Alt koster penge, kun luft, ikke? Gratis. Resten koster penge.

Transkript

1 Kapitel 1 Velkommen til Danmark Jeg lagde mærke til, at når man gik på vejen, og så kom der en cyklende, så plejer de at gøre sådan. Og så troede jeg at de hilst på mig. Indtil jeg fandt ud af, at de bare markerede, at de skulle stoppe. Det synes jeg er ret sjovt. Velkommen til Danmark. Uanset hvor i verden du kommer fra, vil du sikkert opleve ting her, du ikke har oplevet før. At flytte fra en kultur til en anden er både spændende og en udfordring, fordi hverdagen er forskellig fra land til land. Dansk sommer er den dejligste sommer, jeg nogensinde har oplevet også i mit eget... eller hjemland, der. Men det er en skam, vi har altid for kort sommer, eller også slet ikke noget sommer. Jeg lagde mærke til med det samme, at danskerne var meget glade for deres flag altså Dannebrog. Det bliver brugt meget, og det har jeg ikke set andre steder i verden. Filmen handler om Danmark og danske samfundsforhold. Og den giver et indblik i samfundets værdier og normer. Formålet med filmen er at forberede dig til den prøve med spørgsmål om Danmark, som du skal bestå for at få ophold i landet. Filmen fortæller også om de muligheder du har for arbejde, uddannelse eller fritidsaktiviteter, og om hvilke individuelle rettigheder enhver borger har i det danske samfund. Det var så koldt. Det var 1, så jeg fik et chok. Fordi det var så koldt og gråt og mørkt. Så jeg ville rejse hjem. Alt koster penge, kun luft, ikke? Gratis. Resten koster penge. Kapitel Danmark, kort Danmark ligger i Nordeuropa. Danmark er et lille land, på størrelse med for eksempel Schweiz eller Holland. Frankrig er tretten gange større. Og USA er gange større. Syd for Danmark ligger Tyskland og Polen. Og mod nord: Norge og Sverige. Øresundsbroen her forbinder Danmark og Sverige. Faste forbindelser i form af broer eller tunneler ses overalt. For Danmark er et ørige, omgivet af hav. Danmark består af halvøen Jylland og 0 større og mindre øer. Den største ø hedder Sjælland, og her ligger hovedstaden København. Øen Fyn ligger mellem Jylland og Sjælland. Jylland er landfast med det øvrige Europa. I Sønderjylland går Danmarks grænse til Tyskland. Der bor, million mennesker i Danmark. Langt de fleste bor i byerne. 1, million bor i hovedstaden København.

2 Danmark er et repræsentativt demokrati. Som en række andre lande i Europa har Danmark også et monarki. Det betyder at Danmark ikke har nogen præsident. Statsoverhovedet er kongeligt. Siden 1 har det været dronning Margrethe den. Det danske flag er rødt og hvidt og kaldes for Dannebrog. Flaget bruges i hverdagen, for eksempel til at markere fest, fødselsdag eller udsalg i butikkerne. Det danske parlament hedder Folketinget. Folketinget ligger i København. Det er her de 1 folkevalgte politikere arbejder til daglig. Fire af de folkevalgte politikere i Folketinget er fra Færøerne og Grønland. Færøerne og Grønland er i rigsfællesskab med Danmark, men har hjemmestyre [Grønland har i 00 stemt ja til selvstyre]. Vi har fælles statsoverhoved, nemlig dronning Margrethe den. Danmark er også engageret i det europæiske samarbejde og har siden 1 været medlem af EU. Danmark er også med i NATO. (Adressen, det er Hammelvej?) (Det er rigtigt!) Dansk er det officielle sprog i Danmark. Og selvom mange også kan engelsk, så er det dansk, der tales overalt i hverdagslivet, på arbejdspladserne, i skolerne, på gaden. Hej, hvad kan jeg hjælpe med?) En kop kaffe med mælk, tak. Taler du dansk? det spørgsmål vil du få mange gange. - Tak skal du have! Et nyt sprog kan være svært at lære. Men ligesom i andre lande er sproget måske den vigtigste nøgle til at klare sig godt og blive en del af samfundet. Det danske landskab veksler mellem flade marker og bløde bakker. Bjerge er der ingen af. Til gengæld er havet aldrig langt væk. Og kyststrækningen er på 000 km. Der er stor forskel på sommer og vinter. Om vinteren er der mørkt og koldt. Solen står sent op og går tidligt ned. Om sommeren er der lyst til langt ud på aftenen de lyse nætter, som de kaldes. Det har stor betydning i hverdagen. Om sommeren er folk udendørs om vinteren er man mere hjemme i sin varme bolig. Der er fire årstider: Forår, sommer, efterår og vinter. Kapitel Din første tid i Danmark I den første tid er der nogle praktiske ting du skal ordne. Først skal du gå på det lokale kommunekontor sådan et som jeg står uden for her og tilmelde dig folkeregistret. Det vil sige: lade dig registrere som bosat i Danmark.

3 Når du er registreret får du et personnummer. Et personnummer er nødvendigt for at kunne arbejde, betale skat, gå i skole eller bruge sundhedsvæsenet. Dit personnummer skal oplyses næsten hver gang du henvender dig til offentlige myndigheder. Når du er registreret på Kommunen, får du et gult sundhedskort. Det er sådan et her. Det skal du have med, hver gang du skal til læge eller på hospitalet. Det er også her på kommunen at du underskriver din integrationskontrakt. Kontrakten mellem dig og kommunen indeholder en plan for dine første tre år i landet. Det kaldes et introduktionsprogram. De fleste ægtefællesammenførte er omfattet af et introduktionsprogram. Introduktionsprogrammet skal sikre at du lærer dansk og kommer i arbejde. Programmet indeholder en plan for hvordan du kommer i gang med enten arbejde eller uddannelse. Formålet med introduktionsprogrammet er at du så hurtigt som muligt bliver i stand til at klare dig selv. Når du skriver under på integrationskontrakten, skriver du samtidig under på en erklæring om at du vil deltage aktivt i det danske samfund. Vores nøgle her i Danmark er sproget. Og hvis man ikke kan sproget, så kan man ingenting og man er ligesom handicappet. Hvordan kan du handle hos forretninger, skoler, andre steder, hvis du ikke kan dansk? Så det er du nødt til, selvom det er svært. Du skal selv tage stilling til dine fremtidsplaner. Sammen med kommunen aftaler du: indholdet i dit introduktionsprogram, på hvilket niveau din danskundervisning skal ligge, og hvilken slags arbejde eller uddannelse du har mulighed for at tage. Danskundervisningen er en vigtig del af introduktionsprogrammet. DU får op til tre års danskundervisning gratis. Og det kan få betydning for dine rettigheder, at du består en danskprøve. Nemlig når du søger om permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab. Jeg har brugt mindst otte timer hver dag på at læse sproget. Jeg har gået på sprogskole hver dag, selvom jeg havde en lille datter jeg skulle passe. Og det gjorde min mand også, han gik også på sprogskole. Og vi tog det meget seriøst, fordi vi havde en del ambitioner, vi var unge, vi ville komme videre med vores liv i Danmark. Vi ville tage en uddannelse og vi ville gerne have et job selvfølgelig. Så vi var meget bevidste om det: at vi skulle lære sproget. Og vi arbejdede hårdt på det. Og det gør vi stadigvæk. Så Lea vil du tage den? Tobias skal besøge sin ven Claus, der bor i Bøgebjergsvej. Ja, der bor på Bøgebjergvej.

4 Kapitel arbejde, økonomi og bolig Sådan ser det ud mange steder, når folk er på vej til arbejde. De fleste voksne mænd og kvinder har et arbejde. Og de arbejder normalt timer om ugen. Mænd og kvinder har lige ret til at arbejde. Og da det er dyrt at leve i Danmark, arbejder både mænd og kvinder. For de fleste familier har brug for to indtægter. For mange mennesker er arbejdet ikke bare et arbejde. De lægger stor vægt på at få kolleger og på det sociale samvær man kan få på arbejdspladsen. Hvad laver du? Det spørgsmål er ofte et af de første man får, når man møder nye mennesker. Mange opfatter arbejdet som en vigtig del af deres identitet. Og arbejde er noget der snakkes rigtig meget om. Der er mange former for arbejde. Man kan være lønmodtager og eksempelvis arbejde i det private erhvervsliv med service, finans og handel. Eller i industrien. Eller man kan arbejde inden for det offentlige med for eksempel pleje eller omsorg. 0 procent af den dansk arbejdsstyrke er ansat i den offentlige sektor. Man kan også være selvstændig og eje sin egen virksomhed stor eller lille. Det meste arbejde kræver, at man har en uddannelse, og at man kan tale og forstå dansk. Danmark kaldes ofte et videnssamfund, og der stilles store krav til uddannelse og kvalifikationer. Der er rigt muligheder for at efteruddanne sig. Og mange arbejdsgivere tilbyder de ansatte kortere eller længere efteruddannelse. (vi kan lige se om han ikke er klar til at blive udskrevet ja han ser frisk ud.) Man kan ikke være sikker på at få sin uddannelse godkendt i Danmark. Hos myndigheden Sirius kan man få vurderet om en udenlandsk eksamen passer til danske forhold. Men realiteten er, at nogle må tage imod de job de kan få og vente med drømmejobbet til danskkundskaberne og kvalifikationerne er på plads. Jeg har et autoværksted, fordi jeg blev udlært her i Danmark som autokarroserismed, fordi...jeg har valgt det der fag, fordi jeg kunne ikke bruge min tidligere uddannelse som økonom og revisor i Bagdad. Der er lang tradition for at de ansatte organiserer sig i fagforeninger. Langt de fleste voksne i job er medlem af en fagforening. Fagforeningerne kæmper for de ansattes rettigheder og holder øje med om love og regler bliver overholdt. Der er for eksempel love om arbejdsmiljø og om sikkerhed på arbejdspladsen. Der er også love, der forbyder at diskriminere på grund af køn, religion eller race. Fagforeningerne forhandler også store aftaler om løn og arbejdsforhold med arbejdsgiverne. Aftaler der dækker store dele af arbejdsmarkedet. Og når de ikke kan blive enige, organiserer fagforeningerne strejker. Du har selv ansvaret for at finde et job. Men på de kommunale jobcentre kan du få hjælp. Her er computere og internet, som du kan låne. Og her er også opslag med ledige jobs. Du kan også få hjælp til dine jobansøgninger. Her kan de ansatte vejlede dig, så du kan søge de job, der passer til dig og dine kvalifikationer. Hvis du mister dit arbejde, er det også her på jobcenteret, at du skal melde dig arbejdsløs. For at modtage økonomisk hjælp fra det offentlige, for eksempel kontanthjælp, skal du sige ja, til de jobs, du bliver tilbudt. Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Man skal i hvert fald aldrig give op lige meget hvor mange afslag man får. Jeg fik også rigtig mange afslag i 0 erne, da jeg søgte arbejde måske hundredvis af

5 dem. Men jeg opgav ikke, og til sidst, så fik jeg mit drømmejob og det har jeg stadigvæk i dag. Danmark er et velfærdssamfund, der bliver finansieret af skatter og afgifter. Skatten i Danmark er blandt de højeste i verden. Når du arbejder, skal du betale skat. Det er normalt at betale omkring 0 procent i skat af det man tjener. Højere indkomster beskattes højere end lave indkomster. Pengene i Danmark hedder kroner og øre. De mange penge til skat går til store samfundsopgaver og kommer tilbage til borgerne, for eksempel i form af gratis hospitaler, gratis uddannelse og penge til syge, handicappede og gamle. Af hver skattekrone, går en del til sundhedssektoren. Hospitaler og lægehjælp er gratis i Danmark. En del går til veje og transport. Og noget til politi og forsvar. En del går til sociale udgifter. Blandt andet folkepension til alle ældre. Og for eksempel børnehaver. En del går til uddannelse, for de fleste uddannelser er gratis i Danmark. Og en del til kultur og miljø. Jeg betaler husleje, jeg betaler biludgifter: forsikring og vægtafgift. Jeg betaler telefon: fastnet og mobiltelefon. Det kræver også en internetforbindelse, som pigerne skal bruge til uddannelse. De skal bruge alt muligt materiale til undervisningen. Hvis du er kommet til Danmark, fordi du er blevet gift med en, der bor her, så er det din ægtefælle, der har pligt til at forsørge dig i den første tid, hvis du ikke kan finde arbejde og tjene dine egne penge. Når du begynder at tjene penge, er det normale, at manden og kvinden deler udgifterne i hjemmet. Men ingen kan tage din løn fra dig. selvom man er gift, har man ret til sine egne penge. Det er dyrt at leve i Danmark. Selvom velfærdsstaten påtager sig store opgaver, for eksempel børns uddannelse, så betaler samfundet ikke alle dine regninger. Jeg syners at man betaler hele tiden regninger og regninger. Så skal man knokle ekstra for at få dem betalt, alle de der regninger man får. Og børnene de skal også have mærketøj, så det koster penge. Og priserne for en bolig, for mad og for vand og elektricitet er høje, sammenlignet med mange andre lande. Selvom velfærdsniveauet er højt, er der alligevel nogen, der har svært ved at klare sig og for eksempel er hjemløse. For mig, der kommer fra et land, hvor der er så stor forskel mellem rige og fattige, og størrelsen på husene, for mig var det meget svært at forstå, at husene var så store, og at der boede så få mennesker der. Når jeg kommer fra en kultur, hvor husene er meget mindre og der bor dobbelt eller tre gange så mange i et hus. Boligen og hjemmet fylder meget i hverdagen. Det er gerne her man mødes med venner, og mange bor rigtig meget tid på deres bolig. Man kan leje eller man kan eje den. Den slags huse vi ser her er ejerboliger. Huse er den mest almindelige boligform for familier. Inden vi flyttede hertil, der boede vi i lejlighed inde i byen. Og da vi havde... vores ældste dreng han var et halvt, der besluttede vi os til at vi ville flytte ud i det grønne og så et sted, hvor vi havde en have også og så noget mere plads. Her ude i området, der er rigtig mange andre småbørnsforældre. Og børnene de kan jo rende ind til hinanden. Ja altså, det er faktisk rigtig dejligt. Der er stor forskel på hvordan folk vælger at bo og hvad de har råd til. Næsten ud af bor i byerne. Men der er stadig folk, der foretrækker det stille liv på landet.

6 Jeg kunne godt lide at bo i en lille by, det er på grund af at det var et lille lokalsamfund, hvor man involverede sig i foreningsarbejde og man lærte hinanden at kende på mange forskellige måder. Der er mange forskellige boligområder. Der er også boligområder, hvor der hovedsaglig bor indvandrere og efterkommere af indvandrere. Lidt under halvdelen af alle boliger er lejeboliger. Mange steder ligger lejeboligerne i store blokke i moderne boligområder. Nogle boligområder er socialt belastede og har problemer med arbejdsløshed og kriminalitet. I disse områder er der mange beboere, der engagerer sig og gør et stort stykke arbejde for at forandre tingene til det bedre. For at vi kan leve sammen i et fællesskab må vi opstille nogle regler, nemlig en husorden. Det er klart at hvis man overtræder den husorden, så kan man risikere at blive sagt op. Husreglementet, altså de faste regler for ejendommen, hvor man bor, er en del af lejekontrakten, den kontrakt som du underskriver, når du overtager boligen. Og husk, der kan stå flere navne på lejekontrakten. Det er en god ide, at både manden og kvinden skriver under på lejekontrakten. Kapitel Danmarks historie Det her er Christiansborg, og herinde ligger Folketinget, det danske parlament. Det er mere end 10 år siden, at Danmark fik sin første frie forfatning og der med blev et demokrati. Ham vi ser på hesten her er kong Frederik den. den konge, som 1 underskrev Danmarks Riges Grundlov, landets første demokratiske forfatning. I flere andre europæiske lande kom det til voldelige revolutioner. Men i Danmark accepterede kongen efter et stærkt folkekrav at give magten fra sig efter næsten 00 års enevældigt kongedømme. Kongen overgav altså magten til de folkevalgte, men kongen blev ved med at være landets statsoverhoved. Danmarks første konge levede i vikingetiden for over 00 år siden. Hans navn var Gorm den Gamle. Gorm den Gamles søn, Harald Blåtand, rejste en berømt sten. På stenen står der skrevet, at Harald gjorde danskerne kristne. Det er skrevet med runer - vikingetidens skriftsprog, og stenen kaldes Danmarks dåbsattest. Det er altså over 00 år siden at vikingerne blev kristne og sagde farvel til deres gamle guder: Odin og Thor. Vikingernes skibe var meget sødygtige. Det gjorde dem i stand til at sejle over store afstande for at erobre land, plyndre eller handle i fremmede lande. Her i Roskilde Domkirke ligger mange danske konger og dronninger begravet. En af dem var dronning Margrethe den 1. Hun regerede landet og samlede de nordiske lande: Danmark Sverige og Norge i Kalmar- unionen. Det var i. Dengang var den danske kirke en del af den rige og magtfulde katolske kirke. Men i 1 brød den danske kirke med pavedømmet i Rom og blev til den evangelisk lutherske kirke. som vore dages folkekirke bygger på.

7 Christian den. er nok en af de mest kendte konger i danmarkshistorien. Han var en stor bygherre, der har sat sit stærke præg på København med en lang række bygningsværker. Han var konge i 0 år indtil sin død i 1. Det danske monarki er over 00 år gammelt og et af verdens ældste. Det danske monarki har ændret sig meget i tiden løb. Christian den.s søn, Frederik den. indførte det man kalder enevælden, en tid hvor kongen havde al magt og kunne bestemme det hele. Enevælden blev indført i 11. Året før havde Frederik den. gennemført et statskup, der betød at kongemagten nu skulle gå i arv. Indtil da var kongen blevet valgt af et rigsråd. Enevælden varede i knap 00 år. Under enevælden i 100- tallet blev Danmark imidlertid påvirket af nye europæiske tanker og ideer om frihed og rettigheder for det enkelte menneske. Frihedsstøtten her er et monument over en afgørende begivenhed i 1, hvor bønderne fik deres frihed. Tidligere havde bønderne været tvunget til at arbejde gratis for godsejerne. Bønderne kunne nu frit vælge om de ville blive på godset eller flytte væk. De fik også mulighed for at eje deres egen jord. isse nye tanker og ideer om frihed og rettigheder for det enkelte menneske førte senere til demokratiets indførelse i 1. Gennem 100tallet holdt Danmark sig uden for de store krige, der hærgede resten af Europa. Og i samme periode blev der tjent store penge på handel og skibsfart. Men i 100- tallet fulgte flere krige, der fik store konsekvenser for Danmark, først mod England og senere mod Tyskland. I mistede Danmark Norge, der dengang var en del af Danmark. Og i 1 måtte Danmark afstå næsten en tredjedel af sit resterende areal til Tyskland. I 0 blev nogle af disse områder genforenet med Danmark. Det skete efter en afstemning, hvor befolkningerne blev spurgt, om de ville høre til Danmark eller til Tyskland. Sidste halvdel af 100- tallet var præget af store forandringer i hele Europa. Det gjaldt også Danmark. Under industrialiseringen flyttede mange fra landet og til byen og blev arbejdere i industrien. Tiden var præget af nye tanker og ideer, og fra disse udsprang stærke politiske bevægelser, som forandrede samfundet, og som den dag i dag spiller en betydelig rolle. Der var arbejderbevægelsen med de mange fagforeninger, som kæmpede for arbejdernes vilkår. Der var andelsbevægelsen, som kæmpede for bøndernes vilkår. Og der var højskolebevægelsen, som kæmpede for ret til lærdom og oplysning for alle. Under første verdenskrig holdt Danmark sig neutralt. Men i brød anden verdenskrig ud og Danmark blev besat af tyske tropper i 10. Danmark blev dog ikke nær så hårdt ramt af anden verdenskrig som de fleste andre lande i Europa. De sidste år af besættelsen var præget af sabotageaktioner, strejker og modstand mod tyskerne. De danske jøders flugt til Sverige har fået en særlig plads i dansk historie. Ved krigens begyndelse levede der omkring 000 jøder i Danmark. Det lykkedes for langt de fleste af dem at flygte til det neutrale Sverige og dermed undgå døden i koncentrationslejrene.

8 Danmark blev befriet den. maj 1. Dagen markeres stadig med flag på busser og officielle bygninger. i 10 erne og 10 erne blev danskerne rigere. Arbejdsløsheden faldt og produktionen i landbruget og industrien blev forøget år for år. I denne periode opbyggedes det velfærdssamfund, som vi kender i dag. Blandt andet kom der love om social sikring under sygdom, barsel og arbejdsløshed. I slutningen af 10 erne var der mangel på arbejdskraft, og de første gæstearbejdere kom landet for at arbejde. De fleste fra det tidligere Jugoslavien, Pakistan og Tyrkiet. Også kvinderne strømmede ud på arbejdsmarkedet. Staten overtog mange af de opgaver, som kvinderne tidligere havde løst, blandt andet omsorg for de gamle, de syge og børnene. I slutningen af 10 erne og langt ind i 10 erne satte en række antiautoritære bevægelser præg på det dansk samfund efter inspiration fra udlandet. For eksempel ville de studerende have medindflydelse på deres uddannelsesinstitutioner. Kvinderne gik på barrikaderne og udfordrede de kønsroller og traditionelle samlivsformer, de var vokset op med. Ungdomsoprøret, som det under tiden kaldes, har haft stor indflydelse på, hvordan samfundet er indrettet, for eksempel med hensyn til uddannelse, kønsroller og arbejdsliv. I 1 døde I slutningen af 10 ernes konge Frederik den. og hans datter blev udråbt som efterfølger. Det er landets nuværende monark, dronning Margrethe den. Året efter, i 1, blev Danmark medlem af De Europæiske Fællesskaber efter en folkeafstemning. Samme år kom den første af de globale oliekriser, og det var slut med mange års optimisme. 10 erne var præget af høj arbejdsløshed og lavkonjunktur. Men i 10 erne begyndte det igen at gå fremad med økonomien. Udover medlemskabet af EU samarbejder Danmark tæt med de andre Skandinaviske lande. Men de internationale forbindelser rækker udover det nære. Danmark har i mange år været en stor bidragyder til FN- systemet, og siden 1 har Danmark været medlem af forsvars- og militæralliancen NATO. Kapitel Demokrati, styreform og kirke Her ved siden af mig ser vi en af de mange monumenter, der er rejst rundt om i Danmark til minde om Danmarks forfatning, Grundloven fra 1. Grundloven sikrer befolkningen demokrati og sikrer den enkelte borger en lang række personlige, sociale og økonomiske rettigheder. Blandt andet retten til frit at ytre sig, retten til frit at vælge religion, retten til at forsamle sig, ejendomsrettens ukrænkelighed og privatlivets fred. Grundloven beskriver også grundlæggende, hvordan landet skal styres.

9 Landet styres af Folketinget, Danmarks parlament. Og det er statsministeren, der leder regeringen. Folketinget arbejder på Christiansborg i København. Folketinget har 1 folkevalgte medlemmer fra flere forskellige partier. Der er små partier og store partier med vidt forskellige holdninger f.eks., liberale, socialister og konservative. Uenighed og debat er en vigtig dele af demokratiet. Der er lang tradition for at to eller flere partier gå sammen, om at danne en regering. Enhver kan komme ind og lytte til de politiske debatter i folketingssalen for Folketingets møder er offentlige. Der er vælge til Folketinget minimum hver fire år. For at kunne stemme til folketingsvalg skal man være dansk statsborgere og være fyldt atten år. Man skal altså have dansk statsborgerskab for at stemme til Folketings valg. Magten i Danmark er delt i tre: den lovgivende, som er Folketinget, den udøvende, som er regeringen, og den dømmende, som er domstolene. Det er Folketinget, der lovgiver og veltager lovene. Regeringen, der ledes af statsministeren, fører lovene ud i livet sammen med den offentlige forvaltning, og landets uafhængige domstole dømmer og udmåler straffe. Danmark er opdelt i fem regioner og i kommuner. De enkelte kommuner ledes af folkevalgte kommunalbestyrelser med en borgmester i spidsen. Der er valg i kommuner og regionsråd hvert år. I disse lokalvalg behøver man ikke være statsborger for at stemme eller stille op. Hvis man kommer fra et land udenfor EU, kan man dog normalt først stemme, når man har boet i tre år. Det er kommunen der har ansvar for at løse opgaver i lokaleområdet, fx børnehaver, skoler og pasning af ældre. Hej Esther, så er det middagsmad, og en lille is. Velbekomme. De fem regioner sørger først og fremmest for driften af sundhedsvæsenet. Jeg er borgmester i en middelstor kommune på Sjælland, der hedder Køge. Vi er 00 indbyggere. En kommunes ansvar er det, jeg kalder vedfærden til hverdag. Det er at sørge for at vejene er i ordentlig stand, at vi får ryddet skraldet. Det er sørge for at børnene bliver passet i gode daginstitutioner, mens mor og far er på arbejde. Det er i det hele taget at sørge for rammerne om folks hverdag fungerer. Du havde noget, jeg skulle læse? Ja! Det er vigtigt at være borgmester i en kommune, hvor der er engagerede borgere, fordi at jeg jo som borgmester eller vi som byråd ikke ved det hele selv. Vi er jo lige som alle mulige andre helt almindelige mennesker, og vi kan ikke vide alting. Og derfor har vi også behov for at få input fra de mennesker, som er rundt omkring i i kommunen for at folk kan faktisk føler at de har været med inde over, at der bliver lyttet til dem. Det kan

10 betale sig at engagere sig. Demokrati i Danmark er ikke kun de politiske sider, men også det daglige liv, hvor man kan snakke med forskellige folk, man kan deltage i forskellige foreninger, man kan skrive i aviser, og man kan godt læse forskellige aviser. Man kan godt stemme på... man kan godt være med i fagforeninger, og man kan strejke f.eks. uden at blive fængslet. Det er nogen ting som i det daglige... det er noget demokratisk ånd Grundloven sikrer den enkelte borger ytringsfrihed. Det betyder, at man frit kan sige og skrive, hvad man mener og tænker. Ytringsfrihed indebærer f.eks., at der ikke er censur for dansk medier. Aviser og TV har ret til at kritisere regeringen, militæret, dronningen og gør det gerne. Der er også tilladt at kritisere religion. Lovgivningen sætter dog nogle grænser for, hvad man må sige og skrive. F.eks. må man ikke true andre eller omtale andre racistisk. Danmark var der første land i verden, der frigav pornografien. Det var i 1, og holdningen til sex er relativt fri. Det er almindeligt at se letpåklædte mennesker i det offentlige rum, og aviser, magasiner og elektroniske medier skriver ofte om sex og sexforhold. Det er også blevet mere almindeligt at homoseksuelle er åbne omkring deres seksualitet. Tidligere tiders fordømmelse er afløst af større accept. Nu skal det handle om kirke og religion. Danmark har en kristen folkekirke, som er nævnt i grundloven, og som har en særlig status. Den evangelisk- lutherske kirke. De fleste danskere er medlemmer af folkekirken. Det er også en del, som ikke er medlemmer. Det er nemlig fuld religionsfrihed i Danmark. Og enhver har ret til frit at vælge, hvilken religion man vil tilhøre. Og det er mange forskellige religioner repræsenterede i Danmark. Enhver har ret til frit at forlade en religion og vælger en anden religion. Det er forbudt at forhindre andre mennesker i at have en bestemt religion. På samme måde er det tilladt at være ateist og tale imod al religion. Folkekirken understøttes af staten, og løser forskellige opgaver, blandt andet, registrering af fødsler. Men folkekirken har ikke nogen politiske indflydelse. Hverken kirken eller bibelen bestemmer, hvad det står i danske love. Og præsterne har ikke politisk magt i kraft af deres embede. Danmark er et sekulært land, hvor der skelnes skarpt mellem politik og religion. For eksempel er det sjældent møde religiøse argumenter i den politiske debat. Religion betragtes som en personlig sag, og de fleste danskere er meget private omkring deres religion, eller deres fravalg af religion. I den danske folkekirke er der gudstjeneste hver søndag og ved kristne helligdage. Men de fleste borgere går ret sjældent til kirke, selvom de er medlemmer af folkekirken. Mange kommer kun i kirken juleaften og ved dåb, bryllupper og begravelse.

11 (Lov og tak og evig ære, være dig, vor gud, du som er, vor far.) Første gang jeg så en dansk kvindelig præst i fjernsynet, der gik over for mig, ligesom: Gud, kan det her også ske? Men så gik der ikke så lang tid, jeg sagde men hvorfor mon ikke det? Altså kvinder føder børn, og kvinder opdrager børn, kvinder underviser børn, kvinder kan helbrede mennesker og så videre. Hvorfor skal de ikke beskæftige sig med religion? Jeg synes det var meget mærkeligt, at se en kvinde, der var præst. Og selvfølgelig der er en del af den der ligestilling, men alligevel selv havde jeg aldrig oplevet det, jeg synes det var meget underlig at komme i kirkerne og se damer der var klædt på sådan med præstetøj. (Og det evige liv, amen) Det ikke lovlig at bestemme, hvilken religion andre menneske skal have, der er trosfrihed i Danmark. Udover folkekirken er der en række større og mindre trossamfund, bl.a. islamiske, buddhistisk, hinduiske, jødiske og katolske. For alle har ret til at danne deres egne trossamfund eller menighed. Når det gælder helligdage så afspejler de folkekirkens højtider. Andre trossamfund får ikke automatisk fri på deres helligdage. Kapitel indvandringens historie Der er kommet mennesker fra andre dele af verden til DK gennem århundreder. De har slået sig ned her, fordi de har været forfulgt og har måttet flygte fra deres hjemland, eller for at tage arbejde, forske og studere. Både den historiske og den nutidige indvandring har sat sit præg på det danske samfund. Selvom den danske befolkning er forholdsvis homogen, rummer det danske samfund en stor kulturel mangfoldighed. Den første store gruppe indvandrere der kom, var hollændere. De kom i 100- tallet og blev indkaldt af den danske konge. De bosatte sig primært her på Amager uden for København. Hollænderne var dygtige til at dyrke jorden, og de skulle forsyne kongen og hans hof med friske grøntsager. For 1 generationer siden kom mine forfædre her til Amager. De indvandrede fra Holland i 11 og var inviteret af Christian den anden. Han forærede dem gårdene i St. Magleby, som de kunne bo i. Og hollændere, det var man slet ikke uvant med her på disse kante, fordi hollændere kom og handlede langs kysterne som handelsmænd. Så det

12 var ikke så fremmed som man måske skulle tro. Man var vant til, at der var hollændere her i landet. Gennem mange århundreder kom indvandrerne mest fra lande tæt på DK. I slutningen af 100- tallet kom en del jøder. De flygtede fra forfølgelse forskellige steder i Europa. Og i midten af 100- tallet kom en stor gruppe tyskere. De blev kaldt kartoffeltyskere, fordi de kom for at dyrke kartofler. I slutningen af 100- tallet kom en gruppe indvandrere fra Polen. Fremstillingen af sukkerroer krævede arbejdskraft, og polakkerne fik arbejde med roerne. Som følge at de to verdenskrige i 100- tallet kom flygtninge bl.a. fra Tyskland og fra Rusland. Under den kolde krig kom der mange flygtning fra de kommunistiske lande i Østeuropa. Fra slutningen af 10 erne steg indvandringen fra lande, der ligger længere væk fra DK. I slutningen af 0 rene var der mangel på arbejdskraft og en stor gruppe gæstearbejdere fra det tidligere Jugoslavien, Tyrkiet, Pakistan og Marokko kom til landet for at arbejde i bl.a. industrien. Og op igennem 10 erne under borgerkrigen i Libanon, revolutionen i Iran og krigen i Afghanistan flygtede mange mennesker hertil. I dag er omkring % af befolkningen indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Det har sat sit præg på livet og hverdagen. Danskerne er blevet præsenteret for nye madvaner, musik, kultur og andre måder at leve på. Og de nye borgere har måttet lære det danske sprog og danske normer og kultur at kende. Der kommer flere og flere udlændinge til DK i disse år. Og i dag kommer de fleste hertil for at arbejde. Gennem årene har nogle indvandrere har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og blive integreret i samfundet. Det har sat indvandringen på den politiske dagsorden. Og det har ført til ændringer af love og regler, bl.a. om ægtefællesammenføring. Samtidig er det blevet lettere at komme hertil for at arbejde. Og størstedelen af de indvandrere der kommer til DK i disse år er derfor arbejdstagere og EU- borgere. For at kunne få gavn af de muligheder, der er i det nye land, er det vigtigt at være åben for samfundets mange tilbud. For den enkelte kan det være

13 en udfordring, og det kræver en stor grad af åbenhed af møde, og begå sig i, en ny kultur. Jeg var år gammel, da jeg skulle begynde at lære dansk. Det er lidt for voksen en alder for et helt, helt fremmed sprog som dansk. Men heldigvis det lykkedes for mig, altså, jeg kunne klare mig på uddannelsen og på arbejdspladsen. Men mne efterkommere, mine børn, hvor de er født i DK og har gået i børnehave i DK og i folkeskole osv., de har langt større chancer for at klare sig i det her samfund, end jeg har haft det. I og med de er født her og... de er faktisk danskere. Bare med tyrkisk efter... herkomst. Godt så skal vi lige slette det her grundled, fordi det har vi... det har vi deroppe. Det tager Andrea.