Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 1 af 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 1 af 1"

Transkript

1 Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 1 af 1 Kilde : Irak og Palæstina Skrevet af: Michael Irving Jensen Introduktion I midten af januar 2003 gjorde den amerikanske viceforsvarsminister, Paul Wolfowitz, gældende, at USA ville arbejde intensivt for at oprette en palæstinensisk stat, så snart krigen i Irak var forbi. I Danmark og andre europæiske lande udtrykte et antal politikere tilsvarende erklæringer, og fred mellem palæstinensere og israelere blev et argument til at retfærdiggøre en krig imod Irak. Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen skrev fx i en pressemeddelelse den 18. marts 2003: "Regeringen lægger i sin støtte til USA stor vægt på, at præsident Bush har erklæret sin klare støtte til en køreplan for en samlet løsning på konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Uden en sådan løsning bliver der aldrig fred og ro i Mellemøsten". Selv de, som ikke var overbeviste om nødvendigheden af krig, begyndte at argumentere, at der muligvis kunne komme noget positivt ud af krigen især i tilfældet med Palæstina-spørgsmålet. Deres argument var, at amerikanerne måtte gøre noget konstruktivt i Mellemøsten. De skulle engagere sig stærkere og skulle demonstrere for den arabiske verden, at selvom en del af krigen mod terror skulle finde sted i den arabiske verden, så var det ikke en krig imod den arabiske verden eller imod Islam for den sags skyld. Derfor, lød dette argument, var det kun logisk at USA ville engagere sig i Mellemøsten og derved gøre deres yderste for at bringe den israelske besættelse til ophør. På trods af de store amerikanske problemer i "efterkrigstidens" Irak er Palæstina spørgsmålet fortsat på dagsordenen ikke kun i Mellemøsten, men også globalt. Denne artikel omhandler udviklingen i de besatte palæstinensiske områder i kølvandet af krigen mod Irak i foråret Jeg vil især undersøge, hvordan det er gået med alle løfterne og forsikringerne om, at der ville blive taget fat på Palæstinakonflikten efter krigen. Derfor er et af artiklens omdrejningspunkter en gennemgang af Køreplanen for Fred, som i dag er blevet til det internationale samfunds officielle bud på en løsning på konflikten mellem palæstinensere og israelere. Argumentet er, at den opståede situation formodentlig aldrig fører til en palæstinensisk stat, men mere sandsynligt til hvad der først vil blive en apartheid-lignende situation, og efter nogle få årtiers kamp muligvis en bi-national, demokratisk stat. Køreplanen for Fred Køreplanen for Fred blev udfærdiget i København under det danske formandskab i EU i anden halvdel af 2002, og derfor har den danske udenrigsminister Per Stig Møller betydelige aktier i planen. Den blev senere godkendt af den såkaldte Kvartet, bestående af USA, Rusland, UN og EU. Den er dermed fælles politik i forhold til konflikten mellem palæstinensere og israelere. Imidlertid blev Køreplanen for Fred aldrig offentliggjort på dette tidspunkt til den danske udenrigsministers, Per Stig Møller, store irritation. Det skete ikke på grund af en fælles amerikansk og israelsk modstand, da den israelske regering ikke kunne godkende planen. Køreplanen for Fred er ikke nogen særlig præcis plan. Det vigtigste aspekt af planen er, at den fastlægger nødvendigheden af en "uafhængig, levedygtig palæstinensisk stat ved slutningen af 2005" side om side med Israel. Selve Køreplanen for Fred er delt i tre faser. Under den første fase er opgaven på palæstinensernes side at stoppe volden. Desuden er den palæstinensiske ledelse forpligtet til at fortsætte de politiske reformer og demokratiseringsprocesserne. På deres side forventes israelerne at trække besættelsesstyrkerne tilbage til de positioner, de havde før udbruddet af Intifadaen den 28. september Den israelske regering er også forpligtet til at fjerne de udposter små bosættelser etableret under den nuværende Intifada, såvel som at fastfryse opførelsen af nye bosættelser samt stoppe enhver udvidelse af eksisterende bosættelser. Køreplan for Fred fastslår desuden, at gennem fase ét skal Israel: "Tage skridt til at forbedre de humanitære vilkår. Israel og palæstinenserne gennemfører totalt alle anbefalingerne i Bertini rapporten for at forbedre medmenneskelige vilkår, ophæve udgangsforbud og lette restriktionerne for bevægelse af mennesker og varer, og tillade komplet, sikker og ubegrænset adgang for international og humanitær personale."

2 Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 2 af 2 Anden fase af Køreplan for Fred som i teorien skulle være påbegyndt juni 2003 og vare frem til december 2003 forudsætter at: "Fase to begynder efter palæstinensiske valg og slutter med den mulige oprettelse af en uafhængig palæstinensisk stat med provisoriske grænser i Dens primære målsætninger er fortsat omfattende sikkerhedsudøvelse og effektivt sikkerhedssamarbejde, fortsat normalisering af palæstinensernes levevilkår og opførelse af institutioner og opretholdelsen af målene skitseret i fase et." Under den tredje og sidste fase, som forventes at strække sig over hele 2004 og 2005, skal de vanskelige spørgsmål, som kendes alt for godt fra Oslo-aftalen, drøftes ved en international konference. Det gælder spørgsmålene om: Jerusalem, flygtningene, bosættelserne såvel som de endelige grænser mellem de to selvstændige stater. Køreplanen for Fred ligner på mange områder Oslo-aftalen, og det er ikke overraskende, siden forfatterne til planen omhyggeligt har læst Osloaftalen og de efterfølgende aftaler, såvel som Mitchell, Tenet og Bertini rapporterne. Efterfølgende har de samlet det bedste fra alle tidligere planer og rapporter i en plan: Køreplanen for Fred. Derfor er der ikke noget nyt i planen, og i virkeligheden forekommer den at være en fortsættelse af Oslo aftalen. Som det har været tydeligt gennem det sidste tiår, lagde Oslo grunden til en asymmetrisk fred. Magtbalancen var og er stadigvæk i Israels favør. Som Glenn Robinson og andre har argumenteret, var Hensigtserklæringen for Fred (Osloaftalens officielle navn) en hegemonisk fredsaftale. En hegemonisk fred er blevet defineret: " som en fred mellem to betydeligt ujævnbyrdige magter der alligevel beholder autonomien til at godkende eller afslå betingelserne for overenskomsten. Det er ikke en fred mellem ligestillede, det er heller ikke en "fred" totalt påtvunget en komplet overvundet fjende." Som en fortsættelse af Oslo aftalen er Køreplanen for Fred et nyt forsøg på at etablere en hegemonisk fred, og som sådan kan man bedst forstå hele "freds"-forløbet som en intern israelsk diskussion for at tage fat på spørgsmålene: Hvor meget land skal vi efterlade palæstinenserne? Hvor mange bosættelser skal afvikles? Og, hvor mange palæstinensiske flygtninge kan returnere hjem hvis nogen overhovedet? Det er kun gennem israelsk billigelse at palæstinenserne har mulighed for at opnå noget som helst. Israel er besættelsesmagten og Israel har dermed i praksis vetoret, da palæstinenserne har meget lidt at forhandle med. Den eneste forhandlingsindflydelse som den Palæstinensiske Autoritet besad og stadig besidder er det lille ord nej. På trods af denne temmelig kritiske vurdering af Køreplanen for Fred er det imidlertid stadig muligt at finde forbedringer i ordvalget i Køreplanen for Fred sammenlignet med fx Oslo-aftalen udover den kendsgerning at planen klart meddeler, at slutmålet er en palæstinensisk stat. For eksempel bliver det fastslået i Køreplanen for Fred at: "Kvartetten vil mødes regelmæssigt på topplan for at bedømme parternes opfyldelse af planens gennemførelse. I hver fase forventes parterne at udføre deres forpligtelser parallelt (forfatterens fremhævelse) med mindre andet er angivet." Således er der etableret en mekaniske for at evaluere gennemførelsen af planen, og yderligere er det gjort klart, at tingene skal ske parallelt. Problemet angående evalueringen har været, at amerikanerne i praksis har vetoret, da det andetsteds i planen hedder: "Udviklingen ind i fase to er baseret på enighed i Kvartetten om, hvorvidt forholdene er egnede til at fortsætte, når der tages hensyn til begge parters indsats." Slutresultatet er, at planen minder en hel del om Oslo selvom dens definerede målsætning er en palæstinensisk stat. Køreplanen for Fred repræsenterer ingen grundlæggende ændringer i forhold til præmisserne fra det kuldsejlede "fredsårti", altså 1990erne. Derfor kom det ikke som nogen stor overraskelse, at mange palæstinensere i sommeren 2003 ikke tog Køreplanen helt seriøst. De spøgte med at: "The roads are for the Israelis and the map for the Palestinians to hold" (vejene er for israelerne, og kortet kan palæstinenserne holde). Den israelske reaktion på Køreplanen for Fred I slutningen af maj 2003 overraskede Ariel Sharon mange, da han pludseligt godkendte den Køreplan for Fred han få måneder tidligere havde skoset, med ordene: "Nåh, Kvartetten er ingenting. Tag den ikke alvorligt". Ariel Sharon havde utallige forbehold overfor Køreplanen for Fred. Da han til slut godkendte den, kunne det hovedsageligt tilskrives pres fra præsident Bush. Imidlertid var hans godkendelse også klart forbundet med

3 Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 3 af 3 den kendsgerning, at den amerikanske præsident forsikrede Sharon om, at efter hans formelle godkendelse af Køreplanen for Fred ville amerikanerne være villige til at lytte til de israelske forbehold. Og der var masser af forbehold, fjorten i alt. Ifølge den israelske avis Ha aretz er disse nogle af de mest alvorlige forbehold : 1) Fra begyndelsen og gennem hele forløbet skal palæstinenserne opretholde ro. Den palæstinensiske side skal tillige afvikle de eksisterende sikkerhedsorganisationer og indføre sikkerhedsreformer, der skal handle med henblik på at bekæmpe terror, vold og opfordring til vold I den første fase af planen og som en betingelse for fremskridt til anden fase skal palæstinenserne fuldføre opløsningen af terrorist-organisationerne (Hamas, Islamisk Jihad, PFLP, og Al-Aqsa Brigaderne) samt deres infrastruktur; indsamle illegale våben og overgive disse til en tredje part med det formål, at våbnene bliver fjernet fra området og bliver destrueret. Hertil kommer nødvendigheden af, at al våbensmugling bringes til ophør. Al våbenproduktion indenfor den palæstinensiske autoritets område stoppes. 2) At der udvikles en ny og anderledes ledelse i den palæstinensiske autoritet indenfor rammerne af en regeringsreform. Oprettelsen af en ny ledelse udgør en forudsætning for fremskridt til anden fase af planen. Under disse rammer vil der blive afholdt valg til det palæstinensiske lovgivende råd. 3) Overvågningsmekanismerne skal være underlagt amerikansk ledelse. 4) Åbenlyse henvisninger skal foretages for Israels ret til at eksistere som en jødisk stat og til at opgive enhver ret for de palæstinensiske flygtninge at vende tilbage til Israel. 5) Emner der angår den endelige aftale skal ikke drøftes for indeværende. Blandt emner der ikke skal drøftes er: Bosættelserne på Vestbredden og i Gazastriben og status for de palæstinensiske institutioner i Jerusalem. Skønt Sharon godkendte Køreplanen for Fred, var dette primært en strategisk beslutning for at tilfredsstille amerikanerne snarere end en politisk kursændring. Derfor var der ingen, der forventede at se Sharon i rollen som fredsdue, selvom han siden godkendelsen af planen ved flere lejligheder har talt om at give "smertelige indrømmelser" og om nødvendigheden af at oprette en palæstinensisk stat. Imidlertid er det bemærkelsesværdigt, at også den israelske højrefløj har godkendt og accepteret, at løsningen på konflikten vil føre til oprettelsen af en palæstinensisk stat. Dette faktum til trods er det fortsat vanskeligt at forestille sig, at Sharon vil tilbyde palæstinenserne noget, der bare ligner dét, der blev præsenteret af Ehud Barak i Camp David i sommeren Vanskeligheden bunder primært i, at Sharons politiske mål snarere er dét, som den israelske sociologi-professor Baruch Kimmerling, har omtalt som politicide. Kimmerling definerer politicide, som en proces der har som sit endelige mål at opløse det palæstinensiske folks eksistens som en legitim social, politisk og økonomisk enhed. Palæstinensisk reform og en ensidig palæstinensisk våbenhvile (hudna) Som en konsekvens af både udefra kommende pres og Køreplanen for fred som var kendt af begge parter før offentliggørelse begyndte palæstinenserne at reformere dets politiske ledelse gennem de sidste måneder i 2002 og de første måneder af Interessant nok var der et sjældent sammenfald af interesser mellem flertallet af palæstinenserne som var blevet trætte af det korrupte og ineffektive palæstinensiske styre og Israel og USA, som pludseligt argumenterede for nødvendigheden af palæstinensiske politiske reformer som en forudsætning fremskridt i fredsprocessen. I virkeligheden blev tingene vendt på hovedet med disse krav: Mens Oslo-processen forudsatte en ikke-demokratisk, autoritær og menneskerettighedskrænkende palæstinensisk ledelse. Det var netop denne form for ledelse, der nu blev beskrevet som det største problem, der vanskeliggjorde fremskridt mod fred og ikke besættelsen og Sharons politik vis-a-vis palæstinenserne. I en vis forstand kan kravene om reformer i det palæstinensiske selvstyre ses som ren afpresning, da slutresultatet var: "Hvis I ikke forbedrer jer får I ingen penge!" Efter palæstinenserne i det sidste dage af april 2003 havde udpeget Abu Mazen, også kendt som Mahmoud Abbas, som den nye palæstinensiske premierminister blev Køreplanen offentliggjort. Verden var i den palæstinensiske sammenhæng vidne til et regimeskifte på diplomatisk vis i kontrast til det mere dramatiske og voldelige regimeskifte nogle få uger tidligere i Irak. Den palæstinensiske præsident Yassir Arafat blev således

4 Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 4 af 4 gjort ligegyldig eller "irrelevant" som Ariel Sharon havde ønsket og argumenteret for siden starten på den anden Intifada, der tog sin begyndelse i september Som et led i reformprocessen fik palæstinenserne også en ny finansminister, den tidligere IMF ansatte Fayed Salam. En lignende betydningsfuld reformproces blev iværksat hos sikkerhedsstyrkerne, da den tidligere efterretningschef fra Gaza, Muhammad Dahlan blev udnævnt som indenrigsminister. Den nye ledelse tog omgående kontakt til den palæstinensiske opposition repræsenteret ved Hamas, Islamisk Jihad og al-aqsa Brigaderne. Ved hjælp af ægyptisk mægling formåede den nye regering den 1. juli 2003 at præsentere en ensidig palæstinensisk våbenhvile, ofte omtalt med den arabiske betegnelse hudna. At Hamas valgte at underskrive en hudna skal forstås i en historisk kontekst. Der havde siden været en intern magtkamp i Hamas mellem moderate og tilhængere af en mere kompromisløs kurs overfor den Palæstinensiske Autoritet og Israel. Imidlertid ændrede situationen sig markant efter udbruddet af Intifadaen i september Modstand mod den israelske besættelse blev igen hovedgrundlaget for legitimitet for de forskellige politiske grupperinger i det palæstinensiske samfund. Det er hævet over enhver tvivl, at Hamas blev styrket i denne proces som en konsekvens af bevægelsens mange selvmordsbombeangreb rettet mod israelske mål. Internationalt bevirkede selvmordsangrebene på den anden side, at Hamas blev stemplet som terrorister og deres økonomiske transaktioner blev i mange tilfælde tilbageholdt. Det internationale pres på bevægelsen var en medvirkende grund til, at de underskrev den føromtalte hudna i juli Men der var flere ting, der spillede ind. Hamas-ledelsen i de besatte områder blev ligeledes påvirket af eksil-ledelsen, som nu blandt andet opholdt sig i den syriske hovedstad. Her kommer krigen i Irak ind i billedet og ikke mindst Syriens forhold til USA. Hudna og Syriens rolle Før krigen i Irak havde Washington beskrevet Syrien som en slyngelstat i periferien af "ondskabens akse". Hovedårsagen til, at den amerikanske regering betegnede Syrien som en slyngelstat var Syriens støtte til terrorisme, det vil sige, de palæstinensiske og libanesiske modstandsbevægelser som fx Hamas og Hizballah. Som Bush bekendtgjorde under en pressekonference med i sin terminologi "fredens mand", Ariel Sharon: "Vi ønsker at gøre det klart for Hizballah og staterne, der støtter Hizballah at vi ikke forventer, der vil være nogen angreb [på Israel] Vi anser dette som terroristaktivitet, og vi vil bekæmpe terror overalt, hvor der findes terror" Der er ingen tvivl om, at syrerne frygtede et angreb på Irak, selvom hverken det syriske folk eller deres ledere ville komme til at savne Saddam Hussein. Syrien har haft et fjendtligt forhold til Irak gennem det meste af de seneste tre-fire årtier, skønt det havde ændret sig lidt gennem de sidste få år, hvilket i øvrigt styrkede den Syriske økonomi. Syrerne frygtede et angreb på Irak, fordi de vidste, at et sådant træk på sigt kunne give USA mod på at søge en mere direkte konfrontation også med Syrien. USA kom med anklager mod Syrien allerede før krigen mod Irak. Forsvarsminister Donald Rumsfeld havde for eksempel anklaget Syrien for at smugle militært materiel ind i Irak, såvel som at lade "islamiske terrorister" komme ind i Irak fra Syrien. Anklagerne fortsatte og forøgedes efter krigen. USA påstod, at visse personer fra de højeste rækker i Iraks Baath parti søgte tilflugt i Syrien. Det er ikke overraskende, at syrerne benægtede disse anklager. Syrerne blev yderligere anklaget for at producere masseødelæggelsesvåben. Pentagon advarede Damaskus ved at tilkendegive: "Syrerne bør vide at de vil blive holdt ansvarlige." En anden fremtrædende amerikansk konservativ, tidligere chef for CIA James Woolsey, kaldte Syriens regering for en fascistisk regering, der burde blive skiftet ud. Og ingen redegjorde for USA s politik mere klart end Paul Wolfowitz: "Jeg tror mange lande, inklusiv Syrien, endelig vil forstå budskabet fra dette [dvs. Irak krigen], nemlig at det er meget bedre at komme til en fredelig overenskomst med det internationale samfund, til ikke at anskaffe disse masseødelæggelsesvåben til ikke at anvende terrorisme som et instrument for national politik." På samme tidspunkt forsøgte Israel at gøre det vanskeligere for Syrien ved at antyde at "det er muligt Irak flyttede missiler og masseødelæggelsesvåben ind i Syrien" Den amerikanske administration blev dog ikke overbevist om denne historie. Efter den officielle slutning på krigen i maj 2003 rejste Colin Powell til Damaskus i et forsøg på at neddæmpe krisen. Imidlertid var hans beirak og palæstina

5 Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 5 af 5 sked til den syriske regering klar: Luk kontorerne for terror organisationerne som Hamas, Islamisk Jihad og Hizballah. Hvis det ikke sker, vil I føle konsekvenserne. Derfor var det få, som var overraskede over, at disse organisationers kontorer blev lukket kort efter Powells besøg. Nogle af de palæstinensiske ledere af Hamas og Islamisk Jihad, for eksempel, har for nyligt været udenfor Damaskus, hovedsageligt i Beirut. Skønt de islamiske ledere påstår, at de forlod Damaskus på eget initiativ for at beskytte syrerne, ser det mere ud som om, den syriske regering bøjede sig for amerikansk pres. Dette på trods af at det syriske argument i denne sammenhæng hidtil havde været, at bevægelserne ville forsvinde automatisk så at sige, det øjeblik årsagen til modstanden ophørte, altså når Israels besættelse stoppede. Syrisk pres på Hamas eksil-ledelse havde således uden tvivl indflydelse på underskrivelsen af en hudna den 1. juli Det ser ud til, den amerikanske regering håber, at et stærkt pres på regimet vil ændre landets indstilling og, at Syrien derfor vil åbne op og vise sig mere imødekommende overfor at finde en løsning på konflikten med Israel angående Golanhøjderne. Hudna en bryder sammen Men hudna en varede kun en kort periode. Den 8. august 2003 dræbte israelske soldater to påståede Hamas militante i Nablus. En selvmordsbomber, sendt af Hamas, dræbte fire dage senere en israeler i byen Rosh-Ha'ayin, og samme dag dræbte en anden selvmordsbomber en bosætter nær Ariel bosættelsen ved Nablus. Begge selvmordsbombere kom fra Nablus. Hamas meddelte, at hudna en ville fortsætte, men betingede sig imidlertid, at de havde til hensigt at svare igen hvis og når israelerne greb til de såkaldte målrettede likvideringer (udenomsretlige drab på formodede terrorister). Men Hamas understregede også, at denne form for gengældelse ikke blev anset for et brud på hudna en. I en kort tid skabte dette hovedpine for den palæstinensiske ledelse. Alle palæstinensere forstod nemlig fuldstændig denne form for logik. Da den israelske hær den 14. august dræbte Muhammad Seeder, lederen af Izz ad-din al-qassam i Hebron, gik der kun fem dage før end en anden hebronit sprængte sig selv i luften på grænsen mellem Øst- og Vestjerusalem og med sig i døden tog han 23 israelere. Den israelske reaktion kom hurtigt. Gennem endnu en målrettet likvidering dræbte de en af Hamas top-ledere, Ismael Abu- Shanab, som var blandt de mest moderate ledere af bevægelsen. Abu Shanab var en af de mest aktive bag scenen da hudna en blev godkendt af Hamas i sommeren 2003, og han har gennem 1990erne gentagne gange argumenteret for muligheden af en langvarig hudna på op til 20 to 30 år med Israel. Efter mordet på Abu Shanab forsøgte den israelske hær også uden held at dræbe andre politiske ledere af Hamas, som fx Mahmoud Zahhar, Ismael Haniyya, og den åndelige leder af bevægelsen, Sheikh Ahmad Yasin. Hamas ophævede hudna en. Den palæstinensiske ledelses hovedpine blev ikke mindre af denne udvikling. En ny og meget spændt situation blev en kendsgerning. Abu Mazen oplevede et forøget pres fra først og fremmest Israel og USA for, at slå ned på de palæstinensiske islamister. I stedet for at gøre det tog han sin afsked den 6. september. I sit afskedsbrev redegjorde han for den primære årsag til sin fratrædelse: "1. Det grundlæggende problem er Israels uvilje mod at gennemføre deres forpligtelser i henhold til Køreplanen for fred og gennemføre nogen som helst konstruktive tiltag." Den helt centrale årsag var altså, at Israel intet gjorde for at leve op til sine forpligtelser fra Køreplanen for Fred og på trods af at denne i efteråret 2003 blev godkendt af FN s sikkerhedsråd som grundlaget for fred i regionen. Israel behøver ikke nødvendigvis at forholde sig til planen i hvert for indeværende på grund af forholdet til USA. Den amerikanske præsident George W. Bush gjorde det i efteråret 2003 klart, at den nye palæstinensiske premierminister skulle knuse terroren og "terrorens infrastruktur". Samtidig erklærede Hamas åben krig, og det samme gjorde Israel. Israelerne vil ramme "terroristerne" overalt (inklusive Syrien), da det palæstinensiske styre efter deres opfattelse ikke gjorde noget som helst. Praktisk talt al dialog, som blev specificeret i Køreplanen for Fred stoppede. Powell skubbede bolden endnu længere ind på palæstinensernes bane, da han gjorde det klart, at han mente, at palæstinensernes styre skulle slå ned på terrorisme, inden israelerne kunne reagere på internationalt pres for at stoppe yderligere oprettelse af bebyggelser på besat palæstinensisk land. Forslairak og palæstina

6 Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 6 af 6 get om, at de to sider skulle udføre deres "forpligtelser parallelt", eksisterede derfor ikke længere. En fortolkning Annulleringen af den parallelle forpligtelse kan skyldes alvorlig kritik imod Køreplan for Fred fra indflydelsesrige amerikanske kredse. De medlemmer af den nuværende amerikanske regering, som var høge i spørgsmålet om Irakkrigen, er også de stærkeste modstandere af et frit og uafhængigt Palæstina (indenfor grænserne før 1967). Disse medlemmer er for eksempel, Douglas Feith, der er nummer tre i forsvarsministeriet, David Wurmser fra udenrigsministeriet og Richard Perle fra Det Hvide Hus, som alle i 1996 var medforfattere til et "politisk dokument" for det israelske højrefløjs parti Likud, i hvilket de argumenterede for et rent brud med fredsprocessen. De påstod, at princippet "land for fred" var en naturlig trussel mod Israel og i virkeligheden var et skridt mod statens tilintetgørelse. Andre betydningsfulde proisraelske kræfter i den nuværende amerikanske regering, som har en betydelig indflydelse på USA s mellemøstpolitik inkluderer Paul Wolfowitz, John Hannah (fra vicepræsident Dick Cheneys kontor), John Bolton, og Elliot Abrams. Det karakteristiske ved disse betydningsfulde deltagere er, at de ikke alene er pro-israelske, men at de også støtter Israels højrefløj, som er standhaftige modstandere af en løsning baseret på international lov. Skønt de fleste amerikanske regeringer gennem de sidste tre årtier har været proisraelske i større eller mindre målestok, støtter USA s nuværende administration israelske radikale synspunkter og kræfter, som modarbejder det internationale samfunds ønsker. Sharon understregede over for Bush ved en nylig afholdt pressekonference i Washington: "Vi har aldrig haft en bedre forbindelse med nogen amerikansk præsident, end det er tilfældet med dig." Denne tætte forbindelse fortsatte efter krigen i Irak. Hvis amerikanerne ønsker at vinde hjerter og holdninger i Mellemøsten, eller i det mindste nogen tillid blandt arabere, er det tvingende nødvendigt, at regeringen engagerer sig mere i konflikten. Administrationen er begyndt at forstå dette og forstår, at public relations indsats alene ikke løser problemet. Men den amerikanske regering mangler tilsyneladende stadig at anerkende, at det er af afgørende betydning, at løsningen er baseret på international lov, altså at der er tale om en retmæssig løsning, og ikke en løsning baseret på princippet om, at "magt er ret". Med andre ord betyder det intet (eller kun meget lidt), hvem der er den palæstinensiske premierminister. Det afgørende er, at besættelsen bringes til ophør. Imidlertid vil intet føre parterne i denne retning så længe Israel, USA og EU står fast på, at det helt afgørende mål for den nye palæstinensiske premierminister er udslettelsen af palæstinensisk terror og den såkaldte terror infrastruktur. Ingen palæstinensisk leder kan gennemføre sådanne tiltag rettet mod de palæstinensiske islamister og andre militante palæstinensere, da han i så fald ville miste al den folkelige legitimitet, som er forudsætningen for, at han overhovedet kan handle. Den siddende palæstinensiske premierminister har brug for, er tillidsskabende foranstaltninger og muligheden for at italesætte det savnede og berømte lys for enden af tunnelen. Der er for tiden intet lys, og derfor er det ikke mange handlemuligheder for den palæstinensiske ledelse. Køreplanen for Fred er tilsyneladende ligeså død som Oslo-aftalen var det tilbage i sidste halvdel af 1990erne. Spørgsmålet er, hvor det efterlader Palæstina spørgsmålet her i år 2004? Muren: afslutningen på en to stats løsning? I sensommeren 2002 besluttede Sharon regeringen at oprette en såkaldt sikkerheds zone - kendt blandt palæstinensere som Apartheid-muren mellem Israel og de besatte områder. Den første del af muren skulle gå fra omkring Jenin ned til et område ved Qalqilya. Først da omkring 150 km af muren var oprettet, skabte den overskrifter i de vestlige medier. I løbet af sommeren 2003 var der en række historier i aviser og magasiner verden over, som omhandlede konsekvenserne af muren. Først og fremmest drejede det sig om de palæstinensiske landmænd, hvis jord blev eksproprieret, når de blev placeret bagved muren. Muren blev ikke oprettet på den gamle 1967 grænse, kendt som den grønne linie, men betydeligt mod øst. Tusindvis hektar palæstinensisk jord eksproprieret under den første fase alene, inklusive noget af de mest frugtbare palæstinensiske land på Vestbredden. Byen Qalqilya er nu i realiteten et åbent fængsel, omgivet af muren på tre sider og kun tilgængelig gennem en israelsk kontrolpost. Gennem de senere måneder har der været megen diskussion i Vesten om, hvorvidt Sharonregeringen ustraffet burde kunne fortsætte byggeriet af muren, ekspropriere mere frugtbar jord fra palæstinenserne og yderligere opsplitte Vestbredirak og palæstina

7 Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 7 af 7 den. I september 2003 begyndte israelerne dog uhindret anden fase af muren. Deres begrundelse var "terrorkampagnen" udløst af Hamas, det vil sige, et sikkerhedsargument som har vist sig at være en effektiv retfærdiggørelse i lyset af den globale "krig mod terror." I skyggen af den nuværende krise og de seneste selvmordsbomber har det israelske parlament, Knesset, og Sharonregeringen, som nævnt, ikke alene godkendt bevillinger for fase to af muren men også påbegyndt byggeriet. Denne del af muren vil også svinge øst for den grønne linie, for at omfatte adskillige bosættelser som fx Ariel og Kedumim i hjertet af Vestbredden (se kort næste side). Israel's "security" wall: Another land grab - october 2003 Den endelige israelske plan vil efterlade 91 procent af bosættelserne på den israelske side af muren. Resultatet vil blive, at omkring 95 til 98 procent af alle bosættere vil blive placeret inden for Israel og Israel vil ultimativt opsluge omkring 45 til 55 procent af Vestbredden. Oprettelsen af indhegningen vil placere de fleste palæstinensere bag pigtråd og hegn. Den politiske konsekvens af disse tiltag kan blive, at ideen om en to-stats løsning fortoner sig i horisonten ikke mindst på den palæstinensiske side. I stedet ser det ud til at konflikten bevæger sig i racistisk retning i og med, at forholdene i højere grad end tidligere frembringer minder om apartheidregimet i Sydafrika. Allerede nu er der de første synlige tegn på, at intellektuelle palæstinensere er i færd med at redefinere palæstinensernes kamp for frihed. Og en to-stats løsning giver for mange ikke længere mening. I stedet argumenterer flere for, at det nu er nødvendigt at kæmpe for samme rettigheder i én demokratisk stat. Også fremtrædende palæstinensiske politikere heriblandt præsident Yassir Arafat - har i januar 2004 argumenteret for at tiden for en to-statsløsning er ved at rinde ud. Den palæstinensiske chefforhandler Sa eb Erakat har om udtalt om emnet: "To-statslsøningen bliver begravet af et apartheid system bestående af palæstinensiske bantustans og byfængsler" Dette argument har en stor fremtid foran sig især hvis Sharon regeringen uhindret for lov at fortsætte sin nuværende politik. Det er et paradoks, at Ariel Sharon, som hele sit liv har kæmpet for et Stor Israel, kan vise sig at blive manden som i sidste ende er ansvarlig for afslutningen på det zionistiske projekt. At noget nyt er på vej er hævet over enhver tvivl - selv pro-zionistiske kredse er begyndt at udtale kritik. Blandt dem er journalisten Thomas Friedman, som for nyligt skrev en artikel i New York Times under titlen "One Wall, One Man, One Vote" (En mur, en mand, en stemme), at muren vil ende med at blive "moderen for alle de utilsigtede konsekvenser". Det vil med andre ord sige at muren i hans øjne signalerede afslutningen på den jødiske stat og begyndelsen på en bi-national stat. Også den tidligere formand for Knesset, Avraham Burg fra Arbejderpartiet, frygter konsekvenserne af muren for Israel. I en artikel først offentliggjort i det israelske dagblad Yediot Aharonot og senere genoptrykt i bl.a. The International Herald Tribune og Politiken, skriver Burg: "Ønsker I demokrati? Intet problem. Enten forlad det større Israel landområde, med alle bosættelserne og besiddelserne, eller giv fuldt og helt medborgerskab til alle, inklusive arabere. Resultatet vil naturligvis blive, at de, som ikke ønsker en palæstinensisk stat ved siden af os, vil have en i vor midte, gennem stemmeboksen." Og flere amerikanske diplomater taler offentligt et tilsvarende sprog. William Burns, viceudenrigsminister for nærøstlige anliggender, sagde i en tale en af de sidste dage i september 2003 at: "når Israels bosættelser udvides og deres befolkninger øges, bliver det stadig mere vanskeligt at se, hvordan de to folk kan blive delt i to stater." Ikke desto mindre er der en lang vej før muligheden for oprettelsen af en bi-national stat kan blive en realitet. Alligevel viser meningsundersøgelser, at 25 procent af den palæstinensiske befolkning på Vestbredden og Gazastriben er villige til at acceptere den bi-nationale løsning og det er vel at mærke før, bare en enkelt politisk bevægelse er begyndt at argumentere for denne løsning. Israelerne er på den anden side ikke er så ivrige, hvilket ikke kan overraske, idet en sådan udvikling ville være ensbetydende med enden på Israel som jødisk stat. Der er endnu tid for israelerne til at ændre og vende denne proces, men tiden kan være ved at rinde ud hurtigere, end de er klar over, og det kræver langt mere end Sharons "smertelige indrømmelser".

8 Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 8 af 8 Opsummering Som det fremgår, er løfterne og forsikringerne om, at der for alvor ville komme gang i forhandlingerne om en konstruktiv løsning på Palæstina- Israel konflikten umiddelbart efter Irak-krigen ikke blevet indfriet. Flere forhold kan forklare dette. I første omgang er det nærliggende at henvise til de store problemer, som de amerikanske besættelsesstyrker og deres allierede har oplevet i Irak. Den spændte og uholdbare situation i Irak har vanskeliggjort en øget amerikansk indsats i forhold til Palæstina-konflikten. En anden forklaring er, at der findes kræfter i den amerikanske regering, der er meget tæt allieret med Sharonregeringen, som ganske enkelt ikke ønsker en løsning baseret på international lov. Da 2004 er valgår i USA, er det tvivlsomt, om den amerikanske regering vil stå fadder til nye initiativer eller søge at implementere allerede vedtagne initiativer. Ingen republikansk ledet amerikansk regering og slet ikke Bushregeringen kunne tænke sig at lægge sig ud med den stærke kristne-zionistiske lobby, som udgør en væsentlig del af de republikanske kernevælgere. Regeringen ønsker givetvis ej heller at modsætte sig den indflydelsesrige jødiske lobby, og således er det vanskeligt at se udviklingen gå i en positiv retning. Det internationale samfunds handlingslammelse vis-a-vis konflikten er en stærkt medvirkende årsag til at Israel er i stand til at fortsætte med at skabe nye facts on the ground (fx etableringen af Muren og udvidelsen af de illegale bosættelser på Vestbredden). Disse umuliggør ganske enkelt den to-stats løsning, som kvartetten i efteråret 2003 gjorde til det internationale samfunds klare målsætning. Som den danske statsminister gjorde det klart i en pressemeddelelse af 18. marts 2003 "uden en sådan løsning bliver der aldrig fred og ro i Mellemøsten". Resultatet af lammelsen er derfor på kort sigt at, en apartheid-lignende situation er ved at udvikle sig. På længere sigt kan det føre til en helt anden løsning, end den der opereres med for indeværende, nemlig etableringen af en demokratisk, binational stat.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Den glemte krig i Vestsahara

Den glemte krig i Vestsahara DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Den glemte krig i Vestsahara Ulla Holm Februar 2007 Abstract Vestsahara er besat

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Mit Palæstina. Erik Schultz

Mit Palæstina. Erik Schultz Mit Palæstina På cafeen sidder de gamle mænd, dem der stadig kan huske. De drikker sød te med mynte og drømmer om deres oliventræer. Det er nu de skal høstes. Mit Palæstina Jeg havde længe undret mig over,

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Mellemrummets Palæstina studietur

Mellemrummets Palæstina studietur Mellemrummets Palæstina studietur Marts 2015 Café Mellemrummet har i løbet af 2014 givet deres overskud fra cafeen i støtte til AcionAid s globale platform i, hvor unge palæstinensere deltager i kurser,

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Mini Model United Nations

Mini Model United Nations Mini Model United Nations UN Photo/Paulo Filgueiras Et spil udarbejdet i et samarbejde mellem FN-forbundet og DanMUN Society Lærervejledning 1 Introduktion Mini Model United Nations (MiniMun) er et rollespil,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

RÆSON. Demokraternes store chance. Af Aimée Kjær. David Gress i RÆSON om Midtvejsvalget:

RÆSON. Demokraternes store chance. Af Aimée Kjær. David Gress i RÆSON om Midtvejsvalget: David Gress i om Midtvejsvalget: Demokraternes store chance Demokraterne har en kæmpe chance her. Hvis ikke de kan vinde stort nu, hvor præsidenten er så upopulær, så kan de aldrig vinde stort. Det siger

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Indhold. Indledning 3

Indhold. Indledning 3 Indhold Indledning 3 Bosættelser 4 Bosættelser og international lov 5 Den israelske bosættelsespolitik 7 Sådan skaffes jord til en bosættelse 8 Adskillelsesbarrieren/Muren 8 Sådan oprettes en bosættelse

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM SECURITAS AB (publ) OG UNION NETWORK INTERNATIONAL OG DET SVENSKE TRANSPORTARBEJDERFORBUND OM UDVIKLINGEN AF GODE

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

MIKO PELED. Generalens søn. En israelers rejse i Palæstina. Oversat til dansk af Jens Olsen

MIKO PELED. Generalens søn. En israelers rejse i Palæstina. Oversat til dansk af Jens Olsen MIKO PELED Generalens søn En israelers rejse i Palæstina Oversat til dansk af Jens Olsen 3 Bogens tekst, fotografier og det historiske foto af forfatteren og hans far på omslaget: 2012 Miko Peled Trykt

Læs mere

GAZA. Palæstina Initiativet Human Rights March

GAZA. Palæstina Initiativet Human Rights March GAZA Palæstina Initiativet Human Rights March GAZA VERDENS STØRSTE FÆNGSEL Siden besættelsen af Gaza i 1967 har Israel haft kontrol over Gazas luftrum og farvand, over landområder, al ud- og indrejse samt

Læs mere

Alternativt løsningsforslag til pokal-derbyet

Alternativt løsningsforslag til pokal-derbyet Alternativt løsningsforslag til pokal-derbyet Mange fodboldfans har de seneste dage glædet sig over endnu et derby med billige billetpriser og fraværet af restriktioner. Det viste sig dog, at Brøndbys

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Hamas og den uforståelige islamiske fundamentalisme

Hamas og den uforståelige islamiske fundamentalisme Hamas og den uforståelige islamiske fundamentalisme Af: Jakob Ussing Termin: Sommeren 2004 Vejleder: Kate Østergaard Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Afdeling for Religionshistorie, ved

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

TORSDAG DEN 19. JANUAR 2006

TORSDAG DEN 19. JANUAR 2006 4-001 TORSDAG DEN 19. JANUAR 2006 4-002 FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA Næstformand 4-003 4-004 (Mødet åbnet kl. 9.30) 4-005 4-006 Åbning af mødet Modtagne dokumenter: se protokollen Situationen i Mellemøsten

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Opholdet består af tre intense uger fordelt i Amman og omegn, med ekskursioner til Petra samt tur til

Opholdet består af tre intense uger fordelt i Amman og omegn, med ekskursioner til Petra samt tur til Mellemfolkeligt Samvirke ActionAid Denmark Global Højskole Jordan 50+ Opholdet består af tre intense uger fordelt i Amman og omegn, med ekskursioner til Petra samt tur til Palæstina og Israel. Du kommer

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

Kulturkamp eller politisk realisme. Danmarks Mellemøstpolitik i transatlantisk perspektiv. af Lars Erslev Andersen, Seniorforsker

Kulturkamp eller politisk realisme. Danmarks Mellemøstpolitik i transatlantisk perspektiv. af Lars Erslev Andersen, Seniorforsker Kulturkamp eller politisk realisme Danmarks Mellemøstpolitik i transatlantisk perspektiv af Lars Erslev Andersen, Seniorforsker Brief Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 2100 København

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

KOMMUNISTISK POLITIK. Gaza! Vi er med dig. Nr. 1 13. årg. 2009 7. januar - 16. januar Støttepris 20 kr. TEMA: STOP ISRAELS TERROR

KOMMUNISTISK POLITIK. Gaza! Vi er med dig. Nr. 1 13. årg. 2009 7. januar - 16. januar Støttepris 20 kr. TEMA: STOP ISRAELS TERROR KOMMUNISTISK POLITIK Fra Gaza-demonstration i Århus 2. janaur 2009 Gaza! Vi er med dig og vi bliver med dig! Nr. 1 13. årg. 2009 7. januar - 16. januar Støttepris 20 kr. TEMA: STOP ISRAELS TERROR Gør noget!

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

14.12.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 335/3

14.12.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 335/3 14.12.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 335/3 RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1332/2013 af 13. december 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Palæstina Nyt SOCIALDEMOKRATERNE OG PALÆSTINA PALÆSTINA, DANMARK OG EU ET SOCIALDEMOKRATISK BUD

Palæstina Nyt SOCIALDEMOKRATERNE OG PALÆSTINA PALÆSTINA, DANMARK OG EU ET SOCIALDEMOKRATISK BUD Palæstina Nyt NYHEDSBREV fra Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening September 2004 ISSN 1396-9994 16. ÅRGANG NR. 3 Verdensbanken om Gaza Verdensbanken mener ikke, at en israelsk tilbagetrækning fra Gaza

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere