Screening af konsekvenser ved indførelsen af krav om indbrudssikre døre og vinduer i Holland Marts 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Screening af konsekvenser ved indførelsen af krav om indbrudssikre døre og vinduer i Holland Marts 2014"

Transkript

1 Screening af konsekvenser ved indførelsen af krav om indbrudssikre døre og vinduer i Holland Marts 2014 CVR

2 Udarbejdet : Ute Stemmann og Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen

3 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 SAMMENFATNING 2 2 INDLEDNING 3 3 BAGGRUNDEN FOR LOVKRAV I HOLLAND 3 4 PRISUDVIKLING I HOLLAND MED FOKUS PÅ BYGGEMATERIALER Generel prisudvikling Prisudvikling på byggematerialer 7 5 MARKEDSTILPASNING OG EFFEKTER PÅ SMÅ VIRKSOMHEDER 10 6 BILAG 15 7 LITTERATUR 15

4 Side 2 1 SAMMENFATNING Grontmij har for Forsikring & Pension og det Kriminalpræventive Råd (DKR) foretaget en screening af konsekvenserne af indførelsen af krav om indbrudssikre døre og vinduer i Holland i Forsikring & Pension og DKR ønsker en uvildig analyse af, hvorvidt der vil være en merpris forbundet med anvendelse af døre og vinduer i nybyggeri, som er testet i henhold til europæiske standarder til at kunne modstå indbrudsforsøg i mindst 3 minutter. Formålet er at tilvejebringe nyttig viden om det politiske beslutningsgrundlag for indførelse af kravene i Holland, samt afdække hvordan de hollandske krav har påvirket byggeomkostningerne og erhvervsdemografien i Holland. Grontmij er valgt til screeningen, fordi Grontmij er en hollandsk virksomhed med bred viden om dels baggrunden for kravene og dels kravenes konsekvenser. Resultaterne af screeningen er sammenfattet nedenfor. Baggrunden for de hollandske krav var et ønske om at nedbringe den høje indbrudsrate i slutningen af 80 erne og kravene blev indført i lovgivningen efter en længere prøveperiode Den hollandske historik viser, at politikere og politiet var enige om at gøre ikke kun bygningerne, men hele bebyggelsesområder mere sikre. Det hollandske politi har - baseret på engelske erfaringer - udviklet et certificeringssystem, med lovkrav til udvalgte komponenter som bl.a. indbrudssikre døre og vinduer. Det er sket for ikke at definere urimelige krav til byggeriet. I hele processen med realiseringen af certificeringssystemet og de definerede krav er der lagt vægt på tidlig inddragelse af aktører og at afprøve certificeringen, hvilket har medført stort accept blandt byggeriets parter. Krav har ikke ført til højere byggeomkostninger Analysen viser, at indførelse af krav til vinduer og døre i Holland ikke har ført til signifikant højere byggeomkostninger. Der har været en prisstigning på byggematerialer i 2001, som dog kan tilskrives omlægningen af skatterne i Holland fra direkte til indirekte, dvs. en reduktion af indkomstskatter til fordel for højere forbrugsafgifter, hvilket har ført til en højere disponibel indkomst for forbrugerne, men samtidig højere priser på varer og tjenester. Der har været en stigning i den generelle prisudvikling i byggematerialer i perioden , som følger de øvrige lande i Euroområdet og Danmark. Positiv erhvervsdemografisk udvikling i Holland Analysen viser, at udviklingen i erhvervsdemografien inden for bygge- og anlægsbranchen ikke har været signifikant påvirket af indførelsen af kravene. Bygge- og anlægsbranchen i Holland har tværtimod oplevet en større fremgang end de øvrige lande, der i analysen er blevet sammenlignet med.

5 Side 3 2 INDLEDNING Forsikring & Pension og Det Kriminalpræventive Råd ønsker på baggrund af erfaringer fra Holland - en uvildig analyse af, hvorvidt der vil være en merpris forbundet med anvendelse af døre og vinduer i nybyggeri, som er testet i henhold til europæiske standarder til at kunne modstå indbrudsforsøg i mindst 3 minutter. I Holland blev der i 1999 indført et krav til, at vinduer og døre skal kunne modstå indbrud i mindst 3 minutter. Formålet er at tilvejebringe nyttig viden om det politiske beslutningsgrundlag for indførelse af de hollandske krav samt afdække hvordan de hollandske krav har påvirket byggeomkostningerne og erhvervsdemografien i Holland. Grontmij er valgt til screeningen, fordi Grontmij er en hollandsk virksomhed med mulighed for via virksomhedens netværk i Holland at tilvejebringe viden om dels baggrunden for kravet og dels kravets konsekvenser. Grontmij har i nærværende notat analyseret følgende spørgsmål: Hvilket rationale lå bag indførelsen af kravet om byggematerialer, der skal kunne modstå indbrud i mindst 3 minutter i Holland? (afsnit 3) Hvilken indvirkning har regulativet haft på prisudviklingen i byggematerialer i Holland? (afsnit 4) Hvilken indvirkning har regulativet haft på mindre og mellem store virksomheder i bygge- og anlægsbranchen i Holland? (afsnit 5) 3 BAGGRUNDEN FOR LOVKRAV I HOLLAND I Holland er det siden 1999 forankret i lovgivningen, at byggematerialer, herunder døre og vinduer, skal være indbrudssikre, dvs. kunne modstå indbrud i mindst 3 minutter. Bestemmelsen skal være opfyldt for alle nybyggerier, mens der ikke er tvunget efterfølgende renovering på eksisterende byggerier. 1 Kravet om indbrudssikre byggematerialer er et blandt flere initiativer om at opnå mere sikre boligkvarterer i Holland, hvor der arbejdes med en omfattende certificering af lejligheder. 1 Den gældende lovgivning på området er fastlagt i den hollandske byggelovgivning, Bouwbesluit (http://www.bouwbesluitonline.nl/inhoud/docs/wet/bb2012/hfd2/afd2-15#art2.129, artikel no. 2.15), som efterfølgende er blevet ændret flere gange, dog ikke forskrifterne vedr. indbrud. Reglerne indebærer opfyldelse af kategori 2 stjerne i henhold til NEN 5096 for dele af nybyggede huse, som er tilgængelige i henhold til NEN 5087 eller også den europæiske kodeks EN (2-stjerne niveau er defineret i note på side 7)

6 Side 4 I 1999 indførte Holland et særligt politimærke, som fokuserer på byplanlægning, tryghed og sikkerhed. Når bygherrer eller boligforeninger ansøger om et politimærke for sikre boliger, skal deres byggeprojekt og det omgivende miljø opfylde nogle særlige krav - herunder også et 3 minutters krav til boligens ydre skal. Mærket må kun bruges efter tilladelse fra politiet. Mærket er frivilligt. Poltimærket/ Certifikatet kaldes PKVW (Politie Keurmerk Veilig Wonen Politicertifikat bo sikkert). Der findes i dag både en certificering for nybyggerier og en mulig certificering på eksisterende bygninger. Målet med indførelse af krav til sikring i lovgivningen og en indførelse af en frivillig certificeringsordning for boligområder var et ønske om at nedbringe de mange indbrud i Holland, der fandt sted i 80 erne. Metoden kom oprindelig fra politiet i England, hvor det tilsvarende politimærke kaldes Secured by Design. Metoden blev efterfølgende tilpasset af det hollandske politi, da der er stor forskel i den måde, hvorpå byggeriet tilrettelægges. De to mærker er således ikke identiske. Indførelsen af et landsdækkende PKVW certifikat og dets videre udvikling kan opsummeres som følger: 1994: Politiet i "Hollands Midden" påbegynder et design til certifikat under vejledning af Stuurgroep Experimenten Volkshuisvesting (SEV), og med økonomisk støtte fra Ministeriet for interne anliggender og kongelige anliggender og Justitsministeriet (oktober): Startkonference "Politiekeurmerk" bliver lanceret. 10 projekter iværksættes straks efterfølgende (oktober): Forsøget med politiets certifikat PKVW udrulles på foranledning af SEV og de to ministerier på landsplan som følge af succes med pilotprojekterne : Der indføres en PKVW service point, etableret på SEV hovedkvarteret i Rotterdam. Fra det øjeblik sker certificeringen igennem et uafhængigt kontrolorgan (SEV), der samtidig vedligeholder certificeringen. 1998: Certifikatet administreres af det Nationale Center for Forebyggelse, et certificeringsorgan for hollandske sikkerhedsfirmaer. Rigspolitiet regulerer gennemførelsen af denne certificering : Certifikatet PKVW forvaltes af Expertise Center for ejendomsforbrydelser af det hollandske politiinstitut (NPI) : Certifikatet PKVW er placeret under en søsterorganisation til NPI, The Management Institute PKVW (Januar): CCV (Center for Forebyggelse af kriminalitet og sikkerhed) overtager styringen af politiets certifikat, da det blev besluttet, at politiet bør fastsætte denne forebyggelsesopgave (Januar): CCV introducerer PKVW - Service Desk hvor både praksis og politik samarbejder under ét tag (Januar): Den nye PKVW protokol (certificerings- og inspektionsprocedure) er blevet godkendt af bestyrelsen for interessenter Crimi - oprettet af CCV.

7 Side 5 Under processen blev der i opstartsfasen gennemført markedsundersøgelser, hvor 40 organisationer blev besøgt for at præsentere dem for idéen med certifikatet samt at få deres holdninger hertil. Der har med andre ord været fokus på tidlig inddragelse af relevante aktører under processen. Feedback fra de adspurgte interessenter var tilsyneladende god, hvilket menes at være baseret på: At det var politiet selv, der tildelte certifikatet, hvilket gav tillid og mening med certificeringen At der var formuleret klare krav til certificeringen På startkonferencen Politiekeurmerk i 1994 var alle byggefirmaer, boligselskaber og kommuner i Central Holland inviteret. Der blev uddelt skrifteligt materiale til dem, der var interesseret i at deltage i pilotprojektet. Sammenfattende kan det siges, at den politiske diskussion ikke har været så vigtig i processen med realisering af certifikatet i Holland. Det vigtige har derimod været det hollandske politis rolle i realiseringen af certifikatet PKVW og udviklingen af processen for certificeringen. Politiet har båret projektet igennem hele vejen, indtil parlamentet i 2004 besluttede, at styringen skulle overgå til Center for Forebyggelse af kriminalitet og sikkerhed som en præventiv opgave. Kravet om indbrudssikre døre og vinduer (3 minutters krav) er et centralt element i at nedbringe antallet af indbrud og skabe sikre og trygge boligområder. Endvidere har der i processen været fokus på ikke at fastlægge unødvendige krav til byggerier. Derfor har man fastlagt krav for byggematerialer på det såkaldte 2 stjerne -niveau. 2 Samtidig har man dog fx også fastlagt, at med hensyn til vinduesglas, så skal normalt isoleringsglas også opfylde dette niveau. 3 I skrivende stund diskuteres det i Holland, hvorvidt der er behov for at skærpe kravene til et 3-stjerne -niveau. Det skal bl.a. ses med afsæt i, at indbrudstyve i de senere år prøver at komme ind i ejendomme med andre metoder end tidligere, hvor det påkrævede sikkerhedsniveau var lavere, fx bruges der i højere grad elektroniske værktøj til indbrud i dag. 4 PRISUDVIKLING I HOLLAND MED FOKUS PÅ BYGGEMATERIALER Umiddelbart kan der være en forventning om, at de indførte krav om sikre vinduer og døre i Holland kan have bidraget til, at priserne for disse byggematerialer er steget mere end andre varegrupper og tjenester i samme periode. 2 Det hollandske testlaboratorium SKG, som har udviklet prøvningsstandarder og metoder med en række skarpe og krævende sikkerhedstests til byggematerialer, især for låse til døre og vinduer, skelner mellem tre niveauer, når indbrudssikkerheden af et givent element vurderes. Niveauerne er kaldt for 1, 2 og 3 stjerne. Ses der fx på låse, så garanterer 2 stjerne, at en lås er indbrudssikker i mindst 3 minutter, mens en lås, som er certificeret med 3 stjerne, er indbrudssikker i mindst 5 minutter. 3 Som det kan forstås ud fra et interview med en ekspert fra en hollandsk vinduesfabrikant, vil det set med branchens øjne give mening som minimum at kræve lamineret glas eller isoleret glas med lamineret rude for alle vinduer på stueplan. Det er dog indtil videre ikke blevet lagt fast i loven (Bouwbesluit).

8 Side 6 Nedenfor gennemføres en statistisk analyse af spørgsmålet, om indførelsen af regulativet om nye byggestandarder har medført højere priser på byggematerialer. I analysen ser vi konkret på to delspørgsmål: Vi sætter den generelle prisudvikling i Holland i relation til udviklingen i andre EUlande og Danmark. Hermed sigter vi mod at rense i videst muligt omfang for udefrakommende indflydelse på prisudviklingen. Fx har udviklingen i Holland været væsentlig anderledes end for de øvrige lande i EU. Vi sammenligner efterfølgende prisudviklingen på byggematerialer med den generelle prisudvikling i Holland. Idet kravene i Holland har været fastsat i byggeloven siden 1999 og sidenhen er bibeholdt stort set uændret i de følgende opdateringer af lovgivningen på området er det særligt perioden fra 1999 og de følgende år, der er relevant at se på. 4.1 Generel prisudvikling Som et første trin ses på den generelle prisudvikling i de respektive lande og områder. Formålet er at danne et fundament for at kunne analysere udviklingen i de enkelte parametre, dvs. prisudvikling på fx byggematerialer. Udviklingen bliver sammenholdt med den generelle prisudvikling i samfundene. For den generelle prisudvikling tages der udgangspunkt i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), dvs. prisudviklingen for en standardiseret varekurv, der beregnes ensartet på tværs af EU-landene.

9 Side 7 Figur 1: Generel prisudvikling i Danmark, Holland, Tyskland UK og Euroområdet. Harmoniseret forbrugerindeks med 1999 = 100. Kilde: Eurostat. Figur 1 viser et indeks over den generelle prisudvikling i Danmark, Tyskland, Storbritannien, Holland og Euroområdet. Det fremgår, at det generelle prisniveau i perioden er steget med lige over 40 % i Holland. Det er ca. 5 % højere end den gennemsnitlige udvikling af prisniveauet i det samlede Euroområde. Inflationen i procent for de enkelte år på tværs af landene viser, at inflationen i Holland lå højere end i det øvrige Euroområde i årene I årene op til den finansielle krise lå inflationsniveauet derimod under det øvrige Euroområde. Årsagen til den markant højere inflation i Holland i årene omkring 2001 synes at være begrundet i en skatteomlægning fra direkte til indirekte skatter, dvs. en reduktion af indkomstskatter til fordel for højere forbrugsafgifter. Det har fx medført en stigning af momsen. Omlægning gav en højere disponibel indkomst for forbrugerne, men højere priser på vare og tjenester Prisudvikling på byggematerialer Dernæst ses på materialeudgifterne i forbindelse med nybyggeri af boliger. Der er fokus på nybyggeri, da de i Holland fastlagte krav for byggematerialer har ændret byggestandarderne for nybyggeri, mens det ikke er tilfældet for eksisterende bygninger. 4 OECD (2002): Economic Surveys - Netherlands 2002.

10 Side 8 I Eurostat foreligger der data for Holland i perioden Tal for årene før 2001 findes i det hollandske statistikbureau, CBS. Det skal endvidere bemærkes, at byggeomkostningsindekset indeholder flere elementer, dvs. udgifterne til byggematerialer og arbejdslønninger. Det er et godt udgangspunkt at medtage et samlet indeks med alle omkostningselementer, idet højere krav også kan føre til mere komplekse arbejdsprocesser etc. Figur 2: Byggeomkostningernes årlige prisændring i %. Perioden 1997 til 2000 for Holland er taget fra CBS. Kilde: Eurostat, CBS.nl I Figur 2 er prisstigningen for byggeomkostninger i Danmark, Tyskland, Holland, Storbritannien og det samlede Euroområde vist for årene Det fremgår, at byggeomkostningerne i Holland steg med 4 procent i 2001, hvilket er mindre end de 5 procent, som var den generelle inflation for Holland det år. De øvrige år mellem 2002 og 2012 har udviklingen været meget lig med de øvrige lande i Euroområdet.

11 Side 9 Byggeomkostningsindekset indeholder som beskrevet også udviklingen i lønniveauet. Figur 3 stiller derfor skarpt på udviklingen i omkostningerne til materialer ved nybyggeri, igen på tværs af de ovenfor udvalgte lande. Figur 3: Årlig prisændring i % af materialeomkostninger ved nybyggeri. Perioden 1997 til 2000 for Holland er taget fra CBS. Kilde: Eurostat, CBS.nl Sammenlignes udviklingen i omkostningerne til materialer ved nybyggeri i Holland med udviklingen i Euroområdet, så har udviklingen være mindre i perioden Det centrale bureau for statistik i Holland (CBS), som indrapporterer deres tal til Eurostat, har i en opgørelse fra 2010 vist vægtningen af de enkelte materialer på byggeomkostningsindekset. Her vægtes døre og vinduer i træ til 12,1 %. 5 Samlet set kan indførelsen af kravene indenfor byggematerialer derfor ikke siges at have medført signifikant højere byggeomkostninger. Dette underbygges gennem kontakt til hollandske vinduesvirksomheder, der kan bekræfte, at lovkravene ikke har haft en signifikant indflydelse på produktionsomkostningerne for vinduer. Dette kan hænge sammen med, at normalt isoleringsglas stadig kan anvendes i nybyggerier. Lovgivningen har fokuseret på sikkerhedsniveauet ift. rammer og låse, mens det for glasset er fastlagt, at normalt isoleringsglas også opfylder 2-stjerne -niveauet. 5 Rebasing New Dwellings; Input prices indices building cost, 2005 = 100 to 2010 = 100, CBS

12 Side 10 Der har været en stigning i Holland i den generelle prisudvikling i byggematerialer i perioden Sammenlignes denne udvikling med de øvrige lande i Euroområdet og Danmark, så følger Holland dog den internationale udvikling på området. Stigningen i 2001 kan tilskrives omlægningen af skatterne i Holland fra direkte til indirekte. Inflationen for hele Holland var højere end prisstigningerne på byggematerialer. 5 MARKEDSTILPASNING OG EFFEKTER PÅ SMÅ VIRKSOMHEDER Som det næste skridt ses på udviklingen i markedet, nærmere bestemt den såkaldte erhvervsdemografi, inden for bygge- og anlægsbranchen. Formålet er at finde ud af, om der som følge af indførelsen af de nye krav til byggematerialer i Holland har været en ændring i forhold til, hvor mange virksomheder der opererer på markedet. Det gøres samtidig i et dynamisk perspektiv, dvs. til- og afgang af virksomheder. Som parameter herfor ses på andelen af virksomheder indenfor branchen, som starter op og dem som lukker ned i forhold til alle virksomheder i branchen i et konkret år. For at kunne se en mulig effekt ses på udviklingen af andelene over en årrække. Virksomhedsomsætning er betegnelsen for andelen af virksomheder, der enten lukker eller åbner i løbet af et år i forhold til det samlede antal virksomheder i branchen. I datamaterialet har det efterfølgende været nødvendigt at sortere landene, som tidligere har været med til at danne grundlag for den komparative analysedel. Vi har således defineret en storgruppe, som omfatter Finland, Luxembourg, Italien, Holland, Portogal, Spanien, Sverige og Storbritannien. Årsagen til det ændrede udvalg af lande er, at de nødvendige data i fuldt omfang kun foreligger for disse udvalgte lande og i den relevante periode Perioden dækker overgangsperioden. Der ses først på udviklingen i alle brancher samlet og dernæst stilles skarpt på udviklingen i byggesektoren.

13 Side 11 Figur 4: Virksomhedsomsætning for alle brancher (summen af nytablerede og lukkede firmaer sat i forhold til antallet af firmaer i markedet) i Kilde: Eurostat Udviklingen i andelen af nyetablerede og lukkede firmaer i Holland følger udviklingen i de øvrige lande i storgruppen. Denne andel ligger relativt stabilt inden for samtlige brancher henover hele perioden. Da virksomhedsomsætningen beregnes ved at lægge tilgangen og afgange af virksomheder sammen, er det supplerende undersøgt, om der skulle være et skifte i forholdet mellem afgang og tilgang. Resultatet fremgår af Figur 5.

14 Side 12 Figur 5: Virksomhedsomsætning balance, defineret som andelen af nyetablerede fratrukket andelen af lukkede virksomheder. Kilde: Eurostat Ses der bort fra en meget høj tilgang af nye virksomheder i slutningen af perioden i Holland i 2006 og 2007, er der generelt en stabil positiv udvikling i samtlige undersøgte lande. I bygge- og anlægsbranchen ses samme stabile udvikling i virksomhedsomsætningen. Tilgangen af virksomheder skal specielt findes i fremstillingserhvervene og i bygge og anlæg, hvilket formentlig hænger sammen med den økonomiske højkonjunktur.

15 Side 13 Figur 6: Virksomhedsomsætning for bygningsbranchen (summen af nyetablerede og lukkede firmaer sat i forhold til antallet af firmaer i markedet) i Kilde: Eurostat. Ses på balancen, dvs. relationen mellem nyetablerede og lukkede virksomheder, fremkommer det, at der er en relativ stor vækst i virksomheder i byggebranchen sammenlignet med den generelle udvikling indenfor alle sektorer.

16 Side 14 Figur 7: Virksomhedsomsætning balance i byggebranchen, defineret som andelen af nyetablerede fratrukket andelen af lukkede virksomheder. Kilde: Eurostat. I perioden lå balancen i Holland mellem 0,5 2 % for samtlige brancher. Bygge og anlæg ligger fortrinsvis mellem 4 6 % med enkelte undtagelser. Det vil sige, at der relativt set har været en større vækst i byggebranchen målt i antal virksomheder sammenlignet med de andre brancher. Ses det i forhold til de øvrige lande, har der været en højere tilgang af virksomheder i Holland efter indførelsen af regulativet (som det fremgår af Figur 7, ligger kurven for Holland kun kortvarigt i 2003 og 2004 under de øvrige lande, som der sammenlignes med i analysen). Det kan på ovennævnte baggrund konstateres, at udviklingen i erhvervsdemografien indenfor bygge- og anlægsbranchen ikke tyder på, at have været signifikant påvirket af indførelsen af kravene til byggematerialer i Holland. Bygge- og anlægsbranchen i Holland har tværtimod oplevet en større fremgang end de øvrige lande, som der blev sammenlignet med. Det skal dog tages med det forbehold, at det ikke har været muligt at finde data fra før 1999.

17 Side 15 6 BILAG Tabel 1: Inflationsrater Inflationsrate i % Euroområdet 1,6 1,1 1,1 2,1 2,3 2,2 2,1 2,1 2,2 2,2 2,1 3,3 0,3 1,6 2,7 2,5 1,4 Danmark 2,0 1,3 2,1 2,7 2,3 2,4 2,0 0,9 1,7 1,9 1,7 3,6 1,1 2,2 2,7 2,4 0,5 Tyskland 1,5 0,6 0,6 1,4 1,9 1,4 1,0 1,8 1,9 1,8 2,3 2,8 0,2 1,2 2,5 2,1 1,6 Holland 1,9 1,8 2,0 2,3 5,1 3,9 2,2 1,4 1,5 1,7 1,6 2,2 1,0 0,9 2,5 2,8 2,6 Storbritannien 1,8 1,6 1,3 0,8 1,2 1,3 1,4 1,3 2,1 2,3 2,3 3,6 2,2 3,3 4,5 2,8 2,6 7 LITTERATUR Bouwbesluit online 2012 (Hollandsk ring): Centrum voor kriminalitetspreventie en veiligheid (CVV) (2012): Vijftien jaar politiekeurmerk veilig wonen. Eurostat: Statistics Database (http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/statistics/search_database) Grontmij Nederland: Interview og korrespondance med Menno Gijrath, Konsulent for bygnings- og energiteknik. Interviews med hollandske producenter indenfor vinduesbranchen. OECD (2002): Economic Surveys - Netherlands Centraal Bureau voor de Statistiek - Division of Economic and business statistics and national accounts Sector of Business statistics: REBASING NEW DWELLINGS; IN- PUT PRICE INDICES BUILDING COSTS, 2005 = 100 TO 2010 = 100

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Kap2: Internationale prissammenligninger

Kap2: Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Kap2: Internationale prissammenligninger Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk Reservedelssalget TEMA I FOKUS #1 6. december Side 1 bil.di.dk I har flere led i værdikæden været under pres, herunder også salget af reservedele. Årsagerne hertil er flere. I denne første udgave af Bilbranchens

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER

MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER Mangel på byggematerialer er for mange håndværkere et problem i dagligdagen. Det viser en undersøgelse blandt 271 medlemmer af Håndværksrådet indenfor

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion Version 1 / 30. september 2014 Indhold Hvorfor typegodkendelse? Hvem berører det? CoC og CoP De tre alternativer Forpligtelser og ansvar VBG GROUP SALES

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Værdisætning af bygningsfornyede ejendomme på Nørrebro Panduro, Toke Emil; Mortensen, Martin Elmegaard

Værdisætning af bygningsfornyede ejendomme på Nørrebro Panduro, Toke Emil; Mortensen, Martin Elmegaard university of copenhagen Værdisætning af bygningsfornyede ejendomme på Nørrebro Panduro, Toke Emil; Mortensen, Martin Elmegaard Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Iværksætterindeks 2008. Vilkår for iværksættere i Danmark

Iværksætterindeks 2008. Vilkår for iværksættere i Danmark Iværksætterindeks 2008 Vilkår for iværksættere i Danmark November 2008 Iværksætterindeks 2008 Vilkår for iværksættere i Danmark Publikationen kan bestilles hos Schultz Distribution Herstedvang 10A 2620

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

1. Spørgsmål til PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALET

1. Spørgsmål til PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALET Sagsnr. 1-23-4-101-8-13 Spørgsmål og svar skema Prækvalifikation på udbud af kontormøbler til 4 regioner 1. Spørgsmål til PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALET 1 Prækvalifikationsbilag 11. Det publicerede dokument

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til HQE s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40 %

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter

Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter Dansk standard DS 3999 1. udgave 2010-10-12 Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter Requirements for security of cash centers, transit stations

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013

PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013 PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013 DATO: 11. NOVEMBER 2013 RELEASE: KL. 05.00 EPSI DANMARK GENERELLE RESULTATER - FORSIKRINGSBRANCHEN 2013 EPSIs undersøgelse 2013 af forsikring i Danmark er baseret på omkring

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere