Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger"

Transkript

1 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger

2 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej Birkerød Telefon: Fax: Oplag: 250 Tryk: Paritas Grafik A/S ISBN: Fotos: forside: bagside: Bilag 1 forside: bagside: Bilag 2 forside: bagside: Bilag 3 forside: bagside: Bilag 4 forside: bagside: Hovedrapport : Bent Thomsen Optrykt med tilladelse fra Edvard Eriksens Arvinger I/S Delrapport New York : Federal Emergency Management Agency Peter Staunstrup Delrapport Oklahoma City : Final Report, City of Oklahoma City Peter Staunstrup Delrapport Tokyo : Fra præsentation af Tareq Bey, University of California (ukendt oprindelse) Delrapport London : Metropolitan Police, London Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger er udarbejdet som et projekt under den særlige bevilling fra oktober 2001 til Beredskabsstyrelsen til forskning og videnindsamling om større ulykker og katastrofer, herunder terrorhandlinger. Rapporten er skrevet af: Beredskabschef Peter Staunstrup, Odense Brandvæsen Vicepolitikommissær Bent Hjort Thomsen, Århus Politi Sektionsleder Jacob Vestergaard. Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole, Tinglev Projektet er opstillet og udmeldt af Beredskabsstyrelsens planlægningsgruppe for forskning og videnindsamling om større ulykker og katastrofer, herunder terrorhandlinger. Rapporten kan downloades på Citat og eftertryk i uddrag tilladt ved angivelse af kilde.

3 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger Hovedrapport

4

5 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger Forord Denne projektrapport er udfærdiget for Beredskabsstyrelsen i perioden fra den 1. september 2002 og er afleveret den 1. februar Rapporten bygger på en analyse af udvalgte områder ved 4 terrorhandlinger i henholdsvis USA, Japan og England. Det har været undersøgelsens mål at belyse særlige risikomomenter eller karakteristika ved rednings- og afhjælpningsarbejdet ved terrorhandlinger, herunder især at vurdere om det danske redningsberedskab er i stand til at imødegå lignende opgaver. Endvidere har det bl.a. været arbejdsgruppens mål at afdække, hvad beredskaberne i andre lande har foretaget af ændringer eller tiltag i henholdsvis alarmeringsfasen, ledelsestrukturen og den operative indsats, på baggrund af handlingerne. Rapporten henvender sig primært til det danske beredskab og dets interessenter. Tak til Udviklingsenheden i Beredskabsstyrelsen, Styregruppen og øvrige ressourcepersoner for deres åbenhed, imødekommenhed og konstruktive medvirken i forbindelse med vore interview og besøg. Jacob Vestergaard Sektionsleder. Peter Staunstrup Beredskabschef. Bent H. Thomsen Vicepolitikommissær. Projektejer er Beredskabsstyrelsen. Rapporten har været fremlagt og drøftet i Beredskabsstyrelsens Planlægningsgruppe for forskning og videnindsamling om større ulykker og katastrofer, herunder terrorhandlinger, og offentliggøres hermed. Beredskabsstyrelsen, juni 2003 Side 1

6 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger Resumé Baggrundsmaterialet for denne rapport skal søges i terrorhændelser udført i 4 storbyer i 3 forskellige verdensdele med forskellige demografiske faktorer. Alligevel er der fællestræk ved indsatserne, som kan indgå i en samlet vurdering af det danske beredskabs parathed til indsats efter en terrorhandling De omtalte terrorhændelser handler om angreb med kaprede passagerfly, sprængning af hjemmelavede bomber og angreb med nervegas. En kort gennemgang af hændelserne med konklusioner fremgår af nærværende rapports kapitel 4. De menneskelige tab som følge af terrorhandlingerne omfatter mere end dræbte og et stort antal kvæstede. Alle redningsberedskabets komponenter, frivillige organisationer m.fl. var indsat i forbindelse med rednings- og afhjælpningsindsatserne. Indsatserne varede fra 24 timer til mere end 9 måneder, og selv om der er tale om endog meget store hændelser, er der med henvisning til rapportens konklusioner mange elementer, vi som danskere kan lære af: Tværfaglighed Videndeling Uddannelse Disciplin Kommunikation Arbejdssikkerhed Logistik Dokumentation Side 2

7 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger Indholdsfortegnelse Forord...1 Resumé Indledning Problemstilling Afgrænsning Definition Metode og teorivalg Kildekritik Forundersøgelse Resumé og delkonklusioner fra udvalgte terrorhændelser World Trade Center Oklahoma City Tokyo London Analyse Interessentanalyse I går I dag og I morgen analyse Erfaringer set i forhold til det danske beredskab Indsatstaktik og samarbejdsprincipper Uddannelse Materiel Gældende rutiner eller aftaler for indsats ved komplekse hændelser Særlige karakteristika Demografi Alarmering Indsats Logistik Kommunikation Dokumentation Arbejdssikkerhed Konklusion Perspektivering...38 Side 3

8 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger Litteraturfortegnelse...40 Ressourcepersoner / informanter...43 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Delrapport New York Bilag 2 Delrapport Oklahoma City Bilag 3 Delrapport Tokyo Bilag 4 Delrapport London Bilag 5 Kommissorium Bilag 6 Interessentanalyse Bilag 7 Metode teorivalg og proces Bilag 8 Resumé af besøg i forbindelse med forundersøgelsen Bilag 9 Uddrag af PET s og FE s trusselsvurdering af 13. december 2001 Bilag 10 I går I dag og I morgen analyse Bilag 11 Kommentarer fra sygehusberedskabet Side 4

9 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger 1. Indledning Regeringen har med baggrund i terrorhandlingen mod World Trade Center den 11. september 2001 afsat midler på finansloven til forskning og indsamling af viden om terrorhandlinger. Beredskabsstyrelsen blev pålagt at løse denne opgave, og nedsatte en projektorganisation. Styregruppen etablerede en arbejdsgruppe på i alt 3 personer fra det Statslige-, det Kommunale Beredskab samt fra Politiet, der skulle indsamle og analysere viden fra tidligere terrorhandlinger. Som nævnt i forordet har det været gruppens opgave af fokusere på et eventuelt behov for ændringer eller tilpasninger i det danske beredskab på udvalgte områder. Styregruppen har præciseret, at denne rapport ikke skal komme med fremadrettede anbefalinger, men alene skal være konkluderende. Projektgruppen har i rapporten valgt at sætte fokus på terrorhandlingen mod World Trade Center den 11. september 2001 i New York, bombeeksplosionen ved Murrah Federal Building den 19. april 1995 i Oklahoma City, sarin angrebet i undergrundsbanen i Tokyo den 20. marts 1995 og beredskabet i London i forbindelse med bombeterror. Det fremgår af kommissoriet, at World Trade Center skal indgå i undersøgelsen, og udvælgelsen af de øvrige terrorhandlinger er sket i samarbejde med den nedsatte styregruppe. Af rapportens afgrænsning fremgår det, hvilke kriterier der er lagt til grund for valget af terrorhandlinger, men det kan kort nævnes, at der skal være tale om terrorisme i straffelovens forstand, samt at terrorhandlingen skal være praktisk mulig at udføre i Danmark. Derforuden skal terrorhandlingen være udført i et land, der udviklings- og beredskabsmæssigt er sammenligneligt med Danmark, og terrorhandlingen skal have haft et sådant omfang, at den har karakter af en katastrofe. Side 5

10 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger 2. Problemstilling Med baggrund i gruppens kommissorium, der fremgår af bilag 5, er formålet at fokusere og belyse særlige risikomomenter eller karakteristika ved redningsindsatsen efter en terrorhandling, herunder især at vurdere: om de gældende indsatstaktiske retningslinier, herunder oprettelse og sammensætning af stabe skal ændres, om der er behov for ny eller supplerende uddannelser i det danske beredskab, om der er behov for nyt eller specielt udstyr/materiel til det danske beredskab, samt om de grundlæggende rutiner og aftaler for indsats ved komplekse hændelser skal udbygges eller ændres. 2.1 Afgrænsning På grundlag af kommissoriet og møde med styregruppen er terrorhandlingerne udvalgt ud fra følgende kriterier: den tidsmæssige begrænsning, der er afsat til udfærdigelse af rapporten, definitionen af terrorisme i Straffelovens kapitel 13, 114, at hændelsen ikke er ældre en 10 år, at den skal være praktisk mulig at udføre i Danmark, at den skal være udført i et land, der udviklings- og beredskabsmæssigt er sammenligneligt med Danmark, at den skal have katastrofekarakter, at der er tale om en komplet indsats med forskellige indsatselementer, at der er indgår både varslede og uvarslede hændelser, at der er forskellige virkemidler, spændende fra konventionelle våben til BC våben, at hændelserne er veldokumenterede på et for projektgruppen kendt arbejdssprog, og at der skal være tale om 4-7 hændelser, Side 6

11 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger 2.2 Definition Fagudtryk er i denne rapport baseret på definitionerne i Indsatstaktiske retningslinier og samarbejdsprincipper udgivet af Beredskabsstyrelsen september Metode og teorivalg Forinden udarbejdelsen af denne rapport har projektgruppen lavet 4 delrapporter (Bilag 1-4 ), der belyser den ønskede problemstilling ved hver terrorhandling. De 4 delrapporter danner således grundlag for sammenskrivning, sammenligning og analyse mv. i nærværende rapport. Gruppens metode og teorivalg fremgår af Bilag Kildekritik Styrken ved arbejdsgruppens sammensætning er deltagernes faglige viden inden for eget arbejdsområde, samt at de primære indsatskomponenter/myndigheder er repræsenteret i gruppen. En svaghed i sammensætningen er efter arbejdsgruppens vurdering, at den 4. store interessent i beredskabet (den præhospitale del) ikke er repræsenteret i gruppen. Flere læger har dog været blandt ressourcepersonerne, og overlægerne Torsten Lang Jensen, Odense Universitetshospital, og Troels Martin Hansen, Århus Kommunehospital, har i Bilag 11 kommenteret den præhospitale del. Sammenholdt med kommissoriet har gruppen under udarbejdelsen af denne rapport været under et konstant tidspres, da der var afsat forholdsvis kort tid til indhentning af data, bearbejdning og udfærdigelse. Ligeledes har alle 3 medlemmer af arbejdsgruppen under arbejdet til tider varetaget deres normale funktioner på deres respektive tjenestesteder. Den tilgængelige litteratur var primært på engelsk, norsk, svensk eller tysk, hvilket bevirkede, at arbejdsprocessen var tidskrævende. Dels skulle litteraturen oversættes Side 7

12 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger fra det pågældende fagsprog, vurderes i henhold til kommissoriet og enten anvendes i analysen eller beskrivelsen eller helt kasseres. Den tilgængelige litteratur var især for hændelserne i USA til rådighed i store mængder, men kvalitet og validitet var af en meget svingende karakter. Internettet rummer mange beskrivelser af hændelsesforløbene, men ofte var beskrivelserne stærkt subjektive og præget af egeninteresser, hvorfor gruppen primært har baseret sin dokumentation på officielle undersøgelsesrapporter. Flere spørgsmål lod sig ikke besvare i kildematerialet i henhold til kommissoriet. Derfor blev de kvantitative data suppleret med kvalitative data i form af interview, og det var vanskeligt at etablere kontakt til visse udenlandske myndigheder. Specielt vanskeligt var det at etablere forbindelse til New York Police Department, der ikke svarede på hverken telefoniske henvendelser eller henvendelser på fax fra gruppen. Lige lidt hjalp det, at Den amerikanske Ambassade i Danmark og Interpol prøvede at skabe kontakt. Årsagen på den manglende reaktion skal formentlig ses i lyset af de mange redningsenheder fra det meste af verden, der har besøgt NYPD siden den 11. september WTC hændelsen er stadig verdens største terroraktion og omgærdet af mange følelser og indsatspersonalet har i mange amerikanske øjne en heltestatus. Derved kan der mangle objektivitet i de amerikanske informanters udtalelser og i de udfærdigede rapporter, der ligger til grund for WTC delrapporten. I London var det af sikkerhedshensyn ikke muligt at få After Action rapporter fra specifikke terrorhændelser. Det bevirkede, at gruppen ikke havde mulighed for at foretage en egentlig evaluering af en konkret terroraktion, men en mere generel evaluering af gældende procedurer og retningslinier for komponenternes ved terrorhændelser. Side 8

13 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger 3. Forundersøgelse Gruppens forundersøgelse bygger på deltagelse i kongresser, interview og indsamling af data. Processen fremgår af Bilag 7 (Metode-/teorivalg og processen). Derforuden er besøgsreferater gengivet i Bilag Resumé og delkonklusioner fra udvalgte terrorhændelser Delrapporterne, hvor de udvalgte terrorhændelser er beskrevet og analyseret, fremgår af bilag til nærværende rapport. New York: Bilag 1 Oklahoma: Bilag 2 Tokyo: Bilag 3 London: Bilag 4 I de 4 delrapporter er der anvendt den samme disposition, så læseren lettere kan danne sig et overblik over og sammenligne de forskellige indsatser Delrapporterne er ligeledes opbygget således, at læseren kan danne sig et indtryk af indsatskomponenterne og selve indsatsen i en beskrivende del, og sluttelig er der foretaget en analyse af de ønskede problemstillinger. 4.1 World Trade Center Lower Manhattan er en bydel på Manhattan Island i New York City, der er beliggende i staten New York. New York City har ca. 8 millioner indbyggere, hvoraf ca. 1 million bor på Manhattan. WTC komplekset, der blev åbnet i 1970, er beliggende på Lower Manhattan, og bestod af 7 bygninger, et forretningscentrum og mange underjordiske parkeringskældre i 6 plan, samt en undergrundsstation. Side 9

14 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger Omkring mennesker havde deres daglige gøremål i komplekset, hvor tvillingtårnene (WTC 1 og 2) på hver 411 meter og med 110 etager, var de næsthøjeste bygningsværker i verden. Hvert tårn var udstyret med 99 elevatorer og 3 trappehuse, og på taget af WTC 1 var der monteret en 120 meter høj sendemast. Foruden tvillingtårnene bestod komplekset af 5 mindre bygninger, herunder en 42 etagers kontorbygning (WTC 7). Komplekset rummede ud over de erhvervsmæssige kontorfaciliteter en række institutioner, telekommunikationscentraler og faciliteter, der havde stor betydning for beredskabet i New York, bl.a. Office of Emergency Management (OEM), der er byens krisehåndteringscenter. Komplekset var også tidligere mål for en terroraktion, idet en bombe på 450 kg. sprængstof i 1993 blev bragt til detonation i 2. plan af det underjordiske parkeringsanlæg. Sprængningen, der forårsagede store skader, dræbte 6 personer og kvæstede mere end 1000, ligesom omfattende dele af de tekniske installationer i komplekset blev beskadiget, hvilket bl.a. resulterede i den hidtil største redningsindsats i New York med deltagelse af mere end 700 brandmænd, 300 ambulancefolk og 300 politimænd. Kl. 08:46 den 11. september 2001 fløj et kapret fly ind i WTC s nordlige tårn. Flyet ramte bygningen imellem 85. og 90. etage og ca. midt imellem bygningens hjørner. 17 minutter senere ramte et andet kapret passagerfly det sydlige tårn. Dette fly ramte omkring 80. etage, og tæt på det ene af bygningens hjørner, hvilket bevirkede, at bygningen styrtede sammen som det første, kun 56 minutter efter angrebet. 2/3 del af de 343 omkomne brandmænd og hovedparten af de omkomne politifolk, omkom i den sidst angrebne bygning, og ingen personer over træffestedet sprang ud inden sammenstyrtningen. 29 minutter senere styrtede WTC 1 også sammen, og paradoksalt nok omkom 1/3 del af de dræbte brandmænd i denne bygning, selv om de havde haft 29 minutter til at forlade den i. Side 10

15 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger I alt blev personer dræbt som følge af angrebet, herunder 343 brandmænd, 23 politifolk samt 74 fra Havnemyndighederne (PA Police). Angrebet den 11. september 2001 mod World Trade Center i New York havde samlet set voldsomme følgevirkninger, såvel i USA som globalt. Indsatskomponenterne i New York blev ved indsatsen stillet over for en opgave, som ingen havde forestillet sig, endsige planlagt for. Kaotiske forhold prægede de første timer af indsatsen, dels grundet omfanget af terrorhandlingen, dels grundet nogle ledelsesmæssige svigt, der resulterede i, at overblikket over situationen gik tabt. På trods af disse kaotiske tilstande lykkedes det at evakuere ca mennesker ud af området, inden begge tårne styrtede sammen, men med svære tab blandt indsatspersonalet til følge. Efterfølgende fulgte et rednings-/oprydningsarbejde, der varede i 9 måneder. Der blev således draget en lang række erfaringer hos myndighederne i New York, og indsatsen er herudover blevet studeret af et stort antal eksperter overalt i verden m.h.p. at optimere beredskabet mod større uvarslede hændelser. På trods af proportionerne kan også det danske beredskab lære af WTC-hændelsen. Behovet for videndeling mellem de enkelte indsatskomponenter og fælles planlægning og øvelser er områder, der fremover vil blive prioriteret højt i New York. Amerikanske erfaringer viser, at indsatsledere også bør kunne indgå i en større organisation end blot skadestedsorganisationen. Stabsarbejde og videndeling i samarbejdet med øvrige indsatskræfter vil ligeledes fremover have høj prioritet i New York. Ligeledes var man ikke forberedt på de sikkerhedsmæssige risici, som personalet mødte under oprydningsarbejdet. Det forhåndenværende sikkerhedsudstyr og værnemidler var ikke velegnet til den konkrete opgave, og der var for lidt af det. Erfaringerne fra New York peger på, at redningsenheder må organiseres, så de er robuste og indeholder elementer fra alle komponenter i redningstjenesten, Side 11

16 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger samt de nødvendige ledelses- og støttefunktioner således at en kontinuerlig, længerevarende indsats er mulig. Alt udstyr skal være designet til at kunne virke i et beton-/asfaltmiljø med mange skarpe genstande. Kommunikationsudstyret hos de forskellige indsatskomponenter i New York svigtede i lange perioder af de første hektiske timer af indsatsen. Udstyret kunne ikke overkomme den store informationsmængde, ikke overføre signalerne gennem bygningerne/ruindyngerne og kunne ikke tåle den fysiske påvirkning fra de store støvmængder. Politiets specialenheder, der havde moderne UHF-radioudstyr, var dog istand til opretholde kommunikationen. Evakuering, trafikregulering og efterforskning blev udført effektivt, ligesom der i forbindelse med indsatsen var en høj grad af videndeling mellem de forskellige politimyndigheder. Etablering af den ydre afspærring var langsommelig, og der var en dårlig adgangskontrol, selv efter afspærringen var på plads. Der var et urealistisk stort antal City Wide bevogtninger, og New York Police Department (NYPD) udnyttede ikke ressourcerne optimalt. Endvidere manglede NYPD procedurer for udlevering af materiel, ligesom de manglede planer for tildeling af radiokanaler og procedurer for behandling af informationsflowet. Videndeling og interaktion komponenterne imellem var særdeles dårlig, og der var ingen forudaftalte procedurer for den fælles indsats ved komplekse hændelser. 4.2 Oklahoma City Oklahoma City er med ca. 1 million indbyggere den største by i staten Oklahoma, der er beliggende i den sydlige del af midtvesten. Der er kun få højhuse, og befolkningen har bosat sig i områder med forskellige etniske minoriteter, spredt ud over et stort geografisk område på 1083 kvadrat kilometer i karakteristiske amerikanske forstadskvarterer. I bymidten bor ca indbyggere. Side 12

17 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger Gamle traditionelle værdier præger lokalsamfundet, og selv om der bor mange mennesker i Oklahoma City, virker byen på mange måder provinsiel. Alfred P. Murrah Federal Building blev taget i brug i 1977 og var en 9 etager høj betonbygning. Bygningens facade var ca. 70 m. lang, og dybden var ca. 23 meter. Facaden bestod af glas fra 3. etage til toppen af bygningen. Bygningen rummede primært offentlige kontorer. Foruden en snack bar, en kreditforening og en børnehave var der således 19 offentlige kontorer, bl.a. Bureau of Alcohol, Tobacco and Firearms (ATF), Drug Enforcement Agency (DEA), U.S. Secret Service, U.S. Customs, U.S. Marine Corps Recruiting, Department of Defense, General Services Administration, Oklahoma City Narcotic Task Force m.fl. Ca. 650 personer havde deres daglige arbejde i bygningen. Hertil skal lægges et ukendt antal kunder på kontorerne og forældre til børnene i børnehaven. Kl. 09:02 den 19. april 1995 blev en udlejningslastvogn indeholdende en hjemmelavet bombe (ca. 2.5 tons kunstgødning) bragt til sprængning foran Alfred P. Murrah Federal Building. Eksplosionen var så kraftig, at den blev målt til 6.0 på Richter Skalaen. Hele facaden på bygningen kollapsede, og personer på samtlige 9 etager blev dræbt. Herudover blev et stort antal mennesker kvæstet af især glassplinter, da det meste af facaden som tidligere nævnt bestod af glas. Sprængningen forårsagede omfattende skader i hele midtbyen, og 324 bygninger blev mere eller mindre beskadigede, herunder kollapsede de 10. Omkring bygningen brød et stort antal parkerede i biler brand. I alt blev 169 dræbt og minimum 517 personer kvæstet som følge af angrebet, og de samlede udgifter på baggrund af skaderne beløb sig til 650 millioner USD. Der kan af hændelsen drages mange paralleller til danske forhold, herunder skadens karakter, områdets karakteristika og komponenternes samarbejdsrelationer. Indsatskomponenterne i Oklahoma City blev ved indsatsen stillet over for en opgave, som ingen havde forestillet sig, endsige planlagt for, da det var en af de første store terrorhandlinger på amerikansk jord. Side 13

18 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger Kaotiske forhold prægede de første timer af indsatsen, dels grundet omfanget af terrorhandlingen, dels grundet nogle ledelsesmæssige og tekniske svigt, der resulterede i, at overblikket over situationen gik tabt. På trods af disse kaotiske tilstande lykkedes det at evakuere ca. 200 mennesker ud af området i løbet af ganske kort tid, uden at det kostede tab blandt indsatspersonalet. Herefter fulgte en rednings- og oprydningsfase, der varede i 17 døgn, og stillede store krav til alle indsatte komponenter. Der blev således draget en lang række erfaringer hos myndighederne i Oklahoma, og indsatsen er herudover blevet studeret af et stort antal eksperter overalt i verden m.h.p. at optimere beredskabet mod større uvarslede hændelser. Det danske beredskab kan også lære af Oklahoma hændelsen. Behovet for videndeling mellem de enkelte indsatskomponenter og fælles planlægning og øvelser er områder, der fremover fortsat vil blive prioriteret højt i Oklahoma. Erfaringerne fra Oklahoma viser, at den overordnede krisestyring / konsekvenshåndtering løste opgaven godt. Man var ikke forberedt på de sikkerhedsmæssige risici, som personalet mødte under oprydningsarbejdet. Det forhåndenværende sikkerhedsudstyr og værnemidler var ikke velegnet til den konkrete opgave. Erfaringerne fra Oklahoma peger på, at alt udstyr skal være designet til at kunne virke i et beton-/asfaltmiljø med mange skarpe genstande. Kommunikationsudstyret hos de forskellige indsatskomponenter i Oklahoma voldte periodevis problemer i de første hektiske timer af indsatsen. Evakuering, trafikregulering og efterforskning blev udført effektivt, ligesom der i forbindelse med indsatsen var en høj grad af videndeling mellem de forskellige politimyndigheder. Side 14

19 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger Etablering af den ydre afspærring var indledningsvis rodet, og ligeledes var der en dårlig adgangskontrol, selv efter at afspærringen var på plads. Lederkøretøjer blev hurtigt samplaceret, og ICS 1 principper blev anvendt i ledelse af indsatsen, men det tog lang tid at etablere et egentligt skadestedsnet. Videndeling og interaktion komponenterne imellem var efter forholdene gode, og der var i vid udstrækning forudaftalte procedurer for den fælles indsats ved komplekse hændelser. 4.3 Tokyo Tokyo er Japans hovedstad og beliggende på østkysten af Japans største ø. Byen er Japans handels- finans- kultur- og industricentrum og har ca. 12 millioner indbyggere. Byen har en stor havn og to internationale lufthavne. Sammen med Yokohama og Kawasaki udgør Tokyo et delvist sammenvokset storbyområde med i alt ca. 28 millioner indbyggere. Et jordskælv i 1923 jævnede store dele af Tokyo med jorden, ligesom amerikanske bombardementer under 2. verdenskrig medførte omfattende ødelæggelser. Undergrundsbanen, der dækker 230 km skinner, fragter dagligt ca. 7,5 millioner passagerer, og tunnelrørene ligger flere steder i mere end et niveau. I slutningen af 1980érne grundlagde japaneren Shoko Asahara (Det klare lys) kulten Aum Shinrikyo (Den højeste sandhed). Organisationen fik i starten af 1990érne politiets opmærksomhed, da flere og flere kriminelle handlinger blev sat i forbindelser med kulten, men den daværende japanske lovgivning indeholdt en stor grad af beskyttelse for religiøse bevægelser. Kulten gennemførte allerede i juni 1994 et angreb med nervegassen sarin i byen Matsumoto, hvor 7 personer mistede livet, og flere hundrede blev forgiftet. Formodentligt i et forsøg på at forstyrre politiets efterforskning af kulten, blev planen for sarinangrebet i Tokyos undergrundsbane lavet i hast. De 5 undergrundslinier blev omhyggeligt udvalgt således, at alle tog ville ankomme nogenlunde samtidigt til Ka- 1 Incident Command System ICS Amerikansk indsatskoncept. Side 15

20 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger sumigaseki station, der ligger nærmest politiets hovedkvarter i Tokyo. Tidspunktet blev valgt udfra politifolkenes vagtskifte kl. 08:30. Knap 8 liter sarin blev hurtigt fremstillet og pakket i 11 plastposer, der blev lukket med svejsninger. 5 Angrebshold á to mand, hvoraf én skulle køre flugtbilen, havde i dagene inden rekognosceret på de udvalgte linier i undergrundsbanen, samt modtaget forebyggende medicin (pyridogstigminbromid). Ombord på de respektive tog punkterede angriberne plastposerne med sarin ved hjælp af paraplyer med tilspidsede ender. 8 af de i alt 11 poser med sarin var blevet brudt og indholdet spredt i togvognene og på stationerne. De sidst 3 poser blev fundet intakte. I alt blev knap 5.8 liter sarin spredt. Togdriften blev stoppet på alle linier, og 26 stationer blev lukket. Angrebet resulterede i 12 dødsfald og 5510 forgiftede blev behandlet på 278 hospitaler og lægeklinikker i Tokyo. Af de forgiftede blev 17 erklærede som kritiske tilfælde, 37 svære og 984 moderat skadede, primært med synsforstyrrelser. Omkring 85% af de patienter, som selv opsøgte hospitaler og lægeklinikker, blev klassificeret som bekymrede raske, altså personer som ingen målelig forgiftning havde, men som selv mente at have symptomer. Angrebet 20. marts 1995 i Tokyo er et eksempel på realiseringen af et velkendt skrækscenarie og kan overføres til stort set alle storbyer i verden. De japanske myndigheder oplevede hovedsageligt følgende problemer: Ingen læring fra en lignende forudgående hændelse i Matsumoto året før. Ingen formelt fastlagte og indarbejdede samarbejdsprocedurer mellem Politi og Redningsberedskab. Mange samtidige skadesteder. Langsommelig erkendelse af skadens årsag og omfang. Manglende tilstedeværelse og brug af personligt beskyttelsesudstyr. Side 16

21 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger Manglende viden om C-kampstoffer og deres virkemåde hos indsatspersonalet. Langsommelig vidensdeling mellem myndighederne. Tekniske svigt i radiokommunikationen pga. fysiske forhold og overbelastning. Forskellige radiosystemer, der ikke tillod tværfaglig kommunikation. Mangler i referencedatabaser og forkert sporeudstyr resulterede i forkerte analyseresultater. Mangelfuld rensning af tilskadekomne og indsatspersonale. Omfattende sekundær forurening. Ingen plan for eller ressourcer til patientoverførsler fra overbelastede hospitaler. Overført til danske forhold mener gruppen, at mange af de nævnte problemer, kan gøre sig gældende ved en tilsvarende indsats i Danmark. Dog er samarbejdet mellem politi og redningsberedskab på skadestedet velreguleret. Det afgørende for en succes ved en sådan indsats vil i høj grad være viden om, at et angreb med kemiske kampstoffer har fundet sted. Såfremt denne erkendelse ikke drages på et meget tidligt tidspunkt i indsatsen, kan det frygtes at indsatspersonale vil blive skadet. Erfaringerne fra Tokyo viser, at uddannelse og øget detekteringskapacitet, tværgående planlægning, systematiseret videndeling myndighederne imellem og øget, fælles øvelsesvirksomhed på området vil medvirke til at minimere disse fejl London London er Englands hovedstad og med sine 8 millioner indbyggere også Englands største by. I byens centrum på ca. 2 kvadratkilometer befinder der sig dagligt ca. 2 millioner mennesker, der enten arbejder, bor i området eller er turister m.m. Bebyggelsen i centrum er udover de store nationale symboler, opført som blandet beboelse, forretninger og kontorbygninger, og store glasfacader præger det nye byggeri. Bebyggelsen Canary Warf, der er opført på havnefronten, består i udpræget Side 17

22 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger grad af højhuse, og forstadskvartererne er typisk engelske med rækkehuse i 2 etager og en lille forhave. Befolkningens sammensætning er i nogen grad multietnisk, og nogle af disse befolkningsgrupper har bosat sig i bestemte kvarterer, hvor de har etableret subkulturer. Gennem mere end 30 år, har London og andre større engelske byer oplevet terrorisme, primært i form af bombninger, gidseltagninger og skudattentater. En del af terrorhandlingerne har sit udspring i krisen i Irland. Disse angreb er blevet gennemført af Den Irske Republikanske Hær (IRA) og den senere fraktion deraf Real IRA. Idet London, foruden at være Englands hovedstad, også er hjemsted for utallige økonomiske og politiske repræsentationer, har terrorhandlinger med international oprindelse også fundet sted flere gange. Slutteligt har London oplevet terrorangreb gennemført af enkeltpersoner, med udgangspunkt i ekstremistiske holdninger. Blandt de terrorangreb, som har været medvirkende til at forme blandt andet indsatsog samarbejdsprincipper ved de engelske politi- og beredskabsmyndigheder, kan nævnes: Den Iranske ambassade, maj 1980 Engelske soldater stormer den iranske ambassade efter en 5 dage lang gidseltagning, og aktionen anstifter en omfattende brand i bygningen. (Iranske separatister) Hyde Park, juli En bombe detonerer under en scene, hvor et militærorkester spiller. 11 personer (soldater) dræbes og mere end 50 mennesker bliver såret. (IRA) Downing Street, februar improviserede mortérer installeret i en varevogn affyres mod regeringsbygningen i Downing Street. Ingen blev skadet. (IRA) Side 18

23 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger Bishopsgate, April En varevogn med improviserede sprængstoffer bringes til sprængning i et finanskvarter. 1 person bliver dræbt og 44 såret. Bomben forårsager desuden meget omfattende materiel skade. (IRA) (mere detaljeret beskrevet nedenfor) Den Israelske ambassade og en Israelsk forening, juli bomber sprænger med 12 timers interval og sårer 18 mennesker. (Islamiske ekstremister) Brixton, Brick Lane og Soho, april bomber, pakket med søm, eksploderer 3 forskellige steder med få dages mellemrum. Alle mål er relateret til etniske eller seksuelle minoriteter. I alt blev 3 dræbt og mere end 60 mennesker såret. (Gerningsmand David Copeland, højreekstremist) MI6 hovedkvarter for efterretningstjenesten, september Fra en nærliggende park affyres et panserbekæmpelsesvåben (RPG-22) mod MI6 kontorer. Ingen såres. (Real IRA) Selvom London har oplevet terrorisme af forskellig oprindelse, er det dog stadig de irske terrororganisationer, der tegner sig for de fleste angreb. Myndighederne har en vis fordel af at have kendskab til organisationerne og deres hensigter. F.eks. er IRA begrænset i udførelsen af sine angreb af, at organisationen skal opretholde en stadig støtte blandt en del af den irske befolkning og udenlandske sympatisører. Dette medfører, at IRA som regel planlægger sine angreb således, at store tabstal undgås. Organisationen retter primært sine angreb mod repræsentanter for regeringen, militære enheder, ordensmagten og store økonomiske interesser. Dette kendskab til gerningsmændene har ligeledes medført, at der mellem politiet og IRA/Real IRA er aftalt hemmelige kodeord, der anvendes ved f. eks. indtelefonering af bombetrusler. Dette giver myndighederne en større chance for at skelne seriøse trusler fra de mange øvrige bombetrusler, som politiet modtager hver dag. M.h.t. terrorisme af anden oprindelse end de kendte irske organisationer, erkender såvel politi som redningsberedskabet, at de ikke kan forvente samme efterretnings- Side 19

24 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger grundlag eller kendskab til organisationernes mål og midler. De erfaringer og procedurer, som er afledt af den irske terrorisme, finder selvfølgelig også anvendelse på øvrige terrorhandlinger. Et typisk bombeattentat er terrorhandlingen i Bishopsgate, april 1993: 2 IRA medlemmer parkerede en varevogn i Londons finanskvarter, og de forlod køretøjet, der indeholdt en bombe med en effekt svarende til kg TNT sprængstof. En politipatrulje standsede få minutter senere m.h.p. at kontrollere det efterladte køretøj, og samtidigt modtog politiet en varsling fra IRA om en kommende sprængning. Området blev afspærret, og mange mennesker var i fare, så der skulle et stort advarsels- og evakueringsarbejde til. Hertil blev anvendt forberedte telefonkæder til nøglepersoner, personlig kontakt til områdets beboere og højttalervogne. Mange virksomheder havde planer for eventuelle terrorhandlinger, og nogle personer forblev i bygningerne. De søgte til i forvejen udpegede sikre rum, og eksempelvis samledes de ansatte i en stor international bank i bankens kælder. De mennesker, som havde søgt tilflugt i sikrede dele af deres bygninger, slap alle uskadte fra sprængningen. 1 person blev dræbt og 44 såret ved eksplosionen, der var enorm og ødelagde for adskillige millioner engelske pund. Udover de redningsmæssige opgaver i første indsatsen, havde komponenterne 3 hovedopgaver i den endelige indsats og retableringsfasen, der skulle udføres: 1. Etablering af et sikkert arbejdsmiljø for efterforskerne. 2. Sikring af beviser. 3. Genetablere normal drift for virksomhederne så hurtigt som muligt. Hver komponent havde sine egne opgaver. Eksempelvis varetog politiet efterforskning og koordinering af aktiviteterne, samt afspærringen. Brandvæsenet sikrede bygninger og øvrige skader indenfor den indre afspærring, og ambulanceberedskabet ydede præhospital assistance. De lokale myndigheder koordinerede udstyr og mate- Side 20

25 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger riel m.h.p. reparationer, samt skaffede lokaler til genhusning af husvilde virksomheder. Allerede en time efter eksplosionen blev det første koordinerende møde afholdt, hvor der blev lavet planer for retableringsfasen. Derefter var der jævnlige møder, hvor status for oprydning og planer for det videre arbejde m.v. blev drøftet. I England har man ca. 30 års erfaring i håndtering af terrorhændelser, der primært er blevet udført af Den Irske Republikanske Hær (IRA). Det har givet en stor viden om og erfaring i både præventive tiltag, håndtering af hændelserne og vigtigheden af det tværfaglige arbejde, som bl.a. har udmøntet sig i en manual fra LESLP (London Emergency Services Liaison Panel). Manualen er grundstenen i beredskabets samarbejde, og forankret bredt på alle niveauer i organisationerne. Indsatskomponenterne i London har en mangeårig erfaring i indsats ved terrorhændelser. Disse erfaringer er løbende blevet bearbejdet og omsat til praktiske foranstaltninger, hvilket har udmøntet sig i en høj parathed i forbindelse med konventionelle bombesprængninger. Ved interview og gennemgang af forskelligt evaluerings-/præventivt materiale kan gruppen konkludere, at vi i Danmark af London kan lære bl.a.: Præventivt arbejde (private og virksomheders parathed). Man har i England opnået store resultater med en målrettet præventiv indsats, både m.h.t. evnen til at opdage og forhindre et terrorangreb, samt forberedelser, der begrænser skadevirkningerne. Mere end 30 års erfaring har styrket politiets evne til at imødegå og forhindre terrorangreb betydeligt. Derforuden har politiet i samarbejde med Indenrigsministeriet og de lokale myndigheder gjort en stor indsats for at hjælpe private og virksomheder med at udarbejde nødplaner. Side 21

26 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger Tæt tværfagligt planlægningssamarbejde / LESLP. LESLP Major Incident Procedure Manual er et godt eksempel på, hvor kortfattede, men dog detaljerede og præcise tværfaglige indsatstaktiske retningslinier, kan udarbejdes. Manualen er dybt accepteret og forankret i alle organisationer i beredskabet, og den anvendes ligeledes i forbindelse med uddannelse og reelle indsatser i det daglige arbejde. Samarbejdsrelationerne er reguleret præcist og let forståeligt (Guld Sølv og Bronze) mellem indsatsmyndighederne. Derforuden har manualen været medvirkende til et styrket samarbejde komponenterne imellem, da samarbejdsstrukturen også anvendes i forbindelse med planlægning, møder etc. Enkle og let forståelige planer. Indsatsmyndighederne i London har gjort meget ud af at udarbejde enkle og let forståelige planer, der sikrer, at gældende samarbejdsprincipper og taktiske procedurer er implementeret på alle niveauer. Samordning af taktiske og tekniske principper / terminologier. Blandt andet LESLP og udvekslingen af forbindelsesofficerer har øget kendskabet til de enkelte myndigheders ressourcer og begrænsninger. Desuden har det medført en ensretning af blandt andet radioprocedurer og taktiske terminologier, hvilket har minimeret mulighederne for fatale misforståelser. Øget uddannelses- og øvelsesvirksomhed. Implementeringen af fælles uddannelser og en øget øvelsesaktivitet har yderligere styrket samarbejdet og den gensidige viden om ressourcer, opgaver og begrænsninger. Sund skepsis. De mange terrorangreb i London har medført, at det er muligt at opretholde en sund skepsis hos indsatsmandskabet over for mistænkelige genstande eller an- Side 22

27 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger det, der afviger fra normalbilledet. Denne sunde skepsis er dog også et resultat af en bevidst vægtning i uddannelsen på området. 5. Analyse 5.1 Interessentanalyse Analysen er udfærdiget med henblik på at identificere interne og eksterne interessentgrupper, der på den ene eller anden måde har indflydelse på, eller er påvirket af, hvorledes det danske beredskab evner at håndtere redningsindsatser i forbindelse med terrorhandlinger. Analysen fremgår af Bilag I går I dag og I morgen analyse Gruppen har på baggrund af bearbejdningen af de indsamlede data sammenholdt med det efterretningsmæssige planlægningsgrundlag fra Rigspolitichefens Afdeling G, der fremgår af Bilag 9, udarbejdet en I går I dag og I morgen analyse i udviklingen i beredskabet. Denne analyse fremgår af Bilag Erfaringer set i forhold til det danske beredskab Indsatstaktik og samarbejdsprincipper I New York, Oklahoma og Tokyo var det et kendetegn i opstartsfasen, at der herskede en høj grad af autonomi, men kulturen/disciplinen i det danske beredskab vurderes at være anderledes. Det anses for usandsynligt, at der i Danmark vil herske en tilsvarende grad af autonomi, som det blev set i bl.a. New York, Oklahoma og Tokyo, hvor medarbejdere/enheder mødte på eget initiativ uden ordre, forudgående briefing og aftalt mødested. Eksempelvis afventede Århus Brandvæsens udrykningsvagt i juni 1996 et opkald fra 1-1-2, efter eksplosionen på fyrværkerifabrikken i Åbyhøj vest for Århus, uagtet eksplosionen både kunne ses og høres fra Brandstationen. Side 23

28 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger I Oklahoma og London var der forberedte, tværfaglige procedurer og planer for samarbejdet mellem indsatskomponenterne. Det bevirkede en stor interaktion med deraf følgende videndeling og god ressourceudnyttelse, medens der i New York og Tokyo var tilsvarende mangler i samarbejdet, hvilket prægede redningsindsatsen. I London har man erkendt, at samarbejdet nøje skal defineres, og for eksempel er samarbejdsforhold og kompetencer i London beskrevet i LESLP manualen på en meget tydelig og let forståelig måde. Men selv om indsatsmyndighederne har klare veldefinerede opgaver, hjælper de hinanden, hvis behovet er akut, og der er gode uformelle samarbejdsrelationer mellem redningsberedskabet og politiet. I Danmark er det dog kun på skadestedsniveauet, at samarbejdsrelationerne er veldefinerede, men det praktiske samarbejde er generelt præget af en positiv og konstruktiv ånd til at finde fælles løsninger. Erfaringer fra New York, Oklahoma og Tokyo viser, at den overvejende del af de tilskadekomne selv mødte op på områdets hospitaler uden at have været i kontakt med det præhospitale system, hvilket med stor sandsynlighed også vil gøre sig gældende ved en lignende hændelse i Danmark. Ligeledes viser erfaringerne, at ambulanceorganisationerne i udlandet opstiller et stærkt ledelsesapparat på skadestedet for at koordinere den præhospitale indsats. I Danmark lægges tyngden i de indsatstaktiske retningslinier på forhold vedrørende politiets og redningsberedskabets virksomhed, hvorimod den præhospitale del ikke synes vægtet i samme grad 2. I New York, Oklahoma og London er der over skadestedsniveauet opbygget et formelt ledelsesapparat (OEM, MACC og LAA) med deltagelse af alle primære interessenter i byens beredskab. Disse stabe vurderes at være et vigtigt element i indsatserne, og bidrager i høj grad til en optimering af den tværfaglige ressourceanvendelse. Indsatserne krævede således et ledelsesapparat, der var langt større end den daglige, normale organisation. Ligeledes tilbyder Federal Emergency Management Agency (FEMA) i USA flere ledelsesstøtte enheder som bistand til den lokale indsatsledelse, hvilket var en stor hjælp i New York og Oklahoma City. 2 Jf. overlægetroels M. Hansen, Århus Kommunehospital. Side 24

29 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger I Danmark findes ikke en tilsvarende struktur, men i den politiske aftale om beredskabet af 21. juni 2001 er Dansk Politi dog pålagt, at implementere en række regionale stabe med deltagelse af situationsbestemte komponenter inden for beredskabet, men systemet er endnu ganske nyt og ikke lovgivningsmæssigt forankret. Herudover er der, med baggrund i terrorpakkerne, iværksat oprettelse af et mobilt ledelsesstøtteelement, hvor særlige ressourcepersoner indgår. I Tokyo var der mange samtidige skadesteder, hvilket de indsatstaktiske retningslinier i Danmark ikke tager højde for. Dog har Dansk Politi lavet øvelser med store skadesteder, der inddeles i sektioner med hver sin leder. I Tokyo var der ligeledes problemer med informationsformidlingen myndighederne imellem. I Danmark er der gruppen bekendt ikke foretaget nogen samlede tværfaglige overvejelser vedr. en hurtig, systematiseret informationsformidling i beredskabssystemet. De relevante komponenter vil blive informeret direkte af politiet, og derefter vil massemedierne blive orienteret i henhold til beredskabsaftalen Uddannelse Det er gruppens generelle vurdering på baggrund af besøgene i udlandet, samt erfaringerne, der er nævnt i delrapporterne, at uddannelserne af indsatspersonale stort set er tilfredsstillende, men den tværfaglige uddannelse af lederniveauet skulle optimeres. I såvel London som Oklahoma uddannes ledere fra politi, redningsberedskab og ambulancetjeneste i stor grad sammen. Ifølge ovennævnte myndigheder har denne tværfaglighed givet en større forståelse for de enkelte komponenters opgaver og kompetencer. Dette har medført en klar forøgelse af effektiviteten i indsatsen og en styrkelse af de bagved liggende stabe. I Danmark deltager politi og redningsberedskab kun på én enkelt fælles uddannelse (indsatslederuddannelsen), og ambulancetjenesten uddanner i helt eget regi. Side 25

30 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger Skadesudviklingen i såvel New York som Tokyo var ulykkeligvis ikke statisk, men dynamisk, og i Oklahoma frygtede man endnu en bombe på skadestedet. Taktik, planer og procedurer i London tager udgangspunkt i, at skaden kan udvikle sig efter redningsberedskabets ankomst - muligvis med netop mandskabet som mål. Ledende brand- og redningsmandskab i London uddannes i de særlige forhold, som gør sig gældende ved indsats efter terrorangreb. London Fire Brigade (LFB) s pulje af forbindelsesofficerer har gennemgået en omfattende træning og uddannelse i tæt samarbejde med Politi, efterretningstjeneste og militær. Den danske indsatslederuddannelse (redningsberedskab) tager generelt sit udgangspunkt i hændelige, dagligdags uheld med en statisk skadesudvikling (en grundregel i indsatsledelsen: skaden må ikke blive større efter redningsberedskabets ankomst), hvorimod bevidstheden om/øvelser med dynamiske skader er meget ringe. Man skal tilbage til redningsberedskabets krigsuddannelser for at finde elementer, der indeholder menneskeskabte skader og en dynamisk skadesudvikling. Ved indsatsen i New York blev ledelsesstrukturen ødelagt og skulle retableres. I de danske uddannelser trænes opbygning af et nyt ledelsesapparat kun sjældent, og for redningsberedskabets vedkommende er det kun de større byer, der har etableret et bagvagtsystem for indsatslederen. Ligeledes er forhold vedrørende dødsfald blandt eget personale et emne, der vises ringe interesse i uddannelserne. Et kendetegn fra indsatserne i New York og Oklahoma var behovet for en ledelsesog stabsorganisation på adskillige hundrede mennesker fra mere end 150 forskellige myndigheder og organisationer, der skulle lede en stor indsatsstyrke over en lang periode. I Danmark uddannes i dag i ledelse af større indsatser, men ikke af en sådan varighed og omfang, som en indsats efter en tænkelig terroraktion ville medføre. Herudover berører uddannelsen kun sporadisk de elementer, der voldte store ledelsemæssige problemer i New York og Oklahoma, nemlig logistik og de sikkerhedsmæssige forhold på skadestedet. Stabsuddannelse er ikke en obligatorisk del af den danske indsatslederuddannelse. Side 26

31 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger De danske redningsenheders indsatsledere lærer ikke at virke som et stabsmedlem og lærer modsat heller ikke at etablere og modtage rådgivning fra et stabsapparat. Indsatsen ved WTC stillede store krav til mandskabets uddannelses- og træningsniveau i tiden umiddelbart efter bygningernes kollaps. Mange enheder var uden ledelse, og der var ingen overordnet koordination af indsatsens videre forløb. Uddannelsen af indsatsmandskab i Danmark tager ikke højde for denne situation, og i såvel dybden som bredden gives mandskabet ikke den fornødne viden og færdigheder til, at kunne handle rationelt og taktisk klogt i kaotiske situationer uden ledelse. Indsats efter et terrorangreb er almindelig del af den manuelle uddannelse i England, hvorimod dette ikke berøres i de danske, manuelle uddannelser. Gruppen har ikke kendskab til uddannelsesniveau og indhold i Japan. Det er dog opfattelsen, at de problemer som japanerne oplevede ikke udelukkende skyldtes manglende uddannelse, men også den sene erkendelse af skadens årsag. Man kan frygte, at en lignende hændelse i Danmark vil skabe tilsvarende følger. ABC uddannelse har generelt været nedprioritet hos de forskellige indsatskomponenter siden afslutningen af den kolde krig, hvorfor det hos store dele af personalet er et ukendt arbejdsområde. Denne manglende viden kan medføre, at de først indsatte personalegrupper vil blive skadet af stoffet, og simple effektive renseprocedurer ikke vil blive iværksat, ligesom sekundære forureninger kan opstå. Man kan frygte, at mistanken om et C-angreb først vil blive vakt, når de første tilskadekomne er diagnosticeret på hospitalerne. Det vil da være for sent at iværksætte personlige beskyttelsesforanstaltninger og en effektiv rensning. Efteruddannelser på området er iværksat, men kun på leder niveau. På manuelt niveau er der ingen ABC uddannelse. I Danmark har uddannelse i redningstjeneste været forbundet med den krigsmæssige del af redningsberedskabets opgavesæt og derfor i de senere år stærkt nedprioriteret til fordel for de fredsmæssige branduddannelser. Side 27

32 Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger Med bortfaldet af kommunernes pligtige krigsmæssige redningstjenester er det kun det statslige redningsberedskab, der er forpligtet til en systematisk uddannelse i redningstjeneste. Gruppen kan konkludere, at andre lande har specialenheder, der er særligt uddannet og organiseret til netop denne funktion. Det fremgår ikke af det materiale, gruppen har gennemgået, at der skulle have været mangel på kvalificeret redningsmandskab i nogen af de 4 undersøgte byer. Endvidere må det konkluderes, at andre lande prioriterer det højere, at give få personer en omfattende uddannelse og efterfølgende træning i redningstjeneste, fremfor kun at give alle i redningsberedskabet en kort og utilstrækkelig redningsuddannelse Materiel Det danske redningsberedskab minder på det materielmæssige område om beredskaberne i de 4 undersøgte byer. Alle beredskaber er godt og moderne udrustet. Erfaringerne fra udlandet viser, at materiellet skal være konstrueret til at virke i et miljø karakteriseret ved beton, asfalt og mange skarpe kanter. Materiellet, der blev anvendt i New York og Oklahoma bestod af både lettere og tungere udstyr. De materielle mangler, som redningsberedskaberne i New York og Oklahoma oplevede, var primært kvantitative mangler af skæreværktøj til armeringsjern, arbejdsbeklædning og beskyttelsesudstyr. I Danmark er der indkøbt og fordelt lettere redningsudrustning. Kombineret med de relativt store mængder tungere redningsudstyr, der allerede findes ved det statslige redningsberedskab og enkelte kommuner, danner dette et materielmæssigt godt grundlag såvel kvalitativt som kvantitativt. Gruppen vurderer ligeledes, at søgekapaciteten i Danmark materielmæssigt er tilstrækkelig. Efter gruppens opfattelse hersker der dog i stor udstrækning manglende kendskab til udstyrets placering og anvendelse, hvilket bl.a. kan skyldes den ringe øvelsesaktivitet, men en samlet database over udstyr i beredskabet er i øjeblikket under udarbejdelse. Enhederne til betjening af udstyret er tilstede og bemandet, men efter gruppens vurdering mangler der faste procedurer for den taktiske anvendelse. Side 28

KONFERENCE. Terroren og det afhjælpende beredskab FORUM FOR SAMFUNDETS BE FORUM FOR SAMFUNDETS BEREDSKAB

KONFERENCE. Terroren og det afhjælpende beredskab FORUM FOR SAMFUNDETS BE FORUM FOR SAMFUNDETS BEREDSKAB KONFERENCE FORUM FOR SAMFUNDETS BE FORUM FOR SAMFUNDETS BEREDSKAB Terroren og det afhjælpende beredskab Konference i Folketinget, den 2. Juni 2015 BAGGRUND FOR KONFERENCEN OM DET AFHJÆLPENDE BEREDSKAB

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Justitsministeriet. Hos hvilken minister ligger ansvaret placeret for, at der. så det sikres, at alle relevante elementer bliver

Justitsministeriet. Hos hvilken minister ligger ansvaret placeret for, at der. så det sikres, at alle relevante elementer bliver Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt 06-07-05 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 21. juni 2005 Dok.: CMA40057 Politikontoret Udkast til tale Til ministeren

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S.

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. 1 Forord 2 Planens mål 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver 5 Indsatsleder sundhedsberedskabs

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup Revideret: 25.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Middelfart Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. august 2013 Middelfart Kommune

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING Revideret 24.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet: Sagsnr.: 2009-3912 Dato: 07-10-2009 Dokumentnr.: 2009-244589 Sagsbehandler: Flemming Nygaard- Jørgensen NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: Senest afprøvet: Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

REGERINGEN 25. august 2005

REGERINGEN 25. august 2005 REGERINGEN 25. august 2005 Kommissorium for en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds beredskab mod terrorisme 1. Terrorhandlingerne i Madrid i marts 2004 og senest i London i juli 2005

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE Revideret 25.01.2012 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større uheld og

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN APM TERMINALS EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved iværksættelse

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN Bright Star Fireworks A/S Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB)

Læs mere

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Beredskabsstyrelsen Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Overordnede bemærkninger Tak for udkast til forebyggelsesstrategi. Vi finder, at det er godt, at strategien har fokus på

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR KØBENHAVNS VESTEGNS KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR PAPYRO-TEX A/S Skinderskovvej 32-36, 2730 Herlev, Revideret 08.07.2013 Side 2 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN 34 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Shell Raffinaderiet Indholdsfortegnelse

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan DONG RÅOLIETERMINAL Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord...

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN AIR LIQUIDE DANMARK A/S HEDENSTED OXYGEN FABRIK FREJASVEJ 4, 8722 HEDENSTED Revideret 20.01.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Dan-Foam Aps. EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Dan-Foam Aps. EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold Dan-Foan Aps.... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 2 2 Planens mål... 2 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver...

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt.

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt. BM03 pkt. 2 bilag 6 Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen i ejerkommunerne. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet Hovedstadens Beredskab Vedtagelse af den

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Skærbækværket Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Samtank A/S Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4 3. Anmeldelse

Læs mere

Ekstern beredskabsplan. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup

Ekstern beredskabsplan. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup Indholdsfortegnelse 1 Forord...3 2 Planens mål...3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver...3 4 Indsatsleder redningsberedskab

Læs mere

PLOV BEREDSKABSPLAN -

PLOV BEREDSKABSPLAN - PLOV BEREDSKABSPLAN - for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger (den lange version) I henhold til Lov om elevers og studerendes Undervisningsmiljø er danske institutioner i dag bl.a. med baggrund

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED med lageradresse ERHVERVSPARK VANDEL, NORDLIGE PARALLELBANE 8-16, 7184 VANDEL Revideret: 14.1.2015

Læs mere

Beredskabsplan. Bilag nr. 11. Generel del Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi

Beredskabsplan. Bilag nr. 11. Generel del Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi Vejledning om samarbejde i forbindelse med oprettelse af lokalberedskabsstab under i forbindelse med større ulykker og katastrofer. 1. Indledning Plan for Beredskabsstab i kreds er en rammeplan, der skal

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DANPO A/S ÅGADE 2, FARRE, 7323 GIVE Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL HAVNETERMINALEN KONGENSGADE 113 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL HAVNETERMINALEN KONGENSGADE 113 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL HAVNETERMINALEN KONGENSGADE 113 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Shell Havneterminalen Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Guide til. Terrorsikring. -Sikring mod trusler og risici i nybyggeri og ombygninger.

Guide til. Terrorsikring. -Sikring mod trusler og risici i nybyggeri og ombygninger. Guide til Terrorsikring -Sikring mod trusler og risici i nybyggeri og ombygninger. Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er guidens formål?... 3 2. Hvorfor terrorsikring?... 3 3. Hvordan gør man?...

Læs mere

Har I styr på sikkerheden? Hans Bruhn Spontesua (den der hjælper)

Har I styr på sikkerheden? Hans Bruhn Spontesua (den der hjælper) Har I styr på sikkerheden? Hans Bruhn Spontesua (den der hjælper) HVORFOR SKAL VI ARBEJDE MED SIKKERHED? Diskuter med sidemanden Diskuter kort med din sidemand, hvorfor sikkerhed er vigtig for DIT arrangement

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Danrice A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Danrice A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. september 2015

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN NORDALIM A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved iværksættelse

Læs mere

Organisering af indsatsområde

Organisering af indsatsområde Organisering af indsatsområde Generelt Et indsatsområde er afgrænset af en ydre afspærring, inden for hvilken skadestedet findes afgrænset af en indre afspærring. Det er indsatsleder-redningsberedskab,

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Beredskabsplan 2013 - Plan for fortsat drift for Varde Kommune Dato for gennemgang: 3. april 2013 Planens dato: 1. februar 2013 BRS sagsnr. 2010/015302

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Shell Raffinaderiet Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens

Læs mere

Indlæg sikkerhedsmæssige aspekter... Tirsdag 13. september 2016

Indlæg sikkerhedsmæssige aspekter... Tirsdag 13. september 2016 Indlæg sikkerhedsmæssige aspekter... Tirsdag 13. september 2016 Sikkerhedsmæssige aspekter ved indsættelse af brand- og redningsmyndigheder ved voldsomme uvarslede hændelser, herunder terror. Præsentation

Læs mere

UKLASSIFICERET. Fagplan OGUDD BEREDSKAB NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET. Fagplan OGUDD BEREDSKAB NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Overgangsuddannelse, Beredskabet B. Kort navn FAGPLAN C. Formål Formålet med uddannelsen er at give soldaten viden om beredskabet

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Almindelig hjælp til politiet, LPU 1, 1033 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at kursisten som enkeltmand

Læs mere

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift i Rebild Kommune Dato for gennemgang: 12. november 2013 Planens dato: 1. juli 2013 BRS sagsnr. 2010/017490 Anledning til

Læs mere

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Electronic Warfare Operatør/sprog (EWOPR/sprog) Funktionsniveau og M100 (hæren). værnstilhørsforhold Antal

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

CARPENTER ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

CARPENTER ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN CARPENTER ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Forord... 3 Planens mål... 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 Ansvarsfordeling ved iværksættelse

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser

Læs mere

På denne baggrund har Evalueringsgruppen igangsat en evaluering af branden på Toelt Losseplads.

På denne baggrund har Evalueringsgruppen igangsat en evaluering af branden på Toelt Losseplads. KOMMISSORIUM 1. marts 2010 CSB/IBE Sagsnr.: 2009/013818 Sagsbehandler: PHS Baggrund for evalueringen Den 17. oktober 2009 udbrød der brand på Toelt Losseplads i Nordsjælland. Branden krævede mange ressourcer

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Holbæk kommunes generelle beredskabsplan, Plan for fortsat drift. UDKAST Dato for gennemgang: 051113 Planens dato: 23. oktober 2013 BRS sagsnr.

Læs mere

Velkommen til. Frivilligcenter Hedehusene. Afbud / for sent ankomst melde til uddannelseslederen. Kantine: Formiddagskaffe Frokost Eftermiddagskaffe

Velkommen til. Frivilligcenter Hedehusene. Afbud / for sent ankomst melde til uddannelseslederen. Kantine: Formiddagskaffe Frokost Eftermiddagskaffe Velkommen til Frivilligcenter Hedehusene Praktiske forhold Afbud / for sent ankomst melde til uddannelseslederen. Kantine: Formiddagskaffe Frokost Eftermiddagskaffe Rygning: I rygeomåde ved indgangen Udenfor

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

Solae Denmark A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Solae Denmark A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Forord... 3 Planens mål... 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 Ansvarsfordeling ved iværksættelse af

Læs mere

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen:

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Nedenstående spørgsmål er udarbejdet med henblik på at kommende deltagere på Holdlederuddannelsen har mulighed for at teste viden og fagligt niveau

Læs mere

Notat vedr. beredskab i forbindelse med uheld ved vindmøller

Notat vedr. beredskab i forbindelse med uheld ved vindmøller 12. juli 2012 Peggy Friis Notat vedr. beredskab i forbindelse med uheld ved vindmøller Indhold Indledning... 2 Forhold i forbindelse med uheld ved vindmøller... 3 Arbejdsulykke & akut sygdom... 3 Løbskkørsel/havari

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2009.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2009. Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 242 Offentligt Folketinget Sundhedsudvalget Christiansborg 1218 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 3. februar 2010 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Version 1.0 2012 Beredskabet Holbæk, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk Tlf. 72 36 36 30 e-mail beredskab@holb.dk

Læs mere

Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 TERRORSTRATEGI

Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 TERRORSTRATEGI Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 TERRORSTRATEGI Indhold Introduktion...4 FØR hændelsen identifikation, samarbejde og bevidsthed...6 Anbefalinger før hændelsen...7 UNDER hændelsen

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Indledning. Virksomhedsplanen for Lolland-Falster Brandvæsen beskriver hvordan driften af Brandvæsnet organiseres. Specifikke opgaver eller emner er beskrevet

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Fra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser. Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring

Fra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser. Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring Fra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring Agenda Udvikling af KRISØV 2015 Nuklear dilemmaøvelse klar

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 28, 7000 FREDERICIA. Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 28, 7000 FREDERICIA. Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 28, 7000 FREDERICIA Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden og processer...

Læs mere

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer. 13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

Ekstern beredskabsplan. Yara Danmark Gødning A/S Gødningsterminal i Randers Tronholmen 59, 8960 Randers SØ

Ekstern beredskabsplan. Yara Danmark Gødning A/S Gødningsterminal i Randers Tronholmen 59, 8960 Randers SØ Yara Danmark Gødning A/S Gødningsterminal i Randers Tronholmen 59, 8960 Randers SØ Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

Afdeling/Stab: Sundhed og Omsorg

Afdeling/Stab: Sundhed og Omsorg Afdeling/Stab: Sundhed og Omsorg 1.c. Bilag: Krisekommunikation - information Situation Hvem er de udsatte, som indsatsen retter sig imod? Opgaver Hvilke opgaver skal løses? Hvad er i fokus? Ledelse og

Læs mere

ammunition, sprængstoffer og gasser

ammunition, sprængstoffer og gasser ISBN nr.: 87-91106-26-5 Vare nr.:16 20 34 2. udgave 2. oplag, 2006 Tryk: PrintDivision Layout: Søren Sørensen s Tegnestue Branchevejledning i sikker håndtering af ammunition, sprængstoffer og gasser 1

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

G4S ACADEMY SKUDHÆMMENDE LØSNINGER

G4S ACADEMY SKUDHÆMMENDE LØSNINGER G4S ACADEMY SKUDHÆMMENDE LØSNINGER VEJLEDNING VERSION 160811 SKUDHÆMMENDE LØSNINGER INFORMATION Når man skal arbejde professionelt med skudsikring skal man være opmærksom på en lang række forhold. Man

Læs mere