Konstruktiv, destruktiv og bortredigeret vold 2. del

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konstruktiv, destruktiv og bortredigeret vold 2. del"

Transkript

1 Konstruktiv, destruktiv og bortredigeret vold 2. del Første del af denne analyse fremsætter en række vidtrækkende påstande om mediedækningen af international vold på et ret spinkelt grundlag, kun to artikler. Analysen anskueliggør, hvorledes de opstillede regler for behandlingen af international vold kan benyttes i fortolkningen af medieindhold, men godtgør ikke, hvorvidt reglerne faktisk gælder i almindelighed. Denne opfølgning på analysen kommer nærmere ind på sidstnævnte spørgsmål. For at efterprøve holdbarheden af analysens konklusioner kontaktede vi d. 1/ journalisten bag artiklerne De renes land og Midt i en krænkelsestid, Puk Damsgård Andersen, og spurgte, om hun andetsteds har behandlet den vestlige og især amerikanske forbindelse til den pakistanske terror. Vi bemærkede, at hendes artikler ikke berørte, at USA har været en af hovedsponsorerne bag den voldelige (stats)islamisme, som artiklerne ellers forsøger at forklare baggrunden for, samt at Ahmed Rashid, som citeres i artiklerne som en autoritativ ekspert på området, har beskrevet denne vestlige forbindelse relativt indgående. Dernæst spurgte vi, om hun i andre artikler har overvejet, hvorvidt de amerikanske droneangreb mod pakistanere og pakistansk territorium skaber terror rettet mod Vesten. Puk Damsgård Andersen svarede dagen efter, at hun har behandlet dronespørgsmålet i talrige andre artikler samt amerikanernes rolle i hele situationen, og foreslog, at vi søgte efter artiklerne på Infomedia. I forhold til droneemnet var det en god idé, da der knytter sig nogle specifikke nøgleord til emnet: ubemandet og drone. Artikler om det andet tema den vestlige forbindelse, som Andersen kalder amerikanernes rolle kan derimod vanskeligt indfanges med en Infomediasøgning. Andersen gjorde opmærksom på, at de forhold, vi rejste, ikke faldt inden for vinklen i de specifikke artikler, som i stedet søgte at afsøge, hvad det også er ved pakistanerne selv, der gør dem til militante i visse tilfælde. Denne vinkel er selvfølgelig helt legitim at anlægge, og enhver artikel om voldsproblemer i Pakistan og omegn behøver jo ikke trække vestlige forbindelser. Men måske nu og da... En søgning efter Andersens artikler om de amerikanske droneangreb resulterede i 17 avisartikler fra perioden til (se artikellisten nederst). 1 Tre af artiklerne er fra Kristeligt Dagblad, de resterende fra Morgenavisen Jyllands-Posten. I det følgende henvises til de enkelte artikler med de numre, de i kronologisk orden er tildelt i artikellisten. En gennemlæsning af de 17 artikler giver indblik i mange forskellige aspekter af voldsproblematikker i Pakistan og Afghanistan. Andersen anlægger kritisk og kompetent forskellige vinkler på sine emner og lever gennemgående op til gængse journalistiske dyder. Sker dette inden for rammerne af de opstillede regelsæt i analysens første del eller ej?

2 1. Dækningen af vold og regelsættet for voldstyper Artikelmaterialet giver ikke kun anledning til at se nærmere på Andersens behandling af dronespørgsmålet, men også anden politisk vold i området. Materialet kan betragtes som en forholdsvis, omend ikke helt tilfældig stikprøve af Andersens artikler om emnet. 2 I første del af analysen hævdede jeg, at hovedparten af den internationale vold, som er genstand for mediernes bevågenhed, bliver indpasset i en af to voldskategorier: konstruktiv eller destruktiv vold. Passer dette på udplukket af Andersens øvrige artikler? Krigen mod terror som overordnet fortælling Andersen skriver inden for en krigen/kampen mod terror -tolkningsramme, også i artiklerne, fra tiden efter at Obama officielt havde droppet denne overskrift; udtrykket anvendes således i 10 af artiklerne (3, 4, 5, 7, 8, 11, 13, 15, 16, 17), i alle tilfælde uden journalistiske forbehold. Som udgangspunkt for tolkningen af Vestens adfærd og politikker er krigen mod terror en af flere mulige måder, hvorpå volden i området kan opdeles i en konstruktiv og en destruktiv type. Krigen mod terror -tolkningsrammen griber international vold an på følgende måde: deres terror er problemet, mens vores krig (som evt. indbefatter ikke-militære aspekter) er måden, man forsøger at løse problemet på. Den konstruktive volds bagmænd søger at opnå fred, sikkerhed og løsninger på aktuelle problemer. I artikelmaterialet bliver disse målsætninger nu og da eksplicit tillagt de vestlige aktører i området. USA og NATO presser på for en langtidsholdbar løsning i Afghanistan (8). USA og Vesten fokuserer på at skabe fred i de sydlige provinser Helmand og Kandahar (dvs. optrapper deres krigsaktiviteter). Forsøget på at skabe fred sættes derudover lig med bestræbelsen på at vinde krigen (17). Ligeledes arbejder man efter en strategi, der sigter mod at overgive ansvaret for [Afghanistans] sikkerhed i 2014 (17). Vesten fremstilles dog først og fremmest som en konstruktiv voldsmagt i kraft af sin bekæmpelse af den terror og de militante, som befolker samtlige artikler ( terror optræder i alle artikler undtagen 14, mens de militante ikke figurerer i artiklerne 11 og 15). To ting står altså fast: 1. Vi og vores allierede har overordnet konstruktive målsætninger, 2. terrorisme og militante grupper er hovedproblemet. Langtfra at være en hæmsko for kritisk journalistik udgør disse præmisser et ståsted, hvorfra Andersens kritiske journalistik udfolder sig. Kritisk og konstruktiv journalistik om krigen mod terror Journalistikken spiller på et taktisk plan almindeligvis en konstruktiv og kritisk rolle i den fortløbende debat om, hvordan terrorproblemet bedst takles, hvor gode eller dårlige udsigter der er til en løsning, hvilket miks af militære og civile tiltag der er påkrævet, hvilke fejl man har begået og begår. I denne bestræbelse er granskningen af, hvilke årsager der er til problemet, selvsagt centrale.

3 Således også hos Andersen. Hendes artikler rummer forskellige synspunkter på, hvorledes terrorproblemet skal håndteres. Syv artikler (1, 5, 7, 9, 10, 12, 15) peger på manglende udvikling og uddannelse i især Pakistans stammeområder som årsager til, at de militante samt deres ekstremistiske tankesæt har vundet fodfæste. F.eks. nævnes det i en artikel, at en effektiv bekæmpelse af Taleban i Pakistans stammeområder ud over en bedre koordineret militær indsats mellem USA og Pakistan kræver uddannelse, jobmuligheder og infrastruktur (12): Stammeområderne bør ikke alene angribes ud fra en militær strategi ; og der skal andet og mere end en militær strategi til at opnå en langsigtet løsning i stammeområderne (12). I en anden artikel frygter en familie fra Waziristan, at det vil blive en uendelig krig, hvis ikke Vesten og den pakistanske regering tænker i andre baner end blot den militære (15): skolegang og jobmuligheder vil give de unge mænd alternativer til at gribe til våben. Indimellem gives anvendelse af vold forrang i løsningsforslagene. F.eks. lægger Andersen sin egen autoritet bag følgende ord: Med en analfabetisme på over 80 pct. og ringe jobmuligheder er det essentielt at få en udvikling i gang i stammeområdet for at stabilisere Pakistan og Afghanistan. Men før dette kan ske, må [det pakistanske militær] rydde op i de militante grupper, der reagerede voldeligt og prompte på meldingen om en ny operation i Waziristan. (10) At rydde op bruges også i en anden artikel (8) til at beskrive operationer, som fører til død, lemlæstelse og ødelæggelse. Andersen mener ligeledes, at Danmark må bakke op om den pakistanske hærs aktioner i stammeområderne (11). Med udgangspunkt, oftest implicit, i spørgsmål såsom, hvordan den pakistanske regering og hær får nedkæmpet de militante grupper (10), og hvad der er vejen frem for at stoppe den pakistanske Taleban-bevægelses angrebslyst (16), rummer artiklerne forskellige bud på, hvilket blandingsforhold af vold og civile tiltag der bedst kan få bugt med problemet. En militær indsats er ikke nok til at forhindre udklækkelsen af nye terrorister (12), men dog altid en del af opskriften. Kritiske perspektiver på Vesten fra særligt berørte lokalbefolkningers side findes ligeledes i en del artikler (1, 7, 9, 12, 15, 16). Som korrespondent i det ekstremt USA-kritiske Pakistan må kritiske synspunkter på Vestens rolle i området høre til Andersens dagligdag; Andersen lever op til det professionelle krav om at gengive holdningerne hos folket på gaden og i bjergene. Andersen gør dog sjældent mere end at referere denne, i øvrigt sjældent særligt radikale kritik; den benyttes ikke som udgangspunkt for yderligere journalistisk granskning; i stedet fremstilles kritikken undertiden som symptom på den pakistanske terrorkultur eller som en følelsessag. Den konstruktive vold er ikke nødvendigvis uproblematisk. Men den udgør gennemgående kun et problem, i den udstrækning den ikke effektivt formår at håndtere vores hovedproblem: den destruktive vold, terrorismen og dens grobund. Ikke til diskussion Overholdelse af reglerne for voldstyper implicerer, at den ellers kritiske og konstruktive journalistik er afskåret fra at berøre en lang række af forhold og problematikker, f.eks.:

4 Intet sted overvejes det, hvorvidt USA s og NATO s tilstedeværelse og fremfærd i området i sig selv udgør et problem, der bør løses. Hvad skal man gøre for at stoppe NATO s, USA s og den pakistanske stats mange angreb? er ikke et spørgsmål. Intet sted spørges der til den vestlige krigsførelses årsager og betingelser. Om der ligger et særligt krigerisk tankesæt til grund for Vestens adfærd, er ikke en mulighed. Om vores deltagelse i aggressionskrige og besættelser har en grobund i krigsfremmende uddannelses- og informationssystemer på hjemmefronten, er ikke et emne. Om der kunne være andre målsætninger på spil hos de fremmede krigsmagter end terrorbekæmpelse, fred og sikkerhed, er ikke en overvejelse værd. Om der er økonomiske (f.eks. energiforsyning, krigsindustri) og bredere strategiske hensyn (f.eks. inddæmning af Rusland, Kina og Iran) på spil snarere end terrorbekæmpelse, kommer ikke i betragtning. Der er selvsagt ingen overvejelser om, hvorvidt voldelig modstand er påkrævet for at komme de fremmede magters ødelæggelse til livs. Vestens samt den pakistanske stats vold er simpelthen et evt. proaktivt modtræk mod terror. Pointen her er ikke, at de ovennævnte forhold tages op til overvejelse og afvises. Pointen er, at de ikke indgår i de perspektiver, der anlægges og at de ikke, end ikke forsøgsvist, kan benyttes som udgangspunkt for en journalistisk undersøgelse af vores egne og vores allieredes handlinger. Sådanne overvejelser kan ikke forekomme i en journalistik, der, som Andersens, opererer ud fra regelsættet om, at vores vold er konstruktiv i sit sigte, og deres vold er destruktiv. 2. Dækningen af droneangrebene og regelsættet for voldsrelationer Droneangrebene beskrives som målrettede angreb (3, 5), nålestiksoperationer (1), præcisionsbombninger (4), der skal få styr på militante (9), dæmme op for militante islamister (1) og rydde op langs grænsen til Pakistan (8). Målene for angrebene angives som Al-Qaida og Taleban-folk (5), Taleban-lederen Baitullah Mehsud (10), folk, som deltager i hellig krig mod Vesten (3), hellige krigere i øvrigt (2, 15), militante (1, 3, 9, 13, 14), specifikke, terrorrelaterede mål (12) og terrorister (4, 11). Altså løsningsorienteret, konstruktiv vold. I intet tilfælde er droneangrebene, som indtil nu har kostet langt over mennesker livet, artiklens hovedemne. At bombningerne rammer civile, nævnes i artikel 4 og 12; i artikel 4 er det en internt fordrevet pakistaner, der peger på civile ofre; i artikel 12 er det redaktøren for det pakistanske Daily Times, der gør opmærksom på, at bombningerne har civile omkostninger. Sammenholdt med de opgørelser over angrebenes civile og militante ofre, som blev omtalt i analysens første del, kunne man

5 argumentere for, at artiklernes markante fokus på droneangrebenes militære karakter bærer præg af en ubalance. Artiklernes generelt kritisk-konstruktive tilgang til krigen mod terror viser sig også sine steder i behandlingen af droneangrebene. I overensstemmelse med Andersens uddannelses- og udviklingsdagsordenen bemærkes et sted, at en islamisk lærd samt et dusin andre ledere fra Waziristan mødtes med en amerikansk udviklingskonsulent for at bede om amerikanske investeringer i deres område: De havde brug for at blive hørt af det internationale samfund og ikke blot bombet af amerikanernes ubemandede fly. (7) Denne påpegning af, at den militære indsats bør bakkes op af en civil indsats, understøtter dronebombningernes konstruktive profil hvor utilstrækkelig den end er. Den pakistanske utilfredshed med USA s politikker i området nævnes også i relation til droneangrebene. En artikel nævner, at befolkningen i Pakistans stammeområder for længst [har] fået nok af amerikanske angreb fra ubemandede fly og anklager om et militant tankesæt (17), anklager, som Andersen i øvrigt indgående har søgt at underbygge i sin journalistik. De nærmere omstændigheder omkring droneangrebene belyses ikke. F.eks. giver ingen af artiklerne et bud på, hvor mange menneskeliv angrebene har kostet. Artiklerne kommer ikke ind på, hvorfor USA har valgt at forfølge en så aggressiv kurs over for Pakistan (undertiden med skarpe protester fra det officielle Pakistan til følge foruden folkelige fordømmelser og en tiltagende fjendtlig indstilling over for USA og Vesten blandt befolkningen), og hvilken konflikttænkning der ligger bag. Fænomenet er tilstrækkeligt, omend implicit forklaret med vendinger som krigen mod terror, rydde op langs grænsen, få styr på militante, bekæmpe hellige krigere den slags ting, som konstruktive voldsmagter laver, når de opererer i et land, der er arnested for international terrorisme (12), terroristernes tilflugtssted (4), den store terroristfabrik (16). Krigen skaber terror -synspunktet I analysens første del hævdede jeg, at i en kultur, der håndhæver voldsreglerne, opfattes det typisk som benægtelse eller undskyldning af terror at foreslå, at den destruktive vold kunne være en konsekvens af vores konstruktive vold. Denne logik udfoldes i artikel 16, hvor det bemærkes, at den pakistanske udenrigsministers angivelige bemærkning om, at en mislykket terroraktion i New York var en forventelig følge af droneangrebene, af den pakistanske engelsksprogede avis The News blev opfattet som»retfærdiggørende på Talebans vegne snarere end et udtryk for, at Pakistan vil forfølge terrorproblemet på egen grund«. I samme ånd står der et sted: [Hamid] Karzai bliver også bebrejdet for ikke at gøre nok i kampen mod Taleban. Han har flere gange kritiseret USA og Nato for at slå civile ihjel i den vestlige del af landet. (8) Underforstået: kritik af vores drab på civile vidner om manglende stålsathed i kampen mod Taleban. Det tankesæt, der ligger til grund for sådanne udsagn, er et interessant emne, men skal ikke beskæftige os videre her. 3 Det forekommer imidlertid også, at krigen skaber terror -synspunktet gengives. En redaktør for den pakistanske avis Daily Times citeres for, at droneangrebene, selvom de er rettet mod specifikke,

6 terrorrelaterede mål, ofte rammer civile: Det betyder, at for hvert nyt angreb bliver der dræbt militante, men samtidig skabt flere unge mænd med et militant tankesæt. (12) Efter terrorangrebet på Hotel Marriott i Islamabad d. 20. september 2008 beretter Andersen, at mens pakistanerne tæller deres sårede, retter vreden sig mod USA. Det var indirekte amerikanernes skyld, at en selvmordsbomber, der ifølge det pakistanske indenrigsministerium kommer fra stammeområdet og tilhører pakistansk Taleban, valgte at køre en lastbil med kg sprængstof op foran lørdag aftens festligheder på Marriott Hotel, lyder budskabet. (3) Som tonen i citatet måske indikerer, tages dette budskab ikke videre seriøst. Det er først og fremmest et indtryk af en oprevet folkestemning vreden mod USA læserne efterlades med. En anden artikel om terrorangrebet mod Hotel Marriott-terrorangrebet kommer ind på samme emne. Med droneangrebene sættes målrettede operationer ind mod specifikke Al Qaida- og Taleban-folk. Operationer, der er aldeles upopulære blandt pakistanerne, og som blev udråbt som årsag til bomben på Hotel Marriott. Også blandt familier, der mistede deres kære, da hotellet brændte ned. Waheed mistede sin søster Shabana, der efterlader fire døtre. Han mener, at det var amerikanerne, der»smadrede Shabana«.»Selvfølgelig er der pakistanere, der sprænger sig selv i luften. Det kunne jo aldrig være vesterlændinge, for de har ikke lyst til at dø. Men disse mennesker er desperate, de er uuddannede, og de ser ikke andre muligheder. De er selv blevet angrebet så mange gange, så jeg kan godt forstå, at de nogle gange vælger den vej. Det er de blevet presset til af Vesten,«sagde Waheed, da hans søster var blevet begravet. (5) Denne subjektive reaktion fremstår noget overdrevet i lyset af det, der objektivt reageres imod: målrettede operationer *...+ mod specifikke Al Qaida- og Taleban-folk. Om samme emne hedder det, at pakistanerne [...] opfatter attentatet som et svar på militærets og USA's krig mod de militante i stammeområderne, og det brændende hotel blev Zardaris ilddåb som ny præsident. Det står klart, at islamiske terrorister har for let adgang til selvmordsangreb midt i hovedstaden. (6) Hvis pakistanernes opfattelse her, for en gangs skyld, var blevet benyttet som grundlag for den videre journalistiske refleksion, kunne den afsluttende, autoritative konklusion i stedet have været: Det står klart, at USA s bombninger i stammeområderne nu også rammer hovedstaden i form af selvmordangreb. Men det ville selvfølgelig være en upassende konklusion i en journalistik, der 1. stort set uden undtagelse lader krigen skaber terror -tanken være noget, menige pakistanere mener og opfatter, 2. ofte omtaler de militante og ekstremistiske tankesæt, der præger den pakistanske kultur. Førstnævnte læses uundgåeligt i lyset af sidstnævnte. Selv moderat kritiske synspunkter på krigen mod terror -fænomenet omfattes af subjektiveringen: Desuden føler mange, at Pakistan gør absolut mere end rigeligt i kampen mod terror, som de mener er skabt af USA. (6) Samme kildedistancering, som ellers er god journalistisk tone, markeres ikke over for de udlægninger af fænomenet, som er autoriserede i vores del af verdenen. Man støder ikke på udsagn

7 som: USA hævder/mener, at målet for angrebene er terrorister eller NATO har den opfattelse, at terrorisme i Afghanistan er et problem, der bør bekæmpes militært. Den måske skarpeste kritik af droneangrebene bliver leveret af en pakistansk internt fordrevet, Muhammed, som i en artikel fra oktober 2008 beretter, at han i april var [...] vidne til amerikanernes angreb i Damadola, hvor 85 studerende i en koranskole blev dræbt. Hvad har de gjort? De er alle uskyldige. (4) Damadola er gennem tiden blevet angrebet flere gange af USA s ubemandede bombefly med mange civile ofre til følge. Imidlertid har der ikke været nogen officielle forlydender om et amerikansk angreb i april Den 14. maj 2008 blev angiveligt mellem mennesker dræbt i et droneangreb nær Damadola, men målet var her boligbebyggelse, ikke en koranskole. Hvorfor taler Muhammed da om et amerikansk angreb mod en koranskole i april 2008? Hvor kommer de 85 dræbte fra? Refererer hans udtalelse til et andet, velkendt angreb? Eller fandt et droneangreb sted i april 2008, uden at nogen medier rapporterede om det? Sådanne spørgsmål er det nok svært at finde svar på. Væsentligere i denne sammenhæng er, hvorfor Andersen tilsyneladende ikke stillede sig selv sådanne spørgsmål, da Muhammed omtalte angrebet over for hende. Man må gå ud fra, at Andersen ikke forinden var bekendt med et sådant angreb i april 2008 og som professionel journalist ville have spurgt ind til oplysningen for at få afklaret, præcis hvad Muhammed refererede til. Derefter ville hun vel faktatjekke udsagnet og hvis der var noget ved Muhammeds version, som ikke stemte på den ene eller anden måde korrigere for Muhammeds ukorrekte information i artiklen eller bemærke, at der i øvrigt ikke fandtes nogen forlydender om hændelsen, således at læserne ikke blev præsenteret for uunderbygget eller fejlagtig fakta om så vigtig en hændelse. Så vigtig en hændelse? Ja, hvis forlydender om et angreb mod en koranskole, hvor 85 blev dræbt, alle uskyldige, ikke er af særlig betydning, er det måske ikke så mærkeligt. I journalistik faktatjekker man selvfølgelig vigtige påstande, der rummer ny viden, men der må også være en bagatelgrænse. Mit bedste bud på en forklaring er, at Muhammeds formentlig fejlagtige oplysning falder under denne grænse, og at det skyldes, at ofre for vores og vores allieredes vold har ringe værdi er unworthy victims med Edward Herman og David Petersons term mens ofre for vores fjenders vold har stor værdi (ofrenes værdi er groft sagt den inverse funktion af gerningsmændenes værdi). Dertil svarer vidt forskellige procedurer for den journalistiske behandling af hændelser, der involverer værdige vs. uværdige ofre, også mht. efterprøvning af fakta og de ressourcer, der sættes af til at få klarhed over de basale objektive karaktertræk ved begivenhederne (antal ofre, tid, sted osv.). Hvis Andersen i stedet havde interviewet en pakistaner, der omtalte et for hende ukendt Al-Qaidaangreb på et universitet i Islamabad, der havde kostet bare et enkelt menneske livet, ville hun med al sandsynlighed have undersøgt påstanden og ikke viderebragt den ukorrigeret, hvis den ikke holdte.

8 Bortredigering? Er der så tale om bortredigering? For at opsummere de centrale observationer omkring dækningen af droneangrebene og krigen skaber terror -aspektet ved krigen mod terror : Droneangrebene bliver nævnt i en relativt stor del af Andersens artikler; der er ikke på nogen måde tale om, at fænomenet forties. 4 USA vedkender sig i øvrigt også officielt de droneangreb, som udsletter high value targets, ellers ikke. Denne officielle amerikanske bortredigeringspolitik kommer artiklerne ikke ind på. Imidlertid berøres det sjældent, at droneangrebene dræber civile og kunne skabe terror og grobund for terror. Hvor terror skaber krig -synspunktet gengives, optræder det med en enkelt undtagelse (artikel 12) i citater fra menige pakistanere, uden at emnet uddybes. Da artiklerne foruden er præget af et fokus på militante og ekstremistiske tankesæt i den pakistanske kultur, og da deres land kaldes terroristfabrik m.m., fremstår terror skaber krig -tanken snarere som et udslag af en allerede problematiseret ekstremisme end en selvstændig, objektiv problemstilling. Denne journalistiske praksis kan fortolkes som et forsøg på at løse den basale professionelle opgave om at videreformidle pakistanske perspektiver uden samtidig at begå klare brud på reglerne for, hvordan international vold bør dækkes. De regelbrydende udsagn fra menige pakistanere hører derfor snarere til den virkelighed, artiklerne problematiserer og søger at forklare, end de benyttes som legitime tolkninger af denne virkelighed. Skønt det altså hænder, at droneangrebene af andre bliver rejst som problem, bliver fænomenet ikke angrebet med den løsningsorienterede tilgangsvinkel, Andersen rutinemæssigt anlægger, når det er den destruktive vold, der behandles. Dækningen af droneangrebene er altså præget af bortredigering i overensstemmelse med regelsættet for relationen mellem konstruktiv og destruktiv vold. Hvis bortredigeringsfænomenet også antages at inkludere subjektivering (eller manglende objektivering) af de ureglementerede synspunkter på forholdet mellem konstruktiv og destruktiv vold samt manglende tematisering af krigen skaber terror som et problem i sig selv, der påkalder sig løsningsforslag, er bortredigeringen i de behandlede artikler ret gennemført. 3. Den vestlige forbindelse og regelsættet for voldsrelationer I artikelmaterialet alluderes der til en vestlig forbindelse et enkelt sted. Under mellemrubrikken Et vestligt skabt monster gengives et citat af Shah Bul Aziz Tajik fra avisen The News: *Det pakistanske] efterretningsvæsen, der opererer med økonomisk hjælp fra USA og andre, hjalp engang til med at skabe dette Frankensteins monster [Taleban], som nu er løbet efter sine skabere. Herefter uddyber Andersen: Frankensteins monster alias Taleban og andre militante grupper har sprængt sig ind i kernen af det pakistanske samfund. Nærmere forklares det ikke, i hvilken forstand Taleban er et vestligt skabt monster. Hvis sagen er, at USA har ydet økonomisk bistand til den

9 pakistanske efterretningstjeneste, som så på sin side har hjulpet til med at skabe Taleban, virker det noget overdrevet at tale om et vestligt skabt monster. Skønt USA også mere direkte støttede Taleban i regimets første leveår, er det i alle tilfælde en misvisende påstand, at Taleban skulle være skabt af Vesten/USA eller det pakistanske efterretningsvæsen; der ligger mange andre årsager bag Taleban-bevægelsens opkomst end vestlig eller pakistansk indblanding i Afghanistan. Artiklen kunne have grebet chancen til at gå nærmere ind på de måder, Vesten/USA konkret har ydet direkte bidrag til Taleban-regimet samt andre fundamentalistiske, voldelige kræfter i området, men tager ikke tråden op. I øvrigt står der ikke noget om en vestlig forbindelse i artikelmaterialet. I sit svar på vores forespørgsel indikerede Andersen, at hun er bekendt med Rashids behandling af vestlig sponsorering af voldelig islamisme i Pakistan, og mente, at denne vinkel er relevant. Derfor virkede det som en god idé at læse de artikler af Andersen, hvor Ahmed Rashid nævnes, for at finde eksempler på Andersens behandling af den vestlige forbindelse. En Infomedia-søgning viser, at Ahmed Rashid figurerer i 13 af Andersens artikler, heriblandt et længere interview. 5 I disse artikler giver Rashid mange bud på, hvori problemerne med terror og islamisme består, samt hvorledes de bør imødegås af Vesten og Pakistan med vold, magt og andre politiske initiativer. Intet sted kommer Rashid dog ind på vestlig støtte til Taleban-bevægelsen og islamiseringen af den pakistanske stat og dens institutioner. For så vidt underbygges konklusionen i den første del af analysen: Den islamismekritiske Rashid, der peger på den pakistanske stat og kultur som det umiddelbare ophav for terrorisme, kan bruges. Den islamismekritiske Rashid, der trækker tråde til Washington, går derimod ikke an. I 12 af de 13 artikler præsenteres Rashid som ekspert i spørgsmål omkring Taleban eller Pakistan. Intet sted nævnes det, at han i de senere år også har tjent som rådgiver for den amerikanske general David Petreaus, den tidligere øverstkommanderende i Irak og nu Afghanistan, samt den amerikanske udsending til Afghanistan Richard Holbrooke. Rashids egen vestlige forbindelse får læseren ikke noget at vide om; angiveligt er der ikke noget potentielt kompromitterende for Rashids uafhængighed som ekspert og analytiker ved dette. Artiklerne holder sig her til en af krigsjournalistikkens grundregler: En given kilde er ikke en partskilde, så længe den er på vores hold eller tager vores parti. En anden internationalt kendt pakistansk forfatter og journalist, Tariq Ali, der ikke er mindre ekspert i pakistanske spørgsmål eller mindre islamisme-kritisk end Ahmed Rashid, men dog forholder sig mere principielt kritisk over for den aktuelle vestlige indblanding i området, er derimod ikke nævnt i nogen af Andersens artikler. Bortredigeringen slår tilsyneladende stærkere igennem ift. den vestlige forbindelse end krigen skaber terror. Dette er ikke overraskende. Regelsættet for voldsrelationer kan nok bedst forstås som en måde at opretholde regelsættet for voldstyper. Så længe øget destruktiv vold kun konciperes som en indirekte og utilsigtet konsekvens ved den konstruktive vold (som i tilfældet med krigen skaber terror ), forplumres den skarpe opdeling mellem konstruktiv og destruktiv vold måske en smule, men der rokkes ikke nødvendigvis ved voldstypernes hhv. konstruktive og destruktive sigte. Hvis øget destruktiv vold derimod diskuteres som en direkte og mere tilsigtet konsekvens af de

10 konstruktive voldsstaters politikker (som i tilfældet med den vestlige forbindelse ), bliver det en større udfordring at opretholde regelsættet for voldstyperne Afrunding I sit svar til os bemærkede Andersen, at de vinkler, vi nævnte, var ligeså relevante som den vinkel, hun havde anlagt i artiklerne De renes land og Midt i en krænkelsestid, men at hendes vinkel ikke har været behandlet så ofre som de vinkler, vi efterspurgte. Mht. det sidste indikerer artikelmaterialet, der som nævnt er præget af et markant fokus på pakistanske tankesæt samt manglende udvikling og uddannelse i Pakistan, at det forholder sig omvendt: hendes vinkel hvad det også er ved pakistanerne selv, der gør dem til militante i visse tilfælde behandles oftere og mere grundigt. Jeg vil formode, at dette også gælder for mediedækningen i øvrigt. Artikelmaterialet indikerer, at Andersens synspunkt om, at vores vinkel er ligeså relevant som fokusset på strengt pakistanske årsager til pakistansk terror og vold, snarere afspejler en journalistisk selvforståelse end en journalistisk praksis. Jeg vil tro, at Andersen karrieremæssigt står sig bedst ved ikke at forveksle de to ting: Hvis hun greb krigen skaber terror - og især den vestlige forbindelse - emnerne an med samme kritiske grundighed, hun i øvrigt praktiserer, ville hun formentlig få problemer med sine arbejdsgivere. Hvis ikke, kan man kun opfordre Andersen til at bringe sin praksis mere i overensstemmelse med sin overbevisning. Denne analyse har fokuseret på, hvad der bliver skrevet og ikke skrevet om politisk vold i Pakistan- Afghanistan-området, og sammenholdt dette med de opstillede regelsæt for behandlingen af international vold. Derimod er forholdet mellem Andersens dækning og (en mindre partisk repræsentation af) realiteterne kun marginalt blevet berørt, ligesom den menneskelige side af sagen ikke er blevet behandlet. Ofre for droneangrebene er ikke bare ofre, militante eller civile. De er f.eks. drenge og piger, kvinder og mænd, som hen imod afslutningsceremonien ved en begravelse af et andet offer for droneangreb blev sprængt i stykker af missiler fra ubemandede bombefly (angrebet fandt sted 23. juni 2009 i Sydwasiristan). De mennesker, der fjernstyrer disse fly fra en militærbase i Nevada, havde formentlig fået instrukser om, at der her var nogle militante eller terrorister, der skulle opsøges af deres Reaper- eller Predator-dronefly og præcisionsbombes med Hellfire-missiler. For nu bare at præsentere en brøkdel af den kontekst, der bliver destruktive voldsaktioner til del i mainstreammedierne... Vi kontaktede Puk Damsgård Andersen igen d. 5/9 og spurgte, om hun kunne nævne nogle titler på artikler omhandlende den vestlige forbindelse, da det ikke er ligetil at få fat på disse artikler med en Infomedia-søgning. Hun har endnu ikke svaret os.

11 5. Forslag til videre læsning For et alternativt perspektiv på krigen mod terror -fænomenet kan Edward Herman og David Petersons artikel There Is No War on Terror anbefales. Max Kantars International Law: The First Casualty of America's Drone War rummer en god analyse af dronekrigen med et mere indgående fokus på dens politiske baggrund og menneskelige omkostninger. Ligesom hos Andersen er der selvfølgelig ikke tale om nogen ren repræsentation af fænomenet. Kantar benytter international lov som indgangsvinkel og standard et muligt, mere upartisk og mindre diskriminerende alternativ til den gældende standard: Vores vold er godartet, og ofrene for vores vold er derfor ondsindede eller af ringe værdi. Der findes i øvrigt en stor mængde ureglementeret information om de emner, denne analyse har berørt. Kontakt hvis du søger eller vil anbefale yderligere information om emnerne. Artikelliste 1. Wasiristans unge håb Jyllands-Posten Terroristernes tilflugtssted Jyllands-Posten Pakistans sorte lørdag Jyllands-Posten De flygtede fra krigen mod terror Kristeligt Dagblad Terrorkrigens østfront Jyllands-Posten Demokratiet og terroristerne sejrede Jyllands-Posten Wasiristans ukendte stemmer begynder at tale Kristeligt Dagblad Fem år mere med borgmesteren i Kabul Jyllands-Posten Pakistans pæne hjørne Jyllands-Posten Kampen mod de uovervindelige Jyllands-Posten Pakistan-forbindelser er tæt på kernen i terrorkrigen Kristeligt Dagblad Reporter på grænsen Jyllands-Posten Analytisk set: Pakistan lukker det ene øje Jyllands-Posten

12 14. Talebans sjæl er ikke til salg Jyllands-Posten Bjergfolket, som ingen kan besejre Jyllands-Posten Bombe mod partnerskabet Jyllands-Posten Pakistan holder verden som gidsel Jyllands-Posten Søgestrengen Puk Damsgård <and> (drone* <or> ubemand*) blev benyttet. 2 Ift. emnet politisk vold i Pakistan overhovedet rummer udvælgelsesmetoden en vis bias, idet søgeordene garanterer, at artiklerne til dels retter fokus mod USA s vold. 3 Det er korrekt, at Karzais kritik af civile ofre bragte ham i miskredit i Vesten og banede vejen for et intensivt mediefokus på den korruption og udemokratiske adfærd, som i øvrigt havde præget hans styre helt fra begyndelsen; denne kritiske bevågenhed bliver Karzai-styret til dels stadig udsat for, omend han ikke længere er i decideret bad standing. 4 Andersen har derudover formentlig behandlet emnet i andre artikler, da droneangrebene ikke nødvendigvis beskrives som sådan i alle hendes artikler offentliggjort på Infomedia, og da nogle af hendes artikler om emnet muligvis ikke indgår i Infomedias database. Dog er det usandsynligt, at hun har skrevet andre Infomediaartikler, hvor droneangrebene er hovedemnet. 5 De fundne artikler er Midt i en krænkelsestid, Jyllands-Posten , Terroristerne fra de renes land, Jyllands-Posten , Bombe mod partnerskabet, Jyllands-Posten , Den ultimative test i Marjah, Jyllands-Posten , Den hemmelige krig flytter sig, Kristeligt Dagblad , Uhyret med de mange ansigter, Jyllands-Posten , Vesten søger ny ven, Jyllands-Posten , Terroristernes tilflugtssted, Jyllands-Posten , Interview: Taleban på fremmarch, Jyllands-Posten , Al Qaida truer Europa, Jyllands-Posten Vest , Terror i Europa: Her styrer stammerne, Jyllands-Posten Vest , Præsident presset op i ringhjørnet, Jyllands-Posten Vest , Den pakistanske krise, Jyllands-Posten Ahmed Rashids virke er dog et eksempel på, at det ikke er umuligt at imødekomme denne udfordring.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Frivillighåndbog Pressehåndtering

Frivillighåndbog Pressehåndtering Frivillighåndbog Pressehåndtering Indhold Medierne... 3 Hvad må jeg udtale mig til medierne om?... 3 Hvornår og hvordan går jeg selv til medierne?... 3 Hvad skal jeg huske, når jeg skal interviewes?...

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Afghanistan - et mishandlet land

Afghanistan - et mishandlet land Afghanistan - et mishandlet land Udenlandsk indblanding i nyere tid Materiale: Søren Mørch og Anne Okkels Olsen "USA's nye verdensorden" Systime 2006, side 12-28, 117-120, 129-155, tekst 11, 19 og 20 Uddrag

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Dansk Eksamen Synopse Harrie Emily Rice 10. I Tre Falke Skolen DANMARK I KRIG DE FALDNE - KRIGEN I AFGHANISTAN

Dansk Eksamen Synopse Harrie Emily Rice 10. I Tre Falke Skolen DANMARK I KRIG DE FALDNE - KRIGEN I AFGHANISTAN Dansk Eksamen Synopse Harrie Emily Rice 10. I Tre Falke Skolen DANMARK I KRIG DE FALDNE - KRIGEN I AFGHANISTAN HARRIE EMILY RICE TRE FALKE SKOLEN 10.I FS10 Synopseprøve 17 juni 2009 Fordybelsesområde:

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

RÆSON. Demokraternes store chance. Af Aimée Kjær. David Gress i RÆSON om Midtvejsvalget:

RÆSON. Demokraternes store chance. Af Aimée Kjær. David Gress i RÆSON om Midtvejsvalget: David Gress i om Midtvejsvalget: Demokraternes store chance Demokraterne har en kæmpe chance her. Hvis ikke de kan vinde stort nu, hvor præsidenten er så upopulær, så kan de aldrig vinde stort. Det siger

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Flere gange har han besøgt lande, som mange opfatter som farlige rejsemål. Claus Qvist-Jessen undrer sig:

Flere gange har han besøgt lande, som mange opfatter som farlige rejsemål. Claus Qvist-Jessen undrer sig: At leve for at rejse Claus Qvist-Jessen har rejst i over hundrede lande og oplevet mere end de fleste. Det har sat tingene i perspektiv, og gjort ham kritisk over for danskerne som folk men også over for

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

JAKOB AAHAUGE R O S E N KI LDE

JAKOB AAHAUGE R O S E N KI LDE JAKOB AAHAUGE O G P E LLE S C H I E R U P E N I NTE R V I E W B O G R O S E N KI LDE KELD MOLIN FRYGTENS PSYKOLOGI Terrorangreb er ofte kendetegnet ved, at de rammer et forholdsvis lille antal mennesker,

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Indhold. 1. Indledning. 4. Vinkling. 10. Reportage. 11. Interview 12. Medier og journalistik. avisens genrer. Velkommen på forsiden og hva så?

Indhold. 1. Indledning. 4. Vinkling. 10. Reportage. 11. Interview 12. Medier og journalistik. avisens genrer. Velkommen på forsiden og hva så? Indhold Medier og journalistik m m 1. Indledning Velkommen på forsiden og hva så? 4 2. 3. TEMA 1 Layout 7 Avistyper og pressehistorie En avis er ikke bare en avis 10 TEMA 2 Webaviser 18 Avisens indhold

Læs mere

Coaching i praksis - Teori og metoder til coachingsamtaler på 6 minutter. Andreas Juhl, 2005

Coaching i praksis - Teori og metoder til coachingsamtaler på 6 minutter. Andreas Juhl, 2005 Coaching i praksis - Teori og metoder til coachingsamtaler på 6 minutter. Andreas Juhl, 2005 Hvordan skaber vi effektive og målrettede samtaler i vores daglige arbejde? Hvordan sikrer vi, at de mennesker,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Vort j.nr. NEN 606.138

Vort j.nr. NEN 606.138 AOVOKATFIRMA Politimesteren i Gladsaxe Att.: Politiassessor Karsten Fisker Fremtidsvej 1 2860 Søborg. FLEMMING KRAGH HANSEN (H) ERIK HOVGAAKD (H) sys ROVSING KOO1 (H) M. MAKSTRANO-JØRGENSEN (H) N. E. NORSKER

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere