Kirkebladet. Sofie Gråbøl. Film i Den Danske Kirke. Nr årgang

Transkript

1 Kirkebladet Nr årgang Film i Den Danske Kirke Sofie Gråbøl

2 Kolofon Kirkebladet Nr årgang Kirkebladet udgives af Den Danske Kirke i Bruxelles, Vor Frue Kirke Redaktion Mogens Bering Rasmusen (ansvarshavende redaktør/éditeur responsable) Layout Bo Nygaard Larsen Tryk Glumsø Bogtrykkeri Forsidefoto Fra filmen I lossens time Næste nummer udkommer den 1. april Deadline den 22. februar Stof sendes til praest@dankirke. be Film i Den Danske Kirke Sofie Gråbøl Den Danske Kirke i Bruxelles Vor Frue Kirke asbl Rue Washington Bruxelles Tlf Præst Mogens Bering Rasmussen Tlf praest@dankirke.be Juniorassistenter Kathrine Stølegaard Poulsen Tlf +32 (0) Semine Søgaard Sigaard Tlf +32 (0) Træffes ikke mandage. Bidrag Ønsker du at støtte Den Danske Kirke, Vor Frue Kirke, modtager vi med tak bidrag på følgende konti Menighedsråd Formand Torben Toft Tlf Næstformand Kirsten Lund Tlf Kasserer Lene Graversen Tlf Sekretær Karin Bundgaard Tlf Thomas Bardram Tlf Lone Højen Tlf Poul Skytte Christoffersen Henrik Werner Hansen Suppleanter Lene Villadsen, Niels Holm Svendsen Président de l asbl Jens Aksel Munch Trésorier de l asbl Thomas Bardram Secrétaire de l asbl Leif Hein Jørgensen Belgien KBC (IBAN BE BIC KREDBEBB) Danmark Danske Bank Reg.nr Kontonr (BIC/SWIFT DABADKKK) IBAN DK Mærk indbetalingen Bruxelles 2 Den Danske Kirke i Bruxelles er tilknyttet Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK

3 Overblik Korsets mange udtryksmuligheder Danskundervisning i kirken 5 Fastelavnsfest i kirken 10 Kirkens penge Torben Toft, formand for menighedsrådet, skriver her om økonomien bag Den Danske Kirke

4 Klummen Gå da frit enhver til sit i det nye år Tekst Mogens Bering Rasmussen, pastor P å min fødeø blev man ønsket Godt Nytår til sin fødselsdag. Det giver god mening også ved den lejlighed. At ønske en god fremtid for den, man har med at gøre, giver vel egentlig god mening til alle anledninger. For nylig sang vi fødselsdagssang for en 50-årig:»og når du hjem fra skole går...«selvom vi smiler over sætningen som ikke har med livslang læring at gøre så er sangen god nok på den måde, at vi bekræfter, at vi stadig ønsker, at fødselaren må leve med følelsen af at have hjemme et sted, hvor der er godt at være. Uanset alder, med eller uden dejlig chokolade og kager til. Der er tider, hvor vi stopper op og gør os vore tanker om, hvor vi er med vores liv og om vi føler os hjemme netop dér. Tanker om fortid og fremtid. Bekymringen for fremtiden med alt, hvad vi nu kan forestille os og forudse af modstand, sygdom og død, ligger som en stadig undergrund af uro. Indimellem popper den op og fylder mere og nogen gange alt hvad ikke jo befordrer følelsen af at høre hjemme i gode rammer. Det er ren nåde at kunne leve med glæde på trods af vores fortid og vores fremtidsudsigter. Den glæde kan vi kun ønske for hinanden. Grundtvig skrev det smukke vers fire i Morgenstund har guld i mund om på trods af alt at have glæde ved dagen i dag, hver dag, når blot vi holder os til løftet fra Gud om at være med os alle dage: Gå da frit enhver til sit og stole på Guds nåde! Da får vi lyst og lykke til at gøre gavn, som Gud det vil, på allerbedste måde. 4 Godt nytår!

5 Dansk Danskundervisning i Vor Frue Kirke Den Danske Kirke i Bruxelles tilbyder undervisning for børn og unge, der ikke har dansk som deres primære sprog. Undervisningen er alsidig, foregår i mindre grupper og der gøres brug af forskellige virkemidler. Undervisningen forudsætter, at der arbejdes aktivt videre i hjemmet, da vi derved får det størst mulige udbytte af lektionerne. Undervisningen vil foregå hver tredje onsdag kl på et hold der der delt i et A og et B niveau. Underviser vil være Dorthe Eg. Dorthe er 43 år og uddannet sygeplejerske fra Aalborg sygeplejeskole. Hun har boet i Bruxelles siden Dorthe har været tilknyttet Europaskolen i Bruxelles siden 1999 dels som vikar, men primært som assistent i den danske børnehave. Hun arbejdede sidste år som SEN assistent (hjælpelærer) i anden klasse. Dette skoleår er hun assistent i den danske børnehave på Berkendael skolen. Niveau A henvender sig primært til mindre børn, der ikke læser/skriver dansk endnu. Vi arbejder med bogstavernes navne og lyde og begynder at skrive bogstaverne og sætter dem sammen, så de danner lette ord. Vi arbejder med stavning, taler om billeder, hører og fortæller historier, laver rim og remser mm., og udbygger derved det danske ordforråd. Niveau B henvender sig primært til lidt ældre børn og unge, der læser og skriver dansk, men som stadig har svært ved alle uregelmæssighederne i det danske sprog herunder udtaleregler og stavning. Undervisningen fokuserer på at opbygge et ordforråd, der relaterer sig til et bredt spektrum af emner. Virkemidlerne vil være læsning af mindre tekster med inddragelse af børnenes egne erfaringer, og endelig skrivning af egne små historier og tekster. Datoerne januar - juni 21. januar, 25. februar, 18. marts, 22. april, 20. maj og 7. juni. Tilmelding og betingelser For at dine børn kan deltage i undervisningen, skal husstanden være medlem af Den Danske Kirke. Medlemskab koster min. 20 pr. måned eller 240 årligt. Prisen for deltagelse er 120 inkl. materialer. Tilmelding sker ved at sende en mail til kirkens Juniorassistenter på dankirke@ dankirke.be med barnets navn, alder og ønsket hold. Beløbet indbetales på kirkens KBCkonto, (mærk venligst overførelsen Dansk + Barnets navn ). 5

6 Tilbageblik 6 Kirkens julemarked blev et tilløbsstykke Julemarkedet den 22. november 2014 blev et tilløbsstykke og en festlig dag. Vi takker for den gode støtte hos både deltagere, frivillige og sponsorer.

7 Tak En stor tak til vores sponsorer Il Pozzeto, Toscana Italien Rosendahl Design Holmegaard Danmarks EU Repræsentation Danmarks Ambassade i Belgien Starwood Hotels & Resorts Dansk Arbejdsgiverforening NMR v/shape ÆDO v/geilenkirchen ÆDO v/ JFC BRUNSSUM Danish Dairy Board, Bruxelles Scandinavian Dental Center v/ Cecilia SAVIO Politiken Weekly Danmarks Rederiforening Oliwood Toys Scandic Hair v/marie Louise Larsson Dansk Industri Central Denmark EU Office CREO Scanshop, Waterloo La Petite Epicerie, Porte de Hal NILFISK DSV ECCO Sko Inter IKEA Treasury Maria Sidenius Gyldendal Rebildhus, Rebild Bakker Gl. Kirstineberg Planteskole A/S Svaneke Bryghus Hornbeer, Kr Hyllinge Frederiksdal Kirsebærvin Vingaarden Ll Gadegaard, Bornholm Bryggeriet Krenkerup Gods Den Bornholmske Spritfabrik NAGEL Group Danmark A/S ABC/Bechs flytteforretning, A J SKJERN OST A/S Bager Johs DAM & Søn, Aakirkeby Beauvais/Abba Seafoods Bähncke A/S Borngros Bornholms Sennepsfabrik Tulip/Danish Crown Slagterierne Fejø Cider Hallegaard Gårdslagteri, Bornholm Jysk Industribageri, Aabenraa K-Salat - Rieber & Søn KIMS A/S Kolding Salatfabrik A/S Lehnsgaard Rapsolie Multiline A/S Nykredit Valsemøllen. Esbjerg Valora Trade PAMA Grødris Paaskebrød - Unibake/ Lantmännen Slagter Teilgaard, Esbjerg 7

8 Det sker Legegruppen Legegruppen er for alle hjemmegående mødre / fædre med små børn, primært 0 3 årige. Vi mødes tirsdage kl Ferieperioder aftales løbende Det er gratis at komme i legegruppen og der er kaffe og the til de voksne. Dog forventes der, at man er fælles om oprydningen og støvsugningen af lokalet bagefter. Medbring gerne lidt legetøj selv. Legegruppen er et godt sted at knytte venskaber børn som voksne. Det er sundt for barnet at komme lidt ud og møde andre børn og rart for de voksne at få en voksensnak i løbet af en dag som hjemmegående. Alle er velkomne, også aupairs med børn og der er ikke tilmelding, bare mød op. Kontaktperson på legegruppen er Stine Damkjær stinedamkjaer@msn.com GSM Syng-sammen-aften 8 Tirsdag den 20. januar kl Kan du lide at synge? Alle med sangglæde er velkomne til Syng sammen aften, hvor vi finder vore nye højskolesangbøger frem. Denne aften lader vi en række danskere give deres bud på hvilke sange, der synges, og hvorfor netop dem. Derefter kan vi se, om ikke vi finder flere sange at synge. Line Henriksen vil ledsage sangen på flygelet.

9 Det sker Etiske dilemmaer i krig og fred Tirsdag den 10. februar kl Foredrag ved sogne- og flyverpræst Claus Thomas Nielsen. Hvorfra ved vi, at vi ikke må slå ihjel? Og hvorfor kan det alligevel være vores pligt? Hvorfor gælder jungleloven ikke blandt mennesker? Hvorfor er vi ikke længere kannibaler? Hvorfor er Danmark så fredeligt? Hvorfor er det hyggeligt til aftenkaffen at lade sig underholde af bestialske mord i smukke engelske landsbyer? Hvorfor er moralen i Islamisk Stat så forskellig fra vores? Disse spørgsmål samt en række andre vil foredraget forsøge at besvare. Gæsteprædikant fra Luxembourg Søndag den 25. januar kl Det er den danske præst i Luxembourg, Vicky Popp Fredslund, der står for gudstjenesten denne søndag. I 2014 kunne den danske kirke i Luxembourg fejre sit 20-års-jubilæum, siden den fik egen præst. Indtil da blev præsten delt med Bruxelles. Vær med til kirkefrokost Søndag den 1. marts Der er kirkefrokost i kirken søndag den 1. marts efter gudstjenesten. Vi håber på, at du/i har lyst til at spise en hyggelig frokost med os. Prisen er 7 for voksne, mens prisen for børn under 12 år er 4. Drikkevarer kan købes. 9

10 Det sker Fastelavn i kirken Søndag den 8. februar kl Børnene må gerne være klædt ud, når vi holder familiegudstjeneste i kirken, hvor også de yngste kan være med. Efter gudstjenesten slår børnene katten af tønden. Der kåres kattedronninger og kattekonger. Og så skal der spises fastelavnsboller. Kaffebord til de voksne. Alle er velkomne. På gensyn til en festlig eftermiddag. Pris: 7 euro pr. person. Tilmelding på mail senest den 5. februar til dankirke@dankirke.be. 10

11

12 Det sker Danske film ses i kirken Det Danske Kulturinstitut og Den Danske Kirke inviterer til filmaftener i kirken, når mørket sænker sig. Filmene vises med engelske undertekster, så tag gerne dine ikke-dansktalende venner med og del en god oplevelse. Tirsdag den 27. januar kl I lossens time (Drama, 2013) Instr.: Søren Kragh-Jacobsen Præsten Helen bliver kontaktet af forskeren Lisbeth, der har desperat brug for hjælp. Lisbeth leder et eksperiment på en lukket institution, hvor traumatiserede og 12 voldelige indsatte får ansvar for et kæledyr. Eksperimentet ender uhyggeligt, da en ung patient forsøger at tage livet af sig med den begrundelse, at det er Guds plan. I en kamp mod tiden må de to kvinder arbejde sammen for at forstå drengen og redde hans sårede sjæl. I den bærende rolle som præsten Helen ses en af dansk films mest populære skuespillerinder, Sofie Gråbøl. Videnskabskvinden Lisbeth portrætteres af Signe Egholm Olsen (Nordkraft), mens drengen, det hele handler om, spilles af Frederik Johansen (En kongelig affære). De tre flankeres af Bodil- og Robert-vinderen Søren Malling (Kapringen).

13 Det sker Sofie Gråbøl er tvivlende præst i ny Søren Kragh-Jakobsen-thriller. PR-foto. Filmen er baseret på et teaterstykke af Per Olov Enquist. Tirsdag den 3. marts kl Forhandleren (Dokumentar, 2014) Instr.: Karen Stokkendal Poulsen»Jeg føler, at vi bør efterlade verden en lille smule bedre end vi fandt den. Hvordan gør man verden bedre? Svaret er - lidt efter lidt.«dette er EU-diplomat og chefforhandler Robert Coopers filosofiske tilgang til sin udfordrende opgave med at forhandle en aftale på plads mellem Serbien og Kosovo for første gang nogensinde. 13 år efter EU til stor ydmygelse ikke magtede at redde Kosovo i Edita Tahiri fra Kosovo og Borko Stefanovic fra Serbien medbringer en tragisk fortid til forhandlingsbordet og Roberts strategi er ikke at åbne Pandoras æske, men at få parterne til at rette blikket mod fremtiden. Edita Tahiri ønsker frihed for Kosovo; Borko Stefanovic vil aldrig anerkende Kosovos selvstændighed. Robert Cooper har én ting han kan tilbyde; et perspektiv for fremtidigt EU-medlemskab. 13

14 Frit leveret

15 Vi forbereder eleverne på fremtiden - både hjemme og i udlandet En nordisk skole i Bruxelles med 400 elever i alderen 2-19 år. Vi fejrer 40 succesfulde skoleår! Børnehave, grundskole, IB-program* og kostskole. Modersmålsundervisning samt undervisning på engelsk, fransk og de nordiske sprog. Et bredt udbud af fritidsaktiviteter. De danske læseplaner, Fælles Mål, følges. Engagerede lærere og medarbejdere med fokus på læring og den enkelte elev. Ideelle faciliteter på Campus Argenteuil med den sidste nye teknologi. Et trygt og sikkert læringsmiljø i naturskønne omgivelser. * Åben for internationale elever! 13

16 Unge Ungdomsklubberne Ungdomsklub junior hedder det for danske børn mellem 10 og 12 år (5. primær til 1. sekundær eller tilsvarende klassetrin). Og så kalder vi det Ungdomsklub + for dem på 13 og 14 år (2.-3. sekundær). Til hver ungdomsklub laver juniorassistenterne et program, hvor reglen altid gælder: Vi skal have det sjovt. Både Ungdomsklub-junior og Ungdomsklub + ligger om fredagen fra Ungdomsklub-junior er åben på disse datoer: 23. januar, 27. februar, og 20. marts. Ungdomsklub + er åben på disse datoer: 16. januar, 6. februar og 6. marts. Tilmelding sker til juniorassistenterne på dankirke@dankirke.be eller ved fremmøde. Husk at mindst én forælder skal være medlem af kirken. Hold børnefødselsdag i kirken En god og nem måde at holde fødselsdag på - lej kirkens kælderen og haven samt adgang til køkken. Pris: 150. Kontakt kirken på dankirke@dankirke.be eller på tel

17 Unge Au pairer Au pair-aftener er for alle danske au pair i Bruxelles, hvor vi mødes for at skabe et netværk og hygge os. Au pair-aftener afholdes hver onsdag fra til 22.30, hvor vi mødes i ungdomskælderen i kirken. Hvis du også er au pair og kunne tænke dig at være med, så meld dig ind i Facebookgruppen: Dansk au pair i Bruxelles Unge i Bruxelles Unge i Bruxelles er et netværk for unge danskere i Bruxelles (25+). Vi mødes en gang om måneden og laver noget sammen. Unge i Bruxelles arrangeres primært via Facebook, så meld dig ind i gruppen unge i Bruxelles eller kontakt juniorassistenterne på vores mail: dankirke@ dankirke.be 17

18 Kalender Januar Tirsdag den 6. kl Legegruppe Tirsdag den 6. Unge i Bruxelles Onsdag den 7. kl Au Pair-aften Søndag den 11. kl Gudstjeneste Tirsdag den 13. kl Legegruppe Onsdag den 14. kl Au Pair-aften Fredag den 16. kl Ungdomsklub+ Søndag den 18. kl Gudstjeneste Tirsdag den 20. kl Legegruppe Tirsdag den 20. kl Syng-sammen-aften Onsdag den 21. kl Dansk undervisning Onsdag den 21. kl Au Pair-aften Torsdag den 22. kl Gudstjeneste i Mons/SHAPE Fredag den 23. kl Ungdomsklub junior Søndag den 25. kl Gudstjeneste med Vicky Popp Fredslund, Luxembourg Tirsdag den 27. kl Legegruppe Tirsdag den 27. kl Filmaften. I lossens time Onsdag den 28. kl Au Pair-aften Februar Søndag den 1. kl Gudstjeneste. Konfirmander medvirker Tirsdag den 3. kl Legegruppe Tirsdag den 3. Unge i Bruxelles Onsdag den 4. kl Au Pair-aften Fredag den 6. kl Ungdomsklub+ Søndag den 8. kl Familiegudstjeneste. Fastelavnsfest Tirsdag den 10. kl Legegruppe Tirsdag den 10. kl Foredragsaften om etiske dilemmaer i krig og fred Onsdag den 11. kl Au Pair-aften Tirsdag den 17. kl Legegruppe Onsdag den 18. kl Au Pair-aften Tirsdag den 24. kl Legegruppe Onsdag den 25. kl Dansk undervisning Onsdag den 25. kl Au Pair-aften Torsdag den 26. kl Gudstjeneste i Mons/SHAPE Fredag den 27. kl Ungdomsklub junior 18

19 Kalender Marts Søndag den 1. kl Gudstjeneste. Kirkefrokost Tirsdag den 3. kl Legegruppe Tirsdag den 3. kl Filmaften. Forhandleren Tirsdag den 3. Unge i Bruxelles Onsdag den 4. kl Au Pair-aften Fredag den 6. kl Ungdomsklub+ Søndag den 8. kl Gudstjeneste Tirsdag den 10. kl Legegruppe Tirsdag den 10. kl Generalforsamling i Den Danske Kirke Onsdag den 11. kl Au Pair-aften Søndag den 15. kl Gudstjeneste. Konfirmander medvirker Tirsdag den 17. kl Legegruppe Onsdag den 18. kl Dansk undervisning Onsdag den 18. kl Au Pair-aften Fredag den 20. kl Ungdomsklub junior Tirsdag den 24. kl Legegruppe Onsdag den 25. kl Au Pair-aften Torsdag den 26. kl Gudstjeneste i Mons/SHAPE Søndag den 29. kl Gudstjeneste Tirsdag den 31. kl Legegruppe 19

20 Kirkens penge Vi har brug for hver en Euro til at sikre kirkens drift Menighedsformand Torben Toft skriver her om økonomien i Vor Frue Kirke. Tekst Torben Toft Foto Colourbox Hvor kommer pengene fra og hvad gårde til? November måned står i julemarkedets tegn i Den Danske kirke i Bruxelles og er den væsentligste verdslige begivenhed i årets løb. De seks medlemmer af julemarkedets styringsgruppe arbejder med julemarkedet året rundt for at organisere logistikeken og de godt 200 frivillige medarbejdere, som lægger blod, sved og nogen gange tårer i julemarkedet. Det er kirkens fundraisingshøjtid for nu at blive i kirkesproget. Hvad skal denne mammut indsats nu gøre godt for? Udover den helt åbenbare sociale vinkel på julemarkedet hvor godt et par tusind danske får lejlighed til at hilse på hinanden og ønske glædelig jul i de smukke omgivelser på den Skandinaviske Skole i Waterloo og nyde duften af Ringridere som steger på De danske Spejdernes grill, så er julemarkedet en af de helt vigtige fundraisings begivenheder som er med til at sikre kirkens eksistens i Belgien. Selvom overskuddet fra julemarkedet går udelukkende til driften af Den danske kirke i Bruxelles er overskuddet ikke nok til at dække kirkens drift. Kirkens indtægter Tilskud Kirken i Belgien er i høj grad selvfinansierende. Kirken modtager en halv præsteløn og de to juniorassistenters løn fra Danske Sømands- og Udlandskirker. Det er alt. Resten skal financierens af menighe- 20

21 Kirkens penge 21

22 Kirkens penge den i Bruxelles og kirkens egne aktiviteter. Menighedens medlemskontingent Kirken er efter belgisk lov en privat forening (asbl) på linje med sportsklubber og andre foreninger. Menighedens direkte bidrag til kirkens kan derfor betragtes som et medlemskontingent (kontingentet er p.t. fastsat af generalforsamlingen til 240 årligt som minimum for at opnå stemmeret på foreningens generalforsamling). Der er i øjeblikket godt 200 kontingentbetalende medlemmer af foreningen. For de, der er kirkeskattepligtige i Danmark, kan kontingentet også betales ved at overføre denne skat til kirken. Det sker ved hjælp af en særlig formular som sendes til ligningskommunen. 22 Kirkens egne aktiviteter Udover julemarkedet og Skt. Hansfesten, som er de to verdslige hovedbegivenheder i årets løb, organiserer kirken og dens frivillige støtter/sympatisører/ løbende kulturelle arrangementer af forskellig art, så som film- og debataftener, fastelavnsfest, torsdagsspisning. Bortset fra de to hovedbegivenheder, som giver overskud, er kirken helt tilfreds hvis disse arrangementer ikke koster kirken for mange penge. De øvrige aktiviteter for børn og unge i ungdomsklubben (10-12 og årige), AU-pair aktiviteterne, som kirkens personale står for, giver heller ikke overskud. Kirkebladet giver ikke overskud men løber lige rundt. Kollegiet er en ny aktivitet, som kom til ved købet af Vor Frue Kirkebygningerne i Ixelles i Udlejningen af de 20 kollegieværelser begyndte i 2012 og vi har heldigvis haft fuld udlejning lige siden. Udlejningsvirksomheden giver overskud men det er en stor mundfuld for kirkens personale og menighedsrådet. Vi har meget at lære endnu. Endelig er der nogen udlejning af lokalerne til foredrag, børnefødselsdage og receptioner i umiddelbar forbindelse med bryllupper, dåb og begravelser. Udlejning af lokalerne er dog undergivet en række begrænsninger. Der er givet byggetilladelse til en kirke og de aktiviteter, der udgør en naturlig del af kirkelivet. Kirken har ikke tilstrækkelig personale til at påtage sig arbejdet forbundet med en mere intens udlejning af lokalerne. Endelig er der hensynet til det personale, som bor i kirken, og naboerne, som er støjsensitive. Kirkens udgifter Lønninger Der er tre fuldtidsansatte ved kirken. En præst og to juniorassistenter. Derudover er der udgifter til bogholderi, vedligeholdelse af haven og rengøring. Bortset fra halvdelen af præstens overenskomstmæssige løn og juniorassistenternes løn betales alle øvrige udgifter af menigheden eller om man vil foreningens medlemmer. Bygningerne Kirken skal betale renter og afdrag for købet sammen med Danske Sømands- og Udlandskirker af Vor Frue Kirke-komplekset i Der er også reparationer og vedligeholdelse af bygningerne.

23 Kirkens penge Markeder 36 Finansielle udgifter/afskrivninger 62 Kontorhold og andre Drift Arrangementer Markeder Kontorhold og andre Lønninger Kirkeblad Finansielle udgifter/afskrivninger Den daglige drift, el og varme, forsikringer og alt hvad der nu hører til driften af et hus koster også. Økonomiske facts Omsætning i 2013: 266,000 Udgiftsfordeling Hvorfor er Den danske kirke i Bruxelles relevant for alle danske i Belgien? Vor Frue Kirke, kirken, kirkebygningerne, forsamlingshuset, kulturcentret eller hvad man nu ønsker at kalde stedet i rue Washington er åben for alle med tilknytning til Danmark og dansk kultur. Foreningens formålsparagraf lyder:»den Danske Kirke i Bruxelles har til formål at afholde gudstjenester og udføre kirkeligt og kulturelt hørende arbejde på den danske evangelisk-lutherske folkekirkes grundlag.«organisationen er naturligvis en privat kirkeorganisation. Det er grundlaget for foreningens eksistens og en af organisationens kerneydelser er den kirkelige betjening. For de fleste ligger der ikke begrænsning i udfoldelsesmulighederne på grund af dette tilhørsforhold men for nogen kan det faktum at der er tale om en kirke måske udgøre en bremse for lysten til at deltage i arrangementerne eller for at støtte foreningen økonomisk. Det er naturligvis en privat sag, men fra organisationen side stilles der ikke krav til religiøs overbevisning eller aktiv deltagelse i det religiøse aspekt af livet omkring stedet i rue Washington. Udover at få det folkekirkelige aspekt til at fungere bruger præsten, assistenterne, asbl-bestyrelsen, menighedsråd og mange andre frivillige alle en stor del af deres tid på at organisere arrangementer som ikke har nogen eller kun ringe folkekirkelig tilknytning. Min opfordring er derfor vis et åbent sind, sådan som Den danske kirke i Bruxelles gør og støt op om arbejdet til fælles gavn for alle danske i Belgien 23

24 et kors er ikke bare et kors Korset har mange udtryk. Det skriver Carsten Bach- Nielsen, exam. art kunsthistorie og lic. theol., lektor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet, i denne artikel. Blandt andet om det kors, der er logoet for Den Danske Kirke i Bruxelles. 24

25 Korset Et kors er et henrettelsesinstrument, slet og ret. To bjælker lagt over hinanden. Enten som et stort T eller som vi kender det med tværbjælken et stykke nede, det såkaldt latinske kors. Kors kendes i mange former også fra andre kulturer end den kristne. Apostlen Peter hævdes at være blevet korsfæstet med hovedet nedad, mens apostlen Andreas led martyrdøden på et kors formet som et stort X. Korset blev et tegn på, at de kristne havde et lidelsesfællesskab med Kristus, men korset blev også i Oldkirken et tegn på sejr. Man kunne omvinde korset med en laurbærkrans for at vise korsets sejrende og livgivende kraft ved indvielse af kirkebygninger. Korset fra Irland Sådanne viekors kors med en krans blev set af irske munke i Ægypten i middealderen, og denne korsform synes at være transporteret til Irland. Her blev det dog i nogen grad transformeret, således at laurbærkransen, der jo var ukendt i Irland, blev til en ring. Korsarmene rakte således ud over ringen. I denne form kom det irske ringkors med nordengelske missionærer til det europæiske kontinent, hvor man især møder det på Gotland og i de baltiske lande. Ringkors kendes i dansk kirkekunst, blandt andre steder i Grinderslev Kirke i Salling. Fra Irland stammer sikkert også de såkaldt flettede kors, der er ringkors, hvor kors og ring er flettet sammen som på et julehjerte. I en af Danmarks fornemste stormandskirker, Tamdrup, findes en gravsten med et sådant flettet kors. Fra torturredskab til symbol Med denne korstype står vi så tydeligvis over for et problem: Kristus kunne næppe med sin krops hele tyngde have hængt på et sådant kors. Korset er ikke længere et marterredskab, men et symbol. Op gennem middealderen udvikledes mangfoldige korstyper, der ikke kun hørte hjemme i en religiøs eller kultisk sammenhæng. Også heraldikken, læren om og brugen af våbenskjolde, benyttede sig af kors. Ikke mindst efter Korstogene til Det hellige Land, der fandt sted mellem det 11. og 13. århundrede. Man brugte kors som markører, der kunne genkendes på lang afstand men også særligt udformede kors der ved nærmere betragtning måske afslørede at en ridder var fra en bestemt egn i Europa. Sådanne heraldiske kors kom med hjem til Europa og indgik i landes, byers og slægters markeringer. Korset i Vor Frue Kirke Det såkaldte kløverbladskors, hvis ender udgjordes af tre buer, kaldtes også for det brabantiske kors opkaldt efter grevskabet Brabant i det nuværende Belgien. Der er tale om et kors med brede bjælker, der ender i de tre kløverblade. Det kors, som den danske menighed i 25

26 Korset Bruxelles har valgt som sit logo, har en vis lighed med et irsk ringkors, men så alligevel ikke helt. Nok er det et spinkelt kors med en ring, men inden for ringen er der en række buer. Disse kan man forestille sig er fremkommet på flere måder. Firkløverornamentet I gotisk kunst findes et ornament, der består af fire lige store cirkler, og som er lagt korsvis over hinanden. Det kaldes også firblad eller firkløverornament. Man kan forestille sig hvad der sker, hvis man lægger en bjælke hen over et sådant firpas: så bliver det et trekløverornament som på kløverbladskorset. Lægger man to bjælker, får man fire felter med to halve cirkelslag. Faktisk det, der er motivet på Den Danske Kirkes kors i Bruxelles. Hvorfor nu det? Jo, der er jo her tale om et ret spinket metalkors, hvis ender man umuligt kunne få til at afsluttes med et kløverblad. Det ville se fjollet ud og aldrig blive et kløverbladskors eller et brabantisk kors. Ved at trække kløverbladsornamentikken helt ind, hvor de to bjælker skærer hinanden, danner man så alligevel en illusion om et kors, der har fire kløverblade. De er blot ikke for enderne af korsarmene, men i korsets centrum omgivet af en cirkel, til optisk set at holde dem fast. Man kan tænke sig, at man, da dette kors blev skabt, ikke ville have et stort tung og bastant kors, men et let og ele- 26 gant og dog med en egnssymbolik netop for Brabant. En lidt mere fortænkt fortolkning er, at de fire felter med hver to halvbuer hver rummer et M. Det er måske ikke grebet helt ud af luften, at det store M, der er monogram for Maria, er gjort til del af det kristne kors af lægmandsordenen Les servites de Marie, der eventuelt for hundrede år siden har skabt og været ejere af korset. Frit spil med symbolerne Man kan aldrig blive helt klog på den slags ting, da de faste betydningssystemer og de entydige symbolikker går i opløsning omkring Siden da er der næsten frit spil med hensyn til, hvilke symboler man kan skabe og bruge om end der gerne indgår dele af ældre betydninger og fortolkninger i dem. Derfor kan min tolkning netop kun være et personligt bud, der hælder til det brabantiske egnskorset med kløverbladene arrangeret på en fri kunstnerisk måde. Det kan også være et indvielseskors eller nærmest missionskors med fjerne aner i Irland og i Oldkirken i Middelhavsområdet. Den fortolkningsmæssige åbenhed er en betingelse i det moderne, hvor vi selv er med til løbende at fortolke den verden, vi lever i. På den måde er korset i Den Danske Kirkes logo helt up to date.

27 Korset Øverst: Tre eksempler på kors. Korset til højre udgør logoet i Den Danske Kirke i Bruxelles. Nederst: Kirkens logo foran kirken. 27

28 ... avisen for danskere i udlandet POLITIKEN19. weekly sept Årgang 103. Nr. 38 Pris 22 kr. Abonnement Service Danmarks rigeste - side 8 Børnenes talsmand Danmarks børn får tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen (67) som ny talsmand. Han er udpeget til posten som formand for Børnerådet og skal dermed tale børnenes sag både i medier og over for ministre og Folketinget. Han afløser Lisbeth Zornig Side 2 Andersen. Kultur med kant Der har været perioder i dansk politik, hvor kulturministeren har været så ligegyldig og farveløs, at man har haft svært ved at huske vedkommendes navn. Det gælder dog ikke , hvor den nu 70- årige Jytte Hilden sad på posten. I de år var der Side 13 ballade. Skatterådet: Bopælsregler løsnes op Få PolitikenWeekly leveret hver uge Som en rigtig avis giver PolitikenWeekly dig et pusterum i den myldrende strøm af daglige nyheder og informationer. En rolig oase med baggrundsstof og indblik fra livet i Danmark og det danske syn på begivenheder i udlandet. PolitikenWeekly udkommer hver onsdag og sendes kun til adresser i udlandet. dlandsdanskere må fremover bo seks måneder ad gangen i deres danske sommerhuse eller lejligheder, uden at de bliver skattepligtige til Danmark, så længe de sørger for at tage en sviptur til for eksempel Sverige i en uge eller to. Det er resultatet af en ny afgørelse i Skatterådet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Afgørelsen kan betyde, at tusinder af ældre vil få lyst til at flytte til varmere himmelstrøg, forudser økono- E-avis tilbud til nye PolitikenWeekly abonnenter Bestiller du nu, får du Politikens e-avis i 2 måneder uden Ny afgørelse beregning. betyder, at miske og juridiske rådgivere ifølge LYSERE TIDER. Udlandsdanskere får nu mulighed for at nyde herlighederne hjemme i Danmark i længere tid - uden at komme i karambolage med Skat. Foto: Thomas Borberg udlandsdanskere fremover må være i Danmark halvdelen af året skattelempelse U avisen. Det betyder nemlig, at de kan besøge deres børn og børnebørn i Danmark væsentligt længere, end det hidtil har været muligt. Indtil nu er udlandsdanskere på uafbrudt ferie i Danmark i op til tre hjem til deres bopælslande i typisk mindst en måned. På den måde er de sluppet for en regning fra Skat. Ifølge skatteekspert Torben Bagge, advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, har Skat dermed for første gang slået fast, hvad der menes med "kortvarigt ophold pga. ferie og lignende", skriver avisen. Hvis du som udlandsdansker har ejendom i Danmark, så er du sådan set fuldt skattepligtig herhjemme, hvis du tager ophold i boligen. Med mindre du bare er i landet på grund af ferie eller andre kortvarige ophold af maksimalt tre måneder i træk. Herudover må du sammenlagt opholde dig i Danmark 180 dage inden for de seneste 12 måneder. Det har længe givet udlandsdanskerne de konsekvenser, at de kun opholdt sig i deres sommerhus eller lejlighed i Danmark tre måneder om året for ikke at komme på kant med loven. For at udløse en ny tremåneders periode uden at betale skat. Bestil på politikenweekly.dk måneder blevet rådet til at rejse skulle de nemlig eller rejse hjem på til bo- +45 Samtidig er 70 det vigtigt 15 at notere 95 sig 15 pælslandet i mindst en måned, hvis ikke de ville modtage en ordentlig regning fra Skat. Nu åbner Skatterådet dog op for, efter den nye afgørelse, at de med en sviptur til for eksempel Sverige i en eller to uger kan udløse en ny tremåneders periode, som gør, at de lovligt kan opholde sig i Danmark. Dermed bliver det for fremtiden nemmere for danskere med bopæl i udlandet at tage hjem for at besøge venner og familie og opholde sig i deres bolig længere tid ad gangen. Af de godt danskere, der har flyttet bopæl til enten Frankrig eller Spanien, hvor de bor fast, har omkring halvdelen af dem et sommerhus eller en lejlighed herhjemme, uden at være bopælspligtig.»men der er dog tale om en konkret afgørelse. Vi ved således fortsat ikke reelt, hvor korte ferieophold i udlandet Skat vil acceptere, uden at tremåneders reglen overtrædes. reglen om, at man sammenlagt kun må opholde sig her i landet i 180 dage inden for de sidste 12 måneder, hvis ikke man vil anses for fuldt skattepligtig til Danmark«, siger Jesper Demming, revisorfirmaet Deloitte. Dobbelt skattesmæk Flere tusinder af udstationerede danskere står til at få dobbelt skattesmæk med store konsekvenser for erhvervslivet, skriver Berlingske. De udsendtes særlige skattefritagelse ophæves med den nye skattereform, samtidig med at de skal til at betale skat af deres frie boliger. Det betyder, at det bliver dyrere for de virksomheder, der har udsendte medarbejdere i byer med høje boligomkostninger. På sigt kan det få den konsekvens, at færre danskere bliver udstationeret.»når vores udstationerede skal dobbelt bebyrdes, vil det få den konsekvens, at procent af vores udstationeringer fra Danmark ikke længere finder sted«, siger Lars Marcher, administrerende direktør i Ambu A/S.»Det er ufatteligt sørgeligt, for det har kæmpe værdi for Danmark, at medarbejderne får international erfaring«, tilføjer han. Hvor meget det dobbelte skattesmæk vil komme til at koste erhvervslivet, er endnu uvist, men på længere sigt kan det få større konsekvenser.»det har isoleret set både konsekvenser for konkurrenceevnen og eksporten, fordi det skader relationen til fjerne markeder. Det kan betyde fald i beskæftigelsen«, siger Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Ritzau 24 POLITIKENWEEKLY

29 VINDUESPUDSNING Ønsker De, at Deres vinduer skal være skinnende og blanke, så ring til Vi har mange års erfaring og har arbejdet for danskere i adskillige år. FRANCKE Rue Vallee Baily Braine-l Alleud Tlf Vi taler fransk, engelsk og flamsk Byens Flytteforretning Horsens SKAL DU FLYTTE HJEM ELLER TIL BELGIEN. Flytninger privat og erhverv udføres i hele Europa. Vi er forsikret igennem tryg. Total flytninger vi står for alt. Opsamlingsture mellem Danmark og Belgien. Nedpakning, adskillelse af diverse møbler. Vi er medlem af. Konsulent besøg i Belgien til besigtigelse af din flytning. Opbevaring af indbo i Danmark. Ring eller mail for et uforpligtende tilbud. horsens@byensflytteforretning.dk 29

30 Du kan betale din kirkeskat direkte til Vor Frue Kirke Hvis du betaler kirkeskat i Danmark, kan man på en meget enkel måde støtte Den Danske Kirke i Bruxelles. Du kan nemlig få flyttet din betaling af kirkeskat, så du betaler direkte til kirken i Bruxelles i stedet for kirkeskat i Danmark. Du mister ikke dit medlemskab af folkekirken og bevarer retten til kirkelig betjening i Danmark. Det eneste der kræves er, at du udfylder en blanket om fritagelse for betaling af kirkeskat. Blanketten kan fås hos præsten, som skal attestere den og sørge for, at den bliver sendt til de danske skattemyndigheder. Eller du kan få den ved at downloade den på 34 Kirkeskatten opkræves herefter af kirken, indtil du vender tilbage til Danmark. Ved din underskrift forpligter du dig til at betale et minimumsbeløb, der svarer til det, du skulle have betalt i kirkeskat. Menigheden er herefter pligtig til at opkræve pengene. Når du rejser, skal du blot huske at meddele dette til præsten, som skal give de danske skattemyndigheder underretning om, at forpligtelsen til at betale er blevet overholdt. Tak for din støtte.

31 KBC Bank & Insurances is the proud partner of the Danish Church in Brussels. KBC offers a large range of banking & insurance products for private and professional clients. In light of the specific needs of our international clients, our branches located in the European quarter of Brussels also offer a multi-language service. Feel free to contact one of our branches for further information. Speaking your language - everywhere. KBC Orban, Rue de la science 25, 1040 Brussels Brussel.orban@kbc.be KBC Schuman, Rond point Schuman 4, 1040 Brussels Brussel.schuman@kbc.be KBC Marnix, Avenue Marnix 31, 1000 Brussels Brussel.marnix@kbc.be KBC European Parliament, Rue Wiertz 60, 1047 European Parliament Brussel.europarlement@kbc.be Danish Church ImagoNew A5 EN.indd :18 31

32 PERIODIQUE TRIMESTRIEL BUREAU DE DEPOT: 1050 BRUXELLES 5 P KIRKEBLADET 1 IER TRIMESTRE 2015 Verdensholdet kommer til Bruxelles Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI sender hvert andet år et Verdenshold på ambassadørrejse for dansk gymnastik- og foreningsliv. På deres turne giver DGI's Verdenshold ca. 150 shows hvor de leverer det ypperste inden for dansk gymnastik. Fredag aften den 29. maj bliver der opvisning med holdet i Bruxelles. Værtsfamilier søges Man kan allerede nu melde sig som værtsfamilie på dankirke@dankirke.be. Se mere information i næste kirkeblad og på kirkens hjemmeside. Besøget arrangeres af Danmarks Ambassade i Belgien og Den Danske Kirke i Bruxelles.