It s Hammer Time ok!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "It s Hammer Time ok!"

Transkript

1 It s Hammer Time ok! - TV-avisen og Rapports dækning af Irakkrigen Specialeafhandling af Boris Gullev & Simon Vöge Hansen Roskilde Universitets Center. Institut for Journalistik, november Vejleder: Mark Ørsten

2 Forfatternes forord 3 Indledning 4 Problemformulering: 6 Specialets disposition 6 Krigsjournalistik 9 Idealer for krigsjournalistik 10 Erfaringer med krigens journalistik 11 Vietnamkrigen 11 Falklandskrigen 14 Golfkrigen Irakkrigen 17 Tidslinie 23 Hypoteser om krigsjournalistik 26 TV-avisens og Rapports forberedelser på Irakkrigen 29 Politiske diskurser i Danmark og Sverige op til krigen 33 Teori 37 Hallins journalistiske sfærer 37 Framing 43 Operationalisering af framing-begrebet 46 Propaganda i krigsjournalistikken 47 Propagandaens fingeraftryk 49 Metode og empiri 51 Indholdsanalysen 52 Metode i Indholdsanalysen 54 Kodeinstruktioner 55 Dækning 55 Genrer 56 Temaer 56 Kilder 58 Spekulationer 59 Kvantitativ Analyse 61 Dækning 61 Genrer 63 Temaer 64 Kilder 67 Officielle udenlandske kilder 69 Manden på gaden 71 Hjemlige politiske kilder 72 Kilder, holdning 75 Spekulationer 77 Kvantitativ opsamling 81 1

3 Kvalitativ indholdsanalyse 83 Grafikkens virkemidler 84 Den grafiske fremstilling af Irakkrigen 84 Grafiske fremstillinger af styrkeforhold 85 Grafiske fremstillinger af krigshandlinger 87 Opsamling af grafiske fremstillinger 90 Billeder som nyhedskriterium 90 Hvor kom billederne fra? 91 Opsamling af billedbrug 95 Stillingtagen til propaganda 96 Opsamling på propaganda 99 TV-avisens og Rapports framing af anti-krigs demonstrationerne 100 Opsamling af framingen af anti-krigsdemonstrationerne 105 Gæster i studiet 106 Politiske gæster i studiet 106 Kommentatorer i studiet 110 Militære eksperter i studiet 112 Opsamling gæster i studiet 116 Konklusion 117 Litteraturliste 122 English summary 124 Bilag 1: Kodeskema 126 Bilag 2: Kronik 132 2

4 Forfatternes forord Med ordene It s Hammer Time ok! annoncerede en amerikansk viceadmiral den 19. marts 2003, at diplomati nu måtte vige for en krig mod Irak. Samtidig blev dette startskuddet til dansk og svensk public service Tv s dækning af en længe ventet krig, der splittede verdensopinionen i to fløje. Arbejdet med dette speciale startede et år efter krigens begyndelse og fandt sin endelige form ultimo oktober Vi har begge deltaget i udarbejdelsen af dette speciales indholdsanalyser, kodninger og formulering, men tager hver især hovedansvar for de enkelte afsnit ud fra denne opdeling: Boris Gullev: Krigsjournalistik, Politiske diskurser i Danmark og Sverige op til krigen, Metode og Empiri, Kvalitativ Analyse samt English Summary. Simon Vöge Hansen: Specialets Disposition, TV-avisens og Rapports forberedelser på Irakkrigen, Teori, Tidslinie, Kvantitativ Analyse og Kronik. Vi vil gerne takke Statsbiblioteket, Universitetsparken i Århus og Statens Ljud och Bildarkiv, Stockholm for lån af video-materiale. Tak til Københavns Universitet Amager for lån af videofaciliteter. Tak til Mark Ørsten for kompetent og tålmodig vejledning. Tak til sekretær på Journalistik, Merete Breilev, for logistisk support. Og selvfølgelig en stor tak til kærester og familie. Frederiksberg, den 28. oktober Boris Gullev & Simon Vöge Hansen 3

5 Indledning Forslaget om dansk deltagelse i Irakkrigen blev vedtaget med et yderst snævert flertal i Folketinget. Dette faktum er på alle måder en god historie set ud fra et journalistisk synspunkt. Historien bliver ikke dårligere af, at hele bevæggrunden for at sende danske tropper til Irak siden hen viste sig at være baseret på usikre og politisk manipulerede efterretningsoplysninger, der savnede hold i virkeligheden. Alligevel var det kun en lille håndfuld journalister, der for alvor satte kritisk fokus på den danske regerings beslutning om at sende soldater til Irak, hvorved Danmark fulgte trop med den amerikanske regerings krigsplaner. Cavling-prisen 2003 gik til to journalister fra Information og en journalist fra Ekstra Bladet, fordi de som de eneste kritisk dækkede regeringens Irak-beslutning. Langt størstedelen af denne kritiske dækning forekom efter krigens udbrud den 20. marts Dette tyder på, at flertallet af de danske medier under beslutningsprocessen forsømte at beskæftige sig indgående og kritisk med regeringens argumenter for en Irakkrig. Argumenterne for dansk deltagelse i Irakkrigen var i tråd med de argumenter, der blev formuleret af Danmarks største allierede USA, der anså krigen mod Irak som et led i kampen mod terror og Saddam Husseins formodede masseødelæggelsesvåben. På trods af intens amerikansk argumentation og pression i FN, lod flere medlemmer af FN s sikkerhedsråd sig ikke overtale til at sanktionere krigen. Argumenterne for en krig mod Irak skilte både opinionsmæssigt og politisk den danske og europæiske befolkning, samt EU s ledere. Irakkrigens evne til at skille vandene har i det hele taget været en motiverende faktor for vores valg af emne. At vi samtidigt var internt uenige om krigens berettigelse og konsekvenser på længere sigt gav ligeledes en dynamik i arbejdsprocessen. Siden mediedækningen af Vietnamkrigen 1 har Tv haft den absolutte førerposition som krigens medie. Tv blev under og efter Vietnamkrigen publikums foretrukne og mest gennemslagskraftige informationskanal med det sidste nye fra slagmarken. Samtidig blev Tv magthavernes foretrukne medie, når befolkningen skulle informeres. Nyhederne på Tv har formodentlig stor betydning for dannelsen af seernes politiske bevidsthed (Jensen, 1991, s ). Det er til dels derfor at problemet med propaganda i Tv-nyhederne har været til debat ved flere forskellige lejligheder alt efter den historiske kontekst. Hvorvidt medierne selv har taget stilling til denne problematik står

6 dog stadig uklart. Intet tyder umiddelbart på at medierne for alvor tager højde for, at den måde som seerne deltager i den politiske proces på, bliver påvirket af Tv-nyhederne Vi hævder dog alligevel, med ovenstående in mente, at Tv-dækningen var med til at forme seernes opfattelse af Irakkrigen (vores undersøgelsesperiode marts 2003, dvs. både før og efter Irakkrigens udbrud natten til den 20.marts 2003 bliver fra nu af benævnt Irakkrigen). Det er derfor interessant at se på, hvilke billeder der blev valgt, hvilke vinkler der blev lagt, hvilke konflikter der blev rapporteret, hvilke kilder der blev interviewet, og hvilke spørgsmål kilderne blev præsenteret for. På baggrund af Tv-mediets gennemslagskraft som borgernes primære kilde til information i internationale kriser, har vi valgt at fokusere på henholdsvis DR s TV-avisen og svenske SVT1 s Rapport. Vores motivation for at skrive dette speciale bunder i en umiddelbar undren over, om der var målbare forskelle på den måde som to sammenlignelige Tv-nyhedsudsendelser, TV-avisen og Rapport, valgte at dække de begivenheder, der gik forud for Irakkrigen og krigens første 3 dage. Danmark var part i krigen, mens Sverige stod på sidelinien og var imod krigen. Lod den nationale politik sig afspejle i nyhedsdækningen? Ifølge flere medieforskere, heriblandt professor Hans- Henrik Holm, er dette spørgsmål retorisk, for selvfølgelig afspejlede den danske mediedækning af Irakkrigen, at landet var en part i konflikten Når Danmark deltager i en krig, som vi gjorde i Irak i 2003, er også danske liv sat på spil. Den danske befolkning er ikke en upartisk iagttager af en krig langt væk uden konsekvenser for os. Vi er en krigsførende part, og vores medier afspejler det forhold (Holm, 2003). Men hvordan så mediedækningen af Irakkrigen ud på den anden side af Sundet? Dette spørgsmål har i modsætning til Danmark været udsat for omfattende svensk forskning, fortrinsvis fra Styrelsen for Psykologisk Försvar 2 og Krisberedskapsmyndigheten 3. Ifølge rapporterne herfra har de svenske medier ikke kunnet se sig fri for at være dybt afhængige af amerikanske og vestlige elitekilder i dækningen af Irakkrigen. Dette betød, at koalitionens synspunkter fik uforholdsmæssigt meget vægt i forhold til andre synspunkter, selvom Sverige ikke var part i krigen og på trods af, at den svenske politiske elite var imod Irakkrigen Mediernas goda beredskap inför ett krig eller det faktum att

7 världsopinionen stod splittrad tycks inte ha gett upphov till en större balans i nyttjandet av citerade och omnämnda källor (Nord, 2003, s.119). Dette foranlediger et overordnet hovedspørgsmål og et efterfølgende underspørgsmål, som dette speciale skal afdække: Problemformulering: 1. Hvilke forskelle og ligheder var der mellem TV-avisens og Rapports dækning af Irakkrigen? Og 2. Kan eventuelle forskelle forklares ud fra teorien om, at den politiske elite definerer, hvordan Tv iscenesætter krigsdækningen? Herunder hører spørgsmålet; om de forskellige politiske diskurser i Danmark og Sverige i forhold til Irakkrigen kan forklare eventuelle forskelle i dækningen? Specialets disposition Efter dette indledende kapitel følger et afsnit, hvor vi redegør for krigsjournalistikkens grundlæggende produktionsvilkår, udfordringer og idealer. Herunder foretager vi en gennemgang af de historiske erfaringer med at bedrive krigsjournalistik, gennemgår forskningen på området, skildrer de faktiske hændelser under vores analyseperiode, og samler op med en række hypoteser omhandlende journalistiske produktionsforhold under en krig. Herefter skildrer vi de politiske og redaktionelle diskurser, der var gældende i Danmark og Sverige op til Irakkrigen. Efter denne karakteristik af de konkrete forhold for krigsjournalistikken introducerer vi Daniel C. Hallins journalistiske sfærer. Det teoretiske omdrejningspunkt i dette afsnit er den politiske elites indflydelse på medierne, samt under hvilke omstændigheder medierne har mulighed for at påvirke den politiske beslutningsproces. Begge retninger vil blive eksemplificeret ud fra empirisk forskning, der bygger på erfaringerne fra Vietnamkrigen og Golfkrigen. Ud fra teorierne om at den politiske elite rent faktisk definerer, hvordan medierne dækker begivenheder, vender vi blikket mod framing-begrebet. På baggrund af en meta-teoretisk gennemgang af teorierne bag framing viser vi, at begrebet kan bruges til at undersøge, hvordan den politiske elite, ved hjælp af frames, kan påvirke nyhedsdækningen. Vi vil dernæst operationalisere 6

8 framing-begrebet, og vise hvordan vi anvender det i forhold til vores problemstilling og dette speciales specifikke kontekst og optik. I forlængelse af afsnittet om framing ser vi på teorien bag propaganda, propagandaens historiske forudsætninger, og hvorfor propaganda-begrebet er blevet marginaliseret i den nyere medieforskning. På denne baggrund kommer vi på med et bud på, hvordan det rent praktisk kan lade sig gøre at blotlægge propagandistiske kendetegn i kommunikative tekster, herunder Tv. I metode- og empiriafsnittet afgrænser vi vores analyseperiode og analyseobjekterne til kun at omfatte DR s TV-avisen og SVT1 s Rapport. Vi gør også rede for, at det der styrer analysen er vores ambition om at undersøge, i hvor høj grad den politiske elite i henholdsvis Danmark og Sverige påvirkede medieindholdet, og hvordan. Dette vil vi gøre ved at fokusere på nogle få, men for vores problemstilling helt centrale hovedkategorier, som er: Den samlede dækning, genrer, temaer, kilder og spekulationer. Dernæst følger et afsnit, der giver læseren et teoretisk overblik over den kvantitative og den kvalitative analysemetodes karakteristika, forskellene imellem disse metoder, og hvordan de komplimenterer hinanden. Sidst i afsnittet vil vi redegøre for, hvordan vi implementerer disse to forskellige analysemetoder i vores indholdsanalyse. I afsnittet om kodeinstruktioner demonstrerer vi, hvordan vi definerer vores hovedkategorier, hvordan vi rent praktisk har kodet for det ene eller det andet, og hvilke kodemæssige faldgruber vi i løbet af processen har taget højde for. De foregående afsnit om krigsjournalistik samt vores mere teoretiske afsnit klæder os således på til at kunne stille de mest væsentlige spørgsmål til vores kvantitative og kvalitative analyse af TVavisen og Rapports nyhedsdækning af Irakkrigen. Metoden i den kvalitative indholdsanalyse og vores fem hovedpunkter for den kvantitative kodning af udsendelserne udstikkes herefter. De fem hovedspørgsmål vi får svar på i den kvantitative analyse er: 1: Hvor stor dækning der var af Irakkrigen på TV-avisen og Rapport? 2: Hvilke genrer gjorde nyhedsudsendelserne brug af? 3: Hvilke temaer var i spil henover de i alt 8 dages nyhedsudsendelser på TV-avisen og rapport? 4: Hvilke kilder blev brugt i dækningen? 7

9 5: Hvilke spekulationer var de mest hyppige i dækningen? I den kvalitative del af indholdsanalysen vil vi også behandle forhold som eksempelvis forskelle i grafik på de to kanaler samt eventuelle forskelle i brugen af billeder, fordi disse faktorer vanskeligt lader sig måle kvantitativt. I den kvalitative indholdsanalyse vil vi ydermere gå i dybden med kanalernes specifikke stillingtagen til propaganda, samt hvordan TV-avisen og Rapport fremstillede (framede) den folkelige modstand mod Irakkrigen. Til sidst i dette afsnit vi vil behandle de gæster i studiet, som gennem vores analyseperiode optrådte på begge kanaler, samt tage stilling til hvordan de blev brugt, og om dette afspejlede den politiske situation i Danmark og Sverige. Slutteligt vil vi i konklusionen besvare problemformuleringens hovedspørgsmål og i øvrigt tage stilling til, om TV-avisens og Rapports dækning af Irakkrigen lever op til dels de bredere journalistiske idealer og redaktionernes egne formuleringer om den gode krigsjournalistik. 8

10 Krigsjournalistik Den frie og uafhængige presse anses som en af demokratiets grundpiller, og journalistens demokratiske funktion har lagt grunden til journalistiske idealer om objektivitet, neutralitet og rollen som vagthund overfor magthaverne. Disse idealer fremstår dog hverken særlig konsistente eller entydige, når de skal implementeres i det journalistiske arbejde for de stærkt konkurrerende massemedier, hvor blandt andet deadlines, arbejdsforhold, ejerforhold og kildeafhængighed kan komme i konflikt med idealerne. De forskellige produktionsvilkår, som styrer journalistikken, bevirker samtidigt, at nyhedsformidlingen altid er et valg mellem at skildre forskellige dele af virkeligheden snarere end virkeligheden som helhed. Disse valg fordrer en erkendelse af, at journalistik per definition altid er subjektiv i sit udgangspunkt (Hvitfelt, 1988, s ). Spørgsmålet er så, om denne subjektivitet skærpes, når emnet krig er på dagsordenen, og hvilke journalistiske faldgruber der opstår, når mediets hjemland og journalistens egen nation er part i krigen. Objektiv journalistik er med andre ord mere et uopnåeligt ideal end en reel mulighed. Journalistik kan aldrig være værdi-neutralt eller undgå at anlægge vinkler, som tjener en eller flere interesser. Selve ideen om at nyheden kan skilles fra den eller de kilder, der optræder i det journalistiske produkt, er med til at sætte spørgsmålstegn ved, om den enkelte journalist i det hele taget kan tillade sig at påberåbe en objektivitet i journalistikken. Indeed, the very attempt to separate news from comment mystifies the epistemological impossibility of pristine, value-free facts, and obscures the underlying assumptions and preferences which news content will avoidably contain, irrespective of the professionalism (or otherwise) of the reporter trying to avoid bias (Carruthers, 2000, s.17-18). Den enkelte journalist eller medieinstitution kan i stedet arbejde ud fra målet om en tilsigtet objektivitet. (Carruthers, 2000, s.17). 9

11 Idealer for krigsjournalistik Det er ifølge de amerikanske medieforskere Kovach og Rosenstiel især gennem de journalistiske arbejdsmetoder, at objektiviteten kan højnes. Objektiviteten beror ikke nødvendigvis på journalisten eller produktet. Ifølge Kovach og Rosenstiel er journalistikken en verifikationens disciplin, og denne verifikation kan efterleves ved at bruge en række grundlæggende metoder: 1. Hold dig til facts og pynt ikke på den journalistiske fortælling, hvis du ikke er 100 % sikker på, at det du skriver er sandt. 2. Vildled ikke læserne, lytterne eller seerne, det være sig gennem information eller fortælleteknik. 3. Vær ærlig om dine arbejdsmetoder, hvilke kilder du anvender og dine motiver. De informationer, der er nødvendige for at publikum kan vurdere en nyhed, skal inkluderes. En åben redegørelse for, hvor informationerne er hentet og hvilke kilder der er anvendt, er det vigtigste krav man kan stille til journalistikken. 4. Forlad dig på din egen selvstændige rapportering. Genbrug ikke andre mediers fremstillinger i din egen udformning af produktet. Risikoen er, at fejlagtige oplysninger kan føres videre og til sidst anses for sandhed, simpelthen fordi det er blevet fortalt mange gange i forskellige medier. 5. Vær ydmyg. Erkend at du ikke altid ved alt, der er relevant om nyhedens sammenhæng (Kovach & Rosenstiel 1999, s ) Gennem at følge disse fem regler kan medierne tilvejebringe den information, der er nødvendig for skabe fri og selvstændig journalistik, - hvilket dog stadig ikke betyder objektiv journalistik. Men forudsætningerne for journalistikkens demokratiske funktion bliver dog sikret (Nord, 2003, s ). Disse fem regler for god journalistik i krisesituationer er dannet ud fra erfaringer med krige siden Vietnamkrigen og frem til i dag. Reglerne står som før nævnt i skarp modsætning til hverdagens arbejdsbetingelser for journalister, der gerne vil sætte dagsorden, rydde forsider og profileres i forhold til kolleger og redaktører. Desuden ligger der sjældent et bevidst valg bag tilsidesættelsen af de journalistiske idealer, når krigen eller krisen er på sit højeste. Det journalistiske slutprodukt afhænger nok nærmere af en svært gennemskuelig vekselvirkning mellem hjemlige magthaveres dagsorden, internationale mediers dagsorden, redaktørernes politiske ståsted i forhold til emnet og samfundets gældende normer og regler. Likewise, news organisations do not float detached from their society s political, cultural and economic structures (Carruthers, 2000, s.15). 10

12 Betingelserne for journalistikkens udformning påvirkes samtidigt af de teknologiske udfordringer, der ligger i at udkomme til tiden direkte igennem på satellitforbindelse og skaffe adgang til billeder, der kan akkompagnere rapporteringen. Da Tv-journalistikken nødvendigvis må bygges op omkring billeder, der kan underbygge historiens fokus, bliver dagens udvalg af billeder ofte afgørende for valget af historier, der kan dækkes. Da dækningen af begivenheder i udlandet samtidig er forholdsvis kostbar, hvis mediet skal have både fotograf og reporter på plads i brændpunktet, bliver rapporteringen stadig mere bygget på forarbejdede rapporter fra nyhedsbureauer og billeder fra lokale ukendte fotografer. Fødekæden, hvor internationale nyhedsbureauer indsamler billeder og kommentarer og formidler disse videre til de nationale medier, bliver mere og mere almindelig og samtidig mindskes kontrollen med, hvor billeder, kommentarer og i sidste ende frames stammer fra. Much coverage of war is not the work of war correspondents at all, just as most news-reporting derives from secondary sources, not first-hand observation (Carruthers, 2000, s.16) Erfaringer med krigens journalistik Da journalister og redaktører skulle forberede sig på dækningen af Irakkrigen, var en lang række erfaringer fra tidligere krige om vilkårene og resultatet af journalisternes arbejde medtaget i overvejelserne. Siden de første levende, men ugegamle beretninger fra Boerkrigen i det Sydafrika, som blandt andre Winston Churchill stod for, henover reportagerne om skyttegravskrigens gang under 1. Verdenskrig, der ofte var flere døgn gamle, til nyhedsfilmene der blev vist i biograferne under 2. Verdenskrig, har erkendelsen af datidens krigsjournalistiks begrænsede evne til at producere up to date reporter om slagets gang været åbenbar. Næppe var billeder og tekst redigeret, godkendt og sendt ud, før end krigens gang havde overhalet journalisterne og gjort reporterne forældede. Dette vendte historiens første Tv-krig op og ned på. Vietnamkrigen Vietnameserne var i uafbrudt krig mellem 1941 og Først mod japanerne og efter 2. Verdenskrigs afslutning mod franskmændene indtil 1954, hvor Vietnam deltes i et kommunistisk Nordvietnam og et Sydvietnam støttet af USA. I 1957 indledte kommunister og oppositionsgrupper støttet af USSR og Kina en guerillakrig i Sydvietnam, og USA sendte et voksende antal rådgivere 11

13 (CIA) og reelle tropper af sted indtil , hvorefter USA deltog åbent i krigen via kamptropper, hvilket blev dækket af cirka 20 journalister. Antallet af tropper kulminerede til over en halv million soldater i Dette år toppede også mediedækningen med 637 journalister i felten. Efter 1968 faldt både antallet af soldater og journalister støt indtil Saigons fald i 1975 (Hvitfelt 1988, s ). Billederne af den dramatiske rømning af den amerikanske ambassade i Saigon var blandt krigens mest sigende billeder, men på dette tidspunkt var krigen i både medierne og på slagmarken for længst tabt for USA. Blandt andet havde Tv-billederne af den napalm-forbrændte og nøgne vietnamesiske pige på landevejen været for meget for den amerikanske opinion og opposition. Vietnamkrigens gruopvækkende junglekrig blev transmitteret direkte ind i de amerikanske dagligstuer, og dækningen af krigen påvirkede opinionen i hidtil uset omfang og fik direkte indflydelse på krigens udgang. Det blev en bitter lærestreg for de amerikanske regeringer og generaler. De indså, at krigen i Vietnam skulle føres på to slagmarker, en hjemlig i mediebåret forstand og en reel krig i den sydøstasiatiske jungle. Eksempelvis måtte generalerne begrænse deres bombemål, eftersom omfattende civile tabstal vakte negativ politisk og opinionsmæssig omtale. Netop ovenstående opfattelse af medierne og især Tv s billeddækning som den afgørende faktor for USA s fiasko i Vietnam er fremherskende i militære kredse. Denne opfattelse var blandt andet med til at danne en militær konsensus, der tog udgangspunkt i, at mediernes frihed under en krig måtte tøjles for at forhindre negativ omtale på hjemmefronten, der kunne anspore til politisk uro omkring krigens gang. Videnskabelige analyser har dog vist, at årsagssammenhængen var omvendt. Opfattelsen af, at USA tabte Vietnamkrigen først og fremmest på grund af det billede, der kom ud i medierne, understøttes ikke af forskere. Dels skilles vandene i bedømmelsen af mediernes påvirkning af Vietnamkrigen ud fra det politisk/ideologiske tilhørsforhold hos iagttageren, og dels i vurderingen af, hvor meget den hjemlige opinion påvirkede kampmoralen blandt de amerikanske kamptropper. Talrige analyser af mediedækningen af Vietnamkrigen, foretaget af eksempelvis Daniel C. Hallin (1986) har vist, at USA s faldende kampmoral i krigen mod Vietnam var et resultat af en politisk proces, hvor mediernes holdning til Vietnamkrigen i store træk blot fulgte den fremherskende politiske diskurs. 12

14 Først da fredsbevægelser, oppositionspolitikere og enkelte regeringspolitikere havde fået mobiliseret hinanden til et fælles fodslag mod Vietnamkrigen, kom medierne på banen. Den amerikanske hærs informationsorganisation JUSPAO 4 stod for den militære kommunikation med medierne under Vietnamkrigen, og her kunne de ofte uerfarne men ambitiøse journalister, der i Vietnam søgte at skabe sig et navn, få hjælp til dagens historie. De fleste journalister havde ingen erfaringer med det militære system og byggede deres historier på dagens presseinformationer og propaganda fra militæret. Enkelte mere garvede reportere bevægede sig dog ud på slagmarken på egen hånd, og i disse tilfælde kom Vietnamkrigens afsløringer om krigsforbrydelser frem. Rapporteringen af krigen var selvsagt influeret af journalisternes arbejdsbetingelser. For det første med hensyn til billeder. Krigshandlinger på billeder fik betydeligt mere omtale end krigshandlinger uden billeder. For det andet kom journalisterne oftest kun ud til den del af slagmarken, der lå i helikopterafstand fra militærbaserne. Krigshandlingerne uden for helikopterafstand blev kun dækket overfladisk. Og sidst men ikke mindst de sædvanlige usikkerhedsmomenter i forhold til at bevare den journalistiske kvalitet i form af tidspres, efterredigering i USA og Tv s ringe hensyntagen til detaljer. Også Nordvietnam gjorde brug af propaganda rettet mod den frie demokratiske presse i USA, der ifølge Alan Hooper 5 ikke altid indså, at de blev brugt af styret i Hanoi til at vende det amerikanske folk mod krigen. Det er dog tvivlsomt, om Hanoi havde direkte indflydelse på de amerikanske medier. Sikkert er det dog, at amerikanske medier bragte historier, der vakte begejstring hos styret i Hanoi. Overordnet var rapporteringen fra de amerikanske journalister til den amerikanske befolkning ucensureret. (Hvitfelt 1988, s ). Hallin påstår dog, at Tv isoleret set hverken viste krigens virkelige sider og ej heller var den afgørende årsag til den aftagende støtte til krigen. I stedet præsenterede Tv et idealiseret og ukritisk billede af krigens første år og gik først over til en mere kritisk dækning, efter at opinionens støtte aftog, og ledende politikeres modsatrettede synspunkter blev klarlagt (Hallin, 1986, s. 213). Et andet synspunkt fremlægges af Hooper i vurderingen af mediernes rolle i krigen, nemlig selvcensur. En mekanisme som ifølge Hooper er virksom under næsten al krigsrapportering, hvor journalistens eget land er part i krigen. Selvcensuren virker gennem tilpasning til elitens vurderinger 4 Joint US Public Affairs Office 5 Officer i the Royal Marines. Forfatter af The military and the Media,

15 af virkeligheden, etiske eller karrieremæssige hensyn, samt den enkelte journalists eller medies eget politiske eller ideologiske tilhørsforhold. I Vietnamkrigen kunne det være mere bekvemt for journalisten, at fremstillingen havde et bestemt værdigrundlag, og at visse informationer ikke burde eller ej måtte formidles videre. Denne selvcensur foretoges ubevidst af journalisten, og hans måde at bedømme og bearbejde nyhederne på opfattedes ikke som censur af journalisten selv (Hooper, 1982, s.119). Selvcensuren blandt journalister kan tænkes at være blevet bevidst opdyrket af det amerikanske militær under Irakkrigen gennem det afhængighedsforhold, der beviseligt dannes når embedded journalists lægger deres liv i hænderne på de delinger, som de delte krigens hverdag med. Disse embedded journalists vender vi tilbage til senere i dette afsnit. En sammenligning mellem Vietnamkrigen og Irakkrigens mediedækning kan også ske, når man tænker på hvordan særligt effektfulde billeder, der måske ikke kunne siges at være repræsentative for krigens gang, alligevel fik stor indflydelse på den offentlige mening. Dels den føromtalte napalm-forbrændte pige, men også likvideringen af en sydvietnamesisk officer i close-up, vakte uvilje mod Vietnamkrigen, og billederne af tilfangetagne irakiske tropper udsat for ydmygende behandling og tortur under Irakkrigen blev kun sendt én gang på amerikansk Tv og derefter bortcensureret af medierne ud fra en angiveligt patriotisk tankegang og hensynet til de amerikanske troppers sikkerhed. Billederne gik dog Verden rundt, og i løbet af få dage måtte selv de mest patriotiske amerikanske medier give billederne og historien bag den opmærksomhed, som oppositionspolitikere og verdensopinionen efterspurgte. Falklandskrigen Falklandskrigen var Storbritanniens sidste koloniale krig og udspilledes i april og maj Argentinske tropper havde den 2. april besat den lille øgruppe i Syd-atlanten for at vende befolkningens opmærksomhed væk fra landets indre kaos og give nationen et fælles mål (Hvitfelt 1988, s.131). Tre dage senere sejlede en britisk flådestyrke af sted for at generobre Falklandsøerne. Med flådestyrken fulgte talrige journalister, der ingen anden mulighed havde for at dække krigen end at være ombord på krigsfartøjerne og bruge søværnets briefinger som hovedkilde. I alt 28 journalister fik plads ombord. Alle briter (undtagen en Reuters reporter) og uden erfaring med krig. 14

16 Udvælgelsen foregik planløst og delvist ved lodtrækning. Alle journalister havde skrevet under på, at visse facts og hændelser ikke måtte viderebringes. Til at kontrollere dette var der af styret i London blevet ansat civile censorer, og al rapportering rundede deres skrivebord, før det nåede redaktionerne. Derfor var rapporteringen i bedste fald langsommelig og sommetider umulig at få frem til redaktionerne i London. Rapporteringen indeholdt ingen facts om slagets gang og bestod hovedsageligt af baggrundsoplysninger og reportager med de menneskelige aspekter som hovedvinkel. Desuden blev det tydeligt, at journalisterne, der bogstavelig talt var i samme båd som soldaterne, ingen interesse havde i at rapportere frit om ting, der kunne bringe sikkerheden for skibet i fare. Fænomenet med at journalister identificerer sig med de mennesker de oplever krigens farer med, gjorde rapporteringen propagandistisk og velvillig overfor søværnets instrukser. Selvom udtrykket endnu ikke var opfundet, var disse journalister embedded, som i Irakkrigen, og journalistens mikroperspektiv udhulede integriteten og viljen til kritisk rapportering (Hvitfelt, 1988, s ). Grundet de britiske journalisters langsomme og censurerede rapportering begyndte de britiske medier (især BBC) at bruge oplysninger og især billeder fra de statskontrollerede argentinske nyhedsmedier, der havde næsten fri adgang til krigsskuepladsen. Dermed kom det argentinske billede af krigen og propagandaen til at blive det mest brugte verden over og ikke det britiske billede, der nok også havde propagandistiske proportioner, men af andre årsager end den argentinske. Golfkrigen 1991 Efter at Irak den 2. august 1990 havde invaderet nabolandet Kuwait og efterfølgende, trods påbud fra FN, nægtede at trække sig ud, indledte USA den 17. januar 1991, i spidsen for en 32 lande stor militæralliance, luftangreb på Irak. Dette var optakten på Golfkrigen, der gav USA lejlighed til at slå fast, at supermagten var den eneste tilbageværende supermagt efter sammenbruddene i Østeuropa. Krigen var ovre i løbet af 1½ måned. Den havde da kostet irakere livet. De fleste civile. USA afstod i sidste ende fra at vælte Iraks præsident, Saddam Hussein, og lovede i stedet at støtte oprør blandt kurderne i den nordlige del af landet og blandt shia-muslimerne i den sydlige del af landet. Men støtten forblev ved løftet og oprørerne blev slået brutalt ned, og 1 million kurdere sendt på flugt. Saddam forblev ved magten. Ligesom Vietnam-krigen blev verdens første tv-krig, blev Golfkrigen verdens første tv-krig i realtime. De satellit-transmitterede pressekonferencer og det amerikanske militærs evne til at begrænse journalisters adgang til 15

17 krigshandlingerne skabte den bedst mulige mediedækning af krigen set fra det amerikanske militærs synspunkt. Under optakten til Golfkrigen undlod de amerikanske medier i stor udstrækning at udfordre præsident Bush s aggressive linie over for Iraks invasion af Kuwait. Både den tidligere amerikanske støtte og samarbejde med Irak op gennem firserne og en mulig diplomatisk løsning i stedet for krig blev underprioriteret i de amerikanske medier (Carruthers, 2000, s.39-41). I stedet adopterede amerikanske medier i hvid udstrækning Det Hvide Hus framing af krisen. Saddam og invasionen af Kuwait blev bl.a. af Det Hvide Hus sammenlignet med Hitler og dennes ekspansionspolitik i 30 ernes Europa. Denne analogi samt adskillige andre retoriske figurer blev adopteret af medierne, hvilket dannede grundlag for et klart fjendebillede og udhulede al debat om en alternativ politik til krig (Carruthers, 2000,s.41). Især Golfkrigen og Falklandskrigen blev eksempler på, hvordan medierne kan bruges til at danne psykologiske forberedelser til fysiske angreb gennem en systematisk opbygning af fjendebilleder, der virker mobiliserende i forhold til viljen til krig i befolkningen og militæret. Denne præpropaganda har ifølge Susan Carruthers en række temaer der går igen: En fast overbevisning om, at de andre begyndte fjendtlighederne, eller at de har intentioner om at gøre det (og dermed legitimere et forebyggende angreb); brug af historien for at underbygge offerrollen og legitimere et angreb; og et vedvarende fokus på fjendens uhyrligheder, som legitimerer hævn-angreb og gøder opfattelsen af fjendens umenneskelighed (Carruthers, 2000,s.51-52). Bush administrationen og emiren af Kuwait havde hyret topprofessionelle reklamebureauer til at lede slagets gang på nyhedsscenen, hvilket fik den ønskede effekt. På kort sigt i det mindste. I årene efter Golfkrigen blev adskillige løgnehistorier udtænkt af mediestrategerne nemlig afsløret. Især historien om de irakiske soldater, der med bajonetter slog kuvøsebørn ihjel på et kuwaitisk sygehus, vakte opbakning til krigen i den amerikanske opinion, der først for sent forstod, at de var blevet taget ved næsen. Heller ej Amnesty International eller nogen journalister fangede løgnen i tide. Golfkrigen blev fremstillet som den rene krig, med intelligente bomber, der kun ramte militære mål, mens billeder af blod og kropsdele fra de tusinder af civile ofre forblev i det skjulte. Kun 3 % af den britiske Tv-nyhedsdækning indeholdte billeder eller beskrivelser af regulære kampe (Allen, 1999, s. 129). Eftermælet fra Golfkrigen indikerer, at det i høj grad lykkedes for de allierede styrker at indfri deres mediestrategi: 16

18 In short, the military sought completely to reshape public understanding of war itself, so that civilian audiences would see it as an essentially bloodless, hi-tech enterprise, effected with such precision that only infrastructure, not humans, suffered its lethal effects (Carruthers, 2000, s. 132). Irakkrigen Krigen om den offentlige mening er i dag næsten lige så betydende som den militære krig, og man kan med rette påstå, at globaliseringen har skabt to slagmarker i forbindelse med internationale kriser. Derfor er kravene til journalistikkens informations- og meningsdannende opgave sjældent større end i krisetider, hvor parterne i konflikten gør deres yderste for at fremstille virkeligheden til egen fordel. De modsatrettede diskurser, der i Irakkrigen udgik fra Washington, Bagdad, EUlandene og FN, skulle afvejes gennem et journalistisk benarbejde, der var underlagt redaktionelle diskurser. Set fra journalisternes synspunkt skulle denne afvejning af informationer ske under påvirkning af både journalistiske idealer og dagligdagens arbejdsforhold og rutiner. Under optakten til Irakkrigen gjorde verdenspressen sig utallige overvejelser om, hvordan denne krig skulle dækkes i forhold til tidligere erfaringer fra dækningen af Vietnamkrigen, Golfkrigen, Falklandskrigen, borgerkrigene på Balkan og krigen mod Taleban i Afganistan. Der herskede blandt journalister og beslutningstagere verden over en klar forventning om, at den overlegne supermagts moderne krigskunst hurtigt ville kunne bringe det forarmede Iraks gammeldags, men ellers store, hær i knæ. Bagdad ville falde, ligesom Kabul var faldet blot halvandet år tidligere, ligesom Kosovo blev befriet fra serberne, og Kuwait befriet fra Irak. Alle vestlige medier var altså sikre på, at USA endnu en gang ville få succes på slagmarken 6. Anderledes så det ud med slaget på den internationale mediescene. Irakkrigens indledende fase og Tv-dækningen af de første dages kampe gav reminiscenser til Golfkrigen. Vi så endnu engang hangarskibenes silhuetter mod solnedgangen og krydsermissilernes flugt over ørkensandet. De smarte bomber ramte, som i Golfkrigen tolv år tidligere, tilsyneladende ligeså præcist som de amerikanske presseofficerers laserpointers under de stringente pressemøder fra koalitionens hovedkvarter i Qatar. Men hurtigt kom overraskelserne. De amerikanske og 6 Från osäker källa, s

19 engelske styrker mødte hård modstand i det sydlige Irak 7, og billederne af tilfangetagne og underkuede amerikanske soldater florerede først i de arabiske medier og siden hen globalt. Disse hændelser havde ingen større militær betydning, men var med til at så tvivl i verdensopinionens anskuelser om udviklingen i krigen. Slutteligt var overraskelsen dog størst, da det forventede blodige endelige angreb på Bagdad og Den Republikanske Garde viste sig at blive forholdsvist ublodigt. De irakiske elitetropper forsvandt ind i civilbefolkningen i samme øjeblik, som de amerikanske tropper nåede Bagdads forstæder. Irakkrigen havde altså overholdt det overordnede hændelsesforløb som forventet, men bød også på overraskelser og uforudsete indslag, som påvirkede mediernes dækning (Nord, 2003, s. 8-10). Den ene dag var det ørkesløs venten for journalisterne i Irak og hjemme på redaktionerne på historier, der var værd at bringe, og på kilder der ville udtale sig. Den næste dag væltede det ind med nyheder, modsatrettede oplysninger og en overflod af udtalelser fra centrale kilder. Dette gør det selvsagt interessant at se på den redaktionelle vurdering og prioritering af krigens nyhedsgrundlag. Mens både Golfkrigen og krigen i Afghanistan var sanktioneret af FN og havde bred støtte i verdensopinionen, blev Irakkrigen genstand for en dyb splittelse i opfattelsen af, hvordan konflikten skulle løses. Ikke bare var landene i FN s sikkerhedsråd uenige om effektiviteten af sanktionerne mod Irak. Rusland og Frankrig modsatte sig også enhver militær indgriben og anså FN s fortsatte indsats gennem våbeninspektioner som det bedste middel mod Iraks formodede masseødelæggelsesvåben. Ydermere vil vi hævde, at konfliktens omdrejningspunkt, Iraks påståede masseødelæggelsesvåben og Iraks påståede forbindelser til al-qaeda, blev eskaleret til at omfatte en kamp mellem kulturer, religioner og styreformer på hver side af den vestlige og arabiske verden. Dette skete blandt andet gennem reaktionerne på retorikken fra Det Hvide Hus, hvor begreber som Ondskabens akse, War on Terrorism og især Crusade vakte modsvar i form af arabisk hellig krig og beskyldninger om amerikansk imperialisme. Disse retoriske figurer mener vi, inspireret af Susan Carruthers tanker om den totale krig, kan være med til at udvide opfattelsen af en krig fra at være begrænset i tid, sted og omfang til en opfattelse af krigen som mere total, mellemfolkelig/kulturel, verdensomspændende og langvarig

20 Begrebet total krig tager hos Carruthers udgangspunkt i de to verdenskrige og , og i disse tilfælde var pressen i krig på nationens vegne og deltog i krigen som platform for den statslige propaganda. I en total krig kan magthaverne med en vis legitimitet opretholde helt ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger og indgreb i menneskerettigheder og ytringsfrihed på ubestemt tid (Carruthers, 2000,s.20). Anti-terrorlovgivningen i kølvandet på 11.september 2001 har over det meste af den vestlige verden betydet begrænsninger i bevægelsesfriheden over landegrænser. Irakkrigen falder ved første øjekast indenfor Susan Carruthers definition af en begrænset krig, men Irakkrigens retoriske sammenkædning med den verdensomspændende terror fordrer en erkendelse af Irakkrigen som en tilnærmelsesvis total krig. I forbindelse med krigen mod terror og Irakkrigen anlagde enkelte toneangivende amerikanske medier (især Fox-News) en erklæret patriotisk dækning af krigen, ligesom Hollywood skruede op for samarbejdet med Pentagon om produktion af stort anlagte krigsfilm for at styrke moralen og rekrutteringen (Robb, 2004). At sætte amerikanske styrker i dårligt lys blev anset som politisk ukorrekt hos både Tvmedier og Hollywood (Boggs, 2003, s.340). Ifølge Bush-administrationen havde Irakkrigens militære undergravning af Saddam Husseins diktatur en afvæbning og efterfølgende demokratisering af Irak til formål og ud fra dominoeffekten et amerikansk håb om en demokratisering af Mellemøsten som helhed. Konflikten udspillede sig ikke blot på statsmandsniveau mellem modsatrettede holdninger til krisen, men skabte i høj grad også kløfter i de enkelte krigsførende staters befolkninger og parlamenter med massive demonstrationer til følge. Især var det koblingen mellem terrorismen og Bush-doktrinen 8 om den forebyggende krig, der vakte modstand. Mobiliseringen af amerikanske tropper i Saudi-Arabien og andre mellemøstlige stater samt deployeringen af hangarskibe i området havde stået på gennem hele efteråret 2002, mens forhandlingerne i FN stod på. De fleste medier, heriblandt danske, havde al andet lige en forventning om, at krigen kom nærmere, og at de mange tropper skulle i brug på et eller andet tidspunkt (jævnfør afsnittet TV-avisens og Rapports forberedelser på Irakkrigen ). Dette 8 "USA har længe forbeholdt sig muligheden af forebyggende angreb for at imødegå en betydelig trussel mod vores nationale sikkerhed. Jo større truslen er, jo større er risikoen ved passivitet - og jo mere presserende bliver det at tage forebyggende skridt for at forsvare os, selvom der råder usikkerhed om tid og sted for fjendens angreb. For at forebygge eller forhindre sådanne fjendtlige handlinger fra vore modstanderes side, vil USA om nødvendigt handle forebyggende." George Bush i New York Times, September 20,

21 gav måske medierne anledning til at spørge om hvornår krigen kommer mere end hvorfor krigen kommer, Consequently, in much the same way that a military mobilisation often increases the likelihood of war troop deployments are expensive to mount, and once forces and munitions are in place momentum easily gathers behind their precipitate use the weight of governmental and journalistic jingoism may steam-roller potential opposition from the very outset (Carruthers, 2000,s.53). Set fra et dansk synspunkt var dækningen af optakten til Irakkrigen kendetegnet ved et skift i den redaktionelle prioritering af den danske folkelige protest mod krigen. Kirsten Sparre skriver i sin artikel (CFJE, 2003), at demonstrationer mod Irakkrigen i dagspressen fik en langt bedre dækning end de demonstrationer, som fandt sted få måneder tidligere i forbindelse med Danmarks formandskab for EU (Sparre, CFJE, 2003). Ifølge Sparre skyldtes det, at fredsdemonstrationerne selvfølgelig var større end EU-demonstrationerne og tiltrak flere forskellige grupper af mennesker, men at det sikkert også har spillet en rolle for mediedækningen, at verden var splittet helt op på højeste politiske niveau. Frankrig, Tyskland og Ruslands modstand mod at følge USA i krig gav de folkelige protester en usædvanlig høj grad af politisk legitimitet for medierne. Ikke nok til at opsøge krigsmodstandere som individuelle kilder, men nok til at dække enkeltstående demonstrationer og referere til holdningerne som en faktor i den politiske proces. Inden for visse rammer. For da to aktivister fra Globale Rødder kastede rød maling på statsministeren og udenrigsministeren tirsdag eftermiddag den 18, marts 2003, (dag 4 i vores analyseperiode) i protest mod planerne om dansk krigsdeltagelse, så faldt krigsmodstand som emne straks ind i sfæren for det afvigende (Sparre, CFJE, 2003)(se afsnittet: Hallins journalistiske sfærer). Journalister fra de tre store landsdækkende aviser demonstrerede deres kritiske håndværk i flere artikler, hvor medlem af Folketinget for Enhedslisten, Pernille Rosenkrantz-Theil, blev stillet til ansvar for såvel sin politiske opbakning til aktionen som hendes rolle i at lukke de to aktivister ind på Christiansborg. Sagen blev dækket grundigt og med langt større vægt på de principielle aspekter omkring udenomsparlamentarisk aktivitet og politikeres sikkerhed, end det skete i sagen om et dansk ja til at gå i krig (Sparre, CFJE, 2003). Kirsten Sparres pointe om, at danske medier nedprioriterede dækningens af det danske ja til at gå i krig, støttes af Professor Stig Hjarvard, der i et interview blot en uge inde i krigen udtaler at: opinionsdannelsen forud for krigsdeltagelsen [har] været usædvanlig, fordi diskussionerne har 20

22 været baseret på, at man kun gik i krig, hvis der var et FN mandat for det. Det FN mandat fik man ikke, og alligevel gik man i krig. Det er påfaldende, hvor begrænset regeringens indsats har været for at føre en offentlig diskussion af krigen og dansk deltagelse efter sammenbruddet for FNløsningen. Mit bud er, at den danske regering bevidst har valgt at køre en lidt lav profil i medierne, fordi de håber, at det først går op for danskerne at vi er i krig, når krigen egentlig er slut (Mow- Nielsen, 2003). Sammenholdes Kirsten Sparres og Stig Hjarvards vurderinger, bliver billedet af optakten til krigen og den danske debat herom, at regeringen altså undlod at deltage i den folkelige debat (Regeringspartierne og Dansk Folkeparti meldte f.eks. afbud til en partilederdebat i TV-avisen den 19. marts 2003, debatten blev derfor aflyst), der i stedet foregik på gaden og blev dækket flittigt af medierne. Men da malingattentaterne førte den folkelige protest ind på Christiansborgs gange skiftede medierne fokus og tilgang til demonstrationerne. Natten til den 20. marts 2003 dansk tid, indledte koalitionen de første luftangreb mod mål i Irak. Mulighederne for at rapportere krigens gang var, i det mindste på overfladen, blevet forbedret for journalisterne under Irakkrigen set i forhold til Golfkrigen. Professor Stig Hjarvard påpeger at: Under Golfkrigen udvalgte man grupper det såkaldte pool -system - hvor puljer af reportere fik kontrolleret adgang til krigsområderne. Under den nuværende Irak-krig kommer reporterne og journalisterne med tropperne og styrkerne ud i felten [embedded journalister]. De ser med egne øjne, hvad der sker, og det skaber selvfølgelig en langt større frihed omkring journalistikken og nyhedsdækningen af krigen (Mow-Nielsen, 2003). Steffen V. Knudsen, der af DR var udsendt som embedded journalist, nuancerer dog forestillingen om den fuldstændige af frihed som embedded journalist blandt de amerikanske soldater: I praksis diskuterer jeg af egen drift flere gange med de amerikanske officerer, hvilke oplysninger jeg skal holde for mig selv. Vi er stort set enige hver gang, der er ingen store konflikter. Men det er en klar fordel at rapportere på dansk, ellers ville de stå og lytte med på, at jeg kalder dem paranoide og bange. Det ville ikke være befordrende for den gode kontakt (Knudsen, 2003). Stig Hjarvard mener, at antallet af tilgængelige kilder under Irakkrigen var højere end under Golfkrigen, grundet Internettets udbygning og opblomstringen af arabiske uafhængige nyhedskanaler. Han mener dog alligevel, at der med hensyn til de udsendte korrespondenter ofte var en klar mangel på relevans for deres brug grundet begrænsninger i deres kildenet og det, at de var 21

23 igennem live: I dag rapporterer man diakront, altså samtidigt, fra krigen, og det giver den fordel, at historien bliver fortalt narrativt og denne form for vi ser det mens det sker -dækning virker godt på modtageren. Det er dog på mange måder problematisk, fordi man sender reporterne ud i de omkringliggende lande, hvor de så skal illudere, at de er tæt på begivenhederne. Men ofte har de mere information om krigen hjemme på redaktionen i Danmark (Mow-Nielsen, 2003). Ifølge Stig Hjarvard var en af de største svagheder i den danske dækning af Irakkrigen den manglende erkendelse af, at danske militærkilder var part i krigen og derfor på Tv blev brugt som uvildige eksperter: De danske journalister tager ikke højde for, at det danske militær nødvendigvis må afstemme deres offentlige synspunkter med den officielle amerikanske og britiske krigsledelse. Ellers vil disse kunne kritisere det danske militær for at falde en allieret i ryggen. Danske medier kunne i princippet lige så godt interviewe det amerikanske militær, men det gør man ikke... principielt set er det egentlig ligegyldigt, om dansk militær er helt fremme ved frontlinien de er stadig parthavere i konflikten og det glemmer journalisterne (Mow-Nielsen, 2003). Dette synspunkt understøttes af professor Hans-Henrik Holm: Når Danmark deltager i krig, som vi gjorde i Irak i 2003, er også danske liv sat på spil [ ]Vi er en krigsførende part, og vores medier afspejler det forhold (Holm, 2003) At Danmark deltog i en krig sammen med andre vestlige nationer mod en arabisk stat gav ifølge Stig Hjarvard sig udslag i en skævhed i dækningen: Derudover skal man passe på, der ikke opstår såkaldte kildeskævheder nemlig det, at man fx fokuserer på den ene parts ofre, eller lignende og det har man nok en tendens til i dag. Vi ser det i den daglige nyhedsdækning, hvor det er interessant, så megen fokus der er på de vestlige tab i forhold til de irakiske tab (Mow-Nielsen, 2003). Igen er Hans Henrik-Holm enig: Det er svært at forstå islamisk mentalitet. Det er nemmere at identificere os med USA og Storbrittanien og kampen for demokratiet. Den skævhed afspejles i medierne (Holm, 2003) Overordnet har megen af den danske diskussion omkring dækningen af Irakkrigen haft omdrejningspunktet, at praktiseringen af de journalistiske idealer, som beskrevet af Kovach og Rosenstiel, kolliderer med den danske deltagelse i krigen. Dette speciale tager blandt andet udgangspunkt i dette spørgsmål. Efter en præsentation af Irakkrigens hændelser i vores undersøgelsesperiode vil vi redegøre for en række hypoteser omkring journalisters dækning af krige hvor deres egen nation er part. 22

24 Tidslinie For at give et overblik over begivenhederne vedrørende Irakkrigen i vores undersøgelsesperiode, har vi valgt at gengive The Guardians 9 og Ekstrabladets tidslinier for vores undersøgelsesperiode. 15. marts 2003: Demonstrationer i 70 lande over hele verden mod krigen. 16. marts 2003: Ved et hastigt arrangeret topmøde på Azorerne giver George Bush og Tony Blair FN 24 timer til at føre egne krav om umiddelbar irakisk nedrustning ud i livet og opnå enighed om en ny resolution i Sikkerhedsrådet. Ellers vil en amerikansk og britisk ledet koalition gå i krig i løbet af få dage. 17. marts 2003: Kina, Frankrig og Rusland modsætter sig en ny resolution, der bemyndiger en krig mod Irak. Da Frankrig havde truet med at nedlægge veto mod det amerikanske og engelske resolutionsforslag bliver forslaget trukket tilbage, og håbet om opbakning I FN lagt på hylden. Lederen af det engelske House of Commons, Robin Cook, går af i protest over Labourregeringens beslutning om at støtte en krig uden hverken international autoritet eller hjemlig støtte. Sir Jeremy Greenstock, den britiske FN ambassadør udtaler efter et lukket møde i Sikkerhedsrådet, at den diplomatiske proces er overstået, og at der ikke vil blive stemt om en ny resolution ansporet af USA, England og Spanien. Kofi Annan informerer Sikkerhedsrådet om hans beslutning om at kalde alle FN-medarbejdere hjem fra Irak efter råd fra den amerikanske administration. Alle FN-mandater i Irak suspenderes. 18. marts 2003: Lidt over midnat dansk tid giver George Bush i en tale på Tv Saddam Hussein og hans sønner 48 timer til at forlade Irak eller se krigen i øjnene. I løbet af dagen går de britiske ministre John Denham og Lord Hunt af i protest, og om aftenen vedtages Labourregeringens forslag om støtte til et angreb på Irak trods stor uenighed blandt Labourpartiets medlemmer. 19. marts 2003: 9 23

Trine Villumsen, Osypa Les, Conrad Grant Jensen, Flemming Ravn Neft, Mette Kjær Bækgaard

Trine Villumsen, Osypa Les, Conrad Grant Jensen, Flemming Ravn Neft, Mette Kjær Bækgaard AT-synopsis Titel: Invasionen af Irak: hvordan argumenterer man for krig? Fag: Samfundsfag og engelsk Problemformulering: USA's invasion af Irak i 2003 har medført en række problemstillinger indenfor emnet

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk Tekster om Irak efter krigens start TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Avisartiklerne

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby

Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby I det sidste år har Tatyana Matuchek og hendes kolleger på netmediet StopFake.org kæmpet en indædt kamp mod den russiske propagandamaskine på Krim-halvøen.

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier)

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier) Lektor Kommunikation, Journalistik og Social Forandring Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Magt, Medier og Kommunikation Postaddresse: Universitetsvej 1 40.3 DK4000 Roskilde

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Spørgsmål til statsministeren 21. januar 2003

Spørgsmål til statsministeren 21. januar 2003 Spørgsmål til statsministeren 21. januar 2003 Spørgsmålet behandler våbeninspektørernes rapport og berettigelsen af en krig mod Irak. Folketinget Folketingets hjemmeside 20-spørgsmål, til mundtlig og skriftlig

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

TV 2 ØSTJYLLAND. De store øjeblikke

TV 2 ØSTJYLLAND. De store øjeblikke TV 2 ØSTJYLLAND De store øjeblikke Lige nu På tv, online og on demand er TV 2 ØSTJYLLAND østjydernes førstevalg, når det gælder nyheder og tv-programmer af høj journalistisk kvalitet om livet i Østjylland.

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj- Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde

Læs mere

Undervisningsforløb KRIGEN 1864

Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Krigen 1864 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere