Ældregruppen definitioner og demografiske aspekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældregruppen definitioner og demografiske aspekter"

Transkript

1 Accepterad för publicering den 6 juni 2000 Ældregruppen definitioner og demografiske aspekter George W. Leeson Udviklingen i befolkningssammensætning fx køns- og aldersfordeling og i de såkaldte demografiske komponenter har altid været genstand for både interesse og forskning, idet den spiller en central rolle for størstedelen af samfundsplanlægning. Hvordan en befolknings sammensætning udvikler sig over tiden, afhænger netop af udviklingen i og samspillet mellem fertilitet, dødelighed og migration de demografiske komponenter. I de senere år har der i de nordiske lande været en markant stigende interesse i befolkningsudvikling i takt med at omfanget af aldring lystigt debatteres. I denne artikel redegøres for både den demografiske udvikling siden omkring 1900 og den forventede fremtidige udvikling i de nordiske lande med særlig fokus på ældregruppen. Forfatter George W. Leeson, forskningschef, lektor, B.A., M.Sc., M.A. (Oxon), lic. soc. Ældre Sagen, København,, og Økonomisk Institut, Københavns Universitet

2 vetenskap Ældregruppen demografiske aspekter Der findes forskellige former for aldring: den kronologiske, den biologiske og den sociale, og under alle omstændigheder er aldring en meget individuel proces. Der findes i hvert fald ingen veldefineret aldersgrænse, således at man kan betegnes som ældre bare man passerer denne grænse. Alligevel har samfundet for vane at anvende kronologisk alder som en måde at kategorisere befolkning på, fx i børn og unge, erhvervsaktive og ældre. På den ene side kan disse kategoriseringer, som oftest afspejles videre i de officielle befolkningsstatistikker, anses for at være logiske, idet de følger den institutionaliserede opdeling i samfundet i pasningsinstitutioner, i uddannelsesinstitutioner, på arbejdsmarkedet, pensioneret. På den anden side bliver disse statistiske grænser tit til virkelighed, forstået på den måde at samfundet opfatter alle der forlader arbejdsmarkedet pga. alder som i øvrigt fastsættes af samfundet som ældre. Ældregruppen I moderne tider er ældregruppen typisk blevet defineret ud fra en alder der relateres til tilknytning til arbejdsmarkedet, eller rettere sagt til den alder hvor man forlader arbejdsmarkedet, som om alderdom er et begreb der kan forbindes med arbejdsduelighed. Således var pensionsalderen sat til at være den nederste grænse for ældregruppen. I dag i vil det således være 65 år, men alligevel tales der tit om ældregruppen på 60 år og derover, fordi folk typisk har forladt arbejdsmarkedet før den pensionsalder. Dette skyldes indførelsen og succesen af ordninger der skulle få folk til at forlade arbejdsmarkedet i en tidligere alder. Men igen en definition baseret på tilknytning til arbejdsmarkedet. I de senere år er det lykkedes forskere og andre at overbevise om at gruppen på 60 år og derover trods alt ikke kan opfattes som en enkelt homogen befolkningsgruppe, og man gik så straks i gang med at finde en alder til at dele ældregruppen op i i hvert fald to grupper. Valget falder fx på 80 år. Her er der således gjort et (statistisk) forsøg på at afgrænse gruppen af yngre ældre (de årige) og gruppen af ældre ældre (80 år og derover). Dette gøres ud fra en (statistisk) antagelse om at de årige er aktive og sunde og kræver få eller ingen ressourcer fra samfundet ud over folkepension, mens de 80-årige og derover kræver pleje og omsorg samtidig med deres folkepension. Med andre ord er definition af ældregruppen typisk baseret på en statistisk institutionalisering af befolkningen i henhold til de krav man mener den stiller til samfundet. En sådan definition er klart belejlig, men yderst ubehjælpelig. Denne statistiske kategorisering og medfølgende definition af ældregruppen kan endvidere medføre uheldige konsekvenser for den definerede gruppe i form af (alders)diskriminering og stigmatisering. Mange vil hævde at dette er sket i vores moderne samfund for så vidt angår ældregruppen. Kort og godt er ældregruppen uden at kunne definere den heterogen, bestående af individer som ikke nødvendigvis har noget til fælles, ud over at de bor det ene eller det andet sted. Men når dette er sagt og understreget, er man tvunget til at opstille aldersgrupperinger når man vil belyse den demografiske udvikling. Og nærværende forfatter er ikke spor bedre end alle andre i den henseende. Den historiske udvikling I den følgende gennemgang af den demografiske udvikling i de nordiske lande præsenteres materialet for,,, og. Grundet den måde de enkelte landes statistiske kontorer opgør befolkningens køns- og aldersfordeling på, er det ikke altid muligt at give direkte sammenlignelige aldersgrupper, selvom det her er tilstræbt. Det har heller ikke altid lykkedes at finde materialet for de samme årstal i alle fem lande. De nordiske befolkninger er blevet ældre i løbet af det 20. århundrede, forstået på den måde at der både er blevet flere mennesker som samfundet betegner ældre eller gamle (fx 60 år, jf. diskussion af definition af ældregruppen ovenfor), og at denne befolkningsgruppe udgør en større andel af den samlede befolkning. I Tabel 1 kan man se udviklingen i befolkningen fra omkring år Af tabellen fremgår det at alle fem lande har oplevet en aldring af befolkningen i løbet af det 20. århundrede, og mens forløbet er nogenlunde ens for,, og, er aldringen foregået noget langsommere på. Bortset fra er der typisk sket det at andelen af unge 0 19-årige er næsten halveret fra 40 45% i 1900 til omkring 25% i 1999, mens andelen af ældre 60-årige og derover er fordoblet fra omkring 10% i 1900 til omkring 20% i Som sagt er aldringen sket noget langsommere i, således at faldet i andelen af unge er fra 44% til 31%, mens stigningen i andelen af ældre er fra 10% til 15%. I den samme periode fra starten til slutningen af det 20. århundrede er de nordiske landes befolkningsstørrelser jo også steget. Her igen adskiller sig fra de fire andre lande, idet der for s vedkommende er tale om en stigning i folketallet på hele 256% fra mennesker i 1900 til i Ellers er de nordiske befolkninger nogenlunde fordoblet i størrelse, mest i med en stigning på 112% fra 2,5 til 5,3 mio., og mindst i med en stigning på 75% fra 5,1 til 8,9 mio.

3 Tabel 1. Udviklingen i befolkningerne i de nordiske lande i udvalgte år Procentdel i aldersgrupperne Samlet folketal ,6 46,5 8,9 2,5 mio ,5 51,1 15,4 4,6 mio ,6 56,7 19,7 5,3 mio ,0 44,1 10,9 2,2 mio ,2 50,6 16,2 3,6 mio ,8 54,7 19,5 4,4 mio ,9 46,2 11,9 5,1 mio ,0 52,8 17,2 7,5 mio ,2 53,6 22,2 8,9 mio ,6 mio ,5 50,4 11,1 4,4 mio ,7 55,6 19,7 5,2 mio ,7 46,5 9, ,2 45,0 11, ,3 53,6 15, Tabel 2. Udviklingen i den procentvise sammensætning af ældregruppen i de nordiske lande i udvalgte år Samlet ældregruppe Der er således tale om en decideret aldring af de nordiske befolkninger, idet både andelen og antallet af ældre er steget. Når både andelen af ældre og det samlede folketal er fordoblet på 100 år i løbet af det 20. århundrede, er der altså tale om en firedobling i antallet af ældre. Dette billede går igen hvis vi ser på den kønsspecifikke udvikling, dog med den bemærkning at den kvindelige befolkning i alle fem lande har oplevet en mere markant aldring end den mandlige. Andelen af ældre mænd steg fra mellem 9% i og 11% i i 1900 til mellem 16,4% i og 19,7% i i 1999, mens andelen af ældre kvinder steg fra mellem 10,5% i og 12,9% i i 1900 til mellem 21,9% i og 24,6% i. s kvindelige befolkning har også oplevet en mere markant aldring end den mandlige, men sluttede i 1999 på et lavere niveau, nemlig 13,8% sammenlignet med mændenes 16,3%. Til opsummering kan siges at andelen af ældre i 1999 er nogenlunde ens i, og, mens er en del højere på 22,2% og en hel del lavere på 15,1%, et mønster der endvidere ses hos både mænd og kvinder. For så vidt angår situationen i de senere år kan vi sammenligne de nordiske forhold med forholdene i den europæiske union (EU). Dog bliver en direkte sammenligning vanskelig idet de anvendte aldersgrupperinger ikke altid er ens. Mod slutningen af 1990 erne var omkring 16% af den samlede befolkning på 65 år og derover i de 15 EUmedlemslande. Ca. 4% af den samlede EU-befolkning var på 80 år og derover. Det samlede EU-tal dækker imidlertid over en spredning fra ca. 12% i Irland og ca. 18% i. Ser vi lidt nærmere på den ældre del af befolkningen i de nordiske lande, kan vi anvende den statistiske opdeling af gruppen der indledningsvis blev nævnt, nemlig de årige og de 80-årige og derover. I Tabel 2 angives udviklingen i ældregruppen i løbet af det 20. århundrede, og her ligner de fem lande alle meget mere hinanden. I er antallet af ældre steget fra knap i 1900 til knap i 1999, godt og vel en femdobling. I de øvrige lande er der sket mellem en tre- og firedobling af ældregruppen. I takt med at befolkningen som helhed er blevet ældre, er ældregruppen selv blevet ældre, forstået på den måde at andelen og antallet af de ældste (i dette tilfælde på 80 år og derover) er steget, og det gælder alle fem lande. Fra at udgøre ca. 10% af den samlede ældregruppe i 1900 er antallet af de ældste vokset til at udgøre ca. 20%.

4 Ældregruppen demografiske aspekter Udviklingen i fertilitet og dødelighed Den demografiske aldring af befolkningerne skyldes et samspil i udviklingen i fertilitet og i udviklingen i dødelighed, og derfor ser vi i dette afsnit nærmere på udviklingen i disse to komponenter i løbet af det 20. århundrede. Fertilitet Som mål for fertilitet betragtes den samlede fertilitet, der angiver hvor mange levendefødte en kvinde vil få i løbet af sine fødedygtige år fra 15 til 49 år, givet at hun føder i overensstemmelse med de givne aldersspecifikke fertilitetskvotienter, og givet at hun ikke dør, inden hun fylder 50 år. I Tabel 3 præsenteres udviklingen i den samlede fertilitet i de nordiske lande i løbet af det 20. århundrede. Heraf fremgår at alle fem lande mod slutningen af det sidste århundrede havde et fertilitetsniveau under reproduktionsniveauet på omkring 2,1. Lavest var efter at fertiliteten i begyndelsen af 1990 erne havde været over reproduktionsniveauet. Dette er i sig selv et særpræget forhold, idet de nordiske lande i midten af 1980 erne havde haft nogle af de laveste fertilitetsniveauer på under 1,5, mens fx de sydeuropæiske lande (i Tabel 3 eksemplificeret ved Spanien) havde haft nogle af de højeste i Europa, og i begyndelsen af 1990 erne var situationen omvendt. I EU er der ingen lande med et fertilitetsniveau over reproduktionsniveauet på 2,1, således at ingen af landenes befolkninger er i stand til at reproducere sig selv. I slutningen af 1990 erne lå fertilitetsniveauet for de 15 EU-medlemslande samlet på 1,44, men der var dog en spredning fra 1,15 i Spanien til 1,92 i Irland, med på 1,8 på det tidspunkt. Fælles for alle lande undtagen er det at nedgangen i fertiliteten efter anden verdenskrigs afslutning er vendt dog med en vis usikkerhed vedr. den fremtidige udvikling, specielt for s vedkommende. Under alle omstændigheder oplevede alle nordiske lande en kraftig nedgang i fertilitet fra omkring 4 (snarere 5 for s vedkommende) i 1900 til mindre end 2 ved slutningen af århundredet. Dog kan der også konstateres et vist udsving i fertilitetsniveauet med et babyboom i 1960 erne og en baby-bust i 1980 erne, noget som selvfølgelig vil sætte sine spor i fremtiden mht. størrelsen af årgangene, efterhånden som de bliver ældre. Dette præsenteres senere. Dødelighed Dødelighed kan måles på mange måder, men her vælger vi at se på middellevetid eller den forventede levetid, idet dette udtryk opsamler den totale dødelighedserfaring i en befolkning og er både Tabel 3. Udviklingen i den samlede fertilitet i de nordiske lande i udvalgte år , samt i Spanien Spanien ,14 4,71 3,93 4,29 3, ,29 3,46 3,96 3,39 2, ,22 2,52 2,75 2,00 2, ,54 2,71 4,27 2,87 2,28 2, ,55 1,63 2,45 1,72 1,68 2, ,72 1,70 2,05 1,81 1,51 1,17 Tabel 4. Udviklingen i den forventede levetid for henholdsvis mænd og kvinder i udvalgte aldre i de nordiske lande i udvalgte år Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder ,7 55,2 14,9 16,2 6,9 7, ,6 74,3 17,3 19,2 8,0 8, ,7 78,6 18,2 21,8 8,8 11, ,5 40,1 12,5 14,1 5,3 5, ,1 72,0 14,4 17,5 6,8 7, ,5 80,8 18,6 23,2 8,9 11, ,8 75,7 19,1 21, ,9 81,5 20,1 24,1 10,1 12, ,5 55,9 16,7 17,7 8,1 8, ,6 76,0 18,0 20,2 8,5 9, ,5 81,3 19,4 23,7 9,1 11, ,7 55,3 16,2 17,3 7,7 8, ,6 75,4 17,4 19,2 7,9 8, ,7 81,8 20,1 24,2 9,6 12,1 EU ,1 80,5 overskueligt og anvendeligt til sammenligning af dødelighed mellem befolkningsgrupper og udviklingen over tid. I Tabel 4 præsenteres således den forventede levetid for henholdsvis mænd og kvinder i de fem nordiske lande ved udvalgte aldre i løbet af det 20. århundrede. Både mænd og kvinder har i alle fem lande i løbet af det sidste århundrede oplevet en stigning i den forventede levetid ved fødslen, og i 1998 er levetiden på nogenlunde samme niveau i de fem lande, selvom så at sige begyndte på et lavere niveau end de øvrige lande i år Netop i 1990 adskilte sig fra de øvrige lande (dog har vi ikke tal for for 1900), idet ikke alene

5 var den forventede levetid for både mænd og kvinder lavere, men forskellen mellem mændenes og kvindernes levetid var noget større i. I, og lå den forventede levetid på ca. 52 år for mænd og 55 år for kvinder en forskel på tre år. I lå levetiden imidlertid på ca. 32 år for mænd og 40 år for kvinder en forskel på otte år. I 1998 var forskellene i levetiden noget mere varierede. I og lå den på ca. 73,5 år for mænd, mens den i de tre andre lande lå noget højere, mellem 75,5 år i og 76,9 år i. Men for kvindernes vedkommende adskiller sig med en noget lavere levetid end de øvrige lande, nemlig 78,6 år, sammenlignet med mellem 80,8 år i og 81,8 år i. Således er forskellen i levetiden mellem kønnene blevet større i løbet af dette århundrede i alle landene. I 1980 erne stagnerede de danske kvinders levetid, og selvom den atter begyndte at stige i løbet af 1990 erne, halter den stadig efter kvindernes levetid i øvrige nordiske lande. Her er der ganske givet tale om effekten af forskellig livsstil på levetiden i de nordiske lande. Billedet på dødeligheden kan virke en smule negativt for s vedkommende og for de finske mænds vedkommende i hvert fald sammenlignet med de øvrige landes erfaringer og ser Tabel 5. Den fremtidige procentvise sammensætning af befolkningerne efter alder i de nordiske lande i Samlet folketal ,7 56,6 15,8 3,9 5,3 mio ,8 52,6 18,6 4,0 5,5 mio ,2 49,5 21,3 6,0 5,9 mio ,9 54,7 15,1 4,3 4,5 mio ,5 52,9 16,8 4,7 4,6 mio ,1 49,1 21,5 6,2 5,0 mio ,0 53,6 17,2 5,2 8,9 mio ,6 51,4 20,5 5,5 9,0 mio ,2 47,2 2,4 8,0 9,3 mio ,5 55,6 16,5 3,4 5,2 mio ,6 54,6 18,5 4,2 5,3 mio ,9 47,2 24,3 7,6 5,2 mio ,1 53,8 12,3 2, ,2 54,5 13,9 3, ,8 50,6 20,2 4, vi på udviklingen i levetiden ved henholdsvis 60 og 75 år (Tabel 4), kan der stadig konstateres store forskelle i levetiderne mellem landene med de højeste og landene med de laveste levetider. Fx har de 60-årige kvinder i ved århundredets slutning en forventet levetid på 24,2 år sammenlignet mod kun 21,8 år for 60-årige danske kvinder. I 60- års-alderen klarer de danske mænd sig noget bedre end kvinderne, idet der kun er knap to års forskel mellem deres forventede levetid på 18,2 år og svenskernes på 20,1 år. Forskellene bevares oven i købet ved 75-års-alderen, som det fremgår af tabellen. Således er befolkningerne i de fem nordiske lande blevet ældre i løbet af det 20. århundrede. Og grundene er som beskrevet den fortsat faldende dødelighed, som i dag er på et niveau der sikrer at omkring 90% af nyfødte kan forvente at nå deres 60-års-fødselsdag, og den lave fertilitet på langt under reproduktionsniveauet, der gør at de nordiske befolkninger på længere sigt ikke vil være i stand til at reproducere sig selv, medmindre indvandring har et omfang der modvirker de naturlige demografiske tendenser i befolkningerne. Den fremtidige udvikling Fremtiden består af de muligheder man i nutiden står over for, og i den forstand eksisterer den i realiteten ikke, idet den endnu ikke har fundet sted. Da fremtiden består af de mange muligheder, kan man sige at der findes mange fremtider. Dog er nogle af disse mulige fremtider mere sandsynlige end andre. Sådan er det også med den fremtidige demografiske udvikling. Ud fra den nuværende situation og den historiske udvikling, der giver grundlag for at kunne opstille antagelser om udviklingen i de demografiske komponenter, kan man beregne en række mulige udviklingsforløb baseret på hvordan forudsætningerne om komponenternes udvikling ser ud. I tidligere befolkningsprognoser for fx har man mht. fastlæggelse af forudsætningerne for prognoserne konstateret at fertiliteten ikke kunne forblive så lav, at de ældres dødelighed ikke kunne blive lavere, og at nettoindvandring ville stabilisere sig omkring nul. Ingen af delene holdt. I realiteten er prognoserne kun så gode som de forudsætninger der ligger til grund for dem. Holder forudsætningerne, holder prognoserne selvfølgelig også. En diskussion af prognoserne skal således altid bero på en diskussion af forudsætningernes realisme. I dette afsnit om den fremtidige befolkningsudvikling skal vi ikke diskutere realismen af de mange forudsætninger der ligger til grund for prognoserne i de nordiske lande. Lad det bare være

6 Ældregruppen demografiske aspekter sagt at prognosernes usikkerhed ligger i forudsætningerne. ssammensætning Hvordan ser ellers fremtiden ud for de nordiske befolkninger if. de nyeste prognoser? I Tabel 5 angives udviklingen i befolkningernes aldersfordelinger frem til år Kun hovedprognosen er medtaget i de tilfælde hvor der foreligger flere alternativer. For overskuelighedens skyld gengives heller ikke de forskellige prognosers forudsætninger, men gennemgående er der tale om 1) fortsat faldende dødelighed med levetider om år på godt 80 år, 2) stigende fertilitet (dog fortsat faldende for ) over en periode og herefter stabilisering, og 3) stigende eller konstant nettoindvandring. Alle lande undtagen forventer et stigende folketal frem til år 2030 i høj grad takket være indvandringen. Prognoserne for alle fem lande viser at befolkningernes aldring fortsætter et godt stykke ind i det nye århundrede, dog med varierende styrke. Den antagede stigende fertilitet kan ikke rette op på tidligere tiders lave fertilitetsniveauer, og slet ikke mens dødeligheden fortsat falder. Ser vi på andelen af befolkningen på 60 år og derover, kan vi konstatere at slutter perioden frem til år 2030 med den højeste andel, nemlig 31,9%, mens til den tid forventes at have den laveste andel på 24,5%, som dog alligevel skal sammenlignes med den nuværende ca. 15%. Også ældregruppens aldring fortsætter med andele af 80-årige og derover på omkring 8% i og, 6% i og, og 4% i. I den anden ende af aldersskalaen ser vi et tilsvarende fald, både i andelen af unge 0 19-årige og erhvervsaktive årige. Alt i alt stigende demografiske forsørgerbyrder, som så medfører bekymrede miner hos nutidens beslutningstagere. Antal ældre Ser vi imidlertid på antallet af ældre, vil nogle mene at billedet ser endnu mere bekymrende ud. Tabel 6 angiver udviklingen frem til år 2030 i antallet af årige og 80-årige og derover, og heraf fremgår det at der i alle nordiske lande vil ske markante stigninger for både mænd og kvinder. De procentvise stigninger i antallet varierer fra 33% for de årige svenske kvinder til 221% for finske mænd på 80 år og derover. Blandt mændene er stigningerne størst for den ældste gruppe. Her adskiller sig fra de øvrige lande, men ellers ligger de procentvise stigninger frem til år 2030 på mellem 88% () og 100% (). Den yngste gruppe af mænd, årige, oplever stigninger på mellem 42% () og 94% (). Tabel 6. Udviklingen i antal ældre (i tusinder) i de nordiske lande i Mænd Kvinder Mænd Kvinder Stigning % 43% 93% 55% Stigning % 52% 97% 45% Stigning % 33% 88% 51% Stigning % 39% 221% 91% Stigning % 89% 100% 60% For kvindernes vedkommende er der bortset fra de ældste finske kvinders vedkommende mere beskedne forskelle i stigningerne mellem den yngste og den ældste gruppe. For de årige kvinder er der tale om stigninger frem til år 2030 på mellem 33% () og 89% (), mens der for de 80-årige og derover forventes stigninger på mellem 45% () og 91% (). Med andre ord er der en rimelig homogenitet landene imellem for så vidt angår den fremtidige udvikling, og forskellene skyldes både udgangspunktet, men i høj grad også de indbyggede forudsætninger, som trods alt varierer lidt. Tager vi som eksempel for de fem lande, kan det afslutningsvis siges at det samlede folketal ventes at stige med personer frem til år Ældregruppen ventes at udgøre 30,4% af den samlede befolkning om 30 år, sammenlignet med 22,4% her ved århundredskiftet. Antallet af mænd i ældregruppen stiger if. prognoserne fra i dag til godt 1,3 mio. om 30 år, med den største procentvise stigning blandt mænd på 80 år og derover. Antallet af ældre kvinder stiger fra godt 1,1 mio. til godt 1,5 mio. i år 2030, igen med den største procentvise stigning blandt de ældste. I det hele taget bliver der mange flere af de ældste ældre i Norden i de kommende år. Progno-

7 serne venter næsten en fordobling i antallet af 80- årige og derover, fra omkring 1 mio. i dag til 1,8 mio. i år De gamle er kommet for at blive, kan man vist roligt konstatere. English summary Older people definitions and demographic development George W. Leeson Tandläkartidningen 2001; 93 (1): 22 8 In most of the developed world not least in the Nordic countries the ageing of the population has been the subject of research and debate for several decades. The 20th century saw the greying of the western world. Life expectancies increased, fertility levels fell to unprecendented low levels, the proportion of older people and the oldest old increased steadily. And population forecasts for the 21st century gave no signs of relief for hardpressed economies seeking ways to secure the financing of pensions and welfare systems in the future. The Nordic countries with their notoriously well-developed and comprehensive welfare systems are no exception. Although there are many similarities in the population development of the Nordic countries, this article also shows there are some quite striking differences, with regard to both past and future development especially as far as life expectancies are concerned, with Sweden leading the way and Denmark bringing up the rear. At the beginning of this new millennium, life expectancy at birth in Denmark is 73.7 years for males and 78.6 years for females, compared with 76.7 and 81.8 years respectively in Sweden. Sweden has the largest proportion of older people in its population today, the largest proportion of the oldest old, the lowest fertility level, the highest life expectancies, and only expects a slightly higher proportion of older people in its population by the year Statistical Yearbook of Vol. 94. Population Statistics ; *uspecificeret (1920 og 1960). 9. Icelandic Historical Statistics. Gudmundur Jonsson & Magnus S. Magnusson, Statistics Iceland; Statistical Yearbook of Iceland Population. Statistics Iceland; Folketellingen i, 1 desember. Tiende hefte. s Offisielle Statistikk VII 111, Det Statistiske Centralbyrå; Folketelling i, Folketelling Hefte 1. s Officielle Statistikk XII 108. Central Bureau of Statistics of Norway; Historisk Statistik s Offisielle Statistikk XII 245. Central Bureau of Statistics of Norway; Population Projections , National and Regional Figures. Official Statistics of Norway. Statistics Norway; Statistisk årsbok Befolkning. Statistics Norway; Statistical Yearbook of Sweden Population. Statistics Sweden; Befolkningsrörelsen åren Folkmängden och dess förändringar. s Officiella Statistik. Statistiska Centralbyrån; Befolkningsrörelsen år Folkmängden och dess förändringar. s Officiella Statistik. Statistiska Centralbyrån; Statistisk årsbok s Officiella Statistik. Statistiska Centralbyrån; Historisk statistik för Del 1. Befolkning. Andra upplagan. Statistiska Centralbyrån. 22. World Population Prospects: The 1996 Revision. Population Division. Departement of Economic and Social Affairs of the United Nations Secretariat; The Sex and Age Distribution of the World Population: The 1998 Revision. Population Division. Departement of Economic and Social Affairs of the United Nations Secretariat; Tak til stud. polit. Ebbe Brage der har stået for indsamling af det omfattende statistiske materiale. Litteratur 1. Recent Demographic Development in Europe, Council of Europe; Befolkning og Sundhedsforhold , Statistiske Undersøgelser nr. 19. Det Statistiske Departement; Statistisk Tiårsoversigt s Statistik; Statistisk årbog Befolkning og valg. s Statistik; Statistiske efterretninger. Befolkning og valg. Befolkningsprognoser s Statistik; Statistisk årsbok för ; Adresse: George W. Leeson, Ældre Sagen, Vester Farimagsgade 15, DK-1606 København K,.

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Nylige overskrifter fra

Nylige overskrifter fra Hvordan ser det ud med fertiliteten demografisk set? Oplæg på Miljøstyrelsens workshop om: Undervisningsmateriale om fertilitet 4. marts 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen Befolkning 2009:2 Befolkningsfremskrivninger 2009-2040 1. Indledning Grønlands Statistik har i samarbejdet med Danmarks Statistik udviklet en befolkningsfremskrivningsmodel, hvorfra resultater præsenteres

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi.

2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi. Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI", Afsnit 2: Side 1 2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi. Vi skal i dette afsnit stifte bekendtskab med en række demografiske udtryk, som dagligt optræder i nyhedsmedierne,

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.441 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2015. Det

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2005-2015 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2005 2015. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.

Læs mere

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Ilulissat kommune 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Ilulissat kommunea 2003-2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune 2011-23 Økonomi Budget og regnskab Med udgangspunkt i det officielle indbyggertal for Rudersdal Kommune den 1. januar 2011 er der udarbejdet en prognose for udviklingen

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2016-2040 Faldende folketal de næste 24 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 24 år forventes at falde fra de nuværende 55.847 personer

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Marts 2013 Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads laursen fra

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.

Læs mere

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013 Greve Kommune Center for Økonomi & It Indhold Indhold... 2 1. Baggrund... 3 2. Resume af befolkningsprognosen... 6 3. Boliger... 7 4. Befolkningsudvikling i Greve Kommune... 9 5. Befolkningsudvikling fordelt

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose, budget

Befolkningsprognose, budget Befolkningsprognose, budget - NOTAT Fredensborg Kommune får udarbejdet sin befolkningsprognose af Cowi Demografix Fra: A/S i lighed med over halvdelen af landets kommuner. Den nyeste 2. marts befolkningsprognose

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Paneloplæg på møde om Fertility awareness anbefalinger til et nyt forebyggelsesområde!? Temamøde i Fagligt netværk for seksuel sundhed

Paneloplæg på møde om Fertility awareness anbefalinger til et nyt forebyggelsesområde!? Temamøde i Fagligt netværk for seksuel sundhed Paneloplæg på møde om Fertility awareness anbefalinger til et nyt forebyggelsesområde!? Temamøde i Fagligt netværk for seksuel sundhed Sex & Samfund 8. oktober 2014 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Ældre Sagens Fremtidsstudie. Rapport nr. 6. Det Levede Liv

Ældre Sagens Fremtidsstudie. Rapport nr. 6. Det Levede Liv Ældre Sagens Fremtidsstudie Rapport nr. 6 Det Levede Liv Dr. George W. Leeson Senior Research Fellow University of Oxford Oxford Institute of Ageing Januar 2006 Forord Nærværende rapport Det levede liv

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015-2027 Nordborg Havnbjerg Nørreskov Bakkensbro Nydam Augustenborg Fryndesholm Kværs Gråsten Nybøl Rinkenæs Egernsund Dybbøl Ulkebøl Humlehøj Ahlmann Sønderskov Hørup Lysabild Broager

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Befolkningen i 150 år

Befolkningen i 150 år Befolkningen i 15 år Befolkningen i 15 år Udgivet af Danmarks Statistik Maj 2 ISBN 87-51-1113-2 Pris: 12, kr. inkl. 25 pct. moms Oplag: 2. Omslag: Eleven Danes Tabel over Folkemængden Danmarks Statistiks

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Demografisk udvikling i budgetperioden NOTAT. Center for Økonomi og Indkøb. 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling

Demografisk udvikling i budgetperioden NOTAT. Center for Økonomi og Indkøb. 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling Demografisk udvikling i budgetperioden 2014-2017 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling 2014-2017. Ifølge den opdaterede befolkningsprognose fra marts i år vil kommunen i budgetårene 2013 til 2017 opleve

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé Notat Befolkningsudvikling 2015-2016 Økonomi og Løn 20-04-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til primo 2016. Gennemgangen viser, at befolkningstallet

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...

Læs mere

Kraftig stigning i befolkningens levealder

Kraftig stigning i befolkningens levealder Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 41 Offentligt Sundhedsudvalget og Det Politisk-Økonomiske Udvalg Økonomigruppen, 3. Udvalgssekretariat 18. Oktober 2006 Kraftig stigning i befolkningens levealder

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET 2. ARTIKELSEKTION 96 2. 1. FOLKEKIRKEN I TAL 2011 af Peter Lüchau, adjunkt, Syddansk Universitet, pluchau@ifpr.sdu.dk Folkekirken mister medlemmer men det sker langsommere, end de officielle tal kunne

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

ØKONOMI. Befolkningsprognose 2015 til 2025

ØKONOMI. Befolkningsprognose 2015 til 2025 ØKONOMI Befolkningsprognose 2015 til 2025 Indhold Indledning... 3 Befolkningsprognosen 2015 sammenlignet med sidste prognose.... 3 Forudsætninger for prognosen...5 Udviklingen på aldersgrupper....6 Udviklingen

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere