Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 1 af 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 1 af 1"

Transkript

1 Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 1 af 1 Kilde : Irak og Palæstina Skrevet af: Michael Irving Jensen Introduktion I midten af januar 2003 gjorde den amerikanske viceforsvarsminister, Paul Wolfowitz, gældende, at USA ville arbejde intensivt for at oprette en palæstinensisk stat, så snart krigen i Irak var forbi. I Danmark og andre europæiske lande udtrykte et antal politikere tilsvarende erklæringer, og fred mellem palæstinensere og israelere blev et argument til at retfærdiggøre en krig imod Irak. Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen skrev fx i en pressemeddelelse den 18. marts 2003: "Regeringen lægger i sin støtte til USA stor vægt på, at præsident Bush har erklæret sin klare støtte til en køreplan for en samlet løsning på konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Uden en sådan løsning bliver der aldrig fred og ro i Mellemøsten". Selv de, som ikke var overbeviste om nødvendigheden af krig, begyndte at argumentere, at der muligvis kunne komme noget positivt ud af krigen især i tilfældet med Palæstina-spørgsmålet. Deres argument var, at amerikanerne måtte gøre noget konstruktivt i Mellemøsten. De skulle engagere sig stærkere og skulle demonstrere for den arabiske verden, at selvom en del af krigen mod terror skulle finde sted i den arabiske verden, så var det ikke en krig imod den arabiske verden eller imod Islam for den sags skyld. Derfor, lød dette argument, var det kun logisk at USA ville engagere sig i Mellemøsten og derved gøre deres yderste for at bringe den israelske besættelse til ophør. På trods af de store amerikanske problemer i "efterkrigstidens" Irak er Palæstina spørgsmålet fortsat på dagsordenen ikke kun i Mellemøsten, men også globalt. Denne artikel omhandler udviklingen i de besatte palæstinensiske områder i kølvandet af krigen mod Irak i foråret Jeg vil især undersøge, hvordan det er gået med alle løfterne og forsikringerne om, at der ville blive taget fat på Palæstinakonflikten efter krigen. Derfor er et af artiklens omdrejningspunkter en gennemgang af Køreplanen for Fred, som i dag er blevet til det internationale samfunds officielle bud på en løsning på konflikten mellem palæstinensere og israelere. Argumentet er, at den opståede situation formodentlig aldrig fører til en palæstinensisk stat, men mere sandsynligt til hvad der først vil blive en apartheid-lignende situation, og efter nogle få årtiers kamp muligvis en bi-national, demokratisk stat. Køreplanen for Fred Køreplanen for Fred blev udfærdiget i København under det danske formandskab i EU i anden halvdel af 2002, og derfor har den danske udenrigsminister Per Stig Møller betydelige aktier i planen. Den blev senere godkendt af den såkaldte Kvartet, bestående af USA, Rusland, UN og EU. Den er dermed fælles politik i forhold til konflikten mellem palæstinensere og israelere. Imidlertid blev Køreplanen for Fred aldrig offentliggjort på dette tidspunkt til den danske udenrigsministers, Per Stig Møller, store irritation. Det skete ikke på grund af en fælles amerikansk og israelsk modstand, da den israelske regering ikke kunne godkende planen. Køreplanen for Fred er ikke nogen særlig præcis plan. Det vigtigste aspekt af planen er, at den fastlægger nødvendigheden af en "uafhængig, levedygtig palæstinensisk stat ved slutningen af 2005" side om side med Israel. Selve Køreplanen for Fred er delt i tre faser. Under den første fase er opgaven på palæstinensernes side at stoppe volden. Desuden er den palæstinensiske ledelse forpligtet til at fortsætte de politiske reformer og demokratiseringsprocesserne. På deres side forventes israelerne at trække besættelsesstyrkerne tilbage til de positioner, de havde før udbruddet af Intifadaen den 28. september Den israelske regering er også forpligtet til at fjerne de udposter små bosættelser etableret under den nuværende Intifada, såvel som at fastfryse opførelsen af nye bosættelser samt stoppe enhver udvidelse af eksisterende bosættelser. Køreplan for Fred fastslår desuden, at gennem fase ét skal Israel: "Tage skridt til at forbedre de humanitære vilkår. Israel og palæstinenserne gennemfører totalt alle anbefalingerne i Bertini rapporten for at forbedre medmenneskelige vilkår, ophæve udgangsforbud og lette restriktionerne for bevægelse af mennesker og varer, og tillade komplet, sikker og ubegrænset adgang for international og humanitær personale."

2 Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 2 af 2 Anden fase af Køreplan for Fred som i teorien skulle være påbegyndt juni 2003 og vare frem til december 2003 forudsætter at: "Fase to begynder efter palæstinensiske valg og slutter med den mulige oprettelse af en uafhængig palæstinensisk stat med provisoriske grænser i Dens primære målsætninger er fortsat omfattende sikkerhedsudøvelse og effektivt sikkerhedssamarbejde, fortsat normalisering af palæstinensernes levevilkår og opførelse af institutioner og opretholdelsen af målene skitseret i fase et." Under den tredje og sidste fase, som forventes at strække sig over hele 2004 og 2005, skal de vanskelige spørgsmål, som kendes alt for godt fra Oslo-aftalen, drøftes ved en international konference. Det gælder spørgsmålene om: Jerusalem, flygtningene, bosættelserne såvel som de endelige grænser mellem de to selvstændige stater. Køreplanen for Fred ligner på mange områder Oslo-aftalen, og det er ikke overraskende, siden forfatterne til planen omhyggeligt har læst Osloaftalen og de efterfølgende aftaler, såvel som Mitchell, Tenet og Bertini rapporterne. Efterfølgende har de samlet det bedste fra alle tidligere planer og rapporter i en plan: Køreplanen for Fred. Derfor er der ikke noget nyt i planen, og i virkeligheden forekommer den at være en fortsættelse af Oslo aftalen. Som det har været tydeligt gennem det sidste tiår, lagde Oslo grunden til en asymmetrisk fred. Magtbalancen var og er stadigvæk i Israels favør. Som Glenn Robinson og andre har argumenteret, var Hensigtserklæringen for Fred (Osloaftalens officielle navn) en hegemonisk fredsaftale. En hegemonisk fred er blevet defineret: " som en fred mellem to betydeligt ujævnbyrdige magter der alligevel beholder autonomien til at godkende eller afslå betingelserne for overenskomsten. Det er ikke en fred mellem ligestillede, det er heller ikke en "fred" totalt påtvunget en komplet overvundet fjende." Som en fortsættelse af Oslo aftalen er Køreplanen for Fred et nyt forsøg på at etablere en hegemonisk fred, og som sådan kan man bedst forstå hele "freds"-forløbet som en intern israelsk diskussion for at tage fat på spørgsmålene: Hvor meget land skal vi efterlade palæstinenserne? Hvor mange bosættelser skal afvikles? Og, hvor mange palæstinensiske flygtninge kan returnere hjem hvis nogen overhovedet? Det er kun gennem israelsk billigelse at palæstinenserne har mulighed for at opnå noget som helst. Israel er besættelsesmagten og Israel har dermed i praksis vetoret, da palæstinenserne har meget lidt at forhandle med. Den eneste forhandlingsindflydelse som den Palæstinensiske Autoritet besad og stadig besidder er det lille ord nej. På trods af denne temmelig kritiske vurdering af Køreplanen for Fred er det imidlertid stadig muligt at finde forbedringer i ordvalget i Køreplanen for Fred sammenlignet med fx Oslo-aftalen udover den kendsgerning at planen klart meddeler, at slutmålet er en palæstinensisk stat. For eksempel bliver det fastslået i Køreplanen for Fred at: "Kvartetten vil mødes regelmæssigt på topplan for at bedømme parternes opfyldelse af planens gennemførelse. I hver fase forventes parterne at udføre deres forpligtelser parallelt (forfatterens fremhævelse) med mindre andet er angivet." Således er der etableret en mekaniske for at evaluere gennemførelsen af planen, og yderligere er det gjort klart, at tingene skal ske parallelt. Problemet angående evalueringen har været, at amerikanerne i praksis har vetoret, da det andetsteds i planen hedder: "Udviklingen ind i fase to er baseret på enighed i Kvartetten om, hvorvidt forholdene er egnede til at fortsætte, når der tages hensyn til begge parters indsats." Slutresultatet er, at planen minder en hel del om Oslo selvom dens definerede målsætning er en palæstinensisk stat. Køreplanen for Fred repræsenterer ingen grundlæggende ændringer i forhold til præmisserne fra det kuldsejlede "fredsårti", altså 1990erne. Derfor kom det ikke som nogen stor overraskelse, at mange palæstinensere i sommeren 2003 ikke tog Køreplanen helt seriøst. De spøgte med at: "The roads are for the Israelis and the map for the Palestinians to hold" (vejene er for israelerne, og kortet kan palæstinenserne holde). Den israelske reaktion på Køreplanen for Fred I slutningen af maj 2003 overraskede Ariel Sharon mange, da han pludseligt godkendte den Køreplan for Fred han få måneder tidligere havde skoset, med ordene: "Nåh, Kvartetten er ingenting. Tag den ikke alvorligt". Ariel Sharon havde utallige forbehold overfor Køreplanen for Fred. Da han til slut godkendte den, kunne det hovedsageligt tilskrives pres fra præsident Bush. Imidlertid var hans godkendelse også klart forbundet med

3 Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 3 af 3 den kendsgerning, at den amerikanske præsident forsikrede Sharon om, at efter hans formelle godkendelse af Køreplanen for Fred ville amerikanerne være villige til at lytte til de israelske forbehold. Og der var masser af forbehold, fjorten i alt. Ifølge den israelske avis Ha aretz er disse nogle af de mest alvorlige forbehold : 1) Fra begyndelsen og gennem hele forløbet skal palæstinenserne opretholde ro. Den palæstinensiske side skal tillige afvikle de eksisterende sikkerhedsorganisationer og indføre sikkerhedsreformer, der skal handle med henblik på at bekæmpe terror, vold og opfordring til vold I den første fase af planen og som en betingelse for fremskridt til anden fase skal palæstinenserne fuldføre opløsningen af terrorist-organisationerne (Hamas, Islamisk Jihad, PFLP, og Al-Aqsa Brigaderne) samt deres infrastruktur; indsamle illegale våben og overgive disse til en tredje part med det formål, at våbnene bliver fjernet fra området og bliver destrueret. Hertil kommer nødvendigheden af, at al våbensmugling bringes til ophør. Al våbenproduktion indenfor den palæstinensiske autoritets område stoppes. 2) At der udvikles en ny og anderledes ledelse i den palæstinensiske autoritet indenfor rammerne af en regeringsreform. Oprettelsen af en ny ledelse udgør en forudsætning for fremskridt til anden fase af planen. Under disse rammer vil der blive afholdt valg til det palæstinensiske lovgivende råd. 3) Overvågningsmekanismerne skal være underlagt amerikansk ledelse. 4) Åbenlyse henvisninger skal foretages for Israels ret til at eksistere som en jødisk stat og til at opgive enhver ret for de palæstinensiske flygtninge at vende tilbage til Israel. 5) Emner der angår den endelige aftale skal ikke drøftes for indeværende. Blandt emner der ikke skal drøftes er: Bosættelserne på Vestbredden og i Gazastriben og status for de palæstinensiske institutioner i Jerusalem. Skønt Sharon godkendte Køreplanen for Fred, var dette primært en strategisk beslutning for at tilfredsstille amerikanerne snarere end en politisk kursændring. Derfor var der ingen, der forventede at se Sharon i rollen som fredsdue, selvom han siden godkendelsen af planen ved flere lejligheder har talt om at give "smertelige indrømmelser" og om nødvendigheden af at oprette en palæstinensisk stat. Imidlertid er det bemærkelsesværdigt, at også den israelske højrefløj har godkendt og accepteret, at løsningen på konflikten vil føre til oprettelsen af en palæstinensisk stat. Dette faktum til trods er det fortsat vanskeligt at forestille sig, at Sharon vil tilbyde palæstinenserne noget, der bare ligner dét, der blev præsenteret af Ehud Barak i Camp David i sommeren Vanskeligheden bunder primært i, at Sharons politiske mål snarere er dét, som den israelske sociologi-professor Baruch Kimmerling, har omtalt som politicide. Kimmerling definerer politicide, som en proces der har som sit endelige mål at opløse det palæstinensiske folks eksistens som en legitim social, politisk og økonomisk enhed. Palæstinensisk reform og en ensidig palæstinensisk våbenhvile (hudna) Som en konsekvens af både udefra kommende pres og Køreplanen for fred som var kendt af begge parter før offentliggørelse begyndte palæstinenserne at reformere dets politiske ledelse gennem de sidste måneder i 2002 og de første måneder af Interessant nok var der et sjældent sammenfald af interesser mellem flertallet af palæstinenserne som var blevet trætte af det korrupte og ineffektive palæstinensiske styre og Israel og USA, som pludseligt argumenterede for nødvendigheden af palæstinensiske politiske reformer som en forudsætning fremskridt i fredsprocessen. I virkeligheden blev tingene vendt på hovedet med disse krav: Mens Oslo-processen forudsatte en ikke-demokratisk, autoritær og menneskerettighedskrænkende palæstinensisk ledelse. Det var netop denne form for ledelse, der nu blev beskrevet som det største problem, der vanskeliggjorde fremskridt mod fred og ikke besættelsen og Sharons politik vis-a-vis palæstinenserne. I en vis forstand kan kravene om reformer i det palæstinensiske selvstyre ses som ren afpresning, da slutresultatet var: "Hvis I ikke forbedrer jer får I ingen penge!" Efter palæstinenserne i det sidste dage af april 2003 havde udpeget Abu Mazen, også kendt som Mahmoud Abbas, som den nye palæstinensiske premierminister blev Køreplanen offentliggjort. Verden var i den palæstinensiske sammenhæng vidne til et regimeskifte på diplomatisk vis i kontrast til det mere dramatiske og voldelige regimeskifte nogle få uger tidligere i Irak. Den palæstinensiske præsident Yassir Arafat blev således

4 Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 4 af 4 gjort ligegyldig eller "irrelevant" som Ariel Sharon havde ønsket og argumenteret for siden starten på den anden Intifada, der tog sin begyndelse i september Som et led i reformprocessen fik palæstinenserne også en ny finansminister, den tidligere IMF ansatte Fayed Salam. En lignende betydningsfuld reformproces blev iværksat hos sikkerhedsstyrkerne, da den tidligere efterretningschef fra Gaza, Muhammad Dahlan blev udnævnt som indenrigsminister. Den nye ledelse tog omgående kontakt til den palæstinensiske opposition repræsenteret ved Hamas, Islamisk Jihad og al-aqsa Brigaderne. Ved hjælp af ægyptisk mægling formåede den nye regering den 1. juli 2003 at præsentere en ensidig palæstinensisk våbenhvile, ofte omtalt med den arabiske betegnelse hudna. At Hamas valgte at underskrive en hudna skal forstås i en historisk kontekst. Der havde siden været en intern magtkamp i Hamas mellem moderate og tilhængere af en mere kompromisløs kurs overfor den Palæstinensiske Autoritet og Israel. Imidlertid ændrede situationen sig markant efter udbruddet af Intifadaen i september Modstand mod den israelske besættelse blev igen hovedgrundlaget for legitimitet for de forskellige politiske grupperinger i det palæstinensiske samfund. Det er hævet over enhver tvivl, at Hamas blev styrket i denne proces som en konsekvens af bevægelsens mange selvmordsbombeangreb rettet mod israelske mål. Internationalt bevirkede selvmordsangrebene på den anden side, at Hamas blev stemplet som terrorister og deres økonomiske transaktioner blev i mange tilfælde tilbageholdt. Det internationale pres på bevægelsen var en medvirkende grund til, at de underskrev den føromtalte hudna i juli Men der var flere ting, der spillede ind. Hamas-ledelsen i de besatte områder blev ligeledes påvirket af eksil-ledelsen, som nu blandt andet opholdt sig i den syriske hovedstad. Her kommer krigen i Irak ind i billedet og ikke mindst Syriens forhold til USA. Hudna og Syriens rolle Før krigen i Irak havde Washington beskrevet Syrien som en slyngelstat i periferien af "ondskabens akse". Hovedårsagen til, at den amerikanske regering betegnede Syrien som en slyngelstat var Syriens støtte til terrorisme, det vil sige, de palæstinensiske og libanesiske modstandsbevægelser som fx Hamas og Hizballah. Som Bush bekendtgjorde under en pressekonference med i sin terminologi "fredens mand", Ariel Sharon: "Vi ønsker at gøre det klart for Hizballah og staterne, der støtter Hizballah at vi ikke forventer, der vil være nogen angreb [på Israel] Vi anser dette som terroristaktivitet, og vi vil bekæmpe terror overalt, hvor der findes terror" Der er ingen tvivl om, at syrerne frygtede et angreb på Irak, selvom hverken det syriske folk eller deres ledere ville komme til at savne Saddam Hussein. Syrien har haft et fjendtligt forhold til Irak gennem det meste af de seneste tre-fire årtier, skønt det havde ændret sig lidt gennem de sidste få år, hvilket i øvrigt styrkede den Syriske økonomi. Syrerne frygtede et angreb på Irak, fordi de vidste, at et sådant træk på sigt kunne give USA mod på at søge en mere direkte konfrontation også med Syrien. USA kom med anklager mod Syrien allerede før krigen mod Irak. Forsvarsminister Donald Rumsfeld havde for eksempel anklaget Syrien for at smugle militært materiel ind i Irak, såvel som at lade "islamiske terrorister" komme ind i Irak fra Syrien. Anklagerne fortsatte og forøgedes efter krigen. USA påstod, at visse personer fra de højeste rækker i Iraks Baath parti søgte tilflugt i Syrien. Det er ikke overraskende, at syrerne benægtede disse anklager. Syrerne blev yderligere anklaget for at producere masseødelæggelsesvåben. Pentagon advarede Damaskus ved at tilkendegive: "Syrerne bør vide at de vil blive holdt ansvarlige." En anden fremtrædende amerikansk konservativ, tidligere chef for CIA James Woolsey, kaldte Syriens regering for en fascistisk regering, der burde blive skiftet ud. Og ingen redegjorde for USA s politik mere klart end Paul Wolfowitz: "Jeg tror mange lande, inklusiv Syrien, endelig vil forstå budskabet fra dette [dvs. Irak krigen], nemlig at det er meget bedre at komme til en fredelig overenskomst med det internationale samfund, til ikke at anskaffe disse masseødelæggelsesvåben til ikke at anvende terrorisme som et instrument for national politik." På samme tidspunkt forsøgte Israel at gøre det vanskeligere for Syrien ved at antyde at "det er muligt Irak flyttede missiler og masseødelæggelsesvåben ind i Syrien" Den amerikanske administration blev dog ikke overbevist om denne historie. Efter den officielle slutning på krigen i maj 2003 rejste Colin Powell til Damaskus i et forsøg på at neddæmpe krisen. Imidlertid var hans beirak og palæstina

5 Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 5 af 5 sked til den syriske regering klar: Luk kontorerne for terror organisationerne som Hamas, Islamisk Jihad og Hizballah. Hvis det ikke sker, vil I føle konsekvenserne. Derfor var det få, som var overraskede over, at disse organisationers kontorer blev lukket kort efter Powells besøg. Nogle af de palæstinensiske ledere af Hamas og Islamisk Jihad, for eksempel, har for nyligt været udenfor Damaskus, hovedsageligt i Beirut. Skønt de islamiske ledere påstår, at de forlod Damaskus på eget initiativ for at beskytte syrerne, ser det mere ud som om, den syriske regering bøjede sig for amerikansk pres. Dette på trods af at det syriske argument i denne sammenhæng hidtil havde været, at bevægelserne ville forsvinde automatisk så at sige, det øjeblik årsagen til modstanden ophørte, altså når Israels besættelse stoppede. Syrisk pres på Hamas eksil-ledelse havde således uden tvivl indflydelse på underskrivelsen af en hudna den 1. juli Det ser ud til, den amerikanske regering håber, at et stærkt pres på regimet vil ændre landets indstilling og, at Syrien derfor vil åbne op og vise sig mere imødekommende overfor at finde en løsning på konflikten med Israel angående Golanhøjderne. Hudna en bryder sammen Men hudna en varede kun en kort periode. Den 8. august 2003 dræbte israelske soldater to påståede Hamas militante i Nablus. En selvmordsbomber, sendt af Hamas, dræbte fire dage senere en israeler i byen Rosh-Ha'ayin, og samme dag dræbte en anden selvmordsbomber en bosætter nær Ariel bosættelsen ved Nablus. Begge selvmordsbombere kom fra Nablus. Hamas meddelte, at hudna en ville fortsætte, men betingede sig imidlertid, at de havde til hensigt at svare igen hvis og når israelerne greb til de såkaldte målrettede likvideringer (udenomsretlige drab på formodede terrorister). Men Hamas understregede også, at denne form for gengældelse ikke blev anset for et brud på hudna en. I en kort tid skabte dette hovedpine for den palæstinensiske ledelse. Alle palæstinensere forstod nemlig fuldstændig denne form for logik. Da den israelske hær den 14. august dræbte Muhammad Seeder, lederen af Izz ad-din al-qassam i Hebron, gik der kun fem dage før end en anden hebronit sprængte sig selv i luften på grænsen mellem Øst- og Vestjerusalem og med sig i døden tog han 23 israelere. Den israelske reaktion kom hurtigt. Gennem endnu en målrettet likvidering dræbte de en af Hamas top-ledere, Ismael Abu- Shanab, som var blandt de mest moderate ledere af bevægelsen. Abu Shanab var en af de mest aktive bag scenen da hudna en blev godkendt af Hamas i sommeren 2003, og han har gennem 1990erne gentagne gange argumenteret for muligheden af en langvarig hudna på op til 20 to 30 år med Israel. Efter mordet på Abu Shanab forsøgte den israelske hær også uden held at dræbe andre politiske ledere af Hamas, som fx Mahmoud Zahhar, Ismael Haniyya, og den åndelige leder af bevægelsen, Sheikh Ahmad Yasin. Hamas ophævede hudna en. Den palæstinensiske ledelses hovedpine blev ikke mindre af denne udvikling. En ny og meget spændt situation blev en kendsgerning. Abu Mazen oplevede et forøget pres fra først og fremmest Israel og USA for, at slå ned på de palæstinensiske islamister. I stedet for at gøre det tog han sin afsked den 6. september. I sit afskedsbrev redegjorde han for den primære årsag til sin fratrædelse: "1. Det grundlæggende problem er Israels uvilje mod at gennemføre deres forpligtelser i henhold til Køreplanen for fred og gennemføre nogen som helst konstruktive tiltag." Den helt centrale årsag var altså, at Israel intet gjorde for at leve op til sine forpligtelser fra Køreplanen for Fred og på trods af at denne i efteråret 2003 blev godkendt af FN s sikkerhedsråd som grundlaget for fred i regionen. Israel behøver ikke nødvendigvis at forholde sig til planen i hvert for indeværende på grund af forholdet til USA. Den amerikanske præsident George W. Bush gjorde det i efteråret 2003 klart, at den nye palæstinensiske premierminister skulle knuse terroren og "terrorens infrastruktur". Samtidig erklærede Hamas åben krig, og det samme gjorde Israel. Israelerne vil ramme "terroristerne" overalt (inklusive Syrien), da det palæstinensiske styre efter deres opfattelse ikke gjorde noget som helst. Praktisk talt al dialog, som blev specificeret i Køreplanen for Fred stoppede. Powell skubbede bolden endnu længere ind på palæstinensernes bane, da han gjorde det klart, at han mente, at palæstinensernes styre skulle slå ned på terrorisme, inden israelerne kunne reagere på internationalt pres for at stoppe yderligere oprettelse af bebyggelser på besat palæstinensisk land. Forslairak og palæstina

6 Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 6 af 6 get om, at de to sider skulle udføre deres "forpligtelser parallelt", eksisterede derfor ikke længere. En fortolkning Annulleringen af den parallelle forpligtelse kan skyldes alvorlig kritik imod Køreplan for Fred fra indflydelsesrige amerikanske kredse. De medlemmer af den nuværende amerikanske regering, som var høge i spørgsmålet om Irakkrigen, er også de stærkeste modstandere af et frit og uafhængigt Palæstina (indenfor grænserne før 1967). Disse medlemmer er for eksempel, Douglas Feith, der er nummer tre i forsvarsministeriet, David Wurmser fra udenrigsministeriet og Richard Perle fra Det Hvide Hus, som alle i 1996 var medforfattere til et "politisk dokument" for det israelske højrefløjs parti Likud, i hvilket de argumenterede for et rent brud med fredsprocessen. De påstod, at princippet "land for fred" var en naturlig trussel mod Israel og i virkeligheden var et skridt mod statens tilintetgørelse. Andre betydningsfulde proisraelske kræfter i den nuværende amerikanske regering, som har en betydelig indflydelse på USA s mellemøstpolitik inkluderer Paul Wolfowitz, John Hannah (fra vicepræsident Dick Cheneys kontor), John Bolton, og Elliot Abrams. Det karakteristiske ved disse betydningsfulde deltagere er, at de ikke alene er pro-israelske, men at de også støtter Israels højrefløj, som er standhaftige modstandere af en løsning baseret på international lov. Skønt de fleste amerikanske regeringer gennem de sidste tre årtier har været proisraelske i større eller mindre målestok, støtter USA s nuværende administration israelske radikale synspunkter og kræfter, som modarbejder det internationale samfunds ønsker. Sharon understregede over for Bush ved en nylig afholdt pressekonference i Washington: "Vi har aldrig haft en bedre forbindelse med nogen amerikansk præsident, end det er tilfældet med dig." Denne tætte forbindelse fortsatte efter krigen i Irak. Hvis amerikanerne ønsker at vinde hjerter og holdninger i Mellemøsten, eller i det mindste nogen tillid blandt arabere, er det tvingende nødvendigt, at regeringen engagerer sig mere i konflikten. Administrationen er begyndt at forstå dette og forstår, at public relations indsats alene ikke løser problemet. Men den amerikanske regering mangler tilsyneladende stadig at anerkende, at det er af afgørende betydning, at løsningen er baseret på international lov, altså at der er tale om en retmæssig løsning, og ikke en løsning baseret på princippet om, at "magt er ret". Med andre ord betyder det intet (eller kun meget lidt), hvem der er den palæstinensiske premierminister. Det afgørende er, at besættelsen bringes til ophør. Imidlertid vil intet føre parterne i denne retning så længe Israel, USA og EU står fast på, at det helt afgørende mål for den nye palæstinensiske premierminister er udslettelsen af palæstinensisk terror og den såkaldte terror infrastruktur. Ingen palæstinensisk leder kan gennemføre sådanne tiltag rettet mod de palæstinensiske islamister og andre militante palæstinensere, da han i så fald ville miste al den folkelige legitimitet, som er forudsætningen for, at han overhovedet kan handle. Den siddende palæstinensiske premierminister har brug for, er tillidsskabende foranstaltninger og muligheden for at italesætte det savnede og berømte lys for enden af tunnelen. Der er for tiden intet lys, og derfor er det ikke mange handlemuligheder for den palæstinensiske ledelse. Køreplanen for Fred er tilsyneladende ligeså død som Oslo-aftalen var det tilbage i sidste halvdel af 1990erne. Spørgsmålet er, hvor det efterlader Palæstina spørgsmålet her i år 2004? Muren: afslutningen på en to stats løsning? I sensommeren 2002 besluttede Sharon regeringen at oprette en såkaldt sikkerheds zone - kendt blandt palæstinensere som Apartheid-muren mellem Israel og de besatte områder. Den første del af muren skulle gå fra omkring Jenin ned til et område ved Qalqilya. Først da omkring 150 km af muren var oprettet, skabte den overskrifter i de vestlige medier. I løbet af sommeren 2003 var der en række historier i aviser og magasiner verden over, som omhandlede konsekvenserne af muren. Først og fremmest drejede det sig om de palæstinensiske landmænd, hvis jord blev eksproprieret, når de blev placeret bagved muren. Muren blev ikke oprettet på den gamle 1967 grænse, kendt som den grønne linie, men betydeligt mod øst. Tusindvis hektar palæstinensisk jord eksproprieret under den første fase alene, inklusive noget af de mest frugtbare palæstinensiske land på Vestbredden. Byen Qalqilya er nu i realiteten et åbent fængsel, omgivet af muren på tre sider og kun tilgængelig gennem en israelsk kontrolpost. Gennem de senere måneder har der været megen diskussion i Vesten om, hvorvidt Sharonregeringen ustraffet burde kunne fortsætte byggeriet af muren, ekspropriere mere frugtbar jord fra palæstinenserne og yderligere opsplitte Vestbredirak og palæstina

7 Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 7 af 7 den. I september 2003 begyndte israelerne dog uhindret anden fase af muren. Deres begrundelse var "terrorkampagnen" udløst af Hamas, det vil sige, et sikkerhedsargument som har vist sig at være en effektiv retfærdiggørelse i lyset af den globale "krig mod terror." I skyggen af den nuværende krise og de seneste selvmordsbomber har det israelske parlament, Knesset, og Sharonregeringen, som nævnt, ikke alene godkendt bevillinger for fase to af muren men også påbegyndt byggeriet. Denne del af muren vil også svinge øst for den grønne linie, for at omfatte adskillige bosættelser som fx Ariel og Kedumim i hjertet af Vestbredden (se kort næste side). Israel's "security" wall: Another land grab - october 2003 Den endelige israelske plan vil efterlade 91 procent af bosættelserne på den israelske side af muren. Resultatet vil blive, at omkring 95 til 98 procent af alle bosættere vil blive placeret inden for Israel og Israel vil ultimativt opsluge omkring 45 til 55 procent af Vestbredden. Oprettelsen af indhegningen vil placere de fleste palæstinensere bag pigtråd og hegn. Den politiske konsekvens af disse tiltag kan blive, at ideen om en to-stats løsning fortoner sig i horisonten ikke mindst på den palæstinensiske side. I stedet ser det ud til at konflikten bevæger sig i racistisk retning i og med, at forholdene i højere grad end tidligere frembringer minder om apartheidregimet i Sydafrika. Allerede nu er der de første synlige tegn på, at intellektuelle palæstinensere er i færd med at redefinere palæstinensernes kamp for frihed. Og en to-stats løsning giver for mange ikke længere mening. I stedet argumenterer flere for, at det nu er nødvendigt at kæmpe for samme rettigheder i én demokratisk stat. Også fremtrædende palæstinensiske politikere heriblandt præsident Yassir Arafat - har i januar 2004 argumenteret for at tiden for en to-statsløsning er ved at rinde ud. Den palæstinensiske chefforhandler Sa eb Erakat har om udtalt om emnet: "To-statslsøningen bliver begravet af et apartheid system bestående af palæstinensiske bantustans og byfængsler" Dette argument har en stor fremtid foran sig især hvis Sharon regeringen uhindret for lov at fortsætte sin nuværende politik. Det er et paradoks, at Ariel Sharon, som hele sit liv har kæmpet for et Stor Israel, kan vise sig at blive manden som i sidste ende er ansvarlig for afslutningen på det zionistiske projekt. At noget nyt er på vej er hævet over enhver tvivl - selv pro-zionistiske kredse er begyndt at udtale kritik. Blandt dem er journalisten Thomas Friedman, som for nyligt skrev en artikel i New York Times under titlen "One Wall, One Man, One Vote" (En mur, en mand, en stemme), at muren vil ende med at blive "moderen for alle de utilsigtede konsekvenser". Det vil med andre ord sige at muren i hans øjne signalerede afslutningen på den jødiske stat og begyndelsen på en bi-national stat. Også den tidligere formand for Knesset, Avraham Burg fra Arbejderpartiet, frygter konsekvenserne af muren for Israel. I en artikel først offentliggjort i det israelske dagblad Yediot Aharonot og senere genoptrykt i bl.a. The International Herald Tribune og Politiken, skriver Burg: "Ønsker I demokrati? Intet problem. Enten forlad det større Israel landområde, med alle bosættelserne og besiddelserne, eller giv fuldt og helt medborgerskab til alle, inklusive arabere. Resultatet vil naturligvis blive, at de, som ikke ønsker en palæstinensisk stat ved siden af os, vil have en i vor midte, gennem stemmeboksen." Og flere amerikanske diplomater taler offentligt et tilsvarende sprog. William Burns, viceudenrigsminister for nærøstlige anliggender, sagde i en tale en af de sidste dage i september 2003 at: "når Israels bosættelser udvides og deres befolkninger øges, bliver det stadig mere vanskeligt at se, hvordan de to folk kan blive delt i to stater." Ikke desto mindre er der en lang vej før muligheden for oprettelsen af en bi-national stat kan blive en realitet. Alligevel viser meningsundersøgelser, at 25 procent af den palæstinensiske befolkning på Vestbredden og Gazastriben er villige til at acceptere den bi-nationale løsning og det er vel at mærke før, bare en enkelt politisk bevægelse er begyndt at argumentere for denne løsning. Israelerne er på den anden side ikke er så ivrige, hvilket ikke kan overraske, idet en sådan udvikling ville være ensbetydende med enden på Israel som jødisk stat. Der er endnu tid for israelerne til at ændre og vende denne proces, men tiden kan være ved at rinde ud hurtigere, end de er klar over, og det kræver langt mere end Sharons "smertelige indrømmelser".

8 Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 8 af 8 Opsummering Som det fremgår, er løfterne og forsikringerne om, at der for alvor ville komme gang i forhandlingerne om en konstruktiv løsning på Palæstina- Israel konflikten umiddelbart efter Irak-krigen ikke blevet indfriet. Flere forhold kan forklare dette. I første omgang er det nærliggende at henvise til de store problemer, som de amerikanske besættelsesstyrker og deres allierede har oplevet i Irak. Den spændte og uholdbare situation i Irak har vanskeliggjort en øget amerikansk indsats i forhold til Palæstina-konflikten. En anden forklaring er, at der findes kræfter i den amerikanske regering, der er meget tæt allieret med Sharonregeringen, som ganske enkelt ikke ønsker en løsning baseret på international lov. Da 2004 er valgår i USA, er det tvivlsomt, om den amerikanske regering vil stå fadder til nye initiativer eller søge at implementere allerede vedtagne initiativer. Ingen republikansk ledet amerikansk regering og slet ikke Bushregeringen kunne tænke sig at lægge sig ud med den stærke kristne-zionistiske lobby, som udgør en væsentlig del af de republikanske kernevælgere. Regeringen ønsker givetvis ej heller at modsætte sig den indflydelsesrige jødiske lobby, og således er det vanskeligt at se udviklingen gå i en positiv retning. Det internationale samfunds handlingslammelse vis-a-vis konflikten er en stærkt medvirkende årsag til at Israel er i stand til at fortsætte med at skabe nye facts on the ground (fx etableringen af Muren og udvidelsen af de illegale bosættelser på Vestbredden). Disse umuliggør ganske enkelt den to-stats løsning, som kvartetten i efteråret 2003 gjorde til det internationale samfunds klare målsætning. Som den danske statsminister gjorde det klart i en pressemeddelelse af 18. marts 2003 "uden en sådan løsning bliver der aldrig fred og ro i Mellemøsten". Resultatet af lammelsen er derfor på kort sigt at, en apartheid-lignende situation er ved at udvikle sig. På længere sigt kan det føre til en helt anden løsning, end den der opereres med for indeværende, nemlig etableringen af en demokratisk, binational stat.

Palæstina-spørgsmålet i lyset af krigen i Irak: Nyt liv til ideen om en demokratisk bi-national stat?

Palæstina-spørgsmålet i lyset af krigen i Irak: Nyt liv til ideen om en demokratisk bi-national stat? DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief 36 Palæstina-spørgsmålet i lyset af krigen i Irak: Nyt liv til ideen om en demokratisk

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Maltakonferencen 2014

Maltakonferencen 2014 Maltakonferencen 2014 De nærmere detaljer i din identitet er hemmelig for ALLE, også de øvrige medlemmer i din gruppe, så lad være med at vise dette dokument til andre eller lade det ligge, hvor andre

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014.

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2014 (OR. en) 15542/14 COMEP 21 COMAG 104 PESC 1179 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Rådet dato: 17. november 2014 Tidl. dok. nr.: 15518/14 COMEP

Læs mere

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den Udenrigsudvalget 2008-09 URU alm. del Svar på Spørgsmål 101 Offentligt NOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 5.N.660. CC: Bilag: Fra: MENA Dato: 2. februar 2009 Emne: Besvarelse af URU samrådsspørgsmål

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Fra palæstinensisk selvstyre til Al Aqsa-intifadaen. Skrevet af: Michael Irving Jensen

Fra palæstinensisk selvstyre til Al Aqsa-intifadaen. Skrevet af: Michael Irving Jensen Side 1 af 1 Kilde: www.palaestina-info.dk/side/6/m/4/s/ Skrevet af: Michael Irving Jensen Palæstinensisk indenrigspolitisk udvikling 1993-2000 Efter to års fredsforhandlinger inden for rammen af den såkaldte

Læs mere

ISRAELSKE BOSÆTTELSER

ISRAELSKE BOSÆTTELSER ISRAELSKE BOSÆTTELSER Dansk Palæstinensisk Venskabsforening ISRAELSKE BOSÆTTELSER i de besatte palæstinensiske områder I seksdageskrigen i 1967 besatte Israel de palæstinensiske områder Vestbredden, Gaza

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~ Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Mini Model United Nations

Mini Model United Nations Mini Model United Nations UN Photo/Paulo Filgueiras Et spil udarbejdet i et samarbejde mellem FN-forbundet og DanMUN Society Lærervejledning 1 Introduktion Mini Model United Nations (MiniMun) er et rollespil,

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 231 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 231 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 231 Offentligt Udenrigsministeriet TALEPUNKT Til: Udenrigsministeren J.nr.: Fra: MENA Dato: 17. maj 2016 Emne: Samråd i Udenrigsudvalget den 17.5.2015:

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Udviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring

Udviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 11 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Åbent samråd: kort orientering om situationen i Kobani i det nordlige Syrien. Der er tale om et åbent samråd. Udenrigsministerens

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE?

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? 1 2 Side 3 Indledning Side 4 Tema 1: Venner og fjender - vi er alle del af ét legeme Side 8 Tema 2: Magt - på godt og ondt Side 12 Tema 3: Brudte løfter - at miste håbet og tilliden

Læs mere

Pressekonference med senator Bob Graham 7. januar 2015: Afklassificer de 28 sider! Fuldt dansk udskrift

Pressekonference med senator Bob Graham 7. januar 2015: Afklassificer de 28 sider! Fuldt dansk udskrift Pressekonference med senator Bob Graham 7. januar 2015: Afklassificer de 28 sider! Fuldt dansk udskrift Senator Bob Graham: Jeg vil gerne takke Walter og Steve kongresmedlemmerne Jones og Lynch for deres

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-6 Center for Europa og Nordamerika Den 4. januar 2017 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 16.

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

De islamiske modstandsbevægelser. Palæstina - Hamas og islamisk Jihad Skrevet af: Michael Irving Jensen. Israel-Palæstina konflikten Side 1 af 6

De islamiske modstandsbevægelser. Palæstina - Hamas og islamisk Jihad Skrevet af: Michael Irving Jensen. Israel-Palæstina konflikten Side 1 af 6 Israel-Palæstina konflikten Side 1 af 6 De islamiske modstandsbevægelser i Palæstina - Hamas og islamisk Jihad Skrevet af: Michael Irving Jensen Det står klart, at personer med tilknytning til den moderate

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Kronologi til Mellemøsten

Kronologi til Mellemøsten Noter til Palæstina-konflikten Side 1 Kronologi til Mellemøsten 1900 f.kr I flg. Det gamle Testamente leder Abraham de jødiske stammer til Kanaanens land Sønnen Isak jødernes stamfader Sønnen Ismal arabernes

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk Tekster om Irak efter krigens start TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Avisartiklerne

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER SYDLIGE PARTNERE Den europæiske naboskabspolitik (ENP) omfatter ti af EU's naboer i det østlige og sydlige Middelhavsområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred.

Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Medierne skal holde øje med magten. De skal afsløre løgne og ulovligheder de skal være demokratiets vagthunde, de skal

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Gaza - tur retur. af Major Anders Mosdal, Institut for Strategi Forsvarsakademiet. Fakultet for Strategi og Militære Operationer

Gaza - tur retur. af Major Anders Mosdal, Institut for Strategi Forsvarsakademiet. Fakultet for Strategi og Militære Operationer Gaza - tur retur af Major Anders Mosdal, Institut for Strategi Forsvarsakademiet. Brief Fakultet for Strategi og Militære Operationer Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 2100 København Ø www.fak.dk Gaza -

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Fredsforslag til ISRAEL & PALÆSTINA. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

Fredsforslag til ISRAEL & PALÆSTINA. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 Fredsforslag til ISRAEL & PALÆSTINA Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Fredsforslag til ISRAEL & PALÆSTINA Af fredsprofessor Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den mest

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt

MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt 1 ISRAEL OG DEN ARABISKE VERDEN ISRAEL DE ARABISKE LANDE Antal stater 1 22 Areal i km 2 21.500 11.000.000 Bruttonationalprodukt/individ (US$) 29.000 8.000

Læs mere

Bratislavaerklæringen

Bratislavaerklæringen Bratislava, den 16. september 2016 Bratislavaerklæringen I dag er vi mødtes i Bratislava på et tidspunkt, der er kritisk for vores europæiske projekt. Bratislavatopmødet med 27 medlemsstater har været

Læs mere

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussen overtog magten i 2001 efter en markant sejr over den siddende regering. I sin første nytårstale skitserede han sine visioner for

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Trine Villumsen, Osypa Les, Conrad Grant Jensen, Flemming Ravn Neft, Mette Kjær Bækgaard

Trine Villumsen, Osypa Les, Conrad Grant Jensen, Flemming Ravn Neft, Mette Kjær Bækgaard AT-synopsis Titel: Invasionen af Irak: hvordan argumenterer man for krig? Fag: Samfundsfag og engelsk Problemformulering: USA's invasion af Irak i 2003 har medført en række problemstillinger indenfor emnet

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Next Stop Israel-Palæstina

Next Stop Israel-Palæstina Program Next Stop Israel-Palæstina Efterårsferien 2014 Next Stop deltagere ved muren i Bethlehem. Israel- Palæstina rummer en lang og konfliktfyldt historie. I medierne er der løbende historier om situationen

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

KRONIK Marts Isra-tina. Vejen til fred i Mellemøsten? Helle Lykke Nielsen

KRONIK Marts Isra-tina. Vejen til fred i Mellemøsten? Helle Lykke Nielsen KRONIK Marts 2009 Isra-tina Vejen til fred i Mellemøsten? Helle Lykke Nielsen Den libyske leder Muammar Kadafi er altid god for en overraskelse. Ikke blot blev han for nyligt valgt til leder af Den Afrikanske

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Debat i Folketinget marts 2004

Debat i Folketinget marts 2004 Debat i Folketinget marts 2004 Folketinget Spm. nr. S 2916 - besvaret 24/03-2004 og debat november 2006 [Fra: Folketingets hjemmeside] Debatten i Folketinget 2004 6) Til statsministeren af: Keld Albrechtsen

Læs mere

3. Vinkling af nyheder

3. Vinkling af nyheder 3. Vinkling af nyheder Forleden aften så jeg i nyhederne, hvordan IS hærger rundt omkring i verden. Jeg så hvordan antallet af ekstremistiske islamister stiger i fx London og hvordan de prædiker om sharia,

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten (2015/2685(RSP))

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten (2015/2685(RSP)) Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2015)0318 EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER. Udenrigsudvalget Samråd AX, AY og AZ den 24. august 2016

DET TALTE ORD GÆLDER. Udenrigsudvalget Samråd AX, AY og AZ den 24. august 2016 Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt Taleseddel DET TALTE ORD GÆLDER Udenrigsudvalget Samråd AX, AY og AZ den 24. august 2016 URU samrådsspørgsmål AX Spørgsmålet

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 89 Offentligt Handels- og investeringsministeren Samråd i Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget den 28. november 2012, kl. 14.15. Spørgsmål:

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025

Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025 Enigt kontinent bag topmøde i Havana. Blot to år efter at CELAC blev grundlagt som en sammenslutning af alle lande i Latinamerika og Caribien, er der skabt resultater, der vækker bitterhed i Washington.

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL

STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL Catinet har for CEPOS i perioden den 27. april til 5. maj 2009 gennemført en undersøgelse blandt 1.071 danskere om ekspropriation.

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere