ØSTJYLLAND I UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØSTJYLLAND I UDVIKLING"

Transkript

1 ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst

2 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling

3 SIDE 1 Øst jylland i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING kr. ekstra til forbrug hver måned til den gennemsnitlige husholdning i Østjylland. Og 3½ mia. kr. mere årligt i indtjening til det offentlige i Østjylland. Sådan kan virkeligheden se ud om ti år, hvis vi i Danmark formår at løfte væksten med bare en halv pct. point mere om året, end prognoserne lige nu forudser. Desværre har disse vækstløft lange udsigter. I årene frem til krisen havde Danmark nemlig en lavere økonomisk vækst end andre sammenlignelige lande. Og skuer man frem i tiden, vil Danmark være et af de lande, hvor levestandarden øges mindst. Væksten kommer altså ikke af sig selv. Det billede vil DI gerne ændre. Og det tror vi, at man også vil i Østjylland. For selvom vækstdiskussionen for mange måske virker højtflyvende og akademisk, er den i virkeligheden ganske konkret. Den har nemlig direkte konsekvenser for almindelige danskere, som DIs beregninger for Østjylland viser. Med kampagnen Danmark som udviklingsland inviterer DI danskerne til dialog om vækst. Mere konkret ønsker vi at diskutere, hvordan vi kan få råd til større privat forbrug og mere velfærd fremover. Hvad skal Danmark med andre ord gøre for at blive rigere? DI s undersøgelser viser, at 40 pct. af borgerne i Region Midtjylland bekymrer sig meget om, der er tilstrækkelig vækst i dansk økonomi. Det viser, at regionen er klar til at diskutere, hvordan der kan skabes vækst og udvikling i den private sektor. Vores bud er, at vejen til fremgang går gennem de bedst mulige rammevilkår for erhvervslivet. De skal understøtte udvikling i alle egne af landet, for hver egn af Danmark har sine styrker og sine udfordringer. Men hvad mener du? Februar 2011 DI Organisation for Erhvervslivet

4 DI ANALYSE Østjylland i udvikling SIDE 2 veje til vækst Danmark er i dag verdens 14. rigeste land, men vi er godt på vej til at blive overhalet af lande som Korea og Taiwan. Og det er ikke bare krisen, der har sendt Danmark til tælling. Østjylland har fat i noget af det rigtige Gennemsnitlig årlig realvækst, Allerede inden den økonomiske krise satte ind i 2008 voksede dansk økonomi langsommere end de lande vi gerne vil sammenlignes med. I de ti år op til krisen fra 1999 til 2008 var realvæksten i dansk økonomi på ca. 1,7 pct. årligt, mens den i EU og OECD-landene var på henholdsvis 2,3 og 2,5 pct. årligt. I Østjylland har man dog fat i noget af det rigtigt, her var væksten nemlig noget højere end på landsplan, men forsat lavere end i både EU og OECD. Hvad er baggrunden for, at væksten har været højere i Østjylland? Helt overordnet set kan vækst skabes af to veje enten ved at vi arbejder mere eller ved, at vi løfter vores produktivitet og dermed løser opgaverne på en bedre og mere effektivt. Pct. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Østjylland Danmark Kilde : Danmarks Statistik og OECD EU OECD Historisk er økonomisk vækst i Danmark skabt ved at vi er blevet dygtigere og har løst opgaverne bedre. Vi har med andre ord løftet vores produktivitet. Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Pct < Gennemsnitlige årlige vækstbidrag i pct. Præsterede timer Produktivitet Kilde : Danmarks Statistik

5 SIDE 3 Østjylland i udvikling DI ANALYSE Bidrag fra arbejdstid og produktivitet Gennemsnitlig årlig realvækst, I Østjylland kommer det primære bidrag fra de præsterede timer, mens produktiviteten omvendt er steget mindre end på landsplan. Pct. 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Præsterede timer Kilde : Danmarks Statistik og OECD Produktivitet Østjylland Hele landet At antallet af præsterede timer er steget mere skyldes, at beskæftigelsen er steget mere end på landsplan. Der er ingen nævneværdig forskel i udviklingen af præsterede timer per beskæftiget. Fremadrettet er der udsigt til en forholdsvis gunstig udvikling i arbejdsstyrken i Østjylland. Frem mod 2040 forventes det, at arbejdsstyrken i Østjylland øges med ca personer. Stigningen i arbejdsstyrken sker dog først for alvor efter Indtil da er der kun udsigt til en meget begrænset stigning i arbejdsstyrken. De kommende ti år kan østjyderne således ikke forvente det samme positive bidrag fra antallet af præsterede timer, som vi så fra 1999 til Stor stigning i beskæftigelsen i Østjylland inden krisen Indeks, 1999= < Samlet beskæftigelse Østjylland Hele landet Kilde : Danmarks Statistik

6 DI ANALYSE Østjylland i udvikling SIDE 4 At arbejdsstyrken er stigende i Østjylland skyldes forskydninger i befolkningen mellem landsdelene. Generelt er demografien imod os. I takt med, at de store efterkrigsgenerationer trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet allerede nu og i de kommende år, bliver den samlede arbejdsstyrke i Danmark mindre. Vi kan modgå denne udvikling ved, at flere kommer ind på arbejdsmarkedet, at indtræden på arbejdsmarkedet sker tidligere, at de der er på arbejdsmarkedet arbejder flere timer, og at tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet udskydes. I denne sammenhæng kommer vi ikke udenom efterlønnen. Efterlønnen blev indført i 1979, i en tid, hvor man ønskede at trække ældre medarbejdere ud af arbejdsmarkedet for at give plads til unge. I dag er situationen en helt anden. Vi har brug for de ældre medarbejdere, for arbejdsstyrken skrumper. Og om få år vil der igen være stor mangel på arbejdskraft. Samtidig er restlevetiden for en 60-årig steget markant siden I dag lever danskerne længere, efter de har forladt arbejdsmarkedet, end da efterlønnen blev indført. Arbejdsmarkedskommissionen peger på, at helbredstilstanden kun har en begrænset betydning for om en person vælger at gå på efterløn eller ej. Efterlønnernes helbredstilstand er kun en smule ringere end jævnaldrende medborgere i beskæftigelse. Dette bekræftes også af, at 79 pct. af efterlønnerne i 2010 kom fra fuldtidsbeskæftigelse, kun tre pct. var på sygedagpenge i ugen op til, de kom på efterløn. Den demografiske modvind og ringe produktivitetsudvikling er baggrunden for, at de danske vækstudsigter er meget afdæmpede. Det Økonomiske Råd har i deres rapport fra efteråret 2010 beregnet, at væksten i Danmark frem mod 2020 kun kan forventes at blive på 0,7 pct. årligt hvis produktiviteten udvikles i samme lave tempo som, det er sket siden midten af 1990 erne 1. Set i et internationalt perspektiv bør de danske vækstudsigter give anledning til dybe panderynker, idet vækstudsigterne for andre lande er langt mere positive. Økonomisk vækst og velstandsudviklingen i et land er dybest set to sider af samme sag. Når væksten i Danmark er lavere end i udlandet, betyder det, at velstanden i Danmark udvikles i et lavere tempo end i andre lande. Andre får råd til mere end os. Det har således stor betydning for den enkelte husholdning og de offentlige finanser i Danmark om den økonomiske vækst bliver 1 pct., 2 pct. eller mere frem mod Arbejdsstyrken i Østjylland personer < Fremskrivning af arbejdsstyrken frem til år 2040 Note: Inkl. Silkeborg Kilde : Danmarks Statistik, DREAM og DI-beregninger I en mellemfristet fremskrivning frem til 2020 forventer Det Økonomiske Råd, at der sker en indhentning af produktivitetsefterslæbet, hvorved den gennemsnitlige årlige realvækst frem mod 2020 forventes at blive 1,4 pct. Dette forudsætter dog, at den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i de private byerhverv løftes med 1,4 procent point frem mod 2020 sammenlignet med udviklingen fra 1995 til 2009.

7 SIDE 5 Østjylland i udvikling DI ANALYSE Flere år efter arbejdslivet Forventet restlevetid for en person, der trækker sig tilbage ved første mulige alder Pct. 25 Betydningen af vækst for østjyderne Effekt på privat og offentligt økonomi i 2020 af en årlig realvækst på over 1 pct. +0,5 point +1 point +1,5 point 20 Privat forbrug (per måned) kr kr kr Offentlig indtægter 31/2 mia. kr. 71/2 mia. kr. 12 mia. kr. Note : Beregningerne tager udgangspunkt i de regionale nationalregnskaber for 2008 fremskrevet til 2009 med vækstraten for hele landet. Effekten på privat og offentlig økonomi er beregnet ved konstant andel af BNP svarende til andelen på landsplan i Det anførte privatforbrug er per måned for en gennemsnitlig husstand. Note: For 1975 er der regnet med en folkepensionsalder på 67 år. I denne periode var pensionsalderen for enlige kvinder på 62 år, så for disse personer var pensionsperioden reelt længere. Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger Kilde : DREAM og DI-beregninger En årlig realvækst på bare 1,5 pct. (lidt lavere end den gennemsnitlige årlige vækst i Danmark fra ) vil betyde, at en gennemsnitlig østjysk husholdning i 2020 har ca kr. mere til forbrug om måneden efter skat, end hvis den gennemsnitlige årlige realvækst blot bliver på 1 pct. de kommende ti år. Samtidig vil den højere vækst betyde, at de offentlige kasser tilføres 3½ mia.kr. ekstra årligt via højere indtægter fra skatter og afgifter og lavere udgifter til dagpenge og lignende. En årlig realvækst på 2,5 pct. svarende nogenlunde til gennemsnittet for OECD-landene fra vil give hele kr. mere til forbrug per måned efter skat for en gennemsnitlig østjysk husholdning og forbedre de offentlige finanser med 12 mia.kr. årligt. Vil vi have råd til et højt privat forbrug og offentlige serviceydelser i verdensklasse, er vi således nødt til at sørge for, at forudsigelserne fra Det Økonomiske Råd ikke bliver til virkelighed med andre ord; vi skal have skabt vækst og udvikling i Danmark.

8 di analyse Østjylland i udvikling side 6 den gode cirkel Velstand indtægtsgrundlag Arbejde mere og bedre i global verden privat erhvervsliv Offentlig sektor Sund økonomi med OPS og holdbare finanser Kvalificeret arbejdskraft Uddannelse, forskning, infrastruktur mv. Børnepasning, sygepleje mv. Den gode cirkel er rammen for udvikling. Det private erhvervsliv skaber attraktive arbejdspladser og dermed privat velstand. Den private velstand er grundlaget for, at den offentlige sektor kan uddanne kvalificerede medarbejdere, udbygge infrastrukturen, øge erhvervsfrekvensen gennem børnepasning, jobcentre, ældrepleje mv. Kort sagt; den offentlige og private sektor er gensidige afhængige af hinanden. Erhvervslivet skal være større, hvis ikke velfærden må blive mindre.

9 SIDE 7 Øst jylland i udvikling DI ANALYSE vækst i Østjylland og i danmark Knap hver syvende dansker er bosat i Østjylland, hvor også landets anden største by, Aarhus, ligger. Landsdelen skaber samtidig godt 13 pct. af Danmarks samlede bruttonationalprodukt. Der er behov for vækst og udvikling i hele Danmark. Hver egn af landet har sine styrker og sine udfordringer. Det gælder om at tænke nyt og udnytte alle muligheder. Økonomien i Østjylland og i Danmark Økonomiske nøgletal Østjylland Hele landet Indbyggertal : per 1. januar 2010 svarende til ca. 15 pct. af Danmarks befolkning. BNP i 2008 : 228,5 mia. kr. svarende til godt 13 pct. af samlet dansk BNP. BNP/indbygger, 2008, kr Produktivitet (Bruttoværditilvækst/ præsteret time), 2008, kr. Gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst, , pct ,3 0,7 Kilde : Danmarks Statistik Fundamentet for økonomisk vækst er sunde og stabile rammer. Ud fra et godt fundament skabes vækst som et samspil mellem de tre ressourcer; stor og kompetent arbejdsstyrke, investeringer i maskiner og udstyr samt viden og teknologi. En stor og kompetent arbejdsstyrke sikrer, at virksomhederne kan få de hænder og de kvalifikationer, der skal til for at udvikle og øge aktiviteten. Både i Danmark og i mange andre vestlige lande er den demografiske udvikling en stor ud-

10 DI ANALYSE Østjylland i udvikling SIDE 8 DI s Vækstmodel Målet Økonomisk vækst Anvendelsen af ressourcer Globale udfordringer og muligheder Innovativ og produktiv anvendelse af ressourcerne De tre ressourcer Stor og kompetent arbejdsstyrke Investeringer Viden og innovation Fundamentet Sunde og stabile økonomiske rammer fordring allerede nu og i de kommende år. Udviklingen betyder, at der bliver færre personer i arbejdsstyrken og flere udenfor arbejdsstyrken i de kommende år. Uddannelsesniveauet i Østjylland er generelt højt. Der er flere med videregående uddannelser og færre ufaglærte i Østjylland end på landsplan. Arbejdsmarkedet, 2009 Østjylland Hele landet Samlet beskæftigelse Erhvervsfrekvens 77,2 76,9 Beskæftigelsesfrekvens 76,2 75,6 Ledighed (dec. 2010) 5,3 5,9 Andel årige med en videregående uddannelse (pct.), ,1 25,8 Andel 29 - årige med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse (pct.), ,4 66,2 Gennemsnitlig pendlingsafstand (km.) 19,9 19,1 Kilde : Danmarks Statistik

11 SIDE 9 Østjylland i udvikling DI ANALYSE Erhvervsstruktur, 2009 Østjylland Hele landet Andel af samlet beskæftigelse (pct.) Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,4 2,6 Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed 14,3 14,0 Bygge og anlæg 6,3 6,4 Handel og transport 21,9 21,0 Hoteller og restauranter 2,9 3,0 Information og kommunikation 3,7 3,6 Finansiering og forsikring 2,3 3,1 Ejendomshandel og udlejning 1,3 1,4 Erhvervs- og vidensservice 9,9 9,8 Offentlig administration, undervisning og sundhed 31,1 30,8 Kultur, fritid og anden service 4,0 4,2 Note : Ekskl. uoplyst aktivitet Kilde : Danmarks Statistik Hvilke kvalifikationer virksomhederne har behov for hos medarbejderne, er meget forskellig fra en branche til en anden. I medicinalindustrien og hos rådgivningsvirksomhederne er der oftest en relativt høj andel af medarbejdere med lange videregående uddannelser, mens der i eksempelvis byggeriet og i metalindustrien er en høj andel faglærte medarbejdere. Virksomhederne oprettes og udvikles i områder, hvor de vurderer, at der er tilstrækkelig adgang til kvalificeret arbejdskraft det gælder både nationalt og internationalt. Erhvervsstrukturen i Østjylland er meget lig landsgennemsnittet. En lidt større andel af de beskæftigede er dog ansat indenfor handel og transport samt offentlig administration, undervisning og sundhed end på landsplan.

12 DI ANALYSE Østjylland i udvikling SIDE 10 Næsten uanset hvilken branche en virksomhed tilhører og hvor i landet den er placeret, så er den i konkurrence med udenlandske virksomheder. Hvis danske virksomheder skal klare sig godt i konkurrencen med udenlandske virksomheder, skal vi have fokus på erhvervsvilkårene i Danmark. Virksomhedernes globale konkurrenceevne grundlægges lokalt. Østjylland og verden omkring: pendling I 2009 havde mere end østjyder arbejde uden for landsdelen. Samtidig pendlede ca personer til arbejde i Østjylland. Der er således ca færre arbejdspladser i Østjylland, end der er medarbejdere. De fleste pendler mellem naboregioner. Kilde : Danmarks Statistik Virksomhedernes internationale aktiviteter: Andel, der har oprettet arbejdspladser i udlandet i årene frem til krisens udbrud: 24 pct. (26 pct. for hele landet) Andel, der har planer om at oprette arbejdspladser i udlandet frem mod 2015: 10 pct. (14 pct. for hele landet) Note: Virksomheder beliggende i Region Midtjylland. Kilde: DI s Virksomhedspanel, undersøgelse blandt 508 medlemsvirksomheder, afsluttet primo april

13 SIDE 11 Østjylland i udvikling DI ANALYSE Tilfredshed med det østjyske erhvervsklima Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? Pct < Hele landet Østjylland 30 Note: Ved ikke er ikke medregnet Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Kilde : DI spørgeskemaundersøgelse, Lokalt Erhvervsklima besvarelser i hele landet. 266 besvarelser i Østjylland. DI har for nylig gennemført en større undersøgelse af det lokale erhvervsklima i Danmark se Østjylland er den region i landet, hvor virksomhederne er mest tilfredse med det lokale erhvervsklima. Men der er plads til forbedringer. Virksomhederne peger særligt på infrastruktur, skattetrykket, herunder kommunale gebyrer, og kommunens brug af private leverandører, som områder, hvor der er plads til forbedringer. Områder med plads til forbedring i Østjylland TOP 5 1 Infrastruktur og transport (kommunale veje, kollektiv trafik) 2 Skatter og afgifter (dækningsafgift, gebyrer) 3 Brug af private leverandører (åbenhed, betalingsfrister) 4 Arbejdskraft (kvalificerede medarbejdere, lokale jobcentre) 5 Sagsbehandling (miljø, byggesager, sygedagpenge) Kilde : DI Spørgeskemaundersøgelse, Lokalt Erhvervsklima besvarelser.

14 DI ANALYSE Østjylland i udvikling SIDE 12 Danmark som udviklingsland Sunde og stabile økonomiske rammer er fundamentet for vækst og udvikling. Som det ser ud nu, er fundamentet ikke i orden. Der er underskud på de offentlige finanser så langt øjet rækker. Årsagerne hertil er mange. En væsentlig årsag er det faktum, at arbejdsstyrken skrumper. Det betyder, at der bliver færre til at forsørge flere. Og at det bliver sværere for virksomhederne og den offentlige sektor at få den arbejdskraft, som der er behov for. Udfordringen opstår, fordi de årgange, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er væsentlig større end de årgange, der træder ind på arbejdsmarkedet. Offentlige underskud så langt øjet rækker Offentlig saldo som andel af BNP Pct < Kilde : Finansministeriet År

15 SIDE 13 DI ANALYSE Flere personer udenfor arbejdsmarkedet end på arbejdsmarkedet de kommende år personer < Arbejdsstyrke Udenfor arbejdsstyrken Kilde : DREAM 2009 Velfærdsaftalen fra 2006 var på det tidspunkt et vigtigt skridt på vejen til at løse de udfordringer, som den demografiske udvikling giver. Men der er behov for yderligere reformer, hvis vi også i fremtiden skal have hænder nok på det danske arbejdsmarked. Derfor er det nødvendigt med en fuld afvikling af efterlønnen. Netop fordi denne ordning trækker mange raske medarbejdere med viden og erfaring ud af arbejdsmarkedet En afvikling af efterlønnen har den klare fordel, sammenlignet med de fleste andre vækstskabende initiativer, at væksten ikke øges på bekostning af de offentlige finanser. Det forslag, som regeringen har spillet ud med forventes således at kunne løfte BNP med 2 ¾ pct. i 2020 og samtidig forbedre den offentlige saldo med 18 mia.kr. i Mange danskere deltager på arbejdsmarkedet erhvervsfrekvensen er høj sammenlignet med andre lande. Det skyldes særligt, at kvindernes er-

16 DI ANALYSE Østjylland i udvikling SIDE 14 Mange danskere deltager på arbejdsmarkedet Erhvervsfrekvens, år, 2009 Men vi arbejder få timer Gennemsnitlig årlig arbejdstid, 2009 Island Danmark Norge Sverige Holland Canada New Zealand UK Tyskland Australien Østrig Finland USA Spanien Japan Portugal Irland OECD Frankrig Tjekkiet Luxembourg Slovakiet Grækenland Belgien Polen Mexico Italien Ungarn Pct. Grækenland Ungarn Polen Tjekkiet Mexico Italien USA Gns. OECD New Zealand Portugal Island Japan Canada Slavakiet Australien Spanien Finland Storbritannien Østrig Sverige Luxembourg Danmark Frankrig Belgien Irland Norge Tyskland Holland Timer Kilde : OECD Kilde : OECD hvervsfrekvens er meget høj sammenlignet med andre lande, hvor det er mere normalt, at kvinder med børn går hjemme. Til gengæld arbejder vi ikke ret mange timer, og vi er heller ikke så mange år på arbejdsmarkedet som i andre lande. Vi kommer nemlig senere ud på arbejdsmarkedet og trækker os tidligt tilbage. Samlet set er det danske arbejdsudbud nogenlunde på niveau med gennemsnittet i OECD. Mere arbejde gør det ikke alene vi skal også tilrettelægge arbejdet bedre og mere effektivt. Her er investeringer, uddannelse og innovation nøglen.

17 SIDE 15 Østjylland i udvikling DI ANALYSE Vækst i arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager Markedsmæssig økonomi i alt Gennemsnitlig årlig vækst i pct < Totalfaktorproduktivitet Arbejdskraftkvalitet Anden kapitalintensitet It-kapitalintensitet Kilde : Danmarks Statistik Historisk set er dansk vækst primært sket via produktivitetsstigninger. Men produktiviteten stiger slet ikke i samme tempo som tidligere. Danmark er tilmed et af de lande i OECD med den laveste vækst i produktiviteten de seneste år. Tidligere gav investeringer i maskiner, transportmidler, bygninger mv. et betydeligt bidrag til produktivitetsvæksten. Dette bidrag er helt forsvundet de seneste år. Samtidig er bidraget fra ledelse, arbejdstilrettelæggelse og innovation Videregående uddannelse for to generationer, 2008 Forskellen mellem andelen af årige og årige, der har afsluttet en videregående uddannelse i procentpoint Sydkorea Frankrig Polen Irland Spanien Norge Belgien Portugal Sverige Japan Canada Danmark New Zealand Holland Storbritannien Australien Italien Ungarn Schweiz Grækenland Tyrkiet Mexico Slovakiet Tjekkiet Island USA Finland Østrig Tyskland < Note : Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af OECD af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde : OECD, Education at a Glance, 2010 Rusland OECD Eurozone Procentpoint

18 DI ANALYSE Østjylland i udvikling SIDE 16 (totalfaktorproduktiviteten), og fra at vi uddanner os, blevet væsentlig mindre. Det danske uddannelsesniveau har i mange år ligget i den internationale top, men i takt med, at uddannelsesniveauet i udlandet øges med raketfart sakker Danmark bagud. Danske unge er i dag ikke bedre uddannede end eksempelvis unge fra Irland, Frankrig eller Korea. Der er heldigvis bred enighed om, at disse er nogle af de helt centrale udfordringer, Danmark står overfor. Regeringens vækstforum bestående af arbejdsmarkedets parter, ministre, økonomer og andre fagfolk har for nylig listet ti centrale udfordringer for Danmark. Udfordringerne er ikke nye, og de bliver kun mere og mere aktuelle. Jo længere tid vi venter, jo større reformer skal der til. Ti centrale udfordringer for vækst i Danmark : Produktiviteten er i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitlig i OECD Fornyelse og innovation ikke i top For få nye vækstvirksomheder Behov for en mere effektiv offentlig sektor For lidt konkurrence Et samfund uafhængigt af fossile brændsler Kilde : Vækstforum, september 2010

19 SIDE 17 Østjylland i udvikling DI ANALYSE Velstand og udvikling Vi har en meget høj levestandard i Danmark, og det skal vi blive ved med at have. Høj realløn og høj levestandard må være målet, men vi skal også være åbne overfor, at det kræver, at vi yder noget ekstra og kan noget særligt. Danmark er et af verdens dyreste produktionslande. Derfor er det afgørende, at det vi producerer i Danmark er af høj kvalitet, har en særlig service tilknyttet eller andet, der gør, at kunderne er villige til at betale en høj pris for produkterne. Konkurrencen på verdensmarkedet er hård. De produkter, der i går blev betragtet som høj kvalitet og noget særligt, er i morgen helt standard og lavet i en billigere version i et land, hvor omkostningerne er lavere. Innovation og fornyelse er derfor absolut nødvendigt, hvis det skal være muligt for et land som Danmark at opretholde en høj pris for vores produkter. Alternativet er, at produkterne produceres udenfor Danmark. Arbejdsomkostninger ved produktionsarbejde, 2008 Norge Danmark Belgien Østrig Sverige Finland Holland Schweiz Tyskland Irland Frankrig Italien Storbritannien USA Spanien Japan Korea Tjekkiet Portugal Polen Ungarn Euro pr. time < Kilde : US Bureau of Labor Statistics

20 DI ANALYSE Østjylland i udvikling SIDE 18 Årsager til oprettelse af arbejdspladser i udlandet Motiver for at oprette arbejdspladser i udlandet fremfor Danmark i perioden fra 2005 til krisens udbrud i 2008 Bedre adgang til nye markeder/tæt på kunden Reduktion af arbejdsomkostninger Reduktion af andre omkostninger For at følge med konkurrenterne Ikke tilstrækkelig adgang til kompetent arbejdskraft i Danmark Fokusering på kerneaktiviteter i Danmark For at få adgang til specialiseret viden og teknologi Skatteforhold Andet Forbedring af kvaliteten og introduktion af nye produkter Handels- og toldbarrierer gør det svært at eksportere fra Danmark Pct. < Kilde : DI s virksomhedspanel. Survey blandt 508 medlemmer. Afsluttet ultimo april 2010 Virksomhederne i dag er globale. De har kontorer og produktion i mange forskellige lande. I 2009 beskæftigede danske virksomheder omkring 1,5 mio. mennesker uden for Danmarks grænser. Og der er intet, der tyder på, at udviklingen er ved at vende eller blot bremse op. Når virksomhederne udvider i udlandet, er det vigtigt at skelne mellem om udvidelsen sker som et tilvalg af udlandet eller et fravalg af Danmark. At en virksomhed opretter en produktionslinje eller et salgskontor i Kina, fordi en stor del af omsætningen efterhånden kommer fra det kinesiske marked, er ikke nødvendigvis noget, vi bør bekymre os om i Danmark. Det er en helt anden, og mere alvorlig sag, hvis danske virksomheder udvider i udlandet, fordi de vurderer, at de ikke kan få de medarbejdere i Danmark, som de har behov for, eller at det ikke kan betale sig at producere et givent produkt i Danmark. Skal Danmark opnå det fulde udbytte af globaliseringen og den internationale produktionsdeling er det vigtigt, at virksomhederne har nogle sunde rammer at udvikle sig i og adgang til kvalificeret arbejdskraft i Danmark.

21 SIDE 19 Østjylland i udvikling DI ANALYSE Region Midtjylland i udvikling Midtjyderne efterlyser vækst I hvilken grad er du bekymret for, at der ikke er tilstrækkelig vækst i den danske økonomi? < I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde : Megafon. 224 svar i Region Midtjylland Midtjyderne er klar til vækst og udvikling. Mere end hver tredje borger i Region Midtjylland bekymrer sig enten i høj grad eller i meget høj grad om, hvorvidt der er tilstrækkelig vækst i dansk økonomi. Kun godt to pct. af midtjyderne ser ingen grund til bekymring.

22 Udgivet af DI Redaktion: Kent Damsgaard og Maria Hove Pedersen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN

23 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : DI.DK DI Organisation for erhvervslivet DI sætter i 2010/11 en række initiativer i søen under overskriften Danmark som Udviklingsland. Det land, der tror, det er færdigudviklet, er mere færdigt end udviklet. Gennem debat og dialog med enkeltpersoner, virksomheder og organisationer ønsker vi at sætte fokus på, hvordan vi får råd til det, vi gerne vil i Danmark. På di.dk/danmarksomudviklingsland kan du læse publikationen Inspiration til udvikling, hvor DI fremlægger 100 konkrete forslag til at skabe vækst og udvikling i Danmark. Vi ser frem til at drøfte disse og andre gode forslag på vores vækstarrangementer i Østjylland. Kom og vær med! Klik ind på: di.dk/danmarksomudviklingsland facebook.com/udviklingsland

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst FYN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst på fyn og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 Fyn i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING

Læs mere

SYDJYLLAND I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

SYDJYLLAND I UDVIKLING. Udfordringen er vækst SYDJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i sydjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 sydjylland i udvikling

Læs mere

SJÆLLAND I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

SJÆLLAND I UDVIKLING. Udfordringen er vækst SJÆLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 6 vækst i region sjælland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 Region sjælland i udvikling SIDE 1 sjælland

Læs mere

HOVEDSTADEN I UDVIKLING

HOVEDSTADEN I UDVIKLING HOVEDSTADEN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 Hovedstaden som vækstmotor 4 veje til vækst 8 vækst i hovedstaden og i danmark 13 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region hovedstaden

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

NORDJYLLAND I UDVIKLING

NORDJYLLAND I UDVIKLING NORDJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst SIDE 1 Nordjylland i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING 1.500 kr. ekstra til forbrug. Hver måned og til den gennemsnitlige nordjyske husholdning. Og 2,75 mia.

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Sløj produktivitet bremser dansk velstand

Sløj produktivitet bremser dansk velstand Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både

Læs mere

Vækstkonference februar 2011. vækst

Vækstkonference februar 2011. vækst Vækstkonference februar 2011 SAMMEN vækst OM 1 Sammen om vækst 2 Konference 2011 Fælles erhvervskonference om vækst Debatoplæg: Behovet for vækst og konkurrencedygtige rammevilkår Forord I mere end et

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2016 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Lokalt Erhvervsklima» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2011 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere