Agerbækhuse Revideret februar Virksomhedsplan

Transkript

1 Agerbækhuse Revideret februar 2014 Virksomhedsplan

2 INDHOLD Forord (2014) 3 Virksomhedens rammer 9 Opgaver 9 Organisation 9 Personale 10 Sygefravær 10 Økonomi 10 Indsatsområder 11 Direktionens indsatsområder 11 Egne indsatsområder 12 Nye Egne indsatsområder Bilag Status på indsatsområderne i Virksomhedsplan indsatsområder Direktionens indsatsområder

3 FORORD (2014) Det forløbne år har i særlig grad været et år med arbejde i maskinrummet. Vi har haft fokus på nogle grundlæggende forhold som sundhedsfaglige opgaver med borgerne; ny forståelse af medarbejdernes roller i relation med borgerne; overgangen til at økonomiske værger står for borgernes økonomi; professionalisering af tænkningen om opgaverne; me d- arbejdernes efter- og videreuddannelse og ledergruppens indbyrdes kommunikation og samarbejde. Alt sammen forhold af betydning for videreudvikling af kerneopgaven. Det kommende år Vi kalder 2014 for Legens år. Vi sætter dermed fokus på det legende både i kerneopgaven og i vores samarbejde. Fra udviklingsmål til driftsmål - Nogle af de udviklingsmål vi tidligere har beskrevet, er vi nu så langt med, at vi ser på dem som driftsmål. Social kapital Vi har en lang tradition for at have ledelsesmæssigt fokus på kerneopgaven og på medarbejdernes adgang til efteruddannelse og faglig supervision. Det er vores erfaring at det har afgørende betydning for styrkelse af den sociale kapital, at medarbejderne oplever, at vi har et fælles projekt og at de får opbakning og støtte i den daglige opgave. To ledelsesområder slås sammen til ét. Ved stillingsledighed har vi valgt at sammenlægge to ledelsesområder til ét. Vi har dermed reduceret lederstaben fra 10 til 8. Det kræver ledelse på nye måder. Projekt Mindre vold i arbejdsmiljøet Vi er i dialog med tre forskere om at søge midler til et projekt, som skal belyse sammenhængen mellem voldsforebyggelse, faglig indsats og lede l- se. Hvis det lykkes at stable projektet på benene, vil det kunne imødekomme nogle af de øvrige udviklingsmål vi har beskrevet for Der vil i år blive gennemført Socialt tilsyn efter den nye lovgivning. Vi ser frem til, at der på nationalt plan gennemføres ensartede godkendelser og tilsyn med effekt og kvalitet af in d- satsen i boformer for udviklingshæmmede. Vores forventning er at tilsynet kommer til at kræve såvel forberedelse som opfølgning fra vores side. For så vidt angår nybyggeri af Agerbækhuse, er det nu mere påtrængende end tidligere. Flere borgere har fået betydeligt større behov for forskellige sundhedsfaglige indsatser, og det øger presset på de små og utidssvarende boliger. 3

4 SIDEN SIDST Siden sidst Som omtalt i tidligere Virksomhedsplaner arbejder vi kontinuerligt med de gode praksisfortællinger. Den fortælling vi har valgt at tage med i år, handler om et menneske med et liv præget af livsvilje og selvbestemmelse, på trods af omfattende handicaps. En fortælling om M. M. var født i Libanon. Hans modersmål var arabisk. M. var svært spastisk lammet i alle dele af kroppen. M. havde ikke noget talesprog. Han brugte kørestol - kunne ikke bevæge sine arme og ben og havde så mange dystonier (ufrivillige bevægelser), at han ikke havde øjenkontrol til at anvende kommunikationshjælpemiddel. M. talte med sine øjne og så kunne han smile for JA og vise lige mund for NEJ. M. var afhængig af, at medarbejderne kunne være tolk for ham - præsentere ham for spørgsmål og svarmuligheder, og tolke hans svar. M. var en særlig personlighed med sine egne meninger, stor vedholdenhed og sociale færdigheder. Han kunne blive så ivrig at sveden sprang af ham, hvis der var noget, det var særlig vigtigt for ham at få fortalt. Han lynede med sine øjne, hvis han mente, at en medarbejder satte begrænsninger for en af hans bofæller. M. fik sin inspiration fra TV og ved at se på butikker og mennesker han mødte. M. købte farverigt tøj og sko og han fik sit hår klippet efter tidens mode. M. valgte Ole Henriksens produkter. M. var vild med Infernal og White Sensation. Tog gerne natten med, hvis festen var god. Han afskyede folkemusik og Birthe Kjær. M. valgte hvor og hvordan han ville holde ferie. M. stemte ved folketingsvalg, fik listerne læst op og smilede ved dem, han ville stemme på. Altid samme parti. I begyndelsen af 2013 blev M. indlagt med lungebetændelse og den resistente bakterie MRSA. Det blev indledningen til et langt sygehusophold, på forskellige afdelinger på Roskilde sygehus. Opgaven for os var at fungere som omsorgsperson, tolk og talerør for M. ved daglige besøg hos ham på sygehuset. Flere gange fik vi at vide, at M.s feber var faldet, og at han var på vej hjem. Efterhånden blev det klart at M. ikke kunne komme sig over sine infektioner. Fredag d. 5. juli om eftermiddagen blev M. udskrevet. Han kom hjem ledsaget af en sygeplejerske, der kunne se, at han var glad for at komme hjem. Samme aften kl. 22 døde M. Han blev 32 år. Lørdag morgen kom familien; far, mor, bror, søstre, nevøer og niecer. Sammen med den muslimske bedemand hentede de M. til en muslimsk begravelse på en gravplads ved Friheden i Hvidovre. I løbet af 2013 er tre nye borgere flyttet ind på Agerbækhuse. Én borger flyttet til Hørhus i Roskilde, efter ønske fra hendes familie. To borgere er afgået ved døden. Begge efter relativt lange sygdomsforløb. Borgere med helt særlige behov Vedrørende én borger har vi indledt et samarbejde med VISO. Borgeren har en meget lang latenstid, er meget længe om at reagere på instruktioner, og han kan være voldsom i sin adfærd spytter og slår medarbejderne, når han bliver frustreret og ked af det. Der er på baggrund af den unge mands behov for støtte, søgt en tillægstakst til ham. I forbindelse med bevillingen stillede Køge Kommune krav om en konsulentundersøgelse af hans behov. Der vil i april måned 2014, være et afsluttende møde med konsulent og Køge Kommune. Se i øvrigt Registrering af vold mod medarbejder på Agerbækhuse. 4

5 Vedr. en anden borger med voldsom adfærd har vi i Aktivitetscentret givet ham nogle mere beskyttende rammer, for at skærme ham mod stressende indtryk. Han er nu alene med en medarbejder en væsentlig del af dagen. Det er forholdsvis nyt, men ser umiddelbart ud til at give en positiv udvikling. Se afsnittet Registrering af vold mod medarbejdere Aktivitetscentret/Krathuset på næste side. En borger har det seneste år været syg med kræft. Han har været igennem en lang række behandlinger med kemoterapi. Hans mor har, sammen med medarbejdere herfra, fulgt ham til alle behandlinger. Sidst på året måtte lægerne meddele borgeren, at de ikke kan helbrede ham for kræft. Pædagogisk faglig indsats På Aktivitetscentret har vi i 2013 arbejdet med bl.a. fredagscafé og aktivuger: Kapløb i kørestol, fodbold, volleyball, klassisk koncert v. Køge musikskole, fastelavn, Halloween-fest, banko, skattejagt, wellness, biograf, modeshow, drømmerejse (afspænding med sanseoplevelser undervejs), koncert med Bandet Nordstøm. Aktiviteten er lidt underordnet. Målsætningen er, hvordan vi kan skabe en særlig stemning og noget vi kan være sammen om, og som medarbejderen kan støtte borgeren i at deltage i. Velfærdsteknologi På Aktivitetscentret Blumesvej er brugen af ipads ved at være integreret i alle 7 grupper. Formålet med ipads er at få leg og læring igennem apps, hvor Ipad en tilpasses med forskellige apps, ud fra den enkelte borgers udviklingsniveau og kunnen. En enkelt borger har været med til at lave en film til sit eget handleplansmøde på ipad. Det giver en ny og meget værdifuld indsigt i, hvordan borgeren fungerer og kan deltage i aktiviteter og træning. Vi prioriterer at filme hverdagens aktiviteter og arrangementer, så vi sammen med borgerne kan genopleve oplevelserne i lyd og billeder på ipad eller på Smartboard eller på storskærm i salen. Sundhedsfaglig indsats Sundhedsfremme for voksne med svære funktionsnedsættelser kræver at vi tænker meget bredt sund kost, fysioterapi, forebyggelse af hospitalsindlæggelser f.eks. ved forebyggelse af fejlsynkning. Vi har et tværfagligt samarbejde mellem bo-afdelingerne og økonomaen om kost tilpasset borgerens individuelle behov. Vi har et tværfagligt samarbejde med læge og sygeplejerske tilknyttet Agerbækhuse, og med hjemmesygeplejen f.eks. vedr. sårbehandling, resistente bakterier, pleje af borgere med kræft og døende borgere. Vi samarbejder med specialtandplejen Region Sjælland om god tand- og mundhygiejne. Beskrivelse af sundhedsfaglige instrukser, systematisering af medicinhåndtering og opfølgning på sundhedsfaglige indsatser, har været en del af forberedelserne til det sundhedsfagl i- ge tilsyn fra Embedslægeinstitutionen i Det har været nyt og ganske tidskrævende. For første gang arbejder vi nu med at dokumentere, at mange borgere på Agerbækhuse har særdeles komplekse funktionsnedsættelser i tilknytning til deres udviklingshæmning: Epile p- si, diabetes, tygge-/synkevanskeligheder, inkontinens. Samtidig kræver borgernes aldersforandringer, at må vi omlægge arbejdsrutiner og øge anvendelsen af hjælpemidler. Nogle tal på udviklingen fra 2012 til 2013 Behovet for plads på Aktivitetscentret Aktivitetscentret har i øjeblikket en belægning på 117 %. Der er én måske to borgere, der ønsker plads. Den ene afventer at få en bolig på Agerbækhuse. Roskilde Kommunes varslede hjemtagelse af borgere til egne aktivitetscentre, er blevet mindre end ventet. På nuværende tidspunkt har 3 borgere fået dagtilbud i Roskilde. 5

6 Det har været drøftet med ledelsen i Staben Social- og Sundhedsservice at opskrive antallet af pladser på Aktivitetscentret, men pga. Roskildes etablering af dagtilbud, er en evt. o p- skrivning udskudt. Behovet for døgnplads På Agerbækhuse er der 45 døgnpladser og de fysiske rammer tillader ikke, at der indskrives flere. Pt. er der 3 borgere som ønsker en døgnplads. Vi har netop fået oplysning om, at en ung mand på ventelisten er afgået ved døden. Indgreb i borgerens selvbestemmelsesret Vedr. magtanvendelser samlet for Agerbækhuse og Aktivitetscentret: Der er i 2013 indberettet 6 tilfælde af fysisk magtanvendelse, mod 10 tilfælde i Vi vil vedvarende arbejde pædagogisk for at undgå at gribe ind i borgerens selvbestemme l- sesret, idet borgeren ofte vil opleve det som et tillidsbrud. Registrering af episoder med vold Antallet af registrerede episoder af vold mellem borgerne er steget, til 52 tilfælde i 2013, mod 21 tilfælde i Antallet af tilfælde af vold mod medarbejdere på Agerbækhuse var i tilfælde, mod 150 tilfælde i Med den tilføjelse, at der er registreret 600 tilfælde, vedr. en enkelt borger (Krathuset) og 887 tilfælde vedr. en anden borger (Føllehavegård). På Aktivitetscentret er der i 2013 registreret 25 tilfælde af vold mod medarbejdere, fra fo r- skellige borgere; samt ca. 700 tilfælde vedr. én enkelt borger. I alt er der flere registreringer end tidligere, hvilket kan have sammenhæng med flere ting: Særligt fokus på pædagogiske praksis ift. konkrete borgere, udvikling af nye skemaer der med afkrydsninger og mindre tekst gør registreringerne mere enkle. Udvikling og forfinelse af den individuelle pædagogisk faglige indsats for borgeren er et vedvarende fokusområde. Herunder hører nedbringelse af antallet af voldsomme episoder. Det er vores erfaring, at der er borgere der er så sensitive, at de påvirkes stærkt af at bo i hus med 6 andre borgere. En kvalificeret, relevant og intensiv pædagogisk indsats kan ikke altid minimere en voldsom adfærd tilstrækkeligt. Fagligt miljø Videreudvikling og revitalisering af den pædagogisk faglige referenceramme Ledergruppen har de seneste par år været optaget af, at arbejde med en ny, bredere og mere selvrefleksiv forståelse af den pædagogiske praksis. At borgerne kan bruge os til noget forskelligt i relationen. Det kan vi bruge proaktivt i det udviklingsstøttende arbejde med den enkelte borger. Det kræver nogle ny begreber og et nyt fælles sprog. Efter en dybtgående proces, hvor ledergruppen i samarbejde med Thomas Schepelern, musikterapeut, har arbejdet med de nye perspektiver, er vi nu klar til at gøre det til fælles faglig forståelse i hele organisationen. Onsdag d. 22. januar var alle medarbejdere inviteret til nytårskur, med præsentation af den faglige udvikling i tilbageblik og med et kig på fremtiden. To ledelsesområder lægges sammen til ét Ved stillingsledighed har vi valgt at lægge to ledelsesområder sammen til ét. Vi har dermed reduceret lederstaben fra 10 til 8. Det kræver ledelse på nye måder. Vi kommer bl.a. til at arbejde med de fælles fokuspunkter i Køge Kommunes ledelsesgrundlag. Medarbejderne vil få et større ansvar i den daglige praksis og det er vores vurdering, at det er de fuldt ud i stand til og at vi på den lange bane endog kan opnå en større medarbejdertilfredshed / social kapital. 6

7 Efteruddannelse/kompetenceudvikling Vi har sat en ny intern pædagogisk efteruddannelse/kompetenceudvikling, i værk. Uddannelsen er meget efterspurgt af medarbejderne, der generelt er udviklingsorienterede. Fem pædagoger er påbegyndt diplomuddannelse i specialpædagogik, i et rotationsprojekt. Det betyder, at vi har 5 ledige pædagoger ansat som vikarer, mens de fastansatte er på skole. Fastholdelse og rekruttering af kvalificeret arbejdskraft På medarbejdersiden har det været et udsædvanligt roligt år. Det lykkes at fastholde kompetente medarbejdere, og det er lykkedes at nedbringe sygefraværet med 0,5 %. Den gennemsnitlige ansættelsestid er 7,15 år samlet for alle medarbejdergrupper. Når vi har slået stillinger op, har det været muligt at besætte dem med kvalificerede medarbejdere. De samlede udgifter til vikarbureau er steget fra kr i 2012 til Der er flere årsager til den store stigning. Dels har vi haft behov for vikarbureau ved en nattevagts sygemelding med kræft, dels har vi sendt en nattevagt på efteruddannelse med meget kort varsel. Vi arbejder løbende på at oplære egne nattevagter og har som mål, at bringe udgiften til vikarbureau ned i Vi mærker fortsat konsekvenser af et svingende optag på pædagoguddannelsen. Budgetterne og normeringerne er lagt ud fra en forudsætning om, at der løbende er en lønnet studerende i hver afdeling. Det har hidtil været både velfungerende og formålstjenligt. På grund af det svingende optag af studerende, kommer der til at mangle 3 pædagogstuderende i lønnet praktik, i næste periode. Arbejdsmiljø Ledergruppens arbejdsmiljø Flere afdelingsledere har i perioder været sygemeldt med stress. Bl.a. derfor har ledergru p- pen i 2013 sat luppen på sig selv. Vi har valgt at arbejde med en APU arbejdspladsudvikling - med fokus på vores indbyrdes samarbejde, kommunikation og rolleklarhed. Vi har hentet hjælp til processerne hos en organisationspsykolog som underviser og superviserer. Afdelingslederne giver nu hver især udtryk for, at der sket en mærkbar udvikling i samarbejdet. Prioriteringen af ledergruppens arbejdsmiljø sker samtidig ud fra opfattelsen af, at et velfungerende samarbejde mellem lederne er en af forudsætningerne for at opnå en professionel organisation, med stor social kapital på alle niveauer. Arbejdsmiljøtilsyn Både Agerbækhuse og Aktivitetscentret har Arbejdstilsynet givet en glad smiley. Sygefravær Årets mål for 2013 på max 6,5 % sygefravær blev nået. For den samlede organisation er sygefraværet på 6,3 % i 2013, mod 6,8 % For Aktivitetscentret er sygefraværet bragt ned til 5,3 % i 2013, mod 8,5 % i Disse tal skal sammenholdes med, at opgaverne på Agerbækhuse må betragtes som fysisk og følelsesmæssigt nedslidende. Vi skal med andre ord kunne skabe og vedligeholde et a r- bejdsmiljø, hvor vi tager højde for at modvirke disse faktorer. For at nedbringe sygefraværsperioderne benytter vi os af de muligheder, der er for at støtte medarbejderen i en udredning og afklaring, f.eks. i fastholdelsesprojekter i de respektive jobcentre og gradvis genoptagelse af arbejdet. Vi har fortsat fokus på nedbringelse af sygefraværet, og vi har som mål for indsatsen, at vi i 2014 bringer sygefraværet ned på 6 %. 7

8 Digitalisering Bosted systemet anvendes til daglig notatskrivning om borgerne, pædagogiske handleplaner og sundhedsfaglige notater, ligesom de pårørende har adgang til at følge borgernes hverdag på nogle områder. Borgerne her kan, pga. deres funktionsnedsættelse, ikke anvende NEM-ID. De vil derfor heller ikke f.eks. kunne oprette en digital postkasse. Vi anvender det digitale rekrutteringssystem HR-skyen og synes, at det er funktionelt og nemt og letter arbejdsgange betydeligt. Vi anvender i stigende grad elektronisk post. Hvor det er muligt sker skriftlige henvendelser på mail. Profilering af Agerbækhuse Fra Dagcenter til Aktivitetscenter - Dagtilbuddet under Agerbækhuse har skiftet navn. Ordet dagcenter referer umiddelbart til ældreområdet. Ordet aktivitetscenter er samtidig mere dækkende for det, der tilbydes på Aktivitetscentret Blumesvej 3. Videnscenter for arbejdsmiljø har i august optaget video på Føllehavegård, om voldsforebyggelse. Videoen skal bruges som dokumentation i undervisning om voldsforebyggelse. Vi fo r- venter, at den kommer til at ligge på hjemmesiden Bygningsvedligeholdelse M.h.t. bygningsvedligeholdelse har 2013 været et år, hvor vi har skullet finde vej i Ejendomscentrets struktur, og hvor vi har skullet omstille os til at prioriteringen af vedligeholde l- sesopgaver ikke mere ligger lokalt. Desværre oplever vi, at standarden for indvendig og udvendig vedligeholdelse er faldende. Sammenfatning Sammenfattende må vi sige, at det også i 2013 er lykkedes at skabe udvikling og gode resultater. Borgere med omfattende og komplekse handicaps kan ikke rehabiliteres, og mange af dem får omfattende aldersforandringer i en tidlig alder. Men vi kan opnå at give dem en støttende og udviklende kontakt, en sundhedsfaglig indsats som skaber trivsel, modvirker tab af færdigheder og forebygger hospitalsindlæggelser og tidlig død. Der er efter vores vurdering en høj grad af tillid fra de pårørende til Agerbækhuses varetagelse af opgaverne. Der har i flere tilfælde været en positiv omtale i medierne, af den indsats der bliver ydet og den betydning den har for borgerne. Det lykkes at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. Sygefraværet er bragt ned og den sociale kapital er øget. 8

9 VIRKSOMHEDENS RAMMER OPGAVER Agerbækhuse er en virksomhed, der består af syv bofællesskaber med 45 pladser og et Aktivitetscenter med 50 pladser. Bofællesskaberne giver tilbud efter Servicelovens Aktivitetscentret efter Servicelovens 104. Agerbækhuse er organisatorisk forankret i Køge Kommunes specialområde, Social- og Sundhedsservice, Social- og Sundhedsforvaltningen. Agerbækhuse blev pr overtaget af Køge Kommune fra Roskilde Amt. Målgruppen er voksne borgere med betydelig, varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Borgerne har brug for hjælp til at spise, tage bad, tage tøj af og på, komme på toilettet etc. Mange bruger kørestol, hvoraf hovedparten ikke selv er mobile i stolen. Alle har brug for ledsagelse, når de færdes udenfor Agerbækhuses område. Borgerne kommunikerer nonverbalt, har intet eller kun lidt talesprog. De fleste af borgerne har epilepsi som følgehandicap. Enkelte har desuden funktionsnedsættelse på sanserne - er f.eks. svagsynede. Nogle borgere har kontaktforstyrrelser, og kan reagere med selvskadende eller udadrettet voldsom adfærd ved angst, usikkerhed og frustration. Flere borgere har svære tidlige følelsesmæssige skader. Mange har boet på institution siden den tidlige barndom, og er præget af de livsvilkår, man tidligere har budt dem i form af manglende kontakt, afvisning, verbal opdragelse, fysisk fastspænding og psykofarmaka i store doser. Hovedparten af de borgere der bor på Agerbækhuse, frekventerer Aktivitetscentret Blumesvej 3. ORGANISATION Agerbækhuse er organisatorisk delt op i mindre enheder. Der er en leder i hver enhed. Den overordnede ledelse varetages af forstander og viceforstander. 9

10 PERSONALE Organisationen har fortrinsvis pædagoger ansat til den primære kontakt med borgerne. Der er til hvert hus knyttet en servicemedarbejder og et antal vikarer. Afdelingslederen har ansvaret for den daglige drift i huset. Husene har løbende pædagogstuderende i praktik. Det pædagogiske personale, undtagen på Aktivitetscentret, arbejder på skiftende tider dag, aften og hver anden weekend. I alle huse på Gymnasievej er der vågen nattevagt. Personalegruppe/Funktion/Afdeling Årsværk Forstander, viceforstander og ledere 9,00 Administration 1,94 Køkken inkl. ledende økonoma 4,54 Pedel + rengøring + servicemedarb. 6,64 Terapeuter (fys. + ergo + medhjælp) 3,35 Pædagoger 50,97 SoSu-assistenter/-hjælpere 8,67 Omsorgsmedhjælpere 16,27 Personer i skåne/flexjob m.v. (alle faggrupper) i 7,89 alt 15 personer Lønnede pædagogstuderende 6,48 I alt 115,66 SYGEFRAVÆR Sygefravær % 2010 (4. kvartal kvartal 2010) 2011 (4. kvartal kvartal 2011) Agerbækhuse 7,2 % 7,07 % 6,80 % ,31 % ØKONOMI Budget Løn Drift I alt (Agerbækhuse) kørsel (Aktivitetscentret) (Agerbækhuse) (Aktivitetscentret) ABH AC ABH AC ABH AC ABH AC 10

11 INDSATSOMRÅDER DIREKTIONENS INDSATSOMRÅDER Indsatsområde 2014 Mål Resultatkrav/delmål Periode 1. Digitalisering Digitalisering af dokumentation og dialog med samarbejdspartnere omkring kerneopgaven er indarbejdet gennem flere år men der foregår hele tiden en videreudvikling. Der arbejdes med implementering af relevante IT-løsninger både i relation til borgerrettede aktiviteter og udviklingsmuligheder (indsatsområdet: Udvikling af IT-muligheder for borgerne) samt digitale løsninger, der medfører lettere arbejdsgange administrativt f.eks. HR-skyen. Vores indsatsområde om brug af digitalt arbejdstidssystem er et eksempel på digitale løsninger, der understøtter medarbejderinddragelse og arbejdsmiljøarbejdet. Indsatsområdet; Udvikling af en skabelon for en digital kompetenceudviklingsplan er også et af årets indsatsområder Indsatsområde 2014 Mål Resultatkrav/delmål Periode Fokuspunkterne i Køge Kommunes nye ledelsesgrundlag inddrages i arbejdet på følgende måde: 2014 Der arbejdes i ledergruppen med ledelsesgrundlagets fokuspunkter, der omsættes ift. praksis og den udvikling af ledelsesopgaverne, der er gang i pt. 2. Ledelsesgrundlag På Agerbækhuse er det en central tænkning, at den pædagogisk faglige indsats overfor borgerne har tæt sammenhæng med vigtige faktorer i arbejdsmiljøet (se nyt eget indsatsområde: Arbejdsmiljøprojekt omkring mindre vold). Kerneopgaven og videreudvikling af løsninger for denne er omdrejningspunkt. Det er et udviklingsområde hele tiden at inddrage ny viden og teknologi i opgaveløsningen. Med det nye sociale tilsyn, der træder i funktion i år, skal vi dokumentere effekt og resultater hvilket vi ser frem til at få inspiration og redskaber til at arbejde mere målrettet med. 11

12 Indsatsområde Forstander/viceforstander indhenter løbende viden om samfundsmæssige og politiske udviklingstendenser. 3. Velfærdsudfordringen Fremtidsudsigterne peger i retning af, at der skal leveres flere ydelser indenfor samme økonomiske ramme og at der samtidig bliver større efterspørgsel på arbejdskraft. Udvikling i eksterne vilkår følges, og udfordringer og muligheder analyseres løbende. Der arbejdes med implementering af såvel effektiviserende som innovative muligheder ift. kerneydelserne og arbejdsmiljøet. Der foregår samarbejde med frivillig arbejdskraft. Der arbejdes med og inddrages kreative og teknologiske processer og løsninger i kerneydelsen og arbejdsmiljøet. Der er taget endnu flere IT-baserede hjælpemidler så som touchskærme og ipads, i brug. Der arbejdes med professionel håndtering af medarbejderne (tiltrækning, ansættelse og udvikling af kompetente medarbejdere). HR-skyen er implementeret. Der arbejdes videre med ovennævnte som driftsmål. Dette indsatsområde udgår af virksomhedsplanen. Indsatsområde Forbedring af samarbejdet på tværs For en mere kvalificeret opgaveløsning, er det nødvendigt hele tiden at udvikle samarbejdet og vidensdeling på tværs i Køge Kommune. Processer for samarbejde og vidensdeling i på alle niveauer i den kommunale organisation er velfungerende. Der er på Agerbækhuse opdateret viden om tilstedeværende kompetencer i kommunen Agerbækhuse deltager i relevante tværkommunale projekter og arbejdsgrupper. Agerbækhuse er opsøgende ift. tilstedeværende viden og kompetencer i Køge Kommune. Agerbækhuse indgår i udviklende samarbejde med fagpersoner omkring de indskrevne borgere, der har botilbud/dagtilbud udenfor Agerbækhuse. EGNE INDSATSOMRÅDER Udvikling af kerneydelsen 5. Udvikling af borgernes kommunikationsmuligheder Borgernes indflydelse på eget liv er betinget af muligheden for at blive hørt og forstået. Der må derfor kontinuerligt arbejdes med udvikling af individuelle kommunikationshjælpemidler. Der arbejdes og kompetenceuddannes løbende i forståelse af kommunikationsbegrebet og medarbejdernes roller og muligheder i udvikling heraf. Der er uddannet/udnævnt ressourcepersoner med særligt kendskab til kommunikation og kommunikationshjælpemidler. Der samarbejdes med relevante videns- og hjælpemiddelcentre og netværk I forbindelse med handleplans- og samarbejdsmøder drøftes og iværksættes processer og brug af hjælpemidler i forhold til borgernes kommunikation. Der undervises og udvikles løbende kompetencer og metoder ift. kommunikation og samspil med borgerne. Den enkelte borger præsenteres for relevante kommunikations-systemer og hjælpemidler. Der arbejdes løbende videre med dette indsatsområde som et driftsmål. Indsatsområdet udgår af Virksomhedsplanen. 12

13 6. Udvikling af ITmuligheder for borgerne Der findes og udvikles løbende teknologiske og IT-baserede produkter og hjælpemidler, som kan anvendes af og sammen med borgere med handicap. Der forefindes opdateret viden om IT-muligheder og produkter. Medarbejderne besidder i nogen grad kompetencer til at betjene og udvikle systemer og hjælpemidler. Der er uddannet/udnævnt ressourcepersoner med særligt kendskab til borgerrettet IT (IKT). 2 medarbejdere /leder er uddannede ressourcepersoner og opbygger et netværk af medarbejdere, der har fokus på udvikling af IKT i husene og på Aktivitetscentret. Den opsamlede viden og erfaring spredes i organisationen. Brugen af Smartboards og ipads udvikles, gennem uddannelse og erfaring hermed. 7. Kvalitetsudvikling af muligheder og funktionalitet i forhold til borgernes måltider Borgernes fysiske trivsel er en forudsætning for deres mulighed for udvikling. Der arbejdes for bedst mulig kvalitet, sammensætning og fleksibilitet af borgernes kost. Borgerne er tilfredse og trives godt med kosten på Agerbækhuse. Det er muligt at tilgodese borgernes mange forskellige behov, så kost og ernæring støtter borgernes sundhed og udvikling. Kosten er 30 % økologisk Kostrådet holder løbende møder, hvor udfordringer og udviklingspunkter drøftes. Der er en tæt kommunikation mellem køkkenet og bofællesskaberne om borgerens behov ift. ernæring. Kosten er 30 % økologisk og køkkenet vil integrere endnu flere økologiske råvarer i kostproduktionen. Dette indsatsområde udgår af Virksomhedsplanen, men fortsætter som driftsmål. Faglig udvikling Ledergruppen arbejder sammen med faglig konsulent med reformuleringen. 8. Reformulering af det pædagogiske grundlag Der er, til brug såvel internt som eksternt, behov for en revidering og reformulering af det pædagogiske grundlag, metoder og redskaber. Det pædagogiske grundlag, metoder og redskaber er formuleret i en ny og overskuelig form og formidlet til medarbejderne. Der er afholdt et fællesarrangement (Nytårskur) hvor den faglige indsats var hovedtema. Der arbejdes på skriftligt materiale om den pædagogiske praksis. Der er igangsat et nyudviklet internt uddannelsesprogram ift. den pædagogiske tænkning og praksis. Indsatsområdet videreføres. 9. Faglig kompetenceudvikling Centrale dele af den faglige og samarbejdsmæssige kompetenceudvikling har ændret karakter og det er relevant at skabe overblik og ny struktur herfor. Der foregår løbende faglig og samarbejdsfaglig kompetenceudvikling rettet mod såvel uerfarne som erfarne medarbejdere. Det er formidlet til og kendt for medarbejderne, hvordan den faglige kompetenceudvikling foregår. Faglig og samarbejdsmæssig kompetenceudvikling foregår løbende Struktur for kompetenceudvikling er udviklet og formidlet. Udvikling af en skabelon for kompetenceplan for medarbejderne gennemføres i Indsatsområdet udgår af virksomhedsplanen, men fortsætter som et løbende driftsmål. Medarbejderne har en individuel kompetenceplan. Udvikling af arbejdsmiljøet fremme af social kapital 10. Udvikling af intern kommunikation Den interne kommunikation er vigtig for samarbejdet om og koordinering af de faglige De interne kommunikationsprocesser er afdækket og en opdateret kommunikationsstrategi er besluttet og igangsat. Kommunikation til og fra LMU er MED-udvalget har sat flere initiativer i gang ift. kommunikation til og fra LMU. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder på en pjece om LMU. Der eksperimenteres med afholdelse af 13

14 ydelser på tværs af faggrupper og geografiske matrikler. synlig og dækkende for medarbejdernes behov for viden og indflydelse. medarbejder-formøder til LMU for at få et bedre ejerskab til arbejdet i LMU. Opdatering af anden intern kommunikation er fortsat et indsatsområde med den beskrevne metode. 11. Arbejdstidssystem med medarbejderansvar Arbejdstidsplanlægning er en central, kompleks og opmærksomhedskrævende opgave i bofællesskaberne. Der er udviklet systemer, der skaber mulighed for, at medarbejderne har en mere central og ansvarlig rolle heri. Der er opnået viden om mulige systemer, andre tilbuds erfaringer hermed og igangsat et pilotprojekt. Der planlægges og gennemføres et pilotprojekt. Det overvejes at inddrage ekstern konsulent til at indarbejde et system. Samarbejde med eksterne interessenter 12. Udvikling af eksternt samarbejde Det er nødvendigt at udvikle kontakt, samarbejde og netværksdannelse med eksterne interessenter. Der er en udbytterig kontakt med eksterne interessenter (f.eks. kommende borgere/pårørende, repræsentanter fra køberkommuner, andre tilbud, interesseorganisationer) Der arbejdes løbende med opbygning og udvikling af netværk og kontakt med eksterne interessenter. Der modtages besøg og afholdes informationsmøder for mulige kunder (borgere, pårørende og kommunale sagsbehandlere). Dette indsatsområde udgår af Virksomhedsplanen og indgår fremadrettet som en driftsopgave. 13. Frivillig arbejdskraft Der er potentiale og udviklingsmuligheder i frivillig arbejdskraft, som organisationen vil drage nytte af. Der er oparbejdet viden og begyndende erfaring med frivillig arbejdskraft Der er indhentet erfaringer fra andre tilbud, der samarbejder med frivillige. Der udarbejdes en politik og praktisk struktur for arbejdet med frivillige. Der igangsættes tiltag så som informationsmøder, konkrete aktiviteter m.v. 14. Markedsføring af Agerbækhuse Organisationens faglige resultater og viden skal være kendt af eksterne interessenter, så efterspørgsel herpå fortsat er høj og organisationen er kendt for og bidrager til faglig udvikling kommunalt, regionalt og nationalt. Der er udarbejdet og formidlet skriftligt materiale om faglige kompetencer, viden og metoder, som kan købes på konsulentbasis. Muligheden for at være VISOleverandør er undersøgt. Der er efterspørgsel på pladser og ydelser. Ledelsen har en opsøgende opmærksomhed ift. udviklingen på landsplan indenfor handicapområdet. Der udbydes undervisning og konsulentbistand på konkrete områder så som etik, sansestimulering og musikterapi. 15. Nybygning af Agerbækhuse Den planlagte nybygning af Agerbækhuse venter forude og relevante interessenter skal inddrages i processen og langtidsplanlægning. Ledergruppen har indhentet viden og inspiration fra andre nybyggede tilbud. Ledergruppen har gennemført inspirationsbesøg på relevante botilbud for at indhente viden om proces og praktiske forhold og vil gøre mere af dette i 2014 Forstander/viceforstander er opsøgende på viden om byggeprocessens tidsplan og udvikling. 14

15 NYE EGNE INDSATSOMRÅDER 2014 Mål Resultatkrav/delmål Periode Implementering af en sundhedsfaglig plan i Bostedsystemet Arbejdsmiljøprojekt Mindre vold Efter tilsyn fra embedslægen i efteråret 2013, er der truffet beslutning om, at den sundhedsfaglige dokumentation skal gøres mere overskuelig og dynamisk. Der skal udvikles en skabelon, der formidles og implementeres i husene. I samarbejde med eksterne arbejdsmiljøforskere søges projektmidler fra Arbejdsmiljøforskningsfonden til et flerårigt projekt, der dokumenterer og udvikler sammenhænge mellem pædagogisk praksis, voldsforebyggende faktorer i arbejdsmiljøet og ledelsesmæssig praksis

16 VIRKSOMHEDSPLAN 2014 AKTIVE MÅL Mål Resultatkrav/delmål Periode Der arbejdes med implementering af relevante IT-løsninger både i relation til borgerrettede aktiviteter og udviklingsmuligheder (indsatsområdet: Udvikling af IT-muligheder for borgerne) samt digitale løsninger, der medfører lettere arbejdsgange administrativt f.eks. HR-skyen Digitalisering Vores indsatsområde om brug af digitalt arbejdstidssystem er et eksempel på digitale løsninger, der understøtter medarbejderinddragelse og arbejdsmiljøarbejdet. 2. Ledelsesgrundlag 3. Implementering af en sundhedsfaglig plan i Bostedsystemet 4. Arbejdsmiljøprojekt Mindre vold Indsatsområdet; Udvikling af en skabelon for en digital kompetenceudviklingsplan er også et af årets indsatsområder. Fokuspunkterne i Køge Kommunes nye ledelsesgrundlag inddrages i arbejdet på følgende måde: Der arbejdes i ledergruppen med ledelsesgrundlagets fokuspunkter, der omsættes ift. praksis og den udvikling af ledelsesopgaverne, der er gang i pt. På Agerbækhuse er det en central tænkning, at den pædagogisk faglige indsats overfor borgerne har tæt sammenhæng med vigtige faktorer i arbejdsmiljøet (se nyt eget indsatsområde: Arbejdsmiljøprojekt omkring mindre vold). Kerneopgaven og videreudvikling af løsninger for denne er omdrejningspunkt. Det er et udviklingsområde hele tiden at inddrage ny viden og teknologi i opgaveløsningen. Med det nye sociale tilsyn, der træder i funktion i år, skal vi dokumentere effekt og resultater hvilket vi ser frem til at få inspiration og redskaber til at arbejde mere målrettet med. Efter tilsyn fra embedslægen i efteråret 2013, er truffet beslutning om, at den sundhedsfaglige dokumentation skal gøres mere overskuelig og dynamisk. Der skal udvikles en skabelon, der formidles og implementeres i husene. I samarbejde med eksterne arbejdsmiljøforskere søges projektmidler fra Arbejdsmiljøforskningsfonden til et flerårigt projekt,

17 der dokumenterer og udvikler sammenhænge mellem pædagogisk praksis, voldsforebyggende faktorer i arbejdsmiljøet og ledelsesmæssig praksis. 5. Udvikling af ITmuligheder for borgerne Der forefindes opdateret viden om IT-muligheder og produkter. Medarbejderne besidder kompetencer til at betjene og udvikle systemer og hjælpemidler. Der er uddannet/udnævnt ressourcepersoner med særligt kendskab til borgerrettet IT (IKT). 2 medarbejdere /leder er uddannede ressourcepersoner og opbygger et netværk af medarbejdere, der har fokus på udvikling af IKT i husene og på Aktivitetscentret. Den opsamlede viden og erfaring spredes i organisationen. Brugen af Smartboards og ipads udvikles, gennem uddannelse og erfaring hermed. 6. Reformulering af det pædagogiske grundlag Det pædagogiske grundlag, metoder og redskaber er formuleret i en ny og overskuelig form og formidlet til medarbejderne. Ledergruppen arbejder sammen med faglig konsulent med reformuleringen. Der er igangsat et nyudviklet internt uddannelsesprogram ift. den pædagogiske tænkning og praksis. Indsatsområdet videreføres. 7. Udvikling af intern kommunikation Den interne kommunikation er vigtig for samarbejdet om og koordinering af de faglige ydelser på tværs af faggrupper og geografiske matrikler. De interne kommunikationsprocesser er afdækket og en opdateret kommunikationsstrategi er besluttet og igangsat. Kommunikation til og fra LMU er synlig og dækkende for medarbejdernes behov for viden og indflydelse MED-udvalget har sat flere initiativer i gang ift. kommunikation til og fra LMU. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder på en pjece om LMU. Der eksperimenteres med afholdelse af medarbejder-formøder til LMU for at få et bedre ejerskab til arbejdet i LMU. Opdatering af anden intern kommunikation er fortsat et indsatsområde med den beskrevne metode. 8. Arbejdstidssystem med medarbejderansvar Arbejdstidsplanlægning er en central, kompleks og opmærksomhedskrævende opgave i bofællesskaberne. Der er udviklet systemer, der skaber mulighed for, at medarbejderne har en mere central og ansvarlig rolle heri. Der er opnået viden om mulige systemer, andre tilbuds erfaringer hermed og igangsat et pilotprojekt. Der planlægges og gennemføres et pilotprojekt. Det overvejes at inddrage ekstern konsulent til at indarbejde et system 9. Frivillig arbejdskraft Der er potentiale og udviklingsmuligheder i frivillig arbejdskraft, som organisationen vil drage nytte af. Der er oparbejdet viden og begyndende erfaring med frivillig arbejdskraft Der er indhentet erfaringer fra andre tilbud, der samarbejder med frivillige. Der udarbejdes en politik og praktisk struktur for arbejdet med frivillige. Der igangsættes tiltag så som informationsmøder, konkrete aktiviteter m.v. 10. Markedsføring af Agerbækhuse Organisationens faglige resultater og viden skal være kendt af eksterne interessenter, så efter- Der er udarbejdet og formidlet skriftligt materiale om faglige kompetencer, viden og metoder, som kan købes på konsulentbasis. Muligheden for at være VISO- Ledelsen har en opsøgende opmærksomhed ift. udviklingen på landsplan indenfor handicapområdet. Der tilbydes undervisning og konsulentbistand på konkrete områder så som etik, sansestimulering og musikterapi. 17

18 spørgsel herpå fortsat er høj og organisationen er kendt for og bidrager til faglig udvikling kommunalt, regionalt og nationalt. leverandør er undersøgt. Der er efterspørgsel på pladser og ydelser. 11. Nybygning af Agerbækhuse Den planlagte nybygning af Agerbækhuse venter forude og relevante interessenter skal inddrages i processen og langtidsplanlægning. Ledergruppen har indhentet viden og inspiration fra andre nybyggede tilbud. Ledergruppen har gennemført inspirationsbesøg på relevante botilbud for at indhente viden om proces og praktiske forhold og vil gøre mere af dette i 2014 Forstander/viceforstander er opsøgende på viden om byggeprocessens tidsplan og udvikling. BILAG STATUS PÅ INDSATSOMRÅDERNE I VIRK- SOMHEDSPLAN INDSATSOMRÅDER 2012 Mål rettet mod borgerne Udvikling af brugen af Kommunikations-hjælpemidler Borgernes indflydelse på eget liv er betinget at muligheden for at blive forstået. Den enkelte borger præsenteres for relevante kommunikations-systemer og hjælpemidler Der arbejdes allerede med borgernes individuelle kommunikationsmuligheder. Det er forskelligt, hvor meget dette indsatsområde er i fokus. Der er for flere borgere lavet aftaler med kommunikationscentrene i Roskilde og Hillerød, om en afdækning af deres kommunikationskompetencer. Målet videreføres i Udvikling af IT-muligheder for borgerne Der er allerede høstet erfaringer med programmer og udstyr så nogle borgere har fået adgang til og erfaring med at bruge computere og programmer. Der arbejdes videre hermed Flere og flere borgere har egne pc ere m/ touchskærme og Ipads Vi har nu 3 smartboards. 2 ledere/medarbejdere har gennemført en uddannelse, som IKT-ressourcepersoner. Den opsamlede viden og erfaring spredes i hele organisationen gennem et netværk af ressourcepersoner. Det er et fortsat mål i, via en gruppe af ressourcepersoner at videreudvikle erfaringer og kompetencer med IKT. Udvikling af brugen af velfærdsteknologiske løsninger Der opfindes og udvikles løbende nye teknologiske hjælpemidler, der vil kunne give borgerne større selvstændighed og mere selvbestemmelse. Den enkelte borger afprøver relevante hjælpemidler. Nyt mål Der er taget relevante hjælpemidler/velfærdsteknologiske løsninger i brug eks. master-turner, robotstøvsugere, og diverse it-hjælpemidler. F. eks. El kørestol Videreudvikling af muligheder og funktionalitet i forhold til Udvikling af kost-tilbuddet til borgere med fejlsynkning, tendens til slim Der foregår tæt samarbejde mellem køkkenet og afdelingerne/dagcentret om den 18

19 borgernes kost dannelse, obstipation, spiseværing eller overspisning. enkelte borgers specifikke behov og ønsker ift. kost. Et tværfagligt Kostråd bestående af økonomaen, sygeplejersken og pædagogiske medarbejdere er nedsat og i arbejde. Der er bl.a. arbejdet med portionsstørrelser og erfaringsudveksling vedr. blendekost. Mål rettet mod de pårørende Formulering af Det gode samarbejde med de pårørende. Pårørendepolitik Definering og formulering af Det gode samarbejde Samarbejdet med de pårørende er godt. Der er ikke arbejdet med formulering af en pårørendepolitik endnu. Målet er ikke videreført, da andre mål er højere prioriteret i den kommende plan. Mål rettet mod medarbejderne Udvikling af model til Udviklingsbeskrivelser for borgerne Nytænkning og udvikling af den hidtidige model til udviklingsbeskrivelse Der arbejdes pt. med en reformulering af det pædagogiske grundlag, hvor også en ny form for udviklingsbeskrivelser vil indgå. Systematisering af dokumentation og egenkontrol, mht. individuel pædagogisk indsats Udvikling af model for logbog, integreret i Bosted Der foretages dokumentation, der dog er struktureret forskelligt fra afdeling til afdeling. En reformulering af pædagogik og metoder vil indtænke dokumentationsarbejdet. Reformulering af det pædagogiske grundlag Det pædagogiske grundlag, metoder og redskaber reformuleres i en ny og overskuelig form Herunder beskrives metoder, redskaber og dokumentationsform også Nyt mål Ledergruppen har nedsat en arbejdsgruppe, der sammen med relevante faglige konsulenter er gået i gang med processen. Samarbejde og vidensdeling med andre sammenlignelige tilbud omkring pædagogiske metoder m.v. Deltagelse i netværk og webbaserede netværk om ny faglig viden og erfaring. Nyt mål Øverste ledelse indgår i fagligt netværk med ledere fra relevante tilbud. Udvikling af kompetencemodel for faglige og samarbejdsmæssige kompetencer Mål rettet mod arbejdsmiljøet Der udviklings en model, der beskriver de forskellige kompetenceniveauer Der udvikles en skabelon for en kompetenceudviklingsplan. Der sikres og udbydes en videreudvikling af fagligheden for alle faggrupper. Nyt mål Der arbejdes med strukturering af kompetenceudvikling i relation til den pædagogiske opgave, så både nye og erfarne medarbejdere tilgodeses ift. faglighed og samarbejde. Beskrivelse af Kodeks for godt og anerkendende samarbejde Definition af og formulering af værdier i et velfungerende samarbejde, på tværs i organisationen Der er gennem de sidst 3-4 år arbejdet med tværgående samhørighed i organisationen. Der er i den kommende tid fokus på vedligeholdelse heraf. Målet afsluttes. Fastsættelse af rammer for tid til forberedelse og opfølgning Opgørelse af det nuværende forbrug, fastsættelse af standard og legitimering af prioriteringen Det tidsmæssige og ressourcemæssige pres på medarbejderne drøftes ofte. 19

20 Det er opgjort, at medarbejderne i omsorgsarbejde i gennemsnit har ca. 10 % af deres arbejdstid til andet arbejde (hvor de ikke er i direkte arbejde med en borger). Målet afsluttes. Formulering af trivselspolitik Trivselspolitik som en overordnet ramme for de lovpligtige politikker vedr. sygefravær, mobning, stress, vold etc Der er formuleret en ny trivselspolitik. Målet afsluttes. Videreudvikling af samarbejdet i ledergruppen og definering af ledelsesmæssige værdier, i den samlede organisation Mål rettet mod virksomheden Opnåelse af team-spirit og synergieffekt i ledergruppen. Fælles referenceramme for anerkendende ledelse, i hele organisationen. Kompetenceudvikling for den enkelte leder, ved en fælles kompetenceudvikling for gruppen Målet er delvist nået og der arbejdes videre med fælles kompetenceudvikling fagligt og samarbejdsmæssigt. Oprettelse af fagligt netværk Fagligt netværk med institutionsledere, på tværs af kommunens forvaltninger Der har været sporadisk samarbejde med relevante børne-specialtilbud i Køge Kommune. Det opleves som udbytterigt, for ledelsen deltage i et netværk med ledere fra sammenlignelige tilbud, fra andre kommuner og regioner på Sjælland. Målet afsluttes. Markedsføring af Agerbækhuse Formidling af viden og faglige metoder til relevante interessenter. Målet videreføres. Være i kontakt med mulige kommende kunder (kommuner og borgere/pårørende). Flere faglige konsulenter sælger ydelser udenfor organisationen. Der arbejdes på et præsentationsmateriale. Være opsøgende og vidende ift udviklingen på landsplan indenfor handicapområdet. Nyt mål Dagcentret navner ændret til Aktivitetscentret Blumesvej 3. Tilbyde undervisning og konsulentbestand på konkrete områder så som etik, sansestimulering og musikterapi Ændre dagcentrets navn, så hvem der er målgruppen og tilknytningen til Agerbækhuse, bliver mere tydelig. Igangsætte brugen af og opbygning af ramme for brug af frivillig arbejdskraft At frivillig arbejdskraft bruges i forskellige funktioner, så borgerne kan opleve mere og det lokale kendskab og samarbejde højnes. Nyt mål Det er fortsat et relevant mål, der tages fat på i DIREKTIONENS INDSATSOMRÅDER 2012 Fortsat nedbringelse af sygefraværet Minimering af såvel det korte, som det lange sygefravær. Proaktiv indsats for at nedbringe det Der har gennem de seneste par år været en systematisk indsats for at nedbringe sygefraværet. Der gennemføres omsorgssamtaler og iværksættes foran- 20

21 korte, gentagne sygefravær. Fastholde langtidssygemeldte på arbejdspladsen. staltninger, der letter langtidssyge medarbejderes tilbagevenden til arbejdspladsen. Det opstillede måltal er næsten nået. Der arbejdes videre med de opnående erfaringer og redskaber. Gennemførelse, opfølgning og forbedring, på trivselsmåling 2012 Den af Køge Kommune planlagte trivselsmåling gennemføres og opfølgning af resultatet indarbejdes i APV-arbejdet. Trivselsmålingen giver et øjebliksbillede. Vi gør kontinuerligt en indsats for de ansattes trivsel og har en forventning om, at de dele af trivselsmålingen, som lå lavest ved målingen i 2010, ligger højere ved næste måling. Nyt mål 2012 Trivselsmålingsresultat har været godt svarprocenten har været lidt lavere end i