Modulbeskrivelser Årgang 2013

Transkript

1 Modulbeskrivelser Årgang 2013 Indhold Generelbeskrivelse af modultyper Lærerens grundfaglighed Almen dannelse/klm Dannelse i den mangfoldige skole. 4 Pædagogik og lærerfaglighed Lærer i skolen.. 6 Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen Specialpædagogik Undervisning af tosprogede. Billedkunst Biologi Billedkunstmodul 1: Billedfaglige praksisformer.. 8 Billedkunstmodul 2: Visuelt kulturprojekt Billedkunstmodul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis under udarbejdelse Biologimodul 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde. 10 Biologimodul 2: Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse under udarbejdelse Biologimodul 3: Sundhed og fødevareproduktion biologi som laboratoriefag 12 Dansk klassetrin Danskmodul 1: Skriftssprogstilegnelse 15 Danskmodul 2: Sprog og genrer. 17 Danskmodul 3: Fiktive tekster.. 19 Danskmodul 4: Multimodale tekster 22 Dansk klassetrin Danskmodul 1: Literacy 24 Danskmodul 2: Faktiske tekster. 26 Danskmodul 3: Fiktive tekster.. 29 Danskmodul 4: Multimodale tekster Engelsk Engelskmodul 1: Sprog og sprogbrug. 34 Engelskmodul 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder 36 Engelskmodul 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisning under udarbejdelse 1

2 Fransk Franskmodul 1: Interkulturel kommunikation fransk. 38 Franskmodul 2: Interkulturel kommunikation fransk under udarbejdelse Franskmodul 3: Internationalisering i et fremmedsprogspædagogisk perspektiv/frankofoni under udarbejdelse Fysik Fysikmodul 1: Fysikkens og kemiens verden 40 Fysikmodul 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse under udarbejdelse Fysikmodul 3: Energiforsyning og stofkredsløb med et tværfagligt perspektiv under udarbejdelse Geografi Geografimodul 1: Geografi en verden i forandring Geografimodul 2: Geografi den nære omverden under udarbejdelse Geografimodul 3: Geografi aktuel geografi i en global verden under udarbejdelse Historie Historiemodul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Historiemodul 2: Historieundervisning, læring og verdens historie 48 Historiemodul 3: Historisk viden, metoder og fortællinger under udabejdelse Hjemkundskab Hjemkundskabsmodul 1: Sundhed, ernæring, måltider og hjemkundskabsdidaktik.. 48 Hjemkundskabsmodul 2: Forbrug, fødevarer, madkultur og hjemkundskabsdidaktik under udarbejdelse Hjemkundskabsmodul 3: Maddannelse under udarbejdelse Idræt Idrætsmodul 1: Idrætsfagets basis.. 51 Idrætsmodul 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning 52 Idrætsmodul 3: Idrættens kulturer og subkulturer under udarbejdelse Kristendomskundskab/religion Krist.doms/religionsmodul 1: Krist.doms/religionsmodul 2: Krist.doms/religionsmodul 3: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser. 55 Undervisningsemnet kristendom - under udarbejdelse Undervisning islam og andre religioner - under udarbejdelse Matematik klassetrin Matematikmodul 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser 57 Matematikmodul 2: Matematikundervisning og geometri

3 Matematikmodul 3: Matematikmodul 4: Matematisk modellering og stokastik - under udarbejdelse Matematikundervisning, differentiering og evaluering - under udarbejdelse Matematik klassetrin Matematikmodul 1: Matematiklæring, tal og algebra 63 Matematikmodul 2: Matematikundervisning og geometri.. 66 Matematikmodul 3: Matematikmodul 4: Evaluering og stokastik - under udarbejdelse Modellering og undervisningsdifferentiering - under udarbejdelse Musik Musikmodul 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring.. 68 Musikmodul 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik - under udarbejdelse Musikmodul 3: Musiklære og kreative processer - under udarbejdelse Natur- og teknik Natur- og teknikmodul 1: Natur/teknik i indskolingen under udarbejdelse Natur- og teknikmodul 2: Natur/teknik på mellemtrinnet 73 Natur- og teknikmodul 3: Eksemplarisk tema i natur/teknik.. 75 Samfundsfag Samfundsfagsmodul 1: Samfundsfagsmodul 2: Samfundsfagsmodul 3: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden 74 Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold i Danmark og i verden. 76 Undervisning i økonomiske og velfærdsmæssige problemstillinger i Danmark, EU og i verden 79 Tysk Tyskmodul 1: Interkulturel kommunikation tysk 82 Tyskmodul 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog Tyskmodul 3: Tyskundervisning i praksis under udarbejdelse Praktik Praktikmodul Praktikmodul Praktikmodul

4 Modultyper Overordnet set opereres der med to typer af moduler, modultype A der afsluttes med vurderingen gennemført / ikke gennemført, og modultype B der afsluttes med en internprøve og bedømmelsen bestået / ikke bestået. Det skal fremgå af modulbeskrivelsen, hvilken modultype der er tale om. Modultyper - gælder alle moduler: Modultype A: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evalueringsformer og krav til evaluering: Det er et krav, at der i alle moduler indgår formativ evaluering med feedback, så den enkelte studerende kan følge med i, i hvor høj grad han eller hun lever op til modulets kompetencemål. Der kan indgå en variation af evalueringsformer afstemt efter det konkrete modul og faglige indhold, det aftales og fastlægges på det enkelte hold. Uddybning af evalueringsformer og vurderingskriterier fremgår af modulbeskrivelse, studieplan og opgavebeskrivelser i tilknytning til den studerendes studier. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen, dvs. deltagelse i undervisning, forberedelse, oplæg, aflevering af studieprodukter, empiriske studier i praksis mm. redelig og rettidig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulets intention Modulet gennemføres via opfyldelse af deltagelsespligten Modultype B: Kriterier for modulprøven: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evalueringsformer og krav til evaluering: Det er et krav, at der i alle moduler, ud over den summative evaluering ved prøven, indgår formativ evaluering med feedback, så den enkelte studerende kan følge med i, i hvor høj grad han eller hun lever op til modulets kompetencemål. Prøven består af: Prøven har karakter af en summativ bedømmelse. Prøveform og vurderingskriterier fremgår af modulbeskrivelse og studieplan. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: 4

5 deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen, dvs. deltagelse i undervisning, forberedelse, oplæg, aflevering af studieprodukter, empiriske studier i praksis mm. redelig og rettidig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulets intention Modulet gennemføres ved bestået intern prøve: Bedømmelse bestået / ikke bestået Lærerens grundfaglighed Almen dannelse/klm Modul 2: Dannelse i den mangfoldige skole Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Modul 1: Dannelse i den mangfoldige skole Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse under Lærerens grundfaglighed med 10 ECTSpoint. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. Modulets relation til praksis: Drøftelser mellem underviser og det enkelte hold om ideen med og mulighederne i praksissamarbejde 5

6 danner grundlag for beslutninger om, hvordan praksissamarbejde skal udmøntes relateret til det konkrete undervisningsindhold og de konkrete videns- og færdighedsmål Der bliver således tale om didaktisk begrundede valg af varierede former for praktikrettet tænkning og samarbejde. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund forholdet mellem religion, kultur og politik evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisme og deres konsekvenser for skolens dagligdag kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen anvende forskellige typer af etisk argumentation håndtere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag gå i dialog med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning Studieaktivitetsmodellen angiver, hvordan den enkelte studerendes arbejdstid og studiemæssige aktiviteter overordnet set må forventes at fordele sig mellem de fire anførte kategorier. Kategori 1: Den lærerinitierede undervisning udgør ca. 70 timer af de samlede læringsaktiviteter og kan f.eks. indebære arbejdsformer som: oplæg og foredrag, holddrøftelser, gruppeaktiviteter med fælles opsamlinger. Kategori 2: Den lærerinitierede undervisning uden tilstedeværelse af lærer udgør ca. 25 timer af studieaktiviteterne og kan f.eks. udgøres af opgaveløsning i tilknytning til tekster, film og andet undervisningsmateriale, forberedelse af fremlæggelser for holdet, udarbejdelse af læselogs. Kategori 3: Initieret af studerende uden underviser udgør ca. 120 timer af arbejdet med studiet og består bl.a. af egne studier og forberedelse til lektionerne. Kategori 4: Initieret af studerende med tilstedeværelse af underviser udgør i alt ca.30 timer af studietilbuddet og kan f.eks. indebære fremlæggelser for holdet med respons, vejledning til egne 6

7 studier. Ideen med og forståelser af studieaktivitetsmodellen gøres til genstand for didaktiske drøftelser mellem den enkelte underviser og det enkelte hold. På det grundlag beslutter underviseren den konkrete fordeling af den studerendes forskellige studieaktiviteter, afstemt i forhold til modulets placering i uddannelsesforløbet og det konkrete undervisningsindhold. Der bliver således tale om didaktisk begrundede valg af varierede undervisnings- og studie- og arbejdsformer, der funktionelt og hensigtsmæssigt understøtter den studerendes deltagelse og studier af de forskellige videns- og færdighedsmål. Beslutningerne fremgår af det enkelte holds studieplaner. Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Underviser og det enkelte hold drøfter evalueringsdidaktik og -metodik. På det grundlag beslutter underviseren, hvordan modulet evalueres idet den valgte evalueringsform skal sikre en sammenhæng mellem løbende og afsluttende evaluering, mellem de konkrete videns- og færdighedsmål og evalueringsform, der funktionelt og hensigtsmæssigt understøtter den studerendes tilegnelse af undervisningsindholdet, og som angiver den studerendes læringsudbytte i forhold til de fastsatte kompetencemål mellem den valgte evalueringsform og den nationalt fastsatte prøveform Der bliver således tale om didaktisk begrundede valg af varierede evalueringsformer. Evalueringsformer: Beslutningerne fremgår af de konkrete studieplaner for det enkelte hold Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: Aftalte studieprodukter med holdet jf. studieordningens bestemmelser om deltagelsespligt. Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten. Pædagogik og lærerfaglighed Modul 1: Lærer i skolen Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Lærer i skolen Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til læreruddannelsens professionsperspektiv. I modulet arbejdes der med 7

8 skolens og lærerens opgaver i et dannelses- og samfundsperspektiv. Omdrejningspunktet i modulet er konkrete, lærerfaglige udfordringer og problemstillinger i skolen samt betingelser og muligheder for varetagelsen af skolens og lærerens opgaver med afsæt i juridiske, pædagogiske og sociologiske perspektiver. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Pædagogik og lærerfaglighed Almen dannelse/klm Bachelorprojektet Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af fagområdet lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på empiri og teori om skolens og lærerens opgaver. Empirien udgøres dels af nationale og internationale forskningsresultater og dels af de studerendes egne empiriske undersøgelser. Modulets teori hentes fra psykologi, pædagogik, didaktik, sociologi og filosofi. Modulets relation til praksis: Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet. De studerendes introduktion til og anvendelse af undersøgelsesmetoder er således bærende for studiet af modulets indhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Undervisningskendskab Elevens læring og udvikling Almen dannelse/klm Bachelorprojektet Kompetencemål, som indgår i modulet: Fra fagområdet Undervisningskendskab Elevens læring og udvikling Undervisningskendskab Undervisningskendskab Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet lede undervisning under hensyntagen til lærerens intentioner og den givne kontekst udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning 8

9 Almen dannelse: KLM Bachelorprojektet den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning Studieformer i modulet Modulet former sig som et undervisningsforløb, der inkluderer et projektforløb. De studerende arbejder i studiegrupper med et projekt, der indbefatter en undersøgelse af skole- og undervisningspraksis inden for et nærmere defineret undersøgelsesperspektiv. De studerende registrerer, samler og organiserer resultaterne af studie- og undersøgelsesaktiviteterne i deres e-portfolio og formidler løbende resultaterne af deres undersøgelser. Den samlede undersøgelse, herunder beskrivelse, analyse, fortolkning, vurdering og diskussion af projektets problemfelt, formidles i en projektrapport. Undervisningen og vejledning i modulets videns- og færdighedsområder udgør grundlaget for de studerendes gennemførelse af projektforløbet. I projektrapporten indgår blandt andet resultater af de studerendes empiriske undersøgelser, som analyseres i udvalgte og begrundede, faglige analyseperspektiver fra modulets kompetenceområder. De studerendes tidsforbrug til studieaktiviteterne (jf. studieaktivitetsmodellen) i modulet fordeler sig på følgende måde (vejledende): Studierum 1: 50 timer Studierum 2: 90 timer Studierum 3: 90 timer Studierum 4: 15 timer Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Evalueringsformer: Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: Modulet gennemføres ved intern prøve. Modul 3: Elevens læring og udvikling Modultype, sæt kryds: monofagligt specialiseringsmodul, dansk Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): specialisering, lokalt udarb.: x Specialisering: 9

10 Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling Kort beskrivelse af modulet: Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. Modulet indeholder følgende tre temaer Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulets relation til praksis: I modulet står iagttagelse, analyse og refleksion over skolens, lærernes og elevernes praksis centralt. De studerendes egne praksiserfaringer og observationer fra skolen inddrages i undervisningen. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan alene, og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge. 10

11 Vidensmål: Den studerende har viden om elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling herunder køn og motivation elevers læring om virksomme faktorer i læringsmiljøet klasse, lærings- og gruppeledelse pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring udviklingsstøttende relationer attribuering- herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning relevante forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater. Udformes lokalt: Færdighedsmål: Den studerende kan observere, støtte og udfordre elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevens trivsel og udvikling anvende og begrunde forskellige vejledningsformer facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater vedrørende undervisning og læring Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Undervisningen i Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber, hvor dialog, oplæg, øvelser og selvstændig fordybelse vægtes højt. De studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tid): Kategori 1: Ca. 60 arbejdstimer Kategori 2: Ca. 60 arbejdstimer Kategori 3: Ca. 75 arbejdstimer Kategori 4: Ca. 50 arbejdstimer Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evalueringen af modulet retter sig mod de 3 temaer: Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne. De studerendes viden og færdigheder inden for hvert tema er genstand for evaluering. Disse evalueringer skal antage forskellig karakter, f.eks. analyse af videooptagelser, skriftlig 5 siders 11

12 opgave, interviews, dialogisk fremlæggelse af teori og dilemmaer for holdet. Evalueringerne kan både være individuelle og i grupper. Det er holdets underviser, der definerer de 3 konkrete evalueringsformer, der er knyttet til de tre temaer. Som et minimum skal én af de tre evalueringer basere sig på de studerendes egen empiri indsamlet i skolen. Det empiriske materiale analyseres og diskuteres på grundlag af relevant psykologisk teori og formidles både skriftligt (i en 5 siders opgave) og mundtligt (oplæg for holdet). Evalueringerne kan ske i et samarbejde mellem flere hold. Modulet gennemføres som modultype: Modul 4: Specialpædagogik Modultype, sæt kryds: monofagligt specialiseringsmodul, dansk Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): specialisering, lokalt udarb.: x Specialisering: Specialpædagogik. Kort beskrivelse af modulet: Modulet Specialpædagogik anlægger som udgangspunkt et relations- og udviklingsperspektiv i forståelsen af barnet, dets tilhørsforhold og handlinger og forstår det enkelte barns vanskeligheder i den kontekst, disse opstår i. Modulet sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af elever i komplicerede læringssituationer under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og potentialer. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens 12

13 grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på teoretisk og empirisk baseret viden fra pædagogisk psykologi, socialpsykologi, specialpædagogik og fagdidaktik. Modulets relation til praksis: Centralt i modulet står den studerendes kompetencer til at identificere elever i komplicerede læringssituationer i undervisningen og tilrettelægge, gennemføre og evaluere en differentieret undervisning i relation til disse elever inden for klassens fællesskab. Modulet retter sig mod praksis dels gennem inddragelse af praksiseksempler i undervisningen, og dels gennem den studerendes konkrete iagttagelser, analyse og interventionsforslag i forhold til elever i komplicerede læringssituationer i skolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab Kompetenceområde 3: Specialpædagogik Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet (fra Specialpædagogik) internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau (fra Specialpædagogik) inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering (fra Elevens læring og udvikling) Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling lede så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med at den enkelte elevs udvikling understøttes 13

14 undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer (fra Undervisningskendskab) metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil (fra Specialpædagogik) metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner (fra Specialpædagogik) forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning (fra Specialpædagogik) samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører (fra Elevens læring og udvikling) kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde (fra Specialpædagogik) Udformes lokalt: differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever udarbejde elev- og handlingsplaner begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde der bygger på gensidig respekt og lydhørhed samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Indholdet i Specialpædagogik tilrettelægges og studeres i undervisnings- og arbejdsformer, der som overordnet mål har at fremme den studerendes aktive deltagelse i undervisningen og til at indgå i forpligtende samarbejdsrelationer. Dele af undervisningen i modulet foregår i proces- og caseorienterede forløb, hvor den studerendes egen praksis i lærings-, relations- og samarbejdsprocesser gøres til genstand for analyse og evaluering. Der er mødepligt til den del af undervisningen, der er organiseret i proces- og caseorienterede forløb og de afsluttende evalueringssamtaler; jf. modulets studieplaner. Modulets øvrige studieaktiviteter er omfattet af deltagelsespligt, som opfyldes ved udarbejdelse af et refleksivt notat på 3-5 sider, der indgår i de afsluttende evalueringssamtaler. De studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tid): Kategori 1: Ca. 80 arbejdstimer Kategori 2: Ca. 80 arbejdstimer Kategori 3: Ca. 65 arbejdstimer Kategori 4: Ca. 20 arbejdstimer Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evaluering finder sted som en formativ evaluering i grupper. 14

15 Evalueringen er organiseret som strukturerede samtaler, hvor der indgår tre trin: 1. Analyse af eget indsamlet casemateriale og forslag til intervention 2. Feedback og feedforward fra en gruppe af medstuderende 3. Feedback og evaluering på 1 og 2 fra underviserne Modulet gennemføres som modultype: Modul 5: Undervisning af tosprogede - under udarbejdelse. Modul 6: Undervisningskendskab Modultype, sæt kryds: monofagligt specialiseringsmodul, dansk Basis, nationalt udarb.: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): specialisering, lokalt udarb.: Specialisering: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen / Undervisningskendskab Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Modulet har fokus på didaktisk analyse, refleksion og handlen samt udvikling af undervisning. Modulet indeholder følgende fire temaer: Planlægning af undervisning Organisering og arbejdsformer Evaluering Entreprenørskab og dannelse Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: 15

16 Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisningens tilrettelæggelse, elevernes dannelse og læreren som reflekterende didaktiker. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulets relation til praksis: Modulet forudsætter tæt sammenhæng med praksis, idet det inddragede undervisningsforløb skal være gennemført i praksis, og de efterfølgende refleksioner knytter an til såvel praksis som teori. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner undervisningsdifferentiering undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedback-processer kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer 16

17 relevante forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater Udformes lokalt: samt styrker deres lyst til at lære og motivation for at handle kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater vedrørende undervisning og læring Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Undervisningen i Lærerens tilrettelæggelse af undervisning foregår i såvel underviser- som studenter-initierede læringsfællesskaber, hvor både dialog, oplæg, øvelser og selvstændig fordybelse vægtes højt. I relation til studieaktivitetsmodellen fordeler de studerendes læringsaktiviteter sig således: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 80 timer Kategori 3: 105 timer Kategori 4: 10 timer Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evalueringen gennemføres på baggrund af et begrundet og gennemført undervisningsforløb, som gøres til genstand for analyse og udvikling i en skriftlig opgave på max 15 sider, der afspejler, at fagområdet betragtes som synteseskabende. Undervisningsforløbet, de tilknyttede analyser og udviklingsperspektiver fremlægges for holdet og udgør sammen med personlige lærerfaglige refleksioner evalueringsgrundlaget. Modulet gennemføres som modultype: Billedkunst Modul 1: Billedfaglige praksisformer Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 17

18 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Billedfaglige praksisformer Kort beskrivelse af modulet: Det centrale indhold i dette modul er: visuel produktion, billedsamtale og visuel kommunikation, æstetik, sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse. Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedpræsentationer og billedkundskab, som afspejler den visuelle kultur. Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i analoge og digitale billeder. Undervisningen indbefatter viden om billedsproglig bevidsthed og elevers billedsproglige udvikling. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Billedkunst Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på forskningsbaseret teori om Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Æstetik, æstetisk læring og kreativitet Nyeste forskningsbaseret viden om billedfaget og fagdidaktik samt på viden om Kunstneriske arbejdsmetoder Billedfagets historie. Modulets relation til praksis: Den studerende forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: 18

19 Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til vidensudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer (1) begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer (2) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser (4). Vidensmål: Den studerende har viden om varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle læringsog fagkulturer (1) analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder (1) visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser (2) visuel og æstetisk læring (2) visuel kultur (2) centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning (4) fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner (4) fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv (4) Færdighedsmål: Den studerende kan anvende analoge og digitale billeder og visualieringer inden for et bredt repertorie af billed- og udtryksformer (1) analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelsesog produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen (1) analysere forskellige analoge og digitale billedmedier (2) analysere forskellige analoge og digitale billedmedier (2) anvende forskellige strategier til at undersøge visuelt (2) begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning (4) analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv (4) analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger (4) Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformer fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen (se almen studieordning) som følger: Kategori 1: 60 arbejdstimer Kategori 2: 75 arbejdstimer Kategori 3: 70 arbejdstimer Kategori 4: 40 arbejdstimer Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål. Nærmere vurderingskriterier fremgår endvidere af studieplanen Evalueringsformer Evalueringsformer fremgår af studieplanen og opgavebeskrivelser i tilknytning til den studerendes 19

20 studier. Der skal udarbejdes en portfolio med bl.a. billeddokumentation og refleksioner. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: Den/de studerende udformer et antal projekter i form af en visuel produktion samt et kort skriftligt oplæg som rummer faglige og fagdidaktiske refleksioner. De studerende fremlægger projektet og åbner for en dialog med en responsgruppe. Evalueringen kan gennemføres individuelt eller i gruppe. Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten. Modul 2: Visuelt kulturprojekt Modul 2: Visuelt kulturprojekt Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Visuelt kulturprojekt Kort beskrivelse af modulet: Det centrale indhold i modulet er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation. Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kultur nationalt og internationalt. Undervisningen er baseret på et samspil mellem praksis og teori og indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Billedkunst Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på forskningsbaseret viden om Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Innovation og entreprenørskab It og medier i læreprocesser 20

21 Modulets relation til praksis: Den studerende forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer (2) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer (3) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle positioner (4). Vidensmål: Den studerende har viden om visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser (2) synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk (2) analoge og digitale visualiseringsformers betydning i innovative processer (3) sociale mediers visuelle læringspotentialer (3) forholdet mellem egne analoge og digitale æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer og didaktisk praksis (3) centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning (4) videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder (4) Færdighedsmål: Den studerende kan analysere forskellige analoge og digitale billedmedier (2) anvende konkrete visualiseringsformer til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser (3) anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer (3) anvende sociale medier i visuelle udvekslingsog samarbejdsprocesser (3) analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på undervisning i folkeskolen (3) begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning (4) analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer (4) Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Arbejdsformer fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen (se almen studieordning) som følger: 21

22 Kategori 1: 55 arbejdstimer Kategori 2: 75 arbejdstimer Kategori 3: 70 arbejdstimer Kategori 4: 45 arbejdstimer Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål. Evalueringsformer intern prøve I forbindelse med evalueringen udformer den/de studerende et undervisningsforløb omhandlende billedafkodning, der indgår som undervisningsmateriale på holdet og et projekt i form af en visuel produktion samt et kort skriftligt oplæg som rummer faglige og fagdidaktiske refleksioner. De studerende fremlægger projekterne og åbner for en dialog med en responsgruppe. Vurderingen foretages internt af en gruppe medstuderende (3-4) i samarbejde med faglæreren. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: Deltagelsespligten opfyldes gennem deltagelse og gennemførelse af de aftalte projekter, herunder aflevering af de skriftlige oplæg og projektfremlæggelser. Samt redelig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulets intention. Modulet gennemføres ved bestået intern prøve. Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS specialisering, lokalt udarb.: x Specialisering: Modulbetegnelse (navn): Billedkunstfagets tilknytning til praksis Kort beskrivelse af modulet: Det centrale indhold i modulet er at udvælge, begrunde og evaluere mål i faget og tilrettelægge undervisning i billedkunst under hensyntagen til centrale bestemmelser om faget i skolen og i forhold til elever på forskellige klassetrin og med forskellige forudsætninger. Der arbejdes undersøgende med billedfaglige arbejdsformer og innovative processer udtrykt gennem analoge og digitale billeder i en reflekterende og eksperimenterende proces i forhold til fagdidaktisk begrundet indhold. 22

23 Den studerende udvikler kompetencer til at anvende billedsproget gennem brug af faglig og fagdidaktisk teori og gennem arbejde med varierede praksisformer, materialer og metoder inden for analoge og digitale billedformer. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Billedkunst -10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget Billedkunst med tilknytning til praktik Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på praksisviden og forskningsbaseret teori - om visuel kommunikation og kommunikationsteori - visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi - kunstneriske arbejdsmetoders potentiale som redskab for erkendelse og udvikling af egne og elevers innovative kompetencer Modulets relation til praksis: Planlægge, gennemføre og evaluere undersøgende og eksperimenterende processer såvel fagligt som tværfagligt ved at anvende skolefagets hovedområder og fagdidaktik i en begrundet og reflekteret undervisning i billedkunst på forskellige klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 2. Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Billedfaglige og didaktiske kompetencer Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer. begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle eleveres kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer. Vidensmål: Den studerende har viden om analoge og digitale visualiseringsformers betydning i kommunikative og innovative processer. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende konkrete visualiseringsformer til at kommunikere og /eller igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser 23

24 kunstneriske metoders funktioner i kommunikative og innovative processer undersøgende og eksperimenterende arbejdsmetoder sociale mediers visuelle læringspotentialer anvende kunstneriske metoder i kommunikation og facilitering af innovative processer gennemføre undersøgende og eksperimenterende processer såvel fagligt som tværfagligt anvende sociale medier i visuelle udvekslingsog samarbejdsprocesser Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Modulet tager udgangspunkt i varierede arbejdsformer såsom - holdundervisning - studiegruppearbejde med og uden sparring fra underviser - fremlæggelse af studiegruppearbejde - selvstændige studier I relation til studieaktivitetsmodellen fordeler de studerendes læringsaktiviteter sig således (vejledende): Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 80 timer Kategori 3: 105 timer Kategori 4: 10 timer Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Gennem studieforløbet udarbejder den studerende i samarbejde med andre 3 projekter, hvoraf det sidste ligger ved afslutningen af forløbet. Projekterne skal afspejle kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i billedkunst. I projektet indgår en udstilling, som indeholder eksempler på billedfremstilling. Projektet skal indeholde overvejelser over fagets ckf er i folkeskolen. I forbindelse med projektet udarbejder den studerende et kort skriftligt oplæg som tager udgangspunkt i en lærerfaglig problemstilling. Formidlingen af projektet rammesættes efter aftale på holdet. Den studerende skal deltage i gennemførelse af de tre projekter. Modulet gennemføres som modultype: Modultype A: Evalueringsformer: 24

25 Uddybning af evalueringsformer og vurderingskriterier fremgår af studieplan og opgavebeskrivelser i tilknytning til den studerendes studier, herunder studieprodukter. Biologi Modul 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde Kort beskrivelse af modulet: Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler, som belyser menneskets anvendelse af naturen. I modulet fokuseres der på: de levende organismers systematiske tilhørsforhold samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer væsentlige stofkredsløb og energistrømme organismers tilpasninger natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter. Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulsprog: Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Biologi 10 ECTS-point Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulets vidensgrundlag: Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende praktiske arbejde. Modulets relation til praksis: 25