ØSTJYLLAND I UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØSTJYLLAND I UDVIKLING"

Transkript

1 ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst

2 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling

3 SIDE 1 Øst jylland i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING kr. ekstra til forbrug hver måned til den gennemsnitlige husholdning i Østjylland. Og 3½ mia. kr. mere årligt i indtjening til det offentlige i Østjylland. Sådan kan virkeligheden se ud om ti år, hvis vi i Danmark formår at løfte væksten med bare en halv pct. point mere om året, end prognoserne lige nu forudser. Desværre har disse vækstløft lange udsigter. I årene frem til krisen havde Danmark nemlig en lavere økonomisk vækst end andre sammenlignelige lande. Og skuer man frem i tiden, vil Danmark være et af de lande, hvor levestandarden øges mindst. Væksten kommer altså ikke af sig selv. Det billede vil DI gerne ændre. Og det tror vi, at man også vil i Østjylland. For selvom vækstdiskussionen for mange måske virker højtflyvende og akademisk, er den i virkeligheden ganske konkret. Den har nemlig direkte konsekvenser for almindelige danskere, som DIs beregninger for Østjylland viser. Med kampagnen Danmark som udviklingsland inviterer DI danskerne til dialog om vækst. Mere konkret ønsker vi at diskutere, hvordan vi kan få råd til større privat forbrug og mere velfærd fremover. Hvad skal Danmark med andre ord gøre for at blive rigere? DI s undersøgelser viser, at 40 pct. af borgerne i Region Midtjylland bekymrer sig meget om, der er tilstrækkelig vækst i dansk økonomi. Det viser, at regionen er klar til at diskutere, hvordan der kan skabes vækst og udvikling i den private sektor. Vores bud er, at vejen til fremgang går gennem de bedst mulige rammevilkår for erhvervslivet. De skal understøtte udvikling i alle egne af landet, for hver egn af Danmark har sine styrker og sine udfordringer. Men hvad mener du? Februar 2011 DI Organisation for Erhvervslivet

4 DI ANALYSE Østjylland i udvikling SIDE 2 veje til vækst Danmark er i dag verdens 14. rigeste land, men vi er godt på vej til at blive overhalet af lande som Korea og Taiwan. Og det er ikke bare krisen, der har sendt Danmark til tælling. Østjylland har fat i noget af det rigtige Gennemsnitlig årlig realvækst, Allerede inden den økonomiske krise satte ind i 2008 voksede dansk økonomi langsommere end de lande vi gerne vil sammenlignes med. I de ti år op til krisen fra 1999 til 2008 var realvæksten i dansk økonomi på ca. 1,7 pct. årligt, mens den i EU og OECD-landene var på henholdsvis 2,3 og 2,5 pct. årligt. I Østjylland har man dog fat i noget af det rigtigt, her var væksten nemlig noget højere end på landsplan, men forsat lavere end i både EU og OECD. Hvad er baggrunden for, at væksten har været højere i Østjylland? Helt overordnet set kan vækst skabes af to veje enten ved at vi arbejder mere eller ved, at vi løfter vores produktivitet og dermed løser opgaverne på en bedre og mere effektivt. Pct. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Østjylland Danmark Kilde : Danmarks Statistik og OECD EU OECD Historisk er økonomisk vækst i Danmark skabt ved at vi er blevet dygtigere og har løst opgaverne bedre. Vi har med andre ord løftet vores produktivitet. Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Pct < Gennemsnitlige årlige vækstbidrag i pct. Præsterede timer Produktivitet Kilde : Danmarks Statistik

5 SIDE 3 Østjylland i udvikling DI ANALYSE Bidrag fra arbejdstid og produktivitet Gennemsnitlig årlig realvækst, I Østjylland kommer det primære bidrag fra de præsterede timer, mens produktiviteten omvendt er steget mindre end på landsplan. Pct. 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Præsterede timer Kilde : Danmarks Statistik og OECD Produktivitet Østjylland Hele landet At antallet af præsterede timer er steget mere skyldes, at beskæftigelsen er steget mere end på landsplan. Der er ingen nævneværdig forskel i udviklingen af præsterede timer per beskæftiget. Fremadrettet er der udsigt til en forholdsvis gunstig udvikling i arbejdsstyrken i Østjylland. Frem mod 2040 forventes det, at arbejdsstyrken i Østjylland øges med ca personer. Stigningen i arbejdsstyrken sker dog først for alvor efter Indtil da er der kun udsigt til en meget begrænset stigning i arbejdsstyrken. De kommende ti år kan østjyderne således ikke forvente det samme positive bidrag fra antallet af præsterede timer, som vi så fra 1999 til Stor stigning i beskæftigelsen i Østjylland inden krisen Indeks, 1999= < Samlet beskæftigelse Østjylland Hele landet Kilde : Danmarks Statistik

6 DI ANALYSE Østjylland i udvikling SIDE 4 At arbejdsstyrken er stigende i Østjylland skyldes forskydninger i befolkningen mellem landsdelene. Generelt er demografien imod os. I takt med, at de store efterkrigsgenerationer trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet allerede nu og i de kommende år, bliver den samlede arbejdsstyrke i Danmark mindre. Vi kan modgå denne udvikling ved, at flere kommer ind på arbejdsmarkedet, at indtræden på arbejdsmarkedet sker tidligere, at de der er på arbejdsmarkedet arbejder flere timer, og at tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet udskydes. I denne sammenhæng kommer vi ikke udenom efterlønnen. Efterlønnen blev indført i 1979, i en tid, hvor man ønskede at trække ældre medarbejdere ud af arbejdsmarkedet for at give plads til unge. I dag er situationen en helt anden. Vi har brug for de ældre medarbejdere, for arbejdsstyrken skrumper. Og om få år vil der igen være stor mangel på arbejdskraft. Samtidig er restlevetiden for en 60-årig steget markant siden I dag lever danskerne længere, efter de har forladt arbejdsmarkedet, end da efterlønnen blev indført. Arbejdsmarkedskommissionen peger på, at helbredstilstanden kun har en begrænset betydning for om en person vælger at gå på efterløn eller ej. Efterlønnernes helbredstilstand er kun en smule ringere end jævnaldrende medborgere i beskæftigelse. Dette bekræftes også af, at 79 pct. af efterlønnerne i 2010 kom fra fuldtidsbeskæftigelse, kun tre pct. var på sygedagpenge i ugen op til, de kom på efterløn. Den demografiske modvind og ringe produktivitetsudvikling er baggrunden for, at de danske vækstudsigter er meget afdæmpede. Det Økonomiske Råd har i deres rapport fra efteråret 2010 beregnet, at væksten i Danmark frem mod 2020 kun kan forventes at blive på 0,7 pct. årligt hvis produktiviteten udvikles i samme lave tempo som, det er sket siden midten af 1990 erne 1. Set i et internationalt perspektiv bør de danske vækstudsigter give anledning til dybe panderynker, idet vækstudsigterne for andre lande er langt mere positive. Økonomisk vækst og velstandsudviklingen i et land er dybest set to sider af samme sag. Når væksten i Danmark er lavere end i udlandet, betyder det, at velstanden i Danmark udvikles i et lavere tempo end i andre lande. Andre får råd til mere end os. Det har således stor betydning for den enkelte husholdning og de offentlige finanser i Danmark om den økonomiske vækst bliver 1 pct., 2 pct. eller mere frem mod Arbejdsstyrken i Østjylland personer < Fremskrivning af arbejdsstyrken frem til år 2040 Note: Inkl. Silkeborg Kilde : Danmarks Statistik, DREAM og DI-beregninger I en mellemfristet fremskrivning frem til 2020 forventer Det Økonomiske Råd, at der sker en indhentning af produktivitetsefterslæbet, hvorved den gennemsnitlige årlige realvækst frem mod 2020 forventes at blive 1,4 pct. Dette forudsætter dog, at den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i de private byerhverv løftes med 1,4 procent point frem mod 2020 sammenlignet med udviklingen fra 1995 til 2009.

7 SIDE 5 Østjylland i udvikling DI ANALYSE Flere år efter arbejdslivet Forventet restlevetid for en person, der trækker sig tilbage ved første mulige alder Pct. 25 Betydningen af vækst for østjyderne Effekt på privat og offentligt økonomi i 2020 af en årlig realvækst på over 1 pct. +0,5 point +1 point +1,5 point 20 Privat forbrug (per måned) kr kr kr Offentlig indtægter 31/2 mia. kr. 71/2 mia. kr. 12 mia. kr. Note : Beregningerne tager udgangspunkt i de regionale nationalregnskaber for 2008 fremskrevet til 2009 med vækstraten for hele landet. Effekten på privat og offentlig økonomi er beregnet ved konstant andel af BNP svarende til andelen på landsplan i Det anførte privatforbrug er per måned for en gennemsnitlig husstand. Note: For 1975 er der regnet med en folkepensionsalder på 67 år. I denne periode var pensionsalderen for enlige kvinder på 62 år, så for disse personer var pensionsperioden reelt længere. Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger Kilde : DREAM og DI-beregninger En årlig realvækst på bare 1,5 pct. (lidt lavere end den gennemsnitlige årlige vækst i Danmark fra ) vil betyde, at en gennemsnitlig østjysk husholdning i 2020 har ca kr. mere til forbrug om måneden efter skat, end hvis den gennemsnitlige årlige realvækst blot bliver på 1 pct. de kommende ti år. Samtidig vil den højere vækst betyde, at de offentlige kasser tilføres 3½ mia.kr. ekstra årligt via højere indtægter fra skatter og afgifter og lavere udgifter til dagpenge og lignende. En årlig realvækst på 2,5 pct. svarende nogenlunde til gennemsnittet for OECD-landene fra vil give hele kr. mere til forbrug per måned efter skat for en gennemsnitlig østjysk husholdning og forbedre de offentlige finanser med 12 mia.kr. årligt. Vil vi have råd til et højt privat forbrug og offentlige serviceydelser i verdensklasse, er vi således nødt til at sørge for, at forudsigelserne fra Det Økonomiske Råd ikke bliver til virkelighed med andre ord; vi skal have skabt vækst og udvikling i Danmark.

8 di analyse Østjylland i udvikling side 6 den gode cirkel Velstand indtægtsgrundlag Arbejde mere og bedre i global verden privat erhvervsliv Offentlig sektor Sund økonomi med OPS og holdbare finanser Kvalificeret arbejdskraft Uddannelse, forskning, infrastruktur mv. Børnepasning, sygepleje mv. Den gode cirkel er rammen for udvikling. Det private erhvervsliv skaber attraktive arbejdspladser og dermed privat velstand. Den private velstand er grundlaget for, at den offentlige sektor kan uddanne kvalificerede medarbejdere, udbygge infrastrukturen, øge erhvervsfrekvensen gennem børnepasning, jobcentre, ældrepleje mv. Kort sagt; den offentlige og private sektor er gensidige afhængige af hinanden. Erhvervslivet skal være større, hvis ikke velfærden må blive mindre.

9 SIDE 7 Øst jylland i udvikling DI ANALYSE vækst i Østjylland og i danmark Knap hver syvende dansker er bosat i Østjylland, hvor også landets anden største by, Aarhus, ligger. Landsdelen skaber samtidig godt 13 pct. af Danmarks samlede bruttonationalprodukt. Der er behov for vækst og udvikling i hele Danmark. Hver egn af landet har sine styrker og sine udfordringer. Det gælder om at tænke nyt og udnytte alle muligheder. Økonomien i Østjylland og i Danmark Økonomiske nøgletal Østjylland Hele landet Indbyggertal : per 1. januar 2010 svarende til ca. 15 pct. af Danmarks befolkning. BNP i 2008 : 228,5 mia. kr. svarende til godt 13 pct. af samlet dansk BNP. BNP/indbygger, 2008, kr Produktivitet (Bruttoværditilvækst/ præsteret time), 2008, kr. Gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst, , pct ,3 0,7 Kilde : Danmarks Statistik Fundamentet for økonomisk vækst er sunde og stabile rammer. Ud fra et godt fundament skabes vækst som et samspil mellem de tre ressourcer; stor og kompetent arbejdsstyrke, investeringer i maskiner og udstyr samt viden og teknologi. En stor og kompetent arbejdsstyrke sikrer, at virksomhederne kan få de hænder og de kvalifikationer, der skal til for at udvikle og øge aktiviteten. Både i Danmark og i mange andre vestlige lande er den demografiske udvikling en stor ud-

10 DI ANALYSE Østjylland i udvikling SIDE 8 DI s Vækstmodel Målet Økonomisk vækst Anvendelsen af ressourcer Globale udfordringer og muligheder Innovativ og produktiv anvendelse af ressourcerne De tre ressourcer Stor og kompetent arbejdsstyrke Investeringer Viden og innovation Fundamentet Sunde og stabile økonomiske rammer fordring allerede nu og i de kommende år. Udviklingen betyder, at der bliver færre personer i arbejdsstyrken og flere udenfor arbejdsstyrken i de kommende år. Uddannelsesniveauet i Østjylland er generelt højt. Der er flere med videregående uddannelser og færre ufaglærte i Østjylland end på landsplan. Arbejdsmarkedet, 2009 Østjylland Hele landet Samlet beskæftigelse Erhvervsfrekvens 77,2 76,9 Beskæftigelsesfrekvens 76,2 75,6 Ledighed (dec. 2010) 5,3 5,9 Andel årige med en videregående uddannelse (pct.), ,1 25,8 Andel 29 - årige med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse (pct.), ,4 66,2 Gennemsnitlig pendlingsafstand (km.) 19,9 19,1 Kilde : Danmarks Statistik

11 SIDE 9 Østjylland i udvikling DI ANALYSE Erhvervsstruktur, 2009 Østjylland Hele landet Andel af samlet beskæftigelse (pct.) Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,4 2,6 Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed 14,3 14,0 Bygge og anlæg 6,3 6,4 Handel og transport 21,9 21,0 Hoteller og restauranter 2,9 3,0 Information og kommunikation 3,7 3,6 Finansiering og forsikring 2,3 3,1 Ejendomshandel og udlejning 1,3 1,4 Erhvervs- og vidensservice 9,9 9,8 Offentlig administration, undervisning og sundhed 31,1 30,8 Kultur, fritid og anden service 4,0 4,2 Note : Ekskl. uoplyst aktivitet Kilde : Danmarks Statistik Hvilke kvalifikationer virksomhederne har behov for hos medarbejderne, er meget forskellig fra en branche til en anden. I medicinalindustrien og hos rådgivningsvirksomhederne er der oftest en relativt høj andel af medarbejdere med lange videregående uddannelser, mens der i eksempelvis byggeriet og i metalindustrien er en høj andel faglærte medarbejdere. Virksomhederne oprettes og udvikles i områder, hvor de vurderer, at der er tilstrækkelig adgang til kvalificeret arbejdskraft det gælder både nationalt og internationalt. Erhvervsstrukturen i Østjylland er meget lig landsgennemsnittet. En lidt større andel af de beskæftigede er dog ansat indenfor handel og transport samt offentlig administration, undervisning og sundhed end på landsplan.

12 DI ANALYSE Østjylland i udvikling SIDE 10 Næsten uanset hvilken branche en virksomhed tilhører og hvor i landet den er placeret, så er den i konkurrence med udenlandske virksomheder. Hvis danske virksomheder skal klare sig godt i konkurrencen med udenlandske virksomheder, skal vi have fokus på erhvervsvilkårene i Danmark. Virksomhedernes globale konkurrenceevne grundlægges lokalt. Østjylland og verden omkring: pendling I 2009 havde mere end østjyder arbejde uden for landsdelen. Samtidig pendlede ca personer til arbejde i Østjylland. Der er således ca færre arbejdspladser i Østjylland, end der er medarbejdere. De fleste pendler mellem naboregioner. Kilde : Danmarks Statistik Virksomhedernes internationale aktiviteter: Andel, der har oprettet arbejdspladser i udlandet i årene frem til krisens udbrud: 24 pct. (26 pct. for hele landet) Andel, der har planer om at oprette arbejdspladser i udlandet frem mod 2015: 10 pct. (14 pct. for hele landet) Note: Virksomheder beliggende i Region Midtjylland. Kilde: DI s Virksomhedspanel, undersøgelse blandt 508 medlemsvirksomheder, afsluttet primo april

13 SIDE 11 Østjylland i udvikling DI ANALYSE Tilfredshed med det østjyske erhvervsklima Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? Pct < Hele landet Østjylland 30 Note: Ved ikke er ikke medregnet Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Kilde : DI spørgeskemaundersøgelse, Lokalt Erhvervsklima besvarelser i hele landet. 266 besvarelser i Østjylland. DI har for nylig gennemført en større undersøgelse af det lokale erhvervsklima i Danmark se Østjylland er den region i landet, hvor virksomhederne er mest tilfredse med det lokale erhvervsklima. Men der er plads til forbedringer. Virksomhederne peger særligt på infrastruktur, skattetrykket, herunder kommunale gebyrer, og kommunens brug af private leverandører, som områder, hvor der er plads til forbedringer. Områder med plads til forbedring i Østjylland TOP 5 1 Infrastruktur og transport (kommunale veje, kollektiv trafik) 2 Skatter og afgifter (dækningsafgift, gebyrer) 3 Brug af private leverandører (åbenhed, betalingsfrister) 4 Arbejdskraft (kvalificerede medarbejdere, lokale jobcentre) 5 Sagsbehandling (miljø, byggesager, sygedagpenge) Kilde : DI Spørgeskemaundersøgelse, Lokalt Erhvervsklima besvarelser.

14 DI ANALYSE Østjylland i udvikling SIDE 12 Danmark som udviklingsland Sunde og stabile økonomiske rammer er fundamentet for vækst og udvikling. Som det ser ud nu, er fundamentet ikke i orden. Der er underskud på de offentlige finanser så langt øjet rækker. Årsagerne hertil er mange. En væsentlig årsag er det faktum, at arbejdsstyrken skrumper. Det betyder, at der bliver færre til at forsørge flere. Og at det bliver sværere for virksomhederne og den offentlige sektor at få den arbejdskraft, som der er behov for. Udfordringen opstår, fordi de årgange, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er væsentlig større end de årgange, der træder ind på arbejdsmarkedet. Offentlige underskud så langt øjet rækker Offentlig saldo som andel af BNP Pct < Kilde : Finansministeriet År

15 SIDE 13 DI ANALYSE Flere personer udenfor arbejdsmarkedet end på arbejdsmarkedet de kommende år personer < Arbejdsstyrke Udenfor arbejdsstyrken Kilde : DREAM 2009 Velfærdsaftalen fra 2006 var på det tidspunkt et vigtigt skridt på vejen til at løse de udfordringer, som den demografiske udvikling giver. Men der er behov for yderligere reformer, hvis vi også i fremtiden skal have hænder nok på det danske arbejdsmarked. Derfor er det nødvendigt med en fuld afvikling af efterlønnen. Netop fordi denne ordning trækker mange raske medarbejdere med viden og erfaring ud af arbejdsmarkedet En afvikling af efterlønnen har den klare fordel, sammenlignet med de fleste andre vækstskabende initiativer, at væksten ikke øges på bekostning af de offentlige finanser. Det forslag, som regeringen har spillet ud med forventes således at kunne løfte BNP med 2 ¾ pct. i 2020 og samtidig forbedre den offentlige saldo med 18 mia.kr. i Mange danskere deltager på arbejdsmarkedet erhvervsfrekvensen er høj sammenlignet med andre lande. Det skyldes særligt, at kvindernes er-

16 DI ANALYSE Østjylland i udvikling SIDE 14 Mange danskere deltager på arbejdsmarkedet Erhvervsfrekvens, år, 2009 Men vi arbejder få timer Gennemsnitlig årlig arbejdstid, 2009 Island Danmark Norge Sverige Holland Canada New Zealand UK Tyskland Australien Østrig Finland USA Spanien Japan Portugal Irland OECD Frankrig Tjekkiet Luxembourg Slovakiet Grækenland Belgien Polen Mexico Italien Ungarn Pct. Grækenland Ungarn Polen Tjekkiet Mexico Italien USA Gns. OECD New Zealand Portugal Island Japan Canada Slavakiet Australien Spanien Finland Storbritannien Østrig Sverige Luxembourg Danmark Frankrig Belgien Irland Norge Tyskland Holland Timer Kilde : OECD Kilde : OECD hvervsfrekvens er meget høj sammenlignet med andre lande, hvor det er mere normalt, at kvinder med børn går hjemme. Til gengæld arbejder vi ikke ret mange timer, og vi er heller ikke så mange år på arbejdsmarkedet som i andre lande. Vi kommer nemlig senere ud på arbejdsmarkedet og trækker os tidligt tilbage. Samlet set er det danske arbejdsudbud nogenlunde på niveau med gennemsnittet i OECD. Mere arbejde gør det ikke alene vi skal også tilrettelægge arbejdet bedre og mere effektivt. Her er investeringer, uddannelse og innovation nøglen.

17 SIDE 15 Østjylland i udvikling DI ANALYSE Vækst i arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager Markedsmæssig økonomi i alt Gennemsnitlig årlig vækst i pct < Totalfaktorproduktivitet Arbejdskraftkvalitet Anden kapitalintensitet It-kapitalintensitet Kilde : Danmarks Statistik Historisk set er dansk vækst primært sket via produktivitetsstigninger. Men produktiviteten stiger slet ikke i samme tempo som tidligere. Danmark er tilmed et af de lande i OECD med den laveste vækst i produktiviteten de seneste år. Tidligere gav investeringer i maskiner, transportmidler, bygninger mv. et betydeligt bidrag til produktivitetsvæksten. Dette bidrag er helt forsvundet de seneste år. Samtidig er bidraget fra ledelse, arbejdstilrettelæggelse og innovation Videregående uddannelse for to generationer, 2008 Forskellen mellem andelen af årige og årige, der har afsluttet en videregående uddannelse i procentpoint Sydkorea Frankrig Polen Irland Spanien Norge Belgien Portugal Sverige Japan Canada Danmark New Zealand Holland Storbritannien Australien Italien Ungarn Schweiz Grækenland Tyrkiet Mexico Slovakiet Tjekkiet Island USA Finland Østrig Tyskland < Note : Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af OECD af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde : OECD, Education at a Glance, 2010 Rusland OECD Eurozone Procentpoint

18 DI ANALYSE Østjylland i udvikling SIDE 16 (totalfaktorproduktiviteten), og fra at vi uddanner os, blevet væsentlig mindre. Det danske uddannelsesniveau har i mange år ligget i den internationale top, men i takt med, at uddannelsesniveauet i udlandet øges med raketfart sakker Danmark bagud. Danske unge er i dag ikke bedre uddannede end eksempelvis unge fra Irland, Frankrig eller Korea. Der er heldigvis bred enighed om, at disse er nogle af de helt centrale udfordringer, Danmark står overfor. Regeringens vækstforum bestående af arbejdsmarkedets parter, ministre, økonomer og andre fagfolk har for nylig listet ti centrale udfordringer for Danmark. Udfordringerne er ikke nye, og de bliver kun mere og mere aktuelle. Jo længere tid vi venter, jo større reformer skal der til. Ti centrale udfordringer for vækst i Danmark : Produktiviteten er i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitlig i OECD Fornyelse og innovation ikke i top For få nye vækstvirksomheder Behov for en mere effektiv offentlig sektor For lidt konkurrence Et samfund uafhængigt af fossile brændsler Kilde : Vækstforum, september 2010

19 SIDE 17 Østjylland i udvikling DI ANALYSE Velstand og udvikling Vi har en meget høj levestandard i Danmark, og det skal vi blive ved med at have. Høj realløn og høj levestandard må være målet, men vi skal også være åbne overfor, at det kræver, at vi yder noget ekstra og kan noget særligt. Danmark er et af verdens dyreste produktionslande. Derfor er det afgørende, at det vi producerer i Danmark er af høj kvalitet, har en særlig service tilknyttet eller andet, der gør, at kunderne er villige til at betale en høj pris for produkterne. Konkurrencen på verdensmarkedet er hård. De produkter, der i går blev betragtet som høj kvalitet og noget særligt, er i morgen helt standard og lavet i en billigere version i et land, hvor omkostningerne er lavere. Innovation og fornyelse er derfor absolut nødvendigt, hvis det skal være muligt for et land som Danmark at opretholde en høj pris for vores produkter. Alternativet er, at produkterne produceres udenfor Danmark. Arbejdsomkostninger ved produktionsarbejde, 2008 Norge Danmark Belgien Østrig Sverige Finland Holland Schweiz Tyskland Irland Frankrig Italien Storbritannien USA Spanien Japan Korea Tjekkiet Portugal Polen Ungarn Euro pr. time < Kilde : US Bureau of Labor Statistics

20 DI ANALYSE Østjylland i udvikling SIDE 18 Årsager til oprettelse af arbejdspladser i udlandet Motiver for at oprette arbejdspladser i udlandet fremfor Danmark i perioden fra 2005 til krisens udbrud i 2008 Bedre adgang til nye markeder/tæt på kunden Reduktion af arbejdsomkostninger Reduktion af andre omkostninger For at følge med konkurrenterne Ikke tilstrækkelig adgang til kompetent arbejdskraft i Danmark Fokusering på kerneaktiviteter i Danmark For at få adgang til specialiseret viden og teknologi Skatteforhold Andet Forbedring af kvaliteten og introduktion af nye produkter Handels- og toldbarrierer gør det svært at eksportere fra Danmark Pct. < Kilde : DI s virksomhedspanel. Survey blandt 508 medlemmer. Afsluttet ultimo april 2010 Virksomhederne i dag er globale. De har kontorer og produktion i mange forskellige lande. I 2009 beskæftigede danske virksomheder omkring 1,5 mio. mennesker uden for Danmarks grænser. Og der er intet, der tyder på, at udviklingen er ved at vende eller blot bremse op. Når virksomhederne udvider i udlandet, er det vigtigt at skelne mellem om udvidelsen sker som et tilvalg af udlandet eller et fravalg af Danmark. At en virksomhed opretter en produktionslinje eller et salgskontor i Kina, fordi en stor del af omsætningen efterhånden kommer fra det kinesiske marked, er ikke nødvendigvis noget, vi bør bekymre os om i Danmark. Det er en helt anden, og mere alvorlig sag, hvis danske virksomheder udvider i udlandet, fordi de vurderer, at de ikke kan få de medarbejdere i Danmark, som de har behov for, eller at det ikke kan betale sig at producere et givent produkt i Danmark. Skal Danmark opnå det fulde udbytte af globaliseringen og den internationale produktionsdeling er det vigtigt, at virksomhederne har nogle sunde rammer at udvikle sig i og adgang til kvalificeret arbejdskraft i Danmark.

21 SIDE 19 Østjylland i udvikling DI ANALYSE Region Midtjylland i udvikling Midtjyderne efterlyser vækst I hvilken grad er du bekymret for, at der ikke er tilstrækkelig vækst i den danske økonomi? < I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde : Megafon. 224 svar i Region Midtjylland Midtjyderne er klar til vækst og udvikling. Mere end hver tredje borger i Region Midtjylland bekymrer sig enten i høj grad eller i meget høj grad om, hvorvidt der er tilstrækkelig vækst i dansk økonomi. Kun godt to pct. af midtjyderne ser ingen grund til bekymring.

22 Udgivet af DI Redaktion: Kent Damsgaard og Maria Hove Pedersen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN

23 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : DI.DK DI Organisation for erhvervslivet DI sætter i 2010/11 en række initiativer i søen under overskriften Danmark som Udviklingsland. Det land, der tror, det er færdigudviklet, er mere færdigt end udviklet. Gennem debat og dialog med enkeltpersoner, virksomheder og organisationer ønsker vi at sætte fokus på, hvordan vi får råd til det, vi gerne vil i Danmark. På di.dk/danmarksomudviklingsland kan du læse publikationen Inspiration til udvikling, hvor DI fremlægger 100 konkrete forslag til at skabe vækst og udvikling i Danmark. Vi ser frem til at drøfte disse og andre gode forslag på vores vækstarrangementer i Østjylland. Kom og vær med! Klik ind på: di.dk/danmarksomudviklingsland facebook.com/udviklingsland

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst FYN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst på fyn og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 Fyn i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Februar 2011 Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI Organisation for Erhvervslivet, Finansrådet og Landbrug & Fødevarer

Februar 2011 Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI Organisation for Erhvervslivet, Finansrådet og Landbrug & Fødevarer 1 I mere end et halvt århundrede har Danmark været et af verdens mest velstående lande. Det har efterladt indtryk af, at vi kan forvente stigende privat velstand med øget købekraft år efter år samt en

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

hvis Danmark mere Danmark som Danmark som der endnu ikke anerkender. Regeringens Vækstforum har opstillet de 10 væsentligste udfordringer for Danmark

hvis Danmark mere Danmark som Danmark som der endnu ikke anerkender. Regeringens Vækstforum har opstillet de 10 væsentligste udfordringer for Danmark f politikere som borgere Regeringens Vækstforum har opstillet der endnu ikke anerkender. de 10 væsentligste udfordringer for Danmark dybtgående lden Danmark som udviklingsland nedrykning Flere former,

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2014 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima

Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Fakta om forsikring og pension vidste du det?

Fakta om forsikring og pension vidste du det? side 1 Fakta om forsikring og pension vidste du det? side 2 vidste du det om pension? side 3 Danskerne får 54 milliarder kr. fra pensionsselskaberne Mia. kr. 60 50 40 30 20 10 0 2003 2004 2005 2006 2007

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen Dansk Facilities Management netværk Renholdsworkshop 28. november 2006 HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen 1 HTS A - historisk i korte træk 1917 - dannelsen af Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisation

Læs mere

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Jette Nøhr DI Hovedstaden Forbedringer i erhvervsklimaet Flere kommuner har lavet forbedringer i deres erhvervsklima Eksempler på indsatsområder

Læs mere

Vækst og produktivitet i Danmark

Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark KL, marts 2015 Billedet på forsiden er fra Colourbox 3 Indholdsfortegnelse 5 INDLEDNING 6 SAMMENFATNING 6 Forskelle mellem landsdelene

Læs mere

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser Den 25. oktober 2011 DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser En ny undersøgelse fra DI viser, at omkring hver fjerde virksomhed har oprettet arbejdspladser i udlandet de seneste to

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere