Rapport om bevarelse og styrkelse af kulturarven i Middelhavsområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om bevarelse og styrkelse af kulturarven i Middelhavsområdet"

Transkript

1 Bari, den 30. januar 2012 Rapport om bevarelse og styrkelse af kulturarven i Middelhavsområdet Denne ARLEM-rapport er udarbejdet af Asim Güzelbey, borgmester i Gaziantep (Tyrkiet). Den blev drøftet af medlemmerne af ARLEM's Underudvalg for Økonomiske, Sociale og Territoriale Anliggender (ECOTER) den 8. juli og vedtaget på ARLEM's tredje plenarforsamling i Bari den 30. januar CdR 386/2011 rev. 1 DA

2 - 1 - INDLEDNING OG OVERORDNET FREMGANGSMÅDE Alle de historiske byer i landene og regionerne i Middelhavsområdet har deres egen helt særegne kulturarv, der er rigdomme, som ikke kun tilhører disse lande og nationer, men hele menneskeheden. Igennem tiden og under påvirkning af menneskenes aktiviteter er alt for mange kulturarvsgoder gået tabt eller blevet ødelagt, og næsten alle kræver beskyttelse. Menneskenes viden, som langsomt i løbet af meget lange århundrede er blevet mere sofistikeret, ligger begravet dér, i det vi kalder "kulturarven". Hvis vi ikke har adgang til korrekte, pålidelige og sande "data", "dokumenter", "fakta" og "beviser" vedrørende fortiden, kan vi ikke løse nutidens problemer eller bygge en sikker og bæredygtig fremtid. Ødelæggelse af arven fra fortiden må betragtes som tab af værdifuld viden. Dette lægger et stort ansvar på vores skuldre, da kultur- og naturarven er en skat og kilde til information, og vi er nødt til at lære at læse, fortolke, bevare og overføre den til fremtidige generationer. Tidens gang, naturkatastrofer, menneskeskabte konflikter, tyveri, ulovlig handel og plyndring skaber usikkerhed omkring kulturarvens overførsel til fremtidige generationer. Derfor er beskyttelse og bevarelse af Middelhavsområdets kulturarv for fremtidige generationer etiske imperativer, som må understøttes af lovgivningsinstrumenter og princippet om, at der påhviler alle aktører i Middelhavsområdet et fælles ansvar. Formålet med denne rapport er at fremhæve de eksisterende problemer og sammen søge at nå til enighed om, hvad der straks må gøres for at løse dem. BAGGRUND Kulturel mangfoldighed er et gode, som er nødvendigt for at nedbringe fattigdommen og opnå bæredygtig udvikling. På Verdenskonferencen om Kulturpolitik i Mexico City den 6. august 1982 blev Middelhavsområdet defineret som et bindeled mellem befolkninger og kulturer, som et kommunikationsmiddel mellem europæiske og islamiske kulturer, og det anbefaledes at udråbe Middelhavet til den menneskelige civilisations hav. UNESCO har efterfølgende udarbejdet, planlagt og gennemført adskillige undersøgelser og programmer.

3 - 2 - Fra 1995 har disse programmer været kategoriseret under overskriften "Middelhavsprogram" for at promovere Middelhavsområdet som et øko-kulturelt område. Euro-Middelhavspartnerskabet (eller Barcelonaprocessen) blev lanceret i 1995, hvor Euro-Middelhavskonferencen i Barcelona fastlagde de første principper for et samarbejde: "Hensigten med erklæringen er at etablere et omfattende Euro-Middelhavspartnerskab med henblik på at gøre Middelhavsområdet til et fælles område med fred, stabilitet og velstand ved hjælp af forstærket politisk dialog og sikkerhed, et økonomisk og finansielt partnerskab og et socialt, kulturelt og menneskeligt partnerskab." Som et resultat af Euro-Middelhavspartnerskabet iværksattes Euromed-kulturarvsprogrammet. Programmet har været aktivt siden 1998 og har medvirket til at identificere Middelhavslandenes kulturarv, fremme bevarelsen heraf og oplyse befolkningerne i partnerlande om deres kulturarv. Siden da har Den Europæiske Union, øvrige aktører, først og fremmest UNESCO, HERIMED (foreningen til dokumentation, bevarelse og styrkelse af kulturarven i Euro-Middelhavsområdet) og mange andre statslige og ikke-statslige organisationer mangedoblet deres arbejde på dette område. I 2008 blev Euro-Middelhavspartnerskabet til Middelhavsunionen. Middelhavsunionen har fast sekretariat i Barcelona, men desværre ikke i nogen af de seks områder, hvor beskyttelse af kulturarven er direkte nævnt. I stedet er det kulturelle ansvar blevet overdraget til Anna Lindh Foundation for the Dialogue between Cultures og FN's alliance af civilisationer. GEOGRAFISKE OG HISTORISKE FAKTA Navnet Middelhavet stammer fra det latinske mediterraneus, som betyder inde i landet eller jordens midte (fra medius: midte og terra: jord). Det strækker sig over et område på ca. 2,5 mio. km 2 med en kystlinje på km. Det anslås, at der lige nu bor mere end mennesker i landene omkring Middelhavet. Middelhavsregionen er med sin unikke kombination af behageligt klima, smuk kystlinje, storslået historie og mangfoldig kultur den mest populære feriedestination i verden og tiltrækker omkring en tredjedel af verdens internationale turister. Anslået besøger omkring turister hvert år Middelhavskysten. Fra gammel tid har det været en vigtig rute for handlende og rejsende, som muliggjorde handel og kulturel udveksling mellem de forskellige folkeslag, der til forskellige tider har levet i regionen, bl.a. mesopotamiere, ægyptere, fønikere, karthageniensere, iberere, grækere, makedonere, thrakere, levantinere, gallere, romere, arabere, berbere, jøder, slaver og tyrkere. Middelhavsregionens historie er helt afgørende for at forstå mange moderne samfunds opståen og udvikling.

4 - 3 - Mange betydningsfulde civilisationer, fra antikkens græske byer over romerriget, det byzantinske rige, det arabiske rige til det osmanniske rige, har domineret regionen og efterladt en meget vigtig kulturarv. TERMINOLOGI, BEGREBER OG DEFINITIONER Bevarelse er en meget kompleks proces, hvor der må tænkes langt mere dynamisk end inden for andre områder. Det er nødvendigt at anlægge en tværfaglig tilgang. Den opbyggede erfaring på området viser, at mange forhold som politiske beslutninger regler og lovgivning hovedprincipper tekniske tilgange anvendte værktøjer må genovervejes, omdefineres, tages op igen og revurderes i Middelhavsområdet, selvfølgelig stadig med udgangspunkt i videnskabelige regler og rammer. Definitioner og begreber, som er blevet udviklet gennem de senere år vedrørende bevarelsen af materielle og immaterielle goder, må tages op til omhyggelig og grundig revision. Kort sagt dækker udtrykket "kulturarv" over materielle kulturelle goder som bygninger, monumenter, landskaber, bøger, kunstværker og kulturgenstande, immaterielle kulturelle goder som folklore, traditioner, sprog og viden og naturarv, der bl.a. omfatter kulturelt betydningsfulde landskaber og biodiversitet. Disse forskellige goder kan også klassificeres som rørlige og urørlige goder. Bevidst beskyttelse af kulturarv fra nutiden for fremtidige generationer kaldes bevarelse eller fredning. Dertil kommer, at de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte kulturelle goder og naturgoder, i praksis har forskellig karakter og gribes forskelligt an, ligesom de defineres og benævnes på mange forskellige måder i forskellige områder og kilder, herunder som "effektiv beskyttelse, integreret beskyttelse, bæredygtig beskyttelse, beskyttelse i oprindelig form, autentisk beskyttelse, rensning, vedligeholdelse, reparation, restaurering, simpel restaurering, begrænset restaurering, miljøforanstaltning, landskabspleje, forbedring af miljøets kvalitet, konsolidering, frigørelse, reintegration, modernisering, genopretning, forandring, genopbygning, retablering, reproduktion osv.".

5 - 4 - EKSISTERENDE PROBLEMER Der knytter sig mange filosofiske, tekniske og politiske problemstillinger og aspekter til bevarelse af kulturarven. I store træk er de almindeligste problemer i Middelhavsregionen: 1. Problemer af juridisk og politisk karakter Bevarelse er generelt en i bund og grund offentlig foranstaltning. Derfor bør de beslutninger, der træffes på området, dybest set betragtes som tiltag til gavn for borgerne og samfundet. Der er nødt til at være nogle regler og bestemmelser til at beskytte kulturarven mod private interesser. Disse regler må gennemdrøftes, og der må være enighed om dem (tilbagesendelse til oprindelseslandet, forvaltning, ejendomsret osv.). I de fleste Middelhavslande er juridiske dokumenter ikke nok til eksempelvis at tvinge private ejere af kulturelle og historiske goder til at foretage de nødvendige investeringer og indgreb for at beskytte deres ejendom. I de fleste tilfælde er det ikke klart, hvad staten skal gøre, når private ejere ikke træffer de nødvendige foranstaltninger. Der er uden tvivl behov for internationalt samarbejde på dette område til at supplere de enkelte regeringers indsats. 2. Problemer med finansieringen Det er også klart, at den største hindring for bevarelsesprojekter for det meste og især på lokalt og regionalt niveau er mangel på penge. Selvom regeringerne i forhold til tidligere bevilger flere og flere midler, er behovet og underskuddet stadig stort. Det skyldes primært, at det lokale niveau er mere bevidst om beskyttelse og bevarelse, og denne større bevidsthed betyder, at der er stadig flere bevarelsesprojekter, som kræver flere økonomiske ressourcer. Efterspørgslen stiger langt hurtigere end de offentlige midler, der er til rådighed til bevarelse af kulturelle goder. Desuden bør der være lovgivning med incitamenter for den private sektor til at investere i kulturarvsprojekter. Også landenes ratificering af internationale chartre kunne være en hjælp. 3. Problemer med forvaltningen (offentlig/privat) Trods den stadig større bevidsthed om, at den kulturelle arv bør bevares, er der stadig store problemer med den praktiske forvaltning heraf i både den offentlige og private sektor. Ansvaret for planlægning, forvaltning og beskyttelse henhører som regel under forskellige organisationer, og der er store problemer i samarbejdet imellem dem. 4. Problemer med uddannelse og kvalifikationer Når det gælder beskyttelse af det kulturelle miljø og større bevidsthed herom i befolkningen, er vi nødt til at se realiteterne i øjnene, nemlig at der ikke findes nogen tilfredsstillende uddannelse på området i Middelhavslandene. I alle faser af arbejdet med at beskytte den kulturelle arv er det svært at finde uddannede og kvalificerede personer. Der er også store vanskeligheder med at holde fast i de gode eksperter på lokalt niveau. Uddannelsen på dette område bør starte helt fra den tidligste barndom.

6 Problemer med dokumentation og registre Middelhavsområdet er rig på kulturelle og historiske goder. I de fleste lande har det endnu ikke været muligt at udarbejde en fuldstændig liste over den arv, der findes. Tilsvarende problemer gælder dokumentationen og klassificeringen af data. Det giver sig selv, at der også er mange andre problemer af social og kulturel karakter og problemer forbundet med planlægning, tilrettelæggelse af projekter, gennemførelse osv. Desværre og meget beklageligt er også væbnede konflikter en væsentlig og alvorlig kilde til problemer, og kulturarven angribes ofte helt bevidst under en konflikt. Det er derfor af stor vigtighed, at de fagfolk, der arbejder på området, uddannes i at gribe ind på det rigtige tidspunkt for sikre eller få kulturarven tilbage. KONKLUSION Bevarelse af kulturarven er en vanskelig og kompleks proces. Det er ikke ligetil at finde en balance mellem "brug" og "bevarelse" og mellem "offentlige" og "private" interesser. Fredning, bevarelse og udnyttelse af kulturelle goder kræver en omhyggeligt anlagt, tværfaglig og koordineret strategi. Myndighederne kan ikke på egen hånd nå disse mål. Det er absolut nødvendigt, at myndigheder såvel som private, lokalsamfunds- og ikke-statslige organisationer deltager. Koordinering, bl.a. i form af netværk og partnerskaber mellem myndigheder, enkeltpersoner og organisationer, kan forbedre strategier og foranstaltninger. Lokale og regionale myndigheder er dem, der har størst kendskab til området, og de må støttes af regler, love, principper og lovgivning. Der må stilles flere finansieringsmidler og -muligheder til rådighed specifikt og udelukkende til dette område. Internationalt samarbejde i form af netværk, seminarer, konferencer og workshopper bør fremmes. Det ville også være nyttigt at udarbejde en oversigt over forskellige landes allerede eksisterende lovgivning om beskyttelse af kulturarven. På internationalt plan kunne venskabsbyprogrammer mellem Middelhavsbyer også være med til at sikre større kulturel udveksling og lette samarbejdet mellem parternes eksperter. Et af de mest effektive redskaber til sikring af, at kulturarven bevares, er at give opgaven til dygtige fagfolk og specialiserede teams med særlig ekspertise inden for de pågældende områder. Derudover må bevarelse af kulturarven være en prioritet for Middelhavssamfundet. Kulturelle rettigheder er en integreret del af menneskerettighederne, som er universelle, udelelige og indbyrdes afhængige. Deres fulde gennemførelse er fastlagt i artikel 27 i verdenserklæringen om menneskerettigheder. Følgelig skal ethvert samfund sørge for at stimulere udviklingen.

7 - 6 - Vi må også i højere grad lægge vægt på behovet for kulturelt samarbejde mellem nord og syd (kulturel turisme) og behovet for uddannelse af de unge, så de lærer om, forstår og øger deres viden om deres egen historie og kulturarv. Vi må også påskønne lokal udvikling og lokale kulturer og indpode en økologisk og bæredygtig kulturpolitik, der er forenelig med den virkelige verden. For alle befolkninger i Europa og verden må det være helt afgørende, at der fokuseres mere på betydningen af den immaterielle kulturarv og på ekspertise, som sikrer, at ørkenfolk og selve ørkenen kan overleve. I Middelhavsområdet ligesom i alle andre områder, hvor befolkningerne lever med håbet om demokrati, vil der ikke ske fremskridt, hvis de indfødte befolkninger ikke moralsk og materielt opnår fremgang, hvis de ikke efterhånden kan nå et stade, hvor de vil kunne deltage i forvaltningen af deres egne ressourcer. Europa er forpligtet til at bekymre sig om sammenhængen mellem teoretiske tanker og den praktiske udmøntning og udøvelse af lovgivningen. Middelhavslandene bør som et tiltag af mere grundlæggende betydning begynde at overveje en samlet og international MASTERPLAN eller charter for bevarelse og styrkelse af kulturarven. Der er behov for en sådan samlet masterplan til at koordinere og regulere alle de involverede interesser under hensyntagen til, at rigdommen i den fælles kulturarv ligger i dens mangfoldighed og pluralisme, og at alle tiltag bør iværksættes i overensstemmelse med "Middelhavets ånd". * * *

8 - 7 - BILAG Liste over bidrag modtaget fra ARLEM-medlemmer Wilaya de Constantine (Algeriet) Puy-de-Dôme (Frankrig) MEDCITIES Regional Monitoring and Support Unit (RMSU), Bruxelles (Belgien) Departementsrådet i Aude / Arco Latino Euromed-kulturarvsprogrammet CdR 386/2011 rev. 1

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

PUBLIC LIMITE DA. Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 13070/08 LIMITE CULT 99

PUBLIC LIMITE DA. Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 13070/08 LIMITE CULT 99 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) 13070/08 LIMITE PUBLIC CULT 99 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af

Læs mere

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

EUROPÆISK LANDSKABSKONVENTION

EUROPÆISK LANDSKABSKONVENTION EUROPÆISK LANDSKABSKONVENTION Firenze, den 20. oktober 2000 Indledning De kontraherende medlemsstater i Europarådet, som tager hensyn til Europarådets mål om at opnå større enighed mellem dets medlemmer

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Erklæring fra Sverige

Erklæring fra Sverige Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. september 2015 (OR. en, fr) Interinstitutionel sag: 2015/0028 (COD) 11505/15 ADD 1 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 24.10.2012 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0230/2009 af Spiridon Andriopoulos, græsk statsborger, om de græske myndigheders manglende hensyntagen

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

Enestående Universiel Værdi

Enestående Universiel Værdi Enestående Universiel Værdi Vadehavet er udpeget som verdensarv, fordi det har enestående universel værdi. Det overordnede mål bag Verdensarvs-konventionen er beskyttelsen af kultur- og natursteder af

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

En guide til at man skal forstå hvorfor og hvordan, man skal passe på kulturarven, som i dette chartre er beskrevet som monumenter.

En guide til at man skal forstå hvorfor og hvordan, man skal passe på kulturarven, som i dette chartre er beskrevet som monumenter. 1: Athen Chartret En guide til at man skal forstå hvorfor og hvordan, man skal passe på kulturarven, som i dette chartre er beskrevet som monumenter. Der opfordres til at hvert land dokumenterer deres

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.6.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0308/2012 af F. M., italiensk statsborger, om den skovbrugspolitik, den peruvianske regering fører

Læs mere

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 HVAD ER EN EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD? Et kulturel projekt af internationalt format Tildeles en by i to EU-medlemsstater hvert år - i 2017 Pafos (Cypern) og Aarhus

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

DEN EUROPÆISKE LANDSKABSKONVENTION

DEN EUROPÆISKE LANDSKABSKONVENTION DEN EUROPÆISKE LANDSKABSKONVENTION Strasbourg, 2000 Den europæiske landskabskonvention På det718. møde i Europarådets Ministerkomité har medlemmerne : vedtaget teksten til den europæiske landskabskonvention,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 29.11.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0079/2012 af foreningen "Victoria Revoluției din decembrie '89", og otte andre foreninger, om

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.8.2016 COM(2016) 508 final 2016/0248 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages af Unionen med hensyn til ændringerne af

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.10.2014 COM(2014) 643 final EU-UDENRIGSTJENESTENS OG KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING

Læs mere

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Anne-Marie C. Bürger, Biomedia Planlagte naturparker i Region Sjælland Naturparker der enten er etablerede, eller er på vej til at blive det Hvad er en naturpark?

Læs mere

Teorikursus Et Aarhus Charter TEORIKURSUS E11 SEPTEMBER 2011 LARS NICOLAI BOCK OG GRITH BECH-NIELSEN

Teorikursus Et Aarhus Charter TEORIKURSUS E11 SEPTEMBER 2011 LARS NICOLAI BOCK OG GRITH BECH-NIELSEN Teorikursus Et Aarhus Charter 1 Introduktion Teorikursets formål Teoriforløbet og de tilhørende opgaver Hvorfor chartrene? Lidt om forvaltningen - nationalt og internationalt? De udvalgte Chartre. Lidt

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

15312/16 hm 1 DG D 1B

15312/16 hm 1 DG D 1B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. december 2016 (OR. en) 15312/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. december 2016 til: delegationerne MIGR 214 EDUC 419

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret 29. februar 2012 Indhold Kære aktionær Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Kultur- og Uddannelsesudvalget 2007/0249(COD) 14.4.2008. fra Kultur- og Uddannelsesudvalget

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Kultur- og Uddannelsesudvalget 2007/0249(COD) 14.4.2008. fra Kultur- og Uddannelsesudvalget EUROPA-PARLAMENTET 2004 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2009 2007/0249(COD) 14.4.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn Info-note - I 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1 STRATEGI 2017-2020 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. FN s Verdenserklæringen

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune Kulturpolitik Kulturpolitik i Rebild Kommune Januar 2014 Center Kultur og Fritid Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Byrådets vision... 4 Januar 2006... 4 Værdigrundlag... 5 Mål

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN ERKLÆRING I OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN I artikel 8 i Cotonou-aftalen forstås i relation til dialogen på nationalt og regionalt plan ved "AVSgruppen": AVS-Ambassadørudvalgets trojka og formanden for

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 3 2012/2013

NYHEDSBREV NR. 3 2012/2013 December 2012 NYHEDSBREV NR. 3 2012/2013 Så er der igen et Nyhedsbrev fra SI/E. Husk I kan altid læse det originale Nyhedsbrev på SI/E s hjemmeside: www.soroptimisteurope.org. Dette er December udgaven,

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

INTERNATIONALE KOMMUNER

INTERNATIONALE KOMMUNER INTERNATIONALE KOMMUNER 2017 DIN INDGANG TIL EU ALLE SYDDANSKE KOMMUNER HAR MULIGHED FOR AT ARBEJDE MED EU OGSÅ DEN, DU BOR ELLER ARBEJDER I. Hvad end det gælder projekter eller partnerskaber om energi,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 25. juni 2001 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.01.2008 SEK(2008) 24 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Rapport om konsekvensanalysen af forslag, der tager

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

109. plenarforsamling den 3.-4. december 2014 FORSLAG TIL UDTALELSE

109. plenarforsamling den 3.-4. december 2014 FORSLAG TIL UDTALELSE 109. plenarforsamling den 3.-4. december 2014 NAT-V-044 FORSLAG TIL UDTALELSE Innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse Ordfører: Adam Banaszak (PL/ECR)

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer i Europa Vejledning: sådan skriver man under

Charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer i Europa Vejledning: sådan skriver man under Charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer i Europa Vejledning: sådan skriver man under Regionsudvalget vedtog den 3. april 2014 et charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer og opfordrer

Læs mere

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27.

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27. I Part Konsensuserklæring: Charter om europæiske byer for bæredygtighed Part I: Konsensuserklæring: europæiske byer for bæredygtighed Part II: Europæiske byers kampagne for bæredygtighed Part III: Lokal

Læs mere

Compass Groups etiske regelsæt

Compass Groups etiske regelsæt Compass Groups etiske regelsæt Udgave 1.2 Compass Groups etiske regelsæt & FN's Global Compact Som en verdensleder på vores felt har vi sat de allerhøjeste standarder for kvaliteten af de tjenesteydelser,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen NOTAT Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen Fokusgruppen afleverer dette notat med henblik på en overordnet, politisk rammesætning af en fortsat udvikling af børne- og ungdomskulturen i Thisted

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 26.11.2013 2013/2181(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om Europas gastronomiske arv: kulturelle og uddannelsesmæssige aspekter (2013/2181(INI)) Kultur-

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere