Tiden er kommet. Af Søren Berggreen Toft og Mads Staghøj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tiden er kommet. Af Søren Berggreen Toft og Mads Staghøj"

Transkript

1 Tiden er kommet Sidst i januar vandt kurdiske oprørere kampen mod Islamisk Stat om den syriske by Kobane, som hen over efteråret var blevet et symbol for kurderne. Da Islamisk Stat i sensommeren angreb byen, var det nemlig et angreb på kurdernes drøm om frihed. Overalt i Europa rejste kurdere sig og demonstrerede i sympati med deres folk i Mellemøsten. Af Søren Berggreen Toft og Mads Staghøj Kapitel 1: Heval Demhat aflægger rapport Mange danske kurdere kan ikke sove om natten. Andre har svært ved at få sig selv til at spise. Islamisk Stats angreb på den syriske grænseby Kobane har varet 55 dage, og de danske kurdere kan ikke holde ud at se deres folk dø. På arbejdet og i skolen flyver tankerne. Men der er fuld koncentration denne novemberaften, hvor Enhedslistens Nikolaj Villumsen holder foredrag i Dansk-Kurdisk Kulturcenters lokaler på Retortvej i Valby. Fra de fyldte stolerækker til bagest i lokalet, hvor folk står op langs væggene, lyttes der opmærksomt til Nikolaj Villumsens beretninger om de nyetablerede flygtningelejre i Tyrkiet, han netop har besøgt nær grænsen til Syrien. Abdullah Öcalan, den fængslede leder af Kurdistans Arbejderparti, PKK, ser til fra et portræt på væggen. Den kraftige mand har sit karakteristiske, brede overskæg og det samme faste blik som sovjettidens revolutionshelte. I skal sprede budskabet hver dag. Kurderne har brug for vores solidaritet, siger Nikolaj Villumsen om flygtningene og om de kurdiske rebellers kampe mod Islamisk Stat i Kobane. At gå til demonstrationer er bare ikke nok for mig, udbryder en ung kvinde på tredje række. Jeg har brug for at gøre mere! Fra en af de bageste stolerækker rejser en ung mand i en grøn skjorte sig op. Folk vender sig på stolene. Han folder et stykke papir ud og begynder. Det korte sorte hår falder lidt til den ene side. Hans ansigt er smalt, han har skægstubbe, og øjnene er store og klare. Dagen forinden har han selv været ved grænsen, og nu aflægger han rapport. Den lyse stemme ryster, knækker næsten. Danske kurdere bør tage ned og hjælpe til i flygtningelejrene, siger han. Papirlappen sitrer i hans venstre hånd, den højre mangler; han er født uden. Den stumpe arm hviler i skjorteåbningen. Han taler videre. Om den kurdiske kvinde, han mødte nær grænsen til Syrien, hvor det tyrkiske militær nægtede kurderne at krydse over for at kæmpe sammen med deres brødre mod Islamisk Stat. Det tyrkiske militær skød hende. Kuglen gik ud gennem hendes højre øje, fortæller han. Hvad hans ærinde i grænseområdet var, nævner han ikke for tilhørerne. Få dage forinden, mens han er ude og få sig en øl med sine venner, modtager han en SMS fra en heval en kammerat fra bevægelsen. Ring til mig, står der. Under opkaldet stiller han ingen spørgsmål. Han siger bare ja. Halvandet døgn senere sidder han i et fly på vej til grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. Han har tjekket syv kufferter ind. Tilsammen vejer de 200 kilo og er fyldt med handsker, huer, sokker og soveposer. Vinteren er kold i de kurdiske områder af Syrien, og guerillaerne i Folkets Beskyttelsesenheder, YPG, har brug for varmt tøj. Inden han lander i Tyrkiet har han slettet billederne på sin mobiltelefon fra de kurdiske demonstrationer i Danmark. YPG står på nemlig Tyrkiets terrorliste, fordi organisationen er en gren af PKK. Snupper de tyrkiske myndigheder ham, kan han ende i fængsel eller

2 blive nægtet indrejse til sit hjemland i fremtiden. Men det er ikke det, der bekymrer ham. Tøjet skal nå frem til Kobane. Det er det eneste, han tænker på. Den unge mand, som står og taler på Retortvej er en 22-årig studerende, der i denne artikel kun ønsker at stå frem under sit kodenavn Heval Demhat kurdisk for Kammerat Tiden er kommet. Efter han har afleveret kufferterne i Tyrkiet, mødes han med en mand fra bevægelsen, der ved besked om hans ønske om at slutte sig til den væbnede kamp for et frit Kurdistan. Tidligere på måneden har han skrevet et brev til sin mor. Det indledes med disse ord. Til min mor. Jeg har skrevet dette i tilfælde af, at jeg ikke længere eksisterer. Islamisk Stats angreb på kurderne i Syrien og Irak skabte i efteråret en vækkelse blandt Europas kurdere. Den syriske grænseby Kobane blev, efter den blev angrebet i september, et symbol på den kamp mod undertrykkelse, der i forvejen er en grundsten i kurdernes selvforståelse. Fra den tyrkiske side af grænsen sendte tv-kanalerne billeder hjem af en by i brand og fortalte om faren for et nyt massemord på kurderne. Det fik nationalismen til at blusse op i Europas enorme kurdiske diaspora. Den tæller i alt halvanden million, og mange af dem rejste sig for at skabe opmærksomhed om deres sag. En lignende vækkelse er ikke set siden PKK s leder, Abdullah Öcalan, blev anholdt i 1999 af ærkefjenden Tyrkiet og fængslet på den ø, hvor han i dag udsoner sin livstidsdom. Kurderne var fast besluttede på, at deres tid var kommet; de turde igen håbe på et frit Kurdistan. De samlede sig om bevægelsens vigtigste organisation, det terrorstemplede PKK, hvor mange kalder stadig hinanden for kammerater og bruger kodenavne. En mandag aften i begyndelsen af oktober sender sammenslutningen af kurdiske foreninger i Danmark, FEY-KURD, en besked til deres følgere på Facebook. De opfordrer til at møde op i Dansk-Kurdisk Kulturcenter på Retortvej i Valby for at skabe opmærksomhed om dagens nyheder. Katastrofen ser ud til at ramme Kobane. De fleste danske kurdere skal op på arbejde næste morgen, men det er lige meget nu, og lokalerne på Retortvej fyldes hurtigt. Internationale medier har dagen igennem berettet om Islamisk Stats fremmarch i Kobane. Efter knap tre ugers belejring er de nu trængt ind, og deres sorte flag vajer fra toppen af en bygning i den østlige del af byen. Kobane kan falde, hvornår det skal være. Det vil med al sandsynlighed betyde, at byens overvejende kurdiske befolkning vil blive ofre for de samme uhyrligheder, som Islamisk Stat begik mod kurderne i Shingal i Nordirak i august. Desperationen breder sig blandt kurderne i Danmark. De føler, at de må gøre noget for at få de danske politikere til at lægge pres på deres NATO-partner, Tyrkiet. Omkring klokken 22 kører dusinvis af biler i konvoj fra Dansk-Kurdisk Kulturcenter i Valby mod Kastrup Lufthavn for at demonstrere. En af de første, der ankommer til lufthavnen er 42-årige Ibis Tas, en varmblodet frontfigur i den kurdiske bevægelse med en hang til patosfyldte taler og en anklage om terrorstøtte til PKK hængende om halsen. Han er talsmand i Danmark for det største kurdiske parti i Syrien, PYD. Ibis Tas holder tale for de fremmødte danske kurdere. Jeg går frem og siger: Kære alle, lyt! husker han. Hvis Kobane falder, ved I, hvad der vil ske. De vil voldtage vores piger og sælge dem på slavemarkeder, og vores mænd vil blive henrettet, som det skete i Shingal. Giv os en hånd, vi ved ikke, hvad vi skal gøre.

3 Stemmen knækker, mens han holder talen. Efter 20 minutter opløser politiet demonstrationen. Men aktionen er ikke forbi endnu. Konvojen kører mod Hovedbanegården i København, hvor flere slutter sig til, og scenariet gentager sig. Talen, gråden, slagordene. Jeg fik en følelse af at være en del af noget større. At vi blev en stemme for dem, der lider i Kurdistan, fortæller Midia Tayyeb, en ung dansk-kurder, som deltog i demonstrationerne den mandag aften. Jeg har været med til mange møder med politikere, hvor vi har advaret dem om angreb på kurderne, og der er ikke blevet lyttet. Men da jeg gik hjem den aften, var det med en følelse af, at vi havde skabt røre, og det skulle vi blive ved med, siger hun. Demonstranterne i København står ikke alene. Samme aften går danske kurdere i Odense og Aalborg også på gaden. I de dage vågner kurdere i hele Europa. Der er store demonstrationer ved parlamenterne i Holland og Belgien, i London bliver en metrostation lukket på grund af en demonstration, og i Tyskland, kurdernes europæiske power house, indtager kurderne gaderne fra Berlin over Bremen, Frankfurt og Hamborg til Göttingen. I Bruxelles bryder omkring 100 demonstranter med PKK-flag ind i Europa-Parlamentet. I flere tyrkiske byer ender det i blodige sammenstød mellem demonstranter og politi. Islamisk Stats fremstød i Kobane bliver et vendepunkt for den kurdiske bevægelse i både Danmark og Europa. Siden har der været en opblomstring af politisk aktivisme i europæiske lande med et anseeligt kurdisk mindretal. En følelse af forår bruser blandt kurderne. Et vindue har åbnet sig. Kobane er blevet et symbol på undertrykkelsen af kurderne og deres higen efter frihed den anstødssten til et frit Kurdistan, de har ventet på i årevis. Kurderne er verdens største etniske gruppe uden en stat. Omkring 30 millioner, tæller de. De bor fortrinsvis i det bjergrige område, som strækker sig fra det sydøstlige Tyrkiet gennem Syrien, Irak og Iran. De fleste kurdere, omkring 15 millioner, bor i Tyrkiet. To millioner bor i Syrien, mens resten er fordelt ligeligt mellem Iran, Irak. Dertil skal man regne diasporaen i Europa på halvanden million, hvoraf godt halvdelen bor i Tyskland. Med Sévres-traktaten i 1920, da de vestlige stormagter trak streger i Mellemøstens sand efter det Osmanniske Riges fald, blev kurderne lovet en selvstændig og forenet stat, men de fik den aldrig. Bortset fra Mahabad, den kortlivede kurdiske republik i Iran, der styrtede i gruset i 1946, samme år som den blev oprettet, er ambitioner om selvstændige kurdiske stater forblevet luftkasteller. Den vigtigste skabelsesmyte om det kurdiske folks oprindelse begynder, ligesom fortællingen om Kobane i sensommeren og efteråret, med undertrykkelse og blodsudgydelser. Ifølge legenden, nedskrevet i det 16. århundrede, herskede tyrannen Zahhak nær de områder, hvor regionen Kurdistan i dag ligger. Zahhak var blevet ledt i uføre af Satan selv, og hver dag fortærede han hjernemassen fra to unge undersåtter for at holde sig sund og rask. Men kongens private kok, som tilberedte hjernerne, udviste nåde. Hver gang to unge mennesker blev hentet ind til slagtning, lod kokken en af dem gå og erstattede den manglende menneskehjerne med et fårs. De undslupne søgte ly i fjerne bjergpas. Her tog en ny civilisation langsomt form, og man udviklede et unikt sprog. En nation var født, og det siges stadig i dag, at bjergene er kurdernes eneste venner. Kurderne bindes sammen på tværs af landegrænserne af en blanding af kultur og traditioner: dans, mad, musik, højtider og venerationen for Kurdistans golde bjerglandskaber. Dertil spiller sproget en afgørende rolle for den kurdiske identitet, selv

4 om det forgrener sig i flere dialekter. For manges vedkommende er religion en mindre faktor end i omkringliggende mellemøstlige lande, og selvom flertallet af kurderne bekender sig til sunni-islam, findes der eksempelvis også jødiske og kristne kurdere. Et stærkt bindeled er også den fælles smerte. En lidelseshistorie, der stadig skrives løs på. Ligesom en kurder i dag vil kunne fortælle om de op mod kurdere, Saddam Hussein myrdede i slutfirserne, eller Tyrkiets afbrændinger af tusindvis af landsbyer i halvfemserne, vil han om 10 år fortælle historien om de døde i Kobane og Shingal. En anden version af legenden om tyrannen Zahhak skitserer en lige så stor del af kurdernes selvforståelse som undertrykkelsen, nemlig oprøret mod overmagten. Når millioner af kurdere hvert år sidst i marts samles for at fejre kurdisk nytår, Newroz, hylder de smeden Kawa, som samlede folket i en opstand, der væltede tyrannen Zahhak. Efter oprøret kom foråret. Det kæmper kurderne stadig for i virkelighedens verden. Mens præstestyret i Iran fortsat fastholder landets kurdere i et jerngreb, har kurderne i Irak over de seneste tyve år sikret sig noget nær autonomi i Nordirak, der i teorien er en del af Irak, men i praksis fungerer som en uafhængig stat. Tyrkiets kurdere forsøger i øjeblikket at afslutte den væbnede del af kampen, de har ført for anerkendelse af deres rettigheder, siden det ved oprettelsen af det moderne Tyrkiet i 1923 blev besluttet at tyrkificere dem. Landets omkring 20 millioner kurdere fandtes slet ikke, hævdede staten, der betegnede dem som bjergtyrkere og forbød det kurdiske sprog frem til Ud af 1970 ernes virvar af politisk vold voksede en marxistisk inspireret bevægelse frem i landet. De kaldte sig PKK, Kurdistans Arbejderparti. I 1984 greb de til våben for at løsrive Tyrkiets kurdisk-dominerede sydøstlige del og oprette et selvstændigt Kurdistan. Partiet har i dag millioner af støtter i Tyrkiet. Efter årtiers væbnet konflikt, der har kostet omkring mennesker livet, er kurderne stadig fattige på rettigheder. Lederen af PKK, Abdullah Öcalan, har siden 1999 siddet fængslet som eneste fange på øen Imrali, hvorfra han styrer partiet gennem sine advokater. Hans ord er stadig lov. PKK har modereret sine krav, og i dag kæmper organisationen ikke længere for en løsrivelse af de kurdiske områder, men for selvstyre og lige rettigheder. I marts 2013 indgik PKK en våbenhvile med den tyrkiske regering, og bevægelsen trak sin guerillahær tilbage til Qandilbjergene i Nordirak. I forbindelse med fejringen af det kurdiske nytår i sidste weekend opfordrede Abdullah Öcalan partiet til at afholde en ekstraordinær kongres med det formål at afvæbne PKK, ende den snart 40 år lange væbnede konflikt og i stedet arbejde for en demokratisk løsning. Siden krigens begyndelse i 1984 har den tyrkiske stat gjort sig skyldig i grove krænkelser af kurdernes menneskerettigheder, herunder nedbrændingen af landsbyer i Sydøsttyrkiet. Landets omstridte antiterrorlov har også banet vejen for massefængslinger, drab på civile og udpræget brug af tortur i fængslerne. Men også PKK trækker et blodigt spor efter sig. Ifølge Human Rights Watch stod organisationen eksempelvis bag hundredevis af drab på civile i begyndelsen af halvfemserne. Kurdiske skolelærere, som underviste på tyrkiske skoler, var blandt ofrene. Det samme var kvinder og børn. Over årene er PKK s overgreb mod civile aftaget, men mange eksperter mener stadig, at den stærkt socialistiske organisation er både farlig og autoritær. Siden 2004 har PKK da også rangeret på både EU s og USA s terrorlister. I Syrien har kurderne indtil for nyligt passet en rolle som underdogs. Men i ly af landets borgerkrig har de gennemført en stille revolution. I tre enklaver langs grænsen til Tyrkiet, som tilsammen er blevet døbt Rojave, opbygger kurderne den samfundsmodel, PKK drømmer om at etablere i Tyrkiet. Det sker gennem PKK s søsterparti PYD og deres guerillahær, YPG. Rojave er virkeliggørelsen af Abdullah Öcalans moderne udgave af socialisme. En verden uden hierarki og magtudøvende systemer. En verden, hvor kvinderne er frigjorte.

5 Så da Islamisk Stat i det tidlige efterår indledte deres offensiv mod Kobane, en af Rojaves hovedbyer, angreb de ikke bare en by, men noget langt større. De angreb kurdernes drøm om frihed. Kapitel 2: Heval Demhats barndom 22-årige Heval Demhat vokser op i Københavnsområdet i en familie af kurdiske gæstearbejdere fra Tyrkiet. Forbindelsen til hjemlandet er stadig tæt, og hans bedsteforældre ejer en stor gård i det nordvestlige Tyrkiet. Familien i Danmark er stærkt engageret i den kurdiske sag, og som barn kommer han ofte i Dansk-Kurdisk Kulturcenters lokaler. Heval Demhats vej mod livet som aktivist i den kurdiske bevægelse begynder med en lidelseshistorie ganske som den første udgave af legenden om det kurdiske folks oprindelse og tyrannen Zahhak. Vi skal med ham tilbage til bedsteforældrenes gård i Tyrkiet. Året er 1998, og den 6- årige Heval Demhat er på besøg med sin familie. Det tyrkiske militær rykker ind tidligt om morgenen, mens familien stadig sover. Dusinvis af mænd i uniformer de er kommet for at tage Heval Demhats far. Han bliver arresteret og stillet for en militærdomstol. Faderen bliver ligesom tusindvis af kurdere i Tyrkiet i halvfemserne arresteret sagesløst og dømt efter landets stærkt omdiskuterede antiterrorlove. Senere bliver faderens dom underkendt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fordi han ikke har haft mulighed for en fair rettergang, men han når at sidde bag tremmer i fire et halvt år, før det lykkes ham at flygte og vende hjem til familien i Danmark. På det tidspunkt har Heval Demhat allerede set sin mor opfostre to børn alene, og han er gået glip af store dele af folkeskolen, fordi den lille familie pendler mellem Danmark og Tyrkiet for at besøge faderen. Først sidder han i et fængsel i Ankara, senere i nærheden af Kappadokien, et naturskønt bjergområde, der har en vigtig plads i Tyrkiets historie. For mig bliver det sted symbolet på tyrkernes undertrykkelse af kurderne, fortæller Heval Demhat, der kører forbi stedet med sin mor og søster, når de skal på besøg i fængslet. Om fængselsbesøgene husker han, at de venter i en kø sammen med andre pårørende, som skal ind og besøge deres kære. Vi står i den kø i evigheder. Folk løber ind, når der bliver givet signal om, at besøgstiden begynder. Det er det rene tortur, og fængselsbetjentene morer sig over at se os løbe, fortæller han. Der er en stor glasplade med riller i, jeg står på min mors højre side, min søster på venstre. Det er svært at høre, hvad der bliver sagt. Vi får måske et kvarters tid med ham. Heval Demhats mor viser ingen følelser under besøgene. Først bagefter betror hun Heval Demhat den ældste af de to søskende sin smerte og sine længsler. Når han spørger sin mor, hvorfor hans far skal sidde i fængsel, får han altid samme svar: Din far er Apochi. Det betyder, at man følger Apo onkel som PKK s leder Abdullah Öcalan også kaldes. I Danmark opgør myndighederne ikke udlændinge efter etnicitet, men nationalitet. Det betyder, at der ikke findes et præcist tal for, hvor mange kurdere, der bor her, men antallet er sandsynligvis omkring Det gør formentlig kurderne til landets største etniske mindretal. Ifølge et overslag lavet af landets største kurdiske netavis jiyan.dk kommer cirka 75 procent af de danske kurdere fra Tyrkiet, små 20 procent fra Irak, og omkring fra både Syrien og Iran.

6 Kurderne i Danmark er i grove træk kommet hertil i tre bølger: I 1960 erne og 1970 erne kom den første og største bølge, som består af gæstearbejdere fra Tyrkiet. I sin tid var de blevet tvangsforflyttet til Konyaprovinsen som led i den tyrkiske assimileringspolitik. Provinsen ligger uden for Tyrkiets kurdiske områder i sydøst, og derfor havde mange af dem mistet deres kurdiske identitet ved ankomsten til Danmark. Det er sandsynligvis forklaringen på, at en stor del af kurderne i dagens Danmark stadig ikke føler sig som kurdere. Kilder i landets kurdiske miljøer fortæller dog, at en del af disse sove-kurdere er vågnet, efter Islamisk Stats angreb på deres folk. Efter militærkuppet i Tyrkiet i 1980 kom den næste bølge af kurdere til Danmark. Det var politiske flygtninge, som blev forfulgt af den tyrkiske stat på grund af deres venstreorienterede ideologi. I slutfirserne skyllede den sidste store bølge ind, og den kom fra Nordirak. Kurderne flygtede fra Saddam Husseins Anfal-kampagne i I dag er de danske kurdere for en stund forenede af modstanden mod Islamisk Stat, men der er et skel mellem kurdere fra Irak og Iran, som rent politisk ofte er mere midtsøgende, og kurdere fra Tyrkiet og Syrien, som ofte hælder mod venstrefløjen. Mange fra den sidstnævnte gruppe er inspireret af Abdullah Öcalans tanker, og der lægges ikke skjul på sympatien for PKK. Dansk-Kurdisk Kulturcenter i Valby er landets centrum for kurdisk aktivisme, hvor der afholdes et væld af debatmøder og arrangementer. Det er også her, man kommer for at drikke bitter, sort te og se kurdiske tv-kanaler. De studerende i foreningen FOKUS-A og paraplyorganisationen FEY-KURD, som er domineret af PKK-sympatisører, har også adresse i lokalerne på Retortvej. Under den vækkelse, som kurderne i Danmark for tiden oplever, er det FEY-KURD, der har ført an med demonstrationer og politiske arrangementer. I oktober blev der afsagt dom i danmarkshistoriens største sag om terrorstøtte. Ti danske kurdere var tiltalt for at have doneret cirka 140 millioner kroner til PKK gennem det nu lukkede ROJ TV, som sendte fra København. Hovedparten af de tiltalte var medlemmer i FEY-KURD eller aktivt deltagende i foreningens arrangementer, herunder flere ledende figurer, som vi har talt med i forbindelse med denne artikel. Alle ti blev frikendt, men anklageren har efterfølgende anket dommen. Under retssagen forsøgte anklageren uden held at identificere om en eller flere af de tiltalte arbejdede direkte for PKK som en såkaldt kadro en person med ansvar for PKK s aktiviteter her i landet. Klokken er ni en lørdag morgen i november, og Københavns forstæder er dækket af kold dis, men i en hytte gemt i skoven i udkanten af Ballerup brænder der en ild. Med ryggen til kaminen sidder en ideolog og fremlægger revolutionens bud for sine elever. 10 unge danske kurdere har taget plads i en halvcirkel langs stuens buede væg. De lytter intenst. Først når vi med revolutionær vold har bragt orden i kaos og frihed til de ufrie, må vi lægge våbnene, siger han og gestikulerer roligt med sin pen. Tyske Reimar Heider, ideologen, ser med sine lyseblå øjne ud på eleverne gennem små firkantede brillestel. Eleverne ser på deres underviser; lyst hår, høje tindinger, rullekrave. Den midaldrende mand taler engelsk med tysk accent, men slår ubesværet over i kurdisk, når han mangler ord. Han kender Abdullah Öcalans ideologi, for han har selv studeret den under ophold hos PKK s guerillaer i deres lejre i Qandilbjergene. I halvfemserne rejste han som ung studerende til Sydøsttyrkiet, og han så borgerkrigen, da den var på sit højeste. Siden har han dedikeret sit liv til den kurdiske sag. Nu tager han rundt og forelæser for kurdiske aktivister i Europa. De grønne, blå og lyserøde pamfletter, som ligger spredt på bordene i stuen, er hans egne oversættelser af Abdullah Öcalans revolutionære værker om styreformen Demokratisk Konføderalisme.

7 Weekendcampen i udkanten af Ballerup er arrangeret af FOKUS-A, Forbundet for Kurdiske Studerende og Akademikere, og giver et indblik i, hvad der rører sig blandt landets unge, kurdiske aktivister. Over tre dage får de udover undervisningen i Öcalans ideologi også redskaber til blogog artikelskrivning og politisk lobbyisme. Kilder i miljøet beskriver FOKUS-A som en forening med mange PKK-tilhængere. Selv betegner de sig som apolitiske og fremhæver, at der er plads til alle. Men et medlem af bestyrelsen fortæller, at procent af organisationens 300 medlemmer på landsplan sympatiserer med PKK. Deres mission er blandt andet at styrke forståelsen for kurdiske værdier. Weekendcampen bliver afholdt efter tre måneder med store stigninger i medlemstallet, en fordobling af likes på deres Facebook-side og masser af nye ansigter med nye idéer. Et af de nye ansigter er med til weekendcampen. Det er den iranske kurder Bear Rizgar, en 22-årig fysikstuderende med skarpe kindben og skægstubbe, et tørklæde er kastet over skulderen, og han bærer spidse læderstøvler og posede fløjlsbukser. De andre elever lytter tålmodigt til Reimar Heiders redegørelse for marxismen og hegeliansk dialektiks rolle i revolutionen, da Bear Rizgar rækker hånden i vejret. Öcalans strategi for kurdisk selvstyre har fejl og mangler, protesterer han. PKK har skaffet kurderne alle de rettigheder, de har fået de er langt mere progressive end kurderne i Nordirak, svarer Reimar Heider. Bear Rizgar undrer lidt sig lidt over, hvorfor de andre elever ikke sætter spørgsmålstegn ved PKK s ideologi. Nogen har også fjernet hans iransk-kurdiske flag, som han havde stillet op til skue i et hjørne af stuen. Var det ikke meningen, at der skulle være plads til alle i FOKUS-A? Det skal jeg altså lige snakke med dem om senere, siger han lavmælt og skæver over mod tre af de ledende kvinder i bestyrelsen et par borde væk. Som barn flygtede Bear Rizgar gennem bjergene med sine forældre. Familiens landsby på grænsen mellem Iran og Irak blev sønderbombet. To gange. Han bærer sin kærlighed til Kurdistan på underarmen; tatoveringen forestiller en vinstok, som han drømmer om at kunne plante i Kurdistans jord en dag. Og den kurdiske fane, den følger ham trofast til Roskilde Festival og på universitetet, inden han tager videre til demonstrationer. Han bruger gerne tid på at indvie sine danske medstuderende i den kurdiske sag. Brug humor, sæt dig ned og drik en øl med dem, forklarer han, for man går altså ikke bare hen til en dansker og fortæller om Islamisk Stats halshugninger og voldtægter. Så går de helt i sort, forstås. Inden den tidligere ROJ Tv-journalist, danske Lillian Simonsen, skal undervise i artikelskrivning og onlineaktivisme på Twitter, dækker madholdet op til frokost. Det summer rundt omkring ved stuens borde. De spiser rugbrødsmadder og snakker om, hvad det vil sige at være kurder. Der er flere bud: sproget, kurdisk dans og musik og åbenheden over for vestlige værdier, for eksempel det mere afslappede forhold til alkohol og sex. Dwarosh Kakasur, en veltrænet fyr i nystrøget skjorte, byder ind. Det, der virkelig får os til at føle os som kurdere, er, at alle i det her rum har et familiemedlem, som er blevet dræbt for den kurdiske sag. Der nikkes ved bordet. Der sker også noget helt særligt, når de er på besøg i de kurdiske områder, de stammer fra. Man bliver meget stolt, siger Bear Rizgar. Når jeg er tilbage og ser op på bjergene bag min landsby, tænker jeg: De kampe, vores fædre har kæmpet deroppe, må ikke være forgæves. Jeg vil tilbage og arbejde der, have mit eget landbrug, dyrke vin i landskaberne. Det er en forløsning, hver gang man er hjemme, fortæller de. Ren eufori. Man vågner om morgenen, og så snakker alle ens eget sprog.

8 Når jeg er tilbage, føler jeg så stor kærlighed til landet, at jeg helt glemmer, at det tyrkiske politi chikanerer mig, siger Zana Emil Aytimur, en historiestuderende, som er søn af en dansk mor og en kurdisk far. Hjemme på sit værelse har han hængt et kurdisk flag over sin seng, og der bliver det hængende til den dag, hans landsby i Tyrkiet er en del af et frit Kurdistan. Kunne de finde på at flytte tilbage til moderlandet, hvis den drøm en dag bliver virkelighed? Hundrede procent! råber en kvinde fra et af de andre borde. Alle er enige. Hvis alt går som planlagt, bor vi i Kurdistan om 10 år, siger Bear Rizgar. Men det er en lang proces, synes jeg. Deltagerne i weekendcampen tilhører en generation, der kun var børn, da Abdullah Öcalan blev fængslet i I dag føler mange af dem en stor kærlighed for deres fængslede leder. Han bærer deres smerte, og de føler sig ikke fri, før han er løsladt. Jeg må indrømme, at jeg aldrig rigtigt har sat mig ind i hans teorier, men han er min hero, siger Sinem Öztopcü, en ung kvinde, der er taget med til weekendcampen for at komme over sin generthed. Sådan har jeg haft det med ham, siden jeg var lille. Han har så stor betydning, at når han siger noget, vil resten af kurderne følge ham. En af kvinderne fra FOKUS-A s bestyrelse afbryder interviewet. Interviews skal ikke foregå oveni undervisningen, siger hun og kalder os ind til sidste modul med Reimar Heider. Deltagerne i weekendcampen har været i gang længe nu, men energiniveauet fejler ikke noget, da Abdullah Öcalans tanker om kvindernes frigørelse bliver gennemgået. Kvinden er revolutionens spydspids både ude i samfundet og som guerilla, hvor hun kæmper med et skudhul i armen, siger Reimer Heider. Flere af kvinderne byder ind, og de virker enige. Den kurdiske kvinde bliver stærkere og mere fri af at tage i bjergene og kæmpe som guerilla, lyder det fra en af dem. Også den unge Bear Rizgar, som tidligere på dagen stillede sig så kritisk over for PKK s ideologi, forholder sig nu mere anerkendende til ideologens budskaber. Da vi hen på aftenen forlader FOKUS-A har de unge danske kurdere siddet på skolebænken i 11 timer. I Syrien raser borgerkrigen på fjerde år. I Irak er sekteriske skel ved at rive landet over i tre, efter den vestlige koalition trak sig ud i december 2011, og i begge lande vinder den radikale islamisme frem i form af Islamisk Stat. Vesten har brug for en stærk allieret i både Syrien og Irak, og det er præcis den rolle, kurderne forsøger at indtage. Også i den henseende er kampen om Kobane blevet et symbol på et kurdisk forår. PKK s samarbejde med vestlige lande om at holde Islamisk Stat væk fra byen giver næring til håbet om, at Vesten snart vil kalde kurderne for deres venner og ikke for terrorister. Det er et af flere budskaber, de danske kurdere møder op for at støtte, når FEY-KURD i efteråret mobiliserer kurdere til demonstrationer, folkemøder og støttekoncerter flere gange om ugen. FEY-KURD er også en af arrangørerne bag demonstrationen i København den 1. november 2014, der er blevet udråbt til International dag for Kobane af et korps af meningsdannere som for eksempel Sydafrikas ærkebiskop, Desmond Tutu, og sociologen Noam Chomsky. Herhjemme går omkring kurdere på gaden, mens den nye mærkedag markeres i storbyer over hele verden. I Enghaveparken i København gør 500 kurdere og nogle få sympatisører fra Enhedslisten sig klar til at begynde på ruten for demonstrationen, der ender på Vesterbro Torv.

9 Mor, siger en lille dansk dreng, som har fået øje på demonstranterne inde i parken. Hvem er de? Det er islamister, svarer hun. Ned med ISIS, råber kurderne, som få minutter senere sætter kursen mod Vesterbro Torv. Høje pift stiger op mellem Vesterbros gader. De hepper på deres helte, guerillaerne i PKK, som fodboldfans på vej til et lokalbrag. Men deres helte bliver af det samfund, hvis borgere nu står på Vesterbros fortove og ser forbavsede til med indkøbsposer og købekaffe, betragtet som terrorister. Er vi så alle sammen det? spørger en kurdisk mand os retorisk under demonstrationsmarchen og peger ud over Vesterbrogade, hvor hundredevis af kurdere, mange med PKK-flag, hujer i flok. Efterårets demonstrationer handler i høj grad om at vinde omverdenens accept af bevægelsens vigtigste politiske organisation, PKK. Kurderne er trætte af at blive kaldt terrorister. Vi vil ikke finde os i det mere, som en ledende skikkelse i den danske bevægelse har sagt. Da optoget ankommer til Vesterbro Torv, fortager slagordene sig. Stilhed. Så løfter demonstranterne armene og rækker dem op mod podiet i torvets ene ende, hvorfra den fælles kurdiske nationalhymne brager ud af skrattende højtalere: Åh fjende, det kurdiske folk lever videre De er ikke blevet knust af våben Ingen skal sige, at kurderne er døde De lever, og aldrig skal vi sænke vores flag. For kurderne er den nye politiske aktivisme ikke blot et spørgsmål om at skabe opmærksomhed og udvise solidaritet. Det er også et spørgsmål om at finde sammen i et fællesskab om den kurdiske identitet. Før Kobane og Shingal plejede jeg ikke at gå til demonstrationer eller at tilbringe særlig meget tid med de andre kurdere i Danmark. Men når jeg er her, føler jeg mig tryg og beskyttet. Jeg føler mig stolt, siger en ung kurder, som står midt i menneskemængden. Vi hører lignende budskaber fra mange kurdere i løbet af den tid, vi tilbringer med dem til forskellige arrangementer. Angrebene på Kobane og Shingal har fået deres kurdiskhed til at blusse op, og de skildrer følelsen som en stærk forelskelse. Forelskelsens eufori er tydelig til dagens demonstration. Det samme er den gennemborende sorg og smerte, forelskelse også kan kaste af sig. Vi er her i Danmark fysisk, men mentalt er vi dernede, forklarer en syrisk kurder til demonstrationen på Vesterbro. Hans fætters hus var dagen forinden blevet ramt af en af Islamisk Stats raketter. Tæt på podiet sidder 10 kvindelige demonstranter og bøjer sig over tøjbylter, der forestiller spædbørn smurt ind i blod. Kvinderne vugger frem og tilbage over rekvisitterne. Symbolikken taler sit eget sprog: Uskyldige kurdere dør igen. Til demonstrationer og arrangementer hører vi ofte kurderne udtrykke frustration over danskernes manglende viden om deres smerte. De undrer sig: Danskerne kender jo til den palæstinensiske sag, så hvorfor kender de ikke til vores? Ud på eftermiddagen, da demonstrationen langsomt opløses, bliver vi præsenteret for to unge danske kurdere, som står lidt for sig selv. De er brødre. Den ældste, en bredskuldret mand på 24 år, bærer et irakisk-kurdisk flag som en kappe. Han ryger på en cigaret og ser frem for sig med et hårdt blik. Undgår øjenkontakt. Den yngste af dem viser os billeder fra Nordirak på sin mobiltelefon. De to brødre har angiveligt været i Nordirak for at kæmpe mod Islamisk Stat for Peshmerga betegnelsen for de irakiske kurderes hær. Oversat til dansk betyder Peshmerga dem, som møder døden.

10 Det er netop dem de herboende kurdere, der er taget ned for at kæmpe mod Islamisk Stat der har skabt flest overskrifter om kurderne i danske medier i efteråret. Siden angrebet på Kobane er et par hundrede kurdere fra Europa draget i krig mod Islamisk Stat, og i september kunne Politiken fortælle, at 10 danske kurdere har tilsluttet sig Nordiraks kurdiske hær, Peshmerga, for at forsvare deres hjemland. Medierne har løbende fulgt sagen, og specielt den unge kvinde Joanna Palani har skabt overskrifter. I et stort opsat portræt i Politiken fortalte hun først, at hun overvejede at droppe ud af gymnasiet for at deltage i den væbnede kamp. Senere har hun ifølge BT gjort alvor af snakken. Højtstående kilder i miljøet fortæller, at de modtager adskillige henvendelser fra både danske kurdere og etniske danskere, som udtrykker et ønske om at hjælpe til i kampen mod Islamisk Stat. Sait Yolal, dansk repræsentant for det irakisk-kurdiske parti KDP fortæller, at han har modtaget adskillige henvendelser fra danske kurdere, som ønsker at deltage i den væbnede kamp. Som dansk statsborger er det i udgangspunktet ikke ulovligt at drage ned for at kæmpe for Peshmerga i Irak, da de ikke står på EU s terrorliste. Anderledes kan det muligvis se ud, hvis man tilslutter sig PKK, som står på terrorlisten, eller organisationens syriske gren, guerillaerne i YPG. I de danske kurderes fællesskaber på Facebook bliver de, som rejser ned for at gribe til våben mod Islamisk Stat, hyldet som helte. Det er en del af en bredere tendens på de sociale medier, der summer af aktivitet for tiden. Her får den militante kurdiske nationalisme frit spil. Særligt de unge kurdere deler ivrigt billeder og videoer fra slagmarken, hyldester til bevægelsens martyrer og musikvideoer, som priser krigerne. Billeder af Kalashnikov-bærende guerillaer deles for eksempel med kommentarer som: ISIS forstår ikke hvilke løver, de er oppe mod, efterfulgt af en smiley, der græder af grin. Dræbte og tilfangetagne islamister omtales som IS-rotter. Daniella Kuzmanovic, forsker i tyrkisk politik og historie ved Københavns Universitet, har bemærket tendenserne på de sociale medier, og hun finder udviklingen bekymrende. Det er en problematisk glorificering af det voldelige som led i en mobilisering. Jeg er ikke bekymret for, at de går ud og begår en voldelig handling herhjemme, men når så stor en del af deres historiefortælling handler om den vold, der er begået mod dem, bekymrer det mig, at de nu forherliger volden på den måde, siger hun. Guerillakrigeren som fænomen er en vigtig brik i den kurdiske nationalisme. De største legender fra årtiers krig mod overmagterne i de kurdiske områder lever videre i kulturen. For eksempel har de deres helt egen genre i den stærke kurdiske musiktradition. Dertil kommer PKK s propaganda, som ofte handler om unge, smukke kvinder, som griber til våben mod overmagten. Mundtlige overleveringer af myter om guerillaerne i bjergene spiller også en rolle i skabelsen af den glorificering af volden, som Daniella Kuzmanovic taler om. Mikhail Pirmeh, en 27-årig dansk-kurder, som flygtede hertil fra Iran i 1990 erne husker tydeligt, hvad familien ofte fik de lange aftener til at gå med efter ankomsten til det nye land. Vi talte vi jo ikke dansk, så vi havde ikke meget udbytte af fjernsynskanalerne. Hvis ikke der var dyreprogrammer med billeder fra Afrika af zebraer og løver, sad vi og hørte min fars historier om hans tid i bjergene som peshmerga, siger han. Historierne handlede altid om stor tapperhed. Om at gennemgå umenneskelige prøvelser for sit land.

11 Min far fortalte om at rense grimme skudsår med et opvarmet metalstykke fra sin Kalashnikov. Han fortalte om, hvordan de spyttede hinanden i munden for ikke at tørste, og at de måtte drikke deres eget tis. For mange i Mikhail Pirmehs generation er peshmergaerne mukhata hellige. Han genkalder en beretning af mytisk karakter om en af sin fars kammerater: Han var blevet skudt i maven, indvoldene væltede ud, men han klaskede dem selv tilbage på plads, fik en bandage om livet, og vandrede gennem bjergene i et døgn, før han fik lægebehandling. Den slags fortællinger er blevet overleveret til mange børn af de tusinder af politiske flygtninge, som fra slutningen af 1980 erme kom til Danmark fra Irak og Iran. Kapitel 3: Heval Demhat får sit navn I den anden udgave af myten om det kurdiske folks oprindelse gør smeden Kawa oprør mod Zahhak tyrannen med smag for menneskehjerne dræber ham og bringer frihed til folket. Idéen om oprør mod overmagten er en central del af kurdernes selvforståelse. Det samme gælder for Heval Demhat. Han bliver ældre, og følelsen af kurdiskhed vokser, som årene går. Han husker mærkedagen i 1999, da Abdullah Öcalan bliver fanget af Tyrkiet, og fakkeloptoget på Vesterbro samme aften. Langsomt bliver han opmærksom på sin families rolle i det kurdiske folks oprør. De kurdiske tilhængere af PKK deler et åndsfællesskab med socialismen. Heval Demhat fortæller om et nært familiemedlem. Han startede nærmest en borgerkrig i sin landsby, fordi han ville have folk til at stemme på kommunisterne, siger han. Den nu unge mand begynder i gymnasiet, og i ferien mellem 1.g og 2.g ætser en oplevelse sig fast. Den sommer rejser han til Sydøsttyrkiet, tæt på kurdernes hovedby, Diyarbakir, for at undervise lokale børn i engelsk. Det er før våbenhvilen mellem den tyrkiske regering og PKK. Han passerer den tyrkiske militærlufthavn i området. Flyene, han ser dem lette. De er på vej mod bjergene for at bombe hans folk, tænker han. Det er første gang, han besøger det område, kurderne i Tyrkiet selv kalder Kurdistan, og ved ankomsten til landsbyen, hvor han skal undervise skolebørnene, falder noget på plads inden i ham. Jeg føler mig hjemme! Jeg kommer til den her landsby, som egentlig er lille. Men pludselig er der tusind folk på gaden iført traditionelt kurdisk tøj. De råber og skriger ad hinanden på kurdisk: rojbas, og cavanî goddag til dig, og hvordan har du det sådan er bymiljøet. Jeg bliver helt varm i kroppen, husker han. Men i de omkringliggende landsbyer bliver kurderne slået ihjel, fortæller han. En dag står han selv over for den tyrkiske efterretningstjeneste, de tilbageholder ham i timevis. Han mærker sine rettigheder blive taget fra ham af overmagten. Det føles modbydeligt, siger han. Efter turen er han sikker han bør gøre mere for den kurdiske sag. Chancen for netop det opstår få måneder efter, han vender hjem fra Tyrkiet, og han griber den. Han bliver ringet op af sin familie. De taler om et nyåbnet kurdisk akademi i Bruxelles. Heval Demhat pakker tasken. Det er 16 dage med undervisning fra morgen til aften. På de dage lærer jeg mere, end man gør over to semestre på universitetet, siger han. Sammen med tyske kurdere, har han indlogeret sig i en stor villa drevet af en lokal forening. Hver dag får deltagerne en time til forplejning, syv til søvn. Resten af tiden går med forelæsninger. De er tunge og handler om kommunisme og kvindefrigørelse, og PKK s historie, mål og ideologi bliver gennemtrevlet i detaljen og udlevet i praksis på akademiet. Vi indfører det, man i PKK kalder kommunalstyrelser. Hvert værelse, hvor der sover fire til seks personer, vælger en talsmand. Jeg bliver valgt på mit værelse. Der er ingen forskel på kønnene, som der ellers er i Mellemøsten, fortæller han. Jeg får smag for socialisme selv smøgerne er fælles.

12 En af værelseskammeraterne afsoner senere en fængselsdom for sine forbindelser til PKK, og i løbet af de 16 dage knytter Heval Demhat også et om ikke andet åndeligt bånd til den ulovlige organisation. I den store villa møder han angiveligt også en mand ved navn Heval Cuma, der som teenager sad i fængsel i Tyrkiet med flere af PKK s stiftere. Han giver den 19-årige danske gymnasieelev kodenavnet Heval Demhat Kammerat Tiden er kommet. At tage til Kurdistan vækker mit hjerte, at være i Bruxelles vækker min hjerne, siger han i dag. Efter han vender hjem fra Bruxelles tager det fart. Han sultestrejker i otte dage foran EU-parlamentet i Strasbourg for kurdernes rettigheder og river en måned ud af 3. g for at rejse til Tyrkiet og hjælpe de kurdiske ofre for et voldsomt jordskælv sammen med den nu fængselsdømte kurdiske politiker Leyla Zana. En aktivist er født. Da han i sensommeren 2014 ser jihadisterne fra Islamisk Stat belejre Kobane, er tanken om at drage i bjergene og kæmpe for den kurdiske sag ikke fremmed for ham. Han kender folk, som har taget turen før ham. At blive guerilla er det ultimative offer, og andre former for aktivisme blegner ved siden af, føler han. Heval Demhat er født uden den ene hånd, men han er ligeglad. Man kan kæmpe alligevel. En aften sætter han sig ned med pen og papir. Han skriver brevet til sin mor. Det er den 1. november Hans tid er kommet, tænker han. Jeg skriver dette til min elskede mor, så hun ikke skal føle den tomhed, så mange andre mødre har følt, når de har begravet deres børn for denne sag. Der bor cirka halvanden million kurdere i EU, og de er særligt velorganiserede i de vesteuropæiske lande. Foruden Tyskland står kurderne stærkt i lande som Belgien, Holland, Frankrig og Sverige. Selv om det kurdiske mindretal både tæller kurdere fra Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien og dermed forskellige politiske interesser er PKK uomtvisteligt den politiske organisation, som har den største indflydelse i diasporaen. Paraplyorganisationen KON-KURD, der har base i Bruxelles, og som sympatiserer med PKK, har medlemmer fordelt over 165 organisationer i mange lande, herunder Danmark. Hvis man vil forhandle med den kurdiske diaspora i Europa er PKK nøglen, forklarer den amerikanske journalist, Aliza Marcus, forfatter til den anerkendte bog, Blood and Belief om PKK og en førende ekspert på området. PKK er meget velorganiserede i Europa, hvor de har opereret siden 1980 erne. De har lovlige organisationer registreret i europæiske lande, som har til opgave at organisere folk, skabe opmærksomhed om den kurdiske sag og sikre opbakning fra de europæiske politikere, forklarer hun. Indsamling af penge, som går direkte til PKK er ulovligt på grund af organisationens plads på EU s terrorliste, men det er kendt, at det stadig sker. PKK har længe anvendt kurdiske grupper i Vesteuropa til at indsamle betydelige finansielle midler. Finansieringen af organisationen sker hovedsageligt gennem medlemskontingenter, salg af publikationer og overskud fra events. Derudover arrangerer medlemmer af PKK s ledelse hvert år en donationskampagne for at indsamle midler, skriver EU s politienhed, Europol, i en rapport udgivet i PKK bruger også Europa som en nyttig platform for propaganda. Danske ROJ TV, som i dag er lukket ned, efter Højesteret vurderede, at de agerede talerør for PKK, var blot ét tandhjul i en større propagandamaskine. Ifølge netavisen al-monitor.com har kurderne i dag omkring 15 tv-stationer, adskillige tidsskrifter, nyhedsbureauer og internetsider. Flere af dem rapporterer i positive vendinger om modstandskampen i Tyrkiet.

13 Tyskland er den kurdiske bevægelses lokomotiv i Europa. Her er støtten til PKK så stærk, at den danske historiker og journalist Deniz Serinci taler om et mini-pkk-land. Bølgerne går også højt, da vi tager til et debatmøde i et propfyldt auditorium på Hamborg Universitet. Her er omkring 600 jublende kurdere samlet for at tage imod Saleh Muslim, lederen af Syriens største kurdiske parti. Et parti, der af mange opfattes som PKK s forlængede arm. Auditoriet er opbygget som et stort amfiteater, og alle pladser er taget. Tilhørere står langs væggene og på balkonen. Saleh Muslim er en prominent herre, og eftersom Hamborgs kurdere en måned forinden endte i blodige gadekampe med tilhængere af Islamisk Stat, er sikkerheden i top. Alle bliver grundigt kropsvisiteret ved indgangen, og bag scenen står unge mænd med hænderne samlet bag ryggen og spejder ud over publikum. Da en af dem lægger armene over kors og synker lidt sammen, bliver han hurtigt prikket på skulderen af en kammerat. Han skal stå ordentligt. Der er en summen i luften. Med et rejser alle sig, og spændingen forløses i klapsalver kvinderne udsender karakteristiske glade hyl, og kampråb breder sig. Længe leve modstanden i Rojave, lyder det taktfast på kurdisk, mens Saleh Muslim bevæger sig ned gennem rækkerne og hen mod scenen. Han stiller sig foran et enormt portræt af Abdullah Öcalan, der hviler sin kind mod håndfladen og betragter de fremmødte med et faderligt smil. Saleh Muslim vender sig mod salen og laver fredstegnet med begge hænder. Han bliver modtaget som en rockstjerne, men ligner mere en revisor, som han står der, lavstammet og bred, klædt i en mørkegrå habit med tykt sort hår, en gråsort moustache og briller med tyndt stel. Herr Muslim, Herzlich Willkommen in Hamburg, siger ordstyreren, en kvindelig venstrefløjspolitiker med kurdisk baggrund, og salen eksploderer nok engang i klapsalver. At kalde det en debat er måske så meget sagt, for både ordstyreren, de to debattører og hele salen synes enige om, at kurderne i Rojave har opbygget en ideel samfundsmodel for hele verden, og at PKK skal tages af terrorlisterne. Efter mødet forsøger vi at få en udtalelse fra Saleh Muslim om den europæiske diasporas betydning, men han er lynhurtigt omringet af granvoksne mænd, som puffer og skubber i forsøget på at få taget en selfie med manden. I stedet møder vi en velklædt ældre herre, Osman, uden for universitet. Han stod også vagt inde i salen, og flere gange var det ham, der startede kampråbene, som hele salen gik med på. Det kom fra mit hjerte. Kobane gør, at jeg ikke kan sove om natten. Det er som et mareridt. Men vi står sammen, og vi følger vores kammerater, vi giver dem energi. Indtil den sidste blodsdråbe er faldet, vil vi stå bag Kobane med hjerte og sjæl, siger han. Det anslås, at omkring af Europas halvanden million kurdere bor i Tyskland. En stor del af dem kom til landet som flygtninge i tiden efter militærkuppet i Tyrkiet i 1980, som var præget af afbrændinger af kurdiske landsbyer og nedslagtninger af kurdere. Kurderne her er langt bedre organiseret og mere aktivistiske end i de øvrige europæiske lande. Hvor der til store kurdiske demonstrationer i Danmark kommer hundredvis af demonstranter, kommer der tusindvis i Tyskland, og hvert år valfarter kurdere fra hele Europa til en årlig kulturfestival, som afholdes i forskellige byer i landet. Tyskland er også det land i Europa, hvor PKK har den bredeste opbakning. I 2013 vurderede den tyske efterretningstjeneste, at omkring personer udgør PKK s

14 kernestøtter i landet. Ifølge den tyske avis Der Spiegel betaler mange af dem en skat til bevægelsen, som i reglen udgør en månedsløn om året. Avisen anslår, at størstedelen af skatten kanaliseres ind i PKKs massive propagandamaskine eller dets europæiske institutioner. Udover kernestøtterne er der formentlig titusindvis af sympatisører, som kan mobiliseres til demonstrationer og indsamlinger. I starten af halvfemserne, hvor krigen mellem kurderne og den tyrkiske regering var på sit højeste, blev Tyskland ramt af en bølge af terrorhandlinger begået af landets kurdiske mindretal i form af brandattentater, blokader af motorveje og besættelser af tyrkiske konsulater. På én dag blev 60 bygninger, som havde forbindelser til Tyrkiet, angrebet rejsebureauer, banker og restauranter og en person mistede livet. Det førte til, at Tyskland i 1993 satte PKK på deres terrorliste. Tre år senere omtalte Abdullah Öcalan den kurdiske konflikt i Tyskland med ordene: Tyskland har erklæret krig mod PKK. Vi kan kæmpe tilbage. Enhver kurder er en potentiel selvmordsbomber. En udtalelse, han dog hurtigt ændrede. Det var kun tyrkere i Tyskland, der var mål for PKK. Forbuddet mod PKK i Tyskland har flere mærkbare konsekvenser. Modsat de danske sympatisører, må bevægelsens mange tyske tilhængere ikke flage for PKK offentligt. Desuden slår de tyske myndigheder i højere grad ned på bevægelsen med sanktioner og fængslinger. Under vores besøg i Hamborg fortæller en kilde, som er tilknyttet en organisation, der arbejder for at fremme PKK s sag, at han frygter morgendagen: Risikerer han fængsel, eller vil myndighederne lukke organisationens lokaler, som de tidligere har gjort? Ifølge den tyske efterretningstjeneste er den enorme kurdiske diaspora i Tyskland med til at finansiere PKK s væbnede kamp i Tyrkiet. Mindre kendt er det, at landet i årevis har fungeret som en rugekasse for aspirerende PKK-guerillaer. For nylig vurderede de tyske myndigheder, at omkring 50 tysk-kurdiske mænd og kvinder har sluttet sig til PKK, siden gruppen begyndte at kæmpe mod Islamisk Stat i blandt andet Kobane. Men tallet er ifølge Der Spiegel formentlig langt større. Avisen skriver også, at PKK har talentspejdere i Tyskland, som rekrutterer unge kurdere med lokkemidler som eventyr, idealisme og nationalisme. Omkring af Hamborgs 1.8 millioner indbyggere er kurdere, og havnebyen er en af PKK s højborge i Tyskland. I den uge i oktober, hvor Islamisk Stat rykker ind i Kobane, og kurderne i Danmark demonstrerer fredeligt i Kastrup Lufthavn og på Hovedbanegården, er Hamborgs gader skueplads for voldsomme kampe. Flere gange i fortiden er konflikten mellem kurdere og tyrkere blevet udkæmpet i tyske storbyer, men den aften i oktober støder 600 kurdere sammen med tilhængere af Islamisk Stat. 14 personer bliver såret og 22 anholdt. Det tyske politi konfiskerer blandt andet køller, knive, knojern og kebabspyd. Kampene sker på gaden lige neden for den kurdiske aktivismes epicenter i byen, foreningen Kurdistan Volkshaus, tæt på Hamborgs hovedbanegård. Senere på ugen, efter flere gadekampe, siger en højtplaceret tysk politichef til den engelske avis The Telegraph: Vi er truet af muligheden for, at der bryder en stedfortræderkrig ud i Tyskland. Fronterne er trukket op i nabolaget, som udover kebabrestauranter og basarer også huser adskillige moskéer og den kurdiske forening. De tilhængere af Islamisk Stat som deltog i gadekampene, har angiveligt deres gang i en moské med salafistiske forbindelser. Den ligger i baggården til den bygning, hvor Kurdistan Volkshaus har adresse.

15 Fra rygerummet i den kurdiske forening, står vi på fjerde sal og ser ned på moskéen, som ligger i stueetagen i en forslået boligkarré. Folk hænger ude foran. Jeg er bekymret for, hvad der vil ske i morgen, siger Can Firat Ülger, en ung mand i brun læderjakke og sort rullekravetrøje. Salafisterne kan jo marchere direkte herop i foreningen med deres våben, fortsætter han. Foreningens 65-årige altmuligmand, Ali, som fortæller, at han i sine yngre år gjorde tjeneste for PKK i Hamborgs Altona-distrikt, står midt i gadekampene den aften i oktober. Et langt lyserødt ar løber op over hans pande. Otte sting. De slog mig med et baseballbat, fortæller han. De folk er dræbere: Det er de samme mennesker, som myrder børn i Kobane og Shingal. Vi kan dø af det her, men det handler om min ideologi. Vi må blive og kæmpe for det her hus. Forestillingen om kampen er i det hele taget tilstede i foreningens lokaler. Kurdiske martyrer pryder væggene i det store rum, hvor mænd og kvinder i alle aldre sipper til bitter, sort te. De indrammede portrætter er en historisk kanon over kurdernes modstandskamp i Tyrkiet. Fra sort-hvid portrættet af Sheikh Said, som ledte et berømt oprør i 1925, over mere ukendte unge mænd og kvinder, typisk affotograferet i bjerglandskaber med faste blikke og Kalashnikov-rifler, til alteret i hjørnet af rummet. Her er roser spredt ud foran billederne af tre kvindelige PKK-aktivister, som under uklare omstændigheder blev likvideret i Paris i En af dem, Leyla Söylemez, havde sin gang i foreningen her i Hamborg, får vi at vide. Det gælder også de tyske kurdere på de godt 10 portrætter, som har fået plads på væggen i foreningens ungdomslokale. Unge ansigter alle valgte de at bytte livet i Hamborg ud med Kurdistans bjerge. For tiden drager mange unge mænd fra Hamborg til Kobane. Så sent som i går fik jeg to henvendelser fra mænd, som ønskede at deltage i kampen siger Salaheddin Bayram, som vi møder i foreningen. Han er leder af Hamborgs afdeling af PYD, den syriske gren af PKK. Alene over de seneste to måneder har han været med til at sende syv krigere af sted til Kobane. Salaheddin Bayram fortæller, at partiet betaler for de udgifter, der er forbundet med de unge menneskers rejse til fronten. De føler, at de skal give noget tilbage til moderlandet. En af dem, som tog tilbage, kom fra en landsby, der var blevet fuldstændig raseret, fortæller han. De unge, som PYD hjælper til fronten, er alle syriske kurdere, som er flygtet til Tyskland og ikke kan finde sig til rette. Alle vi kurdere føler, at det her er vores tid, vores forår. Vi må give alt, hvad vi har. Alt! siger Salaheddin Bayram. Ud på eftermiddagen bliver vi ført ind i et baglokale, hvor vi tager plads i en sofagruppe af imiteret læder. Over for os sidder en mand, som ikke vil give os sit navn. Han er angiveligt en af PKK s ansvarlige for Hamborg, en såkaldt kadro. Manden er klædt i en sort frakke, og en army-kasket i samme farve skygger over hans lange, benede ansigt. Han ser ud til at være i midten af trediverne. En kadro vier sit liv til bevægelsen, arbejder i døgndrift. Han har ikke nogen fast bopæl, men bor på forskellige adresser for ikke at knytte tætte bånd til de lokale kurdere. Hans liv er politisk, ikke personligt. Han gifter sig heller ikke og får ikke børn. Når partiet siger, at han skal rykke til en anden by, gør han det. De har sendt mig hertil, forklarer manden. Han skubber perlerne rundt i den bedekrans, han holder i venstre hånd, ser ikke op. Vi spørger, hvor han er sendt fra. Er du sendt fra politiet? lyder svaret hurtigt. Vi får øjenkontakt. Han fortæller om sit hverv. Det går ud på at tilse organiseringen af Hamborgs store netværk af kurdiske foreninger. Kvindegrupperne, de religiøse grupper, studenterne, sportsholdene. De udpeger kommissioner, som mødes og diskuterer i et parlament med 61 medlemmer.

16 Vi opbygger strukturen efter Öcalans ideologi. Det er hans idéer om demokratisk konføderalisme i praksis, siger han. Mit job er at etablere det her system. At gøre det berømt. I denne del af verden er det hårdt arbejde, lader han forstå. Her i Europa hersker den moderne kapitalisme. Det er også derfor, vi ikke har så meget magt i Danmark, siger han: Den gør folk egoistiske. Et sted af de steder i Europa, som kapitalismens usynlige hånd endnu ikke helt har fæstet sit greb om, er Hamborgs St. Pauli-kvarter, et mangeårigt hjemsted for Tysklands yderste venstrefløj. RAF, Rote Armee Fraktion, har nogen skrevet med graffiti på en bænk af beton foran Anja Flachs lejlighed. Oppe på fjerde byder den 50-årige kvinde på den samme bitre, sorte te, som også serveres i de kurdiske foreninger. Anja Flach er tysker, men hun endte med at kæmpe for kurderne. Hun er barn af Vesttysklands radikale venstrefløj, og hun trådte sine politiske sko få gader fra sin lejlighed i den legendariske i Hafenstraße, hvor Hamborgs besættermiljø holdt til i 1980 erne. Med murens fald kom desillusionen. I tiden efter Rote Armee Fraktion var der ikke længere noget håb for den revolutionære venstrefløj i Tyskland. Man søgte ikke længere svar på verdens problemer, fortæller hun. Men hun fandt en ny vej. Den spirende kurdiske kvindebevægelse besad den idealisme, hun søgte. Hun fik igen håb for revolutionen. Derfor rejste hun i 1995 til Qandilbjergene i Nordirak for at slutte sig til PKK s guerillaer i kampen mod Tyrkiet. Hun kæmpede to et halvt år med de kvindelige guerillaer og har skrevet flere bøger om sine oplevelser. Selvom politiet tidligere har ransaget hendes lejlighed, fortæller hun os åbent, at hun er en del af PKK. Som en såkaldt medarbejder, er hun aktiv i byens kvindebevægelse. Hun indvier os i bevægelsens hierarki i byen. Øverst sidder byens kadrer, forklarer hun. Det er de få partisoldater, som giver deres liv til bevægelsen. Derefter kommer medarbejderne, de arbejder for at udbrede den kurdiske sag. For dem er det obligatorisk at udføre de opgaver, PKK giver dem. Endelig er der sympatisørerne. De organiserer folk og samler ind til festivaler og demonstrationer. I Hamborg opbygger PKK en antitese til staten. En stat i staten, hvor der indsamles skatter til partiet, siger hun. Ifølge Anja Flach er det for de flestes vedkommende frivilligt, om man vil betale skatterne, men for medarbejdere som hende er det obligatorisk. Selv vil hun ikke fortælle, hvor meget skat hun betaler, men nævner at beløbet afhænger af indkomst. Anja Flach fortæller også, at pengene går til alle dele af PKK s organisation: tv-stationer, aviser og guerillaernes væbnede kamp. Alt dette er ulovligt, hvis man gør det åbenlyst. De tyske kurdere, der sidder i fængsel nu, sidder der for at indsamle penge og organisere støttekoncerter. Men det er jo ikke kriminalitet. De har jo ikke solgt stoffer eller slået nogen ihjel, siger hun. I dag arbejder Anja Flach i en børnehave i Hamborg. Regningerne skal jo betales, forstår man. Hvert andet år, når hun føler, at hun er ved at smelte for meget ind i det kapitalistiske samfund, rejser hun til Kurdistan. Landet, som hun kalder det. Når man rejser derned og ser denne varme revolution, som folk tror på og lever i med hjerte og sjæl, kommer idéerne tilbage til én, og man tror igen på det. Jeg tror på det. Europa bliver alligevel ikke centrum for revolutionen. Det gør Mellemøsten, siger hun, som om det er en selvfølge.

17 For Anja Flach har PKK med Rojave og Abdullah Öcalans idéer om demokratisk konføderalisme skabt et konkret eksempel på det perfekte samfund. Rojave er som en drøm, der bliver til virkelighed. Det er en stor ting. De opbygger virkelig et revolutionært samfund. Det er en revolution, der giver svar på alle verdens problemer, siger hun. Da vi spørger til hendes mening om de terrorhandlinger, som PKK især begik i Tyrkiet 1990 erne, får vi de samme svar, som vi får fra de fleste af de tilhængere af PKK, vi har talt med i både Danmark og Tyskland: Det ved jeg ikke noget om, eller det er løgne. Hun uddyber sin holdning: Det meste af det, man beskylder PKK for at have gjort, passer ikke. I begyndelsen af kampen var der problemer. De lavede mange fejl, og måske havde PKK ikke ordentlig kontakt til alle enhederne. Den slags problemer var der. Men drab på civile var sjældne, og de, som blev ramt, arbejdede for den tyrkiske stat. Da snakken falder på Abdullah Öcalan, lægger hun ikke skjul på sin fascination af partiets leder. Hun har angiveligt selv mødt ham to gange, mens hun kæmpede i bjergene, og når hun taler om ideologien, henviser hun ikke til PKK s idéer, men til hans idéer. Kan hun ikke se det paradoksale i på den ene side at ønske et egalitært, socialistisk samfund, og på den anden side hylde en enerådig leder, som var han hellig? Det er aldrig godt at følge autoriteter blindt, medgiver hun. Men han er mere en institution i den kurdiske bevægelse. Ikke bare en person. I fængslet har han læst bøgerne om de forskellige ideologier og samlet dem i en perfekt pakke til befolkningen, som de nu bruger til at opbygge Rojave. I alle bevægelser har man brug for en figur, der udstikker retningen. Har man ikke det, taber man, siger hun. Første gang vi aflægger foreningen Kurdistan Volkshaus et besøg, taler vi med en ældre kurdisk herre, der har en fremtrædende rolle i byens kurdiske miljø. Han fortæller os om sine følelser for Apo, lederen af PKK. Manden ønsker at være anonym, for han er sikker på, at vesterlændinge vil hade ham for det, han skal til at sige: For mig er Abdullah Öcalan hellig. Han er som Kristus. Den følgende aften aflægger vi igen Kurdistan Volkshaus et besøg. Lokalafdelingen af den landsdækkende kurdiske studenterorganisation, YXK, holder et arrangement for byens unge kurdere. De har ryddet det store lokale for borde, og stole er stillet op i rækker. Studenten Bahoz træder frem foran de godt 30 kurdere, som er mødt op. Bahoz har selv lavet en hyldestvideo til lejligheden, og den handler om kampen mod Islamisk Stat i Kobane. Først beder han om ro, to minutters stilhed for martyrerne. Alle rejser sig. Foldede hænder, sænkede blikke. En ung kortklippet fyr på forreste række ser ikke ned, men frem for sig, hen mod endevæggen. Der hænger et portræt af Abdullah Öcalan sammen med seks andre stiftere af PKK. Hans billede er større end de andres. Det hænger i midten. Den unge mands øjne er vidt åbne nu, han ser på sin leder. Han bukker hovedet, gnider sig i ansigtet og ser atter op mod billedet i midten, mens han rækker hænderne frem. Øjeblikket slutter, og Bahoz tænder projektoren. Den kaster en montage af videoklip op på væggen i det mørke rum. Det er et larmende, følelsesladet sammensurium af flygtninge, grædende børn og marcherende guerillasoldater. Klapsalver bryder ud. En fyr i hættetrøje sidder på stolekanten og bevæger kroppen i takt med soldaternes march. Hans øjne følger heltene på lærredet, som retter deres raketter mod en kampvogn tilhørende Islamisk Stat. Da målet eksploderer slår han hænder sammen, vælter forover i en kraftig bevægelse og udstøder et langt lydløst råb. Portrættet af Abdullah Öcalan bliver lyst op af filmprojektoren. Rammen er af guld.

18 Et årti efter den kendte tyske journalist Günter Wallraff var med til at udgive Salman Rushdies bog De sataniske vers i Tyskland, møder han et tidligere højtstående PKKmedlem ved navn Selim Cürükkaya. Han har skrevet en bog, som oversat fra kurdisk hedder Apos vers. I den beskrives PKK som en stalinistisk personkult, der slår ned på afvigelser fra partiets linje med henrettelser og tortur. Med bogen bliver forfatteren for PKK, hvad Salman Rushdie er for rabiate muslimer: en dissident, som må betale den højeste pris for sit forræderi. Den nu 60-årige Selim Cürükkaya tager imod os i et lille hus i udkanten af Hamborg. Han har været ude på sin daglige morgenløbetur og er stadig iført træningssko, tætsiddende sorte bukser og en orange løbejakke. Manden er spinkel, men indgyder alligevel en vis autoritet. Den sidste rest af hår på hovedet er kridhvidt, det samme er det veltrimmede overskæg. Over de mørke øjne bevæger hans sorte øjenbryn sig i hurtige ryk, når han taler. I halvfjerdsernes Tyrkiet var han en del af kredsen, der stiftede PKK. Han husker stadig sit første møde med Abdullah Öcalan. Der var ikke noget opsigtsvækkende ved ham. Han var en helt almindelig person. Vi drak te og kaffe sammen, vi gik ture og plukkede æbler sammen. Han tog også opvasken lige som os andre, husker han. Efter grundlæggelsen af PKK bliver Selim Cürükkaya ansvarlig for partiets propagandamaskine, men den 1. maj 1980 pågriber de tyrkiske myndigheder ham, og de næste 11 år sidder han i Tyrkiets berygtede fængsel i Diyarbakir. Herfra skriver han to bøger om den umenneskelige tortur og ydmygelse, de kurdiske fanger udsættes for. Troen på at jeg havde ret, og visheden om, at jeg blev behandlet uretfærdigt, gjorde, at jeg kunne kæmpe imod og ikke knække. Da jeg kom ud af fængslet, var troen på PKK stadig hundrede procent intakt, siger han. Men det er en anden virkelighed, han møder, da han efter sin løsladelse melder sig hos partiet. Året er 1991, og han rejser til Bekaa-dalen i Libanon. På det tidspunkt var dalen besat af Syrien, hvis diktator, Hafez al-assad, gav PKK s ledelse husly og frit lejde til at drive militærakademier. Selim Cürükkaya kan ikke længere genkende sit gamle parti. Kritiske røster bliver stemplet som forrædere og henrettet i hobetal. Han bliver angiveligt vidne til torturmetoder og fængsler som til forveksling ligner de forhold, han selv sad under i Diyarbakir. Partiapparatet er gennemsyret af en kultur, hvor en stadig mere paranoid og magtsyg Abdullah Öcalan har centreret al magt omkring sig selv og ikke tåler den mindste kritik. Han havde skabt en kultur, hvor han på ingen måde kunne begå fejl. Öcalan mente selv, at han havde skabt kurderne, og hvis han Gud forbyde det skulle dø, ville alle kurderne også dø. Hvis du ikke støttede denne tankegang, blev du stemplet som forræder, fortæller han og lægger ikke skjul på sin afsmag for sin gamle kammerats metoder. Selim Cürükkayas kritiske tilgang begynder snart at nage Abdullah Öcalan, og en dag kommer straffen. Han bliver fængslet, anklaget for at være mod formanden og partiet. Straffen er, at han skal fremsætte en fornedrende selvkritik og skrive en tredje bog om fængselsopholdet i Diyarbakir. Moralen i bogen skal være, at det var Abdullah Öcalans sjæl, der gav ham modet til at kæmpe sig gennem de grusomme forhold, han levede under som fange. Bogen skal skrives, tænker Selim Cürükkaya, men det skal ikke være under diktat. Partiet flytter ham ud af fængslet og sætter ham i husarrest for at skrive bogen. En tidlig oktobermorgen i 1993 lykkedes det ham at flygte. Med de få penge, han har gemt, betaler han en taxachauffør for at køre ham til Libanons hovedstad, Beirut. Herfra hjælper FN,

19 Røde Kors og den tyske afdeling af forfatterforeningen PEN ham til Tyskland. Nu kan han skrive frit. Min plan var at skrive om alt, hvad jeg havde oplevet med PKK og Abdullah Öcalan, efter jeg vendte tilbage til partiet fra fængslet i Diyarbakir, fortæller han. Det bliver til bogen Apos Vers, som journalisten Günter Wallraff hjælper ham med at udgive i Tyskland under titlen PKK Die Diktatur des Abdullah Öcalan. Günter Wallraff rejser senere til Qandilbjergene for at konfrontere Abdullah Öcalan med anklagerne om hans diktatoriske ledelse af PKK. Det følgende er direkte citeret fra interviewet, som Politiken bringer i 1997: Öcalan: Ærkebiskoppen i Aleppo besøgte mig engang og sagde til sidst, at jeg mindede om Jesus. Jeg er født som muslim, men på min egen måde ligner jeg den hellige Kristus... Wallraff: Har De i så fald hørt tale om Bjergprædikenen og om at elske sin Öcalan: Jeg behøver ikke læse ham. Jeg ligner ham. Hans moral og hans måde at leve og virke på... Da interviewet slutter, og Abdullah Öcalan følger Günter Wallraff til døren, siger lederen til ham: Tag Selim med næste gang. Han har angrebet vores helligste værdier. Hvis han tager det tilbage og øver selvkritik, kan han komme tilbage og leve med os igen. Hvis ikke, kan jeg ikke gøre for, hvis der skulle ske ham en ulykke. Selim Cürükkaya er den første fra PKK s inderkreds, som offentliggør en kritik af partiet i bogform. Modtagelsen er ikke varm. I en årrække må han sammen med sin kone, som også er tidligere guerilla, leve under jorden i Tyskland. I PKK s interne medlemsblade bliver de to omtalt som forrædere, der har forbrudt sig mod retten til at leve og bør druknes som hunde. Fem tyske kurdere, som har været i besiddelse af bogen, bliver overfaldet af PKK-tilhængere, og den ene er tæt på at miste livet. I dag, mere end tyve år efter, Selim Cürükkaya flygtede til Tyskland, er hans kritik af PKK stadig gyldig. Det mener blandt andre den amerikanske journalist og forfatter Aliza Marcus, som er en af verdens fremmeste eksperter på PKK. I 2008 udgav hun bogen Blood and Belief, hvor hun skriver om PKK s henrettelser af partiets egne folk og belyser organisationens autoritære tilbøjeligheder ved at interviewe afhoppere. Da vi taler med hende har hun netop besøgt PKK i den tyrkiske Hakkari-provins, som ligger tæt på grænsen til Nordirak. De er stadig utrolig autoritære. Det er en diktatorisk organisation, der ikke tolererer meningsforskelle, og som ikke er interesseret i at dele magten med andre, siger hun. Andre kurdiske grupper, som forsøger at konkurrere med PKK om kurdernes gunst i Tyrkiet, vil dog ikke blive slået ihjel, men forsøgt isoleret, siger hun. Tilslutter man sig partiet og drager i bjergene for at kæmpe, er vejen tilbage stadig ikke let, hvis man ombestemmer sig. Så risikerer man at blive dræbt. Dog er der i dag større mulighed for at blive sendt tilbage, hvis man er meget syg eller meget ung. I den henseende er PKK blevet mere fleksible, siger hun. Den danske journalist og historiker Deniz Serinci, som er en af Danmarks mest fremtrædende eksperter på det kurdiske område, genkender også de autoritære træk hos bevægelsens europæiske sympatisører. Jeg har interviewet PKK-støtter i otte år. I Danmark, Tyskland, Sverige og i Tyrkiet og Nordirak. Jeg har stadig ikke mødt nogen, som kunne acceptere kritik af PKK, siger han. Deniz Serinci bemærker det paradoksale i, at PKK til trods for sine udemokratiske tendenser, samtidig kæmper for minoritetsgrupper og kvindefrigørelse. Det er der ifølge Aliza Marcus en god grund til. Ifølge hende har PKK tilrettelagt deres ideologi på en måde, så den tiltrækker mennesker med forskellige sympatier.

20 Enhver kan finde det, han søger i PKK. Man kan langt hen ad vejen tolke Öcalans ideologi, som man har lyst. Det gælder, hvis du er feminist, socialist eller endda nationalist, siger hun. PKK har støtte fra en stor del af kurderne, og derfor kommer man ikke uden om dem, forklarer hun. Hvis man vil løse det kurdiske problem i Tyrkiet, hvis man vil samarbejde med kurderne i Europa, og hvis man vil etablere en modstandsdygtig magtfaktor i kampen mod Islamisk Stat, så er man nødt til at anerkende den rolle, PKK spiller i alt dette. PKK vil ikke for alvor udvikle sig i en mere demokratisk retning, før de får opfyldt deres krav om selvstyre i Tyrkiet, påpeger Aliza Marcus. Men i disse tider, hvor den kurdiske bevægelse i Europa har vind i sejlene, spiller de europæiske lande også en rolle i udviklingen af et mere demokratisk PKK. Vil de fortsætte med at slå ned på PKK s lovlige aktiviteter, eller vil de give gruppen og dens europæiske tilhængere mere plads? Hvis man lægger den samme hårde linje over for PKK, som Tyrkiet har gjort, får organisationen ikke chancen for at blive mere demokratisk, siger hun. Kapitel 4: Heval Demhat finder sin vej Hen over efteråret 2014 følger Heval Demhat med i medierne, som beretter om de hårde kampe i Kobane mellem PKK s syriske gren, YPG, og Islamisk Stat. Han er ikke i tvivl, da han som tidligere nævnt bliver ringet op og bedt om at smugle vintertøj ind i Tyrkiet, som skal videre til guerillaerne ved fronten på den syriske side af grænsen. Men turen handler ikke kun om syv kufferter med tøj. Spørgsmålet er, om det nu bliver hans egen tur til at gribe til våben. I selskab med en anden dansk kurder lander han en sen eftermiddag i midten af november i Gaziantep, en by i Sydøsttyrkiets kurdiske områder. Brevet til hans mor ligger på skrivebordet i hans lejlighed. Bekymringerne om, at de tyrkiske myndigheder skal forhindre dem i at bringe tøjet frem til YPG, som i Tyrkiet anses som terrorister, bliver hurtigt afløst af lettelse, da de slipper igennem lufthavnens sikkerhedstjek. Eftermiddagen er blevet til aften, da de når frem til byen Onbirnisan. De er tæt på nu, kun få kilometer fra grænsen. De indkvarterer sig i et hus med flygtninge og afleverer kufferterne til manden, som skal smugle dem ind i Syrien. Heval Demhat lægger sig at sove i et rum med fem andre mænd. Alle er de klar til at drage over på den syriske side og kæmpe. En af dem har fået våbentræning i bjergene hos PKK. Nu er det snart deres tur det ultimative offer. I mørket kan han høre bragene fra Kobane. Han drømmer. Mareridt. Da han vågner tidligt næste morgen, har månen et rødligt skær. Nå ja, jeg er jo i Kurdistan, tænker han. Serkafte farvel hilser han sine værelseskammerater, inden han og nogle bekendte fra bevægelsen tager ud til lejrene, som huser tusinder af flygtninge fra Syriens kurdiske områder, Rojave. Fra den tyrkiske side kan de se over på krigen, en by i ruiner. Op ad dagen kører gruppen ud til en lokal kurder, som har en gård tæt på grænsen for at ride en tur og se på landskaberne. Solen står højt på himlen, og lyset rammer det stenede bakkelandskab. Stik øst er der hele tiden udsigt til Kobane. En repræsentant for PKK s søsterparti i Syrien, PYD, er tilstede. Han trækker Heval Demhat til side. Hvad er det, jeg hører, begynder han. Han ved besked om Heval Demhats tanker om at tilslutte sig kampen. Kammerat, det er ikke der, du skal lægge din energi, siger manden. Hvorfor ikke? Heval Demhat vender sig om og ser mod Kobane, hvor røgsøjlerne stiger til vejrs fra bygningerne: Vi er så tæt på. Der er rødt lys. Vi har fået at vide oppefra, at det ikke bliver med bevægelsens velsignelse, svarer PYD s repræsentant.

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Drageherren. Forløbet - generelt

Drageherren. Forløbet - generelt Drageherren Forløbet - generelt Som indledning tales der om fantasygenren. Der fortælles, at der kan være tale om to eller ét univers, hvor der sker ting, som ikke kan ske eller sker i vores verden. Der

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Side 1. Den store helt. historien om herkules.

Side 1. Den store helt. historien om herkules. Side 1 Den store helt historien om herkules Side 2 Personer: Herkules Kongen Nevøen Side 3 Den store helt historien om herkules 1 De to slanger 4 2 Dræb løven 6 3 Løvens skind 8 4 Hulen 10 5 Herkules dræber

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

KURDERE KURDISTAN OG FRIHEDSKAMPEN EN NATION UDEN STAT - LANDET, DER IKKE FINDES

KURDERE KURDISTAN OG FRIHEDSKAMPEN EN NATION UDEN STAT - LANDET, DER IKKE FINDES KURDERE KURDISTAN OG FRIHEDSKAMPEN EN NATION UDEN STAT - LANDET, DER IKKE FINDES Dagsorden - Fakta om kurdere - Undertrykkelse og modstandskamp - Demokratisk konføderalisme - Kvindefrigørelse - Kampen

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

På mission med danske Egon Falk i Tanzania. 3. december, 49, 2015 Ugeavisen, Udfordringen

På mission med danske Egon Falk i Tanzania. 3. december, 49, 2015 Ugeavisen, Udfordringen På mission med danske Egon Falk i Tanzania 3. december, 49, 2015 Ugeavisen, Udfordringen Egon Falk er den eneste prædikant i Tanzania, der holder sine kampagner i landområderne, hvor ca. 70 procent af

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere.

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere. Drengen 1 Du blev født. Du voksede op. Du havde en lykkelig barndom i naiv forventning om, at hele verden ville dig det godt, og at livet altid ville forblive trygt og dejligt. Så blev dine forældre skilt,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Christian slår på glasset og rejser sig. Gæsterne kigger forventningsfuldt på ham. Lars og stuepigerne stiller sig artigt på række og lytter.

Christian slår på glasset og rejser sig. Gæsterne kigger forventningsfuldt på ham. Lars og stuepigerne stiller sig artigt på række og lytter. ONKEL LEIF - Det er en dejlig hummersuppe. POUL (faderens logebror) - Det er en laksesuppe. ONKEL LEIF - Er det en laksesuppe? Jeg synes, den smager hen efter hummer. PREBEN (faderens logebror) - (høfligt

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

ARES Regelsæt. Vi forventer at alle læser hele regelsættet igennem, det er på 7 sider, så det burde være til at overkomme.

ARES Regelsæt. Vi forventer at alle læser hele regelsættet igennem, det er på 7 sider, så det burde være til at overkomme. ARES Regelsæt ARES er ikke tænkt som et regeltungt scenarie, men vi synes nu alligevel, at der skal være muligheder for kamp og lidt hurlumhej, så nedenstående vil dække det mest basale. Er der ting som

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Side 1. Lys i håret. historien om santa lucia.

Side 1. Lys i håret. historien om santa lucia. Side 1 Lys i håret historien om santa lucia Side 2 Personer: Lucia Lucias mor Paulo Side 3 Lys i håret historien om santa lucia 1 Mor er syg 4 2 Agates grav 6 3 Et smukt lys 8 4 Paulo 10 5 Lucias øjne

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere