Alt koster penge, kun luft, ikke? Gratis. Resten koster penge.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alt koster penge, kun luft, ikke? Gratis. Resten koster penge."

Transkript

1 Kapitel 1 Velkommen til Danmark Jeg lagde mærke til, at når man gik på vejen, og så kom der en cyklende, så plejer de at gøre sådan. Og så troede jeg at de hilst på mig. Indtil jeg fandt ud af, at de bare markerede, at de skulle stoppe. Det synes jeg er ret sjovt. Velkommen til Danmark. Uanset hvor i verden du kommer fra, vil du sikkert opleve ting her, du ikke har oplevet før. At flytte fra en kultur til en anden er både spændende og en udfordring, fordi hverdagen er forskellig fra land til land. Dansk sommer er den dejligste sommer, jeg nogensinde har oplevet også i mit eget... eller hjemland, der. Men det er en skam, vi har altid for kort sommer, eller også slet ikke noget sommer. Jeg lagde mærke til med det samme, at danskerne var meget glade for deres flag altså Dannebrog. Det bliver brugt meget, og det har jeg ikke set andre steder i verden. Filmen handler om Danmark og danske samfundsforhold. Og den giver et indblik i samfundets værdier og normer. Formålet med filmen er at forberede dig til den prøve med spørgsmål om Danmark, som du skal bestå for at få ophold i landet. Filmen fortæller også om de muligheder du har for arbejde, uddannelse eller fritidsaktiviteter, og om hvilke individuelle rettigheder enhver borger har i det danske samfund. Det var så koldt. Det var 1, så jeg fik et chok. Fordi det var så koldt og gråt og mørkt. Så jeg ville rejse hjem. Alt koster penge, kun luft, ikke? Gratis. Resten koster penge. Kapitel Danmark, kort Danmark ligger i Nordeuropa. Danmark er et lille land, på størrelse med for eksempel Schweiz eller Holland. Frankrig er tretten gange større. Og USA er gange større. Syd for Danmark ligger Tyskland og Polen. Og mod nord: Norge og Sverige. Øresundsbroen her forbinder Danmark og Sverige. Faste forbindelser i form af broer eller tunneler ses overalt. For Danmark er et ørige, omgivet af hav. Danmark består af halvøen Jylland og 0 større og mindre øer. Den største ø hedder Sjælland, og her ligger hovedstaden København. Øen Fyn ligger mellem Jylland og Sjælland. Jylland er landfast med det øvrige Europa. I Sønderjylland går Danmarks grænse til Tyskland. Der bor, million mennesker i Danmark. Langt de fleste bor i byerne. 1, million bor i hovedstaden København.

2 Danmark er et repræsentativt demokrati. Som en række andre lande i Europa har Danmark også et monarki. Det betyder at Danmark ikke har nogen præsident. Statsoverhovedet er kongeligt. Siden 1 har det været dronning Margrethe den. Det danske flag er rødt og hvidt og kaldes for Dannebrog. Flaget bruges i hverdagen, for eksempel til at markere fest, fødselsdag eller udsalg i butikkerne. Det danske parlament hedder Folketinget. Folketinget ligger i København. Det er her de 1 folkevalgte politikere arbejder til daglig. Fire af de folkevalgte politikere i Folketinget er fra Færøerne og Grønland. Færøerne og Grønland er i rigsfællesskab med Danmark, men har hjemmestyre [Grønland har i 00 stemt ja til selvstyre]. Vi har fælles statsoverhoved, nemlig dronning Margrethe den. Danmark er også engageret i det europæiske samarbejde og har siden 1 været medlem af EU. Danmark er også med i NATO. (Adressen, det er Hammelvej?) (Det er rigtigt!) Dansk er det officielle sprog i Danmark. Og selvom mange også kan engelsk, så er det dansk, der tales overalt i hverdagslivet, på arbejdspladserne, i skolerne, på gaden. Hej, hvad kan jeg hjælpe med?) En kop kaffe med mælk, tak. Taler du dansk? det spørgsmål vil du få mange gange. - Tak skal du have! Et nyt sprog kan være svært at lære. Men ligesom i andre lande er sproget måske den vigtigste nøgle til at klare sig godt og blive en del af samfundet. Det danske landskab veksler mellem flade marker og bløde bakker. Bjerge er der ingen af. Til gengæld er havet aldrig langt væk. Og kyststrækningen er på 000 km. Der er stor forskel på sommer og vinter. Om vinteren er der mørkt og koldt. Solen står sent op og går tidligt ned. Om sommeren er der lyst til langt ud på aftenen de lyse nætter, som de kaldes. Det har stor betydning i hverdagen. Om sommeren er folk udendørs om vinteren er man mere hjemme i sin varme bolig. Der er fire årstider: Forår, sommer, efterår og vinter. Kapitel Din første tid i Danmark I den første tid er der nogle praktiske ting du skal ordne. Først skal du gå på det lokale kommunekontor sådan et som jeg står uden for her og tilmelde dig folkeregistret. Det vil sige: lade dig registrere som bosat i Danmark.

3 Når du er registreret får du et personnummer. Et personnummer er nødvendigt for at kunne arbejde, betale skat, gå i skole eller bruge sundhedsvæsenet. Dit personnummer skal oplyses næsten hver gang du henvender dig til offentlige myndigheder. Når du er registreret på Kommunen, får du et gult sundhedskort. Det er sådan et her. Det skal du have med, hver gang du skal til læge eller på hospitalet. Det er også her på kommunen at du underskriver din integrationskontrakt. Kontrakten mellem dig og kommunen indeholder en plan for dine første tre år i landet. Det kaldes et introduktionsprogram. De fleste ægtefællesammenførte er omfattet af et introduktionsprogram. Introduktionsprogrammet skal sikre at du lærer dansk og kommer i arbejde. Programmet indeholder en plan for hvordan du kommer i gang med enten arbejde eller uddannelse. Formålet med introduktionsprogrammet er at du så hurtigt som muligt bliver i stand til at klare dig selv. Når du skriver under på integrationskontrakten, skriver du samtidig under på en erklæring om at du vil deltage aktivt i det danske samfund. Vores nøgle her i Danmark er sproget. Og hvis man ikke kan sproget, så kan man ingenting og man er ligesom handicappet. Hvordan kan du handle hos forretninger, skoler, andre steder, hvis du ikke kan dansk? Så det er du nødt til, selvom det er svært. Du skal selv tage stilling til dine fremtidsplaner. Sammen med kommunen aftaler du: indholdet i dit introduktionsprogram, på hvilket niveau din danskundervisning skal ligge, og hvilken slags arbejde eller uddannelse du har mulighed for at tage. Danskundervisningen er en vigtig del af introduktionsprogrammet. DU får op til tre års danskundervisning gratis. Og det kan få betydning for dine rettigheder, at du består en danskprøve. Nemlig når du søger om permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab. Jeg har brugt mindst otte timer hver dag på at læse sproget. Jeg har gået på sprogskole hver dag, selvom jeg havde en lille datter jeg skulle passe. Og det gjorde min mand også, han gik også på sprogskole. Og vi tog det meget seriøst, fordi vi havde en del ambitioner, vi var unge, vi ville komme videre med vores liv i Danmark. Vi ville tage en uddannelse og vi ville gerne have et job selvfølgelig. Så vi var meget bevidste om det: at vi skulle lære sproget. Og vi arbejdede hårdt på det. Og det gør vi stadigvæk. Så Lea vil du tage den? Tobias skal besøge sin ven Claus, der bor i Bøgebjergsvej. Ja, der bor på Bøgebjergvej.

4 Kapitel arbejde, økonomi og bolig Sådan ser det ud mange steder, når folk er på vej til arbejde. De fleste voksne mænd og kvinder har et arbejde. Og de arbejder normalt timer om ugen. Mænd og kvinder har lige ret til at arbejde. Og da det er dyrt at leve i Danmark, arbejder både mænd og kvinder. For de fleste familier har brug for to indtægter. For mange mennesker er arbejdet ikke bare et arbejde. De lægger stor vægt på at få kolleger og på det sociale samvær man kan få på arbejdspladsen. Hvad laver du? Det spørgsmål er ofte et af de første man får, når man møder nye mennesker. Mange opfatter arbejdet som en vigtig del af deres identitet. Og arbejde er noget der snakkes rigtig meget om. Der er mange former for arbejde. Man kan være lønmodtager og eksempelvis arbejde i det private erhvervsliv med service, finans og handel. Eller i industrien. Eller man kan arbejde inden for det offentlige med for eksempel pleje eller omsorg. 0 procent af den dansk arbejdsstyrke er ansat i den offentlige sektor. Man kan også være selvstændig og eje sin egen virksomhed stor eller lille. Det meste arbejde kræver, at man har en uddannelse, og at man kan tale og forstå dansk. Danmark kaldes ofte et videnssamfund, og der stilles store krav til uddannelse og kvalifikationer. Der er rigt muligheder for at efteruddanne sig. Og mange arbejdsgivere tilbyder de ansatte kortere eller længere efteruddannelse. (vi kan lige se om han ikke er klar til at blive udskrevet ja han ser frisk ud.) Man kan ikke være sikker på at få sin uddannelse godkendt i Danmark. Hos myndigheden Sirius kan man få vurderet om en udenlandsk eksamen passer til danske forhold. Men realiteten er, at nogle må tage imod de job de kan få og vente med drømmejobbet til danskkundskaberne og kvalifikationerne er på plads. Jeg har et autoværksted, fordi jeg blev udlært her i Danmark som autokarroserismed, fordi...jeg har valgt det der fag, fordi jeg kunne ikke bruge min tidligere uddannelse som økonom og revisor i Bagdad. Der er lang tradition for at de ansatte organiserer sig i fagforeninger. Langt de fleste voksne i job er medlem af en fagforening. Fagforeningerne kæmper for de ansattes rettigheder og holder øje med om love og regler bliver overholdt. Der er for eksempel love om arbejdsmiljø og om sikkerhed på arbejdspladsen. Der er også love, der forbyder at diskriminere på grund af køn, religion eller race. Fagforeningerne forhandler også store aftaler om løn og arbejdsforhold med arbejdsgiverne. Aftaler der dækker store dele af arbejdsmarkedet. Og når de ikke kan blive enige, organiserer fagforeningerne strejker. Du har selv ansvaret for at finde et job. Men på de kommunale jobcentre kan du få hjælp. Her er computere og internet, som du kan låne. Og her er også opslag med ledige jobs. Du kan også få hjælp til dine jobansøgninger. Her kan de ansatte vejlede dig, så du kan søge de job, der passer til dig og dine kvalifikationer. Hvis du mister dit arbejde, er det også her på jobcenteret, at du skal melde dig arbejdsløs. For at modtage økonomisk hjælp fra det offentlige, for eksempel kontanthjælp, skal du sige ja, til de jobs, du bliver tilbudt. Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Man skal i hvert fald aldrig give op lige meget hvor mange afslag man får. Jeg fik også rigtig mange afslag i 0 erne, da jeg søgte arbejde måske hundredvis af

5 dem. Men jeg opgav ikke, og til sidst, så fik jeg mit drømmejob og det har jeg stadigvæk i dag. Danmark er et velfærdssamfund, der bliver finansieret af skatter og afgifter. Skatten i Danmark er blandt de højeste i verden. Når du arbejder, skal du betale skat. Det er normalt at betale omkring 0 procent i skat af det man tjener. Højere indkomster beskattes højere end lave indkomster. Pengene i Danmark hedder kroner og øre. De mange penge til skat går til store samfundsopgaver og kommer tilbage til borgerne, for eksempel i form af gratis hospitaler, gratis uddannelse og penge til syge, handicappede og gamle. Af hver skattekrone, går en del til sundhedssektoren. Hospitaler og lægehjælp er gratis i Danmark. En del går til veje og transport. Og noget til politi og forsvar. En del går til sociale udgifter. Blandt andet folkepension til alle ældre. Og for eksempel børnehaver. En del går til uddannelse, for de fleste uddannelser er gratis i Danmark. Og en del til kultur og miljø. Jeg betaler husleje, jeg betaler biludgifter: forsikring og vægtafgift. Jeg betaler telefon: fastnet og mobiltelefon. Det kræver også en internetforbindelse, som pigerne skal bruge til uddannelse. De skal bruge alt muligt materiale til undervisningen. Hvis du er kommet til Danmark, fordi du er blevet gift med en, der bor her, så er det din ægtefælle, der har pligt til at forsørge dig i den første tid, hvis du ikke kan finde arbejde og tjene dine egne penge. Når du begynder at tjene penge, er det normale, at manden og kvinden deler udgifterne i hjemmet. Men ingen kan tage din løn fra dig. selvom man er gift, har man ret til sine egne penge. Det er dyrt at leve i Danmark. Selvom velfærdsstaten påtager sig store opgaver, for eksempel børns uddannelse, så betaler samfundet ikke alle dine regninger. Jeg syners at man betaler hele tiden regninger og regninger. Så skal man knokle ekstra for at få dem betalt, alle de der regninger man får. Og børnene de skal også have mærketøj, så det koster penge. Og priserne for en bolig, for mad og for vand og elektricitet er høje, sammenlignet med mange andre lande. Selvom velfærdsniveauet er højt, er der alligevel nogen, der har svært ved at klare sig og for eksempel er hjemløse. For mig, der kommer fra et land, hvor der er så stor forskel mellem rige og fattige, og størrelsen på husene, for mig var det meget svært at forstå, at husene var så store, og at der boede så få mennesker der. Når jeg kommer fra en kultur, hvor husene er meget mindre og der bor dobbelt eller tre gange så mange i et hus. Boligen og hjemmet fylder meget i hverdagen. Det er gerne her man mødes med venner, og mange bor rigtig meget tid på deres bolig. Man kan leje eller man kan eje den. Den slags huse vi ser her er ejerboliger. Huse er den mest almindelige boligform for familier. Inden vi flyttede hertil, der boede vi i lejlighed inde i byen. Og da vi havde... vores ældste dreng han var et halvt, der besluttede vi os til at vi ville flytte ud i det grønne og så et sted, hvor vi havde en have også og så noget mere plads. Her ude i området, der er rigtig mange andre småbørnsforældre. Og børnene de kan jo rende ind til hinanden. Ja altså, det er faktisk rigtig dejligt. Der er stor forskel på hvordan folk vælger at bo og hvad de har råd til. Næsten ud af bor i byerne. Men der er stadig folk, der foretrækker det stille liv på landet.

6 Jeg kunne godt lide at bo i en lille by, det er på grund af at det var et lille lokalsamfund, hvor man involverede sig i foreningsarbejde og man lærte hinanden at kende på mange forskellige måder. Der er mange forskellige boligområder. Der er også boligområder, hvor der hovedsaglig bor indvandrere og efterkommere af indvandrere. Lidt under halvdelen af alle boliger er lejeboliger. Mange steder ligger lejeboligerne i store blokke i moderne boligområder. Nogle boligområder er socialt belastede og har problemer med arbejdsløshed og kriminalitet. I disse områder er der mange beboere, der engagerer sig og gør et stort stykke arbejde for at forandre tingene til det bedre. For at vi kan leve sammen i et fællesskab må vi opstille nogle regler, nemlig en husorden. Det er klart at hvis man overtræder den husorden, så kan man risikere at blive sagt op. Husreglementet, altså de faste regler for ejendommen, hvor man bor, er en del af lejekontrakten, den kontrakt som du underskriver, når du overtager boligen. Og husk, der kan stå flere navne på lejekontrakten. Det er en god ide, at både manden og kvinden skriver under på lejekontrakten. Kapitel Danmarks historie Det her er Christiansborg, og herinde ligger Folketinget, det danske parlament. Det er mere end 10 år siden, at Danmark fik sin første frie forfatning og der med blev et demokrati. Ham vi ser på hesten her er kong Frederik den. den konge, som 1 underskrev Danmarks Riges Grundlov, landets første demokratiske forfatning. I flere andre europæiske lande kom det til voldelige revolutioner. Men i Danmark accepterede kongen efter et stærkt folkekrav at give magten fra sig efter næsten 00 års enevældigt kongedømme. Kongen overgav altså magten til de folkevalgte, men kongen blev ved med at være landets statsoverhoved. Danmarks første konge levede i vikingetiden for over 00 år siden. Hans navn var Gorm den Gamle. Gorm den Gamles søn, Harald Blåtand, rejste en berømt sten. På stenen står der skrevet, at Harald gjorde danskerne kristne. Det er skrevet med runer - vikingetidens skriftsprog, og stenen kaldes Danmarks dåbsattest. Det er altså over 00 år siden at vikingerne blev kristne og sagde farvel til deres gamle guder: Odin og Thor. Vikingernes skibe var meget sødygtige. Det gjorde dem i stand til at sejle over store afstande for at erobre land, plyndre eller handle i fremmede lande. Her i Roskilde Domkirke ligger mange danske konger og dronninger begravet. En af dem var dronning Margrethe den 1. Hun regerede landet og samlede de nordiske lande: Danmark Sverige og Norge i Kalmar- unionen. Det var i. Dengang var den danske kirke en del af den rige og magtfulde katolske kirke. Men i 1 brød den danske kirke med pavedømmet i Rom og blev til den evangelisk lutherske kirke. som vore dages folkekirke bygger på.

7 Christian den. er nok en af de mest kendte konger i danmarkshistorien. Han var en stor bygherre, der har sat sit stærke præg på København med en lang række bygningsværker. Han var konge i 0 år indtil sin død i 1. Det danske monarki er over 00 år gammelt og et af verdens ældste. Det danske monarki har ændret sig meget i tiden løb. Christian den.s søn, Frederik den. indførte det man kalder enevælden, en tid hvor kongen havde al magt og kunne bestemme det hele. Enevælden blev indført i 11. Året før havde Frederik den. gennemført et statskup, der betød at kongemagten nu skulle gå i arv. Indtil da var kongen blevet valgt af et rigsråd. Enevælden varede i knap 00 år. Under enevælden i 100- tallet blev Danmark imidlertid påvirket af nye europæiske tanker og ideer om frihed og rettigheder for det enkelte menneske. Frihedsstøtten her er et monument over en afgørende begivenhed i 1, hvor bønderne fik deres frihed. Tidligere havde bønderne været tvunget til at arbejde gratis for godsejerne. Bønderne kunne nu frit vælge om de ville blive på godset eller flytte væk. De fik også mulighed for at eje deres egen jord. isse nye tanker og ideer om frihed og rettigheder for det enkelte menneske førte senere til demokratiets indførelse i 1. Gennem 100tallet holdt Danmark sig uden for de store krige, der hærgede resten af Europa. Og i samme periode blev der tjent store penge på handel og skibsfart. Men i 100- tallet fulgte flere krige, der fik store konsekvenser for Danmark, først mod England og senere mod Tyskland. I mistede Danmark Norge, der dengang var en del af Danmark. Og i 1 måtte Danmark afstå næsten en tredjedel af sit resterende areal til Tyskland. I 0 blev nogle af disse områder genforenet med Danmark. Det skete efter en afstemning, hvor befolkningerne blev spurgt, om de ville høre til Danmark eller til Tyskland. Sidste halvdel af 100- tallet var præget af store forandringer i hele Europa. Det gjaldt også Danmark. Under industrialiseringen flyttede mange fra landet og til byen og blev arbejdere i industrien. Tiden var præget af nye tanker og ideer, og fra disse udsprang stærke politiske bevægelser, som forandrede samfundet, og som den dag i dag spiller en betydelig rolle. Der var arbejderbevægelsen med de mange fagforeninger, som kæmpede for arbejdernes vilkår. Der var andelsbevægelsen, som kæmpede for bøndernes vilkår. Og der var højskolebevægelsen, som kæmpede for ret til lærdom og oplysning for alle. Under første verdenskrig holdt Danmark sig neutralt. Men i brød anden verdenskrig ud og Danmark blev besat af tyske tropper i 10. Danmark blev dog ikke nær så hårdt ramt af anden verdenskrig som de fleste andre lande i Europa. De sidste år af besættelsen var præget af sabotageaktioner, strejker og modstand mod tyskerne. De danske jøders flugt til Sverige har fået en særlig plads i dansk historie. Ved krigens begyndelse levede der omkring 000 jøder i Danmark. Det lykkedes for langt de fleste af dem at flygte til det neutrale Sverige og dermed undgå døden i koncentrationslejrene.

8 Danmark blev befriet den. maj 1. Dagen markeres stadig med flag på busser og officielle bygninger. i 10 erne og 10 erne blev danskerne rigere. Arbejdsløsheden faldt og produktionen i landbruget og industrien blev forøget år for år. I denne periode opbyggedes det velfærdssamfund, som vi kender i dag. Blandt andet kom der love om social sikring under sygdom, barsel og arbejdsløshed. I slutningen af 10 erne var der mangel på arbejdskraft, og de første gæstearbejdere kom landet for at arbejde. De fleste fra det tidligere Jugoslavien, Pakistan og Tyrkiet. Også kvinderne strømmede ud på arbejdsmarkedet. Staten overtog mange af de opgaver, som kvinderne tidligere havde løst, blandt andet omsorg for de gamle, de syge og børnene. I slutningen af 10 erne og langt ind i 10 erne satte en række antiautoritære bevægelser præg på det dansk samfund efter inspiration fra udlandet. For eksempel ville de studerende have medindflydelse på deres uddannelsesinstitutioner. Kvinderne gik på barrikaderne og udfordrede de kønsroller og traditionelle samlivsformer, de var vokset op med. Ungdomsoprøret, som det under tiden kaldes, har haft stor indflydelse på, hvordan samfundet er indrettet, for eksempel med hensyn til uddannelse, kønsroller og arbejdsliv. I 1 døde I slutningen af 10 ernes konge Frederik den. og hans datter blev udråbt som efterfølger. Det er landets nuværende monark, dronning Margrethe den. Året efter, i 1, blev Danmark medlem af De Europæiske Fællesskaber efter en folkeafstemning. Samme år kom den første af de globale oliekriser, og det var slut med mange års optimisme. 10 erne var præget af høj arbejdsløshed og lavkonjunktur. Men i 10 erne begyndte det igen at gå fremad med økonomien. Udover medlemskabet af EU samarbejder Danmark tæt med de andre Skandinaviske lande. Men de internationale forbindelser rækker udover det nære. Danmark har i mange år været en stor bidragyder til FN- systemet, og siden 1 har Danmark været medlem af forsvars- og militæralliancen NATO. Kapitel Demokrati, styreform og kirke Her ved siden af mig ser vi en af de mange monumenter, der er rejst rundt om i Danmark til minde om Danmarks forfatning, Grundloven fra 1. Grundloven sikrer befolkningen demokrati og sikrer den enkelte borger en lang række personlige, sociale og økonomiske rettigheder. Blandt andet retten til frit at ytre sig, retten til frit at vælge religion, retten til at forsamle sig, ejendomsrettens ukrænkelighed og privatlivets fred. Grundloven beskriver også grundlæggende, hvordan landet skal styres.

9 Landet styres af Folketinget, Danmarks parlament. Og det er statsministeren, der leder regeringen. Folketinget arbejder på Christiansborg i København. Folketinget har 1 folkevalgte medlemmer fra flere forskellige partier. Der er små partier og store partier med vidt forskellige holdninger f.eks., liberale, socialister og konservative. Uenighed og debat er en vigtig dele af demokratiet. Der er lang tradition for at to eller flere partier gå sammen, om at danne en regering. Enhver kan komme ind og lytte til de politiske debatter i folketingssalen for Folketingets møder er offentlige. Der er vælge til Folketinget minimum hver fire år. For at kunne stemme til folketingsvalg skal man være dansk statsborgere og være fyldt atten år. Man skal altså have dansk statsborgerskab for at stemme til Folketings valg. Magten i Danmark er delt i tre: den lovgivende, som er Folketinget, den udøvende, som er regeringen, og den dømmende, som er domstolene. Det er Folketinget, der lovgiver og veltager lovene. Regeringen, der ledes af statsministeren, fører lovene ud i livet sammen med den offentlige forvaltning, og landets uafhængige domstole dømmer og udmåler straffe. Danmark er opdelt i fem regioner og i kommuner. De enkelte kommuner ledes af folkevalgte kommunalbestyrelser med en borgmester i spidsen. Der er valg i kommuner og regionsråd hvert år. I disse lokalvalg behøver man ikke være statsborger for at stemme eller stille op. Hvis man kommer fra et land udenfor EU, kan man dog normalt først stemme, når man har boet i tre år. Det er kommunen der har ansvar for at løse opgaver i lokaleområdet, fx børnehaver, skoler og pasning af ældre. Hej Esther, så er det middagsmad, og en lille is. Velbekomme. De fem regioner sørger først og fremmest for driften af sundhedsvæsenet. Jeg er borgmester i en middelstor kommune på Sjælland, der hedder Køge. Vi er 00 indbyggere. En kommunes ansvar er det, jeg kalder vedfærden til hverdag. Det er at sørge for at vejene er i ordentlig stand, at vi får ryddet skraldet. Det er sørge for at børnene bliver passet i gode daginstitutioner, mens mor og far er på arbejde. Det er i det hele taget at sørge for rammerne om folks hverdag fungerer. Du havde noget, jeg skulle læse? Ja! Det er vigtigt at være borgmester i en kommune, hvor der er engagerede borgere, fordi at jeg jo som borgmester eller vi som byråd ikke ved det hele selv. Vi er jo lige som alle mulige andre helt almindelige mennesker, og vi kan ikke vide alting. Og derfor har vi også behov for at få input fra de mennesker, som er rundt omkring i i kommunen for at folk kan faktisk føler at de har været med inde over, at der bliver lyttet til dem. Det kan

10 betale sig at engagere sig. Demokrati i Danmark er ikke kun de politiske sider, men også det daglige liv, hvor man kan snakke med forskellige folk, man kan deltage i forskellige foreninger, man kan skrive i aviser, og man kan godt læse forskellige aviser. Man kan godt stemme på... man kan godt være med i fagforeninger, og man kan strejke f.eks. uden at blive fængslet. Det er nogen ting som i det daglige... det er noget demokratisk ånd Grundloven sikrer den enkelte borger ytringsfrihed. Det betyder, at man frit kan sige og skrive, hvad man mener og tænker. Ytringsfrihed indebærer f.eks., at der ikke er censur for dansk medier. Aviser og TV har ret til at kritisere regeringen, militæret, dronningen og gør det gerne. Der er også tilladt at kritisere religion. Lovgivningen sætter dog nogle grænser for, hvad man må sige og skrive. F.eks. må man ikke true andre eller omtale andre racistisk. Danmark var der første land i verden, der frigav pornografien. Det var i 1, og holdningen til sex er relativt fri. Det er almindeligt at se letpåklædte mennesker i det offentlige rum, og aviser, magasiner og elektroniske medier skriver ofte om sex og sexforhold. Det er også blevet mere almindeligt at homoseksuelle er åbne omkring deres seksualitet. Tidligere tiders fordømmelse er afløst af større accept. Nu skal det handle om kirke og religion. Danmark har en kristen folkekirke, som er nævnt i grundloven, og som har en særlig status. Den evangelisk- lutherske kirke. De fleste danskere er medlemmer af folkekirken. Det er også en del, som ikke er medlemmer. Det er nemlig fuld religionsfrihed i Danmark. Og enhver har ret til frit at vælge, hvilken religion man vil tilhøre. Og det er mange forskellige religioner repræsenterede i Danmark. Enhver har ret til frit at forlade en religion og vælger en anden religion. Det er forbudt at forhindre andre mennesker i at have en bestemt religion. På samme måde er det tilladt at være ateist og tale imod al religion. Folkekirken understøttes af staten, og løser forskellige opgaver, blandt andet, registrering af fødsler. Men folkekirken har ikke nogen politiske indflydelse. Hverken kirken eller bibelen bestemmer, hvad det står i danske love. Og præsterne har ikke politisk magt i kraft af deres embede. Danmark er et sekulært land, hvor der skelnes skarpt mellem politik og religion. For eksempel er det sjældent møde religiøse argumenter i den politiske debat. Religion betragtes som en personlig sag, og de fleste danskere er meget private omkring deres religion, eller deres fravalg af religion. I den danske folkekirke er der gudstjeneste hver søndag og ved kristne helligdage. Men de fleste borgere går ret sjældent til kirke, selvom de er medlemmer af folkekirken. Mange kommer kun i kirken juleaften og ved dåb, bryllupper og begravelse.

11 (Lov og tak og evig ære, være dig, vor gud, du som er, vor far.) Første gang jeg så en dansk kvindelig præst i fjernsynet, der gik over for mig, ligesom: Gud, kan det her også ske? Men så gik der ikke så lang tid, jeg sagde men hvorfor mon ikke det? Altså kvinder føder børn, og kvinder opdrager børn, kvinder underviser børn, kvinder kan helbrede mennesker og så videre. Hvorfor skal de ikke beskæftige sig med religion? Jeg synes det var meget mærkeligt, at se en kvinde, der var præst. Og selvfølgelig der er en del af den der ligestilling, men alligevel selv havde jeg aldrig oplevet det, jeg synes det var meget underlig at komme i kirkerne og se damer der var klædt på sådan med præstetøj. (Og det evige liv, amen) Det ikke lovlig at bestemme, hvilken religion andre menneske skal have, der er trosfrihed i Danmark. Udover folkekirken er der en række større og mindre trossamfund, bl.a. islamiske, buddhistisk, hinduiske, jødiske og katolske. For alle har ret til at danne deres egne trossamfund eller menighed. Når det gælder helligdage så afspejler de folkekirkens højtider. Andre trossamfund får ikke automatisk fri på deres helligdage. Kapitel indvandringens historie Der er kommet mennesker fra andre dele af verden til DK gennem århundreder. De har slået sig ned her, fordi de har været forfulgt og har måttet flygte fra deres hjemland, eller for at tage arbejde, forske og studere. Både den historiske og den nutidige indvandring har sat sit præg på det danske samfund. Selvom den danske befolkning er forholdsvis homogen, rummer det danske samfund en stor kulturel mangfoldighed. Den første store gruppe indvandrere der kom, var hollændere. De kom i 100- tallet og blev indkaldt af den danske konge. De bosatte sig primært her på Amager uden for København. Hollænderne var dygtige til at dyrke jorden, og de skulle forsyne kongen og hans hof med friske grøntsager. For 1 generationer siden kom mine forfædre her til Amager. De indvandrede fra Holland i 11 og var inviteret af Christian den anden. Han forærede dem gårdene i St. Magleby, som de kunne bo i. Og hollændere, det var man slet ikke uvant med her på disse kante, fordi hollændere kom og handlede langs kysterne som handelsmænd. Så det

12 var ikke så fremmed som man måske skulle tro. Man var vant til, at der var hollændere her i landet. Gennem mange århundreder kom indvandrerne mest fra lande tæt på DK. I slutningen af 100- tallet kom en del jøder. De flygtede fra forfølgelse forskellige steder i Europa. Og i midten af 100- tallet kom en stor gruppe tyskere. De blev kaldt kartoffeltyskere, fordi de kom for at dyrke kartofler. I slutningen af 100- tallet kom en gruppe indvandrere fra Polen. Fremstillingen af sukkerroer krævede arbejdskraft, og polakkerne fik arbejde med roerne. Som følge at de to verdenskrige i 100- tallet kom flygtninge bl.a. fra Tyskland og fra Rusland. Under den kolde krig kom der mange flygtning fra de kommunistiske lande i Østeuropa. Fra slutningen af 10 erne steg indvandringen fra lande, der ligger længere væk fra DK. I slutningen af 0 rene var der mangel på arbejdskraft og en stor gruppe gæstearbejdere fra det tidligere Jugoslavien, Tyrkiet, Pakistan og Marokko kom til landet for at arbejde i bl.a. industrien. Og op igennem 10 erne under borgerkrigen i Libanon, revolutionen i Iran og krigen i Afghanistan flygtede mange mennesker hertil. I dag er omkring % af befolkningen indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Det har sat sit præg på livet og hverdagen. Danskerne er blevet præsenteret for nye madvaner, musik, kultur og andre måder at leve på. Og de nye borgere har måttet lære det danske sprog og danske normer og kultur at kende. Der kommer flere og flere udlændinge til DK i disse år. Og i dag kommer de fleste hertil for at arbejde. Gennem årene har nogle indvandrere har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og blive integreret i samfundet. Det har sat indvandringen på den politiske dagsorden. Og det har ført til ændringer af love og regler, bl.a. om ægtefællesammenføring. Samtidig er det blevet lettere at komme hertil for at arbejde. Og størstedelen af de indvandrere der kommer til DK i disse år er derfor arbejdstagere og EU- borgere. For at kunne få gavn af de muligheder, der er i det nye land, er det vigtigt at være åben for samfundets mange tilbud. For den enkelte kan det være

13 en udfordring, og det kræver en stor grad af åbenhed af møde, og begå sig i, en ny kultur. Jeg var år gammel, da jeg skulle begynde at lære dansk. Det er lidt for voksen en alder for et helt, helt fremmed sprog som dansk. Men heldigvis det lykkedes for mig, altså, jeg kunne klare mig på uddannelsen og på arbejdspladsen. Men mne efterkommere, mine børn, hvor de er født i DK og har gået i børnehave i DK og i folkeskole osv., de har langt større chancer for at klare sig i det her samfund, end jeg har haft det. I og med de er født her og... de er faktisk danskere. Bare med tyrkisk efter... herkomst. Godt så skal vi lige slette det her grundled, fordi det har vi... det har vi deroppe. Det tager Andrea.

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere

Sæt X ved det korrekte svar. Der er kun ét korrekt svar i hver opgave.

Sæt X ved det korrekte svar. Der er kun ét korrekt svar i hver opgave. Hvad betyder sætningen? Sæt X ved det korrekte svar. Der er kun ét korrekt svar i hver opgave. (s.4-13) 1. De fleste danskere har dansk som modersmål. a. De fleste danskere har en dansk mor. b. De fleste

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Danmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune.

Danmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune. Bolig Kongehuset Folketing Helligdage Fritid Regering Statsminister Religion Sundhed Danmark Grundloven Regioner Arbejde Kommune Uddannelse Familie Skat 1 Danmark Danmark er et lille land i Europa. Der

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 2. december 2015 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)

Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug) Børnekonventionens rettigheder gælder for alle børn uanset hvem de er. Rettighederne gælder uanset dit sprog, din religion, din hudfarve, dit køn, din etnicitet eller nationalitet, din kultur, dine værdier,

Læs mere

Sådan laver du øvekort

Sådan laver du øvekort Sådan laver du øvekort 1. Udskriv dette dokument 2. Bøj hver side lodret 3. Klæb det foldede papirs indre kanter sammen. 4. Klip mellem hvert kort 5. Dine øvekort er klar! indfodsretsprove.dk Den nuværende

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Dato: 2. december 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 2. december 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 2. december 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

B Ø R N E N E S G R U N D L O V S D A G G R U N D L O V S T A L E

B Ø R N E N E S G R U N D L O V S D A G G R U N D L O V S T A L E UNGT GRUNDLOVSMØDE B Ø R N E N E S G R U N D L O V S D A G G R U N D L O V S T A L E RENÉ SKAU BJÖRNSSON Rap kunstneren Per Vers, som vi lige har sagt farvel til, har kaldt Grundloven for Selvfølgelig

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål SAMFUNDSFORSTÅELSE Formål Undervisningen vil give dig viden og et vist kendskab til danske samfundsforhold. Et kendskab der åbner op for deltagelse i den demokratiske debat, samt udvikler en grad af selvstændighed

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Tirsdag den 7. juni 2016 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til indfødsretsprøven

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

* Fra 1795-1918 var der ikke nogen polsk stat. Polen var delt mellem Tyskland, Rusland og Østrig- Ungarn. Kap 5 11.08.2014

* Fra 1795-1918 var der ikke nogen polsk stat. Polen var delt mellem Tyskland, Rusland og Østrig- Ungarn. Kap 5 11.08.2014 A Indvandrere fra Polen Fra omkring 1870 til begyndelsen af 1914, hvor Første Verdenskrig startede, udvandrede mere end tre millioner polakker til Amerika. De udvandrede på grund af fattigdom, og fattigdommen

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011 11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Torben Voss. Dansk Politisk Manifest

Torben Voss. Dansk Politisk Manifest Torben Voss Dansk Politisk Manifest 2014 Transport Togrute i mellem Frederikshavn Karlskrona Kungsbacka. DSB IC-rute Frederikshavn-København udvides, så det forsætter over Øresundsbroen med endestationer

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere