Skoletjenesten Teknisk Museum. Rumfartens historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoletjenesten Teknisk Museum. Rumfartens historie"

Transkript

1 Skoletjenesten Teknisk Museum A S T R O N O M I Rumfartens historie

2 Til læreren Rumfart er et symbol på menneskets stræben efter det ukendte. Den rummer elementer af eventyr, visioner og dramatik, som man kun finder ganske få steder i historien. Det er ikke tilfældigt, når den amerikanske forfatter William Gibson sammenligner den første månelanding med Columbus opdagelse af Amerika. Begge ekspeditioner gjorde vores verden større og skabte grobund for en ny selvopfattelse. Næppe nogen bog har betydet mere for den moderne rumfart end Jules Vernes Rejsen til månen. Her blev den drøm formuleret, som siden hen gav næring til videnskabsmændene. Men drømme og videnskab gør ingen månelanding alene. Der skal også politisk vilje til. Tre vigtige bestanddele, der med forskellig styrke og til forskellig tid har løftet rumfarten op på det niveau, vi kender i dag. Udviklingen inden for rumfart har haft stor betydning for det moderne samfund. Mange computerteknologiske fremskridt er gjort i rumfartens regi. Mobiltelefoni og live tv-dækning af vigtige begivenheder lader sig også kun gøre i kraft af satellitter. Nogen vil måske hævde, at den teknologi, som rumfarten har været med til at udvikle, er af større betydning for det moderne menneske end selve demokratiet. Der er med andre ord god grund til at beskæftige sig med rumfartens historie. Drømme, videnskab og politik opstår aldrig i et tomrum, men er afhængige af hinanden i et skiftende indbyrdes forhold, som tegner den historiske udvikling. Nærværende materiale behandler netop disse tre sider af rumfartens historie fra Jules Verne til i dag. Det er tænkt som en kulturhistorisk indgang til de tekniske/naturvidenskabelige fag og er derfor velegnet til et tværfagligt undervisningsforløb i fagene fysik, historie og dansk. Målgruppen er folkeskolens klassetrin.

3 Indledning En umådelig ildsøjle vældede op af jordens indre som af et krater. Jorden rystede, og kun nogle få personer kunne et øjeblik skelne projektilet, der sejrrigt kløvede luften midt i de flammende røghvirvler. Moderne raketopsendelser minder meget om Jules Vernes beskrivelse i Rejsen til månen. Sådan skrev forfatteren Jules Verne om de sitrende og spændingsfyldte sekunder efter opsendelsen af rumraketten i bogen Rejsen til månen. Beskrivelsen minder meget om moderne raketopsendelser, men dem kendte Jules Verne ikke. Han skrev sin bog i 1865, godt hundrede år før man sendte raketter til månen. Det gik ikke så godt for Jules Vernes rumraket og de tre astronauter om bord. Af ukendte årsager nåede raketten ikke sit mål, men kom dog så tæt på, at den blev holdt fast af månens tyngdekraft. Solsystemet havde fået et nyt himmellegeme som det eneste resultat af eksperimentet. Noget bedre gik det for Tintin og Kaptajn Haddock i den berømte tegneserie Månen tur-retur fra Her lykkedes det efter visse besværligheder at få både raket og besætning sikkert til månen og tilbage igen. Men allerede året før havde forskerne i Andeby arrangeret et månekapløb, som Anders And vandt sammen med sine tre nevøer. I virkeligheden nåede mennesket først månen i Den 20. juli kl dansk tid lød det over radioen, at landingsfartøjet Ørnen var landet. Som den første mand på månen trådte Neil Armstrong ud af Ørnen og udtalte de berømte ord: Dette er et lille skridt for mennesket, men et stort skridt for menneskeheden. Nu var det omsider lykkedes at nå jordens lunefulde følgesvend, der altid har inspireret og fascineret mennesket. I årtusinder har månen været tilbedt som en gud, og nu havde Neil Armstrong altså besejret guderne. 1

4 Pile af flyvende ild De tidlige raketdrevne missiler kunne affyres fra et arabisk kampvognsvåben som dette. Den moderne rumfart bygger på en århundrede lang interesse for raketter. De første beretninger om brugen af raketter stammer fra middelalderen. I en arabisk bog fra 1230 beskrives et raketdrevet missil, der skulle sprede rædsel og forvirring mellem fjendens rytteri. Bare to år senere forlød det, at kinesiske soldater i krigen mod tartarerne havde brugt pile af flyvende ild, som raketterne blev kaldt på den tid. Disse pile af flyvende ild var meget enkle raketter. De bestod af et rør stoppet med en krudtlignende blanding af trækul, salpeter og svovl. I flere hundrede år fungerede de som våben, dog uden den store altødelæggende virkning. Deres bane kunne ikke på forhånd bestemmes, hvilket gjorde det svært at ramme målet. Derfor blev de som regel affyret i serier, men selv hvis en raket ved et lykketræf ramte sit mål, var ødelæggelsen til at overse. De manglede nemlig sprængladninger. Raketter blev indtil for 400 år siden brugt som belejringsvåben af både asiatiske og europæiske hære. Herefter blev de opgivet til fordel for kanoner og morterer, der ramte med større præcision. Omkring år 1800 blev raketter igen indført, når der skulle kæmpes i krig. Det var lykkedes den engelske oberst William Congreve at forøge raketternes rækkevidde og nøjagtighed ved hjælp af forbedrede krudtblandinger og en lang styrestang. Raketterne var billige at fremstille, og det var vigtigt for den engelske hær, som dengang ofte var i krig. Alligevel fik raketterne ikke den store betydning. Mod slutningen af 1800-tallet troede kun få, at raketten havde en fremtid. Karakteristisk var det unge mænd, som voksede op med Jules Vernes Rejsen til månen. Samtidig levede de i en tid, hvor der blev gjort store teknologiske fremskridt. Concreves raket brugt ved Københavns bombardement Orlogsmuseet. Foto: Søren Thomsen/Skoletjenesten. 2

5 Raketteknologi Det er en videnskab at bygge raketter. Lige siden middelalderens primitive pile af flyvende ild har man forsøgt at forbedre raketternes konstruktion og ydeevne. Det har taget lang tid at nå frem til de raketter, vi kender i dag, selvom de i virkeligheden bygger på nogle simple principper. Når en raket flyver, udnytter den reaktionsprincippet. Helt enkelt forklaret betyder det, at sidder man i en båd og kaster en stor sten agterud, så vil bådens reaktion være en bevægelse fremad. På samme måde løfter en raket sig pga. motorens udstødning. Dog er motoren begrænset af mængden af medbragt brændstof. Samtidig gælder den grundlæggende naturlov, at jo tungere en raket bliver, des flere kræfter skal der til for at få den til at bevæge sig. Det nytter altså ikke at blive ved med at sætte brændstoftanke på siden af raketten, da vægten på et tidspunkt bliver så stor, at det vil være bedre med mindre brændstof. I Rejsen til månen brugte man en særlig krudtblanding til brændstof. Men Jules Verne havde ikke helt gennemtænkt konstruktionen af sin raketmotor. En motor behøver nemlig ilt for at fungere, og det findes der ikke i rummet. Ved opsendelser omsætter en raketmotor samtidig så store mængder brændstof, at den ikke kan nå at suge nok ilt ud af atmosfæren. En vigtig ingrediens i moderne raketbrændstof er derfor et iltningsmiddel. Selve brændstoffet har enten en fast eller flydende form. De amerikanske rumfærger bruger f.eks. både flydende brint og ilt samt et fast brændstof. Det er vigtigt, at en raket bliver stabiliseret korrekt, ellers vil den fare ukontrolleret hen over jorden som et heksehyl. For at stabilisere skal man både kende rakettens tyngdepunkt og trykpunkt. Hvis man kunne lægge en raket op på en tynd kant, så er tyngdepunktet der, hvor den balancerer. Tegner man rakettens silhuet på et stykke karton, som også placeres på den tynde kant, så findes trykpunktet der, hvor kartonsilhuetten balancerer. Den gyldne regel for stabilisering er, at tyngdepunktet skal ligge foran trykpunktet med en afstand, der omtrent svarer til rakettens diameter på kroppen. Samtidig skal en raket gerne være ti gange så lang, som den er bred. Det er helt afgørende for raketter, at de når deres mål. Til det formål bruges styringssystemer. I dag benyttes til en vis grad drejelige finner, som i princippet minder om roret på en båd. Men styrefinner øger luftmodstanden og kræver mere brændstof. På de fleste moderne raketter anvendes derfor drejelige dyser. En dyse fungerer som en lille motor og stiller nok større tekniske krav end styrefinner, men er også mere effektiv. 3

6 Rumfartens pionerer Tsiolkovskij (i midten) er blevet kaldt rumfartens fader. Her taler han med russiske bønder i Kaluga, Konstantin Tsiolkovskij var en af de unge mænd, der drømte om at sende bemandede raketter ud i rummet. Tsiolkovskij blev født i 1857 og voksede op under små kår i Rusland. Alligevel fik han eksamen i fysik, matematik og mekanik. Efter sin uddannelse flyttede Tsiolkovskij til et afsides distrikt i Rusland, hvor han var lærer i 38 år, inden han måtte trække sig tilbage pga. sygdom. Men Tsiolkovskij er mest kendt for sine mange teorier om rumfart og er med rette blevet kaldt dens fader. Som den første fandt han ud af, at flydende brændstof effektivt kunne løfte raketter op i atmosfæren og videre ud i rummet. Desuden arbejdede han med bemandede rumstationer og vægtløshed. Tsiolkovskij opnåede stor anerkendelse for sine resultater, og efter sin død i 1935 blev han begravet som en af Sovjetunionens helte. Mens Tsiolkovskij særligt interesserede sig for rumfartens teori, så foretog amerikaneren Robert Goddard en række praktiske forsøg med raketter. Som den første opsendte han i 1926 en raket drevet af flydende brændstof. Raketten fløj kun 56 meter og nåede en hastighed på 100 km/t. På trods af dette mislykkede forsøg fortsatte Goddard sine eksperimenter. Han forestillede sig, at det en dag ville blive muligt at Korolev gik glip af en nobelpris, fordi nobelkomiteen ikke kunne få hans navn oplyst af de russiske myndigheder. sende nyttelast som kameraer i kredsløb om jorden og måske endda helt til månen. Han skrev også en bog om, hvordan man skulle nå ud i rummet, og som tak for den indsats blev han gjort til grin i de videnskabelige kredse. Goddard døde i 1945 og oplevede derfor aldrig at se sine ideer omsat i praksis, da Sovjetunionen få årtier senere opsendte verdens første satellit, Sputnik 1. Samtidig med Goddard arbejdede et hold ingeniører og teknikere i Tyskland med raketforsøg. Målet var at bygge større raketter drevet af flydende brændstof. Men ligesom Goddard havde tyskerne en lang række problemer, først og fremmest at raketterne sjældent fløj særligt langt. Men i 1942 foretog Wernher von Braun den første vellykkede prøveafskydning af de såkaldte V2-raketter. Raketten fløj på flydende ilt og alkohol, hvilket gav en hastighed på 6000 km/t og en rækkevidde på 320 km. Den havde ingen styresystemer, men fulgte en på forhånd udregnet bane. På godt tre år fremstillede tyskerne ca V2-raketter, der blev brugt mod de Allierede under 2. verdenskrig. 4

7 I perioder blev især London udsat for massive natlige angreb af V2-raketter. Bombardementernes kortvarige glimt på den ellers mørklagte storby fik tilnavnet Blitzen. Men selvom V2-raketterne gav store civile skader, vandt de ikke krigen for tyskerne. Så da 2. verdenskrig nærmede sig en afslutning i 1945, stod Wernher von Braun med et problem. Skulle han overgive sig til russerne eller de Allierede? Hans viden om raketter var stor, og spørgsmålet var derfor, hvor han ville få de bedste betingelser for sit videre arbejde. Wernher von Braun valgte sammen med sit hold af teknikere at overgive sig til amerikanerne, som straks sendte dem til White Sands, hvor Goddard havde foretaget sine raketforsøg. Her fortsatte de med at udvikle raketter, fortrinsvis til militær brug. Men Wernher von Braun var også involveret i udviklingen af Saturn-raketterne, som blev brugt ved de bemandede rejser til månen. Mens amerikanerne sikrede sig de tyske specialister efter krigen, så tog russerne de fabriksanlæg, hvor V2-raketterne var blevet fremstillet. Laboratorier og samlebånd blev skilt ad og transporteret til Sovjetunionen, hvor de i mange år var rammen om den russiske raketproduktion. Lederen for udviklingen af de russiske raketsystemer hed i disse år Sergej Korolev. Han stod bag opsendelsen af de første sovjetiske rumsonder, der blandt andet tog fotografier af månens bagside allerede i Korolev stod også bag Juri Gagarins historiske bedrift som den første mand i rummet. Hans arbejde var anerkendt i hele verden, og han blev indstillet til en nobelpris. Men da Sovjetunionens rumforskning var en militær hemmelighed, kunne nobelkomiteen ikke få oplyst hans navn, og prisen gik til en anden. V2-raketten nåede heldigvis ikke at få afgørende indflydelse på krigen, dertil manglede den præcision. Det var i øvrigt en kopi af V2-raketten, som i 1950 førte Tintin sikkert til Månen tur-retur. 5

8 Den kolde krig Afslutningen på 2. verdenskrig kom som en lettelse næsten overalt. Sovjetunionen og USA blev hyldet som sejrherrer, og sammen skulle de genopbygge Europa, der bogstavelig talt lå i ruiner. Men det viste sig hurtigt, at de to sejrherrer var uenige om stort set alt. Der var gået et jerntæppe ned igennem Europa, hvor Sovjetunionen regerede i øst, og USA kontrollerede i vest. Verdenskrigen blev afløst af den kolde krig, som var en styrkeprøve mellem to politiske systemer og ideologier. I den vestlige verden styrede markedsøkonomien, mens kommunismen herskede i øst. Den kolde krig blev ikke udkæmpet på slagmarken, men bag politikernes skriveborde og i nyhedsmedierne, på generalernes landkort og i våbenindustrien. Militæret oprustede som aldrig før. I USA udviklede Wernher von Braun langtrækkende atommissiler, og i Sovjetunionen gjorde Korolev det samme. Det var en tid, hvor befolkningerne på begge sider af jerntæppet måtte leve med truslen om en altødelæggende atomkrig. Men det var også en tid med økonomisk opgang, og det kom rumfarten til gode. Rumfart udtrykker et samfunds teknologiske udvikling og økonomiske muligheder. Derfor var der også stor prestige i at sende raketter ud i rummet under den kolde krig, hvor stormagterne kæmpede om, hvilket politisk system, som var det rigtige. Umiddelbart så det ud til, at Sovjetunionen ville klare sig bedst i kappestriden med USA. Fra en base øst for Aralsøen sendte russerne i efteråret 1957 Sputnik 1 i kredsløb om jorden. Med sine 57 cm i diameter og bare 83 kg var Sputnik 1 en meget lille satellit. Det gjorde ikke sensationen mindre, at der fra en sender om bord udsendtes korte bip-bip lyde, som blev transmitteret verden over af radiostationerne. Amerikanerne følte sig ydmyget over, at russerne på den måde fik udstillet deres teknologiske formåen, men betragtede det som en enkeltstående begivenhed. Intet kunne være mere forkert. Allerede en måned senere blev Sputnik 2 sendt i kredsløb. Satellitten var fem gange større end den foregående, og med om bord var hunden Lajka, som var det første levende væsen i rummet. Hundevenner rasede og krævede, at Lajka omgående skulle tages ned og slippes fri. I bogen Mit liv som hund filosoferede forfatteren Reidar Jönsson over Lajkas liv: Hun fløj omkring i rummet uden at vide hvorfor, fyldt med en masse rør og slanger i hver muskel; med tråde ind i hjertet, sølvkontakter fastskruet direkte ind i hendes hjerne, sendte hun signaler hjem. I USA var man nu ikke så bekymret for Lajka som for det faktum, at russerne snart havde teknologien til at sende mennesker i rummet. Amerikanerne var derfor nødt til at foretage sig noget, hvis de ville være med til at udvikle rumfarten. I en fart fik de samlet en Vanguard-raket, så den stod klar til affyring den 6. december Nu skulle man forsøge at indhente Sovjetunionens forspring. Det skete bare ikke, for raketten eksploderede under affyringen. Ydmygelsen var total, og det gjorde ikke situationen mere tålelig, at forsøget i folkemunde blev døbt kaputnik. Rumkapløbet var for alvor i gang. I løbet af foråret 1958 opsendte amerikanerne flere raketter, inden de igen blev ramt af uheld. Et stort anlagt pro- De sidste tekniske forberedelser inden Sputnik 1 blev sendt i kredsløb om jorden. Lajka var det første levende væsen i rummet, men hundevenner rasede og krævede, at den skulle hentes ned med det samme. At bygge og opsende raketter under den kolde krig var et udtryk for styrke, som gav de pågældende lande stor prestige. 6

9 7

10 Som det første menneske i rummet virkeliggjorde Juri Gagarin en gammel drøm. "Fredens garant". Russisk propagandategning fra 1970, der skulle vise nødvendigheden af et stærkt missilforsvar. gram med at opsende fire Pioneer-raketter endte i total fiasko og viste tydeligt de mange tekniske vanskeligheder, der var forbundet med rumfart. Mod slutningen af året lykkedes det dog USA at opsende en kommunikationssatellit. Med om bord var en båndoptager, og via den udsendte den amerikanske præsident et ønske om en fredelig jul til alle folkeslag. Sputnik 1 s bip-bip lyde var nu teknisk overgået, og amerikanerne havde grund til at være tilfredse. Men det holdt kort. Allerede den 2. januar 1959 gik Sovjetunionen i gang med at udforske månen. Lunik 1 blev sendt tæt forbi månen, og senere på året foretog Lunik 2 en landing på månen. Endelig blev Lunik 3 sendt i kredsløb om månen, og for første gang så verden billeder af månens bagside. I flere hundrede år havde mennesket undret sig over, hvordan der så ud på den anden side af månen, men nu afslørede billederne, at det lignede den side, som kunne ses fra jorden. Russernes udforskning af månen bragte rumkapløbet ind i en ny fase. Begge stormagter havde vist, at de kunne sende raketter ud i rummet, og det kom derfor mere til at handle om videnskabeligt indhold og resultater. I 1960 opsendte amerikanerne Pioneer 5, der skulle udforske rummet mellem jorden og venus. De opsendte også en meteorologisk satellit, som tog næsten billeder af skyformationer over jorden. Desuden blev der opsendt både spion- og navigationssatellitter. Russerne sendte yderligere to hunde i rummet, mens et forsøg med at opsende planter mislykkedes. Men i modsætning til amerikanerne havde russerne et klart mål med deres arbejde. De ville sende et menneske i rummet. Den 12. april 1961 nåede Sovjetunionen målet, da den kun 27-årige Juri Gagarin som det første menneske blev sendt ud i rummet. Selvom turen kun varede 108 minutter, var det en sensation, der gav genlyd i hele verden. Kun fem år tidligere havde de færreste drømt om, at det inden for en overskuelig tid skulle blive muligt at sende mennesker i kredsløb om jorden. Nu var fremtiden med Juri Gagarin om bord landet i en faldskærm nær Smelovka 800 km sydøst for Moskva. Spørgsmålet var, hvad man ville stille op med fremtiden. 8

11 JFK I januar 1961 fik amerikanerne med John F. Kennedy en ung præsident, der symboliserede en ny generation i USA. Han var uddannet på det fine Harvard universitet, kom fra en rig familie og levede i det hele taget et liv med succes. Men som præsident fik han hurtigt sin sag for. Genlyden fra Juri Gagarins rumfærd forplantede sig i USA til et chok, som den nye præsident naturligvis ikke kunne sidde overhørigt. I en tale til nationen i maj 1961 proklamerede han derfor: At USA burde sætte sig som mål, inden årtiets udgang, at landsætte et menneske på månen, og bringe det sikkert tilbage til jorden. Ønsket om at landsætte en mand på månen var ikke styret af videnska- belige ambitioner, men af politik. Noget tyder da også på, at Kennedy var meget hurtig ude med sin proklamation. Chefen for den afdeling, der skulle realisere præsidentens drøm, har i hvert fald senere udtalt, at han var lamslået ved tanken om, hvad han var blevet bedt om. Der var mange uafklarede spørgsmål og problemer, som skulle løses, inden man kunne sende en bemandet raket til månen. Alligevel vedtog den amerikanske kongres Kennedy s forslag og bevilgede 20 milliarder dollars til et storstilet Apollo-projekt. John F. Kennedy så ikke sin drøm gå i opfyldelse. Den 22. november 1963 ankom præsidenten til Dallas, hvor han skulle køre igennem byen i en åben bil. Da bilen svingede ned af Elm Street, lød to skud, og Kennedy sank død om, skudt ned på åben gade. Amerikanerne blev ramt af sorg, men Apollo-projektet fik lov til at leve videre som et symbol på hans drøm om en storslået fremtid for USA. Fem år efter hans død begyndte Kennedy s drøm at tage form. To ubemandede Apollo-flyvninger havde allerede fundet sted, da man i 1968 opsendte Apollo 7 med tre astronauter om bord. Der manglede fortsat at blive foretaget en række tests, inden man var klar til at sende det første menneske til månen. Og der skulle yderligere tre bemandede Apollo-flyvninger til, før man var klar til at gøre forsøget. Men tiden var knap. Sovjetunionen foretog samtidig med Apollo-flyvningerne en række forsøg i rummet, som viste, at russerne snart var i stand til at sende mennesker til månen. Hvis amerikanerne ønskede at komme først til månen, skulle de derfor handle hurtigt. John F. Kennedy blev et symbol på et nyt Amerika, der ikke så det som en begrænsning at sende mennesker til månen. 9

12 Månelandingen Aldrin ved det amerikanske flag, der holdes ud med stivere, da det ikke blæser på månen. Kennedy Space Center sitrede af spænding den 16. juli Apollo 11 stod klar på affyringsrampen, endelig var mennesket på vej til at virkeliggøre Jules Vernes mere end hundrede år gamle vision. Da nedtællingen nærmede sig lift-off, vældede en umådelig ildsøjle op af jordens indre. Jorden rystede, og kun nogle få personer kunne et øjeblik skelne Apollo 11, der sejrrigt kløvede luften midt i de flammende røghvirvler. Opsendelsen forløb planmæssigt og de tre astronauter om bord, Neil Armstrong, Michael Collins og Edwin Aldrin, kunne melde alt vel. Deres mission var klar: Foretag en bemandet månelanding og vend tilbage. Den 19. juli nåede Apollo 11 månen og fandt straks ind i kredsløb 100 km over overfladen. Det følgende døgn blev brugt på klargøring, inden Armstrong og Aldrin i vægtløs tilstand kravlede fra kommandokabinen over i landingsfartøjet Ørnen. Der fulgte nogle åndeløse sekunder, da landingsfartøjet blev skilt fra Apollo 11. Ifølge planen skulle Ørnen dykke til 15 km over månens overflade, hvorefter Armstrong havde 5 sekunder til at beslutte, om landingen kunne fuldføres, eller om han skulle vende tilbage. Han valgte at fuldføre. Under opbremsningen blev en af computerne overbelastet, og Armstrong måtte hurtigt skride ind og overtage en del af styringen. Men det stod hurtigt klart, at Ørnen ikke ville lande det planlagte sted, og i sidste øjeblik måtte han tilmed styre uden om et stort stenfyldt krater. Selve landingen forløb roligt, bortset fra at den foregik 7 km fra det sted, man oprindeligt havde udset sig. Den 20. juli kl dansk tid lød det så over radioen: Ørnen er landet. Det var en bedrift med lige så stor historisk betydning som Columbus opdagelse af Amerika næsten 500 år tidligere. Nyheden gik verden over, men i det kommunistiske Kina blev månelandingen hverken omtalt i aviser, radio eller på tv. Den største teknologiske bedrift, mennesket endnu havde udrettet, måtte kineserne ikke høre om. Armstrong og Aldrin opholdt sig næsten et døgn på månens overflade, inden de vendte hjem til en heltemodtagelse i USA. Deres mission var ubetinget en succes set i lyset af Kennedys optimistiske proklamation i begyndelsen af 1960 erne. På månen havde de efterladt en plade, hvor der bl.a. stod: Vi kom med fred for hele menneskeheden. En meget flot formulering, men den rungede lidt hult taget i betragtning, at månelandingen var et resultat af den kolde krig og rumkapløbet med Sovjetunionen. I alt blev der frem til december 1972 foretaget seks månelandinger. Det var færre end oprindeligt planlagt, men Vietnam-krigen kostede i de år USA mange penge, hvilket fik Kongressen til at skære i Apollo-projektets budget. Mens opgaven for Apollo 11 var at lande på månen og vende sikkert hjem, så tjente de øvrige månelandinger et videnskabeligt formål. Man foretog jordbundsprøver, analyserede klippestykker og kom frem til, at månen havde samme alder som jorden. Men månens oprindelse fik man ikke skabt klarhed over. Det er stadigvæk en gåde, om den blev dannet efter et kraftigt meteornedslag på jorden, hvorved der blev løsrevet en masse stof, som smeltede sammen og fandt i kredsløb om vores egen planet. Eller om månen i virkeligheden er dannet et helt andet sted i solsystemet, og siden hen er blevet indfanget af jorden. Det har efterhånden i mange år været diskuteret, om prisen for månelandingerne stod mål med de videnskabelige resultater. Umiddelbart må svaret være nej. Men månelandingerne var også mere et politisk projekt, der skulle vise amerikanernes styrke og tekniske overlegenhed. Og det lykkedes, fordi Sovjetunionens bestræbelser på at nå månen faldt fra hinanden, da Korolev pludselig døde i Russerne tabte nok kapløbet om månen, men til gengæld søsatte de en anden vision, som viste sig mere langtidsholdbar. 10

13 Frimærker som dette, der er stemplet på dagen for månelandingen, er et uvurderligt samlerobjekt. Aldrin er på vej til at sætte fod på månen som det andet menneske i historien. Bemærk ligheden med frimærket. 11

14 Rumstationer En model af Salyut-rumstationen. Soyuz 11-besætningen omkom på vej tilbage til jorden pga. iltmangel. Den 19. april 1971 begyndte en ny epoke i rumfartens historie, da Sovjetunionen sendte Salyut 1 i kredsløb om jorden. Salyut 1 var en 30 meter lang og 19 ton tung rumstation. Lige siden Tsiolkovskij havde man fantaseret om rumstationer, og de havde allerede dannet rammen om mange science fiction-film. Nu var de en realitet. Men et uheld kom til at overskygge sensationen. Efter 23 døgn om bord på Salyut 1 koblede kosmonauterne Volkov, Patsajev og Dobrovolsky sig fra rumstationen og begyndte hjemturen i Soyuz 11. Alting gik som beregnet, indtil fartøjet ramte jordens atmosfære. En fejl i kabinens tryksystem gjorde, at alle tre kosmonauter døde af iltmangel. Det var hverken den første eller sidste dødsulykke i rumfartens historie, men astronauter og kosmonauter kender risikoen. Uheldet fik da heller ikke Sovjetunionen til at opgive drømmen om rumstationer. I 1973 opsendte de Salyut 2, som desværre kom ud af kontrol for til sidst at brænde op 1 1 /2 måned efter opsendelsen. Samme år opsendte USA fire Skylab-stationer, hvilket var noget af en kraftanstrengelse efter de mange månelandinger. Men det var Sovjetunionens Salyutprogram, som kom til at præge 1970 erne. I 1977 opsendte de Salyut 6, der på sit bredeste sted var 4.15 m i diameter. Salyut 6 blev de følgende år bolig for adskillige kosmonauter, som eksperimenterede med langtidsophold i rummet. Den foreløbige rekord blev sat i 1980, da Popov og Ryumin opholdt sig 185 døgn om bord på Salyut 6. I lyset af Sovjetunionens store satsning på rumstationer gik amerikanerne helt andre veje. De påbegyndte udviklingen af den 90 ton tunge rumfærge Columbia, der stod klar til opsendelse i Rumfærgerne var med deres flylignende design et nybrud med den hidtidige rumfart, og USA har siden fastholdt og videreudviklet dem. Russerne derimod fastholdt deres rumstationer, og i 1980 erne erstattede Mir de udtjente Salyut-stationer. I dag er rumfart ofte internationale samarbejdsprojekter. Dette gælder bl.a. for ISS-projektet, som i disse år er under opbygning. ISS kaldes i daglig tale for Den internationale Rumstation og er i virkeligheden et stort forskningslaboratorium i rummet. Når rumstationen om få år er færdigudviklet, vil den være ca. 80 m lang og veje 456 ton. Efter månen bliver den det mest lysende objekt på nattehimmelen, og bag det klare skær vil der konstant opholde sig mindst 7 astronauter om bord. Ambitionen med Den internationale Rumstation er i første omgang at bringe forskningen videre til gavn for alle mennesker på jorden. Men der findes også en politisk vision bag, som Lyndon B. Johnson allerede i 1958 formulerede over for FN s generalforsamling: Det er ikke sandsynligt, at mennesker, som har arbejdet sammen for at nå stjernerne, vil henfalde til krig og ødelæggelse. 12

15 Opgaver Forklar med egne ord, hvorfor amerikanerne følte sig ydmyget af Sputnik 1 s bip-bip lyde. Hvad er forskellen på en kosmonaut og en astronaut? Overvej, hvorfor de tyske raketspecialister fik lov til at fortsætte deres arbejde efter 2. verdenskrig. Skulle de i stedet være stillet til ansvar for bombardementerne af London? Hvad kalder man den grundlæggende naturlov, en raket skal overvinde på sin vej ud i rummet? Forklar med egne ord, hvad forskellen er på en rakets tyngdepunkt og trykpunkt. Hvad kom den kolde krig til at betyde for rumfarten? Overvej, hvorfor kineserne ikke måtte høre om månelandingen. Hvad var årsagen til Kennedy s drøm om at landsætte et menneske på månen? Hvad har månelandingen betydet for mennesket? Kunne du selv tænke dig at komme ud i rummet? Hvorfor? Bagsiden: Apollo 11 endte sin eventyrlige rejse i Stillehavet, hvor den blev samlet op af det amerikanske orlogsskib USS Hornet.

16 Skoletjenesten Teknisk Museum 2001 Tekst: Jan Rindom Fotos: NASA, Novosti Press Agency Layout: Hans Peter Boisen / Skoletjenesten Tryk: Kailow Graphic Info: og

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Modul 7-10 Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Kort rids af rumfartens historie Den første astronaut i rummet var Juri Gagarin, men længe før hans rumfærd var der mange, der forestillede sig, at

Læs mere

Modul 1-2: Astronauten Andreas

Modul 1-2: Astronauten Andreas Modul 1-2 Modul 1-2: Astronauten Andreas Forestil dig at komme ud i rummet og bo på et hotel, der hele tiden drejer rundt om Jorden. Sådan bliver det for Andreas Mogensen, når han den 1. september 2015

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Rejsen til rummet TRIN 1: TRIN 2: EMNEUGE: BYG EN MÅNEBASE OG FÅ BESØG AF PER WIMMER TRIN 3: SKOLEKONKURRENCE: rejse for klassen til udlandet

Rejsen til rummet TRIN 1: TRIN 2: EMNEUGE: BYG EN MÅNEBASE OG FÅ BESØG AF PER WIMMER TRIN 3: SKOLEKONKURRENCE: rejse for klassen til udlandet WimmerSpace.com Rejsen til rummet UNDERVISNING I NATURFAG, DANSK OG UEA I 8. OG 9. KLASSE VIND rejse for klassen til udlandet TRIN 1: LÆRERKURSER OM RUMMET TRIN 2: EMNEUGE: BYG EN MÅNEBASE OG FÅ BESØG

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

KLUBTUR TIL PEENEMÜNDE

KLUBTUR TIL PEENEMÜNDE KLUBTUR TIL PEENEMÜNDE KLUBTUR TIL PEENEMÜNDE Klubtur til Peenemünde FLYV MED PÅ TUR Lørdag den 7. maj til søndag den 8. maj er der klubtur til Peenemünde i det gamle DDR for at kigge nærmere på Hitlers

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

ISS International Space Station

ISS International Space Station ISS International Space Station Den Internationale Rumstation Produceret af SKOLESERVICE Tycho Brahe Planetarium & Omnimaxteater skoleservice@tycho.dk, www.tycho.dk Forfatter: Niels Elbrønd Hansen Grafisk

Læs mere

Andreas Mogensen Skoleforløb

Andreas Mogensen Skoleforløb Andreas Mogensen Skoleforløb Mellemtrinnet Planlagte aktiviteter Planlagte aktiviteter 1. - 2. modul: Astronauten Andreas 3. - 4. modul: Fremstilling af mini-raketter m.m. (hydrogen/oxygen) 5.- 6. modul:

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Fremtidens rumfart drømme og virkelighed

Fremtidens rumfart drømme og virkelighed Fremtidens rumfart drømme og virkelighed Steen Eiler Jørgensen Vil rummet fortsat næsten udelukkende være en arena for forskningsmæssig anvendelse, med en håndfuld ubemandede opsendelser årligt? Eller

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

HVORFOR USA MÅ GÅ MED I BRIKS EN NY INTERNATIONAL ORDEN FOR MENNESKEHEDEN. IV. Et nyt system: Menneskets fremtid som en Vernadskij-art

HVORFOR USA MÅ GÅ MED I BRIKS EN NY INTERNATIONAL ORDEN FOR MENNESKEHEDEN. IV. Et nyt system: Menneskets fremtid som en Vernadskij-art EN NY INTERNATIONAL ORDEN FOR MENNESKEHEDEN Afbildning af det kinesiske Chang e-3 Yutu månefartøj på Månens overflade, med tilbageblik på Jorden. (billede: CNSA) IV. Et nyt system: Menneskets fremtid som

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

Forsøg og opgaver til astronomi - 5.-6. kl.

Forsøg og opgaver til astronomi - 5.-6. kl. Forsøg og opgaver til astronomi - 5.-6. kl. Kære lærere og elever. Her er nogle idéer til øvelser og opgaver I kan lave i forbindelse med undervisning i astronomi. De fleste øvelser er lettet at udføre,

Læs mere

Julefrokost I BØGESKOVEN

Julefrokost I BØGESKOVEN Julefrokost I BØGESKOVEN invitation julefrokost Det vil glæde os at se dig til Illux s julefrokost. I år holder vi festen i den gamle pavillon Capri i Bøgeskoven med SMUK stemning. SMUK event står for

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Den sidste vilje giver ro

Den sidste vilje giver ro foto ı morsi Den sidste vilje giver ro I dag lever vi sammen på mange forskellige måder. Nogle lever i ægteskab, andre ikke. Et testamente sikrer, at ens arv bliver fordelt til de mennesker, man ønsker

Læs mere

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab. Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer

Læs mere

HVEM HAR MAGTEN OVER MILJØET? BLY

HVEM HAR MAGTEN OVER MILJØET? BLY HVEM HAR MAGTEN OVER MILJØET? BLY 14 [TEMA] I begyndelsen af 1920 erne tilsætter USA s førende olie- og automobilindustri bly i benzinen for at gøre det mere effektivt. Selv om bly var kendt som et særdeles

Læs mere

Den topløse Volvo 1800

Den topløse Volvo 1800 Den topløse Volvo 1800 Af Per Groth Ann og Dirk Van Den Zegel på vej i deres Volvoville cabriolet. På en varm sommerdag tænker de fleste 1800-ejere nok, at det ville have været særdeles dejligt med en

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser:

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser: DET GYLDNE TÅRN En forlystelse, der er så høj som Det gyldne Tårn, er meget grænseoverskridende for mange mennesker. Det handler ikke kun om den kraft man udsættes for, og hvad den gør ved kroppen. Det

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

FYRVÆRKERI AVIS 2014 KL. 24 RAKETTEN!

FYRVÆRKERI AVIS 2014 KL. 24 RAKETTEN! FYRVÆRKERI AVIS 2014 1 KL. 24 RAKETTEN! Beijing 4 kugleraket Guld Camuro med stort udkast, som daler langsomt ned fra himlen. NEM: 71 gr. Mål: L 120 cm Normalpris kr. 99,95 TILBUD 69 95 Hos Krudtkongen

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere