ROUTE IRISH. Et undervisningsmateriale. ROUTE IRISH/ undervisningsmateriale. Fag: Historie og engelsk i klasse Forfatter: Birgitte Maria Smidt

Transkript

1 ROUTE IRISH Et undervisningsmateriale Fag: Historie og engelsk i klasse Forfatter: Birgitte Maria Smidt 1

2 Overblik over undervisningsmaterialet Bag om filmen Irakkrigen Synopse At tale om Irak elefanten i stuen Blackwater USA og Order 17 et fripas i Irak Tematikker Bag om filmen Efter Looking for Eric satte engelske Ken Loach sig igen i instruktørstolen i 2010 med det Palmenominerede og helt anderledes mørke og mere muskuløst psykologiske og politiske drama Route Irish. Loach og hans faste samarbejdspartner, manuskriptforfatter Paul Laverty, kaster sig frem imod de vestlige landes brug og misbrug af supplerende lejesoldater i Irakkrigen og stiller sig ikke i vejen for at blotlægge disse sikkerhedsværns obskøne torturscener og handlingsmønstre. 73-årige Loach er mest elsket for sine vrede, samfundskritiske film og dette er netop en af slagsen. Filmen er i øvrigt en britisk, fransk, belgisk, italiensk og spansk produktion lande, som netop kan betegnes som nævneværdige krigspartnere i Irak. Filmen blev filmet i Jordan og ikke i Irak, men det muliggjorde et samarbejde med mange irakiske flygtninge, der i filmen fungerer i fjernere biroller og som statister. Loach er kendt for at finde det mikrokosmos, der fortæller alt om det større billede, og at fortælle historien om det brudte, nedbrudte menneske, der sidder med sandheden i skødet, men må gå langt for at se det klart. Irakkrigen Et kort overblik over Irakkrigen (2003-i dag) er nødvendigt for at forstå filmens univers. Siden Golfkrigen i 1991 havde der fra det internationale samfund været et pres på Saddam Husseins Irak. Landet havde været ramt af sanktioner, og FN havde haft våbeninspektører i landet op til flere gange. I tiden efter terrorangrebet den 11. september 2001 og den efterfølgende krig i Afghanistan blev spørgsmålet om Iraks mulige masseødelæggelsesvåben til en central sag i USA's krig mod terrorkampagne. Angrebet i New York betød en tydeliggørelse af den nationalistiske udenrigspolitik, og den nykonservative gruppe i den amerikanske regering, ledet af forsvarschef Donald Rumsfeld, 2

3 styrkede sin position, og man formulerede den såkaldte Bush-doktrin, som fra den ene dag til den anden forandrede USA's udenrigspolitik og tillod landet at starte en forebyggende krig, et såkaldt preemptive strike, mod andre lande. I krigen mod Afghanistan var begrundelsen ikke et problem, men imod Irak var det til gengæld vanskeligere at retfærdiggøre en militær indgriben. På trods af, at et stort antal våbeninspektører undersøgte landets militære anlæg i månederne op til krigen, blev der ikke fundet afgørende beviser for, at landet overtrådte forbuddet mod masseødelæggelsesvåben. Tyskland, Frankrig, Rusland, Kina, hele Afrika samt en lang række andre lande udtalte sig skeptisk om det rimelige i at gennemføre en militær aktion uden godkendelse i FN. USA fremførte ikke desto mindre flere begrundelser for at invadere Irak:. at Irak havde skjulte lagre med masseødelæggelsesvåben og et hemmeligt atomvåbenprogram.. at Irak støttede terroristorganisationer som al-qaida og var villig til at forsyne dem med masseødelæggelsesvåben.. at frigøre Irak fra et udemokratisk terrorregime, som havde ført en folkemordspolitik overfor den kurdiske minoritet, blandt andet ved hjælp af kemiske våben. Det var især spørgsmålet om mulige masseødelæggelsesvåben, der blev lagt vægt på, og USA arbejdede ihærdigt i FN for at få accept for en invasion. Efter krigen sendte USA Iraq Survey Group til Irak for at finde beviser på eksistensen af masseødelæggelsesvåben, men gruppens konklusion i Duelfer-rapporten var, at Irak ikke havde haft et masseødelæggelsesprogram efter Golfkrigen, selv om op mod 500 masseødelæggelsesvåben af ældre dato blev fundet. Der er heller aldrig fremkommet klare beviser på Iraks påståede forbindelse til al-qaida, men meget af denne diskussion er styret af politiske overbevisninger. Fordi invasionen begyndte uden eksplicit tilladelse fra FN's sikkerhedsråd mener anti-bush-opinionen, og ikke mindst det daværende flertal i FN's Sikkerhedsråd, at den var et brud på FN-charteret. FN's generalsekretær Kofi Annan udtalte i september "Vi og FN charteret ser invasionen som ulovlig" året efter, at Danmark gik ind i krigen ved simpelt flertal. 3

4 Synopse Da filmen starter, er Fergus (spillet af Mark Womack) tilbage fra Irak i Liverpool, hvor han går og tumler med tanker, som hans bedste vens død har sat i gang. Fergus er tidligere Special Air Service (SAS) officer og arbejdede tillige som privat lejesoldat for organisationen Blackwater i Irak, hvor også hans ven Frankie til udsigten af om måneden skattefrit - blev periodisk udstationeret og her mistede livet på den berygtede Route Irish, der dækker over den 12 kilometer lange vejstrækning mellem Baghdad lufthavn og den internationale Green Zone. En kort præsentation af denne strækning er her nødvendig. Fra 2003 og frem blev Route Irish den mest befærdede rute for de allierede i det nyligt besatte land. Vejsidebomber, selvmordsangreb ved checkpoints, drive-by skyderier og tilfældige drab sikrede vejen dens benævnelse som verdens farligste rute at færdes i med vestligt badge. Men da Route Irish er den eneste vej ind og ud af hovedstaden, tjenes der penge og interesser fra alle sider. En skudsikker og Blackwater-assisteret taxi kostede mere end 3000 dollars one way. Tog en journalist eller en diplomat hjem, blev et gigantisk maskineri sat i gang langs vejsiden to gange 12 kilometers sikkerhedsforanstaltninger sikret af bl.a. Blackwater soldater. 4

5 Fergus accepterer ikke de officielle forklaringer for Frankies død, men begiver sig drevet af trods, samvittighedskvaler og raseri - ud på en sandhedssøgen gennem sin egen undersøgelse af mordet, noget der betyder, at han må indvie omverdenen i et andet billede af den Frankie, de troede de kendte ud og ind, ikke mindst hans enke Rachel. Fergus er overbevist om, at Frankie ikke blot var uheldig og på det forkerte sted det forkerte tidspunkt, men derimod offer for en række lyssky militære omstændigheder, der holdes skjult af systemet. Fergus ernæres af sin opdagelse af en mobiltelefon, hvorpå Frankie havde optaget drabet på en uskyldig irakisk familie kort før hans egen død. Efterhånden som Fergus kommer i dybden med sine undersøgelser af omstændighederne omkring vennens død, står det klart, at Irak krigen ikke kun føres i Irak, men i høj grad også har en række yderst aktive medspillere rundt omkring på Liverpools kontorer. Filmen giver en række værdifulde indblik i en international militærkonflikt, som den gengiver med kritiske briller. Den tager udgangspunkt i den helt ekstraordinære og dog lovlige immunitet, der gives til de allieredes private vagtværn af lejesoldater fra og med 2003: disse er givet retten til at skyde først og altså ikke som forsvar og til ikke at stille spørgsmål sidenhen. Fergus og Frankie er to sådanne lejesoldater, et par ex-krigsdeltagere, der blev tiltrukket af Irak på grund af en massiv løncheck. Da Frankie kommer tilbage i en kiste umiddelbart dræbt i en krydsild på det alle kender som verdens farligste vej er Fergus alene i kampen mod systemet. 5

6 At tale om Irak elefanten i stuen Ken Loach har i et interview til avisen the Guardian fortalt om, hvordan han og manuskriptforfatter Paul Laverty længe tumlede med Irak som fænomen og tema til en kommende film. Som han siger det: "Iraq, to use the old cliche, was the elephant in our sitting room for a long time." Helt konkret virkede Irak krigen så frastødende på de to filmmagere, at det tog år at se konflikten i rette perspektiv, et perspektiv, som skulle blive understøttet af vrede som den væsentligste følelse og motivationsfaktor. Vrede på den irakiske befolknings vegne, mennesker, der ikke selv er i stand til at udtrykke følelsen, men også vrede mod den engelske regering, mod partiet Labour, der i Loachs optik plejer den hvide overklasses interesser og penge og ikke har stået til regnskab for handlinger udført under krigen i Irak. Route Irish er en film om krigens konsekvenser, om bevidsthed, skyld og ansvar og mere konkret om krigens privatisering. Dette er filmens primære scoop: det klare fokus på de mudrede forhold omkring private firmaer, der organiserer soldaterværn på privat kontrakt og tilsidesætter internationale love, idet de lægger sig i en ekstrem fortolkning op af den allerede kontroversielle Order 17, der sætter al udenlandsk virksomhed over irakisk lov. Der er mange ubehagelige scener i filmen, ikke mindst tortursekvensen med brugen af vand på den bagbundne Nelson. Her vises en torturform, som Loach flere steder udtrykker usikkerhed omkring i forhold til, om sekvensen ikke er hård nok. Som han udtrykker det: Tortur med vand og ufrihed er en hyppigt anvendt taktik, der støttedes af den britiske regering og de allierede og efter sigende anvendtes flere hundrede gange på afhørte, der ikke vil tale. Igen, Order 17, den absolutte tilsidesættelse af Geneve Konventionen. Blackwater USA og Order 17 et fripas i Irak Hvad foregår der? Private værn i Irak, støttet af Pentagon og den britiske regering, men uden for lov og ret? Vi hører ikke meget til dette i medierne med god grund. De sædvanlige ritualer i forbindelse med dræbte Special Air Service-soldaters hjemkomst (højtidelig musik, fanfare og escorter under Union Jack, officielle salutter og ord fra centralt hold samt et hold af journalister og spørgsmål) findes ikke her. Her er tale om lejesoldater, ikke nationens helte med navn og billede. Loachs film Route Irish skildrer krigen, som han ser den efter års privatisering. 6

7 Besættelsesstyrkerne havde i 2003 ikke tilstrækkelige styrker til at holde orden og ønskede heller ikke at benytte Iraks tidligere politi og militær. I anarkiet, som opstod allerede første år efter invasionen, startede omfattende plyndringer, ødelæggelser og uroligheder. Mest kendt er plyndringen af nationalmuseet, men sygehuse og andre vigtige offentlige bygninger blev også ramt. Henover sommeren begyndte de første tegn på væbnet modstand mod besættelsen at vise sig, først fra tidligere baath medlemmer som er militær og efterretningsfolk. Senere kom andre grupper til, blandt andet shiaismuslimske militsgrupper og Al-Qaida-tilhængere med erfaring fra Afghanistan. Som modsvar blev private vagtværn sat ind ved siden af soldatertropperne. Der formodes at have været omkring udenlandske lejesoldater på kontrakt i Irak, de såkaldte contractors, da krigen var på sit højdepunkt. Deres funktion var som udtrykt af Præsident George Bush på denne tid - at hjælpe med at genopbygge og stabilisere landet og beskytte liv og demokratiske værdier. De blev organiseret inden for systemet Blackwater, der blev tungt finansieret af den amerikanske regering. Af disse var omkring svært bevæbnede og opererede dagligt ud fra krigsdokumentet med titlen Order 17, der oprindelig blev formuleret med henblik på lejesoldaternes sikkerhed, men endte med at sikre alle allierede soldater immunitet fra irakisk nationallov fra 2003 til begyndelsen af Blackwater opererer stadig i Irak og i andre af verdens krigszoner. Læs mere om Blackwater på engelsk Wikipedia under Blackwater Worldwide. Order 17 er sin betydning taget i betragtning et af offentligheden forholdsvis ukendt krigsdokument, der sikrer enhver udlænding (soldater, lejesoldater, bodyguards, politikere og 7

8 diplomater foruden islamiske selvmordsterrorister og iranere) fuld bevægelses- og handlefrihed i landet uden at kunne blive stillet til regnskab eller straf herfor ved nogen irakisk politisk eller juridisk myndighed eller institution. Order 17 umuliggør enhver irakisk intervention eller undersøgelse af udenlandsk materiel såsom våben, køretøjer, fly, bagage osv. på irakisk jord, og udlændinge relateret til krigen skulle ikke betale told, skat og afgifter til den irakiske stat, eksempelvis således ikke lufthavns- og parkeringsafgifter eller told i forbindelse med import. Order 17 garanterer ligeledes fri brug af vand og elektricitet total immunitet med andre ord. Samme idé ses med dannelsen af den internationale frizone, the Green Zone, der kan siges at fungere som en form for amerikanskkontrolleret fri koloni i Baghdad. Antallet af civile irakere dræbt i Irakkrigen er meget usikkert. Hjemmesiden Iraq Body Count oplyste i august 2007, at det officielt rapporterede antal dræbte civile var mellem og Andre kilder bedømmer, at det er langt højere. Det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet bedømte i 2006 antallet af dræbte irakere til at være mellem og dræbte. The Lancets skøn er ikke kun for civile dræbt i kamphandlinger og vold, men inkluderer alle dødsfald, der er forårsaget af øget lovløshed, forringet infrastruktur, dårligere sygehusvæsen etc. Tallene inkluderer døde blandt det irakiske militær og de irakiske oprørere. Der er ingen dokumenterede tal for drab begået af Blackwater, da mange hændelser ikke blev reporteret et problematisk men reelt led i Order 17, der også muliggjorde hemmeligholdelsen af fængsler og udøvelsen af tortur - i direkte strid med Genevekonventionen, der opregner krigsfangers rettigheder og beskytter civilbefolkningen i krigstid. Til gengæld kan man læse om lejesoldater, der blev sendt ud af Irak og isoleret fra Blackwater efter at have udtrykt sig kritisk omkring netop den mangelfulde dokumentation af de faldne irakere. Der blev ikke talt i Blackwaters Baghdad. Et andet væsentligt træk ved Blackwater er den markante forskel mellem top og bund, og denne ulighed er også en af filmens væsentlige kritiske pointer i forhold til privatiseringen af krigen. Den månedlige indkomst som privat lejesoldat oversteg en ordinær Special Air Service soldaterløn og tiltrak derfor mange pengesultne individer, men systemet var langt fra uskyldigt organiseret. De lavest rangerende i soldaterhierarkiet kunne se frem til livsfarlige ture frem og tilbage ad Route Irish, i mens de øverst rangerende i værnet tjente millioner af pund hjemme i London. Læs mere om Order 17 på nettet hos CBS News Opinion/A Free Pass In Iraq (27/9 2007). 8

9 Tematikker Ken Loach er en af de instruktører, det gang på gang lykkes at skildre de største tematikker i små eller mindre minimalistiske dramaer. Route Irish er en film, der både maler store politiske streger og rører ved det inderste liv, individernes psyke. Filmen åbner med sekvensen på en færge i Liverpool, hvor Fergus tænker tilbage på de sidste telefonbeskeder, hans bedste ven Frankie efterlod ham. Det er kort inden Frankies begravelse. Fergus bryder efterfølgende hans kiste op for at se hans maltrakterede krop. Samtidig dukker Haynes, en af Blackwater organisationens ledere, op til Frankies begravelse, hvilket fremkalder en voldsom reaktion hos Fergus, da han ser sin chef missionere for disse unsung heroes of our time. Da Frankies familie forklares det fatale hændelsesforløb, skiller Fergus sig ud med sine direkte og insisterende spørgsmål til detaljer, motiver o. lign., som han ser som værende uklare i Blackwater-referatet. Hemmeligholdelsen af drabet af den irakiske familie og forholdene omkring Frankies død bliver filmens omdrejningspunkt. Individet og sandheden Diskutér i grupper, hvordan Loach skildrer Fergus sololøb efter og for sandheden og venskabet i filmen. Hvilken rolle spiller modsætningerne individ-system? Hvad tænker I om værdiparret godt-ondt i den forbindelse? 9

10 Soldaterkulturen Fergus overbeviser en soldaterkollega om det nødvendige i at risikere egen karriere for sandheden og vennens eftermæle. Hvordan skildres soldaterkulturen? Diskutér, hvad der ligger i udtrykket hele pakken, der omtales som et metafor for fællesskabet. Et andet Irak Filmens sprog er den amerikansk-britiske virkelighed i Irak. Men af og til opleves fragmenter af det irakiske univers. Hvilket billede af den irakiske kultur træder frem? Diskutér i den forbindelse musikkens og lyrikkens rolle og sammenstil den med kommentaren om Blackwater soldaternes brug af jazz i højtalerne. Hvilket budskab sender Loach til os her? Krigens konsekvenser Filmen er også en fortælling om dem, der ikke er med de pårørende, de efterladte i Liverpool, men også tilbage i Irak. Udvælg en række figurer og diskutér deres handlingsmønstre. Hvad er på spil for dem? Blackwater - den ukendte organisation Gå i dybden med Blackwater på nettet. Forhold dig faktuelt, analytisk og vurderende til organisationen. Stil spørgsmål og find svar. Er der spørgsmål, du ikke har fået besvaret? Hvad mener klassen kan forklare dette? Internationale konventioner I krigstider gælder Folkerettens grundlæggende krav til staternes indbyrdes politiske og militære optræden, der udtrykkes i begrebet territorialhøjhed, hvorefter stater kun er kompetente til at udfolde deres magtapparat, dvs. den lovgivende, dømmende og især udøvende magt i form af politi og militær, inden for deres eget territorium. Magtanvendelse over for andre stater er forbudt, medmindre det sker i selvforsvar eller efter bemyndigelse fra FN's Sikkerhedsråd. Sikkerhedsrådets rolle som garant for opretholdelse af international fred og sikkerhed blev mildt sagt udfordret i forbindelse med Rådets drøftelser i foråret 2003 om gennemførelsen af en militær intervention over for det irakiske regime. En sådan intervention kunne der ikke blive enighed om i Rådet, hvorefter USA sammen med flere lande, herunder Danmark, selv 10

11 iværksatte en sådan intervention. Undersøg baggrunden for den kontroversielle beslutning. Undersøg forholdene omkring de to modpoler, Geneve Konventionens forbud om tortur og Order 17s tilladelse af samme. 11