GRUNDVANDSKEMISK KARAKTERISERING I ÅRHUS AMT

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRUNDVANDSKEMISK KARAKTERISERING I ÅRHUS AMT"

Transkript

1 GRUNDVANDSKEMISK KARAKTERISERING I ÅRHUS AMT Cand.scient. Lærke Thorling Geolog Brian Sørensen Århus Amt, Natur og Miljø ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

2

3 1. RESUME Det demonstreres hvordan de nitratfølsomme områder udgør grundlaget for udpegningen af grundvandsforekomster i risiko for ikke at opfylde miljømålene inden Basisanalysen udgør den indledende tilstandsbeskrivelse for vandmiljøet i forbindelse med miljømålslovens implementering, og dermed Vandrammedirektivet. Den kemiske karakterisering har til formål at udpege grundvandsforekomster, der er i risiko for ikke at kunne opfylde de fastsatte miljømål i Der skal anvendes miljømål fra amternes regionplaner, og derfor varierer målsætningerne fra amt til amt. I Århus Amt har vi valgt en statistisk tilgang til problemet, og har derved kunnet påvise, at de arealer, der er udpeget som nitratsårbare også er de arealer der ligger over grundvandsforekomster i risiko for ikke at overholde kvalitetsmålsætningen for såvel nitrat som pesticider. Regionplanens målsætninger i Århus Amt er udformet så det kun er disse to stoffer der i praksis giver anledning til problemer. Den resulterende udpegning viste, at langt hovedparten af de øvre magasiner er i risiko for ikke at kunne overholde målsætningen, mens dette kun gælder for en mindre del af de dybe forekomster. 2. INDLEDNING Den kemiske karakterisering af grundvandets kvalitet fandt sted i forbindelse med Basisanalysens 2. del, der er udarbejdet i vinteren 2005/6. Formålet var at lave et konklusivt GIS kort, der viser hvilke grundvandsforekomster, der er i risiko for IKKE at opnå god kemisk tilstand før Der skal efterfølgende udarbejdes indsatsprogrammer og overvågningsplaner for grundvandsforekomster i risiko. Der var ikke opstillet en operationel vejledning for hvorledes den kemiske karakterisering skulle finde sted. Derfor har de enkelte vanddistrikter (amter) gennemført karakteriseringen på en ret forskelligartet måde. Fælles for alle har dog været problemet med en meget dårlig datadækning, og en deraf følgende vanskelig bestemmelse af den kemiske tilstand for de enkelte grundvandsforekomster. 3. MÅLSÆTNINGEN FOR GRUNDVANDETS KEMISKE TILSTAND Udgangspunktet for vurderingerne er amtsrådenes gældende regionplaner, det vil sige: Udgangspunktet er ikke et fælles nationalt normsæt, men varierer mellem amterne. I Århus amt udgør grundvandsplan 2001 og regionplanen miljømålsætningen. Vanddistrikt 70 omfatter som udgangspunkt Århus Amt, men rummer også dele af Vejle og Viborg amt. Principielt gælder disse amters regionplanmålsætninger derfor i disse amters dele af vanddistrikt 70. Basisanalysen 2006 skal opfattes som en indledende aktivitet, der er en adskilt proces fra den egentlige klassificering af den kvantitative og kemiske tilstand, som vil finde sted i forbindelse med vandplanen i I forbindelse med den næste klassificering vil der blive anvendt nationale normer ved vurderingen af grundvandsforekomsternes kemiske og kvantitative tilstand.

4 Hvad siger Grundvandsplanen 2001 fra Århus Amt? "Målsætningen for grundvandets kvalitet vil som udgangspunkt være, at grundvandet skal beskyttes mod påvirkning fra menneskelig aktivitet og være upåvirket eller kun svagt påvirket" Derudover står der (direkte citat fra grundvandsplanen): "Drikkevandsforsyningen skal baseres på grundvand, der kun har gennemgået en simpel vandbehandling." ".. amtets arealer er inddelt i tre grupperinger efter drikkevandsinteresserne: OSD, OD, OBD Kun i områder med begrænsede drikkevandsinteresser kan der være en ringe vandkvalitet ifht vandforsyning." "Inden for områder med særlige drikkevandinteresser tilstræbes det at opnå og bevare den bedst mulige grundvandskvalitet." Grundvandsplanen om konkrete parametre I grundvandsplanen er der konkrete bemærkninger til: nitrat, fosfat og pesticider. Nitrat: Det naturlige indhold ligger under 10 mg/l. I forhold til drikkevand er grænsen 50 mg/l, men grænseværdien kan lokalt være lavere af hensyn til miljøtilstanden i natur og vandområder. Dette betyder, at der skal anvendes en grænseværdi for målopfyldelse på 50 mg/l. I regionplanen er der ingen skærpede krav til grundvandet, der skyldes hensynet til kvaliteten i overfladevand. Fosfor: udvaskning til grundvand er endnu ikke et problem for grundvandet i sig selv, men kan lokalt være det i overfladevand. Kun hvis der er tale om fosfor fra humane kilder, skal det medtages i vurderingen af målopfyldelsen. Pesticider og andre miljøfremmede er ikke ønskede i grundvandet. Dette betyder at enhver forekomst af miljøfremmede stoffer er uønsket og overskrider miljømålene i gældende grundvandsplan. For pesticider tages der derfor ikke udgangspunkt i om stoffet overholder grænseværdien, men målopfyldelsen vurderes ud fra, hvor hyppigt stoffet optræder i grundvandet. Konkluderende om kriterier for manglende målopfyldelse: Sammenfattende kan det konkluderes, at målsætningerne for Århus Amts gældende regionplan ikke er overholdt der, hvor grundvandets kvalitet ikke kan overholde grænseværdierne for drikkevand. For miljøfremmede stoffer er det dog forekomsten af disse stoffer, der i sig selv giver anledning at klassificere grundvandsforekomsten som "i risiko for ikke at overholde målsætningen i 2015." Dette adskiller sig fra grundvandsdirektivet, hvor der er lagt op til, at der kræves en indsats for at rette op på situationen når 75 % af grænseværdierne nås. Manglende målopfyldelse ifht regionplanen er således en påvirkning, der er mere end "en svag påvirkning" af grundvandet.

5 Dette gøres operationelt ved at definere grundvand som svagt påvirket når: grænseværdien for drikkevand overskrides for naturligt forekommende stoffer (nitrat, klorid osv.) som følge af menneskelige påvirkninger eller- der optræder miljøfremmede stoffer som pesticider, benzin, opløsningsmidler mv. Naturlig dårlig vandkvalitet er ikke i et problem i forbindelse med Miljømålsloven. Derfor indgår fx arsen, salt, fluorid, der i Vanddistrikt 70 hyppigt optræder i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand ikke i analysen. For disse stoffer er der ingen kendte lokaliteter i Vanddistrikt 70, hvor den dårlige vandkvalitet i en grundvandsforekomst kan tilskrives menneskelige påvirkninger. 4. VURDERING AF DEN KEMISKE TILSTAND Der er taget udgangspunkt i fire forhold: Nitrat og pesticider samt bynært grundvand og områder uden drikkevandsinteresser. For de bynære områder, områder uden drikkevandinteresser og spredte punktkilder kan man umiddelbart vurdere målopfyldelsen. For nitrat og pesticider kræves der en nærmere analyse af, hvorledes disse to største problemstoffer kan håndteres. Andre hovedbestanddele blev ikke vurderet, da de årlige GRUMO afrapporteringer gennem mange år har vist, at der ikke optræder områder med vandkvalitetsproblemer med andre uorganiske stoffer end nitrat, hvor årsagen skal søges i menneskelige aktiviteter. Omkring Århus har der i været en så stor indvinding, at det har medført kraftig pyritoxidation i tidligere mættede lag. Dette har medført meget høje sulfatkoncentrationer i grundvandet. I disse områder er der sidst i 1900tallet sket en reduktion af indvindingen, dels som følge af mindre vandforbrug i Århus by, dels på grund af en spredning af indvindingen. Det vurderes, at de gennemførte tiltag er tilstrækkelige til at forebygge fremtidige kvalitetsproblemer med sulfat. Hvad angår de organiske miljøfremmede stoffer, viser GRUMO afrapporteringerne, at der bortset fra pesticider stort set ikke optræder miljøfremmede stoffer uden for byområderne. Områder der nemt vurderes Regionplanen angiver, at der accepteres dårlig vandkvalitet i områderne uden drikkevandinteresser. Disse områder opfylder derfor målsætningen i regionplanen uanset vandets kvalitet, bortset fra de tilfælde, hvor det giver problemer for overfladevandskvaliteten. Omvendt vil alle grundvandsforekomster, der fødes fra bymæssig bebyggelse, være i risiko for IKKE at kunne opfylde målsætningen i Dette skyldes den udbredte anvendelse af miljøfremmede stoffer i byområderne og fremgår af amternes erfaringer fra arbejdet med forurenet jord. Kendte punktkilder uden for byen håndteres i dag, så de påvirkede grundvandsforekomster forventes at kunne opfylde målsætningerne, undtagen i meget små og velafgrænsede områder.

6 Datagrundlag Til den kemiske karakterisering er der anvendt data fra NOVANA, kortlægningsboringer og vandværkernes boringskontrol, samt evt. andre data, fra hele Vanddistrikt 70, dvs. fra de relevante områder i Århus, Vejle og Viborg amter. Med dette datagrundlag er langt fra alle grundvandsforekomster repræsenteret med analyser, og da grundvandsforekomsterne samtidig er en rumlig struktur, repræsenterer en enkelt analyse kun i meget ringe omfang den grundvandsforekomst, den ligger i. Dette er illustreret med figur 1, hvoraf det fremgår, at der er et langt lavere antal nitratanalyser i de forskellige lagdybder, end der er jordlagsbeskrivelser. Figur 1. Antal filtre med en nitratanalyse sammenlignet med antal jordlagsbeskrivelser som funktion af dybden i Århus Amt. Figuren viser, at den information man har om grundvandets vandkemi, er meget lille i forhold til den information, der er om geologien. Desuden fremgår, at informationstætheden er kraftigt faldende med dybden, både hvad angår de geologiske informationer og hvad angår grundvandets vandkemi. Der er anvendt data fra boringer, hvoraf der er analyser for nitrat i 2668 boringer inden for vanddistriktet. Der er udelukkende anvendt boringer fra vandforsyning (vandværker og markvanding mv.), samt undersøgelsesboringer hvor der ikke er kendte punktkilder (især OSD og GRUMO). I Århus Amt er store arealer tillige dækket med geofysiske målinger, hvilket yderligere bedrager væsentligt til den geologiske viden, men disse målinger giver ingen direkte information om grundvandets vandkvalitet.

7 5. DEN STATISKISKE METODE For at løse problemet med repræsentativiteten af vandanalyserne, er der lavet en statistisk analyse af indholdet af nitrat og pesticider, og muligheden for at generalisere ud fra de langt bedre rumligt distribuerede geologiske oplysninger. Nedenfor er det vist, hvorledes den geologiske information i lertykkelseskortet kan anvendes til at forudsige, hvilken vandkvalitet der kan forventes i grundvandsforekomsterne. Da denne analyse er gennemført før alle data fra Vejle og Viborg blev tilgængelige, er det antaget, at den generalisering, der er mulig inden for Århus Amt, kan udbredes til de dele af vanddistriktet der ligger i Viborg og Vejle Amt. Nitrat Der er lavet to forskellige indledende analyser. 1. Hvad er den nuværende fordeling af nitrat i grundvandet i ungt iltholdigt grundvand? 2. Hvor er der nogensinde fundet nitrat over grænseværdien? Nitratfordelinger Der er generelt en meget dårlig datadækning af nitrat i det øvre grundvand i amtet. Det skyldes ikke mindst at stort set alle vandværksboringer med et nitratindhold over 50 mg/l er blevet lukket, og således ikke længere er aktive målepunkter. På den baggrund er det valgt, at lave en vurdering på grundlag af GRUMO-boringer og OSD boringer, og se bort fra vandværksanalyserne når grundvandsforekomsternes aktuelle indhold af nitrat skal vurderes. Der er først lavet en statistisk analyse af nitratindholdet i iltet grundvand i GRUMOområderne, for at illustrere størrelsen og fordelingen af påvirkningen, se figur 2. Figur 2. Fordeling af nitrat i GRUMO- områderne- nyeste analyse. Bemærk for alle områderne ligger medianen på mindst 50 mg/l. Hvinningdal har et lavere nitratindhold, da området er præget af plantager og ekstensivt landbrug.

8 Fordelingskurverne viser blandt andet sandsynligheden for, at indholdet af nitrat, er større end 50 mg/l. Den tilsvarende analyse for OSD boringerne viser en medianværdien for nitrat i grundvand under landbrugsarealer 75 mg/l. I SMP- området ved Grundfør lige nord for Århus var medianen ca. 100 mg/l. Tidsserier for nitrat Der er ingen tidsserier, der kan vise om der generelt er en stigende eller faldende tendens for nitrat i grundvandet. I forbindelse med GRUMO viser CFC analyser dog, at der overordnet set ser ud til at være et let aftagende nitratindhold i det alleryngste grundvand, men at indholdet stadig ligger over grænseværdien for nitrat. Selv i GRUMO-områderne, hvor der er en meget stor datatæthed og mange målinger til hver tidsserie for hvert målepunkt, kan der ikke laves en tidsserieanalyser der kan påvise nogen som helst udvikling i grundvandets nitratindhold på filterniveau. I forhold til planmålsopfyldelsen i 2015 skal det fremhæves at DFJ /2/selv med indregning af fuld virkning af VMP III antager, at den gennemsnitlige udvaskning af nitrat fra jordbruget bliver 54 mg/l. Det bliver således fortsat nødvendigt med en konkret kortlægning for at vurdere hvilke områder, der ligger over eller under denne værdi. Forekomst af nitrat i grundvandet Figur 3 viser et kort over nitrat i grundvandet sammen med de områder, der i regionplanen er udpeget som nitratsårbare. For at få den bedst mulige datadækning er der anvendt tre typer af data, for at vise hvor der forekommer nitrat i grundvandet: a) råvand; nyeste analyse for nitrat, kun aktive boringer b) råvand; nyeste analyse for nitrat, kun lukkede boringer c) drikkevand; højeste nitrat for lukkede vandværker uden råvandsanalyser. Formålet med dette er at nyttiggøre alle de gamle analyser, der ligger fra de mange vandværker i Århus Amt, som er lukket på grund af nitrat. Alle disse game nitratfund viser, hvor der forekommer nitrat i grundvandet. En del af vandværkerne har kun haft én boring og der er aldrig udtaget analyser som med sikkerhed kan siges at være råvandsanalyser. I de tilfælde er drikkevandsanalyserne og vandværkets koordinat anvendt, idet boringen normalt har ligget på vandværksgrunden. Nøjagtigheden på de optegnede kort i den anvendte skala, gør den usikkerhed vi dermed introducerer helt ubetydelig. 6. NITRATFØLSOMME OMRÅDER Det fremgår af figur 3, at der overalt i de nitratfølsomme områder er fundet nitrat i grundvandet, og at der kun undtagelsesvist er fundet nitrat uden for de nitratfølsomme områder. Grundlaget for udpegning af nitratfølsomme områder er til stede for hele det areal, Århus Amt dækker. Imidlertid er der kun udpeget formelle nitratfølsomme områder indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Når betegnelsen nitratfølsomme områder anvendes i det følgende, menes nitratfølsomme områder både indenfor og udenfor OSD. Vejle og Viborg amter har ikke et tilsvarende grundlag for udpegning af nitratfølsomme områder udenfor OSD. I de dele af VD70, der ligger i de to amter, dækker betegnelsen nitratfølsomme områder derfor kun de formelt udpegede områder indenfor OSD

9 Figur 4 viser en analyse af sammenhængene mellem forekomsten af nitrat i grundvandet og den samlede lertykkelse i de øverste 30 m. Det fremgår, at der er en meget klar sammenhæng. De 15 m s lertykkelse som er afskæringskriteriet ved udarbejdelsen af nitratfølsomhedskortet er meget velvalgt. Figur 3. Nitrat i grundvandet i Vanddistrikt 70, og de nitratfølsomme områder Figur 4. Nitratforekomster som funktion af den samlede lertykkelse i de øverste 30 m. Bemærk at overskridelser af grænseværdien for nitrat kun opstræder i meget begrænset omfang når der er mere end 15 m ler i de øverste 30 m.

10 Nitratfølsomhedskortet kan således bruges til at udpege de områder, hvor der er nitrat i grundvandet. Der forekommer kun i mindre omfang nitrat i grundvandet uden for de nitratfølsomme områder. Afskæringsværdien på sammenlagt 15 m ler i de øverste 30 m sikrer, at det kun er enkelte steder indenfor de nitratfølsomme områder, hvor der ikke optræder nitrat i grundvandet. Som det blev vist i figur 2, må medianværdien for nitrat hvor der forekommer nitratholdigt grundvand forventes at ligge over 50 mg/l. Det gælder både under ekstensivt og intensivt dyrkede arealer. Derfor kan det konkluderes, at de alle de grundvandsforekomster, der er nitratfølsomme, også er i risiko for at indeholde nitrat, og derfor er i risiko for ikke at kunne overholde miljømålet. Det forventes på grundlag af /2/ at det gennemsnitlige nitratindhold underlandbrugsarealer efter fuldt gennemslag af VMPIII, når ned på 54 mg/l. Da grundvandets kvalitet kun ændrer sig langsomt, kan det ikke forventes, at effekten af de forskellige vandmiljøplaner er slået igennem inden 2015 i alle grundvandsmagasiner. Samtidig vil effekten af vandmiljøplanerne på nitratudvaskningen variere med bedriftstype, jordbundsforhold, klima mv., og en vurdering heraf ligger uden for rammerne af denne basisanalyse. Med andre ord, det øvre grundvand i de nitratfølsomme områder er overalt i risiko for ikke at overholde regionplanens miljømål. Det er nødvendigt med en nærmere kortlægning for at kunne udpege hvilke grundvandsforekomster, der rent faktisk ikke overholder regionplanens miljømål. Udpegning af grundvandsforekomster, hvor nitrat kan være et problem Udpegning af de konkrete grundvandsforekomster, der er påvirket af nitrat og som er i risiko for ikke at kunne overholde kvalitetsmålsætningen i 2015, bygger således på nitratfølsomhedskortet, for så vidt angår den geografiske udbredelse. Det næste trin er derfor at vurdere hvor dybt nitratpåvirkningen kommer i grundvandsmagasinerne, og dermed hvilke grundvandsforekomster der er påvirkede. Dette kræver at man har information om, hvor nitratfronten ligger i de nitratfølsomme områder. Som udgangspunkt tilskrives alle de lokale magasiner i de nitratfølsomme områder, status som "risiko". For de nitratholdige boringer, hvor filtertoppen af nitratholdige boringer ligger i et regionalt magasin, vurderes det om det er rimeligt at tilskrive det regionale magasin "risiko". Der er således kun i de tilfælde, hvor hele indtaget ligger under det lokale magasin, at de regionale magasiner udpeges. Filterbunden eller filtermidte kan i mange tilfælde, hvor boringer har meget lange filtre, fx i kalkmagasiner, give en meget misvisende billede af, hvor nitratfronten ligger. Omvendt er datatætheden på de nitratholdige boringer for lav til, at der kan laves en lokal bedømmelse af nitratfrontens beliggenhed i de lokale magasiner der udpeges. Det er først ved en lokal kortlægning af grundvandsmagasinerne, at det er muligt blot tilnærmelsesvist at få en

11 ide om den rumlige udbredelse af nitratfronten, og dermed en vurdering af, hvor stor en del af hvert af de udpegede lokale grundvandsforekomster der er i risiko. 7. PESTICIER For pesticider er der ikke på forhånd lavet en risikovurdering i regionplanen, således som udpegningen af de nitratfølsomme arealer giver for nitrat. Der er dog i grundvandsplanen lavet en risikovurdering for pesticider, der korrelerer fundhyppigheder og koncentrationer til de forskellige vandtyper. En opdateret version af denne analyse for data fra Århus Amt ses på figur 5. Figur 5. Forekomst af pesticider for forskellige vandtyper i Århus Amt. Vandtype A og B indeholder begge nitrat, mens vandtype C og D er reduceret, heraf er vandtype D stærkt reduceret. Figur 5 viser, at pesticider forekommer i 40 % af det nitratholdige grundvand, mens forekomsten i det nitratfrie vand er væsentlig lavere. Man kan derfor med en rimelig tilnærmelse koble risikoen for pesticider til alle de grundvandsforekomster, der indeholder nitrat. Målsætningen i regionplanen siger, at grundvandet ikke må være påvirket, hvorfor det er rimeligt at sige at målsætningen ikke er opfyldt i det nitratholdige vand. Det kan diskuteres om der er problemer med at overholde målsætningen i vandtype C, hvor der er fund i 20 % af filtrene, og overskridelser af grænseværdien i godt 6 % af filtrene. Da de nitratholdige grundvandsforekomster hermed udpeges som værende i risiko for ikke at kunne overholde miljømålet, opnår vi en overensstemmelse med de grundvandsforekomster, der er udpeget i forhold til nitrat, og dermed har de pågældende grundvandsforekomster risiko for at afvige fra miljømålet med både nitrat og pesticider.

12 8. KONKLUSION Det øvre grundvand i de nitratfølsomme områder er overalt i risiko for ikke at overholder regionplanens miljømål. Dette gælder for såvel nitrat som pesticider. Det er nødvendigt med en nærmere kortlægning for at kunne udpege hvilke grundvandsforekomster, der rent faktisk ikke overholder regionplanens miljømål. 9. LITTERATURHENVISNINGER /1/ Århus Amt, 2006, Basisanalysens 2. del. Teknisk rapport. Se: /2/ DJF: Arbejdsrapport fra MST nr /3/ Grundvandsplan 2001, Århus Amt, rapport. Del af regionplan 2001 for Århus Amt.

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark

Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark Birgitte Hansen og Lærke Thorling, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet DANSK VAND

Læs mere

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse »Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Løsning af nitratproblemer på Tunø og Samsø

Løsning af nitratproblemer på Tunø og Samsø Løsning af nitratproblemer på Tunø og Samsø LÆRKE THORLING OG VERNER SØNDERGÅRD Thorling, L. & Søndergård, V. 2005 11 21: Løsning af nitratproblemer på Tunø og Samsø. DGF Grundvandsmøde 2005. Geologisk

Læs mere

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Overskridelser på Hovedbestanddele Tabel 1 viser antallet af analyser fra vandværksboringer med overskridelser på drikkevandskriterierne for perioden

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 13. marts 2009 Århus Amt Program: Kl 13.30 : Nitrat i grundvand, hvor og hvor meget. Nitratfronten

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Vanddataanalysen i Region Midtjylland

Vanddataanalysen i Region Midtjylland Vanddataanalysen i Region Midtjylland Den 9. juni 2016, Natur og Miljø 2016 Sandra Roost, saro@orbicon.dk Spor Frede Busk Sørensen Formål Anvende eksisterende, tilgængelige data i Region Midtjylland Analyse

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

UDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT

UDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT UDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT Geolog Susanne Nørgaard Marcussen Ribe Amt ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006 RESUMÈ Udpegningen

Læs mere

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde Status for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat Amternes arbejde Birgitte Hansen, Claus Holst Iversen, Anne Mette Nielsen og Verner Søndergaard DE NATIONALE GEOLOGISKE

Læs mere

Status: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret.

Status: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret. 1 Bilag 6 LOOP 1 2 LOOP 1: DGU nr. 230.175 LOOP nr. 1.23.03.02 Lokal betegnelse: Bønned Dybde af indtag: 3-3,3 m.u.t. Terræn kote: 5,86 m.o.h. Vandtype: C (fra 2001) Grundvandet var periodevis nitratholdigt

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Ny udbygget grundvandsovervågning i Danmark Beskyttelse af drikkevand og økosystemer

Ny udbygget grundvandsovervågning i Danmark Beskyttelse af drikkevand og økosystemer Ny udbygget grundvandsovervågning i Danmark Beskyttelse af drikkevand og økosystemer ATV temadag 4. marts 2013 Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling, GEUS Grundvandsbeskyttelse og drikkevandsinteresser

Læs mere

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020.

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Lyngs Vandværk Indvindingstilladelse Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Organisationsform Vandværket er et

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)

Læs mere

FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND

FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND Christian Thirup, NIRAS Gro Heen, Thisted Vand Dansk Vand Konferencen 2016 Hjultorvet,1903 1 THISTED VAND Præsentation Vandforsyning Spildevandsforsyning

Læs mere

Hvordan sikres en helhedsorienteret planlægning mellem kommuners, vandforsyningers og regioners grundvandsbeskyttende indsats?

Hvordan sikres en helhedsorienteret planlægning mellem kommuners, vandforsyningers og regioners grundvandsbeskyttende indsats? Hvordan sikres en helhedsorienteret planlægning mellem kommuners, vandforsyningers og regioners grundvandsbeskyttende indsats? Morten Sørensen ATV møde den 02. oktober 2014 Grundvandsbeskyttelse 2 principper:

Læs mere

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38 Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 2 1 / 38 Planens indhold Find dit vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø Det overordnede formål med grundvandskortlægningen

Læs mere

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Udarbejdet af Virksomheder & Grundvand Favrskov Kommune Maj 2016 Indhold Grundvandssårbarhed og beskyttelse i Favrskov Kommune... 3 Grundvandsressourcen i Favrskov

Læs mere

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.

Læs mere

Grundvandskortlægninger i Vejen Kommune. Teknik og Miljø. Dan Møller

Grundvandskortlægninger i Vejen Kommune. Teknik og Miljø. Dan Møller Grundvandskortlægninger i Vejen Kommune Indsatsområder i Klelund-Bække området Udfordringer Meget store arealer er udpeget som indsatsområder, både indenfor indvindingsoplande til vandværker og i OSD Vi

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT Jette Vindum, Geolog, Mette List, Biolog, Hans-Martin Olsen, Biolog, Mette Dahl, Seniorhydrolog, Ph.d.

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Fra statslig grundvandskortlægning til kommunal grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Charlotte Bamberg, Nikolaj Ludvigsen Conterra Lertykkelseskortet

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand

GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Birgitte Hansen (GEUS), 28. maj 2015.

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

Vandforsyningsplanlægning og enkeltindvindere

Vandforsyningsplanlægning og enkeltindvindere Vandforsyningsplanlægning og enkeltindvindere Planlægning og administration omkring enkeltindvindere i Norddjurs Kommune Per Visbech Misser, Norddjurs Kommune, Erhverv- og Miljøafdelingen Disposition Planens

Læs mere

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU

Læs mere

Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Forslag til Indsatsplan Boulstrup Forslag til Indsatsplan Boulstrup Indledning Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte grundvandet i et nærmere afgrænset område, så der også i fremtiden

Læs mere

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015.

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Humlum Vandværk Indvindingstilladelse Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Organisationsform Vandværket

Læs mere