3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE"

Transkript

1 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods af forskelle i produktionssystemer og PRRSvaccinationsstrategier. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN LARS E. LARSEN, DTU VETERINÆRINSTITUTTET CHARLOTTE K. HJULSAGER, DTU VETERINÆRINSTITUTTET UDGIVET: 19. MAJ 2014 Dyregruppe: Fagområde: Søer, smågrise Veterinær Sammendrag I tre besætninger var det muligt at producere 10 PRRS-fri hold af smågrise i hver besætning over tid, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods af forskelle i produktionssystemer, karantænebrug og PRRS-vaccinationsstrategier. I undersøgelsen indgik tre besætninger. Besætningerne var deklareret PRRS-positive, hvilket betyder at der var påvist antistoffer mod PRRS i søernes blod, men besætningsejerne formodede, at de havde et PRRS-stabilt sohold (ingen cirkulation af PRRS-virus blandt søerne), så grisene var PRRS-fri (grise uden PRRS-virus) ved 30 kg. I hver besætning blev der taget blodprøver af 10 hold grise ved 30 kg. 1

2 I 2 af besætningerne blev der taget prøver af hvert hold grise 10 uger i træk. I den tredje besætning, som havde fravænning hver anden uge, fik hvert andet hold smågrise taget blodprøver, så der blev taget prøver hver 4. uge. Hver gang blev der taget 20 blodprøver som blev undersøgt for PRRSantistoffer ved ELISA-test. Såfremt en prøve var positiv i ELISA-testen blev den undersøgt i yderligere en test for PRRS-antistoffer, IPT-testen. I alle tre besætninger var der et varierende antal grise, der var positive for PRRS-antistoffer ved ELISA-testen, men de var alle negative for PRRS-antistoffer ved IPT-testen. Det formodes at grisene var PRRS-fri, og at de positive prøver skyldtes, at grisene stadig havde PRRS-antistoffer fra råmælken ved 30 kg. Det konkluderes, at det er muligt at producere 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet er deklareret PRRS-positivt. 2 af besætningerne blev fulgt over 10 uger, den tredje over 40 uger. Baggrund PRRS kan ind i mellem give problemer i PRRS-positive besætninger. I en VSP-undersøgelse var den totale pattegrisedødelighed 0,8 procentpoint højere i PRRS-positive besætninger sammenlignet med PRRS-negative besætninger. Dødeligheden blandt smågrise var 0,4 procentpoint højere i PRRSpositive besætninger [1]. Desuden er prisen for en PRRS-negativ smågris ca. 14 kroner højere end prisen for en PRRS-positiv smågris i 2. kvartal 2014 [2]. PRRS-status i besætningen vurderes på forekomst af antistoffer mod PRRS. Antistofferne kan måles ved to forskellige tests IPT og ELISA. Efter smitte med eller vaccination mod PRRS vil man kunne måle antistoffer mod PRRS i grisens blod i to forskellige serologiske tests IPT og ELISA. IPT-testen vil være positiv ca. 1 uge efter at grisen er smittet med PRRS og op til 6 måneder. Det er dog kun de første 3-4 uger efter infektion at IPT vil ligge højt (over 1250). For ELISA-testen går der ca. 2 uger fra smitte med PRRS før antistoffer kan påvises i grisens blod og de kan påvises i op til 2 år [3, 4]. Ud over at danne antistoffer efter smitte med PRRS eller PRRS-vaccination, kan pattegrisen også optage antistoffer via råmælken fra soen. Antistoffer fra råmælk vil dog kun kunne påvises ved ELISA-testen, grisene vil altså være IPTnegative. De fleste antistoffer fra råmælk vil være forsvundet inden grisen vejer 30 kg. men enkelte grise, især hvis soen er blevet smittet med PRRS eller vaccineret tæt på faring, vil have ELISAantistoffer ved 30 kg. En PRRS-fri gris defineres som en gris der ikke har mødt PRRS-virus, men som måske er ELISA-positiv (har fået antistoffer via råmælken) men er IPT-negativ. Er besætningen PRRS-negativ må ingen grise i besætningen have antistoffer mod PRRS. Er besætningen PRRS-positiv vil der være grise med antistoffer mod PRRS. 2

3 I nogle PRRS-positive besætninger er det muligt at producere grise, der med stor sandsynlighed er PRRS-fri ved 30 kg. Dette kræver at soholdet er PRRS-stabilt, hvilket vil sige, at der ikke er cirkulation af PRRS-virus i besætningen og at grisene er PRRS-fri ved 30 kg. Et PRRS-stabilt sohold vil sandsynligvis have en produktivitet på niveau med et PRRS-negativt sohold. Derfor ønsker mange landmænd at opnå et PRRS-stabilt sohold, så produktiviteten kan være høj og der kan sælges PRRS-negative grise ved 30 kg. Desuden er det en forudsætning for at gennemføre en delsanering mod PRRS, at soholdet er stabilt. En god metode til at afgøre om soholdet reelt er PRRS-stabilt er ved at afklare om hovedparten af grisene er serologisk negative for PRRS i ELISA-testen og alle er IPT-negative ved 30 kg. Dette er dog forbundet med store omkostninger til udtagning og analyse af blodprøverne. Derfor vælger mange svineproducenter kun at tage prøver en enkelt gang eller to for at afklare, om soholdet er PRRSstabilt, og grisene er PRRS-negative ved 30 kg. Det vides derfor ikke med sikkerhed, om der til stadighed over længere tid kan produceres hold, som er PRRS-fri ved 30 kg. Formålet med denne undersøgelse var at afklare, om hold af smågrise fra formodede PRRS-stabile sohold over længere tid er PRRS-fri ved 30 kg. Materiale og metode Besætningerne Der indgik 3 besætninger i undersøgelsen. Besætning A: Status SPF+MYK+AP2+AP6+AP12+PRRS-EU+PRRS-US.1750 søer. Der fravænnes ca grise hver mandag. Farestalden er sektioneret. Ved fravænning flyttes grisene til en anden ejendom, hvor der er sektionerede smågrisestalde. Ved 30 kg. flyttes grisene til en af 3 ejedomme med slagtesvin. Indkøbte Polte indsættes via en karantæne, hvor de vaccineres mod PRRS-US med en levende vaccine. Karantænen er placeret på en separat ejendom og indrettet til alt ind-alt ud drift med mindst 12 ugers karantæne. Besætning B: Status SPF+MYK+AP2+PRRS-EU. 440 søer. Der fravænnes ca. 500 grise hver 2. uge. Grisene sælges ved 30 kg. Der er ingen slagtesvin på ejendommen. Farestalden er ikke sektioneret, men det er smågrisestalden. Poltene indkøbes fra en opformeringsbesætning og vaccineres der ved 30 kg mod PRRS-EU med levende vaccine. Poltene sættes direkte ind i besætningen. 3

4 Besætning C: Status da besætningen kom med i undersøgelsen var SPF+MYK+PRRS-EU. 600 søer. Der fravænnes ca. 365 grise hver uge. Grisene sælges ved 30 kg, og de der ikke kan sælges, aflives. Der er ingen slagtesvin på ejendommen. Farestalden er ikke sektioneret, men det er smågrisestalden. Poltene er i karantæne 12 uger før indsættelse i besætningen. Poltekarantænen køres alt ind-alt ud. Hele besætningen blev vaccineret med en levende PRRS-EU vaccine i april 2012, og efterfølgende blev alle pattegrise vaccineret med levende PRRS-EU vaccine på dag 6-12 i 6 uger. Besætningen indgik i undersøgelsen cirka 4 måneder efter ophør af vaccination (oktober 2012). I juni 2013 blev besætningen erklæret fri for PRRS i SPF-SuS. På et tidspunkt før besætningerne kom med i undersøgelsen, var der i alle 3 udtaget blodprøver af grise ved 30 kg. Disse blodprøver var PRRSnegative. På den baggrund var det forventet af dyrlæge og ejer, at soholdet var PRRS-stabilt, og at grisene ved 30 kg var PRRS-fri. Udtagning af prøver samt analyse For at afklare om soholdet ved inklusion i undersøgelsen var stabilt, blev der udtaget 10 blodprøver af søer i farestalden på hver besætning. Prøverne blev undersøgt for antistoffer mod PRRS ved ELISAtest og IPT-test [3, 4]. I hver besætning blev der taget 20 blodprøver af grise ved 30 kg i 10 forskellige hold. I besætning A og C blev der udtaget blodprøver af 10 på hinanden følgende hold. På grund af praktiske udfordringer blev der i besætning B kun udtaget prøver af hvert andet hold, som vil sige hver 4. uge da der var fravænning hver 2. uge. Besætning A og C indgik i undersøgelsen i 10 uger, besætning B indgik i 40 uger. I alt blev der udtaget 200 blodprøver per besætning. Prøverne blev undersøgt for antistoffer mod PRRS ved ELISA-test. De prøver hvor der blev påvist PRRS-antistoffer ved ELISA-test, blev efterfølgende undersøgt ved IPT-test. Resultater og diskussion Resultater fra blodprøver på søer I Tabel 1 ses resultaterne fra analyse af blodprøver på søerne. Hovedparten af søer havde PRRSantistoffer målt ved ELISA-test og lå forholdsvis lavt i IPT-test (IPT på maksimum 250). 4

5 Tabel 1. Forekomst af antistoffer mod PRRS hos søer i de tre besætninger som var med i undersøgelsen. Besætning Antal PRRS-positive søer ved ELISA-test IPT-test resultater Kuldnummer af PRRS-negative søer (ELISA-test) A 7 Tre 1.kuld med IPT-test-US på To 3. kuld og en 4. kuld B 7 En 1.kuld og en 4.læg med IPT-test-EU på 250 En 1. kuld, en 3. kuld og en 4. kuld C 10 Tre 1.kuld og en 4.kuld med IPT-test-EU på 250 I besætning A og B havde 3 ud af 10 søer ingen målelige antistoffer mod PRRS i ELISA-test. Så længe der ikke er cirkulation af PRRS-virus i soholdet har dette ingen betydning. Men hvis der kommer virus i besætningen, eventuelt på grund af brud på smittebeskyttelsen, kan dette medføre lige så store problemer for søerne uden antistoffer, som hvis en PRRS-negativ besætning smittes med PRRS. Resultater fra blodprøver på grise I besætning A blev der taget prøver en gang om ugen fra april 2012 til juni Sidst i april var der en gris, der havde antistoffer mod PRRS ved ELISA-test men var negativ i IPT-test. Det må derfor formodes, at den positive prøve skyldtes, at grisen stadig havde maternelle antistoffer ved 30 kg. De øvrige 199 prøver var negative i ELISA-test. Det kan derfor konkluderes at, PRRS var under kontrol, så de producerede grise ved fravænning og ved 30 kg var fri for smitte med PRRS-virus, på trods af at det var en stor besætning med begge typer PRRS. I besætning B blev der taget prøver ca. 1 gang om måneden fra juni 2012 til juni Der var næsten hver gang en PRRS-positiv gris i ELISA-test, men alle prøver var negative i IPT-test. Det må derfor formodes, at det var maternelle antistoffer, der var årsag til de PRRS-positive grise i ELISA-test, og at der ikke var cirkulation af PRRS-smitte i klimastalden. I besætning C, hvor hele besætningen var vaccineret i april 2012 med en levende PRRS-EU vaccine, blev de første prøver ved 30 kg taget i oktober Ud af de 20 prøver var 5 taget i buffersektionen, som blev brugt til opsamling af grise der ikke var klar til levering sammen med de øvrige grise i et hold samt syge grise. Alle 5 prøver fra buffersektionen var positive for PRRS-antistoffer i ELISA-test, og en af grisene havde IPT-EU på Straks efter blev buffersektionen tømt. Efterfølgende blev der taget prøver hver uge indtil januar Der var mange grise, der var PRRS-positive i ELISA-test, men alle var PRRS-negative i IPT-test. Det må formodes at de mange PRRS-positive grise i ELISA-test skyldtes vaccination af alle søer på én gang og et dermed følgende højt niveau af maternelle antistoffer. 5

6 Alle tre besætningsejere formodede, at de havde PRRS-negative grise ved 30 kg, selvom søerne var PRRS-positive. Dette viste sig ved undersøgelsen at være korrekt. På trods af forskellige grader af sektionering, forskellig brug af karantæne til poltene samt forskellig brug af PRRS-vacciner, kunne alle 3 besætninger konstant producere hold af grise, der var PRRS-fri ved 30 kg. Undersøgelsen viste at PRRS-virus sandsynligvis cirkulerede i bufferstalden i besætning C. Hvis sådan en bufferstald ligger tæt på øvrige staldafsnit skal der ikke meget til før PRRS-virus spredes til andre staldafsnit. Derfor er det vigtigt at overvåge PRRS i sin bufferstald og få den tømt, hvis der cirkulerer virus. Alternativt bør bufferstalden flyttes væk fra de øvrige staldafsnit og besøges sidst på dagen, så der ikke slæbes smitte med tilbage. I undersøgelsen valgte vi at følge 2 besætninger i en relativ kort periode (10 uger). Årsagen var at vi forventede at der ind i mellem ville være et PRRS-positivt hold og ved at teste alle hold var vi sikre på at finde de hold, der eventuelt ville være PRRS-positive. Undersøgelsen viste at der ikke var PRRSpositive hold i den periode vi valgte at følge besætningerne. Den sidste besætning blev fulgt over 40 uger og alligevel var alle hold PRRS-fri. Om vi var kommet frem til samme konklusion ved at tage prøver hver uge i besætningen gennem et år vides ikke, men i den periode vi fulgte besætningerne virkede de tiltag, der var sat i værk for at sikre et stabilt sohold og PRRS-fri grise ved 30 kg. Der blev udtaget 20 blodprøver fra hvert hold af grise. Såfremt få grise i holdet var smittet med PRRS inden for den sidste uge, kunne holdet være PRRS-positivt, selvom vi fandt det PRRS-fri. Årsagen er at grisene ikke har nået at udvikle PRRS-antistoffer på under en uge. Men da PRRS hurtigt smitter fra gris til gris og der på kort tid vil være mange PRRS-positive grise, anses dette for en usandsynlig hændelse, når så mange hold findes PRRS-fri. Konklusion I tre besætninger var det muligt at producere 10 PRRS-fri hold af smågrise i hver besætning over tid selvom at soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods af forskelle i produktionssystemer, karantænebrug og PRRS-vaccinationsstrategier. 6

7 Reference [1] Kristensen, C.S., Kristiansen, M.G., Vinther, J., Kosterr PRRS noget i Danmark? Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion [2] [3] Bøtner, A., Nielsen, J., Bille-Hansen, V., Isolation of porcine reproductive and respiratory syndrome (PRRS) virus inn a Danish swine herd and experimental infection of pregnant gilts with the virus. Vet. Microbiol., 40, [4] Sørensen, K..J., Strandbygaard, B., Bøtner, A., Madsen, E.S., Nielsen, J., Have, P., Blocking ELISA-TEST s for f the distinction between antibodies against European and American strains of porcine reproductive and respiratory syndrome virus. Vet. Microbiol., 60, Deltagere Tak til besætningsejerne og deres dyrlæger. Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //PB// Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at a løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således s i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som s brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 7

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11

Læs mere

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

UDVIKLING AF ANTISTOFFER EFTER VACCINATION MOD OG PODNING MED PRRSV

UDVIKLING AF ANTISTOFFER EFTER VACCINATION MOD OG PODNING MED PRRSV Støttet af: UDVIKLING AF ANTISTOFFER EFTER VACCINATION MOD OG PODNING MED PRRSV MEDDELELSE NR. 1067 Der var den samme udvikling af antistoffer mod PRRSV efter vaccination og podning med PRRSV uafhængigt

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

SEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS

SEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 Charlotte Sonne Kristensen,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Erika Busch Master i dyrevelfærd Winie Larsen Sekretær FÅ STYR PÅ PRRS Lotte Skade 16. November 2016 Kjellerup Claus

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

ØKONOMISK BEREGNING AF OMKOSTNINGEN VED EN NATIONAL PRRS- SANERING

ØKONOMISK BEREGNING AF OMKOSTNINGEN VED EN NATIONAL PRRS- SANERING ØKONOMISK BEREGNING AF OMKOSTNINGEN VED EN NATIONAL PRRS- SANERING MEDDELELSE NR. 1032 Den totale omkostning forbundet med at sanere Danmark for PRRS over en 5-års periode vurderes at være ca. 891 mio.

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk FÅ STYR PÅ PRRS Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus Hansen

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Casereport. PRRS delsanering i sobesætning med 600 søer. Gennemført i perioden maj 2008 til januar 2009. Februar 2009

Casereport. PRRS delsanering i sobesætning med 600 søer. Gennemført i perioden maj 2008 til januar 2009. Februar 2009 Casereport PRRS delsanering i sobesætning med 600 søer. Gennemført i perioden maj 2008 til januar 2009 Februar 2009 Fagdyrlægeuddannelsen vedr. svinesygdomme Dyrlæge Anders Elvstrøm Indholdsfortegnelse

Læs mere

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PH Rathkjen Sr. Global Teknisk Chef for PRRS, Boehringer Ingelheim De 5 trin til PRRS kontrol 1. Enighed om målet (kontrol eller elimination) 2.

Læs mere

EFFEKT AF ENKELT VERSUS DOBBELT PRRSV VACCINATION

EFFEKT AF ENKELT VERSUS DOBBELT PRRSV VACCINATION Støttet af: EFFEKT AF ENKELT VERSUS DOBBELT PRRSV VACCINATION MEDDELELSE NR. 1068 Efter PRRSV vaccination havde enkelte grise virus i blodet frem til dag 62. Beskyttelse mod PRRSV afhang af, hvor identisk

Læs mere

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK ERFARING NR. 1609 Undersøgelsen viste at 7 kg grise med forandringer på navlestedet havde større risiko for at have

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK

ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK MEDDELELSE NR. 985 Det årlige tab ved at have PRRS i Danmark er beregnet i tre økonomiske scenarier, lav-, middel- og høj-scenarie. For det enkelte scenarie

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

SvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen

SvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen Intern smittebeskyttelse i soholdet Lise-Lotte Pedersen Hvordan forhindrer vi rent praktisk, at virus og bakterier (patogener) spredes i besætningen Spredning af patogener i stalden Via trynekontakt Via

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

Charlotte Glenting. Fagdyrlægeopgave. November 2008

Charlotte Glenting. Fagdyrlægeopgave. November 2008 Charlotte Glenting Fagdyrlægeopgave November 2008 Sanering for M. hyopneumoniae og PRRS uden brug af faringsstop, partiel depopulation og antibiotika Indledning Denne opgave tager udgangspunkt i en 500

Læs mere

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Fremtidens produktionssystemer

Fremtidens produktionssystemer Fremtidens produktionssystemer Projektchef Søren Jacobsen, Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Fremtidens produktionssystemer Mål Robust Sundhed Arbejdskraft

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

KOSTER PRRS NOGET I DANMARK?

KOSTER PRRS NOGET I DANMARK? KOSTER PRRS NOGET I DANMARK? MEDDELELSE NR. 957 Sygdom efter akut smitte med PRRS giver nedsat produktivitet i en kort periode. Set over et år har besætninger med kronisk PRRS højere total pattegrisedødelighed

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

CASE REPORT OM PRRS DK SANERING UDEN FARINGSSTOP OG PARTIEL DEPOPULATION I EN BESÆTNING MED EGEN PRODUKTION AF POLTE.

CASE REPORT OM PRRS DK SANERING UDEN FARINGSSTOP OG PARTIEL DEPOPULATION I EN BESÆTNING MED EGEN PRODUKTION AF POLTE. Michael Albin Larsen Dyrlæge Danvet K/S Blåkildevej 3, 9500 Hobro. Tlf: 61620288 Fax: 87979049 E-mail: michael.albin@danvet.com CASE REPORT OM PRRS DK SANERING UDEN FARINGSSTOP OG PARTIEL DEPOPULATION

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Anders Mikkelsen. Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002

Anders Mikkelsen. Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002 Anders Mikkelsen Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002 Motivation - økonomi Typisk vaccinationsstrategi i en besætning Søer Coli/tarmbrand Rødsyge/PPV 17 kr. x 2,35 kuld/år = 40 kr 15 kr. x 2,35 kuld/år = 35

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

Saneringsøkonomi TEMA

Saneringsøkonomi TEMA Saneringsøkonomi AF MICHAEL GROES CHRISTIANSEN OG FINN UDESEN, DANSK SVINEPRODUKTION En besætning kan saneres for sygdomme ved at foretage en total sanering eller en medicinsk delsanering. Delsanering

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Besætningsoplysninger

Besætningsoplysninger CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold

Læs mere

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet Udsving i holdstørrelser må ikke spænde ben for produktivitet og økonomi Med den rette planlægning skal løbeholdets størrelse tilpasses det ønskede antal faringer i hvert hold. Tema > > Thomas Sønderby

Læs mere

Sanering for Mycoplasma hyopneumoniae og PRRS i en sobesætning uden medicin og uden driftstop. En Case Report. Fagdyrlæge svin Hovedopgave

Sanering for Mycoplasma hyopneumoniae og PRRS i en sobesætning uden medicin og uden driftstop. En Case Report. Fagdyrlæge svin Hovedopgave Sanering for Mycoplasma hyopneumoniae og PRRS i en sobesætning uden medicin og uden driftstop En Case Report Fagdyrlæge svin Hovedopgave Dyrlæge Claus B. Larsen Indledning Mycoplasma hyopneumoniae (MH)

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Fmd., Sektion vedr. Svin Den Danske Dyrlægeforening. Svinedyrlæge, medejer af Porcus. Maj 2016 1 Hvor og hvornår

Læs mere

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE Claus Hansen, Team Sundhed VSP Kongressen 26. oktober 2016 We CAN T solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them. 2.. HVAD SKAL I HØRE

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim Glerup Andersen, Innovation Foredrag nr. 41, Herning 26. oktober 2016 HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Medicinsk sanering i frilandsbesætninger Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Hvorfor sanering Dyrevelfærd. Mindre diarre. Lungesyge. Bedre drift resultater

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

TEST AF TO VACCINER MOD ONDARTET LUNGESYGE

TEST AF TO VACCINER MOD ONDARTET LUNGESYGE TEST AF TO VACCINER MOD ONDARTET LUNGESYGE MEDDELELSE NR. 1040 Der blev ikke påvist effekt på foderudnyttelsen af at vaccinere mod ondartet lungesyge ved indsættelse i slagtesvinestalden i en besætning.

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere