Ældregruppen definitioner og demografiske aspekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældregruppen definitioner og demografiske aspekter"

Transkript

1 Accepterad för publicering den 6 juni 2000 Ældregruppen definitioner og demografiske aspekter George W. Leeson Udviklingen i befolkningssammensætning fx køns- og aldersfordeling og i de såkaldte demografiske komponenter har altid været genstand for både interesse og forskning, idet den spiller en central rolle for størstedelen af samfundsplanlægning. Hvordan en befolknings sammensætning udvikler sig over tiden, afhænger netop af udviklingen i og samspillet mellem fertilitet, dødelighed og migration de demografiske komponenter. I de senere år har der i de nordiske lande været en markant stigende interesse i befolkningsudvikling i takt med at omfanget af aldring lystigt debatteres. I denne artikel redegøres for både den demografiske udvikling siden omkring 1900 og den forventede fremtidige udvikling i de nordiske lande med særlig fokus på ældregruppen. Forfatter George W. Leeson, forskningschef, lektor, B.A., M.Sc., M.A. (Oxon), lic. soc. Ældre Sagen, København,, og Økonomisk Institut, Københavns Universitet

2 vetenskap Ældregruppen demografiske aspekter Der findes forskellige former for aldring: den kronologiske, den biologiske og den sociale, og under alle omstændigheder er aldring en meget individuel proces. Der findes i hvert fald ingen veldefineret aldersgrænse, således at man kan betegnes som ældre bare man passerer denne grænse. Alligevel har samfundet for vane at anvende kronologisk alder som en måde at kategorisere befolkning på, fx i børn og unge, erhvervsaktive og ældre. På den ene side kan disse kategoriseringer, som oftest afspejles videre i de officielle befolkningsstatistikker, anses for at være logiske, idet de følger den institutionaliserede opdeling i samfundet i pasningsinstitutioner, i uddannelsesinstitutioner, på arbejdsmarkedet, pensioneret. På den anden side bliver disse statistiske grænser tit til virkelighed, forstået på den måde at samfundet opfatter alle der forlader arbejdsmarkedet pga. alder som i øvrigt fastsættes af samfundet som ældre. Ældregruppen I moderne tider er ældregruppen typisk blevet defineret ud fra en alder der relateres til tilknytning til arbejdsmarkedet, eller rettere sagt til den alder hvor man forlader arbejdsmarkedet, som om alderdom er et begreb der kan forbindes med arbejdsduelighed. Således var pensionsalderen sat til at være den nederste grænse for ældregruppen. I dag i vil det således være 65 år, men alligevel tales der tit om ældregruppen på 60 år og derover, fordi folk typisk har forladt arbejdsmarkedet før den pensionsalder. Dette skyldes indførelsen og succesen af ordninger der skulle få folk til at forlade arbejdsmarkedet i en tidligere alder. Men igen en definition baseret på tilknytning til arbejdsmarkedet. I de senere år er det lykkedes forskere og andre at overbevise om at gruppen på 60 år og derover trods alt ikke kan opfattes som en enkelt homogen befolkningsgruppe, og man gik så straks i gang med at finde en alder til at dele ældregruppen op i i hvert fald to grupper. Valget falder fx på 80 år. Her er der således gjort et (statistisk) forsøg på at afgrænse gruppen af yngre ældre (de årige) og gruppen af ældre ældre (80 år og derover). Dette gøres ud fra en (statistisk) antagelse om at de årige er aktive og sunde og kræver få eller ingen ressourcer fra samfundet ud over folkepension, mens de 80-årige og derover kræver pleje og omsorg samtidig med deres folkepension. Med andre ord er definition af ældregruppen typisk baseret på en statistisk institutionalisering af befolkningen i henhold til de krav man mener den stiller til samfundet. En sådan definition er klart belejlig, men yderst ubehjælpelig. Denne statistiske kategorisering og medfølgende definition af ældregruppen kan endvidere medføre uheldige konsekvenser for den definerede gruppe i form af (alders)diskriminering og stigmatisering. Mange vil hævde at dette er sket i vores moderne samfund for så vidt angår ældregruppen. Kort og godt er ældregruppen uden at kunne definere den heterogen, bestående af individer som ikke nødvendigvis har noget til fælles, ud over at de bor det ene eller det andet sted. Men når dette er sagt og understreget, er man tvunget til at opstille aldersgrupperinger når man vil belyse den demografiske udvikling. Og nærværende forfatter er ikke spor bedre end alle andre i den henseende. Den historiske udvikling I den følgende gennemgang af den demografiske udvikling i de nordiske lande præsenteres materialet for,,, og. Grundet den måde de enkelte landes statistiske kontorer opgør befolkningens køns- og aldersfordeling på, er det ikke altid muligt at give direkte sammenlignelige aldersgrupper, selvom det her er tilstræbt. Det har heller ikke altid lykkedes at finde materialet for de samme årstal i alle fem lande. De nordiske befolkninger er blevet ældre i løbet af det 20. århundrede, forstået på den måde at der både er blevet flere mennesker som samfundet betegner ældre eller gamle (fx 60 år, jf. diskussion af definition af ældregruppen ovenfor), og at denne befolkningsgruppe udgør en større andel af den samlede befolkning. I Tabel 1 kan man se udviklingen i befolkningen fra omkring år Af tabellen fremgår det at alle fem lande har oplevet en aldring af befolkningen i løbet af det 20. århundrede, og mens forløbet er nogenlunde ens for,, og, er aldringen foregået noget langsommere på. Bortset fra er der typisk sket det at andelen af unge 0 19-årige er næsten halveret fra 40 45% i 1900 til omkring 25% i 1999, mens andelen af ældre 60-årige og derover er fordoblet fra omkring 10% i 1900 til omkring 20% i Som sagt er aldringen sket noget langsommere i, således at faldet i andelen af unge er fra 44% til 31%, mens stigningen i andelen af ældre er fra 10% til 15%. I den samme periode fra starten til slutningen af det 20. århundrede er de nordiske landes befolkningsstørrelser jo også steget. Her igen adskiller sig fra de fire andre lande, idet der for s vedkommende er tale om en stigning i folketallet på hele 256% fra mennesker i 1900 til i Ellers er de nordiske befolkninger nogenlunde fordoblet i størrelse, mest i med en stigning på 112% fra 2,5 til 5,3 mio., og mindst i med en stigning på 75% fra 5,1 til 8,9 mio.

3 Tabel 1. Udviklingen i befolkningerne i de nordiske lande i udvalgte år Procentdel i aldersgrupperne Samlet folketal ,6 46,5 8,9 2,5 mio ,5 51,1 15,4 4,6 mio ,6 56,7 19,7 5,3 mio ,0 44,1 10,9 2,2 mio ,2 50,6 16,2 3,6 mio ,8 54,7 19,5 4,4 mio ,9 46,2 11,9 5,1 mio ,0 52,8 17,2 7,5 mio ,2 53,6 22,2 8,9 mio ,6 mio ,5 50,4 11,1 4,4 mio ,7 55,6 19,7 5,2 mio ,7 46,5 9, ,2 45,0 11, ,3 53,6 15, Tabel 2. Udviklingen i den procentvise sammensætning af ældregruppen i de nordiske lande i udvalgte år Samlet ældregruppe Der er således tale om en decideret aldring af de nordiske befolkninger, idet både andelen og antallet af ældre er steget. Når både andelen af ældre og det samlede folketal er fordoblet på 100 år i løbet af det 20. århundrede, er der altså tale om en firedobling i antallet af ældre. Dette billede går igen hvis vi ser på den kønsspecifikke udvikling, dog med den bemærkning at den kvindelige befolkning i alle fem lande har oplevet en mere markant aldring end den mandlige. Andelen af ældre mænd steg fra mellem 9% i og 11% i i 1900 til mellem 16,4% i og 19,7% i i 1999, mens andelen af ældre kvinder steg fra mellem 10,5% i og 12,9% i i 1900 til mellem 21,9% i og 24,6% i. s kvindelige befolkning har også oplevet en mere markant aldring end den mandlige, men sluttede i 1999 på et lavere niveau, nemlig 13,8% sammenlignet med mændenes 16,3%. Til opsummering kan siges at andelen af ældre i 1999 er nogenlunde ens i, og, mens er en del højere på 22,2% og en hel del lavere på 15,1%, et mønster der endvidere ses hos både mænd og kvinder. For så vidt angår situationen i de senere år kan vi sammenligne de nordiske forhold med forholdene i den europæiske union (EU). Dog bliver en direkte sammenligning vanskelig idet de anvendte aldersgrupperinger ikke altid er ens. Mod slutningen af 1990 erne var omkring 16% af den samlede befolkning på 65 år og derover i de 15 EUmedlemslande. Ca. 4% af den samlede EU-befolkning var på 80 år og derover. Det samlede EU-tal dækker imidlertid over en spredning fra ca. 12% i Irland og ca. 18% i. Ser vi lidt nærmere på den ældre del af befolkningen i de nordiske lande, kan vi anvende den statistiske opdeling af gruppen der indledningsvis blev nævnt, nemlig de årige og de 80-årige og derover. I Tabel 2 angives udviklingen i ældregruppen i løbet af det 20. århundrede, og her ligner de fem lande alle meget mere hinanden. I er antallet af ældre steget fra knap i 1900 til knap i 1999, godt og vel en femdobling. I de øvrige lande er der sket mellem en tre- og firedobling af ældregruppen. I takt med at befolkningen som helhed er blevet ældre, er ældregruppen selv blevet ældre, forstået på den måde at andelen og antallet af de ældste (i dette tilfælde på 80 år og derover) er steget, og det gælder alle fem lande. Fra at udgøre ca. 10% af den samlede ældregruppe i 1900 er antallet af de ældste vokset til at udgøre ca. 20%.

4 Ældregruppen demografiske aspekter Udviklingen i fertilitet og dødelighed Den demografiske aldring af befolkningerne skyldes et samspil i udviklingen i fertilitet og i udviklingen i dødelighed, og derfor ser vi i dette afsnit nærmere på udviklingen i disse to komponenter i løbet af det 20. århundrede. Fertilitet Som mål for fertilitet betragtes den samlede fertilitet, der angiver hvor mange levendefødte en kvinde vil få i løbet af sine fødedygtige år fra 15 til 49 år, givet at hun føder i overensstemmelse med de givne aldersspecifikke fertilitetskvotienter, og givet at hun ikke dør, inden hun fylder 50 år. I Tabel 3 præsenteres udviklingen i den samlede fertilitet i de nordiske lande i løbet af det 20. århundrede. Heraf fremgår at alle fem lande mod slutningen af det sidste århundrede havde et fertilitetsniveau under reproduktionsniveauet på omkring 2,1. Lavest var efter at fertiliteten i begyndelsen af 1990 erne havde været over reproduktionsniveauet. Dette er i sig selv et særpræget forhold, idet de nordiske lande i midten af 1980 erne havde haft nogle af de laveste fertilitetsniveauer på under 1,5, mens fx de sydeuropæiske lande (i Tabel 3 eksemplificeret ved Spanien) havde haft nogle af de højeste i Europa, og i begyndelsen af 1990 erne var situationen omvendt. I EU er der ingen lande med et fertilitetsniveau over reproduktionsniveauet på 2,1, således at ingen af landenes befolkninger er i stand til at reproducere sig selv. I slutningen af 1990 erne lå fertilitetsniveauet for de 15 EU-medlemslande samlet på 1,44, men der var dog en spredning fra 1,15 i Spanien til 1,92 i Irland, med på 1,8 på det tidspunkt. Fælles for alle lande undtagen er det at nedgangen i fertiliteten efter anden verdenskrigs afslutning er vendt dog med en vis usikkerhed vedr. den fremtidige udvikling, specielt for s vedkommende. Under alle omstændigheder oplevede alle nordiske lande en kraftig nedgang i fertilitet fra omkring 4 (snarere 5 for s vedkommende) i 1900 til mindre end 2 ved slutningen af århundredet. Dog kan der også konstateres et vist udsving i fertilitetsniveauet med et babyboom i 1960 erne og en baby-bust i 1980 erne, noget som selvfølgelig vil sætte sine spor i fremtiden mht. størrelsen af årgangene, efterhånden som de bliver ældre. Dette præsenteres senere. Dødelighed Dødelighed kan måles på mange måder, men her vælger vi at se på middellevetid eller den forventede levetid, idet dette udtryk opsamler den totale dødelighedserfaring i en befolkning og er både Tabel 3. Udviklingen i den samlede fertilitet i de nordiske lande i udvalgte år , samt i Spanien Spanien ,14 4,71 3,93 4,29 3, ,29 3,46 3,96 3,39 2, ,22 2,52 2,75 2,00 2, ,54 2,71 4,27 2,87 2,28 2, ,55 1,63 2,45 1,72 1,68 2, ,72 1,70 2,05 1,81 1,51 1,17 Tabel 4. Udviklingen i den forventede levetid for henholdsvis mænd og kvinder i udvalgte aldre i de nordiske lande i udvalgte år Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder ,7 55,2 14,9 16,2 6,9 7, ,6 74,3 17,3 19,2 8,0 8, ,7 78,6 18,2 21,8 8,8 11, ,5 40,1 12,5 14,1 5,3 5, ,1 72,0 14,4 17,5 6,8 7, ,5 80,8 18,6 23,2 8,9 11, ,8 75,7 19,1 21, ,9 81,5 20,1 24,1 10,1 12, ,5 55,9 16,7 17,7 8,1 8, ,6 76,0 18,0 20,2 8,5 9, ,5 81,3 19,4 23,7 9,1 11, ,7 55,3 16,2 17,3 7,7 8, ,6 75,4 17,4 19,2 7,9 8, ,7 81,8 20,1 24,2 9,6 12,1 EU ,1 80,5 overskueligt og anvendeligt til sammenligning af dødelighed mellem befolkningsgrupper og udviklingen over tid. I Tabel 4 præsenteres således den forventede levetid for henholdsvis mænd og kvinder i de fem nordiske lande ved udvalgte aldre i løbet af det 20. århundrede. Både mænd og kvinder har i alle fem lande i løbet af det sidste århundrede oplevet en stigning i den forventede levetid ved fødslen, og i 1998 er levetiden på nogenlunde samme niveau i de fem lande, selvom så at sige begyndte på et lavere niveau end de øvrige lande i år Netop i 1990 adskilte sig fra de øvrige lande (dog har vi ikke tal for for 1900), idet ikke alene

5 var den forventede levetid for både mænd og kvinder lavere, men forskellen mellem mændenes og kvindernes levetid var noget større i. I, og lå den forventede levetid på ca. 52 år for mænd og 55 år for kvinder en forskel på tre år. I lå levetiden imidlertid på ca. 32 år for mænd og 40 år for kvinder en forskel på otte år. I 1998 var forskellene i levetiden noget mere varierede. I og lå den på ca. 73,5 år for mænd, mens den i de tre andre lande lå noget højere, mellem 75,5 år i og 76,9 år i. Men for kvindernes vedkommende adskiller sig med en noget lavere levetid end de øvrige lande, nemlig 78,6 år, sammenlignet med mellem 80,8 år i og 81,8 år i. Således er forskellen i levetiden mellem kønnene blevet større i løbet af dette århundrede i alle landene. I 1980 erne stagnerede de danske kvinders levetid, og selvom den atter begyndte at stige i løbet af 1990 erne, halter den stadig efter kvindernes levetid i øvrige nordiske lande. Her er der ganske givet tale om effekten af forskellig livsstil på levetiden i de nordiske lande. Billedet på dødeligheden kan virke en smule negativt for s vedkommende og for de finske mænds vedkommende i hvert fald sammenlignet med de øvrige landes erfaringer og ser Tabel 5. Den fremtidige procentvise sammensætning af befolkningerne efter alder i de nordiske lande i Samlet folketal ,7 56,6 15,8 3,9 5,3 mio ,8 52,6 18,6 4,0 5,5 mio ,2 49,5 21,3 6,0 5,9 mio ,9 54,7 15,1 4,3 4,5 mio ,5 52,9 16,8 4,7 4,6 mio ,1 49,1 21,5 6,2 5,0 mio ,0 53,6 17,2 5,2 8,9 mio ,6 51,4 20,5 5,5 9,0 mio ,2 47,2 2,4 8,0 9,3 mio ,5 55,6 16,5 3,4 5,2 mio ,6 54,6 18,5 4,2 5,3 mio ,9 47,2 24,3 7,6 5,2 mio ,1 53,8 12,3 2, ,2 54,5 13,9 3, ,8 50,6 20,2 4, vi på udviklingen i levetiden ved henholdsvis 60 og 75 år (Tabel 4), kan der stadig konstateres store forskelle i levetiderne mellem landene med de højeste og landene med de laveste levetider. Fx har de 60-årige kvinder i ved århundredets slutning en forventet levetid på 24,2 år sammenlignet mod kun 21,8 år for 60-årige danske kvinder. I 60- års-alderen klarer de danske mænd sig noget bedre end kvinderne, idet der kun er knap to års forskel mellem deres forventede levetid på 18,2 år og svenskernes på 20,1 år. Forskellene bevares oven i købet ved 75-års-alderen, som det fremgår af tabellen. Således er befolkningerne i de fem nordiske lande blevet ældre i løbet af det 20. århundrede. Og grundene er som beskrevet den fortsat faldende dødelighed, som i dag er på et niveau der sikrer at omkring 90% af nyfødte kan forvente at nå deres 60-års-fødselsdag, og den lave fertilitet på langt under reproduktionsniveauet, der gør at de nordiske befolkninger på længere sigt ikke vil være i stand til at reproducere sig selv, medmindre indvandring har et omfang der modvirker de naturlige demografiske tendenser i befolkningerne. Den fremtidige udvikling Fremtiden består af de muligheder man i nutiden står over for, og i den forstand eksisterer den i realiteten ikke, idet den endnu ikke har fundet sted. Da fremtiden består af de mange muligheder, kan man sige at der findes mange fremtider. Dog er nogle af disse mulige fremtider mere sandsynlige end andre. Sådan er det også med den fremtidige demografiske udvikling. Ud fra den nuværende situation og den historiske udvikling, der giver grundlag for at kunne opstille antagelser om udviklingen i de demografiske komponenter, kan man beregne en række mulige udviklingsforløb baseret på hvordan forudsætningerne om komponenternes udvikling ser ud. I tidligere befolkningsprognoser for fx har man mht. fastlæggelse af forudsætningerne for prognoserne konstateret at fertiliteten ikke kunne forblive så lav, at de ældres dødelighed ikke kunne blive lavere, og at nettoindvandring ville stabilisere sig omkring nul. Ingen af delene holdt. I realiteten er prognoserne kun så gode som de forudsætninger der ligger til grund for dem. Holder forudsætningerne, holder prognoserne selvfølgelig også. En diskussion af prognoserne skal således altid bero på en diskussion af forudsætningernes realisme. I dette afsnit om den fremtidige befolkningsudvikling skal vi ikke diskutere realismen af de mange forudsætninger der ligger til grund for prognoserne i de nordiske lande. Lad det bare være

6 Ældregruppen demografiske aspekter sagt at prognosernes usikkerhed ligger i forudsætningerne. ssammensætning Hvordan ser ellers fremtiden ud for de nordiske befolkninger if. de nyeste prognoser? I Tabel 5 angives udviklingen i befolkningernes aldersfordelinger frem til år Kun hovedprognosen er medtaget i de tilfælde hvor der foreligger flere alternativer. For overskuelighedens skyld gengives heller ikke de forskellige prognosers forudsætninger, men gennemgående er der tale om 1) fortsat faldende dødelighed med levetider om år på godt 80 år, 2) stigende fertilitet (dog fortsat faldende for ) over en periode og herefter stabilisering, og 3) stigende eller konstant nettoindvandring. Alle lande undtagen forventer et stigende folketal frem til år 2030 i høj grad takket være indvandringen. Prognoserne for alle fem lande viser at befolkningernes aldring fortsætter et godt stykke ind i det nye århundrede, dog med varierende styrke. Den antagede stigende fertilitet kan ikke rette op på tidligere tiders lave fertilitetsniveauer, og slet ikke mens dødeligheden fortsat falder. Ser vi på andelen af befolkningen på 60 år og derover, kan vi konstatere at slutter perioden frem til år 2030 med den højeste andel, nemlig 31,9%, mens til den tid forventes at have den laveste andel på 24,5%, som dog alligevel skal sammenlignes med den nuværende ca. 15%. Også ældregruppens aldring fortsætter med andele af 80-årige og derover på omkring 8% i og, 6% i og, og 4% i. I den anden ende af aldersskalaen ser vi et tilsvarende fald, både i andelen af unge 0 19-årige og erhvervsaktive årige. Alt i alt stigende demografiske forsørgerbyrder, som så medfører bekymrede miner hos nutidens beslutningstagere. Antal ældre Ser vi imidlertid på antallet af ældre, vil nogle mene at billedet ser endnu mere bekymrende ud. Tabel 6 angiver udviklingen frem til år 2030 i antallet af årige og 80-årige og derover, og heraf fremgår det at der i alle nordiske lande vil ske markante stigninger for både mænd og kvinder. De procentvise stigninger i antallet varierer fra 33% for de årige svenske kvinder til 221% for finske mænd på 80 år og derover. Blandt mændene er stigningerne størst for den ældste gruppe. Her adskiller sig fra de øvrige lande, men ellers ligger de procentvise stigninger frem til år 2030 på mellem 88% () og 100% (). Den yngste gruppe af mænd, årige, oplever stigninger på mellem 42% () og 94% (). Tabel 6. Udviklingen i antal ældre (i tusinder) i de nordiske lande i Mænd Kvinder Mænd Kvinder Stigning % 43% 93% 55% Stigning % 52% 97% 45% Stigning % 33% 88% 51% Stigning % 39% 221% 91% Stigning % 89% 100% 60% For kvindernes vedkommende er der bortset fra de ældste finske kvinders vedkommende mere beskedne forskelle i stigningerne mellem den yngste og den ældste gruppe. For de årige kvinder er der tale om stigninger frem til år 2030 på mellem 33% () og 89% (), mens der for de 80-årige og derover forventes stigninger på mellem 45% () og 91% (). Med andre ord er der en rimelig homogenitet landene imellem for så vidt angår den fremtidige udvikling, og forskellene skyldes både udgangspunktet, men i høj grad også de indbyggede forudsætninger, som trods alt varierer lidt. Tager vi som eksempel for de fem lande, kan det afslutningsvis siges at det samlede folketal ventes at stige med personer frem til år Ældregruppen ventes at udgøre 30,4% af den samlede befolkning om 30 år, sammenlignet med 22,4% her ved århundredskiftet. Antallet af mænd i ældregruppen stiger if. prognoserne fra i dag til godt 1,3 mio. om 30 år, med den største procentvise stigning blandt mænd på 80 år og derover. Antallet af ældre kvinder stiger fra godt 1,1 mio. til godt 1,5 mio. i år 2030, igen med den største procentvise stigning blandt de ældste. I det hele taget bliver der mange flere af de ældste ældre i Norden i de kommende år. Progno-

7 serne venter næsten en fordobling i antallet af 80- årige og derover, fra omkring 1 mio. i dag til 1,8 mio. i år De gamle er kommet for at blive, kan man vist roligt konstatere. English summary Older people definitions and demographic development George W. Leeson Tandläkartidningen 2001; 93 (1): 22 8 In most of the developed world not least in the Nordic countries the ageing of the population has been the subject of research and debate for several decades. The 20th century saw the greying of the western world. Life expectancies increased, fertility levels fell to unprecendented low levels, the proportion of older people and the oldest old increased steadily. And population forecasts for the 21st century gave no signs of relief for hardpressed economies seeking ways to secure the financing of pensions and welfare systems in the future. The Nordic countries with their notoriously well-developed and comprehensive welfare systems are no exception. Although there are many similarities in the population development of the Nordic countries, this article also shows there are some quite striking differences, with regard to both past and future development especially as far as life expectancies are concerned, with Sweden leading the way and Denmark bringing up the rear. At the beginning of this new millennium, life expectancy at birth in Denmark is 73.7 years for males and 78.6 years for females, compared with 76.7 and 81.8 years respectively in Sweden. Sweden has the largest proportion of older people in its population today, the largest proportion of the oldest old, the lowest fertility level, the highest life expectancies, and only expects a slightly higher proportion of older people in its population by the year Statistical Yearbook of Vol. 94. Population Statistics ; *uspecificeret (1920 og 1960). 9. Icelandic Historical Statistics. Gudmundur Jonsson & Magnus S. Magnusson, Statistics Iceland; Statistical Yearbook of Iceland Population. Statistics Iceland; Folketellingen i, 1 desember. Tiende hefte. s Offisielle Statistikk VII 111, Det Statistiske Centralbyrå; Folketelling i, Folketelling Hefte 1. s Officielle Statistikk XII 108. Central Bureau of Statistics of Norway; Historisk Statistik s Offisielle Statistikk XII 245. Central Bureau of Statistics of Norway; Population Projections , National and Regional Figures. Official Statistics of Norway. Statistics Norway; Statistisk årsbok Befolkning. Statistics Norway; Statistical Yearbook of Sweden Population. Statistics Sweden; Befolkningsrörelsen åren Folkmängden och dess förändringar. s Officiella Statistik. Statistiska Centralbyrån; Befolkningsrörelsen år Folkmängden och dess förändringar. s Officiella Statistik. Statistiska Centralbyrån; Statistisk årsbok s Officiella Statistik. Statistiska Centralbyrån; Historisk statistik för Del 1. Befolkning. Andra upplagan. Statistiska Centralbyrån. 22. World Population Prospects: The 1996 Revision. Population Division. Departement of Economic and Social Affairs of the United Nations Secretariat; The Sex and Age Distribution of the World Population: The 1998 Revision. Population Division. Departement of Economic and Social Affairs of the United Nations Secretariat; Tak til stud. polit. Ebbe Brage der har stået for indsamling af det omfattende statistiske materiale. Litteratur 1. Recent Demographic Development in Europe, Council of Europe; Befolkning og Sundhedsforhold , Statistiske Undersøgelser nr. 19. Det Statistiske Departement; Statistisk Tiårsoversigt s Statistik; Statistisk årbog Befolkning og valg. s Statistik; Statistiske efterretninger. Befolkning og valg. Befolkningsprognoser s Statistik; Statistisk årsbok för ; Adresse: George W. Leeson, Ældre Sagen, Vester Farimagsgade 15, DK-1606 København K,.

Ældre Sagens Fremtidsstudie. Rapport nr. 6. Det Levede Liv

Ældre Sagens Fremtidsstudie. Rapport nr. 6. Det Levede Liv Ældre Sagens Fremtidsstudie Rapport nr. 6 Det Levede Liv Dr. George W. Leeson Senior Research Fellow University of Oxford Oxford Institute of Ageing Januar 2006 Forord Nærværende rapport Det levede liv

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 26. juni 2009 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg

Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Jonas Zangenberg Hansen DREAM Arbejdspapir 212:2 Februar 212 Abstract The DREAM-group produces a project in housing economics, which provides a projection

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring Handicap og alderdom en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring København 21.maj 2014, Professor Institut for Statskundskab Aalborg universitet Introduktion Forlænget levetid og aldrende

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE Carsten Paysen T. Rosenskjold Department of Economics and Business, Aarhus University d. 24 marts 19. marts 2015 1 / 16 Min baggrund Student Marselisborg Gymnasium

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger

Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger Millioner Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger Med knap 23,2 millioner udenlandske overnatninger i, jvf. figur 1, blev 2014 et forrygende år for den danske turisme. Især trukket af en kraftig vækst

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Fremtidens feriemønstre, markeder og nye muligheder for Isabella A/S

Fremtidens feriemønstre, markeder og nye muligheder for Isabella A/S Fremtidens feriemønstre, markeder og nye muligheder for Isabella A/S Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Forbrug, rigdom og ferie

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Den mangfoldige fremtid

Den mangfoldige fremtid Demografi Den mangfoldige fremtid AF HANS KORNØ RASMUSSEN Jeg er rådvild, sagde nationalskjalden Kim Larsen til forfatteren Klaus Rifbjerg i bogen Så mange var ordene fra 2006. Larsens melding var et svar

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Uddannelse og fertilitet

Uddannelse og fertilitet Uddannelse og fertilitet Andenfødselsrater i Danmark 1981-94 Mette G. Harhoff Biostatistisk Afdeling, Københavns Universitet Center for Anvendt Mikroøkonometri, Københavns Universitet Dansk Demografisk

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Overblik: Hvilke krav stiller fremtidens energisystem til brugerinstallationen? Hvorledes kan disse krav opfyldes? Konkrete

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

Figur 1. Arbejdspladser fordelt på erhverv i procent af alle arbejdspladser i 1997. Kilde: Statistikbanken. Erhvervsbeskæftigelsen.

Figur 1. Arbejdspladser fordelt på erhverv i procent af alle arbejdspladser i 1997. Kilde: Statistikbanken. Erhvervsbeskæftigelsen. 2 2 1 1 Hele landet København Odense Århus Figur 1. Arbejdspladser fordelt på erhverv i procent af alle arbejdspladser i 1997. Kilde: Statistikbanken. Erhvervsbeskæftigelsen. 4 4 3 3 2 2 1 1 København

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Dødeligheden i Danmark gennem 100 år

Dødeligheden i Danmark gennem 100 år Dødeligheden i gennem 1 år Danskerne lever længere, men hvorfor 3-4 år kortere end svenske mænd og franske kvinder? Knud Juel gennem Dødeligheden i 1 år Danskerne lever længere, men hvorfor 3-4 år kortere

Læs mere

Hvis du har 5 12 måneder

Hvis du har 5 12 måneder Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere