KANDIDATUDDANNELSEN. Undervisers navn: Eksaminators navn (hvis du kender det): Har du/i fået dispensation? Ja Nej. Studienr: Navn : Mobil: Mail:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KANDIDATUDDANNELSEN. Undervisers navn: Eksaminators navn (hvis du kender det): Har du/i fået dispensation? Ja Nej. Studienr: Navn : Mobil: Mail:"

Transkript

1 Eksamensforside til KANDIDATUDDANNELSEN i: (fx Antropologi) Prøvens navn (iht. Studieordningen): (fx valgfag) Hvis der er udbudt en kursustitel : (fx urbanisering) Eksamensform (hvis der er valgmulighed): (fx skriftlig) ECTS: Antal anslag: (En normalside svarer til 2400 enheder inkl. mellemrum) Undervisers navn: Eksaminators navn (hvis du kender det): Har du/i fået dispensation? Ja Nej Afleveringsdato Afleveres af: Studienr: Navn : Mobil: Mail: Studienr: Navn : Mobil: Mail: Studienr: Navn : Mobil: Mail: Studienr: Navn : Mobil: Mail: Studienr: Navn : Mobil: Mail: Jeg/vi bekræfter med min/vores underskrift, at opgaven er skrevet af mig/os alene. Jeg/vi har muligvis fået inspiration ved at diskutere opgaven med andre, men der er ikke kopieret fra eget eller andres arbejde uden at det er angivet. Det bekræftes endvidere, at alle anvendte kilder i denne opgave, herunder Internet-kilder, er angivet på følgende måde: direkte citater er markeret som citater og kilden til hvert citat er angivet hvor opgavens tekst udgør opsummering eller parafrasering af andres arbejde, er reference til dette arbejde tydeligt angivet kildeangivelser er markeret på det sted i teksten, hvor materialet er brugt, enten ved at referencen er skrevet ind i teksten eller ved en fodnote. Kilden indgår også i opgavens litteraturliste. Underskrift(er) Opgave + forside skal være hæftet sammen øverst i venstre hjørne.

2 Kommunikation på Internettet Efterår 2012 Krigsførelse v2.0 - Når konflikter og krige udkæmpes via web 2.0 Skrevet af: Michael Christensen

3 Kommunikation på Internettet Krigsførelse v2.0 - Når konflikter og krige udkæmpes via web 2.0 Eksamensopgave Afleveret d. 20. december 2012 Vejleder: Anders Hjortskov Larsen Udformet på: 7. semester Informationsvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet Udformet af: Michael Christensen Samlet omfang for opgaven er 30 sider og det totale anslag er tegn som er lig 14,89 normal sider Side ii af iii

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Empiri og videnskabelighed Etik Opgavens struktur Grundlæggende teori Differentiering af medier Kommunikationsmønstre Hoem Analyse og diskussion IDF s tilstedeværelse på Twitter Israel Defense Forces brug af Twitter - set fra Baym s perspektiv Kommunikationsmønstre på Twitter Konklusion Litteraturliste Side iii af iii

5 1.0 Indledning Konflikt og krig er ord, der ofte følger med, når der er nyhedsdækning fra Mellemøsten. Men da Israel og Hamas i november 2012 var på randen af fuldbyrdes krig, var der sket noget nyt i måden hvorpå de to fjender bekrigede hinanden. Ekstra Bladet skriver f.eks. således: Krigshandlingerne mellem Israel og Palæstina bliver langt fra kun ført med missil-, bombe og raketangreb. 1 Danmarks Radio følger trop og uddyber: Konflikten [ ] er rykket på nettet. Mere præcist til det sociale netværk Twitter. Alle kan nemlig følge konflikten live på det sociale medie [ ]. 2 Berlingske understreger, at der er sket noget nyt i måden hvorpå information om krigshandlinger spredes: Det traditionelle valg havde været en pressekonference, men israelerne har taget nye midler i brug [ ]. 3 Konflikten - der eskalerede d. 14. november 2012 med drabet på Hamas militærchef, og fik sin foreløbige pause ved våbenhvilen d. 22. november 2012 blev fra Israelsk side kaldt for Operation Pillar of Defense. 4 En af hjørnestene i Operation Pillar of Defense, er brugen af de sociale medier til at sprede og uddybe information om konflikten. Reuters skriver bl.a.: 5 Som billedet på denne opgaves forside antyder, skyldes denne brug af de sociale medier, at man fra Israelsk side ikke mener, at de traditionelle medier har været gode nok til at vise et sandfærdigt billede af Israels rolle i den urohærgede provins, og dermed indirekte skabt et negativt syn på Israel. 6 Som en konsekvens her på, har Israels væbnede styrker (Israel Defense Forces) satset massivt på selv at være nyhedsformidler via bl.a. Twitter. Denne strategiske brug af sociale medier i forbindelse med en væbnet konflikt er helt ny, og har ført til denne opgaves titel: Krigsførelse v2.0 Når konflikter og krige udkæmpes via web EB.dk 2 DR.dk 3 B.dk 4 IDFblog.com 5 Reuters.com 6 Ibid. Side 1 af 27

6 1.1 Problemformulering Denne opgave, vil udmønte sig i en besvarelse af følgende problemformulering: Hvorledes gjorde Israel Defense Forces (herefter IDF) brug af online kommunikation, i kampen mod Hamas, under Operation Pillar of Defense? For at besvarer denne problemformulering, vil jeg redegøre for IDF s tilstedeværelse på de sociale medier, nærmere bestemt Twitter. Desuden vil jeg gøre brug af såvel Baym s som Hoem s teori om internettet som kommunikationsmiddel, til at analysere og diskutere IDF s brug af Twitter, under Operation Pillar of Defense Afgrænsning Denne opgave vil ikke forholde sig til det indholdsmæssige aspekt af IDF s kommunikation, ej heller tage stilling til konflikten i Mellemøsten, og altså dermed heller ikke tage stilling til evt. problemstillinger angående propaganda, fejlinformation, intelligence/counterintelligence og dets lige. Side 2 af 27

7 2.0 Metode Dette afsnit har til formål at komme med en kort beskrivelse af de metodiske overvejelser der er gået forud for opgaven, startende med en beskrivelse af det empiriske materiale og videnskabeligheden i opgaven. 2.1 Empiri og videnskabelighed Denne opgaves empiri, består primært af IDF s tweets fra samt tilhørende reply, retweets, quotes etc. - disse vil indgå i opgaven som screenshots. Ifølge Kirk & Miller er det enhver videnskabelig undersøgelses pligt, at sørge for en vis grad af objektivitet. 7 I et forsøg på at honorere dette, vil jeg igennem opgaven, jf. afsnittet om afgrænsninger 8, ikke forholde mig personligt til konflikterne i Mellemøsten idet jeg allerede forud for denne opgave har en vis forudindtagethed. Personligt har jeg heller ikke forsøgt at påvirke debatten på de sociale medier, men i stedet forsøgt en fluen på væggen tilgang. Dog med den viden, at jeg ved at på Twitter, og med min rolle som aktiv bruger af Twitter, alligevel påvirker det/den observerede, om end i et meget lille omfang Etik Denne opgave omhandler ikke de forskellige holdninger der måtte være til konflikten i Mellemøsten, men derimod brugen af de sociale medier under konflikten. Alligevel har jeg gjort mig en række etiske overvejelser angående brugen af screenshots fra Twitter. Jeg anser Twitter, såvel som andre lignende medier, for at være et sted der er tilgængelig for den brede offentlighed. Derfor anser jeg også de ytringer der er givet på Twitter som værende afgivet i et offentligt tilgængeligt forum, hvormed ytringerne derfor uden problemer kan anvendes til andre formål, uden den oprindelige brugeres samtykke. Men af hensyn til de mange, ofte følelsesladet debatter om konflikterne i Mellemøsten, har jeg valgt at anonymisere alle tweets der måtte være i denne opgave undtagelsen herpå er dog de tweets der er skrevet fra offentlige personer/myndigheder, såsom IDF. 7 Kirk & Miller (1988), s Se side 2 Side 3 af 27

8 2.2 Opgavens struktur Denne opgave vil tage udgangspunkt i en klassisk opbygning, idet jeg først vil præsenterer en redegørelse for den grundlæggende teori, herunder Baym s beskrivelse af de digitale medier, samt Hoem s beskrivelse af kommunikationsmønstrene på de digitale medier. Herefter vil opgaven give en redegørelse for, hvordan IDF har anvendt Twitter op til Operation Pillar of Defense, for dernæst at dreje over i en analyse og diskussion af, hvordan IDF har gjort brug af Twitter, set ud fra teorien. Til sidst vil opgaven udmønte sig i en konklusion, idet den ovenstående problemformulering ønskes besvaret, herunder vil jeg desuden perspektivere opgaven, idet jeg vil pege på nogle aspekter af Krigsførelse v2.0 som med andre teorier som analysegrundlag også kunne være interessant at kigge på. Side 4 af 27

9 3.0 Grundlæggende teori I dette afsnit, vil jeg redegøre for den teori, der senere i opgaven, vil blive anvendt til at analysere og diskuterer IDF s brug af sociale medier. Jeg starter ud med en redegørelse af Nancy Baym s syv nøgle koncepter, der kan være med til at give en forståelse for forskellene imellem forskellige medier. 3.1 Differentiering af medier I sit bog Personal Connections in The Digital Age fra 2010, beskriver amerikaneren Nancy Baym, hvordan de digitale medier har forandret måden, hvorpå vi anvender og påvirkes af medierne. For at kunne adskille de forskellige medier fra hinanden, udvikler hun syv nøgle koncepter; interactivity, temporal structure, social cues, storage, replicability, reach og mobility. 9 Interactivity/interaktivitet beskriver Baym som værende opdelt i tre former: Social interaktivitet - et mediets mulighed for at mediere social interaktion imellem grupper eller individer. Teknisk interaktivitet et medies muligheder for at lade brugeren manipulerer med en maskine, igennem dets interface. Tekstuel interaktivitet den kreative og fortolkende interaktion imellem brugere og tekster. 10 Temporal structure/tidslig struktur definerer om kommunikation foregår synkront eller asynkront. Ved synkront kommunikation menes der kommunikation som foregår i nuet, det være sig en samtale mellem to eller flere personer, telefonopkald, IM etc. Ved asynkront menes der dermed kommunikation der ikke foregå i nuet, men hvor der er forsinkelse imellem udvekslingen af beskeder, så som ved , sms, forumbeskeder etc. Baym påpeger dog, at der ikke altid er nogen fast opdeling i, hvilke forskellige kommunikationsformer der hører ind under hvilken kategori. F.eks kan teknologiske begrænsning ved telefonopkald over satellit i mere eller mindre grad gøre opkaldet asynkront, mens s f.eks. også kan være synkront ved hurtige beskeder mellem to afsendere Baym (2010), s Ibid., s Ibid., s. 7-8 Side 5 af 27

10 Social cues dækker over de kommunikationsformer, som ikke direkte er en del af selve kommunikationen det være sig kropssprog, ansigtsudtryk, tonefald etc., men som er yderst vigtige for forståelsen/fortolkningen af kommunikationen. 12 Storage og replicability/opbevaring og genskabelse er to sider af samme sag, nemlig muligheden for at gemme kommunikation, og genskabe/genudsende den på et senere tidspunkt, på et andet medie etc. 13 Reach/dækning dækker over hvilken rækkevide og hvor hurtigt kommunikation kan foregå via et medie. 14 Mobility/mobilitet beskriver i hvilken grad kommunikation kan modtages og afsendes i forhold til brugerens fysiske placering i tid og rum. 15 De syv nøgle koncepter, vil senere blive anvendt til at karakterisere, hvordan IDF har anvendt Twitter. I sammenhæng hermed, vil jeg i det nedenstående beskrive Hoem s udvidelse af konceptet kommunikationsmønstre. 3.2 Kommunikationsmønstre Hoem Normanden Jon Hoem beskriver i artiklen Openness in communication fra 2006, hvordan kommunikationssystemer i varierende grad kan inviterer til brugen- og produktionen af kommunikation, både som enkelt individer og som organisationer. For at kunne analysere hvordan forskellige kommunikationssystemer invitere til dette, er det ifølge Hoem vigtigt med en række analytiske begreber/klassifikationer til at beskrive, hvad der er på færde i hvert enkelt kommunikationssystem. Om disse klassifikationer skriver han: 12 Ibid., s Ibid., s Ibid. 15 Ibid., s. 11 Side 6 af 27

11 16 I artiklen beskriver Hoem således også, hvordan internettet som medie, eller kommunikationssystem om man vil, har forandret de traditionelle kommunikationsmønstre der eksisterede før internettets udbredelse. For at kunne beskrive hvordan brugeren af de digitale medier både kan være forbruger og producent af information, udvikler Hoem selv det vokabularium som han efterlyser i artiklens begyndelse. Dette vokabularium, tager udgangspunkt i de analytiske redskaber, der eksisterede i tiden før internettet. Den gang kunne man, ifølge Hoem, med fordel gøre brug af Bordewijk og van Kaam s matrice, der blev brugt til at analysere kommunikationsmønstrene i medierne. Bordewijk og van Kaam s matrice tager udgangspunkt i to centrale spørgsmål: Is the transmitted information owned by an information service providing centre or an individual information service consumer? Is the transmission and use of the information controlled by an information service providing centre or an individual information service consumer? 17 På baggrund af disse spørgsmål, opstår nedenstående matrice, der præsenterer fire ideal information-patterns Hoem (2006) 17 Ibid. 18 Ibid. Hoem påpeger, at disse mønstre er ideelle i den forstand, at de er ment som et analytisk værktøj, og altså ikke som nogen absolutte konstanter. Hoem skriver videre, at ingen medier i virkeligheden udelukkende kan tilskrives én af disse mønstre, men at de ofte placerer sig midt i mellem mønstrene. Mønstrene fra denne matrice, vil ikke blive beskrevet i denne opgave. Side 7 af 27

12 Bordewijk og van Kamm s matrice Hoem forklarer, at Bordewijk og van Kaam s begreber information service centre og information service consumer, har samme betydning som de mere anvendte begreber; afsender og modtager. Matricen er som nævnt udviklet før internettets tid, og har derfor et kraftigt fokus på datidens store kommunikationssystemer; telekommunikation og broadcasting. Ifølge Hoem, kan denne matrice ikke anvendes i vore dage, eftersom den ikke tager højde for den enkelte brugeres mulighed for at producerer information via de digitale medier. 19 For at inkorporer de muligheder som de digitale medier skaber, udvider Hoem derfor matricen til også at indeholde: [ ] information produced by users as a collective and distribution controlled by users as a collective. 20 Hoem s nye, udvidede matrice ser således ud: 19 Hoem (2006) 20 Ibid. Side 8 af 27

13 Hoem s matrice Hoem beskriver, at hans forståelse af ordet distribution omfavner mere end blot evnen til at kontrollere en given infrastruktur. For Hoem omhandler distribution også enkelte brugeres mulighed for at bestemme hvornår og hvordan indhold skal redigeres, genbruges eller i det hele taget forbruges. Ligeledes skriver Hoem, at ordet kollektiv ikke kun skal forstås som værende individer organiseret i definerbare grupper. I stedet skal kollektiv også beskrive det fænomen, at digitale medier ofte inviterer individer, til at skabe netværkskollektiver, der som ofte er meget løst organiseret. 21 Hoem s matrice skaber altså ni kategoriseringer/kommunikationsmønstre, der kan bruges til at analyserer det nye forhold mellem afsender og modtager, som de digitale medier har skabt. Disse ni kommunikationsmønstre er: Transmission, Registration, Commenting, Consultation, Dialogue, Collaboration, Syndication, Sharing og Emergence. Transmission opstår når både produktionen og distributionen af kommunikation kontrolleres af et centraliseret informations center/organisation. Ved transmission flyder kommunikationen altså som énvejs-kommunikation, fra én stor organisation til brugerne, uden at brugerne har nogen indflydelse på kommunikationen. Dette kommunikationsmønster, kaldes ofte en-til-mange kommunikation og dækker bl.a. over de 21 Ibid. Side 9 af 27

14 klassiske massemedier som radio og TV, hvor organisationen bagved har fuld kontrol over hvilken information der sendes, hvornår den sendes og hvordan den sendes. Et vigtigt aspekt af transmission, er at brugeren ikke har nogen direkte muligheder for at give feedback på kommunikationen. På de digitale medier, genkendes transmission oftest igennem streamingtjenester, hvor brugeren til en vis grad kan vælge iblandt det information, som organisationen stiller til rådighed, på et givent tidspunkt/tidsperiode, med en given teknologi etc. 22 Registration/registrering er et mønster der opstår, når information produceres af den enkelte bruger, for derefter at blive indsamlet og gemt af en organisation. Den producerede information kan både skabes bevidst og ubevidst af brugeren. Den bevidste produktion kan opstå som følge af besvarelse af spørgeskemaer, deltagelse i konkurrencer, etc. Ved den bevidste informationsskabelse, har organisationen skabt et bestemt interface til indsamling af informationen, og kontrollere dermed hvilken mulighed brugeren har for at skabe informationen et eksempel herpå er såkaldte polls på hjemmesider, hvor brugere kun har mulighed for at stemme på nogle prædefinerede parametre og altså ikke kan oprette sine egne. Den indsamlede information er efter indsamlingen fuldstændigt i organisationens magt, og det er sjældent at brugeren får at vide præcist hvad informationerne bliver brugt til. Den ubevidste skabelse af information kan ske ved hjælp af diverse overvågningssystemer, der overvåger brugerens adfærd. Et eksempel på dette, er mange hjemmesiders brug af cookies, der automatisk kan indsamle information om brugeren. Ligesom med den bevidste informationsskabelse, har brugeren ingen, eller svært tilgængeligt, mulighed for at genskabe kontrol over det indsamlede information, ligesom det er notorisk svært at få oplyst præcist hvilken information der indsamles, og hvad den bruges til. 23 Commenting/kommentering opstår når en organisation producerer noget information, som brugerne efterfølgende kan tilføje yderligere information til. I modsætning til registrering, sættes den information, som brugerne tilføjer til det oprindelige, til offentligt skue, så alle andre brugere også kan se dette. Organisationen indsamler dog stadig alt informationen og kontrollere hele distributionen af den det er således ikke givet, at den information en bruger har skabt, efterfølgende kan redigeres eller slettes af selv samme bruger. Ved ren 22 Ibid. 23 Ibid. Side 10 af 27

15 kommentering, bliver det information brugeren skaber, altid stillet til offentlig rådighed, men oftest vil der være en form for censur, idet der tit er en lang række regler for sprogbrug, indhold, o.a. der skal overholdes. På de digitale medier ses kommentering oftest som en kommenteringsfunktion til blogs, nyheder, diskussionsfora o.a. 24 Consultation/konsultation kaldes det når information produceres og ejes af en organisation, men hvor brugerne kan kontrollere, hvilken information der modtages hvornår. Kommunikation i denne form, er altid asynkron, eftersom den information som brugerne kan vælge imellem allerede er produceret. Kommunikation der følger dette mønster, er ofte en-tilen eller mange-til-en og genkendes på de digitale medier som hjemmesider, FTP-servere etc. hvor brugeren f.eks. selv kan bestemme hvilken hjemmeside der skal besøges hvornår. 25 Dialogue/dialog opstår når brugerne har mulighed for at deltage i både produktionen og distributionen af information. Hvilken information der udveksles, hvornår og hvordan kontrolleres fuldstændigt af de involverede brugere. Normalet bliver informationen ikke gemt, men det står den enkelte brugere frit for at gøre det. Eftersom dialog kræver deltagelse af mere end én bruger, kan informationen ikke kontrolleres af én enkelt bruger. Dialog faciliteres oftest igennem et medie der ejes af en organisation. Men fordi organisationen ikke blander sig i produktionen eller distributionen af den konkrete information, anses organisationens rolle blot at være en teknisk leverandør. dialog kaldes ofte en-til-en eller mange-til-mange kommunikation, og kan genkendes via de digitale medier i form af , sms, chatforums etc. 26 Collarboration/samarbejde er når information produceres af et antal individuelle brugere der er organiseret som et kollektiv, og hvor distributionen af informationen kontrolleres af hver enkelt bruger. Et kommunikationssystem der følger samarbejde, tillader brugerne at bruge og ændre indhold uden samtykke fra andre brugere. Som med dialog, vil informationen oftest være gemt ved en organisation, der stiller det tekniske udstyr til rådighed, men derud over ikke udøver nogen magt over kommunikationen. For at få samarbejdet til at fungere i praksis, er der behov for en stor grad af dialog, for at en bruger ikke ændre eller sletter information 24 Ibid. 25 Ibid. 26 Ibid. Side 11 af 27

16 som en anden bruger skulle bruge. I nutidens digitale medier findes den rendyrkede samarbejde ikke, idet der bl.a. er behov for forskellige bruger rettigheder såsom administrator, redaktør etc. Det tætteste man kommer på rendyrket samarbejde er services såsom wikipedia. 27 Syndication/syndikering opstår når information produceres af en organisation, men hvor brugerne har mulighed for at overtage kontrollen med informationen og genbruge den til andre formål. Syndikering er et velkendt fænomen i de traditionelle massemedier, idet de ofte tilkøber sig f.eks. nyhedshistorier, opinionsmålinger og lignende fra andre firmaer, og anvender disse i deres egne udsendelser. I de digitale medier kendes syndikering fra bl.a. XML og RSS-readers. 28 Sharing/deling er meget lig syndikering, dog med en vigtig forskel; ved deling er information oprindeligt produceret af en bruger. Denne information kan så distribueres og genbruges af andre brugere. Deling adskiller sig tillige fra samarbejde, idet der ved deling udelukkende er tale om individuelle brugere og ikke noget kollektiv. Deling ses bl.a. i form af blogs, der indhenter information og citater fra andre blogs. 29 Emergence opstår når produktion og distribution af information sker i en kollektiv proces. Her har hverken nogen organisation eller individuelle brugere, kontrol over måden hvorpå information produceres eller distribueres. Om emergence skriver Hoem: 30 Hoem s ni kommunikationsmønstre vil senere blive anvendt til at karakterisere, analysere og diskutere IDF s brug af de sociale medier. 27 Ibid. 28 Ibid. 29 Ibid. 30 Ibid. Side 12 af 27

17 4.0 Analyse og diskussion I dette afsnit vil jeg først og fremmest redegøre for IDF s brug af det sociale medie Twitter. Herefter vil jeg, ud fra de ovenstående teorier, analysere og diskutere, hvordan IDF s brug af Twitter adskiller sig fra den traditionelle brug af massemedier. 4.1 IDF s tilstedeværelse på Twitter IDF s internationale og aktive tilstedeværelse på Twitter, startede d. 23. september 2012, idet det nedenstående tweet blev sendt fra (IDF har som organisation været aktiv på Twitter langt tidligere, men kun i form af en bruger henvendt til de hebræisk-læsende). Som sådan er dette, og IDF s efterfølgende tweets, ikke særligt interessant, idet de kun fungerer som en lovprisning/oplysning af og om det Israelske Forsvar. Til gengæld sker der noget interessant d. 1. oktober 2012, da IDF udsender følgende tweet: Her er det første gang, at IDF bruger Twitter aktivt som en form for pressemeddelelse. Oplysninger om denne slags angreb er noget der normalt, i hvert fald i Danmark, vil formidles igennem nyhedsudsendelser på radio/tv og en officiel udtalelse til en hjemmeside. Men med dette tweet, markere IDF en ny måde for en offentlig instans at komme ud med et budskab Side 13 af 27

18 en ny måde, der passer godt overens med Kwak et al. (2010): What is Twitter, a Social Network or a News Media? hvor de blandt andet undersøger Twitter som et nyhedsmedie: Normalet vil et enligt raketangreb i den, i forvejen urohærgede provins, som ovenstående tweet beskriver, ikke nå nyhedsdækningen i Danmark. Samtidigt viser dette tweet også, at IDF på dette tidspunkt henvender sig mest til et publikum med god viden om Israel, idet de beder folk om at retweete for at vise hvordan den jødiske helligdag Sukkot fejres i Israel. Men allerede omkring d. 8. oktober 2012 ser det ud til at denne taktik, ændres idet IDF udsender følgende række af tweets 32 : Kwak et al (2010), s Den kronologiske rækkefølge er startende i bunden. Side 14 af 27

19 Disse tweets viser, hvordan IDF forsøger at give en livedækning af begivenhederne, både angreb imod Israel og angreb begået af Israel. De viser også, at IDF forsøger at sprede deres dækning ud til langt flere personer end lige dem der har et indgående kendskab til Israel. Således tillige til to andre IDF brugere der tweeter til henholdsvis fransktalende og spansktalende På samme måde ses det også af det øverste tweet, at de nu beder deres følgere om at retweete, for at sprede budskabet om hvordan det er at leve under beskydning, og altså ikke som før, for at vise noget specielt israelsk/religiøst. Twitter bliver dermed til et nyhedsmedie for IDF. IDF har ikke for vane selv at retweete fra andre brugere, og den bruger der her har fået et retweet idet ovenstående, er da også IDF s officielle talsperson til den internationale presse. Det, at IDF bringer nyheder igennem de sociale medier, og altså uden om de traditionelle nyhedsdækninger, har tydeligvis en effekt: IDF skriver f.eks. i et tweet, at landet i løbet af én dag er blevet ramt af 30 raketter fra Gaza, som svar herpå skriver en anden bruger: Dette budskab følger også i god tråd med billedet på denne opgaves forside, nemlig at IDF gerne vil have folk til at dele informationerne, fordi de traditionelle medier ikke dækker begivenhederne - Share this, because the mainstream media will not. 33 I samme linje følger IDF s tweet fra 14. oktober: IDF fortsatte med tweets som ovenstående, - med beskrivelser af hvor mange raketter der har ramt Israel, hvor meget nødhjælp der er sendt til Gaza, historiske begivenheder i IDF og lignende. Den 14. november 2012 skriver IDF følgende på Twitter: 33 Citatet stammer fra opgavens forside, hvis billede stammer fra IDF s Facebookside. Side 15 af 27

20 Med dette tweet, markere IDF en markant forøgelse i brugen af Twitter som nyhedsmedie. Denne forøgelse vil jeg i næste afsnit kigge nærmere på, idet jeg ud fra denne opgaves teori, vil analysere IDF s brug af Twitter under Operation Pillar of Defense. 4.2 Israel Defense Forces brug af Twitter - set fra Baym s perspektiv Jeg vil i dette afsnit, give en beskrivelse af IDF s brug af Twitter under Operation Pillar of Defense, idet jeg vil gøre brug af Baym s syv nøgle koncepter; interaktivitet, tidslig struktur, social cues, opbevaring, genskabelse, dækning og mobilitet. 34 I forbindelse hermed, vil jeg sammenligne IDF s brug af Twitter som et nyhedsmedie, holdt op mod den traditionelle dækning via nyhedsbureauer. Som det er beskrevet tidligere i denne opgave, gør IDF ikke særlig stor brug af social interaktivitet med dets følgere/brugere, idet de sjældent retweeter nogen tweets, og når de gør det, er det fra brugere der har en vis tilknytning til IDF. Således har IDF i perioden november 2012, kun retweetet fra fire forskellige brugere: Den tidligere omtalte, internationale talsperson for IDF Avital Leibovich Chefen for IDF s nordamerikanske talspersoner Eytan Buchman CNN-værten Cooper Andersen og journalist ved New York Times Avital Chizhik Se side 5 35 Da disse personer enten er direkte tilknyttet IDF, og/eller i forvejen offentlige personer, har jeg valgt at deres navne og tweets uden problemer kan anvendes i denne opgave. Side 16 af 27

21 På samme måde har IDF heller ikke skrevet nogen direkte tweets til enkelte brugere, men kun skrevet generelle tweets. Den direkte sociale interaktivitet er altså ikke noget som IDF gør brug af på Twitter. I den sammenhæng følger IDF s brug af Twitter altså helt på linje med, hvordan det ville have set ud ved en almindelig nyhedsdækning på f.eks. TV, hvor der heller ikke er, og ikke er mulighed for, social interaktion. Men det, at IDF vælger at bruge Twitter, i modsætning til de traditionelle massemedier, giver til gengæld den mulighed, at brugerne internt kan skabe social interaktivitet om konflikten hvilket nedenstående tweets er et godt eksempel på. 36 Den tidslige struktur forefindes både synkront og asynkront i IDF s brug af Twitter. IDF gør således brug af (nær)synkront kommunikation i deres beskrivelse af indkomne raketter der har retning mod beboede områder i Israel: 36 Brugeren Markéta svarer direkte på Frederik s tweet. Side 17 af 27

22 Ligesom de gør brug af asynkront kommunikation i deres beskrivelse af de militæroperationer som IDF selv har foretaget: IDF anvender altså begge aspekter af tidslig struktur, idet deres tweets både beskriver noget der foregår i nuet og noget der er foregået tidligere. I sammenligning med de traditionelle massemedier, har IDF den klarer fordel ved Twitter, at de kan udsende nyheden i samme øjeblik den sker de skal ikke ud og afbryde udsendelser, redigere videomateriale eller andet, inden de kan sprede informationen. Samtidigt kan IDF, ligesom nyhedsudsendelser i TV, også vælge at gøre brug af den asynkrone kommunikation, for på den måde at skabe noget mere gennemarbejdet information. Den gennemarbejde information, kunne f.eks. være et forsøg på at overkomme problemerne med social cues på Twitter. For i forhold til sociale cues, har Twitter som udgangspunkt den klarer udfordring for kommunikationen, at den er tekstbaseret og begrænset til 140 tegn. IDF forsøger at overkomme denne udfordring, ved at gøre brug af infographics (som nedenstående tweet), videoer, billeder, artikler etc Hvorvidt denne brug af forskellige virkemidler har den ønskede effekt for forståelsen af indholdet, ligger uden for denne opgaves fokus, men ville bestemt være interessant at undersøge nærmere i andet regi. Side 18 af 27

23 Brugen af et væld af virkemidler/social cues, er også meget anvendt i massemedierne, hvor både video, billeder, lydfiler etc. er med til at give en mere fuldendt kommunikation Så på dette punkt adskiller IDF s brug af Twitter sig ikke synderligt med massemedierne. I forhold til nøglebegreberne storage og replicability, så har Twitter som udgangspunkt den egenskab, at den gemmer al kommunikationen og gør den til genstand for genbrug. IDF s tweets er heller ingen undtagelse her på, idet alle kan tilgå IDF s twitter profil og se deres tweets, retweet dem og/eller bruge citater der fra. IDF har dog den mulighed, at de kan slette deres egne tweets enkeltvis, men som man siger; når først noget er på internettet, er det der for altid hvilket underbygges af, at Twitter igennem deres API 38 tillader andre programmer, servere og ikke mindst alle brugere at tilgå indholdet, så snart det er gjort tilgængeligt. Denne nemme efterfølgende tilgang til informationen, kan massemedierne på ingen måde leve op til af sig selv. Det kræver f.eks. udstyr i form af harddiskoptagere eller lignende for at en enkelt bruger kan gemme kommunikationen, og yderligere udstyr for at kunne redigere og genbruge materialet. 38 Application Programming Interface Side 19 af 27

24 IDF s reach på Twitter dækker over følgere fra deres internationale profil, følgere fra den spanske profil, følgere fra den franske profil, følgere fra den hebræiske profil samt følgere fra den japanske/engelske profil (samlet følgere). 39 Set i forhold til Israels egen indbygger tal, der pr er estimeret til 7.4 millioner 40, er deres reach via Twitter således ikke særligt imponerende. IDF s reach bliver endda endnu mindre imponerende, når man tager i betragtning, at f.eks. TV2 Danmarks nyhedsudsendelse d. 10. december 2012 kl havde seere. 41 Ligesom med storage og replicability, har Twitter også den indbyggede egenskab, at den kan tilgås på et stort udvalg af enheder uanset tidspunkt. Derfor er IDF s mobility ved kommunikationen på Twitter meget høj sammenlignet med nyhedsdækningen på TV. TV2 s nyhedsudsendelser udsendes f.eks. kun et vidst antal gange pr. døgn, på én betalingskanal, via én teknologi etc. Mobiliteten på en TV-transmitteret nyhedsudsendelse er altså meget lav sammenlignet med Twitter. Jeg har i det ovenstående udført en kort analyse af IDF s brug af Twitter som nyhedsmedie, sammenstillet med nyhedsdækningen i traditionelle massemedier. I det nedenstående vil jeg udbygge denne analyse, idet jeg vil diskutere, hvordan nogle af Hoem s kommunikationsmønstre passer på IDF s brug af Twitter. 39 Pr. 17. december 2012 kl Wikipedia - Israel 41 TV2 - seertal Side 20 af 27

25 4.3 Kommunikationsmønstre på Twitter Hoem nævner i sin artikel, at de ni kommunikationsmønstre (transmission, registration, commenting, consultation, dialogue, collaboration, syndication, sharing og emergence) ikke skal ses som nogen absolutte konstanter, men i stedet skal ses som et analytisk værktøj. 42 Dette bliver også tilfældet i dette afsnit, eftersom IDF s rolle på Twitter både kan karakteriseres som en individuel bruger og som et informations centre. Jeg vil dog udelukkende se på IDF som et informations centre, idet jeg fastholder ovenstående tilgang, at Twitter i høj grad bruges af IDF som et nyhedsmedie. IDF s brug af Twitter passer, ved første øjekast, meget godt med transmission, idet IDF producere informationen og kontrollere hvornår den skal distribueres til Twitters brugere. Som udgangspunkt er der altså tale om en ren én-til-mange kommunikation, hvor alle brugere stilles lige og kan modtage kommunikationen på nøjagtigt samme tidspunkt. Men på ét, for transmission, centralt sted, passer kommunikationsmønstret ikke ind: feedback. Ved en rendyrket transmission, har brugerne ingen mulighed for at give nogen feedback på transmissionen, idet den kun kan foregå én vej. Dette ses typisk ved en nyhedsudsendelse på TV, hvor mediecentret fuldstændigt kontrollerer produktion og distribution, og hvor brugeren ikke har nogen direkte mulighed for at give feedback på det transmitterede. Men med Twitter har alle brugere netop muligheden for at retweete, citerer, skrive direkte tweets etc. Brugerne har med andre ord god mulighed for at give feedback på kommunikationen fra IDF (positiv såvel som negativ, eller som dette tweet helt irrelevant). Af den årsag, kan 42 Hoem (2006), se desuden s. 7 Side 21 af 27

26 kommunikationsmønsteret transmission ikke stå alene til at beskrive forholdet mellem afsender og modtager i tilfældet med IDF på Twitter. Til gengæld passer kommunikationsmønstret kommentering endnu bedre på IDF s brug af Twitter. Det er således IDF der kontrollere og producerer den indledende information i form af enkelt stående tweets, men alle brugere har mulighed for at tilføje yderligere information til kommunikationen, der således bliver synligt for alle andre brugere hvilket der er vist talrige eksempler på i denne opgave. Brugeren kan efter en kommentar/tweet er indsendt ikke længere redigere i det skrevne, men har dog mulighed for at slette tweetet igen. Kommentering passer altså umiddelbart helt perfekt på IDF s brug af Twitter. Men jeg har dog nogle forbehold ved udelukkende, at beskrive kommunikationen som kommentering. For jeg mener ikke, at man skal udelukke de øvrige kommunikationsmønstre, såsom transmission og samarbejde, eftersom IDF ikke selv ligger op til nogen former for diskussion med deres tweets. IDF er mere eller mindre kun ude på at få brugerne til at sprede deres budskab og ikke skabe debat, de deltager således ikke selv i de debatter der opstår som følge af deres tweets, ligesom de heller ikke tweeter noget generelt der kan opsummere noget fra debatterne. Derfor mener jeg, at dele af transmission også skal bruges til at beskrive kommunikationen. Jeg mener således ikke, at Twitters automatiske mulighed for at skrive kommentarer, har nogen indflydelse på den måde, hvorpå IDF benytter sig/formulere sig på Twitter og dermed kunne IDF ligeså godt have gjort brug af rendyrket transmission. Men kommenteringen har den klarer fordel, at det aktiverer brugerne mere end transmission kan. Brugerne kan dermed komme af med deres meninger, positive som negative, og på den måde engagerer sig mere i kommunikationen med/om IDF og dermed i sidste ende sørge for, at IDF s kommunikation spredes så vidt som muligt. Jeg vælger også at se på IDF s brug af emner, markeret med hashtag (#), som en facilitator for samarbejde blandt brugerne, idet brugerne kan bruge disse emner, til at skabe nyt indhold om et givent emne, der tilsammen med andre brugere skaber et kollektivt stykke information om emnet. Et af disse emner som er facilitator af er Side 22 af 27

27 #IsraelUnderFire. Dette emne lever stadig 43, på trods af at IDF kun brugte det under Operation Pillar of Defense. 43 Pr. 17. december 2012 Side 23 af 27

28 5.0 Konklusion Internettet og specielt de sociale medier er en af nutidens vigtigste kommunikationsplatforme, eftersom det gør det muligt for stort set alle at komme ud med deres budskab til verdenen. Derfor er det også et naturligt skridt i den generelle samfundsudvikling, at store organisationer i enhver form, må flytte en del af deres kommunikationsvirksomhed ud til der hvor deres brugere/modtagere er, nemlig på de sociale medier. Israel Defense Forces (IDF) er ingen undtagelse herpå, og i løbet af denne opgave, har jeg haft kig på hvordan en sådan militærmagt har anvendt web 2.0, i form af Twitter, under konflikten med Hamas i november Jeg har således anvendt Nancy Baym s syv nøgle koncepter, til at beskrive hvordan IDF s brug af Twitter som kommunikationsplatform, adskiller sig fra en traditionel dækning i massemedierne. På samme måde har jeg også anvendt Jon Hoem s kommunikationsmønstre til at kategorisere den kommunikation som IDF ligger op til på Twitter. Det jeg har fundet frem til er, at IDF mere eller mindre udelukkende bruger Twitter som en nyhedsdækning af konflikten. IDF gør således ikke selv direkte brug af de muligheder der er for interaktivitet, brugerproduktion eller lignende til, men lader det være op til brugerne selv at skabe denne kommunikation IDF ligger dog op til en vis grad af brugerinvolvering, idet de opfordrer folk til at sprede kommunikationen, men det bliver aldrig til mere end det. Denne tilgang til brugen af Twitter er interessant, og kunne i andre sammenhænge være spændende at undersøge nærmere, for på den måde at finde ud af hvorfor IDF har valgt den tilgang som de har. Det kunne ligeledes være interessant at kigge nærmere på, hvordan IDF s tilstedeværelse på Twitter bliver opfattet af brugerne er det propaganda eller nyhedsformidling? Der er en lang række ubesvarede spørgsmål om hvordan denne Krigsførelse v2.0 bliver opfattet, kan udnyttes bedst muligt etc. som denne opgave, med dens begrænsninger, ikke formår at besvarer, men som ville være relevante at undersøge nærmere i andre sammenhænge. Som afslutning på denne opgave, står nedenstående tweet fra IDF, der markerer afslutningen på Operation Pillar of Defense, og dermed også den foreløbige våbenhvile mellem Israel og Hamas. Side 24 af 27

29 Side 25 af 27

30 6.0 Litteraturliste Baym, Nancy K. (2010): Personal connections in the digital age, Cambridge, UK; Malden, MA: Polity Hoem, Jon (2006): Openness in communication i First Monday, Volume 11, Number 7 3 July 2006 (http://firstmonday.org/htbin/cgiwrap/bin/ojs/index.php/fm/article/view/1367/1286) Gruzd, Anatoliy; Wellman, Barry & Takhteyev, Yuri (2011): Imagining Twitter as an Imagined Community i American Behavioral Scientist on Imagined Communities Kirk, Jerome & Miller, Marc L. (1988): Reliability and Validity in Qualitative Research i Validity & Reliability, USA, s Kwak, Haewoon; Lee, Changhyun; Park, Hosung & Moon, Sue (2010): What is Twitter, a Social Network or a News Media? i WWW 2010, April 26-30, 2010, Raleigh, NC, USA. Internetsider: B.dk Israel i Twitterkrig med Hamas, 15. november Tilgået d. 9. december 2012 DR.dk Krig på Twitter: Gaza-konflikten rykker på nettet, 15. november Tilgået d. 9. december 2012 EB.dk Sådan fører Israel og Palæstina krig på nettet, 16. november Tilgået d. 9. december 2012 Side 26 af 27

31 IDFblog.com - Tilgået d. 10. december 2012 Reuters.com In Gaza, new arsenals include weaponized social media, 16. november Tilgået d. 9. december 2012 TV 2 Seertal fra d. 10. december Tilgået d. 17. december 2012 Twitter.com tweets indsat i opgaven som screemshots Wikipedia Israel - Tilgået d. 17. december 2012 Side 27 af 27

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Brugerne kan til enhver tid tilgå dette indhold ved af klikke, læse, se eller høre. Det er her man vil indplacere hovedparten af alle web 1.0 sites.

Brugerne kan til enhver tid tilgå dette indhold ved af klikke, læse, se eller høre. Det er her man vil indplacere hovedparten af alle web 1.0 sites. Opgave 2: Opgavetekst: 1.Vælg en case, hvor der kommunikeres gennem et socialt medie 2. Opstil et analyseapparat og argumenter for, hvorfordet er relevant ift. casen 3. Brug slutteligt analyseapparatet

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Kommunikationsteoretisk analyse af Benetton s Unhate-kampagne

Kommunikationsteoretisk analyse af Benetton s Unhate-kampagne Kommunikationsteoretisk analyse af Benetton s Unhate-kampagne Indledning I følgende opgave analyseres en internetbaseret case fra den italienske tøjproducent Benetton. Dette er gjort med fokus på, hvordan

Læs mere

The World of Social Media

The World of Social Media The World of Social Media Sociale medier er medier for social interaktion, hvilket vil sige at der er et socialt sammenspil online - Det er altså kommunikation der går begge veje. Sociale medier kan også

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Involvering på sociale medier

Involvering på sociale medier Involvering på sociale medier Content Marketing og Employee Advocacy Maria Schwarz @mariaschwarz Fotos: Morten Fauerby, Montgomery.dk Seismonaut rådgiver virksomheder og organisationer i at navigere i

Læs mere

Netværk på sociale medier og etf.dk. Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015

Netværk på sociale medier og etf.dk. Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015 Netværk på sociale medier og etf.dk Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015 Kort om KOM i Etf Hvem er vi Hvad laver vi Hvilke medier anvender vi Netværk på sociale medier og etf.dk Netværksmøde

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskema 1

Bilag 1: Spørgeskema 1 Bilag 1: Spørgeskema 1 1. Generelt om dig: Mand Kvinde 18 Mand Kvinde 19 Mand Kvinde 20 Mand Kvinde 21 Mand Kvinde 22 Mand Kvinde 23 Mand Kvinde 24 Mand Kvinde 25 Mand Kvinde 26 Mand Kvinde 27 Mand Kvinde

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Account Mananger Vi tilbyder en engageret kundechef, som er tilgængelig i kontortiden via telefon, e-mail og Skype for at løse enhver problemstilling. Kundechefen

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation

Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation Kjetil Sandvik, lektor ved Medier, Erkendelse og Formidling, KU Leder af masteruddannelsen i Cross

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende. Sådan opretter du en LinkedIn profil: - Først starter man med at klikke ind på LinkedIn.com På forsiden ser man en boks til højre på skærmen. Her har man mulighed for at oprette sin profil ved hjælp af

Læs mere

Rapport om efteruddannelse i New York

Rapport om efteruddannelse i New York Rapport om efteruddannelse i New York Deltagere: Maj Munk, Kevin Walsh, Louise Brodthagen Jensen, Steffan Frandsen og Sune Paarup Odér (Berlingske Media: B.T., bt.dk og Sporten.dk) Formål Den overordnede

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

B&O Play fejler og Jabra vinder på social synlighed!

B&O Play fejler og Jabra vinder på social synlighed! Synlighed på sociale medier: B&O Play fejler og Jabra vinder på social synlighed! En analyse af GN Netcoms Jabra, Libratone og B&O Plays globale synlighed afslører en enkel vej til vækst og global digital

Læs mere

Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent

Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent Potentialet, det praktiske og samarbejdet med BetterNow OM BETTERNOW... 2 FORDELE VED BRUG AF ONLINE EGEN-INDSAMLINGER... 2 POTENTIALET VED

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Sociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt

Sociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt Sociale medier 2011 Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt 1 Agenda Hvad er sociale medier? Udvikling & trends på sociale medier Det kan sociale medier bruges til Sådan lytter du på de sociale medier

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Vejledning til prækvalifikation. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1

Vejledning til prækvalifikation. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1 Vejledning til prækvalifikation Rev.: 2015-05-27 / LW Side 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Log på... 4 Opret din bruger... 4 Personlige informationer... 4 Gem login... 5 Glemt password... 5 Brugerfladen

Læs mere

- et bedre sted at lære ONLINE REPUTATION MANAGEMENT

- et bedre sted at lære ONLINE REPUTATION MANAGEMENT ONLINE REPUTATION MANAGEMENT Agenda Hvad er ORM? 3 metoder til ORM i søgemaskiner Metoderne i praksis Beskyt dit navn Influence Lytter du? Værktøjer Radian6 2 Jesper Outzen 34 år Baggrund Multimediedesigner

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

eksamens snyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD En hjælp til universitetets studerende AARHUS UNIVERSITET

eksamens snyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD En hjælp til universitetets studerende AARHUS UNIVERSITET eksamens snyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD En hjælp til universitetets studerende AARHUS UNIVERSITET 2 UNDGÅ EKSAMENSSNYD UNDGÅ EKSAMENSSNYD Eksamenssnyd er en forseelse, som universitetet ser med største alvor

Læs mere

Guide til en. SOCIAL mediestrategi

Guide til en. SOCIAL mediestrategi 9 essentielle spørgsmål Guide til en SOCIAL mediestrategi 1 At bruge sociale medier handler om at styrke relationen til familie, venner, bekendte, men de kan også bruges til at styrke relationen til kunder,

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Indhold 1. Værdier for information- og kommunikation 2. Mål for information- og kommunikation 3. Formidling af information fra forbund og afdelingsbestyrelse

Læs mere

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2016 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Tænk nyt tænk sammen. Innovation, netværk, åben idégenerering. - Hvorfor en åben idékonkurrence? Et helejet Realdaniaselskab

Tænk nyt tænk sammen. Innovation, netværk, åben idégenerering. - Hvorfor en åben idékonkurrence? Et helejet Realdaniaselskab Tænk nyt tænk sammen Innovation, netværk, åben idégenerering - Hvorfor en åben idékonkurrence? Tænk nyt tænk sammen Innovation, netværk, åben idégenerering - Hvorfor en åben idékonkurrence? - Hvad skal

Læs mere

Karrierevalg: Netjournalist

Karrierevalg: Netjournalist Karrierevalg: Netjournalist Lars K Jensen Ekstra Bladet Net / Nationen Del 1: Netjournalistik generelt Del 2: Nationen og mit arbejde Hvorfor netjournalist? 2003: Optaget på Danmarks Journalisthøjskole

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Second screen. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren. Om second screen klasse & ungdomsuddannelser Danskundervisningen

Second screen. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren. Om second screen klasse & ungdomsuddannelser Danskundervisningen Second screen Målgruppe 8-10 klasse & ungdomsuddannelser Danskundervisningen Læringsmål Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab Eleven har viden

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Få adgang til medieovervågningen

Få adgang til medieovervågningen Få adgang til medieovervågningen Som ansat har du mulighed for at modtage den daglige medieovervågning, som Forsvaret og Forsvarsministeriet abonnerer på. Medieovervågningen giver dig adgang til artikler

Læs mere