Projekt KLAR. Kompetent Læring Af Regionen. Introduktion & fundament 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt KLAR. Kompetent Læring Af Regionen. Introduktion & fundament 1"

Transkript

1 Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Introduktion & fundament 1

2 FORORD Kompetent Læring Af Regionen, omsat i Projekt KLAR, er et af fl ere regionale bidrag til indfrielse af både beskæftigelses- og uddannelsespolitiske målsætninger om vækst og udvikling i arbejdsstyrken. Med et tæt samarbejde om udbud og ydelser blandt regionens uddannelsesinstitutioner sætter Projekt KLAR ikke alene fokus på strategisk udvikling af medarbejdere i udvalgte målgrupper og virksomheder men afprøver og implementerer nye processer og modeller. KLAR Projektet, som er støttet af udviklingsmidler via Vækstforum Sjælland og EU s Socialfond, er med til at omsætte tanker og idéer til nye metoder i uddannelsesydelsens Før -, Under - og Efterfaser. Dette helhedssyn har fået større betydning, når krav til udvikling af fremtidens kompetencer i jobbet skal bygge på læring og uddannelse gennem hele arbejdslivet. Den danskprægede fl exicurity model på menneskers udvikling gennem jobbene vil møde skærpede krav de kommende år. Med udsigt til mangel på kvalifi ceret arbejdskraft blandt de kortuddannede inden for en række offentlige og private brancher, er der brug for nytænkning og forandringer. Der er udarbejdet mange koncepter til fremme af kompetenceudvikling de sidste årtier med mere eller mindre succes. Måske fordi modeller og metoder ikke får den fulde effekt alene eller er leveret i forkert optik. Det vil vi gerne imødekomme med KLAR ved at gøre en forskel hele vejen. Uddannelsesinstitutionerne i Region Sjælland har, når projektet slutter med udgangen af 2011, kvalifi ceret mere end 80 virksomhedskonsulenter og uddannelsesambassadører til at inspirere, motivere og at støtte regionens arbejdspladser med at sætte målrettet efteruddannelse i gang og vel at mærke i et gennemskueligt og sammenhængende regionalt uddannelsestilbud. Denne serie af temahæfter skal bidrage til at skabe et fælles afsæt mellem uddannelsesaktørerne i Projekt KLAR. Med temahæfterne opsamler vi projektresultater og erfaringer, som bearbejdes procesmæssigt og analytisk, sådan at der kan bygges nye broer i samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne til gavn for både medarbejdere og arbejdspladser. Der er stigende behov for uddannelsesinitiativer, som aktivt kobler erfaringer, fl eksible helhedsløsninger og læringsmiljøer sammen, og som kan bidrage til at håndtere globaliseringens ens udfordringer på et stadigt mere konkurrencepræget arbejdsmarked. John Vinsbøl Projektchef for KLAR Projektet 2

3 PROJEKT KLAR Den kreative proces er kendetegnet ved, at man først kender spørgsmålet, når man har svaret. Piet Hein INDHOLD FORORD... 2 INDHOLD... 3 INDLEDNING... 4 KLAR - HVORFOR, HVAD OG HVORDAN... 6 KLAR - TEMAHÆFTER PÅ VEJ Udgivelsesår 2009 Udgiver Selandia Forlag Tekst og tilrettelæggelse Bodil Lomholt Husted, Argo KLAR Redaktionen John Vinsbøl Bente Lyngbo Bodil Lomholt Husted Ivar G. Frederiksen Tryk Jannerup Offset Produktion, design og layout FFP Kommunikation Burchardt Reklame bureau Oplag stk. ISBN nr

4 INDLEDNING ET KOMPLEKST PROBLEM -FELT VIRKSOMHEDERNES MANGLENDE SYSTEMATISKE BRUG AF EFTERUD- DANNELSE UDGØR ET KOMPLEKST PROBLEMFELT Uddannelse af medarbejdere har ofte lav prioritet i små og mellemstore virksomheder, hvor den daglige planlægning af arbejdet udfylder horisonten på både kort og lang sigt. Det er et vilkår, der gælder såvel de offentlige som de private virksomheder. Mangel på kvalifi ceret arbejdskraft er tillige et problem, som allerede mærkes med tydelighed over et bredt spænd af brancher. Men trods erkendelsen af, at manglen på arbejdskraft kun bliver større i årene fremover, så foregår virksomhedernes indsats for at ruste sig kompetencemæssigt stadig forholdsvis usystematisk og sporadisk. Det er de pludseligt opståede behov for her-og-nu-kvalifi kationer, der har første prioritet, mens der i mindre grad er overskud til den langsigtede uddannelsesplanlægning og den mere brede kompetenceudvikling. Der mangler så at sige en opmærksomhed på den nødvendige fremtidssikring af kompetencer, der uanset aktuelle udsving i beskæftigelsen også handler om at kunne tiltrække og fastholde kvalifi ceret arbejdskraft. Det er et gennemgående træk i virksomhedernes håndtering af denne fremtidige udfordring, at nytteværdien ved en langsigtet, strategisk uddannelsesplanlægning tilsyneladende ikke er højt prioriteret. Selvom der er en udbredt erkendelse i virksomhederne af nødvendigheden af efteruddannelse, så mangler ressourcerne ofte til at fokusere langsigtet og systematisk på en sikring af medarbejdernes kompetenceudvikling. I stedet bliver efterspørgslen på uddannelse overvejende reaktiv og fragmentarisk i forhold til den efterspurgte kompetences sammenhæng med en overordnet strategisk udvikling af virksomhedens kompetenceberedskab. Når et pludseligt opstået behov for medarbejderuddannelse melder sig, oplever de mindre virksomheder ofte, at ventetiden på uddannelse er lang ikke mindst som en konsekvens af skolernes afhængighed af holdopfyldelse. De mindre virksomheder oplever problemer med at orientere sig i udbuddet af uddannelser. Der er mange udbydere med hvert sit udsnit af efteruddannelser. Det er en situation, som yderligere vanskeliggør en systematisk tilgang til kompetenceudvikling for virksomheden. 4

5 PROJEKT KLAR UDFØRES I FOR- HOLD TIL 4 OVERORDNEDE MÅL: Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen er et omfattende initiativ, som er målrettet udvikling af løsninger inden for dette problemkompleks. Projekt KLAR er støttet af Vækstforum Sjælland og EU s Socialfond med det formål at kvalifi cere samarbejdet med Regionens små og mellemstore virksomheder om efteruddannelse af deres medarbejdere for derigennem at skabe gennemskuelighed og lettere adgang til uddannelsesudbuddet på tværs af brancher. Projekt KLAR tager sit afsæt i erkendelsen af et arbejdsmarked under kraftig forandring og som derfor tilsvarende stiller krav til uddannelsesinstitutionerne om et kompetencematch, karakteriseret ved hurtighed, fl eksibilitet og præcision. Med Projekt KLAR anlægges der dermed også et centralt fokus på kvalifi ceringen af det tværinstitutionelle samarbejde, fordi dette bedre end de enkeltstående institutioner - udgør den kompetente ramme for løsning af virksomhedernes uddannelsesopgave. 1. At understøtte regionens små og mellemstore virksomheder i forbindelse med systematisk uddannelsesplanlægning, som afsæt for en kvalifi cering af virksomhedernes arbejde med målrettet kompetenceudvikling. 2. At styrke primært en kortuddannet målgruppes motivation i forhold til videre efteruddannelse med vægt på såvel den aktuelle jobfunktion som på en styrkelse af generelle og brede kompetencer. 3. At udvikle og implementere fl eksible uddannelseskoncepter, som i højere grad end de aktuelt udbudte matcher små og mellemstore virksomheders forudsætninger og behov. 4. At professionalisere skolernes tilbud til små og mellemstore virksomheder i form af en målrettet kompetenceudvikling på konsulent og underviserområdet. 5

6 KLAR - HVORFOR, HVAD OG HVORDAN? FAKTA OM KLAR Projekt KLAR gennemføres med Selandia Center for Erhvervsrettet Uddannelse som overordnet projektansvarlig og med inddragelse af 19 erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner i Region Sjælland. Projekt KLAR gennemføres i perioden Projektet har organiseret sig i 5 decentrale delregioner med det formål, dels at styrke det lokale udbud af efteruddannelse, dels at udbygge den regionale koordination på efteruddannelsesområdet. KLAR henvender sig primært til en målgruppe af virksomheder, som er karakteriseret ved: At der er tale om mindre eller mellemstore virksomheder - eller grupper af virksomheder - der gennem netværksdannelser eller klynger vil kunne indgå i et udviklingsfællesskab i forhold til efteruddannelsesområdet. At de ikke tidligere, i væsentligt omfang, har gjort brug af formel efteruddannelse som del af en strategisk satsning, som kun i mindre omfang har tradition for at bruge det formelle uddannelsessystem og hvor samarbejdet med lokale uddannelsesinstitutioner er begrænset til gennemførelse af enkelte medarbejderes individuelle opkvalifi cering. At de har et komplekst og tværgående uddannelsesbehov, som typisk ikke vil kunne løftes alene af en enkelt uddannelsesinstitution. At de visiterede virksomheder geografi sk dækker den samlede region, idet der med projektet også satses på at understøtte en regional strategi med særligt fokus på udvikling af regionens rand- og yderområder. HVORFOR KLAR? I en gennemført forundersøgelse af virksomheders og uddannelsesinstitutioners behov, forudsætninger og incitamenter for at udvikle kompetencecentrenes helhedsorienterede regionale tilbud om systematisk kompetenceudvikling, er der fremkommet en række særlige problemfelter. Problemfelterne har alle betydning for de aktuelle og fremtidige udfordringer, som skolernes gruppe af virksomhedsopsøgende konsulenter mødes af i deres daglige konsulentjob. Der er tale om komplekse problemfelter, der fl etter sig ind i hinanden og som derfor rummer basalt vigtige forudsætninger for et målrettet fokus i projektets videre udviklings- og kvalifi - ceringsarbejde. Således rummer konsulentrollen inden for 4 udvalgte områder en kompleksitet i forhold til: Et stærkt konkurrencepræget marked. Det tværgående skolesamarbejde. Den daglige udfyldelse af konsulentjobbet. De mindre virksomheder som et særligt kundesegment. Disse fi re komplekse områder fungerer fremadrettet som orienteringspunkter for organiseringen af projektets udviklingsog kvalifi ceringsarbejde. 6

7 HVORFOR ER DET STÆRKT KONKURRENCE- PRÆGEDE MARKED EN UDFORDRING FOR VIRKSOMHEDSKONSULENTEN? Kortlægningen peger på, at skolernes efteruddannelsesindsats foregår inden for rammerne af et stærkt konkurrencepræget marked, særligt i den forstand, at en række forhold i og omkring den enkelte virksomhed gør det vanskeligt at skabe en solid platform for efteruddannelse af især de kortuddannede medarbejdere. Det betyder, at konsulenten oplever en konkurrence i forhold til virksomhedernes tid, som typisk prioriteres til den daglige opgaveløsning frem for et fokus på den mere langsigtede investering på efteruddannelsesområdet. Det betyder, at konsulenten oplever en konkurrence i forhold til ledelsens fokus, fordi efteruddannelse typisk ikke er et prioriteret strategisk indsatsområde for den daglige leder. Og det betyder, at konsulenten oplever en konkurrence i forhold til medarbejdernes egen motivation for efteruddannelse, som bl.a. kan være yderligere belastet af negative skoleerfaringer. Problemstillingerne hænger ofte sammen og stikker hver især dybere end deres umiddelbare fremtræden for konsulenten. For at handle hensigtsmæssigt på problemstillingerne er det nødvendigt at undersøge de nærmere omstændigheder for de konkurrencemæssige vilkår. Når virksomhedskonsulenten oplever at være i konkurrence om virksomhedens tid, handler det måske om, at ledelsen har for travlt med at udføre de daglige arbejdsopgaver til også at kunne prioritere efteruddannelse i hverdagen. Tid betragtes som en begrænset ressource, som forskellige indsatsområder og prioriteringer konkurrerer om. Det forholder sig måske tilmed sådan, at efteruddannelse ikke umiddelbart ses som en nødvendig investering, der kan give en ressourcemæssig gevinst på kort eller mellemlangt sigt. Fra virksomhederne beklages det også, at det er vanskeligt at danne sig et overblik over det regionale udbud af efteruddannelser og ligeså vanskeligt forekommer det også virksomhederne at håndtere de administrative procedurer, der hører med til brugen af det formelle efteruddannelsessystem. Og endelig kræver det tid for virksomhederne at støtte medarbejderne i at anvende de nye kompetencer, som de har udviklet i kraft af efteruddannelsen. Det er en særlig problemstilling i virksomhedernes brug af efteruddannelse at få den eksterne kvalifi cering til at hænge sammen med den interne udvikling i kraft af det daglige arbejde. 7

8 HVORFOR ER DET TVÆRGÅENDE SKOLESAM- ARBEJDE EN UDFORDRING FOR VIRKSOM- HEDSKONSULENTEN? HVORFOR ER DEN DAGLIGE UDFYLDELSE AF KONSULENTJOBBET EN UDFORDRING FOR VIRKSOMHEDSKONSULENTEN? Der er inden for de seneste år opnået mange positive erfaringer med tværinstitutionelle skolesamarbejder. Det giver skolerne mod på at videreudvikle sådanne samarbejder med det formål at kvalifi cere et uddannelsesudbud, som optimalt imødekommer virksomhedernes specifi kke behov. Samtidig er det også forventningen, at virksomhedernes efterspørgsel på efteruddannelse dermed kan både udvides og kvalifi ceres. Men skolerne oplever også, at der fi ndes en række barrierer for fuldt ud at realisere det tværgående skolesamarbejde. Når virksomhedskonsulenten oplever barrierer i det tværgående skolesamarbejde kan det handle om, at skolerne hver især er underlagt økonomiske incitamenter, som måske snarere er incitament for den enkelte institutions egen optimering end for skolesamarbejdets. Det kan handle om, at den skoleinterne organisering, ledelsesprioritering og overenskomstmæssige forhold vanskeliggør et samarbejde i hverdagen. Eller det kan handle om, at de enkelte institutioner i skolesamarbejdet har forskellige strategier for det virksomhedsopsøgende arbejde og måske tilmed forskellige afsæt på det læringsteoretiske område. Virksomhedskonsulenten mødes af komplekse krav og forventninger i sin daglige udførelse af jobbet. Der er overordnet tale om 4 centrale funktioner, som virksomhedskonsulenten skal kunne håndtere: Virksomhedskonsulenten skal kunne afdække kunders krav og forventninger ud fra både en virksomheds- og en medarbejderposition. Virksomhedskonsulenten skal have indsigt i de enkelte fag og branchers standarder og kvalitetsmål. Virksomhedskonsulenten skal kunne sætte virksomhedens behov ind i en pædagogisk og didaktisk sammenhæng, hvor det ikke mindst er vigtigt for konsulenten at kunne omsætte ofte upræcise krav og forventninger til konkrete uddannelsesmål og planer. Virksomhedskonsulenten skal løbende kunne forholde sig til sin egen kompetenceudvikling og læring. Det er omfattende kompetencekrav, som virksomhedskonsulenten ideelt set skal kunne matche. Men i praksis kan det være vanskeligt at leve op til samtlige kompetencekrav, og erfaringerne viser da også, at man som konsulent ofte vælger at lægge særlig vægt på et eller to af disse kompetencekrav. 8

9 Når virksomhedskonsulenten vælger at prioritere et eller flere af disse krav kan det hænge sammen med, om han eller hun fungerer alene i hverdagen, som konsulent eller i en kombinationsstilling som konsulent / underviser. Eller det kan skyldes en prioritering, som har sin historiske baggrund i en særlig skolekultur og tradition, hvor et eller fl ere af kompetencekravene har særlig vægt. Men forskellige prioriteringer betyder, at virksomhedskonsulentrollen i realiteten udmøntes i 4 forskellige konsulentprofi - ler, nemlig: DE 4 KONSULENTPROFILER: Den markedsorienterede konsulent. Den fagligt orienterede konsulent. Den pædagogisk og didaktisk orienterede konsulent. Den udviklingsorienterede konsulent. HVORFOR ER DE MINDRE VIRKSOMHEDER, SOM ET SÆRLIGT KUNDESEGMENT, EN UDFORDRING FOR VIRKSOMHEDSKONSULENTEN? Den primære udfordring for virksomhedskonsulenten overfor de mindre virksomheder er at bidrage til en samlet løsning af deres uddannelsesbehov, sådan at de ikke blokeres af problemer med at skabe sig overblik over de udbudte uddannelsesmuligheder. Men en anden udfordring ligger også i at udforme uddannelsesprodukter, som både er driftsmæssigt rentable for skolerne og som præcist matcher dette virksomhedssegments særlige behov og forudsætninger. Når udfordringen er at gøre de mindre virksomheder driftsmæssigt interessante for skolerne, så handler det bl.a. om, at virksomhedskonsulenten skal skabe en interesse for efteruddannelse i de mindre virksomheder. Og den proces kræver tid og ressourcer til en Før- og en Efteraktivitet i virksomheden. De ressourcer skal fi ndes i skolens i forvejen travle hverdag. Og det kræver i sig selv, at skolerne er indstillede på at satse strategisk og langsigtet i en opbygning af stærke relationer til de mindre virksomheder. De driftsmæssige udfordringer ligger derfor ikke mindst i at udvikle uddannelsesprodukter og løsninger for den praktiske uddannelsesgennemførelse, som er direkte målrettet problemerne med de mindre virksomheders holdopfyldelse, fordi de typisk kun kan afse få medarbejdere ad gangen til ekstern efteruddannelse. Men forinden da er det udfordringen internt i skoleorganisationen og i det tværgående skolesamarbejde at tage den strategiske beslutning om at satse ressourcer på et tidskrævende virksomhedsopsøgende arbejde i forhold til de mindre virksomheder. Og vel vidende at der skal satses ressourcer, som måske ud fra en traditionel driftsmæssig betragtning - ville være investeret bedre i forhold til større virksomheder med en etableret tradition for at benytte ekstern efteruddannelse. Når udfordringen handler om at matche de mindre virksomheders særlige behov, så handler det bl.a. om at støtte virksomheden i at skabe sammenhæng mellem den formelle efteruddannelse og rådgivning, som skolen udbyder og den læring, der foregår internt på virksomheden, f.eks. i form af sidemandsoplæring. Når der er behov for at hjælpe virksomheder med at skabe denne sammenhæng, så udspringer behovet af, at de mindre virksomheder oplever, at de kun i begrænset omfang har mulighed for at tilrette den undervisning, der foregår på skolen, i forhold til egne behov og forudsætninger. Behovet har dermed både en organisatorisk og en faglig dimension. For den lille virksomhed mangler typisk ressourcer til at sikre implementeringen af medarbejdernes nye kompetencer i den daglige drift. Tilsvarende slår de manglende ressourcer også igennem i form af en svag kobling mellem de interne og de eksterne læringsrum, som er i spil her. Og denne problemstilling kan have yderligere en negativ effekt i forhold til en kortuddannet medarbejdergruppes motivation for ekstern uddannelse. 9

10 HVAD ER PROJEKT KLAR S BUD PÅ DISSE UD- FORDRINGER? Udviklingsarbejdet i Projekt KLAR bygger på de grundige analyser, der er foretaget i projektets forundersøgelse. Omsætningen af forundersøgelsens anbefalinger til konkrete udviklingsaktiviteter sker i forhold til 2 overordnede spor, nemlig: 1. En kvalifi cering af undervisere og konsulenter fra de projektdeltagende uddannelsesinstitutioner, som i det daglige indgår som en del af det virksomhedsopsøgende arbejde. 2. En fortsat udvikling af uddannelsesprodukter og koncepter, som styrker den fl eksible uddannelsesleverance til Regionens virksomheder. Forundersøgelsen giver inden for disse 2 spor en række anbefalinger, som knytter sig til projektets 4 mål, som de er beskrevet på side 5. UDVIKLINGSAKTIVITETER I RELATION TIL PRO- JEKTETS KVALIFICERINGSDEL KONSULENT- UDDANNELSEN Der udvikles, afprøves og implementeres en konsulentuddannelse for undervisere og konsulenter, som i det daglige er involveret i et virksomhedsopsøgende arbejde. Udviklingen af KLAR-konsulentuddannelsen indeholder 3 udviklingsområder: 1. Kvalifi ceringens indholdsmæssige del med et særligt fokus på relevante faglige temaer, 2. Kvalifi ceringens organisering og strukturelle opbygning med særligt fokus på den praktiske gennemførelse af forløbet, og 3. Kvalifi ceringens teoretiske fundering med særligt fokus på forløbets læringsteoretiske grundlag. UDVIKLINGSAKTIVITETER I RELATION TIL PRO- JEKTETS PRODUKTUDVIKLINGSDEL Produktudviklingen i Projekt KLAR er direkte orienteret mod målsætningen om at støtte de mindre virksomheders brug af strategisk efteruddannelse med uddannelsesudbud og rådgivning, som matcher deres særlige behov og forudsætninger. Produktudviklingen fi nder sted inden for 3 områder: 1. Det virksomhedsopsøgende arbejde i forhold til mindre virksomheder, hvor der sker en kvalifi cering af uddannelsesydelsens FØR- og EFTER faser. 2. Fleksible afholdelsesformer for uddannelse, målrettet mindre virksomheder, med et stærkt fokus på UNDER-fasens tilpasning til virksomhedens forudsætninger og behov. 3. Uddannelsernes faglige relevans for mindre virksomheder. 10

11 HVORDAN OMSÆTTER PROJEKT KLAR UDFOR- DRINGERNE TIL LØSNINGER? Projekt KLAR er et omfattende initiativ, som involverer samtlige anerkendte offentlige efteruddannelsesudbydere i Region Sjælland, samt dækkes geografi sk og branchemæssigt bredt af udvalgte virksomheder i Regionen. Med projektets overordnede målsætning at tilbyde især de mindre virksomheder et uddannelsesudbud og en rådgivning, som matcher deres behov og forudsætninger siger det sig selv, at nærheden mellem skole, virksomhed og udviklingsaktiviteter nødvendigvis må prioriteres højt. Konkret betyder det, at udviklingsarbejdet gennemføres i en projektorganisering, som, udover den centrale og koordinerende projektledelse, også indeholder et decentralt projektniveau, bestående af 5 delregioner med hver sin lokale projektledelse. Denne udviklingsstruktur giver rum for den nære relation mellem virksomhed og uddannelsesinstitutioner og sikrer, at netop matchningen mellem virksomhedens specifi kke behov og forudsætninger udgør grundlaget for udviklingen af den pågældende aktivitetstype. I projektets styregruppe opsamles løbende resultater fra de omfattende udviklingsaktiviteter og koordineres med henblik på den endelige udvikling og færdiggørelse til modeller for uddannelsesløsninger og rådgivning. Igangværende og planlagte aktiviteter i Projekt KLAR og i de regionale virksomheder udføres i relation til følgende aktivitetstyper: Etablering af virksomhedsnetværk med henblik på at lette de mindre virksomheders adgang til ekstern efteruddannelse. Rådgivning til mindre virksomheder om brugen af fl eksible afholdelsesformer, som matcher virksomhedernes behov. Støtte til uddannelsesplanlægning, som styrker de mindre virksomheders strategiske brug af efteruddannelse. Støtte til kortuddannede medarbejderes uddannelsesgennemførelse, som fx lektiecaféer, brugen af Forberedende Voksen Undervisning (FVU) der tillige styrker medarbejdernes motivation for efteruddannelse. Gennemførelse af kvalifi ceringsforløb / konsulentuddannelse for konsulenter og undervisere med opgaver inden for det virksomhedsopsøgende arbejde. 11

12 KLAR - TEMAHÆFTER PÅ VEJ TEMAHÆFTE 2 NETVÆRK De små og mellemstore virksomheder har svært ved at praktisere den strategiske brug af efteruddannelse, som de gerne vil. De mangler ressourcer til at skabe sig det fornødne overblik over medarbejderkompetencer og fremadrettede kompetenceudviklingsbehov. De arbejder ud fra en kortsigtet horisont, hvor efteruddannelse hovedsageligt dækkes i den udstrækning et ufravigeligt kompetencebehov melder sig f.eks. ved udførelse af arbejdsopgaver, som er behæftet med lovkrav, såsom truck- og krankørsel, arbejde med farlige stoffer eller anvendelse af forfl ytningsredskaber i ældreplejen. I RÆKKEN AF KLAR TEMAHÆFTER PRÆSENTERES AKTIVITETSTYPER- NE I FORM AF FØLGENDE TEMAER: Temahæfte 1: Introduktion & fundament Temahæfte 2: Netværk Temahæfte 3: Læringsformer Temahæfte 4: Konsulentrollen Temahæfte 5: Uddannelsesplanlægning Temahæfte 6: Perspektiv på KLAR Problemerne for virksomhedernes brug af efteruddannelse er dernæst, at de ofte har vanskeligt ved at afse medarbejdere til uddannelse. De kan sjældent selv fylde et hold op. Problemet med den sporadiske udnyttelse af efteruddannelsesmuligheder har fl ere sider: For det første må virksomheden vente til uddannelsesinstitutionen udbyder et kursus inden for det ønskede område. Og det kan være problematisk, hvis virksomheden står med kun et par medarbejdere, som mangler de nødvendige kompetencer. Men det kan også handle om, at virksomheden har behov for at uddanne et par medarbejdere, som skal have spidskompetencer til et særligt ansvarsområde. Det kan derfor være svært for virksomheden at få realiseret et sådant nødvendigt kompetenceløft, som måske tillige har strategiske arbejdsorganisatoriske implikationer. Dermed bremses virksomheden i at udmønte prioriterede forandringer, hvis uddannelsesløsningen ikke er tilgængelig for dem. For det andet betyder det, at de mindre virksomheder ikke udfordres på deres brug af efteruddannelse, når der ikke foretages en overordnet uddannelsesplanlægning, som matcher virksomhedens udviklingsbehov på kort og lang sigt. For det tredje har virksomheden måske et komplekst uddannelsesbehov, som ikke kan dækkes af én uddannelsesinstitution alene, hvilket yderligere opfattes som besværligt af virksomheden, der måske ikke har overblik over uddannelsesudbud og udbydere. I Projekt KLAR er der udviklet og afprøvet forskellige modeller for netværk til støtte for de mindre virksomheders brug af efteruddannelse i et strategisk perspektiv. Læs mere om modellerne for netværk i Temahæfte 2 - Netværk. 12

13 TEMAHÆFTE 3 LÆRINGSFORMER Projektets fokus på de mindre virksomheders brug af efteruddannelse involverer en særlig opmærksomhed på motivation til uddannelse for de kortuddannede medarbejdere. Dårlige erfaringer fra skoletiden, manglende viden om nye måder at lære på og måske dertil læsevanskeligheder og en nervøsitet for ikke at kunne leve op til præstationskrav er alt sammen vilkår, som skal medtænkes i både uddannelsesplanlægning og tilrettelæggelse af de enkelte undervisningsforløb. Negative tilbagemeldinger om uddannelse kan have lange eftervirkninger både for den, der har haft oplevelsen og for de kolleger, der hører om den. Dermed risikerer bæreren af den negative historie også at blive en dårlig ambassadør for efteruddannelse på sin arbejdsplads. Læringsformer handler derfor også om at tage den nødvendige dialog med virksomheden om de muligheder, der fi ndes for at tilrettelægge undervisningen med størst mulig hensyntagen til særlige behov og ønsker. Det kan handle om at sikre den nødvendige information til medarbejderne om de læringsformer, som anvendes i uddannelserne i dag, og som er vidt forskellige fra dem, som de dårlige erfaringer måske knytter sig til. Det kan også handle om at støtte virksomheden i at sikre den bedst mulige sammenhæng mellem det planlagte uddannelsesforløb og medarbejderens daglige praksis, sådan at et overføringsproblem transferproblematikken ikke hindrer medarbejderens efterfølgende brug af de nye kompetencer. Og det kan handle om at arrangere den form for støtte, der er nødvendig for at gennemføre et uddannelsesforløb, når medarbejdere har brug for hjælp til eksempelvis dansk og matematik. Et centralt aspekt ved dette tema handler derfor også om at se og bruge de mangfoldige muligheder for fl eksibilitet, der er til stede for tilrettelæggelsen af uddannelserne og den konkrete undervisning. Læs mere om forskellige læringsformer i Temahæfte 3 - Læringsformer. 13

14 TEMAHÆFTE 4 KONSULENTROLLEN Virksomhedskonsulentens arbejde er defi neret ved udfordringer, der tilsammen udgør en høj grad af kompleksitet. I virksomhedskonsulentens daglige udfyldelse af jobbet, mødes denne af udfordringer i relation til fi re centrale funktioner, som skal kunne håndteres: Virksomhedskonsulenten skal søge at sætte uddannelse på dagsordenen i de mindre virksomheder, der som oftest mere eller mindre mangler de nødvendige ressourcer, der skal til at få styr på kompetenceudviklingen. Og her er alene konkurrence om tiden i forhold til dagligdagens produktionsopgaver en væsentlig parameter for konsulentens kontakt og dialog om uddannelse. Virksomhedskonsulenten skal kunne samarbejde med de andre regionale uddannelsesinstitutioner, fordi det tværinstitutionelle samarbejde udgør en langt bedre platform for løsning af virksomhedernes undertiden sammensatte kompetenceudviklingsbehov. For at kunne fungere som kompetent virksomhedskonsulent overfor virksomhedens specifi kke uddannelsesbehov, må konsulenten opbygge og til stadighed vedligeholde en indsigt i de enkelte fag og branchers produktionsvilkår. Kompleksiteten i konsulentopgaven stiller krav om en mangefacetteret kompetenceprofi l. I en tid, hvor kravene til det tværinstitutionelle samarbejde øges, skærpes tilsvarende behovet for en professionalisering af skolernes arbejde overfor især de mindre virksomheder som et særligt kundesegment. Sådanne krav til virksomhedskonsulenten understreger behovet for en egentlig konsulentuddannelse. I en særligt udviklet KLAR konsulentuddannelse kvalifi ceres virksomhedskonsulenten til at agere som en værdifuld strategisk sparringspartner for virksomhederne. For yderligere at professionalisere skolernes kontaktfl ade med virksomhederne uddannes, i regi af KLAR, et stort antal ambassadører, der udgøres af undervisere, vejledere og kursussekretærer fra Regionens uddannelsesinstitutioner. Formålet er at kvalifi cere deltagerne til at kunne initiere uddannelsesplanlægning og uddannelse i små og mellemstore virksomheder og at yde en støtte til de mere langsigtede perspektiver for virksomhedens og medarbejdernes fortsatte udvikling. Læs mere om konsulentrollen i Temahæfte 4 - Konsulentrollen. 14

15 TEMAHÆFTE 5 UDDANNELSESPLANLÆGNING Vejen til strategisk brug af efteruddannelse går via uddannelsesplanlægning. Men for de mindre virksomheder er uddannelsesplanlægning sjældent forekommende, fordi ressourcerne ikke er til stede. Det gælder dels problemet med at fi nde tiden til det og det gælder måske først og fremmest en manglende viden om, hvordan det skal gøres. At foretage en systematisk planlægning af uddannelse og kompetenceudvikling som strategisk afsæt for efteruddannelse af virksomhedens medarbejdere kræver viden om metoder til at defi nere forventede forandringer på både kort og lang sigt, at skabe overblik over medarbejdergruppens kompetencer og at omsætte forandringsvilkår og udviklingsbehov til planlagte uddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter. Dernæst kræves det for en realisering af uddannelsesplanerne at fi nde de rigtige uddannelser og at tilrettelægge medarbejdernes uddannelsesforløb, sådan at dagligdagen stadigvæk kan fungere i virksomheden. Det siger næsten sig selv, at dette generelt ikke lader sig gøre uden bistand ude fra. I Projekt KLAR udgør støtte til uddannelsesplanlægning i de mindre virksomheder en helt central del af arbejdet, idet fokus ligger på udvikling og afprøvning af nye uddannelses- og rådgivningskoncepter, målrettet de små og mellemstore virksomheder. Med sådanne koncepter, for det særlige kundesegment af mindre virksomheder, handler det bl.a. om at fi nde frem til uddannelsesløsninger, som skaber sammenhæng mellem den formelle uddannelse og den læring, der foregår internt i kraft af det daglige arbejde. Dette behov er særlig stort for de mindre virksomheder, fordi de i mange tilfælde kun kan afse få medarbejdere ad gangen til uddannelse og derfor ikke har den samme fordel af at kunne fylde hele hold, som større virksomheder kan. Læs mere om uddannelsesplanlægning i Temahæfte 5 - Uddannelsesplanlægning. TEMAHÆFTE 6 PERSPEKTIV PÅ KLAR I temahæfte 6 samles og præsenteres de centrale pointer og resultater af KLAR Projektets udviklingsarbejde, opnået i perioden Det er forventningen, at uddannelsesinstitutionerne i Regionen i kraft af udviklingsarbejdet har kvalifi ceret sig til samarbejdet i de kommende VEU-centre. Det er forventningen, at Regionens uddannelsesinstitutioner, i et stærkt professionaliseret tværinstitutionelt samarbejde, står langt bedre rustede til at defi nere og løse de udfordringer, som følger af et efterspørgselsstyret uddannelsesudbud, bestemt af fl eksible afholdelsesformer, et professionelt konsulentarbejde med afsæt i virksomhedernes strategiske mål og udfordringer, samt en videreudvikling af undervisningsformerne. Og det er forventningen, at uddannelsesinstitutionerne har opnået en stor viden om metoder, der - i et samarbejde med virksomhederne kan bidrage til at øge kortuddannede medarbejderes motivation for efteruddannelse. Men udviklingen af det tværinstitutionelle samarbejde stopper ikke med afslutningen af Projekt KLAR. Afslutningen vil givet markere nye dagsordener for skolernes håndtering af en efterog videreuddannelse, der forventeligt i endnu højere grad end nu vil kræve specielle løsninger til virksomhedernes strategiske kompetenceudvikling i form af kompetenceleverancer snarere end uddannelsesleverancer. Læs mere om sådanne perspektiver i Temahæfte 6 Perspektiv på KLAR. 15

16 ADRESSE KLAR Sekretariatet: Bredahlsgade 3B 4200 Slagelse Telefon: Fax: PROJEKT KLAR S PARTNERINSTITUTIONER SOSU Greve EUC Nordvestsjælland SOSU Vestsjælland VUC Vestsjælland Nord EUC Sjælland Køge Handelsskole Handelsskolen Sjælland Syd VUC Roskilde CELF - Center for Erhvervsrettet uddannelse Lolland Falster SOSU Nykøbing F VUC Storstrøm SOSU Næstved EUC Ringsted Roskilde Handelsskole Roskilde Tekniske Skole UCR - Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Selandia Center for Erhvervsrettet Uddannelse VUC Vestsjælland Syd University College Sjælland

Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen. Netværk 2

Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen. Netværk 2 Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Netværk 2 FORORD Kompetent Læring Af Regionen, omsat i projekt KLAR, er et af flere regionale bidrag til indfrielse af både beskæftigelses- og uddannelsespolitiske

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

Forord 2. Kortlægningens baggrund, formål og metode 4. Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedsside 7

Forord 2. Kortlægningens baggrund, formål og metode 4. Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedsside 7 Indholdsfortegnelse Forord 2 Kortlægningens baggrund, formål og metode 4 Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedsside 7 Resultat af spørgeskemaundersøgelse; skoleside 18 Resultat af gennemførte

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling VEU Center FYN TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Formiddag: 09:30 12:15: Projektpræsentation og forventningsafstemning Velkomst og præsentation af Projektorganisationen v. Kursus- og udviklingschef Else

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 Baggrund I projektbeskrivelserne bag Kompetenceplatform Midtjylland, KOMPETENCEmidt

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen. Perspektiv på KLAR 6

Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen. Perspektiv på KLAR 6 Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Perspektiv på KLAR 6 FORORD Kompetent Læring Af Regionen, omsat i Projekt KLAR, er et af flere regionale bidrag til indfrielse af både beskæftigelses- og uddannelsespolitiske

Læs mere

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme Udviklingsplan for Specialområde Autisme 2016 1 Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften

Læs mere

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG RATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATE GI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STR ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole 2010

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole 2010 1/6 Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole 2010 1. Indledning Roskilde Handelsskole udbyder erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse, normalt til

Læs mere

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne

Læs mere

Handleplan for. VEU-Center Østjylland. Dækningsområde 5. Perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011

Handleplan for. VEU-Center Østjylland. Dækningsområde 5. Perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 Handleplan for VEU-Center Østjylland Dækningsområde 5 Perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 1 1. Handleplanens formål Handleplanens overordnede formål er at understøtte VEU-Center Østjyllands og

Læs mere

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER KONFERENCE KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER 12. december 2007 Kontorchef Peter Høier Kontoret for livslang læring, Undervisningsministeriet Regeringen og arbejdsmarkedets parter har sat en ambitiøs

Læs mere

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland Den store vision Udflytningen af statslige arbejdspladser til Holbæk Kommune har skabt et åbent

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen. Læringsformer 3

Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen. Læringsformer 3 Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Læringsformer 3 FORORD Kompetent Læring Af Regionen, omsat i Projekt KLAR, er et af flere regionale bidrag til indfrielse af både beskæftigelsesog uddannelsespolitiske

Læs mere

Et arbejdsmarked rustet til fremtiden

Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioners forslag til et regionalt partnerskab for styrket kompetencematch t arbejdsarked ustet til remtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioner

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 3 af 62

INDHOLDSFORTEGNELSE. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 3 af 62 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Sammenfatning... 5 Indledning... 8 KLAR projektets baggrund... 8 KLAR projektets organisering... 8 KLAR Projektets mål... 9 Sammenhængsforståelsen i KLAR... 9 Evalueringens

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole 2012

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole 2012 1/8 Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole 2012 1. Indledning Roskilde Handelsskole udbyder erhvervsrettet grund-og efteruddannelse efter Ministeriet for Børn

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

LEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING

LEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING LEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING - et ledelsesværktøj til håndtering af en kaotisk situation Udarbejdet i et samarbejde mellem amterne i regi af Handleplan for udvikling af ledelse

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 15. maj 2013 kl. 14.00 til 16.00 hos Selandia-CEU Deltagere:, EUC NVS/3F Frank Tonsberg, EUC NVS Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jens Timm Jensen, Nordvestsjællands

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Tildeling af puljemidler til særlige indsats- og udviklingsopgaver november 2010

Tildeling af puljemidler til særlige indsats- og udviklingsopgaver november 2010 Tildeling af puljemidler til særlige indsats- og udviklingsopgaver november - Oversigt over godkendte aktiviteter under de særlige puljemidler j.nr. Konsortium Projektpartnere Beskrivelse af aktivitet

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur

Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur SOSU Sjællands forventninger til placering af hovedudbudssteder i år 215 SOSU Sjælland 1 blev etableret som en ny selvejende erhvervsskole 1. januar 21.

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

Alle fire projekter har søgt om forlængelse i perioden 1.jan til og med 31. dec. 2015

Alle fire projekter har søgt om forlængelse i perioden 1.jan til og med 31. dec. 2015 1. Genbehandling - Ansøgning om forlængelse af ungeindsats i 2015 RESUMÉ Vækstforum vedtog på sit møde d.19. juni at give eksisterende rammeprogrammer mulighed for at kunne finansieres frem til udgangen

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Kompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek

Kompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek Kompetencepolitik Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Indhold Side Forord...3 1. Kompetencepolitik...4 2. Kompetencestrategi...4 Grundlæggende kompetencer...5 Strategiske indsatsområder...6 3.

Læs mere

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent

Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent Siden 2006 har HANSENBERG's indsatsteori blandt andet været at arbejde systematisk og strategisk

Læs mere

VEU indsats - til tiden og med tiden

VEU indsats - til tiden og med tiden VEU indsats - til tiden og med tiden Et oplæg om mål, metoder, udfordringer, samt resultater i det opsøgende arbejde v/ Udviklings- og VEU Centerchef John Vinsbøl Disposition for oplæg om VEU indsats Afsæt

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt BILAG TIL UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt NOVEMBER 2014 Indhold INDLEDNING... 3 PROJEKTBESKRIVELSE AF KOMPETENCEFORSYNINGmidt... 3 Udfordringer... 3 Baggrund... 4 Grundlag...

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen. Konsulentrollen & Uddannelsesplanlægning 4 5

Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen. Konsulentrollen & Uddannelsesplanlægning 4 5 Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Konsulentrollen & Uddannelsesplanlægning 4 5 FORORD Kompetent Læring Af Regionen, omsat i Projekt KLAR, er et af flere regionale bidrag til indfrielse af både

Læs mere

De 9 strategiske pejlemærker

De 9 strategiske pejlemærker De 9 strategiske pejlemærker Socialpsykiatrisk Center Slagelse De 9 strategiske pejlemærker I denne folder præsenteres 9 strategiske pejlemærker for socialpsykiatrien i Slagelse Kommune. Pejlemærkerne

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Evaluering af KOMPETENCEmidt - 3. december 2010

Evaluering af KOMPETENCEmidt - 3. december 2010 Evaluering af KOMPETENCEmidt - 3. december 2010 8. december 2010 Oversigt Baggrund og formål Overblik over indsatsen Uddannelsesplaner Samarbejde Virksomhedernes betingelser for brug af VEU Anbefalinger

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Er der stadig behov for brugeruddannelse?

Er der stadig behov for brugeruddannelse? Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Vision & Værdier på Køge Handelsskole

Vision & Værdier på Køge Handelsskole Vision & Værdier på Køge Handelsskole Baggrund Køge Handelsskole har altid været kendt og respekteret som en god og innovativ uddannelsesinstitution og en attraktiv arbejdsplads. Skolen har haft en markant

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600

Læs mere

Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt.

Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. 4 Opsummering - indledning Den seneste periode har været kendetegnet ved

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Udkast. Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P. Delpolitik Kompetenceudvikling

Udkast. Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P. Delpolitik Kompetenceudvikling Udkast Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P Delpolitik Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Assens Kommune Kompetenceudvikling - en forudsætning for vækst

Læs mere

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål:

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål: UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017 Formål: Klatresporten udvikler sig hurtigt I følge IFSC (International Federation of Sport Climbing) kommer der 3.000 nye klatrere til hver dag. Ses på sammenlignelige lande

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Køge Handelsskoles udbud... 3 Mission... 3 Vision... 4 Kursuscentrets strategiske mål for 2012... 4 Udbudsprincipper...

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere