Indeklima og komfort GUIDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indeklima og komfort GUIDE"

Transkript

1 GUIDE Indeklima og komfort 1

2 INDHOLD INDEKLIMA OG KOMFORT... 3 Symptomer på dårligt indeklima og komfort... 4 OPRETHOLDELSE AF TILFREDSSTILLENDE INDEKLIMA OG KOMFORT... 5 Termisk indeklima... 5 Komfortkrav... 5 Atmosfærisk indeklima... 5 Eksempel... 5 Belysningsforhold... 5 TJEKLISTE... 6 YDERLIGERE INFORMATION... 7 Udgivet juni

3 INDEKLIMA OG KOMFORT Indeklimaet er alle de miljøfaktorer, der påvirker mennesker, når vi opholder os indenfor. Det drejer sig f.eks. om luft, fugt, varme, røg og alle de partikler og kemiske stoffer. De fleste mennesker bruger det meste af deres tid indenfor: i hjemmet, på indendørs arbejdspladser, i skoler, i daginstitutioner m.m. Derfor er det vigtigt for sundhed og livskvalitet, at indeklimaet i lokalerne her er tilfredsstillende. Dårlig belysning kan ligeledes give gener som hovedpine, træthed og irriterede øjne. For at opnå et godt indeklima er det derfor også afgørende, at belysningen i lokalerne er tilfredsstillende. Symptomer på dårligt indeklima og komfort Vi reagerer ofte forskelligt på de samme påvirkninger. Nogle er f.eks. mere følsomme over for kulde og træk, og andre påvirkes lettere af støv fra f.eks. gulvtæpper. Typiske symptomer på dårligt indeklima er: Kulde og træk Overophedning Dårlig lugt Hovedpine og træthed Irritation i øjne, næse og hals Kvalme og svimmelhed Udslæt, rødme og kløe i huden Lav belysningsstyrke Blænding fra dagslys Konsekvenserne af dårligt indeklima og manglende komfort kan vise sig som nedsat velbefindende og arbejdsevne. I værste fald kan et dårligt indeklima give svære lidelser, så man kan ende med at blive uarbejdsdygtig. 3

4 OPRETHOLDELSE AF TILFREDSSTILLENDE INDEKLIMA OG KOMFORT Varme-, ventilations- og belysningsanlæg er nødvendige for at opretholde et tilfredsstillende indeklima og komfort for de personer, der opholder sig i lokalerne. Indeklimaet kan opdeles i: Termisk indeklima Atmosfærisk indeklima (luftkvalitet) Termisk indeklima Personers termiske opfattelse af omgivelserne er afhængig af følgende faktorer: Beklædningens varmeisolering [clo] Aktivitetsniveauet [met] Lufttemperaturen [ C] Middelstrålingstemperaturen [ C] Lufthastigheden [m/s] Endvidere er den termiske komfort også påvirket af uønsket lokal opvarmning eller afkøling på de enkelte kropsdele forårsaget af: Vertikal temperaturgradient Kolde eller varme gulve Asymmetrisk temperaturstråling I nedenstående tabel ses eksempler på forskellige aktivitetsniveauer og dertil hørende varmeproduktioner [met]. Komfortkrav Menneskers oplevelse af det termiske indeklima kan udtrykkes ved Predicted Mean Vote (PMV) og Predicted Percentage of Dissatisfied (PPD), som angiver den forventede procentvise andel af personer, der for kroppen som helhed vil føle sig for kolde eller varme. PMV-indekset afhænger af aktivitetsniveauet, hvor varmt tøj man har på, lufttemperaturen, middelstrålingstemperaturen, middellufthastigheden og luftfugtigheden. Man arbejder med tre forskellige kategorier af kvalitet af det termiske indeklima: Kategori A imødekommer et højt forventet niveau Kategori B et middel forventet niveau Kategori C et moderat forventet niveau Hver kategori foreskriver en maksimal forventet procentdel af utilfredshed for kroppen som helhed og for fire typer af lokalt ubehag. Kategorierne A, B, og C er nærmere specificeret i DS/EN ISO 7730 Ergonomi indenfor termisk miljø Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregninger af PMV- og PPD indekser og lokale termiske komfortkriterier. Man kan skifte kategori for det termiske indeklima ved at regulere opvarmning og ventilation af et lokale. Kvaliteten af det termiske indeklima afhænger af følgende fem faktorer: Aktivitet Hvilende Stillesiddende aktivitet (kontor, beboelse, skole, laboratorium) Stående, middel aktivitet (arbejde i butik, husligt arbejde, maskinelt arbejde) [met] 0,8 1,2 2,0 Den operative temperatur, som er middelværdien af luft- og middelstrålingstemperaturen. Middelstrålingstemperaturen defineres som en vægtet gennemsnitstemperatur af de tilstødende overfladers temperatur. For mange typer af bygninger eller lokaler med moderate opvarmnings- eller kølebehov, vil lufttemperaturen tilnærmelsesvis være lig med den operative temperatur. Den vertikale lufttemperaturgradient, som er forskellen i lufttemperaturen mellem 0,1 og 1,1 m over gulv. 4

5 Gulvets overfladetemperatur. Luftens middelhastighed i opholdszonen. Strålingsasymmetri, forårsaget af varmt loft eller kolde vægge (vinduer). I nedenstående tabel ses et eksempel fra DS/EN ISO Kriterierne for den operative temperatur er baseret på et aktivitetsniveau på 1,2 (stillesiddende aktivitet) for en sommerbeklædning på 0,5 clo (underbukser, skjorte med korte ærmer, lette bukser, tynde strømper og sko) og en vinterbeklædning på 1,0 clo (underbukser, skjorte, bukser, jakke, sokker og sko). Bygning / lokale Kategori Operativ temperatur [ºC] Maksimal middellufthastighed [m/s] Sommer (kølesæson) Vinter (fyringssæson) Sommer (kølesæson) Vinter (fyringssæson) Storrumskontor A 24,5 ± 1,0 22,0 ± 1,0 0,18 0,15 B 24,5 ± 1,5 22,0 ± 2,0 0,22 0,18 C 24,5 ± 2,5 22,0 ± 3,0 0,25 0,21 Bygning / lokale Kategori Vertikal lufttemperaturgradient 1) [ºC] Gulvets overfladetemperatur [ºC] Storrumskontor A B C < 2 < 3 < ) Forskel i lufttemperaturen mellem en persons hoved og ankler. For en stillesiddende person svarer dette til 1,1 m og 0,1 m over gulvet. Bygning / lokale Kategori Strålingsassymetri 1) [ºC] Varmt loft Kold væg Koldt loft Varm væg Storrumskontor A < 5 < 10 < 14 < 23 B < 5 < 10 < 14 < 23 C < 7 < 13 < 18 < 35 1) Strålingsasymmetri angives som forskellen i plan strålingstemperatur i to modsatte retninger. Gulv, vægge og loft vil normalt antage rumtemperaturen, men ved installation af kolde loftsflader beregnes strålingsasymmetrien som temperaturdifferencen mellem loftsflade og rumtemperatur. 5

6 I DS/EN ISO 7730 ses specifikationer over de tre forskellige kategorier af kvalitet af det termiske indeklima for andre typer bygninger. I nedenstående figur ses optimale operative temperaturer som funktion af aktivitet og beklædning (kategori A). Desuden er der vist intervaller af operative temperaturer omkring den optimale. Det ses, at den optimale operative temperatur er ca. 22 ºC ± 1 ºC ved et aktivitetsniveau på 1,2 (stillesiddende aktivitet) og en beklædning på 1,0 clo (underbukser, skjorte, bukser, jakke, sokker og sko). Bemærk at aktiviteten er lig med personens afgivne effekt pr. m 2 overfladeareal. Atmosfærisk indeklima Menneskers opfattelse af det atmosfæriske indeklima (luftkvalitet) afhænger af følgende faktorer: Lugte Støv og fibre Gasser og dampe Relativ fugtighed For at opretholde et tilfredsstillende atmosfærisk indeklima er det nødvendigt med tilførsel af en vis mængde udeluft samt udsugning af en vis mængde rumluft. Ved ikke-sundhedsskadelig forurening, f.eks. ubehagelige lugte fra processer eller fra menneskelige aktiviteter, kan ventilationsbehovet bestemmes på basis af Arbejdstilsynets vejledning Grænseværdier for stoffer og materialer, Bygningsreglementet BR10 eller DS/CEN/CR 1752 Ventilation i bygninger Projekteringskriterier for indeklimaet. DS/CEN/CR 1752 specificerer tre forskellige kategorier af kvalitet for det atmosfæriske indeklima, som kan vælges opfyldt, når et lokale, forurenet med menneskelig forurening (bioeffluenter), f.eks. CO 2, vanddamp og lugte med udåndingsluften, skal ventileres. Den ønskede oplevede luftkvalitet i et lokale kan vælges blandt de tre kategorier A, B og C vist i tabel på næste side. Såfremt bygningsreglementet stiller større krav end angivet i tabellen, skal bygningsreglementets krav følges. 6

7 Bygning / lokale Enkeltmandskontor Storrumskontor Konferencesal Auditorium Cafeteria eller restaurant Klasseværelse Børnehave Stormagasin Personbelastning [pers./m 2 ] 0,1 0,07 0,5 1,5 0,7 0,5 0,5 0,15 Ventilationsrate [l/s/m 2 ] Kategori A Kategori B Kategori C 2,0 1,4 0,8 1,7 1,2 0,7 6,0 4,2 2,4 16,0 11,2 6,4 8,0 5,6 3,2 6,0 4,2 2,4 7,1 4,9 2,8 4,2 3,0 1,6 Tabellen gælder for lavt forurenende bygninger, hvor der ikke forekommer tobaksrygning. Såfremt der forekommer tobaksrygning, er ekstra ventilation nødvendig, se DS/CEN/CR 1752, samtidig med at sundhedsrisikoen ved passiv rygning skal behandles separat. Eksempel Den nødvendige belysningsstyrke findes i DS (Dansk Standard) 700 om Kunstig belysning på arbejdspladser. Hvis disse retningslinjer bliver fulgt, er der normalt ikke gener. Som eksempler på typiske krav til belysningsstyrker fra Dansk Standard 700 kan nævnes: I et stormagasin på m 2 ønskes den optimale operative temperatur om sommeren og ventilationsraten bestemt. Aktivitetsniveauet kan sættes til 1,6 met og beklædningen til 0,5 clo (lette bukser, skjorte med korte ærmer, underbukser, lette sokker, sko). Der stilles krav om, at indeklimaet skal være kategori A. I figuren med optimale operative temperaturer på foregående side ses, at den optimale operative temperatur er ca. 23 ºC ± 1 ºC (markeret med blåt). Arbejdsopgave Gange og trapper Kassepladser i banker Bedømmelse af farveprøver Trykformkorrektion i grafisk industri Svejsning Kontorarbejde, vedvarende læsning Biblioteksreoler (på bogryggene) [Lux] Den nødvendige ventilationsrate (friskluftsmængden) kan, vha. ovenstående tabel, bestemmes til: 4,2 l/s/m m 2 = l/s = m 3 /h Belysningsforhold Belysningen skal - udover at give lys til arbejdet - oplyse rummet på en behagelig måde. Vinduer skal give mulighed for udsyn. Uhensigtsmæssig belysning kan f.eks. være blænding fra dagslys, dårlige belysningsanlæg eller forkert belysning til skærmarbejde. Lyset skal kunne rettes mod det, som den ansatte arbejder med. Ændringer af belysningen, slitage og manglende rengøring kan medføre uheldige og generende påvirkninger. Slitage kan f.eks. resultere i, at lysstofrør begynder at flimre, hvilket kan være årsag til forøget træthed. Og manglende rengøring medfører ofte, at lysudbyttet nedsættes med %. Det er derfor nødvendigt, at rengøringen også omfatter lyskilder og armaturer. Se endvidere Videncentrets guide vedr. belysningssystemer. 7

8 TJEKLISTE Spørgsmål Er der problemer med kulde og træk i lokalerne? Er der problemer med overophedning i lokalerne? Er der dårlig lugt i lokalerne? Rengøres lokalerne hyppigt? Er printere og kopimaskiner placeret i lokaler med faste arbejdspladser? Vedligeholdes belysningsanlægget regelmæssigt? Svar Løsning Se 1 Se 2 Se 3 Se 4 Se 5 Se 6 Her kan du finde information, der svarer på et eller flere spørgsmål på tjeklisten: 1. Bygningens klimaskærm skal være tæt og velisoleret for at undgå træk. Dårligt isolerede ydervægge, lofter/tage eller fundamenter vil medføre ubehag som kuldenedfald eller kuldestråling, der føles som træk. Der skal selvfølgelig være tilstrækkelig med ventilation i lokalerne, men luftudskiftningen skal ske gennem ventilationssystemet og ikke gennem bygningens konstruktioner. Varme- og ventilationsanlægget skal endvidere være dimensioneret korrekt, således at disse anlæg kan opretholde en tilfredsstillende operativ temperatur og lufthastighed i lokalerne. 2. Overophedning skyldes ofte solindfald gennem vinduer. Den bedste måde at undgå, at solvarme tilføres lokalerne, er at opsætte udvendig solafskærmning. Derudover bør ukontrolleret varmetilførsel undgås. Varmetilførslen kan f.eks. stamme fra elektriske apparater og udstyr. Det er derfor væsentligt at slukke unødvendigt tændte apparater og udstyr og gå efter de mest energieffektive ved køb af nye. Det er en god ide at ventilere om natten eller i de tidlige morgentimer hvor udetemperaturen er lav, derved bliver bygningen kølet ned med gratis kuldeenergi og den mekaniske køling kan startes senere. 3. Byggematerialer som fugemasse, lim, maling og gulvbelægning kan afgive forskellige stoffer som f.eks. formaldehyd og visse organiske opløsningsmidler. Problemerne er størst i nybyggeri med dårlig ventilation, fordi afgasningen fra byggematerialer og inventar aftager med tiden. Overfladebehandlinger (maling, sæbe, olie, lak m.v.) og inventar (møbler, tøj mv.) afgiver også små mængder sundhedsskadelige stoffer til omgivelserne og dermed indeluften. Problemerne er størst i et vist stykke tid efter, at overfladebehandlingerne er foretaget eller når møblerne er nye. Også her aftager afgasningen med tiden. 4. Luften i bygninger indeholder altid støv, der består af bl.a. hudskæl, papirstøv, pollen og mikroorganismer. Andre former for støv som f.eks. fibre kan komme fra gulvtæpper og åbne mineraluldsflader. Det er vigtigt, at støvet fjernes med en effektiv rengøring. Rengøringsmetode og -hyppighed skal passe til lokalernes indretning, overfladernes art samt lokalernes brug. 5. Laserprintere og fotokopimaskiner afgiver varme og ozon. Der bør derfor vælges maskiner med lav varmeudvikling og lav ozonafgivelse. Det er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om printere og kopimaskiner kan stå i et lokale med faste arbejdspladser. 8

9 6. Lyskilder afgiver mindre lys med tiden. Nedslidte lysstofrør har en tilbøjelighed til at flimre, hvilket kan være til gene. Armaturer og overflader reflekterer mindre lys, når de bliver snavsede. Det er derfor vigtigt, at belysningsanlæg vedligeholdes og rengøres regelmæssigt. Når man projekterer større anlæg, skal der tages højde for nedslidning og snavs. Det bør derfor indarbejdes i vedligeholdelses- og rengøringsplaner, hvornår armaturer og lyskilder vedligeholdes, rengøres og eventuelt udskiftes. Vedligeholdelse af lofter og vægge i form af rengøring eller maling er også vigtigt for lysforholdene. YDERLIGERE INFORMATION DS/EN ISO 7730 Ergonomi indenfor termisk miljø Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregninger af PMV- og PPD indekser og lokale termiske komfortkriterier, Dansk Standard. DS/CEN/CR 1752 Ventilation i bygninger Projekteringskriterier for indeklimaet, Dansk Standard. DS 474 Norm for specifikation af termisk indeklima, Dansk Standard. DS 469 Varmeanlæg med vand som varmebærende medium, Dansk Standard. DS 447 Norm for mekaniske ventilationsanlæg, Dansk Standard. DS 700 Kunstig belysning på arbejdspladser, Dansk Standard. At-vejledning, Arbejdstilsynet, A.1.5 Kunstig belysning, Vejledning om belysning på faste arbejdssteder, februar Indeklimahåndbogen - 2. udgave, SBI-anvisning 196, Statens Byggeforsknings Institut, 2000, Ole Valbjørn, Susse Lausten, John Høwisch, Ove Nielsen og Peter A. Nielsen. ISBN Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger. Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: 9

10 Om Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger VEB - samler og formidler viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Det sker ved, at Videncentret medvirker til, at byggeriets parter opnår flere kvalifikationer og nye værktøjer til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger. Hermed understøtter Videncentret den samlede energispareindsats i Danmark. Videncenter for energibesparelser i bygninger er etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar Der er afsat 32 mio. kroner fra 2008 til og med 2011 til etablering og drift af Videncentret. Vores logo huset i flotte farver - er inspireret af termograferingsbilleder, der er et godt værktøj til at kortlægge energitabet i bygninger. Gregersensvej 1 Bygning Taastrup Tlf

blå Den lille om industriel Procesventilation

blå Den lille om industriel Procesventilation Glimrende lille opslagsbog hurtig adgang til nyttig viden Af Jan Ove Jensen, Energichef, Haldor Topsøe A/S Den lille blå om industriel Procesventilation fra Dansk Energi giver generelt en nyttig viden

Læs mere

www.spareventilator.dk

www.spareventilator.dk www.spareventilator.dk Den lille blå om Ventilation Forfatter: Claus M. Hvenegaard (Teknologisk Institut) Redaktionsgruppe: Jens Erik Pedersen (Energirådgiveren) Jørn Borup Jensen (Dansk Energi) og Thomas

Læs mere

Branchevejledning. om indretning af. daginstitutioner. dag. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed

Branchevejledning. om indretning af. daginstitutioner. dag. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Branchevejledning om indretning af daginstitutioner dag Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Branchevejledning om indretning af daginstitutioner - 2. udgave Branchearbejdsmiljøråd Social & Sundhed

Læs mere

Den lille blå. om ventilation

Den lille blå. om ventilation Den lille blå om ventilation 1 Indholdsfortegnelse Side Den lille blå om ventilation Forfatter: Claus M. Hvenegaard (Teknologisk Institut) Redaktionsgruppe: Jens Erik Pedersen (Teknologisk Institut), Arne

Læs mere

Kontormaskiner og arbejdsmiljø

Kontormaskiner og arbejdsmiljø EN BAR KONTOR VEJLEDNING OM Kontormaskiner og arbejdsmiljø HVORDAN I VÆLGER OG PLACERER KONTORMASKINER, SÅ I SKABER ET SUNDT OG SIKKERT ARBEJDSMILJØ! INDHOLD 5 INDLEDNING 6 KONTORMASKINER OG ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed Bygningens tæthed er også dit ansvar Gode råd om dampspærre og tæthed Et fælles ansvar Dampspærren er ofte et sart element i konstruktionen, fordi den meget let kan blive beskadiget, hvis den er i vejen

Læs mere

Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger

Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger GUIDE Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market 1 INDHOLD SÅDAN

Læs mere

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM STØJ, AKUSTIK OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET FORORD "Støj og akustik på kontoret" henvender

Læs mere

GUIDE Når energioptimering skal lykkes

GUIDE Når energioptimering skal lykkes GUIDE Når energioptimering skal lykkes - procesledelse med fokus på energioptimering af bygninger Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store

Læs mere

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima God rengøring - godt indeklima EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima Især til sikkerhedsgrupper og rengøringsledere i social- og sundhedssektoren, uddannelsessektoren,

Læs mere

Mini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark

Mini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark Mini-guide til DGNB Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark DK-GBC Juli 2013 3 Introduktion Green Building Council Denmark (DK-GBC) er en nonprofit organisation, der arbejder for at udbrede

Læs mere

Super lavenergihuse uden problemer

Super lavenergihuse uden problemer Super lavenergihuse uden problemer -klimaskærm, installationer og indeklima PSO projekt nr.: 344-065 Ekolab UCN, act2learn Bjerg Arkitektur Nilan Develco Marts 2014 Superlavenergihuse uden problemer Side

Læs mere

Branchevejledning for energiberegninger

Branchevejledning for energiberegninger Branchevejledning for energiberegninger Forord Denne branchevejledning er udarbejdet i InnoBYG regi, som er byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri. Initiativet til branchevejledningen

Læs mere

GØR BYGGEPLADSEN ENERGIRIGTIG

GØR BYGGEPLADSEN ENERGIRIGTIG GØR BYGGEPLADSEN ENERGIRIGTIG 1-4 år afhængig af, hvor stort et hus man har Indhold Forord... Introduktion... Vigtige faktorer i planlægningen... Energien på byggepladsen... Lukning af byggeriet... Opvarmning

Læs mere

Arbejdsmiljøet kan smages i sovsen

Arbejdsmiljøet kan smages i sovsen TEMA Storkøkken Arbejdsmiljøet kan smages i sovsen En vejledning om arbejdsmiljø i de store køkkener Ord og forkortelser Følgende definitioner og begreber bruges ofte i vejledningen: Faste arbejdspladser:

Læs mere

Den lille blå om Varmepumper

Den lille blå om Varmepumper Fremtiden tilhører varmepumperne Varmepumper kommer til at spille en central rolle i en fremtid, hvor vi bevæger os væk fra de fossile brændsler og hen imod at bruge mere og mere vedvarende energi. Der

Læs mere

Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme

Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. ANLÆGSTYPER... 4 3. MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING... 6 3.1 Decentrale ventilationsanlæg... 6 3.2 Centrale

Læs mere

Hvordan bygges et passivhus

Hvordan bygges et passivhus Hvordan bygges et passivhus Passivhuse Et passivhus udmærker sig ved at have et utrolig lunt og behageligt indeklima, og ved at have et meget begrænset energiforbrug. Ethvert passivhus er derved et aktivt

Læs mere

Krav og anbefalinger til laboratoriebyggeri. September 2013

Krav og anbefalinger til laboratoriebyggeri. September 2013 Krav og anbefalinger til laboratoriebyggeri September 2013 KRAV OG ANBEFALINGER TIL LABORATORIEBYGGERI 3 INDHOLD FORORD 5 1 KRAV PRÆMISSER OG ANVENDELSE 6 1.1 FUNKTIONALITET, FORANDERLIGHED OG TOTALØKONOMI

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1. Løft, træk og skub

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1. Løft, træk og skub At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1 Løft, træk og skub September 2005 Erstatter 2. udgave oktober 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Klimarigtigt byggeri. vi kan, hvis vi vil!

Klimarigtigt byggeri. vi kan, hvis vi vil! Klimarigtigt byggeri vi kan, hvis vi vil! Vurderinger og anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet, september 2008 Klimarigtigt byggeri vi kan, hvis vi vil! Rapport og anbefalinger fra projektet

Læs mere

Miljø i byggeri og anlæg 2010

Miljø i byggeri og anlæg 2010 Miljø i byggeri og anlæg 2010 Universet, Meinungsgade, Nørrebro, København, JJW Arkitekter, Bygherre Københavns Kommune, Ølgård Rådgivende Ingeniører, entreprenør Omega Gruppen, 2009 Fritidshjem med blandt

Læs mere

HELBREDSPROBLEMER VED FUGT OG SKIMMELSVAMPE I BYGNINGER om udredning og diagnostik hos alment praktiserende læger

HELBREDSPROBLEMER VED FUGT OG SKIMMELSVAMPE I BYGNINGER om udredning og diagnostik hos alment praktiserende læger HELBREDSPROBLEMER VED FUGT OG SKIMMELSVAMPE I BYGNINGER om udredning og diagnostik hos alment praktiserende læger 2006 HELBREDSPROBLEMER VED FUGT OG SKIMMELSVAMPE I BYGNINGER om udredning og diagnostik

Læs mere

Bedre lys til ældre borgere

Bedre lys til ældre borgere Energirigtig renovering Bedre lys til ældre borgere Håndbog www.plan-c.dk PRØVEBOLIG 2 Bedre lys til ældre borgere Plan C Indhold BEDRE LYS TIL ÆLDRE BORGERE s. 5 DET ALDRENDE ØJE s. 9 PRØVEBOLIGEN s.

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15. Arbejdspladsens indretning og inventar

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15. Arbejdspladsens indretning og inventar At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15 Arbejdspladsens indretning og inventar November 2008 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.14 af december 1998 og nr. 4.10.2 af november 1985 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

ergonomiske arbejdsmiljøforhold ved arbejde på militærfly

ergonomiske arbejdsmiljøforhold ved arbejde på militærfly Vejledning om BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER ergonomiske arbejdsmiljøforhold ved arbejde på militærfly Forord Mennesker er skabt til at bevæge sig og til at skifte mellem arbejde

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSPLADSVURDERING TID TIL APV!

BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSPLADSVURDERING TID TIL APV! BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSPLADSVURDERING TID TIL APV! INDHOLD 4 FORORD 6 HVAD ER APV? HVORFOR LAVE APV? KORT OM KRAVENE TIL APV 8 ARBEJDSMILJØFORHOLD I APV FYSISKE OG ERGONOMISKE FORHOLD

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSPLADSVURDERING TID TIL APV!

BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSPLADSVURDERING TID TIL APV! BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSPLADSVURDERING TID TIL APV! INDHOLD 4 FORORD 6 HVAD ER APV? HVORFOR LAVE APV? KORT OM KRAVENE TIL APV 8 ARBEJDSMILJØFORHOLD I APV FYSISKE OG ERGONOMISKE FORHOLD

Læs mere

Om natten er der stille, men om dagen...

Om natten er der stille, men om dagen... TEMA Tekst Støj indsættes Regler og litteratur om arbejdsmiljø 1 Om natten er der stille, Branchevejledning om støj i dagtilbud og SFO Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 2 Om natten er der stille

Læs mere