3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE"

Transkript

1 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods af forskelle i produktionssystemer og PRRSvaccinationsstrategier. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN LARS E. LARSEN, DTU VETERINÆRINSTITUTTET CHARLOTTE K. HJULSAGER, DTU VETERINÆRINSTITUTTET UDGIVET: 19. MAJ 2014 Dyregruppe: Fagområde: Søer, smågrise Veterinær Sammendrag I tre besætninger var det muligt at producere 10 PRRS-fri hold af smågrise i hver besætning over tid, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods af forskelle i produktionssystemer, karantænebrug og PRRS-vaccinationsstrategier. I undersøgelsen indgik tre besætninger. Besætningerne var deklareret PRRS-positive, hvilket betyder at der var påvist antistoffer mod PRRS i søernes blod, men besætningsejerne formodede, at de havde et PRRS-stabilt sohold (ingen cirkulation af PRRS-virus blandt søerne), så grisene var PRRS-fri (grise uden PRRS-virus) ved 30 kg. I hver besætning blev der taget blodprøver af 10 hold grise ved 30 kg. 1

2 I 2 af besætningerne blev der taget prøver af hvert hold grise 10 uger i træk. I den tredje besætning, som havde fravænning hver anden uge, fik hvert andet hold smågrise taget blodprøver, så der blev taget prøver hver 4. uge. Hver gang blev der taget 20 blodprøver som blev undersøgt for PRRSantistoffer ved ELISA-test. Såfremt en prøve var positiv i ELISA-testen blev den undersøgt i yderligere en test for PRRS-antistoffer, IPT-testen. I alle tre besætninger var der et varierende antal grise, der var positive for PRRS-antistoffer ved ELISA-testen, men de var alle negative for PRRS-antistoffer ved IPT-testen. Det formodes at grisene var PRRS-fri, og at de positive prøver skyldtes, at grisene stadig havde PRRS-antistoffer fra råmælken ved 30 kg. Det konkluderes, at det er muligt at producere 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet er deklareret PRRS-positivt. 2 af besætningerne blev fulgt over 10 uger, den tredje over 40 uger. Baggrund PRRS kan ind i mellem give problemer i PRRS-positive besætninger. I en VSP-undersøgelse var den totale pattegrisedødelighed 0,8 procentpoint højere i PRRS-positive besætninger sammenlignet med PRRS-negative besætninger. Dødeligheden blandt smågrise var 0,4 procentpoint højere i PRRSpositive besætninger [1]. Desuden er prisen for en PRRS-negativ smågris ca. 14 kroner højere end prisen for en PRRS-positiv smågris i 2. kvartal 2014 [2]. PRRS-status i besætningen vurderes på forekomst af antistoffer mod PRRS. Antistofferne kan måles ved to forskellige tests IPT og ELISA. Efter smitte med eller vaccination mod PRRS vil man kunne måle antistoffer mod PRRS i grisens blod i to forskellige serologiske tests IPT og ELISA. IPT-testen vil være positiv ca. 1 uge efter at grisen er smittet med PRRS og op til 6 måneder. Det er dog kun de første 3-4 uger efter infektion at IPT vil ligge højt (over 1250). For ELISA-testen går der ca. 2 uger fra smitte med PRRS før antistoffer kan påvises i grisens blod og de kan påvises i op til 2 år [3, 4]. Ud over at danne antistoffer efter smitte med PRRS eller PRRS-vaccination, kan pattegrisen også optage antistoffer via råmælken fra soen. Antistoffer fra råmælk vil dog kun kunne påvises ved ELISA-testen, grisene vil altså være IPTnegative. De fleste antistoffer fra råmælk vil være forsvundet inden grisen vejer 30 kg. men enkelte grise, især hvis soen er blevet smittet med PRRS eller vaccineret tæt på faring, vil have ELISAantistoffer ved 30 kg. En PRRS-fri gris defineres som en gris der ikke har mødt PRRS-virus, men som måske er ELISA-positiv (har fået antistoffer via råmælken) men er IPT-negativ. Er besætningen PRRS-negativ må ingen grise i besætningen have antistoffer mod PRRS. Er besætningen PRRS-positiv vil der være grise med antistoffer mod PRRS. 2

3 I nogle PRRS-positive besætninger er det muligt at producere grise, der med stor sandsynlighed er PRRS-fri ved 30 kg. Dette kræver at soholdet er PRRS-stabilt, hvilket vil sige, at der ikke er cirkulation af PRRS-virus i besætningen og at grisene er PRRS-fri ved 30 kg. Et PRRS-stabilt sohold vil sandsynligvis have en produktivitet på niveau med et PRRS-negativt sohold. Derfor ønsker mange landmænd at opnå et PRRS-stabilt sohold, så produktiviteten kan være høj og der kan sælges PRRS-negative grise ved 30 kg. Desuden er det en forudsætning for at gennemføre en delsanering mod PRRS, at soholdet er stabilt. En god metode til at afgøre om soholdet reelt er PRRS-stabilt er ved at afklare om hovedparten af grisene er serologisk negative for PRRS i ELISA-testen og alle er IPT-negative ved 30 kg. Dette er dog forbundet med store omkostninger til udtagning og analyse af blodprøverne. Derfor vælger mange svineproducenter kun at tage prøver en enkelt gang eller to for at afklare, om soholdet er PRRSstabilt, og grisene er PRRS-negative ved 30 kg. Det vides derfor ikke med sikkerhed, om der til stadighed over længere tid kan produceres hold, som er PRRS-fri ved 30 kg. Formålet med denne undersøgelse var at afklare, om hold af smågrise fra formodede PRRS-stabile sohold over længere tid er PRRS-fri ved 30 kg. Materiale og metode Besætningerne Der indgik 3 besætninger i undersøgelsen. Besætning A: Status SPF+MYK+AP2+AP6+AP12+PRRS-EU+PRRS-US.1750 søer. Der fravænnes ca grise hver mandag. Farestalden er sektioneret. Ved fravænning flyttes grisene til en anden ejendom, hvor der er sektionerede smågrisestalde. Ved 30 kg. flyttes grisene til en af 3 ejedomme med slagtesvin. Indkøbte Polte indsættes via en karantæne, hvor de vaccineres mod PRRS-US med en levende vaccine. Karantænen er placeret på en separat ejendom og indrettet til alt ind-alt ud drift med mindst 12 ugers karantæne. Besætning B: Status SPF+MYK+AP2+PRRS-EU. 440 søer. Der fravænnes ca. 500 grise hver 2. uge. Grisene sælges ved 30 kg. Der er ingen slagtesvin på ejendommen. Farestalden er ikke sektioneret, men det er smågrisestalden. Poltene indkøbes fra en opformeringsbesætning og vaccineres der ved 30 kg mod PRRS-EU med levende vaccine. Poltene sættes direkte ind i besætningen. 3

4 Besætning C: Status da besætningen kom med i undersøgelsen var SPF+MYK+PRRS-EU. 600 søer. Der fravænnes ca. 365 grise hver uge. Grisene sælges ved 30 kg, og de der ikke kan sælges, aflives. Der er ingen slagtesvin på ejendommen. Farestalden er ikke sektioneret, men det er smågrisestalden. Poltene er i karantæne 12 uger før indsættelse i besætningen. Poltekarantænen køres alt ind-alt ud. Hele besætningen blev vaccineret med en levende PRRS-EU vaccine i april 2012, og efterfølgende blev alle pattegrise vaccineret med levende PRRS-EU vaccine på dag 6-12 i 6 uger. Besætningen indgik i undersøgelsen cirka 4 måneder efter ophør af vaccination (oktober 2012). I juni 2013 blev besætningen erklæret fri for PRRS i SPF-SuS. På et tidspunkt før besætningerne kom med i undersøgelsen, var der i alle 3 udtaget blodprøver af grise ved 30 kg. Disse blodprøver var PRRSnegative. På den baggrund var det forventet af dyrlæge og ejer, at soholdet var PRRS-stabilt, og at grisene ved 30 kg var PRRS-fri. Udtagning af prøver samt analyse For at afklare om soholdet ved inklusion i undersøgelsen var stabilt, blev der udtaget 10 blodprøver af søer i farestalden på hver besætning. Prøverne blev undersøgt for antistoffer mod PRRS ved ELISAtest og IPT-test [3, 4]. I hver besætning blev der taget 20 blodprøver af grise ved 30 kg i 10 forskellige hold. I besætning A og C blev der udtaget blodprøver af 10 på hinanden følgende hold. På grund af praktiske udfordringer blev der i besætning B kun udtaget prøver af hvert andet hold, som vil sige hver 4. uge da der var fravænning hver 2. uge. Besætning A og C indgik i undersøgelsen i 10 uger, besætning B indgik i 40 uger. I alt blev der udtaget 200 blodprøver per besætning. Prøverne blev undersøgt for antistoffer mod PRRS ved ELISA-test. De prøver hvor der blev påvist PRRS-antistoffer ved ELISA-test, blev efterfølgende undersøgt ved IPT-test. Resultater og diskussion Resultater fra blodprøver på søer I Tabel 1 ses resultaterne fra analyse af blodprøver på søerne. Hovedparten af søer havde PRRSantistoffer målt ved ELISA-test og lå forholdsvis lavt i IPT-test (IPT på maksimum 250). 4

5 Tabel 1. Forekomst af antistoffer mod PRRS hos søer i de tre besætninger som var med i undersøgelsen. Besætning Antal PRRS-positive søer ved ELISA-test IPT-test resultater Kuldnummer af PRRS-negative søer (ELISA-test) A 7 Tre 1.kuld med IPT-test-US på To 3. kuld og en 4. kuld B 7 En 1.kuld og en 4.læg med IPT-test-EU på 250 En 1. kuld, en 3. kuld og en 4. kuld C 10 Tre 1.kuld og en 4.kuld med IPT-test-EU på 250 I besætning A og B havde 3 ud af 10 søer ingen målelige antistoffer mod PRRS i ELISA-test. Så længe der ikke er cirkulation af PRRS-virus i soholdet har dette ingen betydning. Men hvis der kommer virus i besætningen, eventuelt på grund af brud på smittebeskyttelsen, kan dette medføre lige så store problemer for søerne uden antistoffer, som hvis en PRRS-negativ besætning smittes med PRRS. Resultater fra blodprøver på grise I besætning A blev der taget prøver en gang om ugen fra april 2012 til juni Sidst i april var der en gris, der havde antistoffer mod PRRS ved ELISA-test men var negativ i IPT-test. Det må derfor formodes, at den positive prøve skyldtes, at grisen stadig havde maternelle antistoffer ved 30 kg. De øvrige 199 prøver var negative i ELISA-test. Det kan derfor konkluderes at, PRRS var under kontrol, så de producerede grise ved fravænning og ved 30 kg var fri for smitte med PRRS-virus, på trods af at det var en stor besætning med begge typer PRRS. I besætning B blev der taget prøver ca. 1 gang om måneden fra juni 2012 til juni Der var næsten hver gang en PRRS-positiv gris i ELISA-test, men alle prøver var negative i IPT-test. Det må derfor formodes, at det var maternelle antistoffer, der var årsag til de PRRS-positive grise i ELISA-test, og at der ikke var cirkulation af PRRS-smitte i klimastalden. I besætning C, hvor hele besætningen var vaccineret i april 2012 med en levende PRRS-EU vaccine, blev de første prøver ved 30 kg taget i oktober Ud af de 20 prøver var 5 taget i buffersektionen, som blev brugt til opsamling af grise der ikke var klar til levering sammen med de øvrige grise i et hold samt syge grise. Alle 5 prøver fra buffersektionen var positive for PRRS-antistoffer i ELISA-test, og en af grisene havde IPT-EU på Straks efter blev buffersektionen tømt. Efterfølgende blev der taget prøver hver uge indtil januar Der var mange grise, der var PRRS-positive i ELISA-test, men alle var PRRS-negative i IPT-test. Det må formodes at de mange PRRS-positive grise i ELISA-test skyldtes vaccination af alle søer på én gang og et dermed følgende højt niveau af maternelle antistoffer. 5

6 Alle tre besætningsejere formodede, at de havde PRRS-negative grise ved 30 kg, selvom søerne var PRRS-positive. Dette viste sig ved undersøgelsen at være korrekt. På trods af forskellige grader af sektionering, forskellig brug af karantæne til poltene samt forskellig brug af PRRS-vacciner, kunne alle 3 besætninger konstant producere hold af grise, der var PRRS-fri ved 30 kg. Undersøgelsen viste at PRRS-virus sandsynligvis cirkulerede i bufferstalden i besætning C. Hvis sådan en bufferstald ligger tæt på øvrige staldafsnit skal der ikke meget til før PRRS-virus spredes til andre staldafsnit. Derfor er det vigtigt at overvåge PRRS i sin bufferstald og få den tømt, hvis der cirkulerer virus. Alternativt bør bufferstalden flyttes væk fra de øvrige staldafsnit og besøges sidst på dagen, så der ikke slæbes smitte med tilbage. I undersøgelsen valgte vi at følge 2 besætninger i en relativ kort periode (10 uger). Årsagen var at vi forventede at der ind i mellem ville være et PRRS-positivt hold og ved at teste alle hold var vi sikre på at finde de hold, der eventuelt ville være PRRS-positive. Undersøgelsen viste at der ikke var PRRSpositive hold i den periode vi valgte at følge besætningerne. Den sidste besætning blev fulgt over 40 uger og alligevel var alle hold PRRS-fri. Om vi var kommet frem til samme konklusion ved at tage prøver hver uge i besætningen gennem et år vides ikke, men i den periode vi fulgte besætningerne virkede de tiltag, der var sat i værk for at sikre et stabilt sohold og PRRS-fri grise ved 30 kg. Der blev udtaget 20 blodprøver fra hvert hold af grise. Såfremt få grise i holdet var smittet med PRRS inden for den sidste uge, kunne holdet være PRRS-positivt, selvom vi fandt det PRRS-fri. Årsagen er at grisene ikke har nået at udvikle PRRS-antistoffer på under en uge. Men da PRRS hurtigt smitter fra gris til gris og der på kort tid vil være mange PRRS-positive grise, anses dette for en usandsynlig hændelse, når så mange hold findes PRRS-fri. Konklusion I tre besætninger var det muligt at producere 10 PRRS-fri hold af smågrise i hver besætning over tid selvom at soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods af forskelle i produktionssystemer, karantænebrug og PRRS-vaccinationsstrategier. 6

7 Reference [1] Kristensen, C.S., Kristiansen, M.G., Vinther, J., Kosterr PRRS noget i Danmark? Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion [2] [3] Bøtner, A., Nielsen, J., Bille-Hansen, V., Isolation of porcine reproductive and respiratory syndrome (PRRS) virus inn a Danish swine herd and experimental infection of pregnant gilts with the virus. Vet. Microbiol., 40, [4] Sørensen, K..J., Strandbygaard, B., Bøtner, A., Madsen, E.S., Nielsen, J., Have, P., Blocking ELISA-TEST s for f the distinction between antibodies against European and American strains of porcine reproductive and respiratory syndrome virus. Vet. Microbiol., 60, Deltagere Tak til besætningsejerne og deres dyrlæger. Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //PB// Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at a løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således s i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som s brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 7

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Preben Mortensen Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Det vil jeg tale om Svineinfluenza & svineinfluenza Hvordan ser influenza

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Sanering for Brachyspira hyodysenteria og Mycoplasma hyopneumonia i to sobesætninger og forsøg på sanering for Lawsonia intracellularis i begge.

Sanering for Brachyspira hyodysenteria og Mycoplasma hyopneumonia i to sobesætninger og forsøg på sanering for Lawsonia intracellularis i begge. Sanering for Brachyspira hyodysenteria og Mycoplasma hyopneumonia i to sobesætninger og forsøg på sanering for Lawsonia intracellularis i begge. Case Report Fagdyrlægeuddannelse 2006-2008 Andreas Birch

Læs mere

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober Prøv vores Få en lidt nemmere hverdag med online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/ Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet

Læs mere

Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme FDS 2006

Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme FDS 2006 Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme FDS 2006 Medicinsk sanering for Mycoplasma, Ap6, Prrs vac og lawsonia Dyrlæge Jan Andersen Dyrehospitalet Gråsten I/S Indledning s 2 Formål s

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

DET TYDER GODT De foreløbige resultater tyder på, at sundhed kan forbedres gennem avl Læs mere side 10

DET TYDER GODT De foreløbige resultater tyder på, at sundhed kan forbedres gennem avl Læs mere side 10 MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 20 FEBRUAR 2006 LÆS BLANDT ANDET... SNYD IKKE DIG SELV OMKRING PRRS Risikoen for sædsmitte ubetydelig. Sådan skaffer du højere avlsindeks. Sådan indsluser du nye

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Case-report Lawsonia intracellularis FDS 2006. Kathrine Poll Broksøvej 73 4690 Haslev. Ø-Vet Center allé 6 4683 Rønnede

Case-report Lawsonia intracellularis FDS 2006. Kathrine Poll Broksøvej 73 4690 Haslev. Ø-Vet Center allé 6 4683 Rønnede Case-report Lawsonia intracellularis FDS 2006 Kathrine Poll Broksøvej 73 4690 Haslev Ø-Vet Center allé 6 4683 Rønnede 1. marts 2009 1 Indledning I denne case-report vil et rådgivningsforløb samt en problemstilling

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

DANSKE SVINEPRODUCENTER VISER ANSVAR I BRUGEN AF ANTIBIOTIKA

DANSKE SVINEPRODUCENTER VISER ANSVAR I BRUGEN AF ANTIBIOTIKA DANSKE SVINEPRODUCENTER VISER ANSVAR I BRUGEN AF ANTIBIOTIKA ERFARING NR. 1419 Flertallet af 263 adspurgte svineproducenter mener, at antibiotikaforbruget i deres egne besætninger har betydning i det samlede

Læs mere

Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin

Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin KAMPAGNE FOR DYREVELFÆRD Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin Dansk Svineproduktion Axeltorv 3 DK-1609 København V Telefon 3373 2700 Fax 3311 2545 www.dansksvineproduktion.dk 2 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer.

Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer. Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer. Dyrlæge Jesper S. Olesen FynVet Svinefagdyrlæger Aps. Gørtlervej 6 5750 Ringe Resume Et stigende

Læs mere

Sundhedsstyring og Kvalitetskontrol. Besætningsmanual for

Sundhedsstyring og Kvalitetskontrol. Besætningsmanual for Sundhedsstyring og Kvalitetskontrol Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering Besætningsmanual for CHR nr.: Følgende er et bilagsmateriale til medicinhåndteringskurserne. Materialet indeholder en

Læs mere

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (Bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Rapport fra studietur til Catalonien, Spanien September 2012

Rapport fra studietur til Catalonien, Spanien September 2012 Rapport fra studietur til Catalonien, Spanien September 2012 Videncenter for Svineproduktions studietur for svinerådgivere og -dyrlæger 1 Indholdsfortegnelse Struktur, udvikling og national lovgivning...

Læs mere

Mutant stamme af PCV2 opdatering af tilgængelig viden

Mutant stamme af PCV2 opdatering af tilgængelig viden Mutant stamme af PCV2 opdatering af tilgængelig viden Professor Lars Erik Larsen, Sektion for Virologi Seniorrådgiver Charlotte Hjulsager, Sektion for Diagnostik, Beredskab og Myndighedsbetjening Opdateret

Læs mere

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA -

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

STUDIETUR TIL HOLLAND 8. TIL 12. SEPTEMBER 2013

STUDIETUR TIL HOLLAND 8. TIL 12. SEPTEMBER 2013 STUDIETUR TIL HOLLAND 8. TIL 12. SEPTEMBER 2013 RAPPORT NR. 44 I 2013 gik studieturen for rådgivere og dyrlæger til Holland. Indtryk og billeder er samlet i denne rapport. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

Rapport fra studietur til Tyskland og Holland September 2009

Rapport fra studietur til Tyskland og Holland September 2009 Rapport fra studietur til Tyskland og Holland September 2009 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Struktur, strukturudvikling og lovgivning... 4 Økonomi...5 Omsætning af grise... 7 Slagtesvineproduktion i Tyskland...

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING ERFARING NR. 1103 En ny farehytte er udviklet til søer på friland. Hytten er større, har bedre ventilation og bedre arbejdsmiljø end traditionelle hytter. Hytten skal fortsat udvikles. Det skal dokumenteres,

Læs mere

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1407 Pigscale, som er en gennemløbsvægt til slagtesvin, giver en tilfredsstillende præcision, når man sammenligner med vejning med brovægt.

Læs mere

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion Coronavirus giver i meget sjældne tilfælde FIP, som nok er den mest frygtede

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

BEVAR FORSPRINGET DE NYESTE RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA VSP

BEVAR FORSPRINGET DE NYESTE RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA VSP BEVAR FORSPRINGET DE NYESTE RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA VSP BERETNING VED VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTIONS ÅRSMØDE VED DIREKTØR NICOLAJ NØRGAARD TIRSDAG DEN 25. OKTOBER 2011 1 Indholdsfortegnelse Bevar

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Egebjerg avisen INDHOLD. Ny faresti til løsgående søer - og et komplet inventarprogram! vi står klar. - altid et. skridt foran. Egebjerg præsenterer:

Egebjerg avisen INDHOLD. Ny faresti til løsgående søer - og et komplet inventarprogram! vi står klar. - altid et. skridt foran. Egebjerg præsenterer: Egebjerg avisen E G E B J E R G N Y H E D E R S O M M E R E N 2 014 w w w. e g e b j e r g. c o m Egebjerg præsenterer: Ny faresti til løsgående søer - og et komplet inventarprogram! Det er mig en stor

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere