It s Hammer Time ok!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "It s Hammer Time ok!"

Transkript

1 It s Hammer Time ok! - TV-avisen og Rapports dækning af Irakkrigen Specialeafhandling af Boris Gullev & Simon Vöge Hansen Roskilde Universitets Center. Institut for Journalistik, november Vejleder: Mark Ørsten

2 Forfatternes forord 3 Indledning 4 Problemformulering: 6 Specialets disposition 6 Krigsjournalistik 9 Idealer for krigsjournalistik 10 Erfaringer med krigens journalistik 11 Vietnamkrigen 11 Falklandskrigen 14 Golfkrigen Irakkrigen 17 Tidslinie 23 Hypoteser om krigsjournalistik 26 TV-avisens og Rapports forberedelser på Irakkrigen 29 Politiske diskurser i Danmark og Sverige op til krigen 33 Teori 37 Hallins journalistiske sfærer 37 Framing 43 Operationalisering af framing-begrebet 46 Propaganda i krigsjournalistikken 47 Propagandaens fingeraftryk 49 Metode og empiri 51 Indholdsanalysen 52 Metode i Indholdsanalysen 54 Kodeinstruktioner 55 Dækning 55 Genrer 56 Temaer 56 Kilder 58 Spekulationer 59 Kvantitativ Analyse 61 Dækning 61 Genrer 63 Temaer 64 Kilder 67 Officielle udenlandske kilder 69 Manden på gaden 71 Hjemlige politiske kilder 72 Kilder, holdning 75 Spekulationer 77 Kvantitativ opsamling 81 1

3 Kvalitativ indholdsanalyse 83 Grafikkens virkemidler 84 Den grafiske fremstilling af Irakkrigen 84 Grafiske fremstillinger af styrkeforhold 85 Grafiske fremstillinger af krigshandlinger 87 Opsamling af grafiske fremstillinger 90 Billeder som nyhedskriterium 90 Hvor kom billederne fra? 91 Opsamling af billedbrug 95 Stillingtagen til propaganda 96 Opsamling på propaganda 99 TV-avisens og Rapports framing af anti-krigs demonstrationerne 100 Opsamling af framingen af anti-krigsdemonstrationerne 105 Gæster i studiet 106 Politiske gæster i studiet 106 Kommentatorer i studiet 110 Militære eksperter i studiet 112 Opsamling gæster i studiet 116 Konklusion 117 Litteraturliste 122 English summary 124 Bilag 1: Kodeskema 126 Bilag 2: Kronik 132 2

4 Forfatternes forord Med ordene It s Hammer Time ok! annoncerede en amerikansk viceadmiral den 19. marts 2003, at diplomati nu måtte vige for en krig mod Irak. Samtidig blev dette startskuddet til dansk og svensk public service Tv s dækning af en længe ventet krig, der splittede verdensopinionen i to fløje. Arbejdet med dette speciale startede et år efter krigens begyndelse og fandt sin endelige form ultimo oktober Vi har begge deltaget i udarbejdelsen af dette speciales indholdsanalyser, kodninger og formulering, men tager hver især hovedansvar for de enkelte afsnit ud fra denne opdeling: Boris Gullev: Krigsjournalistik, Politiske diskurser i Danmark og Sverige op til krigen, Metode og Empiri, Kvalitativ Analyse samt English Summary. Simon Vöge Hansen: Specialets Disposition, TV-avisens og Rapports forberedelser på Irakkrigen, Teori, Tidslinie, Kvantitativ Analyse og Kronik. Vi vil gerne takke Statsbiblioteket, Universitetsparken i Århus og Statens Ljud och Bildarkiv, Stockholm for lån af video-materiale. Tak til Københavns Universitet Amager for lån af videofaciliteter. Tak til Mark Ørsten for kompetent og tålmodig vejledning. Tak til sekretær på Journalistik, Merete Breilev, for logistisk support. Og selvfølgelig en stor tak til kærester og familie. Frederiksberg, den 28. oktober Boris Gullev & Simon Vöge Hansen 3

5 Indledning Forslaget om dansk deltagelse i Irakkrigen blev vedtaget med et yderst snævert flertal i Folketinget. Dette faktum er på alle måder en god historie set ud fra et journalistisk synspunkt. Historien bliver ikke dårligere af, at hele bevæggrunden for at sende danske tropper til Irak siden hen viste sig at være baseret på usikre og politisk manipulerede efterretningsoplysninger, der savnede hold i virkeligheden. Alligevel var det kun en lille håndfuld journalister, der for alvor satte kritisk fokus på den danske regerings beslutning om at sende soldater til Irak, hvorved Danmark fulgte trop med den amerikanske regerings krigsplaner. Cavling-prisen 2003 gik til to journalister fra Information og en journalist fra Ekstra Bladet, fordi de som de eneste kritisk dækkede regeringens Irak-beslutning. Langt størstedelen af denne kritiske dækning forekom efter krigens udbrud den 20. marts Dette tyder på, at flertallet af de danske medier under beslutningsprocessen forsømte at beskæftige sig indgående og kritisk med regeringens argumenter for en Irakkrig. Argumenterne for dansk deltagelse i Irakkrigen var i tråd med de argumenter, der blev formuleret af Danmarks største allierede USA, der anså krigen mod Irak som et led i kampen mod terror og Saddam Husseins formodede masseødelæggelsesvåben. På trods af intens amerikansk argumentation og pression i FN, lod flere medlemmer af FN s sikkerhedsråd sig ikke overtale til at sanktionere krigen. Argumenterne for en krig mod Irak skilte både opinionsmæssigt og politisk den danske og europæiske befolkning, samt EU s ledere. Irakkrigens evne til at skille vandene har i det hele taget været en motiverende faktor for vores valg af emne. At vi samtidigt var internt uenige om krigens berettigelse og konsekvenser på længere sigt gav ligeledes en dynamik i arbejdsprocessen. Siden mediedækningen af Vietnamkrigen 1 har Tv haft den absolutte førerposition som krigens medie. Tv blev under og efter Vietnamkrigen publikums foretrukne og mest gennemslagskraftige informationskanal med det sidste nye fra slagmarken. Samtidig blev Tv magthavernes foretrukne medie, når befolkningen skulle informeres. Nyhederne på Tv har formodentlig stor betydning for dannelsen af seernes politiske bevidsthed (Jensen, 1991, s ). Det er til dels derfor at problemet med propaganda i Tv-nyhederne har været til debat ved flere forskellige lejligheder alt efter den historiske kontekst. Hvorvidt medierne selv har taget stilling til denne problematik står

6 dog stadig uklart. Intet tyder umiddelbart på at medierne for alvor tager højde for, at den måde som seerne deltager i den politiske proces på, bliver påvirket af Tv-nyhederne Vi hævder dog alligevel, med ovenstående in mente, at Tv-dækningen var med til at forme seernes opfattelse af Irakkrigen (vores undersøgelsesperiode marts 2003, dvs. både før og efter Irakkrigens udbrud natten til den 20.marts 2003 bliver fra nu af benævnt Irakkrigen). Det er derfor interessant at se på, hvilke billeder der blev valgt, hvilke vinkler der blev lagt, hvilke konflikter der blev rapporteret, hvilke kilder der blev interviewet, og hvilke spørgsmål kilderne blev præsenteret for. På baggrund af Tv-mediets gennemslagskraft som borgernes primære kilde til information i internationale kriser, har vi valgt at fokusere på henholdsvis DR s TV-avisen og svenske SVT1 s Rapport. Vores motivation for at skrive dette speciale bunder i en umiddelbar undren over, om der var målbare forskelle på den måde som to sammenlignelige Tv-nyhedsudsendelser, TV-avisen og Rapport, valgte at dække de begivenheder, der gik forud for Irakkrigen og krigens første 3 dage. Danmark var part i krigen, mens Sverige stod på sidelinien og var imod krigen. Lod den nationale politik sig afspejle i nyhedsdækningen? Ifølge flere medieforskere, heriblandt professor Hans- Henrik Holm, er dette spørgsmål retorisk, for selvfølgelig afspejlede den danske mediedækning af Irakkrigen, at landet var en part i konflikten Når Danmark deltager i en krig, som vi gjorde i Irak i 2003, er også danske liv sat på spil. Den danske befolkning er ikke en upartisk iagttager af en krig langt væk uden konsekvenser for os. Vi er en krigsførende part, og vores medier afspejler det forhold (Holm, 2003). Men hvordan så mediedækningen af Irakkrigen ud på den anden side af Sundet? Dette spørgsmål har i modsætning til Danmark været udsat for omfattende svensk forskning, fortrinsvis fra Styrelsen for Psykologisk Försvar 2 og Krisberedskapsmyndigheten 3. Ifølge rapporterne herfra har de svenske medier ikke kunnet se sig fri for at være dybt afhængige af amerikanske og vestlige elitekilder i dækningen af Irakkrigen. Dette betød, at koalitionens synspunkter fik uforholdsmæssigt meget vægt i forhold til andre synspunkter, selvom Sverige ikke var part i krigen og på trods af, at den svenske politiske elite var imod Irakkrigen Mediernas goda beredskap inför ett krig eller det faktum att

7 världsopinionen stod splittrad tycks inte ha gett upphov till en större balans i nyttjandet av citerade och omnämnda källor (Nord, 2003, s.119). Dette foranlediger et overordnet hovedspørgsmål og et efterfølgende underspørgsmål, som dette speciale skal afdække: Problemformulering: 1. Hvilke forskelle og ligheder var der mellem TV-avisens og Rapports dækning af Irakkrigen? Og 2. Kan eventuelle forskelle forklares ud fra teorien om, at den politiske elite definerer, hvordan Tv iscenesætter krigsdækningen? Herunder hører spørgsmålet; om de forskellige politiske diskurser i Danmark og Sverige i forhold til Irakkrigen kan forklare eventuelle forskelle i dækningen? Specialets disposition Efter dette indledende kapitel følger et afsnit, hvor vi redegør for krigsjournalistikkens grundlæggende produktionsvilkår, udfordringer og idealer. Herunder foretager vi en gennemgang af de historiske erfaringer med at bedrive krigsjournalistik, gennemgår forskningen på området, skildrer de faktiske hændelser under vores analyseperiode, og samler op med en række hypoteser omhandlende journalistiske produktionsforhold under en krig. Herefter skildrer vi de politiske og redaktionelle diskurser, der var gældende i Danmark og Sverige op til Irakkrigen. Efter denne karakteristik af de konkrete forhold for krigsjournalistikken introducerer vi Daniel C. Hallins journalistiske sfærer. Det teoretiske omdrejningspunkt i dette afsnit er den politiske elites indflydelse på medierne, samt under hvilke omstændigheder medierne har mulighed for at påvirke den politiske beslutningsproces. Begge retninger vil blive eksemplificeret ud fra empirisk forskning, der bygger på erfaringerne fra Vietnamkrigen og Golfkrigen. Ud fra teorierne om at den politiske elite rent faktisk definerer, hvordan medierne dækker begivenheder, vender vi blikket mod framing-begrebet. På baggrund af en meta-teoretisk gennemgang af teorierne bag framing viser vi, at begrebet kan bruges til at undersøge, hvordan den politiske elite, ved hjælp af frames, kan påvirke nyhedsdækningen. Vi vil dernæst operationalisere 6

8 framing-begrebet, og vise hvordan vi anvender det i forhold til vores problemstilling og dette speciales specifikke kontekst og optik. I forlængelse af afsnittet om framing ser vi på teorien bag propaganda, propagandaens historiske forudsætninger, og hvorfor propaganda-begrebet er blevet marginaliseret i den nyere medieforskning. På denne baggrund kommer vi på med et bud på, hvordan det rent praktisk kan lade sig gøre at blotlægge propagandistiske kendetegn i kommunikative tekster, herunder Tv. I metode- og empiriafsnittet afgrænser vi vores analyseperiode og analyseobjekterne til kun at omfatte DR s TV-avisen og SVT1 s Rapport. Vi gør også rede for, at det der styrer analysen er vores ambition om at undersøge, i hvor høj grad den politiske elite i henholdsvis Danmark og Sverige påvirkede medieindholdet, og hvordan. Dette vil vi gøre ved at fokusere på nogle få, men for vores problemstilling helt centrale hovedkategorier, som er: Den samlede dækning, genrer, temaer, kilder og spekulationer. Dernæst følger et afsnit, der giver læseren et teoretisk overblik over den kvantitative og den kvalitative analysemetodes karakteristika, forskellene imellem disse metoder, og hvordan de komplimenterer hinanden. Sidst i afsnittet vil vi redegøre for, hvordan vi implementerer disse to forskellige analysemetoder i vores indholdsanalyse. I afsnittet om kodeinstruktioner demonstrerer vi, hvordan vi definerer vores hovedkategorier, hvordan vi rent praktisk har kodet for det ene eller det andet, og hvilke kodemæssige faldgruber vi i løbet af processen har taget højde for. De foregående afsnit om krigsjournalistik samt vores mere teoretiske afsnit klæder os således på til at kunne stille de mest væsentlige spørgsmål til vores kvantitative og kvalitative analyse af TVavisen og Rapports nyhedsdækning af Irakkrigen. Metoden i den kvalitative indholdsanalyse og vores fem hovedpunkter for den kvantitative kodning af udsendelserne udstikkes herefter. De fem hovedspørgsmål vi får svar på i den kvantitative analyse er: 1: Hvor stor dækning der var af Irakkrigen på TV-avisen og Rapport? 2: Hvilke genrer gjorde nyhedsudsendelserne brug af? 3: Hvilke temaer var i spil henover de i alt 8 dages nyhedsudsendelser på TV-avisen og rapport? 4: Hvilke kilder blev brugt i dækningen? 7

9 5: Hvilke spekulationer var de mest hyppige i dækningen? I den kvalitative del af indholdsanalysen vil vi også behandle forhold som eksempelvis forskelle i grafik på de to kanaler samt eventuelle forskelle i brugen af billeder, fordi disse faktorer vanskeligt lader sig måle kvantitativt. I den kvalitative indholdsanalyse vil vi ydermere gå i dybden med kanalernes specifikke stillingtagen til propaganda, samt hvordan TV-avisen og Rapport fremstillede (framede) den folkelige modstand mod Irakkrigen. Til sidst i dette afsnit vi vil behandle de gæster i studiet, som gennem vores analyseperiode optrådte på begge kanaler, samt tage stilling til hvordan de blev brugt, og om dette afspejlede den politiske situation i Danmark og Sverige. Slutteligt vil vi i konklusionen besvare problemformuleringens hovedspørgsmål og i øvrigt tage stilling til, om TV-avisens og Rapports dækning af Irakkrigen lever op til dels de bredere journalistiske idealer og redaktionernes egne formuleringer om den gode krigsjournalistik. 8

10 Krigsjournalistik Den frie og uafhængige presse anses som en af demokratiets grundpiller, og journalistens demokratiske funktion har lagt grunden til journalistiske idealer om objektivitet, neutralitet og rollen som vagthund overfor magthaverne. Disse idealer fremstår dog hverken særlig konsistente eller entydige, når de skal implementeres i det journalistiske arbejde for de stærkt konkurrerende massemedier, hvor blandt andet deadlines, arbejdsforhold, ejerforhold og kildeafhængighed kan komme i konflikt med idealerne. De forskellige produktionsvilkår, som styrer journalistikken, bevirker samtidigt, at nyhedsformidlingen altid er et valg mellem at skildre forskellige dele af virkeligheden snarere end virkeligheden som helhed. Disse valg fordrer en erkendelse af, at journalistik per definition altid er subjektiv i sit udgangspunkt (Hvitfelt, 1988, s ). Spørgsmålet er så, om denne subjektivitet skærpes, når emnet krig er på dagsordenen, og hvilke journalistiske faldgruber der opstår, når mediets hjemland og journalistens egen nation er part i krigen. Objektiv journalistik er med andre ord mere et uopnåeligt ideal end en reel mulighed. Journalistik kan aldrig være værdi-neutralt eller undgå at anlægge vinkler, som tjener en eller flere interesser. Selve ideen om at nyheden kan skilles fra den eller de kilder, der optræder i det journalistiske produkt, er med til at sætte spørgsmålstegn ved, om den enkelte journalist i det hele taget kan tillade sig at påberåbe en objektivitet i journalistikken. Indeed, the very attempt to separate news from comment mystifies the epistemological impossibility of pristine, value-free facts, and obscures the underlying assumptions and preferences which news content will avoidably contain, irrespective of the professionalism (or otherwise) of the reporter trying to avoid bias (Carruthers, 2000, s.17-18). Den enkelte journalist eller medieinstitution kan i stedet arbejde ud fra målet om en tilsigtet objektivitet. (Carruthers, 2000, s.17). 9

11 Idealer for krigsjournalistik Det er ifølge de amerikanske medieforskere Kovach og Rosenstiel især gennem de journalistiske arbejdsmetoder, at objektiviteten kan højnes. Objektiviteten beror ikke nødvendigvis på journalisten eller produktet. Ifølge Kovach og Rosenstiel er journalistikken en verifikationens disciplin, og denne verifikation kan efterleves ved at bruge en række grundlæggende metoder: 1. Hold dig til facts og pynt ikke på den journalistiske fortælling, hvis du ikke er 100 % sikker på, at det du skriver er sandt. 2. Vildled ikke læserne, lytterne eller seerne, det være sig gennem information eller fortælleteknik. 3. Vær ærlig om dine arbejdsmetoder, hvilke kilder du anvender og dine motiver. De informationer, der er nødvendige for at publikum kan vurdere en nyhed, skal inkluderes. En åben redegørelse for, hvor informationerne er hentet og hvilke kilder der er anvendt, er det vigtigste krav man kan stille til journalistikken. 4. Forlad dig på din egen selvstændige rapportering. Genbrug ikke andre mediers fremstillinger i din egen udformning af produktet. Risikoen er, at fejlagtige oplysninger kan føres videre og til sidst anses for sandhed, simpelthen fordi det er blevet fortalt mange gange i forskellige medier. 5. Vær ydmyg. Erkend at du ikke altid ved alt, der er relevant om nyhedens sammenhæng (Kovach & Rosenstiel 1999, s ) Gennem at følge disse fem regler kan medierne tilvejebringe den information, der er nødvendig for skabe fri og selvstændig journalistik, - hvilket dog stadig ikke betyder objektiv journalistik. Men forudsætningerne for journalistikkens demokratiske funktion bliver dog sikret (Nord, 2003, s ). Disse fem regler for god journalistik i krisesituationer er dannet ud fra erfaringer med krige siden Vietnamkrigen og frem til i dag. Reglerne står som før nævnt i skarp modsætning til hverdagens arbejdsbetingelser for journalister, der gerne vil sætte dagsorden, rydde forsider og profileres i forhold til kolleger og redaktører. Desuden ligger der sjældent et bevidst valg bag tilsidesættelsen af de journalistiske idealer, når krigen eller krisen er på sit højeste. Det journalistiske slutprodukt afhænger nok nærmere af en svært gennemskuelig vekselvirkning mellem hjemlige magthaveres dagsorden, internationale mediers dagsorden, redaktørernes politiske ståsted i forhold til emnet og samfundets gældende normer og regler. Likewise, news organisations do not float detached from their society s political, cultural and economic structures (Carruthers, 2000, s.15). 10

12 Betingelserne for journalistikkens udformning påvirkes samtidigt af de teknologiske udfordringer, der ligger i at udkomme til tiden direkte igennem på satellitforbindelse og skaffe adgang til billeder, der kan akkompagnere rapporteringen. Da Tv-journalistikken nødvendigvis må bygges op omkring billeder, der kan underbygge historiens fokus, bliver dagens udvalg af billeder ofte afgørende for valget af historier, der kan dækkes. Da dækningen af begivenheder i udlandet samtidig er forholdsvis kostbar, hvis mediet skal have både fotograf og reporter på plads i brændpunktet, bliver rapporteringen stadig mere bygget på forarbejdede rapporter fra nyhedsbureauer og billeder fra lokale ukendte fotografer. Fødekæden, hvor internationale nyhedsbureauer indsamler billeder og kommentarer og formidler disse videre til de nationale medier, bliver mere og mere almindelig og samtidig mindskes kontrollen med, hvor billeder, kommentarer og i sidste ende frames stammer fra. Much coverage of war is not the work of war correspondents at all, just as most news-reporting derives from secondary sources, not first-hand observation (Carruthers, 2000, s.16) Erfaringer med krigens journalistik Da journalister og redaktører skulle forberede sig på dækningen af Irakkrigen, var en lang række erfaringer fra tidligere krige om vilkårene og resultatet af journalisternes arbejde medtaget i overvejelserne. Siden de første levende, men ugegamle beretninger fra Boerkrigen i det Sydafrika, som blandt andre Winston Churchill stod for, henover reportagerne om skyttegravskrigens gang under 1. Verdenskrig, der ofte var flere døgn gamle, til nyhedsfilmene der blev vist i biograferne under 2. Verdenskrig, har erkendelsen af datidens krigsjournalistiks begrænsede evne til at producere up to date reporter om slagets gang været åbenbar. Næppe var billeder og tekst redigeret, godkendt og sendt ud, før end krigens gang havde overhalet journalisterne og gjort reporterne forældede. Dette vendte historiens første Tv-krig op og ned på. Vietnamkrigen Vietnameserne var i uafbrudt krig mellem 1941 og Først mod japanerne og efter 2. Verdenskrigs afslutning mod franskmændene indtil 1954, hvor Vietnam deltes i et kommunistisk Nordvietnam og et Sydvietnam støttet af USA. I 1957 indledte kommunister og oppositionsgrupper støttet af USSR og Kina en guerillakrig i Sydvietnam, og USA sendte et voksende antal rådgivere 11

13 (CIA) og reelle tropper af sted indtil , hvorefter USA deltog åbent i krigen via kamptropper, hvilket blev dækket af cirka 20 journalister. Antallet af tropper kulminerede til over en halv million soldater i Dette år toppede også mediedækningen med 637 journalister i felten. Efter 1968 faldt både antallet af soldater og journalister støt indtil Saigons fald i 1975 (Hvitfelt 1988, s ). Billederne af den dramatiske rømning af den amerikanske ambassade i Saigon var blandt krigens mest sigende billeder, men på dette tidspunkt var krigen i både medierne og på slagmarken for længst tabt for USA. Blandt andet havde Tv-billederne af den napalm-forbrændte og nøgne vietnamesiske pige på landevejen været for meget for den amerikanske opinion og opposition. Vietnamkrigens gruopvækkende junglekrig blev transmitteret direkte ind i de amerikanske dagligstuer, og dækningen af krigen påvirkede opinionen i hidtil uset omfang og fik direkte indflydelse på krigens udgang. Det blev en bitter lærestreg for de amerikanske regeringer og generaler. De indså, at krigen i Vietnam skulle føres på to slagmarker, en hjemlig i mediebåret forstand og en reel krig i den sydøstasiatiske jungle. Eksempelvis måtte generalerne begrænse deres bombemål, eftersom omfattende civile tabstal vakte negativ politisk og opinionsmæssig omtale. Netop ovenstående opfattelse af medierne og især Tv s billeddækning som den afgørende faktor for USA s fiasko i Vietnam er fremherskende i militære kredse. Denne opfattelse var blandt andet med til at danne en militær konsensus, der tog udgangspunkt i, at mediernes frihed under en krig måtte tøjles for at forhindre negativ omtale på hjemmefronten, der kunne anspore til politisk uro omkring krigens gang. Videnskabelige analyser har dog vist, at årsagssammenhængen var omvendt. Opfattelsen af, at USA tabte Vietnamkrigen først og fremmest på grund af det billede, der kom ud i medierne, understøttes ikke af forskere. Dels skilles vandene i bedømmelsen af mediernes påvirkning af Vietnamkrigen ud fra det politisk/ideologiske tilhørsforhold hos iagttageren, og dels i vurderingen af, hvor meget den hjemlige opinion påvirkede kampmoralen blandt de amerikanske kamptropper. Talrige analyser af mediedækningen af Vietnamkrigen, foretaget af eksempelvis Daniel C. Hallin (1986) har vist, at USA s faldende kampmoral i krigen mod Vietnam var et resultat af en politisk proces, hvor mediernes holdning til Vietnamkrigen i store træk blot fulgte den fremherskende politiske diskurs. 12

14 Først da fredsbevægelser, oppositionspolitikere og enkelte regeringspolitikere havde fået mobiliseret hinanden til et fælles fodslag mod Vietnamkrigen, kom medierne på banen. Den amerikanske hærs informationsorganisation JUSPAO 4 stod for den militære kommunikation med medierne under Vietnamkrigen, og her kunne de ofte uerfarne men ambitiøse journalister, der i Vietnam søgte at skabe sig et navn, få hjælp til dagens historie. De fleste journalister havde ingen erfaringer med det militære system og byggede deres historier på dagens presseinformationer og propaganda fra militæret. Enkelte mere garvede reportere bevægede sig dog ud på slagmarken på egen hånd, og i disse tilfælde kom Vietnamkrigens afsløringer om krigsforbrydelser frem. Rapporteringen af krigen var selvsagt influeret af journalisternes arbejdsbetingelser. For det første med hensyn til billeder. Krigshandlinger på billeder fik betydeligt mere omtale end krigshandlinger uden billeder. For det andet kom journalisterne oftest kun ud til den del af slagmarken, der lå i helikopterafstand fra militærbaserne. Krigshandlingerne uden for helikopterafstand blev kun dækket overfladisk. Og sidst men ikke mindst de sædvanlige usikkerhedsmomenter i forhold til at bevare den journalistiske kvalitet i form af tidspres, efterredigering i USA og Tv s ringe hensyntagen til detaljer. Også Nordvietnam gjorde brug af propaganda rettet mod den frie demokratiske presse i USA, der ifølge Alan Hooper 5 ikke altid indså, at de blev brugt af styret i Hanoi til at vende det amerikanske folk mod krigen. Det er dog tvivlsomt, om Hanoi havde direkte indflydelse på de amerikanske medier. Sikkert er det dog, at amerikanske medier bragte historier, der vakte begejstring hos styret i Hanoi. Overordnet var rapporteringen fra de amerikanske journalister til den amerikanske befolkning ucensureret. (Hvitfelt 1988, s ). Hallin påstår dog, at Tv isoleret set hverken viste krigens virkelige sider og ej heller var den afgørende årsag til den aftagende støtte til krigen. I stedet præsenterede Tv et idealiseret og ukritisk billede af krigens første år og gik først over til en mere kritisk dækning, efter at opinionens støtte aftog, og ledende politikeres modsatrettede synspunkter blev klarlagt (Hallin, 1986, s. 213). Et andet synspunkt fremlægges af Hooper i vurderingen af mediernes rolle i krigen, nemlig selvcensur. En mekanisme som ifølge Hooper er virksom under næsten al krigsrapportering, hvor journalistens eget land er part i krigen. Selvcensuren virker gennem tilpasning til elitens vurderinger 4 Joint US Public Affairs Office 5 Officer i the Royal Marines. Forfatter af The military and the Media,

15 af virkeligheden, etiske eller karrieremæssige hensyn, samt den enkelte journalists eller medies eget politiske eller ideologiske tilhørsforhold. I Vietnamkrigen kunne det være mere bekvemt for journalisten, at fremstillingen havde et bestemt værdigrundlag, og at visse informationer ikke burde eller ej måtte formidles videre. Denne selvcensur foretoges ubevidst af journalisten, og hans måde at bedømme og bearbejde nyhederne på opfattedes ikke som censur af journalisten selv (Hooper, 1982, s.119). Selvcensuren blandt journalister kan tænkes at være blevet bevidst opdyrket af det amerikanske militær under Irakkrigen gennem det afhængighedsforhold, der beviseligt dannes når embedded journalists lægger deres liv i hænderne på de delinger, som de delte krigens hverdag med. Disse embedded journalists vender vi tilbage til senere i dette afsnit. En sammenligning mellem Vietnamkrigen og Irakkrigens mediedækning kan også ske, når man tænker på hvordan særligt effektfulde billeder, der måske ikke kunne siges at være repræsentative for krigens gang, alligevel fik stor indflydelse på den offentlige mening. Dels den føromtalte napalm-forbrændte pige, men også likvideringen af en sydvietnamesisk officer i close-up, vakte uvilje mod Vietnamkrigen, og billederne af tilfangetagne irakiske tropper udsat for ydmygende behandling og tortur under Irakkrigen blev kun sendt én gang på amerikansk Tv og derefter bortcensureret af medierne ud fra en angiveligt patriotisk tankegang og hensynet til de amerikanske troppers sikkerhed. Billederne gik dog Verden rundt, og i løbet af få dage måtte selv de mest patriotiske amerikanske medier give billederne og historien bag den opmærksomhed, som oppositionspolitikere og verdensopinionen efterspurgte. Falklandskrigen Falklandskrigen var Storbritanniens sidste koloniale krig og udspilledes i april og maj Argentinske tropper havde den 2. april besat den lille øgruppe i Syd-atlanten for at vende befolkningens opmærksomhed væk fra landets indre kaos og give nationen et fælles mål (Hvitfelt 1988, s.131). Tre dage senere sejlede en britisk flådestyrke af sted for at generobre Falklandsøerne. Med flådestyrken fulgte talrige journalister, der ingen anden mulighed havde for at dække krigen end at være ombord på krigsfartøjerne og bruge søværnets briefinger som hovedkilde. I alt 28 journalister fik plads ombord. Alle briter (undtagen en Reuters reporter) og uden erfaring med krig. 14

16 Udvælgelsen foregik planløst og delvist ved lodtrækning. Alle journalister havde skrevet under på, at visse facts og hændelser ikke måtte viderebringes. Til at kontrollere dette var der af styret i London blevet ansat civile censorer, og al rapportering rundede deres skrivebord, før det nåede redaktionerne. Derfor var rapporteringen i bedste fald langsommelig og sommetider umulig at få frem til redaktionerne i London. Rapporteringen indeholdt ingen facts om slagets gang og bestod hovedsageligt af baggrundsoplysninger og reportager med de menneskelige aspekter som hovedvinkel. Desuden blev det tydeligt, at journalisterne, der bogstavelig talt var i samme båd som soldaterne, ingen interesse havde i at rapportere frit om ting, der kunne bringe sikkerheden for skibet i fare. Fænomenet med at journalister identificerer sig med de mennesker de oplever krigens farer med, gjorde rapporteringen propagandistisk og velvillig overfor søværnets instrukser. Selvom udtrykket endnu ikke var opfundet, var disse journalister embedded, som i Irakkrigen, og journalistens mikroperspektiv udhulede integriteten og viljen til kritisk rapportering (Hvitfelt, 1988, s ). Grundet de britiske journalisters langsomme og censurerede rapportering begyndte de britiske medier (især BBC) at bruge oplysninger og især billeder fra de statskontrollerede argentinske nyhedsmedier, der havde næsten fri adgang til krigsskuepladsen. Dermed kom det argentinske billede af krigen og propagandaen til at blive det mest brugte verden over og ikke det britiske billede, der nok også havde propagandistiske proportioner, men af andre årsager end den argentinske. Golfkrigen 1991 Efter at Irak den 2. august 1990 havde invaderet nabolandet Kuwait og efterfølgende, trods påbud fra FN, nægtede at trække sig ud, indledte USA den 17. januar 1991, i spidsen for en 32 lande stor militæralliance, luftangreb på Irak. Dette var optakten på Golfkrigen, der gav USA lejlighed til at slå fast, at supermagten var den eneste tilbageværende supermagt efter sammenbruddene i Østeuropa. Krigen var ovre i løbet af 1½ måned. Den havde da kostet irakere livet. De fleste civile. USA afstod i sidste ende fra at vælte Iraks præsident, Saddam Hussein, og lovede i stedet at støtte oprør blandt kurderne i den nordlige del af landet og blandt shia-muslimerne i den sydlige del af landet. Men støtten forblev ved løftet og oprørerne blev slået brutalt ned, og 1 million kurdere sendt på flugt. Saddam forblev ved magten. Ligesom Vietnam-krigen blev verdens første tv-krig, blev Golfkrigen verdens første tv-krig i realtime. De satellit-transmitterede pressekonferencer og det amerikanske militærs evne til at begrænse journalisters adgang til 15

17 krigshandlingerne skabte den bedst mulige mediedækning af krigen set fra det amerikanske militærs synspunkt. Under optakten til Golfkrigen undlod de amerikanske medier i stor udstrækning at udfordre præsident Bush s aggressive linie over for Iraks invasion af Kuwait. Både den tidligere amerikanske støtte og samarbejde med Irak op gennem firserne og en mulig diplomatisk løsning i stedet for krig blev underprioriteret i de amerikanske medier (Carruthers, 2000, s.39-41). I stedet adopterede amerikanske medier i hvid udstrækning Det Hvide Hus framing af krisen. Saddam og invasionen af Kuwait blev bl.a. af Det Hvide Hus sammenlignet med Hitler og dennes ekspansionspolitik i 30 ernes Europa. Denne analogi samt adskillige andre retoriske figurer blev adopteret af medierne, hvilket dannede grundlag for et klart fjendebillede og udhulede al debat om en alternativ politik til krig (Carruthers, 2000,s.41). Især Golfkrigen og Falklandskrigen blev eksempler på, hvordan medierne kan bruges til at danne psykologiske forberedelser til fysiske angreb gennem en systematisk opbygning af fjendebilleder, der virker mobiliserende i forhold til viljen til krig i befolkningen og militæret. Denne præpropaganda har ifølge Susan Carruthers en række temaer der går igen: En fast overbevisning om, at de andre begyndte fjendtlighederne, eller at de har intentioner om at gøre det (og dermed legitimere et forebyggende angreb); brug af historien for at underbygge offerrollen og legitimere et angreb; og et vedvarende fokus på fjendens uhyrligheder, som legitimerer hævn-angreb og gøder opfattelsen af fjendens umenneskelighed (Carruthers, 2000,s.51-52). Bush administrationen og emiren af Kuwait havde hyret topprofessionelle reklamebureauer til at lede slagets gang på nyhedsscenen, hvilket fik den ønskede effekt. På kort sigt i det mindste. I årene efter Golfkrigen blev adskillige løgnehistorier udtænkt af mediestrategerne nemlig afsløret. Især historien om de irakiske soldater, der med bajonetter slog kuvøsebørn ihjel på et kuwaitisk sygehus, vakte opbakning til krigen i den amerikanske opinion, der først for sent forstod, at de var blevet taget ved næsen. Heller ej Amnesty International eller nogen journalister fangede løgnen i tide. Golfkrigen blev fremstillet som den rene krig, med intelligente bomber, der kun ramte militære mål, mens billeder af blod og kropsdele fra de tusinder af civile ofre forblev i det skjulte. Kun 3 % af den britiske Tv-nyhedsdækning indeholdte billeder eller beskrivelser af regulære kampe (Allen, 1999, s. 129). Eftermælet fra Golfkrigen indikerer, at det i høj grad lykkedes for de allierede styrker at indfri deres mediestrategi: 16

18 In short, the military sought completely to reshape public understanding of war itself, so that civilian audiences would see it as an essentially bloodless, hi-tech enterprise, effected with such precision that only infrastructure, not humans, suffered its lethal effects (Carruthers, 2000, s. 132). Irakkrigen Krigen om den offentlige mening er i dag næsten lige så betydende som den militære krig, og man kan med rette påstå, at globaliseringen har skabt to slagmarker i forbindelse med internationale kriser. Derfor er kravene til journalistikkens informations- og meningsdannende opgave sjældent større end i krisetider, hvor parterne i konflikten gør deres yderste for at fremstille virkeligheden til egen fordel. De modsatrettede diskurser, der i Irakkrigen udgik fra Washington, Bagdad, EUlandene og FN, skulle afvejes gennem et journalistisk benarbejde, der var underlagt redaktionelle diskurser. Set fra journalisternes synspunkt skulle denne afvejning af informationer ske under påvirkning af både journalistiske idealer og dagligdagens arbejdsforhold og rutiner. Under optakten til Irakkrigen gjorde verdenspressen sig utallige overvejelser om, hvordan denne krig skulle dækkes i forhold til tidligere erfaringer fra dækningen af Vietnamkrigen, Golfkrigen, Falklandskrigen, borgerkrigene på Balkan og krigen mod Taleban i Afganistan. Der herskede blandt journalister og beslutningstagere verden over en klar forventning om, at den overlegne supermagts moderne krigskunst hurtigt ville kunne bringe det forarmede Iraks gammeldags, men ellers store, hær i knæ. Bagdad ville falde, ligesom Kabul var faldet blot halvandet år tidligere, ligesom Kosovo blev befriet fra serberne, og Kuwait befriet fra Irak. Alle vestlige medier var altså sikre på, at USA endnu en gang ville få succes på slagmarken 6. Anderledes så det ud med slaget på den internationale mediescene. Irakkrigens indledende fase og Tv-dækningen af de første dages kampe gav reminiscenser til Golfkrigen. Vi så endnu engang hangarskibenes silhuetter mod solnedgangen og krydsermissilernes flugt over ørkensandet. De smarte bomber ramte, som i Golfkrigen tolv år tidligere, tilsyneladende ligeså præcist som de amerikanske presseofficerers laserpointers under de stringente pressemøder fra koalitionens hovedkvarter i Qatar. Men hurtigt kom overraskelserne. De amerikanske og 6 Från osäker källa, s

19 engelske styrker mødte hård modstand i det sydlige Irak 7, og billederne af tilfangetagne og underkuede amerikanske soldater florerede først i de arabiske medier og siden hen globalt. Disse hændelser havde ingen større militær betydning, men var med til at så tvivl i verdensopinionens anskuelser om udviklingen i krigen. Slutteligt var overraskelsen dog størst, da det forventede blodige endelige angreb på Bagdad og Den Republikanske Garde viste sig at blive forholdsvist ublodigt. De irakiske elitetropper forsvandt ind i civilbefolkningen i samme øjeblik, som de amerikanske tropper nåede Bagdads forstæder. Irakkrigen havde altså overholdt det overordnede hændelsesforløb som forventet, men bød også på overraskelser og uforudsete indslag, som påvirkede mediernes dækning (Nord, 2003, s. 8-10). Den ene dag var det ørkesløs venten for journalisterne i Irak og hjemme på redaktionerne på historier, der var værd at bringe, og på kilder der ville udtale sig. Den næste dag væltede det ind med nyheder, modsatrettede oplysninger og en overflod af udtalelser fra centrale kilder. Dette gør det selvsagt interessant at se på den redaktionelle vurdering og prioritering af krigens nyhedsgrundlag. Mens både Golfkrigen og krigen i Afghanistan var sanktioneret af FN og havde bred støtte i verdensopinionen, blev Irakkrigen genstand for en dyb splittelse i opfattelsen af, hvordan konflikten skulle løses. Ikke bare var landene i FN s sikkerhedsråd uenige om effektiviteten af sanktionerne mod Irak. Rusland og Frankrig modsatte sig også enhver militær indgriben og anså FN s fortsatte indsats gennem våbeninspektioner som det bedste middel mod Iraks formodede masseødelæggelsesvåben. Ydermere vil vi hævde, at konfliktens omdrejningspunkt, Iraks påståede masseødelæggelsesvåben og Iraks påståede forbindelser til al-qaeda, blev eskaleret til at omfatte en kamp mellem kulturer, religioner og styreformer på hver side af den vestlige og arabiske verden. Dette skete blandt andet gennem reaktionerne på retorikken fra Det Hvide Hus, hvor begreber som Ondskabens akse, War on Terrorism og især Crusade vakte modsvar i form af arabisk hellig krig og beskyldninger om amerikansk imperialisme. Disse retoriske figurer mener vi, inspireret af Susan Carruthers tanker om den totale krig, kan være med til at udvide opfattelsen af en krig fra at være begrænset i tid, sted og omfang til en opfattelse af krigen som mere total, mellemfolkelig/kulturel, verdensomspændende og langvarig

20 Begrebet total krig tager hos Carruthers udgangspunkt i de to verdenskrige og , og i disse tilfælde var pressen i krig på nationens vegne og deltog i krigen som platform for den statslige propaganda. I en total krig kan magthaverne med en vis legitimitet opretholde helt ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger og indgreb i menneskerettigheder og ytringsfrihed på ubestemt tid (Carruthers, 2000,s.20). Anti-terrorlovgivningen i kølvandet på 11.september 2001 har over det meste af den vestlige verden betydet begrænsninger i bevægelsesfriheden over landegrænser. Irakkrigen falder ved første øjekast indenfor Susan Carruthers definition af en begrænset krig, men Irakkrigens retoriske sammenkædning med den verdensomspændende terror fordrer en erkendelse af Irakkrigen som en tilnærmelsesvis total krig. I forbindelse med krigen mod terror og Irakkrigen anlagde enkelte toneangivende amerikanske medier (især Fox-News) en erklæret patriotisk dækning af krigen, ligesom Hollywood skruede op for samarbejdet med Pentagon om produktion af stort anlagte krigsfilm for at styrke moralen og rekrutteringen (Robb, 2004). At sætte amerikanske styrker i dårligt lys blev anset som politisk ukorrekt hos både Tvmedier og Hollywood (Boggs, 2003, s.340). Ifølge Bush-administrationen havde Irakkrigens militære undergravning af Saddam Husseins diktatur en afvæbning og efterfølgende demokratisering af Irak til formål og ud fra dominoeffekten et amerikansk håb om en demokratisering af Mellemøsten som helhed. Konflikten udspillede sig ikke blot på statsmandsniveau mellem modsatrettede holdninger til krisen, men skabte i høj grad også kløfter i de enkelte krigsførende staters befolkninger og parlamenter med massive demonstrationer til følge. Især var det koblingen mellem terrorismen og Bush-doktrinen 8 om den forebyggende krig, der vakte modstand. Mobiliseringen af amerikanske tropper i Saudi-Arabien og andre mellemøstlige stater samt deployeringen af hangarskibe i området havde stået på gennem hele efteråret 2002, mens forhandlingerne i FN stod på. De fleste medier, heriblandt danske, havde al andet lige en forventning om, at krigen kom nærmere, og at de mange tropper skulle i brug på et eller andet tidspunkt (jævnfør afsnittet TV-avisens og Rapports forberedelser på Irakkrigen ). Dette 8 "USA har længe forbeholdt sig muligheden af forebyggende angreb for at imødegå en betydelig trussel mod vores nationale sikkerhed. Jo større truslen er, jo større er risikoen ved passivitet - og jo mere presserende bliver det at tage forebyggende skridt for at forsvare os, selvom der råder usikkerhed om tid og sted for fjendens angreb. For at forebygge eller forhindre sådanne fjendtlige handlinger fra vore modstanderes side, vil USA om nødvendigt handle forebyggende." George Bush i New York Times, September 20,

21 gav måske medierne anledning til at spørge om hvornår krigen kommer mere end hvorfor krigen kommer, Consequently, in much the same way that a military mobilisation often increases the likelihood of war troop deployments are expensive to mount, and once forces and munitions are in place momentum easily gathers behind their precipitate use the weight of governmental and journalistic jingoism may steam-roller potential opposition from the very outset (Carruthers, 2000,s.53). Set fra et dansk synspunkt var dækningen af optakten til Irakkrigen kendetegnet ved et skift i den redaktionelle prioritering af den danske folkelige protest mod krigen. Kirsten Sparre skriver i sin artikel (CFJE, 2003), at demonstrationer mod Irakkrigen i dagspressen fik en langt bedre dækning end de demonstrationer, som fandt sted få måneder tidligere i forbindelse med Danmarks formandskab for EU (Sparre, CFJE, 2003). Ifølge Sparre skyldtes det, at fredsdemonstrationerne selvfølgelig var større end EU-demonstrationerne og tiltrak flere forskellige grupper af mennesker, men at det sikkert også har spillet en rolle for mediedækningen, at verden var splittet helt op på højeste politiske niveau. Frankrig, Tyskland og Ruslands modstand mod at følge USA i krig gav de folkelige protester en usædvanlig høj grad af politisk legitimitet for medierne. Ikke nok til at opsøge krigsmodstandere som individuelle kilder, men nok til at dække enkeltstående demonstrationer og referere til holdningerne som en faktor i den politiske proces. Inden for visse rammer. For da to aktivister fra Globale Rødder kastede rød maling på statsministeren og udenrigsministeren tirsdag eftermiddag den 18, marts 2003, (dag 4 i vores analyseperiode) i protest mod planerne om dansk krigsdeltagelse, så faldt krigsmodstand som emne straks ind i sfæren for det afvigende (Sparre, CFJE, 2003)(se afsnittet: Hallins journalistiske sfærer). Journalister fra de tre store landsdækkende aviser demonstrerede deres kritiske håndværk i flere artikler, hvor medlem af Folketinget for Enhedslisten, Pernille Rosenkrantz-Theil, blev stillet til ansvar for såvel sin politiske opbakning til aktionen som hendes rolle i at lukke de to aktivister ind på Christiansborg. Sagen blev dækket grundigt og med langt større vægt på de principielle aspekter omkring udenomsparlamentarisk aktivitet og politikeres sikkerhed, end det skete i sagen om et dansk ja til at gå i krig (Sparre, CFJE, 2003). Kirsten Sparres pointe om, at danske medier nedprioriterede dækningens af det danske ja til at gå i krig, støttes af Professor Stig Hjarvard, der i et interview blot en uge inde i krigen udtaler at: opinionsdannelsen forud for krigsdeltagelsen [har] været usædvanlig, fordi diskussionerne har 20

22 været baseret på, at man kun gik i krig, hvis der var et FN mandat for det. Det FN mandat fik man ikke, og alligevel gik man i krig. Det er påfaldende, hvor begrænset regeringens indsats har været for at føre en offentlig diskussion af krigen og dansk deltagelse efter sammenbruddet for FNløsningen. Mit bud er, at den danske regering bevidst har valgt at køre en lidt lav profil i medierne, fordi de håber, at det først går op for danskerne at vi er i krig, når krigen egentlig er slut (Mow- Nielsen, 2003). Sammenholdes Kirsten Sparres og Stig Hjarvards vurderinger, bliver billedet af optakten til krigen og den danske debat herom, at regeringen altså undlod at deltage i den folkelige debat (Regeringspartierne og Dansk Folkeparti meldte f.eks. afbud til en partilederdebat i TV-avisen den 19. marts 2003, debatten blev derfor aflyst), der i stedet foregik på gaden og blev dækket flittigt af medierne. Men da malingattentaterne førte den folkelige protest ind på Christiansborgs gange skiftede medierne fokus og tilgang til demonstrationerne. Natten til den 20. marts 2003 dansk tid, indledte koalitionen de første luftangreb mod mål i Irak. Mulighederne for at rapportere krigens gang var, i det mindste på overfladen, blevet forbedret for journalisterne under Irakkrigen set i forhold til Golfkrigen. Professor Stig Hjarvard påpeger at: Under Golfkrigen udvalgte man grupper det såkaldte pool -system - hvor puljer af reportere fik kontrolleret adgang til krigsområderne. Under den nuværende Irak-krig kommer reporterne og journalisterne med tropperne og styrkerne ud i felten [embedded journalister]. De ser med egne øjne, hvad der sker, og det skaber selvfølgelig en langt større frihed omkring journalistikken og nyhedsdækningen af krigen (Mow-Nielsen, 2003). Steffen V. Knudsen, der af DR var udsendt som embedded journalist, nuancerer dog forestillingen om den fuldstændige af frihed som embedded journalist blandt de amerikanske soldater: I praksis diskuterer jeg af egen drift flere gange med de amerikanske officerer, hvilke oplysninger jeg skal holde for mig selv. Vi er stort set enige hver gang, der er ingen store konflikter. Men det er en klar fordel at rapportere på dansk, ellers ville de stå og lytte med på, at jeg kalder dem paranoide og bange. Det ville ikke være befordrende for den gode kontakt (Knudsen, 2003). Stig Hjarvard mener, at antallet af tilgængelige kilder under Irakkrigen var højere end under Golfkrigen, grundet Internettets udbygning og opblomstringen af arabiske uafhængige nyhedskanaler. Han mener dog alligevel, at der med hensyn til de udsendte korrespondenter ofte var en klar mangel på relevans for deres brug grundet begrænsninger i deres kildenet og det, at de var 21

23 igennem live: I dag rapporterer man diakront, altså samtidigt, fra krigen, og det giver den fordel, at historien bliver fortalt narrativt og denne form for vi ser det mens det sker -dækning virker godt på modtageren. Det er dog på mange måder problematisk, fordi man sender reporterne ud i de omkringliggende lande, hvor de så skal illudere, at de er tæt på begivenhederne. Men ofte har de mere information om krigen hjemme på redaktionen i Danmark (Mow-Nielsen, 2003). Ifølge Stig Hjarvard var en af de største svagheder i den danske dækning af Irakkrigen den manglende erkendelse af, at danske militærkilder var part i krigen og derfor på Tv blev brugt som uvildige eksperter: De danske journalister tager ikke højde for, at det danske militær nødvendigvis må afstemme deres offentlige synspunkter med den officielle amerikanske og britiske krigsledelse. Ellers vil disse kunne kritisere det danske militær for at falde en allieret i ryggen. Danske medier kunne i princippet lige så godt interviewe det amerikanske militær, men det gør man ikke... principielt set er det egentlig ligegyldigt, om dansk militær er helt fremme ved frontlinien de er stadig parthavere i konflikten og det glemmer journalisterne (Mow-Nielsen, 2003). Dette synspunkt understøttes af professor Hans-Henrik Holm: Når Danmark deltager i krig, som vi gjorde i Irak i 2003, er også danske liv sat på spil [ ]Vi er en krigsførende part, og vores medier afspejler det forhold (Holm, 2003) At Danmark deltog i en krig sammen med andre vestlige nationer mod en arabisk stat gav ifølge Stig Hjarvard sig udslag i en skævhed i dækningen: Derudover skal man passe på, der ikke opstår såkaldte kildeskævheder nemlig det, at man fx fokuserer på den ene parts ofre, eller lignende og det har man nok en tendens til i dag. Vi ser det i den daglige nyhedsdækning, hvor det er interessant, så megen fokus der er på de vestlige tab i forhold til de irakiske tab (Mow-Nielsen, 2003). Igen er Hans Henrik-Holm enig: Det er svært at forstå islamisk mentalitet. Det er nemmere at identificere os med USA og Storbrittanien og kampen for demokratiet. Den skævhed afspejles i medierne (Holm, 2003) Overordnet har megen af den danske diskussion omkring dækningen af Irakkrigen haft omdrejningspunktet, at praktiseringen af de journalistiske idealer, som beskrevet af Kovach og Rosenstiel, kolliderer med den danske deltagelse i krigen. Dette speciale tager blandt andet udgangspunkt i dette spørgsmål. Efter en præsentation af Irakkrigens hændelser i vores undersøgelsesperiode vil vi redegøre for en række hypoteser omkring journalisters dækning af krige hvor deres egen nation er part. 22

24 Tidslinie For at give et overblik over begivenhederne vedrørende Irakkrigen i vores undersøgelsesperiode, har vi valgt at gengive The Guardians 9 og Ekstrabladets tidslinier for vores undersøgelsesperiode. 15. marts 2003: Demonstrationer i 70 lande over hele verden mod krigen. 16. marts 2003: Ved et hastigt arrangeret topmøde på Azorerne giver George Bush og Tony Blair FN 24 timer til at føre egne krav om umiddelbar irakisk nedrustning ud i livet og opnå enighed om en ny resolution i Sikkerhedsrådet. Ellers vil en amerikansk og britisk ledet koalition gå i krig i løbet af få dage. 17. marts 2003: Kina, Frankrig og Rusland modsætter sig en ny resolution, der bemyndiger en krig mod Irak. Da Frankrig havde truet med at nedlægge veto mod det amerikanske og engelske resolutionsforslag bliver forslaget trukket tilbage, og håbet om opbakning I FN lagt på hylden. Lederen af det engelske House of Commons, Robin Cook, går af i protest over Labourregeringens beslutning om at støtte en krig uden hverken international autoritet eller hjemlig støtte. Sir Jeremy Greenstock, den britiske FN ambassadør udtaler efter et lukket møde i Sikkerhedsrådet, at den diplomatiske proces er overstået, og at der ikke vil blive stemt om en ny resolution ansporet af USA, England og Spanien. Kofi Annan informerer Sikkerhedsrådet om hans beslutning om at kalde alle FN-medarbejdere hjem fra Irak efter råd fra den amerikanske administration. Alle FN-mandater i Irak suspenderes. 18. marts 2003: Lidt over midnat dansk tid giver George Bush i en tale på Tv Saddam Hussein og hans sønner 48 timer til at forlade Irak eller se krigen i øjnene. I løbet af dagen går de britiske ministre John Denham og Lord Hunt af i protest, og om aftenen vedtages Labourregeringens forslag om støtte til et angreb på Irak trods stor uenighed blandt Labourpartiets medlemmer. 19. marts 2003: 9 23

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier)

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier) Lektor Kommunikation, Journalistik og Social Forandring Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Magt, Medier og Kommunikation Postaddresse: Universitetsvej 1 40.3 DK4000 Roskilde

Læs mere

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodeenheden er et indslag Kodning sker på baggrund af oversigtsrapporter Hvis lottotal, nyhedsoversigter, vejret, etc., ikke har et nummer, skal det ikke

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr. 2013-014871 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1 Strategi- og handlingsplan 2010-2014 STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 2 Forord Bestyrelsen for Forsikring & Pension vedtog i september 2009 en revideret

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Strategisk Kommunikation Ledertræf 2013

Strategisk Kommunikation Ledertræf 2013 Strategisk Kommunikation Ledertræf 2013 Strategi adskiller sig fra taktik. Taktik handler om, hvordan man gennemfører noget, mens strategi handler om, hvordan de forskellige aktiviteter er forbundet med

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Roskilde Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Jan Egesborg & Jens Kristian Lai MODTRYK. Penge, erhvervsliv og etik TIDERNE SKIFTER

Jan Egesborg & Jens Kristian Lai MODTRYK. Penge, erhvervsliv og etik TIDERNE SKIFTER Jan Egesborg & Jens Kristian Lai MODTRYK Penge, erhvervsliv og etik TIDERNE SKIFTER 3 Modtryk Penge, erhvervsliv og etik 2001 Tiderne Skifter Omslag: Martin Johansson Sat med New Baskerville hos An:sats,

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere