Skoletjenesten Teknisk Museum. Rumfartens historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoletjenesten Teknisk Museum. Rumfartens historie"

Transkript

1 Skoletjenesten Teknisk Museum A S T R O N O M I Rumfartens historie

2 Til læreren Rumfart er et symbol på menneskets stræben efter det ukendte. Den rummer elementer af eventyr, visioner og dramatik, som man kun finder ganske få steder i historien. Det er ikke tilfældigt, når den amerikanske forfatter William Gibson sammenligner den første månelanding med Columbus opdagelse af Amerika. Begge ekspeditioner gjorde vores verden større og skabte grobund for en ny selvopfattelse. Næppe nogen bog har betydet mere for den moderne rumfart end Jules Vernes Rejsen til månen. Her blev den drøm formuleret, som siden hen gav næring til videnskabsmændene. Men drømme og videnskab gør ingen månelanding alene. Der skal også politisk vilje til. Tre vigtige bestanddele, der med forskellig styrke og til forskellig tid har løftet rumfarten op på det niveau, vi kender i dag. Udviklingen inden for rumfart har haft stor betydning for det moderne samfund. Mange computerteknologiske fremskridt er gjort i rumfartens regi. Mobiltelefoni og live tv-dækning af vigtige begivenheder lader sig også kun gøre i kraft af satellitter. Nogen vil måske hævde, at den teknologi, som rumfarten har været med til at udvikle, er af større betydning for det moderne menneske end selve demokratiet. Der er med andre ord god grund til at beskæftige sig med rumfartens historie. Drømme, videnskab og politik opstår aldrig i et tomrum, men er afhængige af hinanden i et skiftende indbyrdes forhold, som tegner den historiske udvikling. Nærværende materiale behandler netop disse tre sider af rumfartens historie fra Jules Verne til i dag. Det er tænkt som en kulturhistorisk indgang til de tekniske/naturvidenskabelige fag og er derfor velegnet til et tværfagligt undervisningsforløb i fagene fysik, historie og dansk. Målgruppen er folkeskolens klassetrin.

3 Indledning En umådelig ildsøjle vældede op af jordens indre som af et krater. Jorden rystede, og kun nogle få personer kunne et øjeblik skelne projektilet, der sejrrigt kløvede luften midt i de flammende røghvirvler. Moderne raketopsendelser minder meget om Jules Vernes beskrivelse i Rejsen til månen. Sådan skrev forfatteren Jules Verne om de sitrende og spændingsfyldte sekunder efter opsendelsen af rumraketten i bogen Rejsen til månen. Beskrivelsen minder meget om moderne raketopsendelser, men dem kendte Jules Verne ikke. Han skrev sin bog i 1865, godt hundrede år før man sendte raketter til månen. Det gik ikke så godt for Jules Vernes rumraket og de tre astronauter om bord. Af ukendte årsager nåede raketten ikke sit mål, men kom dog så tæt på, at den blev holdt fast af månens tyngdekraft. Solsystemet havde fået et nyt himmellegeme som det eneste resultat af eksperimentet. Noget bedre gik det for Tintin og Kaptajn Haddock i den berømte tegneserie Månen tur-retur fra Her lykkedes det efter visse besværligheder at få både raket og besætning sikkert til månen og tilbage igen. Men allerede året før havde forskerne i Andeby arrangeret et månekapløb, som Anders And vandt sammen med sine tre nevøer. I virkeligheden nåede mennesket først månen i Den 20. juli kl dansk tid lød det over radioen, at landingsfartøjet Ørnen var landet. Som den første mand på månen trådte Neil Armstrong ud af Ørnen og udtalte de berømte ord: Dette er et lille skridt for mennesket, men et stort skridt for menneskeheden. Nu var det omsider lykkedes at nå jordens lunefulde følgesvend, der altid har inspireret og fascineret mennesket. I årtusinder har månen været tilbedt som en gud, og nu havde Neil Armstrong altså besejret guderne. 1

4 Pile af flyvende ild De tidlige raketdrevne missiler kunne affyres fra et arabisk kampvognsvåben som dette. Den moderne rumfart bygger på en århundrede lang interesse for raketter. De første beretninger om brugen af raketter stammer fra middelalderen. I en arabisk bog fra 1230 beskrives et raketdrevet missil, der skulle sprede rædsel og forvirring mellem fjendens rytteri. Bare to år senere forlød det, at kinesiske soldater i krigen mod tartarerne havde brugt pile af flyvende ild, som raketterne blev kaldt på den tid. Disse pile af flyvende ild var meget enkle raketter. De bestod af et rør stoppet med en krudtlignende blanding af trækul, salpeter og svovl. I flere hundrede år fungerede de som våben, dog uden den store altødelæggende virkning. Deres bane kunne ikke på forhånd bestemmes, hvilket gjorde det svært at ramme målet. Derfor blev de som regel affyret i serier, men selv hvis en raket ved et lykketræf ramte sit mål, var ødelæggelsen til at overse. De manglede nemlig sprængladninger. Raketter blev indtil for 400 år siden brugt som belejringsvåben af både asiatiske og europæiske hære. Herefter blev de opgivet til fordel for kanoner og morterer, der ramte med større præcision. Omkring år 1800 blev raketter igen indført, når der skulle kæmpes i krig. Det var lykkedes den engelske oberst William Congreve at forøge raketternes rækkevidde og nøjagtighed ved hjælp af forbedrede krudtblandinger og en lang styrestang. Raketterne var billige at fremstille, og det var vigtigt for den engelske hær, som dengang ofte var i krig. Alligevel fik raketterne ikke den store betydning. Mod slutningen af 1800-tallet troede kun få, at raketten havde en fremtid. Karakteristisk var det unge mænd, som voksede op med Jules Vernes Rejsen til månen. Samtidig levede de i en tid, hvor der blev gjort store teknologiske fremskridt. Concreves raket brugt ved Københavns bombardement Orlogsmuseet. Foto: Søren Thomsen/Skoletjenesten. 2

5 Raketteknologi Det er en videnskab at bygge raketter. Lige siden middelalderens primitive pile af flyvende ild har man forsøgt at forbedre raketternes konstruktion og ydeevne. Det har taget lang tid at nå frem til de raketter, vi kender i dag, selvom de i virkeligheden bygger på nogle simple principper. Når en raket flyver, udnytter den reaktionsprincippet. Helt enkelt forklaret betyder det, at sidder man i en båd og kaster en stor sten agterud, så vil bådens reaktion være en bevægelse fremad. På samme måde løfter en raket sig pga. motorens udstødning. Dog er motoren begrænset af mængden af medbragt brændstof. Samtidig gælder den grundlæggende naturlov, at jo tungere en raket bliver, des flere kræfter skal der til for at få den til at bevæge sig. Det nytter altså ikke at blive ved med at sætte brændstoftanke på siden af raketten, da vægten på et tidspunkt bliver så stor, at det vil være bedre med mindre brændstof. I Rejsen til månen brugte man en særlig krudtblanding til brændstof. Men Jules Verne havde ikke helt gennemtænkt konstruktionen af sin raketmotor. En motor behøver nemlig ilt for at fungere, og det findes der ikke i rummet. Ved opsendelser omsætter en raketmotor samtidig så store mængder brændstof, at den ikke kan nå at suge nok ilt ud af atmosfæren. En vigtig ingrediens i moderne raketbrændstof er derfor et iltningsmiddel. Selve brændstoffet har enten en fast eller flydende form. De amerikanske rumfærger bruger f.eks. både flydende brint og ilt samt et fast brændstof. Det er vigtigt, at en raket bliver stabiliseret korrekt, ellers vil den fare ukontrolleret hen over jorden som et heksehyl. For at stabilisere skal man både kende rakettens tyngdepunkt og trykpunkt. Hvis man kunne lægge en raket op på en tynd kant, så er tyngdepunktet der, hvor den balancerer. Tegner man rakettens silhuet på et stykke karton, som også placeres på den tynde kant, så findes trykpunktet der, hvor kartonsilhuetten balancerer. Den gyldne regel for stabilisering er, at tyngdepunktet skal ligge foran trykpunktet med en afstand, der omtrent svarer til rakettens diameter på kroppen. Samtidig skal en raket gerne være ti gange så lang, som den er bred. Det er helt afgørende for raketter, at de når deres mål. Til det formål bruges styringssystemer. I dag benyttes til en vis grad drejelige finner, som i princippet minder om roret på en båd. Men styrefinner øger luftmodstanden og kræver mere brændstof. På de fleste moderne raketter anvendes derfor drejelige dyser. En dyse fungerer som en lille motor og stiller nok større tekniske krav end styrefinner, men er også mere effektiv. 3

6 Rumfartens pionerer Tsiolkovskij (i midten) er blevet kaldt rumfartens fader. Her taler han med russiske bønder i Kaluga, Konstantin Tsiolkovskij var en af de unge mænd, der drømte om at sende bemandede raketter ud i rummet. Tsiolkovskij blev født i 1857 og voksede op under små kår i Rusland. Alligevel fik han eksamen i fysik, matematik og mekanik. Efter sin uddannelse flyttede Tsiolkovskij til et afsides distrikt i Rusland, hvor han var lærer i 38 år, inden han måtte trække sig tilbage pga. sygdom. Men Tsiolkovskij er mest kendt for sine mange teorier om rumfart og er med rette blevet kaldt dens fader. Som den første fandt han ud af, at flydende brændstof effektivt kunne løfte raketter op i atmosfæren og videre ud i rummet. Desuden arbejdede han med bemandede rumstationer og vægtløshed. Tsiolkovskij opnåede stor anerkendelse for sine resultater, og efter sin død i 1935 blev han begravet som en af Sovjetunionens helte. Mens Tsiolkovskij særligt interesserede sig for rumfartens teori, så foretog amerikaneren Robert Goddard en række praktiske forsøg med raketter. Som den første opsendte han i 1926 en raket drevet af flydende brændstof. Raketten fløj kun 56 meter og nåede en hastighed på 100 km/t. På trods af dette mislykkede forsøg fortsatte Goddard sine eksperimenter. Han forestillede sig, at det en dag ville blive muligt at Korolev gik glip af en nobelpris, fordi nobelkomiteen ikke kunne få hans navn oplyst af de russiske myndigheder. sende nyttelast som kameraer i kredsløb om jorden og måske endda helt til månen. Han skrev også en bog om, hvordan man skulle nå ud i rummet, og som tak for den indsats blev han gjort til grin i de videnskabelige kredse. Goddard døde i 1945 og oplevede derfor aldrig at se sine ideer omsat i praksis, da Sovjetunionen få årtier senere opsendte verdens første satellit, Sputnik 1. Samtidig med Goddard arbejdede et hold ingeniører og teknikere i Tyskland med raketforsøg. Målet var at bygge større raketter drevet af flydende brændstof. Men ligesom Goddard havde tyskerne en lang række problemer, først og fremmest at raketterne sjældent fløj særligt langt. Men i 1942 foretog Wernher von Braun den første vellykkede prøveafskydning af de såkaldte V2-raketter. Raketten fløj på flydende ilt og alkohol, hvilket gav en hastighed på 6000 km/t og en rækkevidde på 320 km. Den havde ingen styresystemer, men fulgte en på forhånd udregnet bane. På godt tre år fremstillede tyskerne ca V2-raketter, der blev brugt mod de Allierede under 2. verdenskrig. 4

7 I perioder blev især London udsat for massive natlige angreb af V2-raketter. Bombardementernes kortvarige glimt på den ellers mørklagte storby fik tilnavnet Blitzen. Men selvom V2-raketterne gav store civile skader, vandt de ikke krigen for tyskerne. Så da 2. verdenskrig nærmede sig en afslutning i 1945, stod Wernher von Braun med et problem. Skulle han overgive sig til russerne eller de Allierede? Hans viden om raketter var stor, og spørgsmålet var derfor, hvor han ville få de bedste betingelser for sit videre arbejde. Wernher von Braun valgte sammen med sit hold af teknikere at overgive sig til amerikanerne, som straks sendte dem til White Sands, hvor Goddard havde foretaget sine raketforsøg. Her fortsatte de med at udvikle raketter, fortrinsvis til militær brug. Men Wernher von Braun var også involveret i udviklingen af Saturn-raketterne, som blev brugt ved de bemandede rejser til månen. Mens amerikanerne sikrede sig de tyske specialister efter krigen, så tog russerne de fabriksanlæg, hvor V2-raketterne var blevet fremstillet. Laboratorier og samlebånd blev skilt ad og transporteret til Sovjetunionen, hvor de i mange år var rammen om den russiske raketproduktion. Lederen for udviklingen af de russiske raketsystemer hed i disse år Sergej Korolev. Han stod bag opsendelsen af de første sovjetiske rumsonder, der blandt andet tog fotografier af månens bagside allerede i Korolev stod også bag Juri Gagarins historiske bedrift som den første mand i rummet. Hans arbejde var anerkendt i hele verden, og han blev indstillet til en nobelpris. Men da Sovjetunionens rumforskning var en militær hemmelighed, kunne nobelkomiteen ikke få oplyst hans navn, og prisen gik til en anden. V2-raketten nåede heldigvis ikke at få afgørende indflydelse på krigen, dertil manglede den præcision. Det var i øvrigt en kopi af V2-raketten, som i 1950 førte Tintin sikkert til Månen tur-retur. 5

8 Den kolde krig Afslutningen på 2. verdenskrig kom som en lettelse næsten overalt. Sovjetunionen og USA blev hyldet som sejrherrer, og sammen skulle de genopbygge Europa, der bogstavelig talt lå i ruiner. Men det viste sig hurtigt, at de to sejrherrer var uenige om stort set alt. Der var gået et jerntæppe ned igennem Europa, hvor Sovjetunionen regerede i øst, og USA kontrollerede i vest. Verdenskrigen blev afløst af den kolde krig, som var en styrkeprøve mellem to politiske systemer og ideologier. I den vestlige verden styrede markedsøkonomien, mens kommunismen herskede i øst. Den kolde krig blev ikke udkæmpet på slagmarken, men bag politikernes skriveborde og i nyhedsmedierne, på generalernes landkort og i våbenindustrien. Militæret oprustede som aldrig før. I USA udviklede Wernher von Braun langtrækkende atommissiler, og i Sovjetunionen gjorde Korolev det samme. Det var en tid, hvor befolkningerne på begge sider af jerntæppet måtte leve med truslen om en altødelæggende atomkrig. Men det var også en tid med økonomisk opgang, og det kom rumfarten til gode. Rumfart udtrykker et samfunds teknologiske udvikling og økonomiske muligheder. Derfor var der også stor prestige i at sende raketter ud i rummet under den kolde krig, hvor stormagterne kæmpede om, hvilket politisk system, som var det rigtige. Umiddelbart så det ud til, at Sovjetunionen ville klare sig bedst i kappestriden med USA. Fra en base øst for Aralsøen sendte russerne i efteråret 1957 Sputnik 1 i kredsløb om jorden. Med sine 57 cm i diameter og bare 83 kg var Sputnik 1 en meget lille satellit. Det gjorde ikke sensationen mindre, at der fra en sender om bord udsendtes korte bip-bip lyde, som blev transmitteret verden over af radiostationerne. Amerikanerne følte sig ydmyget over, at russerne på den måde fik udstillet deres teknologiske formåen, men betragtede det som en enkeltstående begivenhed. Intet kunne være mere forkert. Allerede en måned senere blev Sputnik 2 sendt i kredsløb. Satellitten var fem gange større end den foregående, og med om bord var hunden Lajka, som var det første levende væsen i rummet. Hundevenner rasede og krævede, at Lajka omgående skulle tages ned og slippes fri. I bogen Mit liv som hund filosoferede forfatteren Reidar Jönsson over Lajkas liv: Hun fløj omkring i rummet uden at vide hvorfor, fyldt med en masse rør og slanger i hver muskel; med tråde ind i hjertet, sølvkontakter fastskruet direkte ind i hendes hjerne, sendte hun signaler hjem. I USA var man nu ikke så bekymret for Lajka som for det faktum, at russerne snart havde teknologien til at sende mennesker i rummet. Amerikanerne var derfor nødt til at foretage sig noget, hvis de ville være med til at udvikle rumfarten. I en fart fik de samlet en Vanguard-raket, så den stod klar til affyring den 6. december Nu skulle man forsøge at indhente Sovjetunionens forspring. Det skete bare ikke, for raketten eksploderede under affyringen. Ydmygelsen var total, og det gjorde ikke situationen mere tålelig, at forsøget i folkemunde blev døbt kaputnik. Rumkapløbet var for alvor i gang. I løbet af foråret 1958 opsendte amerikanerne flere raketter, inden de igen blev ramt af uheld. Et stort anlagt pro- De sidste tekniske forberedelser inden Sputnik 1 blev sendt i kredsløb om jorden. Lajka var det første levende væsen i rummet, men hundevenner rasede og krævede, at den skulle hentes ned med det samme. At bygge og opsende raketter under den kolde krig var et udtryk for styrke, som gav de pågældende lande stor prestige. 6

9 7

10 Som det første menneske i rummet virkeliggjorde Juri Gagarin en gammel drøm. "Fredens garant". Russisk propagandategning fra 1970, der skulle vise nødvendigheden af et stærkt missilforsvar. gram med at opsende fire Pioneer-raketter endte i total fiasko og viste tydeligt de mange tekniske vanskeligheder, der var forbundet med rumfart. Mod slutningen af året lykkedes det dog USA at opsende en kommunikationssatellit. Med om bord var en båndoptager, og via den udsendte den amerikanske præsident et ønske om en fredelig jul til alle folkeslag. Sputnik 1 s bip-bip lyde var nu teknisk overgået, og amerikanerne havde grund til at være tilfredse. Men det holdt kort. Allerede den 2. januar 1959 gik Sovjetunionen i gang med at udforske månen. Lunik 1 blev sendt tæt forbi månen, og senere på året foretog Lunik 2 en landing på månen. Endelig blev Lunik 3 sendt i kredsløb om månen, og for første gang så verden billeder af månens bagside. I flere hundrede år havde mennesket undret sig over, hvordan der så ud på den anden side af månen, men nu afslørede billederne, at det lignede den side, som kunne ses fra jorden. Russernes udforskning af månen bragte rumkapløbet ind i en ny fase. Begge stormagter havde vist, at de kunne sende raketter ud i rummet, og det kom derfor mere til at handle om videnskabeligt indhold og resultater. I 1960 opsendte amerikanerne Pioneer 5, der skulle udforske rummet mellem jorden og venus. De opsendte også en meteorologisk satellit, som tog næsten billeder af skyformationer over jorden. Desuden blev der opsendt både spion- og navigationssatellitter. Russerne sendte yderligere to hunde i rummet, mens et forsøg med at opsende planter mislykkedes. Men i modsætning til amerikanerne havde russerne et klart mål med deres arbejde. De ville sende et menneske i rummet. Den 12. april 1961 nåede Sovjetunionen målet, da den kun 27-årige Juri Gagarin som det første menneske blev sendt ud i rummet. Selvom turen kun varede 108 minutter, var det en sensation, der gav genlyd i hele verden. Kun fem år tidligere havde de færreste drømt om, at det inden for en overskuelig tid skulle blive muligt at sende mennesker i kredsløb om jorden. Nu var fremtiden med Juri Gagarin om bord landet i en faldskærm nær Smelovka 800 km sydøst for Moskva. Spørgsmålet var, hvad man ville stille op med fremtiden. 8

11 JFK I januar 1961 fik amerikanerne med John F. Kennedy en ung præsident, der symboliserede en ny generation i USA. Han var uddannet på det fine Harvard universitet, kom fra en rig familie og levede i det hele taget et liv med succes. Men som præsident fik han hurtigt sin sag for. Genlyden fra Juri Gagarins rumfærd forplantede sig i USA til et chok, som den nye præsident naturligvis ikke kunne sidde overhørigt. I en tale til nationen i maj 1961 proklamerede han derfor: At USA burde sætte sig som mål, inden årtiets udgang, at landsætte et menneske på månen, og bringe det sikkert tilbage til jorden. Ønsket om at landsætte en mand på månen var ikke styret af videnska- belige ambitioner, men af politik. Noget tyder da også på, at Kennedy var meget hurtig ude med sin proklamation. Chefen for den afdeling, der skulle realisere præsidentens drøm, har i hvert fald senere udtalt, at han var lamslået ved tanken om, hvad han var blevet bedt om. Der var mange uafklarede spørgsmål og problemer, som skulle løses, inden man kunne sende en bemandet raket til månen. Alligevel vedtog den amerikanske kongres Kennedy s forslag og bevilgede 20 milliarder dollars til et storstilet Apollo-projekt. John F. Kennedy så ikke sin drøm gå i opfyldelse. Den 22. november 1963 ankom præsidenten til Dallas, hvor han skulle køre igennem byen i en åben bil. Da bilen svingede ned af Elm Street, lød to skud, og Kennedy sank død om, skudt ned på åben gade. Amerikanerne blev ramt af sorg, men Apollo-projektet fik lov til at leve videre som et symbol på hans drøm om en storslået fremtid for USA. Fem år efter hans død begyndte Kennedy s drøm at tage form. To ubemandede Apollo-flyvninger havde allerede fundet sted, da man i 1968 opsendte Apollo 7 med tre astronauter om bord. Der manglede fortsat at blive foretaget en række tests, inden man var klar til at sende det første menneske til månen. Og der skulle yderligere tre bemandede Apollo-flyvninger til, før man var klar til at gøre forsøget. Men tiden var knap. Sovjetunionen foretog samtidig med Apollo-flyvningerne en række forsøg i rummet, som viste, at russerne snart var i stand til at sende mennesker til månen. Hvis amerikanerne ønskede at komme først til månen, skulle de derfor handle hurtigt. John F. Kennedy blev et symbol på et nyt Amerika, der ikke så det som en begrænsning at sende mennesker til månen. 9

12 Månelandingen Aldrin ved det amerikanske flag, der holdes ud med stivere, da det ikke blæser på månen. Kennedy Space Center sitrede af spænding den 16. juli Apollo 11 stod klar på affyringsrampen, endelig var mennesket på vej til at virkeliggøre Jules Vernes mere end hundrede år gamle vision. Da nedtællingen nærmede sig lift-off, vældede en umådelig ildsøjle op af jordens indre. Jorden rystede, og kun nogle få personer kunne et øjeblik skelne Apollo 11, der sejrrigt kløvede luften midt i de flammende røghvirvler. Opsendelsen forløb planmæssigt og de tre astronauter om bord, Neil Armstrong, Michael Collins og Edwin Aldrin, kunne melde alt vel. Deres mission var klar: Foretag en bemandet månelanding og vend tilbage. Den 19. juli nåede Apollo 11 månen og fandt straks ind i kredsløb 100 km over overfladen. Det følgende døgn blev brugt på klargøring, inden Armstrong og Aldrin i vægtløs tilstand kravlede fra kommandokabinen over i landingsfartøjet Ørnen. Der fulgte nogle åndeløse sekunder, da landingsfartøjet blev skilt fra Apollo 11. Ifølge planen skulle Ørnen dykke til 15 km over månens overflade, hvorefter Armstrong havde 5 sekunder til at beslutte, om landingen kunne fuldføres, eller om han skulle vende tilbage. Han valgte at fuldføre. Under opbremsningen blev en af computerne overbelastet, og Armstrong måtte hurtigt skride ind og overtage en del af styringen. Men det stod hurtigt klart, at Ørnen ikke ville lande det planlagte sted, og i sidste øjeblik måtte han tilmed styre uden om et stort stenfyldt krater. Selve landingen forløb roligt, bortset fra at den foregik 7 km fra det sted, man oprindeligt havde udset sig. Den 20. juli kl dansk tid lød det så over radioen: Ørnen er landet. Det var en bedrift med lige så stor historisk betydning som Columbus opdagelse af Amerika næsten 500 år tidligere. Nyheden gik verden over, men i det kommunistiske Kina blev månelandingen hverken omtalt i aviser, radio eller på tv. Den største teknologiske bedrift, mennesket endnu havde udrettet, måtte kineserne ikke høre om. Armstrong og Aldrin opholdt sig næsten et døgn på månens overflade, inden de vendte hjem til en heltemodtagelse i USA. Deres mission var ubetinget en succes set i lyset af Kennedys optimistiske proklamation i begyndelsen af 1960 erne. På månen havde de efterladt en plade, hvor der bl.a. stod: Vi kom med fred for hele menneskeheden. En meget flot formulering, men den rungede lidt hult taget i betragtning, at månelandingen var et resultat af den kolde krig og rumkapløbet med Sovjetunionen. I alt blev der frem til december 1972 foretaget seks månelandinger. Det var færre end oprindeligt planlagt, men Vietnam-krigen kostede i de år USA mange penge, hvilket fik Kongressen til at skære i Apollo-projektets budget. Mens opgaven for Apollo 11 var at lande på månen og vende sikkert hjem, så tjente de øvrige månelandinger et videnskabeligt formål. Man foretog jordbundsprøver, analyserede klippestykker og kom frem til, at månen havde samme alder som jorden. Men månens oprindelse fik man ikke skabt klarhed over. Det er stadigvæk en gåde, om den blev dannet efter et kraftigt meteornedslag på jorden, hvorved der blev løsrevet en masse stof, som smeltede sammen og fandt i kredsløb om vores egen planet. Eller om månen i virkeligheden er dannet et helt andet sted i solsystemet, og siden hen er blevet indfanget af jorden. Det har efterhånden i mange år været diskuteret, om prisen for månelandingerne stod mål med de videnskabelige resultater. Umiddelbart må svaret være nej. Men månelandingerne var også mere et politisk projekt, der skulle vise amerikanernes styrke og tekniske overlegenhed. Og det lykkedes, fordi Sovjetunionens bestræbelser på at nå månen faldt fra hinanden, da Korolev pludselig døde i Russerne tabte nok kapløbet om månen, men til gengæld søsatte de en anden vision, som viste sig mere langtidsholdbar. 10

13 Frimærker som dette, der er stemplet på dagen for månelandingen, er et uvurderligt samlerobjekt. Aldrin er på vej til at sætte fod på månen som det andet menneske i historien. Bemærk ligheden med frimærket. 11

14 Rumstationer En model af Salyut-rumstationen. Soyuz 11-besætningen omkom på vej tilbage til jorden pga. iltmangel. Den 19. april 1971 begyndte en ny epoke i rumfartens historie, da Sovjetunionen sendte Salyut 1 i kredsløb om jorden. Salyut 1 var en 30 meter lang og 19 ton tung rumstation. Lige siden Tsiolkovskij havde man fantaseret om rumstationer, og de havde allerede dannet rammen om mange science fiction-film. Nu var de en realitet. Men et uheld kom til at overskygge sensationen. Efter 23 døgn om bord på Salyut 1 koblede kosmonauterne Volkov, Patsajev og Dobrovolsky sig fra rumstationen og begyndte hjemturen i Soyuz 11. Alting gik som beregnet, indtil fartøjet ramte jordens atmosfære. En fejl i kabinens tryksystem gjorde, at alle tre kosmonauter døde af iltmangel. Det var hverken den første eller sidste dødsulykke i rumfartens historie, men astronauter og kosmonauter kender risikoen. Uheldet fik da heller ikke Sovjetunionen til at opgive drømmen om rumstationer. I 1973 opsendte de Salyut 2, som desværre kom ud af kontrol for til sidst at brænde op 1 1 /2 måned efter opsendelsen. Samme år opsendte USA fire Skylab-stationer, hvilket var noget af en kraftanstrengelse efter de mange månelandinger. Men det var Sovjetunionens Salyutprogram, som kom til at præge 1970 erne. I 1977 opsendte de Salyut 6, der på sit bredeste sted var 4.15 m i diameter. Salyut 6 blev de følgende år bolig for adskillige kosmonauter, som eksperimenterede med langtidsophold i rummet. Den foreløbige rekord blev sat i 1980, da Popov og Ryumin opholdt sig 185 døgn om bord på Salyut 6. I lyset af Sovjetunionens store satsning på rumstationer gik amerikanerne helt andre veje. De påbegyndte udviklingen af den 90 ton tunge rumfærge Columbia, der stod klar til opsendelse i Rumfærgerne var med deres flylignende design et nybrud med den hidtidige rumfart, og USA har siden fastholdt og videreudviklet dem. Russerne derimod fastholdt deres rumstationer, og i 1980 erne erstattede Mir de udtjente Salyut-stationer. I dag er rumfart ofte internationale samarbejdsprojekter. Dette gælder bl.a. for ISS-projektet, som i disse år er under opbygning. ISS kaldes i daglig tale for Den internationale Rumstation og er i virkeligheden et stort forskningslaboratorium i rummet. Når rumstationen om få år er færdigudviklet, vil den være ca. 80 m lang og veje 456 ton. Efter månen bliver den det mest lysende objekt på nattehimmelen, og bag det klare skær vil der konstant opholde sig mindst 7 astronauter om bord. Ambitionen med Den internationale Rumstation er i første omgang at bringe forskningen videre til gavn for alle mennesker på jorden. Men der findes også en politisk vision bag, som Lyndon B. Johnson allerede i 1958 formulerede over for FN s generalforsamling: Det er ikke sandsynligt, at mennesker, som har arbejdet sammen for at nå stjernerne, vil henfalde til krig og ødelæggelse. 12

15 Opgaver Forklar med egne ord, hvorfor amerikanerne følte sig ydmyget af Sputnik 1 s bip-bip lyde. Hvad er forskellen på en kosmonaut og en astronaut? Overvej, hvorfor de tyske raketspecialister fik lov til at fortsætte deres arbejde efter 2. verdenskrig. Skulle de i stedet være stillet til ansvar for bombardementerne af London? Hvad kalder man den grundlæggende naturlov, en raket skal overvinde på sin vej ud i rummet? Forklar med egne ord, hvad forskellen er på en rakets tyngdepunkt og trykpunkt. Hvad kom den kolde krig til at betyde for rumfarten? Overvej, hvorfor kineserne ikke måtte høre om månelandingen. Hvad var årsagen til Kennedy s drøm om at landsætte et menneske på månen? Hvad har månelandingen betydet for mennesket? Kunne du selv tænke dig at komme ud i rummet? Hvorfor? Bagsiden: Apollo 11 endte sin eventyrlige rejse i Stillehavet, hvor den blev samlet op af det amerikanske orlogsskib USS Hornet.

16 Skoletjenesten Teknisk Museum 2001 Tekst: Jan Rindom Fotos: NASA, Novosti Press Agency Layout: Hans Peter Boisen / Skoletjenesten Tryk: Kailow Graphic Info: og

Den måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen.

Den måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen. En hel del ubemandede sonder og satellitter er blevet sendt ud i Rummet. Voyager 1 og 2, som blev sendt ud i 1970 erne er stadig på togt, og er i udkanten af vores Solsystem nu, men sender stadig signaler

Læs mere

Fredagsnyt d. 17. november, Kære alle. Ugen, der er gået, har budt på forskellige nye, gamle men også uventede ting.

Fredagsnyt d. 17. november, Kære alle. Ugen, der er gået, har budt på forskellige nye, gamle men også uventede ting. Fredagsnyt d. 17. november, 2017 Kære alle Ugen, der er gået, har budt på forskellige nye, gamle men også uventede ting. Erling, vores pedel, kunne konstatere at vi over en tid har haft et noget større

Læs mere

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Modul 7-10 Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Kort rids af rumfartens historie Den første astronaut i rummet var Juri Gagarin, men længe før hans rumfærd var der mange, der forestillede sig, at

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

17. DECEMBER FINNS RUMPROJEKT

17. DECEMBER FINNS RUMPROJEKT 17. DECEMBER FINNS RUMPROJEKT Russerne har lige sendt endnu en rumraket ud i rummet. Vi drenge snakker tit om, hvordan det kan lade sig gøre, at få en rumsonde til at kredse om jorden. Hvorfor fortsætter

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere TM Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere fyrværkeri og våben til at skræmme deres fjenders heste. Mange,

Læs mere

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori

digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg, filmer

Læs mere

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Modul 1-2: Astronauten Andreas

Modul 1-2: Astronauten Andreas Modul 1-2 Modul 1-2: Astronauten Andreas Forestil dig at komme ud i rummet og bo på et hotel, der hele tiden drejer rundt om Jorden. Sådan bliver det for Andreas Mogensen, når han den 1. september 2015

Læs mere

Historie. Rakettens historie. Mål. Materialer. Tid. Uddrag fra Fælles Mål for faget Historie

Historie. Rakettens historie. Mål. Materialer. Tid. Uddrag fra Fælles Mål for faget Historie Rakettens historie Mål At synliggøre, hvordan rakettens udvikling i moderne tid har været med til at forme vores historie og det samfund, vi lever i. At eleverne får viden om, hvordan raketteknologien

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Op, ned og hele vejen rundt om Newton

Op, ned og hele vejen rundt om Newton Op, ned og hele vejen rundt om Newton Mål At eleverne får viden om de tre fysiske love for legemers bevægelse fremsat af Isaac Newton i 1687. At give eleverne mulighed for at demonstrere, hvordan alle

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

MIG-21 Dette fly er et MIG-21. Dette fly er fra Rusland. Det er et kamp-fly. MIG-21 er med i krig. Det er et rus-sisk kamp-fly. Det før-ste MIG-21

MIG-21 Dette fly er et MIG-21. Dette fly er fra Rusland. Det er et kamp-fly. MIG-21 er med i krig. Det er et rus-sisk kamp-fly. Det før-ste MIG-21 MIG-21 Dette fly er et MIG-21. Dette fly er fra Rusland. Det er et kamp-fly. MIG-21 er med i krig. Det er et rus-sisk kamp-fly. Det før-ste MIG-21 fly blev lavet i 1956. I 1985 holdt man op med at lave

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Tilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter

Tilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter Tilbage i SSSR St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter DAG 1.. Ankomst i St. Petersborg. Transfer til hotel. Check-in. DAG 2.. Morgenmad på hotellet. På denne dag vi vil gerne invitere dig til byrundtur.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

DANMARK I NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen.

DANMARK I NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen. Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen

Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen Rejser 26.09.2014 kl. 17:16 Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen AF Oliver Batchelor Københavnerfamilie tog både skolebørnene og skolebøgerne med på jordomrejsen. Med tre sønner i skolealderen

Læs mere

Han er gift og har en datter Ud af 8.413 ansøgere blev han udvalgt sammen med 5 andre. Han har bl.a. boet en uge under vandet for at træne til at

Han er gift og har en datter Ud af 8.413 ansøgere blev han udvalgt sammen med 5 andre. Han har bl.a. boet en uge under vandet for at træne til at Han er gift og har en datter Ud af 8.413 ansøgere blev han udvalgt sammen med 5 andre. Han har bl.a. boet en uge under vandet for at træne til at komme op på ISS Et samarbejde mellem 21 lande Pris: 700

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Maria Nurowska: Min ven forræderen Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Min ven forræderen Hjem DHF Aktuelt Bøger Temaer Sjov Junior Links Nyhedsbrev Om siten Sponsor Marked SKALK Søg [sitemap]

Læs mere

BESØG I RAKETMADSEN S RUMLABORATORIUM REFSHALEØEN ONSDAG DEN 18. NOVEMBER 2015

BESØG I RAKETMADSEN S RUMLABORATORIUM REFSHALEØEN ONSDAG DEN 18. NOVEMBER 2015 BESØG I RAKETMADSEN S RUMLABORATORIUM REFSHALEØEN ONSDAG DEN 18. NOVEMBER 2015 Kære senior Seniorklubbens næste besøg bliver hos Raketmadsen - med e erfølgende frokost på Restaurant Lyne en. Peter Madsen

Læs mere

Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155

Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155 Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155 Rumrejser med 1 g acceleration Ján Beňačka 1 Introduktion Inden for en overskuelig fremtid vil civilisationer som vores være nødt til at fremskaffe

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Andreas Mogensen Skoleforløb

Andreas Mogensen Skoleforløb Andreas Mogensen Skoleforløb Lærervejledning Intro Bemærkninger til enkelte moduler Forløbet er i sin helhed ret omfattende og kan tage mindst et par måneder at gennemføre med 2 timer ugentlig undervisning.

Læs mere

Antisemitisme stammer ikke fra Tyskland:

Antisemitisme stammer ikke fra Tyskland: ANTISEMITISME Antisemitisme betyder: Fordomme, modvilje og had mod jøder som gruppe. Nazisternes forsøg på at udrydde alle jøder i Europa under 2. Verdenskrig (Holocaust) er det mest ekstreme udtryk i

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

STORM P. & TIDEN HISTORIE

STORM P. & TIDEN HISTORIE & TIDEN HISTORIE MASKINALDEREN Man kaldte tiden omkring slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet for maskinalderen eller industrialiseringen*. Det var en tid, hvor der var fart og tempo på

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Professoren. og Kattemor's Skattekort! FORKORTET LÆSEPRØVE - DEN RIGTIGE BOG HAR 66 SIDER. Skrevet ud fra virkelige hændelser.

Professoren. og Kattemor's Skattekort! FORKORTET LÆSEPRØVE - DEN RIGTIGE BOG HAR 66 SIDER. Skrevet ud fra virkelige hændelser. 1 Professoren og Kattemor's Skattekort! 2016 af Kim Christensen FORKORTET LÆSEPRØVE - DEN RIGTIGE BOG HAR 66 SIDER Skrevet ud fra virkelige hændelser. Særlig tak til: Janet. Elsebeth. Til minde om Kattemor.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 747 Lysets engel 448 Fyldt af glæde 441 Alle mine kilder 157 Betesdasøjlernes buegange Bernhard Christensen Nadververs 143 v. 7 på Op alle folk på

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

2. s. i advent I

2. s. i advent I Advent er en tid, hvor vi har lejlighed til at glæde os. Glæde os til den forestående jul, glæde os over al den hygge, der er op til jul, glæde os over julelysene i børnenes øjne, glæde os til nogle fridage

Læs mere

At fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter

At fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter Introduktion: vi leger os klogere på verden Dette er at af flere maker kits, som skal bidrage til at gøre viden mere håndgribelig og forståelig ved at tænke med hænderne. Gennem legen får eleverne en hands-on

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Fag. Titel Sandheden om månelandingen. Faglige mål og fagligt indhold: (iflg. Læreplaner fra 2010)

Fag. Titel Sandheden om månelandingen. Faglige mål og fagligt indhold: (iflg. Læreplaner fra 2010) Fag Almen studieforberedelse (stx), Studieområdet (htx)- fagene dansk og fysik Titel Sandheden om månelandingen Tv-udsendelse på dvd, DR2, 26.01.2006. 50 minutters varighed. I 1969 satte Neil Armstrong

Læs mere

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt 22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Frihed, lighed, frivillighed

Frihed, lighed, frivillighed Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige

Læs mere

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109 Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Rummet Kalder. Baggrundsviden om raketopsendelser

Rummet Kalder. Baggrundsviden om raketopsendelser Rummet Kalder ESA - S. Corvaja, 2011 Baggrundsviden om raketopsendelser Rakettyper, Soyuz-raketten, drivmidler og den rigtige bane for afsendelse. Materialet giver en introducerende baggrundsviden til

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

KONSPIRATIONSTEORIER OG ALTERNATIVE FORKLARINGER

KONSPIRATIONSTEORIER OG ALTERNATIVE FORKLARINGER KONSPIRATIONSTEORIER OG ALTERNATIVE FORKLARINGER Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om konspirationsteorier. Vi kommer omkring - Hvordan de opstår og hvordan de er opbygget. Hvad er en

Læs mere

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes

Læs mere

FANTASTISK AFSLUTNING PÅ 2-TIMERS GRUPPE C

FANTASTISK AFSLUTNING PÅ 2-TIMERS GRUPPE C FANTASTISK AFSLUTNING PÅ 2-TIMERS GRUPPE C Hvad der blot skulle have været fyld i et hul i kalenderen, gik hen og blev et særdeles spændende løb! Med et hul i kalenderen på tre uger skulle onsdagen sådan

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om

Læs mere

Ernst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953

Ernst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953 Augsburg, 14.4.1953 Helbredelsesberetning (Brev til Bruno Gröning) Afskrift (pdf) Ernst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953 Kære hr. Gröning! Tirsdag den 31. marts 1953, kom

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

SANDELIG! INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

SANDELIG! INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives SANDELIG! STAKKELS PLUTO I 1930 opdagede en astronom fra den amerikanske delstat New Mexico et ganske lille objekt. Ved nærmere efterforskning viste det sig at bevæge sig i en bane omkring solen, der lå

Læs mere

8 Seattle en teknisk perle på USA s vestkyst

8 Seattle en teknisk perle på USA s vestkyst 8 Seattle en teknisk perle på USA s vestkyst Af Lasse Klarlund Jensen Seattle en teknisk perle på USA s vestkyst Mange flyselskaber lokker med billige flybilletter til USA s østkyst for lidt under 3.000

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad? 2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?!

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR 2011 1.SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 Jeg er din barndoms gade Jeg er dit væsens rod. Jeg er

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere