TJEK DET FYSISKE ARBEJDSMILJØ APV 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TJEK DET FYSISKE ARBEJDSMILJØ APV 2"

Transkript

1 TJEK DET FYSISKE ARBEJDSMILJØ APV 2

2

3 TJEK DET FYSISKE ARBEJDSMILJØ En arbejdspladsvurdering af de fysiske arbejdsmiljøforhold er omfattende. Derfor må man sætte den i system, og det kan rent praktisk foregå i skemaer. På den måde kan man vælge et eller flere emner af gangen, så arbejdet med APV en sker i etaper og bliver mere overskueligt. Materialet i dette hæfte er skemaer samt vejledninger hvor alle spørgsmålene er relateret til arbejde i daginstitutioner. Desuden er der et pladsberegningsskema. Skemaerne dækker følgende emner: Indeklima Støj Dagslystilgang/Belysning Pladsforhold Velfærdsforanstaltninger Ergonomi Biologiske forhold Kontoret Kemiske forhold (stoffer og materialer) Brandforhold og flugtveje Legepladser Skemaerne er bygget op, så man går igennem de faser i arbejdspladsvurderingen, nemlig: 1. Identifi kation og kortlægning (skemaernes kolonne 1) 2. Vurdering og beskrivelse (skemaernes kolonne 2) 3. Prioritering og handleplan (skemaernes kolonne 3, 4 og 5) 4. Opfølgning. (skemaernes kolonne 6) selv er i stand til at løse. Det er der eksempel på i hæfte 1, APV et arbejdsredskab. I hæfte 1 er er også forslag til, hvad I kan gøre, hvis handleplanen indeholder mange aktiviteter. Skemaerne har også disse tre væsentlige funktioner: De henleder opmærksomheden på de eventuelle arbejdsmiljøproblemer, som kan løses af sikkerhedsgruppen og de ansatte. De kortlægger problemer, som de ansatte oplever, men ikke selv kan løse uden råd og dåd fra andre instanser og eksperter. Arbejdsgiveren må oftest involveres, for at problemet kan løses. Arbejdsgiverne bliver gjort opmærksom på et problem og risikerer ikke, at det kommer helt bag på dem! Naturligvis er der mange andre metoder og arbejdsredskaber, der kan bruges i stedet for skemaerne i dette hæfte. I kan også vælge at supplere skemaerne med andre værktøjer til f.eks. prioritering. Det vigtigste er, at APV-arbejdet gøres og gøres systematisk. Se også Branchevejledning om indretning af daginstitutioner, med en grundig gennemgang af de forskellige bygnings- og arbejdsmiljømæssige anbefalinger og krav, der stilles til daginstitutioner. Branchevejledningen kan hentes gratis eller bestilles på I kolonne 7 står der, hvor man kan hente generel rådgivning om et skemas specifi kke emne og/ eller en henvisning til specialistviden om et bestemt arbejdsmiljøemne. Når I arbejder med de enkelte kolonner, skal I ikke svare på alle spørgsmål. Brug vejledningerne og skemaerne som inspiration og hjælp i APVarbejdet. Men det er vigtigt i fase 3, at der er størst mulig enighed om prioriteringerne blandt hele personalet på institutionen. Vi foreslår en skala fra 1-3, hvor 1. er forhold, der skal løses her og nu 2. er forhold, der er vigtige at få løst 3. er forhold, der kan afvente. Det er værd at huske på, at en handling også kan være at få undersøgt et problem nærmere evt. ved sagkyndig bistand. Måske skal arbejdsgiveren skriftligt have besked om et problem, man ikke TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ 3

4 VEJLEDNING OM INDEKLIMA Et godt indeklima har positiv betydning for koncentration og velvære for både voksne og børn. Indeklimaet er bestemt af faktorer som luft, temperatur, lys, lyd og kemiske stoffer. Indeklimaets kvalitet er af stor betydning, fordi vi tilbringer så meget tid indendørs. Hvis luften lugter dårligt, hvis man får hovedpine midt på dagen, eller hvis der i det hele taget er risiko for gener eller sygdomme ved at opholde sig i institutionen, så er der indeklimaproblemer. Indeklimaproblematikken er så omfattende, at der er flere skemaer om dette tema. (Se også skemaerne om støjforhold og pladsforhold ) Et dårligt indeklima ses ofte som en kombination af et eller flere af følgende symptomer: Irritation i øjne, næse eller svælg (slimhindeirritation) Irritation af huden Hovedpine eller tunghedsfornemmelse i hovedet Unaturlig træthed eller koncentrationsbesvær Kvalme og svimmelhed Andre årsager/indikatorer på dårligt indeklima kan være ved arbejde i: Isolerede, tætte og varme bygninger Rum med stærkt solindfald Bygninger med dårlig opvarmning eller utætheder (døre åbnes og lukkes til det fri) Lokaler med ringe eller forkert rengøring Nyistandsatte og nymalede lokaler Lokaler med mange tæpper, puder, nyere møbler, megen fysisk aktivitet Afgasning fra byggematerialer, ødelagte mineraluldslofter Dårligt vedligeholdte bygninger med fugtskader og vækst af mikroorganismer, herunder skimmelsvampe. VENTILATION Er ventilationsforholdene en af hovedårsagerne til et dårligt indeklima? BUPL/FOA s undersøgelser dokumenterer at ca. 34 pct. af danske daginstitutioner har et for højt indhold af kuldioxid (CO2), der som oftest skyldes mangelfuld ventilation. Kuldioxid er i udåndingsluften, og jo flere personer der er i et lokale, jo højere er koncentrationen. Høj CO2 koncentration indikerer et problem og bl.a. derfor har der været krav om ventilation i institutioner siden I følge Bygningsreglementet af 1995 vil et beregnet eksempel for et 40 m2 grupperum med 20 børn og 2 voksne og med en loftshøjde på 2,5 meter vise, at luften skal skiftes godt 3 gange i timen, for at ventilationen anses for tilstrækkelig. Det kan kun lade sig gøre ved at ventilere med mekanisk ventilation. Ventilationsanlæg, der ikke bliver tilstrækkeligt vedligeholdt, kan også være en kilde til indeklimaproblemer. SKIMMELSVAMPE En større undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut fra 2002 dokumenterer, at der er en klar sammenhæng mellem indeklimasymptomer og bygninger med skimmelsvampe. Skimmelsvampe påvirker gennem støvet. Det er også en grund til, at rengøringen skal være i orden! Hvis I har mistanke om skimmelsvampe, er der brug for særligt sagkyndige på området. HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNING Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø Lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 [AML]; Kapitel 5: Kontrol med arbejdsmiljøet; Faglig håndbog 5A Arbejdstilsynets vejledning om indeklima A.1.2 Maj Faglig håndbog 5A Bygningsreglement RGM nr 4002 af 13/02/1995 [BR]; Kapitel 11: Indeklima; Ventilation på faste arbejdssteder, vejledning A.1.1 Maj Faglig håndbog 5A Vejledning om hygiejne i daginstitutioner. Branchearbejdsmiljørådet for social og sundhed her fi nder du følgende vejledninger: Skimmelsvampe i skoler og daginstitutioner, pjece (dec. 2002) Indretning af daginstitutioner, BAR-sosu pjece 1999 Indeklimaportalen 4 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ

5 ARBEJDSPLADSVURDERING - FYSISK ARBEJDSMILJØ Find forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side Identifikation og kortlægning Beskrivelse og Prioritering Handleplan for egne Løsninger der Opfølgning 1 af indeklimaet vurdering 5 1 her&nu løsninger kræver inddragelse 6 7 hvem og 2 vigtigt De forbedringer institutionen hvornår af forholdene af arbejdsgiver 3 afventer selv har mulighed for at iværksætte beskrives her Rådgivning Primært teknisk forvaltning og/eller arbejdstilsynet Temperatur Er der en behagelig temperatur? Er der store temperaturvariationer over dagen; eller ved kraftigt sollysindfald? Er der træk? (Fodkoldt, eller kuldenedfald eksempelvis fra ydervægge og vinduer?) Rengøring Bliver der gjort ordentlig rent? Hovedrengøring, hvor ofte? Byggematerialer Er byggematerialerne rengøringsvenlige? Er byggematerialerne beskadiget? (Af slag eller slitage?) Inventar Har I inventar, der holder på støv? (Sofaer, stole, opslagstavler, forhæng og gardiner.) Skimmelsvampe Er der mørke fugtpletter i f.eks. bygningens hjørner, lofter, kældre? Er der muggen lugt? Ventilationsanlæg Er der ventilationsanlæg? Fungerer det tilfredsstillende? Bliver det regelmæssigt vedligeholdt? Embedslægen Forbrugerstyrelsen Specialistfi r ma e r Private VVS fi r ma e r TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ 5

6 VEJLEDNING OM STØJ I mange institutioner for børn og unge er der støj, der overskrider grænseværdierne. Støjen kan skyldes: Pladsforholdene (se også skema om pladsforholdene) Akustiske forhold i lokalerne Den pædagogiske praksis. Hvis man ofte er nødt til at hæve stemmen kraftigt for at blive hørt, eller hvis støjniveauet føles generende højt, skal niveauet mindskes. Ellers kan man risikere en høreskade med tiden. EN TEST Prøv dig selv! Om morgenen, inden du går på arbejde (eller før du udsætter dig for anden larm), sætter du dig ca. 1 meter fra radioen, og indstiller radioen så lavt, at du kun lige akkurat kan forstå ordene eller skelne musikken. Når du kommer hjem, sætter du dig samme sted og tænder for radioen på samme volume. Kan du stadig høre ordene og skelne musikken? Hvis ikke, så har du sandsynligvis fået en midlertidig forringelse af din hørelse. Ved tilstrækkelig mange gentagelser af denne skadelige påvirkning kan forringelsen blive permanent. PLADSFORHOLD Hvis I oplever, at I har for lidt plads, så tjek af i skemaet om pladsforhold. Hvis der er tale om for store/små eller dårligt indrettede lokaler, skal det rejses skriftligt overfor arbejdsgiveren. AKUSTISKE FORHOLD En god akustik afhænger af materialer og inventar også loftsbeklædning og af om de giver den nødvendige lyddæmpning. Akustikken beskrives ved efterklangstid. Det er den tid, det tager for en lyd at dø ud i rummet. En overskridelse af bygningsreglementets krav om at efterklangstiden ikke må overstige 0,6 sekunder, virker generende og medvirker oftest til en opskruning af støjniveauet. Statens Byggeforsknings Institut (SBI) anbefaler, at efterklangstiden nedsættes til 0,4 sek. ved nybyggeri af daginstitutioner. I eksisterende institutioner med megen støj kunne det være en ide at følge denne anbefaling fra SBI. DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS Når støj er et problem, bør man også kigge på sin pædagogiske praksis for at vurdere, om der er rutiner i det pædagogiske arbejde, der kan ændres og medvirke til en nedsættelse støjniveauet. STØJMÅLINGER Det kræver specialudstyr at måle støj. Det er nødvendigt at hente hjælp hos professionelle rådgivere, hvis støjen skal måles. Før I beslutter en støjmåling, skal I gøre jer klart, hvad målet med den er: Skal den sætte fokus på problemet? Evt. overfor arbejdsgiver? Vil I afdække på hvilke tidspunkter og/eller ved hvilke aktiviteter støjniveauet topper? Skal den anvendes til evaluering? Andet? Hent yderligere information og handleanvisninger i branchevejledning om støj i daginstitutioner. Den hedder: Om natten er der stille, men om dagen. HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNING Bygningsreglement RGM nr 4002 af 13/02/1995 [BR]; Kapitel 9: Lydforhold; Akustik i arbejdsrum At-anvisning Nr November 1995 Faglig håndbog 5A Støjgrænser på arbejdspladsen Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 801 af 4. oktober Støj D.6.1 Marts vejledning Branchevejledning om støj i daginstitutioner: (Støjvejledninger fra BAR-sosu, pjece og internetudgave) Socialministeriets pjecer om støj i daginstitutioner Under publikationer fi ndes: Støj og pædagogik maj 2001 Støj i daginstitutioner maj 2001 Støj og uderum maj TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ

7 ARBEJDSPLADSVURDERING FYSISK ARBEJDSMILJØ STØJ Find forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side Identifikation og kortlægning Beskrivelse og Prioritering Handleplan for egne Løsninger der Opfølgning 1 af støjforholdene vurdering 5 1 her&nu løsninger kræver inddragelse 6 7 hvem og 2 vigtigt De forbedringer institutionen hvornår af forholdene af arbejdsgiver 3 afventer selv har mulighed for at iværksætte beskrives her Rådgivning Primært teknisk forvaltning og/eller arbejdstilsynet Støj Er der generende støj? Hvis ja: Kan det skyldes: rummenes personbelastning? indretningsforhold? byggematerialer? arbejdstilrettelæggelse? andet? Hæver I ubevidst stemmen mange gange om dagen? Deler I børnene op i mindre (aktivitets) grupper, hvis der er mulighed for det? Bemærker forældrene noget til lydforholdene? Hvad mener børnene? Er støjforholdene blevet vurderet af sagkyndige? Efterklang (Oplevelsen af ekko i arbejdsrummet) Er de akustiske forhold blevet vurderet af specialister? Tager det lang tid, før lyden dør ud? (Er efterklangstiden blevet målt eller beregnet? Den må ikke overstige 0,6 sekunder ) Er der effektivt lydabsorberende materialer på lofter/vægge? Teknisk støj Er der tekniske installationer eller maskiner der støjer, herunder ventilationsanlæg? Private konsulenter Specialist fi r ma e r TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ 7

8 VEJLEDNING OM BELYSNING For at sikre tilstrækkeligt lys i institutionens arbejdsrum skal der være vinduer ud til det fri. Vinduerne skal placeres, så sollysindfaldet ikke medfører overophedning af rummet [BR 4.4.2]. Vinduesarealet bør være 10 pct. af gulvarealet - 7 pct. hvis det er ovenlysvinduer. Vinduesarealet måles fra indersiderne af karmen. Belysningen må ikke blænde og skal oplyse tingene i rummet med klare skarpe konturer KUNSTIG BELYSNING Den kunstige belysning skal afpasses efter arbejdets art og rummets udformning. Den kunstige belysning skal give et godt, klart og blændfrit lys, der sikrer, at man kan se genstandene i rummet klart og tydeligt. Lysets retning og hårdhed spiller en meget stor rolle for opfattelsen af form og karakter. En jævnt fordelt diffus belysning får genstandene til at virke udflydende og formløse. En hård, rettet belysning tegner derimod skarpe skygger og fremhæver form og struktur stærkt. I almindelighed vil en mellemting mellem det bløde diffuse lys og det hårde rettede lys være at foretrække. Det gælder altså om at kombinere en god almenbelysning af rummet med det direkte lys ind på steder, hvor man har behov for mere lys, f.eks. læselamper ved borde, hvor der er aktiviteter og læsning, og ved sofaer og madrasser, hvor man også læser for børn. Dette lys må gerne kunne tændes og slukkes individuelt. HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNING Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø Lovbekendtgørelse nr Kapitel 9: Belysning; Kunstig belysning A.1.5 Februar Arbejdstilsynets anvisning om Kunstig belysning på faste arbejdssteder. Kunstig belysning i arbejdslokaler DS 700:1997 Dansk Standard 700, om vejledende retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler. 8 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ

9 ARBEJDSPLADSVURDERING FYSISK ARBEJDSMILJØ BELYSNING Find forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side Identifikation og kortlægning Beskrivelse og Prioritering Handleplan for egne Løsninger der Opfølgning 1 af belysningsforholdene vurdering 5 1 her&nu løsninger kræver inddragelse 6 7 hvem og 2 vigtigt De forbedringer institutionen hvornår af forholdene af arbejdsgiver 3 afventer selv har mulighed for at iværksætte beskrives her Dagslystilgang Er der tilstrækkeligt dagslys i lokalet? Udgør vinduesarealet mindst 10 pct. af gulvarealet? Er der dunkle steder i lokalet? Er der vinduer i alle arbejdsrum? Er der frit udsyn til omgivelserne? Kunstig belysning Giver den kunstige almenbelysning et klart og behageligt lys? Blændes man af den kunstige belysning? Er der arbejdsrum hvor den kunstige almenbelysning altid er tændt i løbet af dagen? Hvis ja? Er dagslystilgangen utilstrækkelig? Er det vane/rutine at lyset tændes? Andet Er der kunstig særbelysning, hvor der for eksempel foregår læsning eller andet arbejde der kræver mere lys? Er den kunstige belysning generelt blevet vurderet af sagkyndige? Rådgivning Primært teknisk forvaltning og/eller arbejdstilsynet TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ 9

10 VEJLEDNING OM PLADSFORHOLD Byggeansøgning, byggetilladelse evt. med særlige krav samt ibrugtagningstilladelse er tre vigtige dokumenter i byggesagsbehandling af daginstitutioner. De er f.eks. vigtige, når man vurderer plads og antallet af børn. Hvis I ikke har papirerne på institutionen, kan I få dem i kommunens tekniske forvaltning. Hvis børnetallet ikke fremgår af dokumenterne, kan I starte med at fi nde ud af, hvilke arbejdsrum (f.eks. grupperum) der er beregnet til børn, og hvor mange børn lokalet kunne være godkendt til. Plads til garderobe, toiletter og gang regnes ikke med, når børnetallet skal vurderes. VENTILATION I RUMMENE På skemaet til pladsberegning bagest kan I konkret beregne, hvor mange børn jeres arbejdsrum (grupperum mv.) er egnet til efter nutidens regler. Men husk: Disse regler gælder kun for institutioner ibrugtaget efter 1. april 1995, og det beregnede maksimale antal børn skal sammenholdes med, hvordan et ventilationsanlæg skal dimensioneres. Men det giver jer selv om jeres institution er fra før 1995 en rettesnor for, om I har for mange børn på for lidt plads. Hvis I har brug for at vide, hvor mange personer jeres ventilationsanlæg er dimensioneret til, skal I henvende jer til kommunens tekniske forvaltning ) Rummets bredde og længde ganges med hinanden. Det er gulvarealet. Husk der ikke må indrettes arbejdsplads, hvor loftshøjden er mindre end 2 m. Et sådant område af gulvarealet meddtages derfor ikke. Rumindholdet beregnes ved at gange gulvarealet med loftshøjden I beregningsskemaerne kan man beregne, hvor mange personer, der kan være i rummet. Der er forskellige beregninger alt efter institutionstype. Vuggestuer og børnehaver/sfo/fritidshjem beregnes ved at dividere gulvarealet med hhv. 3 m 2 og 2 m 2 per barn. Personantal i andre institutionstyper (f.eks. klubber) beregnes ved at dividere rum-indholdet med 12 m 3 (8 m 3 hvis der mekanisk ventilation). både vokse og børn. (Bygningreglementet kapitel 4.4.2) LOFTSHØJDER I de fleste rum vil loftshøjden helt uproblematisk være ens over hele rummet. Lofthøjder over 4 m medtages ikke ved beregning af luftrummet Skrålofter beregnes som gennemsnit: laveste + højeste loftshøjde divideret med 2. Loftshøjder under 2 m og over 4 m, medtages ikke. (Bygningsreglementet kapitel HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNING Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø Lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 [AML]; Kapitel 6: Arbejdsstedets indretning; Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 Faglig håndbog 5A Bygningsreglement RGM nr 4002 af 13/02/1995 [BR Kapitel 4: Bygningers indretning; Vejledning om hygiejne i daginstitutioner Hygiejnemeddelelser: 6. (2. kt.). (Sundhedsstyrelsens hjemmeside incl. adresse hvis man søger vejledningen) Kapitel 2: Indretning, vedligeholdelse og istandsættelse; Sundhedsstyrelsens Hygiejnemeddelse 6/1987; Faglig håndbog 5B Branchevejledning om Indretning af dagstitutioner 10 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ

11 ARBEJDSPLADSVURDERING FYSISK ARBEJDSMILJØ PLADSFORHOLD Find forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side Identifikation og kortlægning Beskrivelse og Prioritering Handleplan for egne Løsninger der Opfølgning 1 af pladsforholdene vurdering 5 1 her&nu løsninger kræver inddragelse 6 7 hvem og 2 vigtigt De forbedringer institutionen hvornår af forholdene af arbejdsgiver 3 afventer selv har mulighed for at iværksætte beskrives her Arbejdsstedets indretning Er der mindst 3 m 2 frit gulvareal til vuggestuebørn? Er der mindst 2 m 2 frit gulvareal til alle børnehave/sfo/fritidshjembørn i gruppe- og opholdsrum? Er der mindst 2,5 m til loftet? (Hvis skråloft, så gennemsnitligt 2,5m)? Er alle arbejdsrum på mindst 7 m 2? Er der god plads i børnenes garderober og toiletter? Er der specielle indretninger til hjælp ved påklædning af børnene? Er der plads til tekniske hjælpemidler? Er institutionen handicapvenlig? Kan man bevæge sig frit, uden fare for at støde ind i noget eller nogen? Rådgivning Primært teknisk forvaltning og/eller arbejdstilsynet TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ 11

12 VEJLEDNING OM VELFÆRDSFORANSTALTNINGER Velfærdsforanstaltninger er de rum, der skal stilles til rådighed for personalet. Der skal være spiserum, hvor personalet skal kunne spise og holde pauser i fred og ro. Der skal tages hensyn til ikke-rygere. Der er rygeforbud, hvor børn færdes, og det anbefales, at I udarbejder en rygepolitik. Der er krav om garderober, hvor man kan opbevare sit tøj, og værdigenstande skal kunne opbevares forsvarligt. Mulighed for at anvise passende hvileplads til gravide og ammende kvinder skal også være tilstede. Et antal toiletter, håndvaske og eventuelle baderum skal være forbeholdt de ansatte. HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNING Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø Lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 (AML); Kapitel 6: Arbejdsstedets indretning Faglig håndbog 5A Bygningsreglement RGM nr 4002 af 13/02/1995 [BR]; Kapitel 4: Bygningers indretning; B Faste arbejdssteders indretning At-meddelelse Nr Juni 1996 Faste arbejdssteders indretning Faglig håndbog 5A Branchevejledning om Indretning af dagstitutioner 12 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ

13 ARBEJDSPLADSVURDERING FYSISK ARBEJDSMILJØ VELFÆRDSFACILITETER Find forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side Identifikation og kortlægning Beskrivelse og Prioritering Handleplan for egne Løsninger der Opfølgning 1 af velfærdsfaciliteter vurdering 5 1 her&nu løsninger kræver inddragelse 6 7 hvem og 2 vigtigt De forbedringer institutionen hvornår af forholdene af arbejdsgiver 3 afventer selv har mulighed for at iværksætte beskrives her Rådgivning Primært teknisk forvaltning og/eller arbejdstilsynet Spiserum Er der spiserum alene forbeholdt de ansatte? Er spiserummet lyst og velindrettet? Kan man se ud af vinduer? Kan vinduer åbnes, eller ventileres spiserummet på anden måde? Beskyttes ikke-rygere mod gener fra tobaksrøg? (Har I aftaler om rygning?) Garderober Er der stanggarderobe og aflåseligt taskerum, hvor personalet kan opbevare deres tøj hensigtsmæssigt og forsvarligt? Hvilerum Er der mulighed for, at gravide og ammende særskilt kan hvile sig? Toiletter Er der toilet der alene er forbeholdt de ansatte? Er der bademulighed ved smudsigt arbejde? TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ 13

14 VEJLEDNING OM ERGONOMI Ergonomi handler om at undgå skader og nedslidning, der på sigt kan ødelægge kroppen - og dermed handler ergonomi om at bruge sin krop på en fornuftig og omsorgsfuld måde. En skade, der ikke skyldes en ulykke, kaldes en arbejdsbetinget lidelse, og årsagerne er tit mange belastende løft i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. LØFT OG ARBEJDSSTILLINGER Belastning af bevægeapparatet er alment kendte problemer indenfor området, og især på to områder bør man skærpe opmærksomheden: Belastende arbejdsstillinger, hvor arbejdshøjderne ikke kan tilpasses medarbejderen, og arbejdsstedet ikke er indrettet til den funktion der udføres, f.eks.: Hjælp ved måltider, hvor medarbejderen skal række ind over bordet for at hjælpe barnet Af- og påklædning af børn i garderober Ved transport af barnevogne, kørestole, barnecykler m.m. Køkkenarbejde ved komfurer og borde Fyldning og tømning af opvaskemaskiner LØFT, TRÆK, SKUB OG BÆRING ser vi især i arbejdet med mindre børn i vuggestuen og børnehaven Ved bleskift, når børn løftes op og ned fra puslebordet Måltider, når børn løftes op og ned fra høje stole Løft til og fra kravlegårde, krybber og barnevogne, hvor bøjet ryg og overstrakte knæ, er typiske arbejdsstillinger, der kan være ødelæggende for ryg og bevægeapparat Træk og skub ved kørsel med barnevogne og klapvogne, eller når senge trækkes frem m.m. HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNING Løft, træk og skub D.3.1 Juni 2002 AT-vejledning Branchevejledning om ergonomi i daginstitutioner Ergonomi i daginstitutioner specielt om arbejdet med de 0-3 årige. Branchevejledning om Indretning af dagstitutioner 14 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ

15 ARBEJDSPLADSVURDERING FYSISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMI Find forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side Identifikation og kortlægning Beskrivelse og Prioritering Handleplan for egne Løsninger der Opfølgning 1 af ergonomi vurdering 5 1 her&nu løsninger kræver inddragelse 6 7 hvem og 2 vigtigt De forbedringer institutionen hvornår af forholdene af arbejdsgiver 3 afventer selv har mulighed for at iværksætte beskrives her Rådgivning Primært teknisk forvaltning og/eller arbejdstilsynet Arbejdsstedets indretning Tekniske hjælpemidler og møbler Kan I komme til, når I skal hjælpe børnene, på toiletter, i garderober og lignende steder? Er puslebordene højdeindstillelige? Kan krybberne reguleres? Kan stolene reguleres? Arbejdsstillinger Er der tunge løft? Er der unødvendige tunge løft? Er der mange løft med vrid i kroppen? Er personalet instrueret i ergonomisk korrekte løft? Gør børnene så meget som muligt selv? Kravler de selv op på puslebord? I krybber? På stole og dækker de selv bord o.l.? TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ 15

16 VEJLEDNING OM BIOLOGISKE FORHOLD VEJLEDNING OM BIOLOGI OG SMITTE Sundhedsstyrelsens udgivelse Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre giver retningslinjerne for, hvad man særligt skal være opmærksom på, når det drejer sig om sygdom, smitte og forebyggelse af spredning. Hepatitis A Hepatitis A (smitsom leverbetændelse A) forårsages af en virus og smitter gennem fødevarer og via afføring. Man kan derfor blive smittet ved f.eks. bleskift, gennem vasketøj o. lign.. Hepatitis B Hepatitis B (smitsom leverbetændelse B) forårsages af en virus og smitter gennem blod og andre legemsvæsker. Der er risiko for at få sygdommen, når man har tæt fysisk kontakt med smittede. Når der er risiko for smitte med Hepatitis B, skal medarbejderne vaccineres og behandles med immunoglobulin i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning. Fnat Fnat er en kløende, smitsom hudsygdom fremkaldt af fnatmiden. Man risikerer at blive smittet ved tæt personlig kontakt med en person, der har fnat. Øjenbetændelse Øjenbetændelse er meget smitsomt. Sygdommen spredes f.eks. indirekte via infi ceret materiale på hænderne eller direkte ved nærkontakt. Den ses ofte blandt mindre børn i daginstitutioner. Øjenbetændelse kan både skyldes bakterier og virus. Øjenbetændelse viser sig bl.a. ved tåreflåd samt irritation og rødmen i øjnene. Børnesygdomme i forbindelse med graviditet Røde hunde, cytomegalovirus og den femte børnesygdom er virussygdomme og kan give fosterskader. Røde hunde, som overføres ved luftbåren dråbesmitte, er den alvorligste, og kvinder bør være vaccineret mod røde hunde, før de begynder at arbejde med børn og unge. Gravide, som ikke er vaccineret mod sygdommen, bør kontakte læge for at blive vaccineret og ikke gå på arbejde, før der foreligger en antistofbestemmelse. Hvis den gravide ikke har antistoffer, bør hun fraværsmeldes indtil tyvende svangerskabsuge. Cytomegalovirus-smitte kan give mange forskellige symptomer. Man kan også være smittet uden at have symptomer. Man risikerer smitte, når man har tæt kontakt med infi cerede afsondringer eller slimhinder. Gravide bør ikke passe børn under et år med medfødt cytomegalovirusinfektion. Den femte børnesygdom (Parvovirus B 19) giver rødt udslæt på kinderne og feber. Den overføres især ved dråbesmitte. Ved udbrud eller epidemi af den femte børnesygdom bør gravide fraværsmeldes og undersøges for antistoffer. Hvis den gravide ikke har antistoffer, fraværsmeldes hun, så længe epidemien står på. I praksis vil det sige indtil seks uger efter seneste tilfælde af sygdommen. DE VIGTIGSTE REGLER Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så smitte så vidt muligt undgås. Hvis det ikke er muligt at undgå smitte, skal der være effektive foranstaltninger så man imødegår risikoen for ulykker eller sundhedsskader. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte har adgang til skriftlig instruktion. Arbejdsgiveren skal også betale udgifterne til personlige værnemidler og til eventuelle vaccinationer. HVOR KAN MAN FÅ HJÆLP? Den kommunale sundhedstjeneste, embedslægeinstitutionerne, byggemyndighederne, sociale myndigheder, sundhedsmyndighederne, arbejdstilsynet og fødevareregionerne. Vejledning for gravides og ammendes arbejdsmiljø At-vejledning nr. A.1.8. Arbejdstilsynet, februar Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre sygdomme/index.htm Hygiejnevejledning Arbejdsmiljøvejviser 46 Arbejdstilsynet (www.at.dk) Hygiejnevejledningen (www.sst.dk) Sundhedsstyrelsen (sst.dk) 16 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ

17 ARBEJDSPLADSVURDERING FYSISK ARBEJDSMILJØ BIOLOGISKE FORHOLD Find forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side Identifikation og kortlægning Beskrivelse og Prioritering Handleplan for egne Løsninger der Opfølgning 1 af biologiske forhold vurdering 5 1 her&nu løsninger kræver inddragelse 6 7 hvem og 2 vigtigt De forbedringer institutionen hvornår af forholdene af arbejdsgiver 3 afventer selv har mulighed for at iværksætte beskrives her Rådgivning Primært teknisk forvaltning og/eller arbejdstilsynet Er der risiko for at komme i kontakt med spyt, urin eller afføring? Er der nær kontakt med personer, som tilhører særlige risikogrupper? Er der rutiner for hygiejniske forholdsregler (omhyggelig håndvask før spisning, efter toiletbesøg, efter arbejdstids ophør?) Er der arbejdsrutiner og -procedurer der betyder mindst mulig hud- og slimhinde-kontakt med spyt, urin, afføring, blod og andre afsondringer? Er der kvinder i personale gruppen, der ikke er vaccineret mod røde hunde? Har I udarbejdet særlige rutiner for gravide? (Hepatitis B, cytomegalovirus, den femte børnesygdom) Insekter, mider og flåter Er I kendt med risikoen for smitte og sygdom overført med skovflåter? Har I en særlig ( tæge )tang, som købes på apoteket? Inventar Er der adgang til engangs-håndklæder? Bruger i handsker og overtrækskittel i relevante situationer? Rengøring Har I et rengøringsprogram? Er I kendt med hygiejne-rutiner til bekæmpelse af smitsomme sygdomme? Har I sikret hygiejnisk og fornuftig omgang med vasketøj? Den kommunale sundhedstjeneste, embedslægeinstitutionerne, byggemyndighederne, sociale myndigheder, sundhedsmyndighederne, arbejdstilsynet og fødevareregionerne. TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ 17

18 VEJLEDNING OM KONTORFORHOLD Kontorarbejdspladsen skal også arbejdspladsvurderes. Det er vigtigt at gøre sig klart hvordan og af hvem denne ar-bejdsplads skal anvendes. Skal den anvendes af flere an-satte (f.eks. leder, souschef, TR, sikkerhedsrepræsentant og andre?) Skal der laves aftaler om hvem der har rådighed over kontorarbejdspladsen og hvornår? Er der behov for mere end en kontorarbejdsplads? Det er nogle af de spørgsmål der skal afklares. En del af de følgende gode råd bygger på faktiske krav i lov-givningen. PLADS OG INDRETNING Skærmarbejdspladsen kræver en del plads. Der skal være plads til at I kan dreje på stolen og rejse og sætte jer uden at støde mod bordben eller andet. I bør have mindst 80 centimeter fri plads foran skrivebordet, så I har plads til skubbe stolen tilbage uden at støde ind i f.eks. en væg. Der bør også være plads til, at I kan sidde med siden til vinduet, når I arbejder ved skærmen. BORDET Det ideelle bord er et hæve/sænke bord der både kan anvendes til siddende og stående arbejde. Det er desuden praktisk når flere forskellige ansatte skal anvende bordet, hvilket ofte sker i en dagsinstitution. Bordet skal som minimum være indstilligt i højden. Den samlede borddybde til tastatur og skærm bør være 110 centimeter. SKÆRMEN Den bedste placering af skærmen i forhold til dagslyset er, hvis I sidder med siden til vinduet. For højt placeret skærm er et lidt overset problem, som imidlertid er årsag til manges hovedpine og ondt i nakken. I bør stille skærmen, så I ser skråt nedad. Den øverste tekstlinie, som I skal kigge på, skal være mindst 15 centimeter under øjenhøjde og gerne lavere. Afstanden til skærmen skal være centimeter, dog afhængig af skriftstørrelsen. MUS OG TASTATUR Hvis I jævnligt bruger mus skal dit bord være lavet, så I kan støtte underarmen helt, når I arbejder med musen. Når overarmen hænger helt afslappet ned fra kroppen, skal den have fuld støtte. Det er ikke nok at placere musen langt inde på bordet. Dit tastatur skal være rykket ind, så I kan støtte armene på bordet. Der skal være plads til armene foran tastaturet. STOLEN Som minimum skal jeres stol let kunne indstilles i både sædet og ryggen. Sædet bør kunne vippes, og sædedybden og -højden skal kunne reguleres efter behov. LYSFORHOLD I må ikke sidde for tæt ved vinduet, for så risikerer man problemer med refleksioner i skærmen, også selv om I sidder med siden til vinduet. En simpel måde at teste reflektioner fra det kunstige lys på, er at placere noget blankt der, hvor I arbejder. I kan for eksempel lægge et plastikchartek på tastaturet. Hvis I kan se reflektion fra loftslyset eller jeres bordlampe, er lyset placeret forkert. Loftslyset skal generelt være ret svagt, og det skal suppleres med en bordlampe. STØJ- INDEKLIMAFORHOLD Her kan vejledningerne til indeklima og støjforhold anvendes. HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNING Arbejdstilsynets Regler Skærmbekendtgørelsen Bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning Vejledning branchevejledning om indretning af skærmarbejdspladser 18 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ

19 ARBEJDSPLADSVURDERING FYSISK ARBEJDSMILJØ KONTOR FORHOLD Find forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side Identifikation og kortlægning Beskrivelse og Prioritering Handleplan for egne Løsninger der Opfølgning 1 af kontorforhold vurdering 5 1 her&nu løsninger kræver inddragelse 6 7 hvem og 2 vigtigt De forbedringer institutionen hvornår af forholdene af arbejdsgiver 3 afventer selv har mulighed for at iværksætte beskrives her Plads Er kontoret mindst 7 m 2? Er lofthøjden mindst 2,5 m? Er der mindst 80 cm fra skrivebordets forkant til væggen? (målt fra kanten af skrivebord til evt. væg bag stoleområdet) Indretning Kan bordet indstilles i højden? Er der mulighed for at placere skærm så du sidder med siden til vindue? Står din skærm, så du ser skråt nedad på øverste tekstlinie? Støttes hele underarmen på bordet når du anvender mus? Står tastaturet frit på bordet, og er det rykket ind, så du kan støtte armene på bordet foran tastaturet? Lys Er der dagslysadgang? Er der generende reflekterende lys? Er almen og skrivebordsbelysning tilfredsstillende? Støjforhold Er der generende støj fra omgivelserne? (F.eks PC/printer/ kopimaskine/ ventilation, personer mv.) Indeklima Vurderes indeklimaet at være tilfredsstillende? (F.eks vedr. temperatur, luftfugtighed, akustik, rengøring) Rådgivning Primært teknisk forvaltning og/eller arbejdstilsynet TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ 19

20 VEJLEDNING OM STOFFER OG MATERIALER Generelt skal man bruge så uskadelige midler som overhovedet muligt. I arbejdsmiljøsammenhæng skal man bruge erstatningsprincippet, hvilket vil sige, at et stof eller materiale, der kan forringe sikkerhed og sundhed, ikke må anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt eller mindre farligt/generende. I daginstitutionernes hverdag skal man især være opmærksom på de kemiske stoffer i beskæftigelsesmaterialer og rengøringsartikler. Ved alle produkter med Orange advarselsmærkning skal der tages særlige forholdsregler. BESKÆFTIGELSESMATERIALER Maling, lim, lak osv, der er faremærket, må ikke bruges i det pædagogiske arbejde. Man skal man altid købe legetøj med CE-mærket. Med CEmærket garanterer producenten, at legetøjet lever op til de sundheds- og sikkerhedsmæssige krav. Desuden skal vi på det kraftigste anbefale, at I beder om DATA-BLADE på diverse beskæftigelsesmaterialer til institutionerne. Her fremgår det nemlig, hvad f.eks. den vandbaserede fi ngermaling reelt indeholder. Hvis producenten ikke kan/vil levere disse data-blade, kan det indikere, at der er ugler i mosen. BUPL og FOA anbefaler, at I ikke køber produktet. Data-blade er specialinformation, og I kan få hjælp til at tyde dem i Teknisk Forvaltning, Miljøstyrelsen eller Arbejdsmiljøinstituttet. RENGØRINGSARTIKLER Rengøringsmidler skal vælges ud fra kriteriet mindst sundhedsskadelige! Det er vigtigt at dosere rigtigt, både af hensyn til rengøringspersonalet, og for at undgå rester af rengøringsmidler på rengjorte overflader. Man skal altid: Undgå rengøringsmidler med klor. Sørge for rengøringsvenlighed. Kun købe rengøringsmidler, der er mærket. Kun købe, hvad der er brug for. Gamle rengøringsmidler og midler, der ikke bruges, skal fjernes fra institutionen. Sørge for instruktion i korrekt brug af rengøringsmidlerne. Opbevare rengøringsmidler utilgængeligt for børn. ARBEJDSPLADSBRUGSANVISNINGER Som et led i Arbejdspladsvurderingen skal der udarbejdes Arbejdspladsbrugsanvisninger. Det er ikke så ofte, at man på institutionsområdet bruger direkte farlige stoffer og materialer, men det er dog set at der på værksteder står nogle flasker med de orange faremærker. Har I sådanne i institutionen og har I brug for dem, skal der udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger. Hvad angår rengøringsmidler, skal I bede om leverandørbrugsanvisninger og ud fra det udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger. HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNING Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø Lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 (AML); Kapitel : Stoffer og materialer; Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer BEK nr 292 af 26/04/2001 Klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter Miljøministeriet BEK nr 329 af 16/05/2002 LBK Nr. 21 af 16/01/1996 Miljøstyrelsens kemikalieinspektion tlf , mail: Arbejdstilsynet, kemiservice, tlf TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ

21 ARBEJDSPLADSVURDERING FYSISK ARBEJDSMILJØ STOFFER OG MATERIALER Find forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side Identifikation og kortlægning Beskrivelse og Prioritering Handleplan for egne Løsninger der Opfølgning 1 af stoffer og materialer vurdering 5 1 her&nu løsninger kræver inddragelse 6 7 hvem og 2 vigtigt De forbedringer institutionen hvornår af forholdene af arbejdsgiver 3 afventer selv har mulighed for at iværksætte beskrives her Rådgivning Primært teknisk forvaltning og/eller arbejdstilsynet Beskæftigelsesmaterialer Mærkning: Er materialet CE - mærket? (maling, sminke, legetøj, m.v.) Foreligger der skriftlig arbejdspladsbrugsanvisning, hvis materialet er fareklassifi ceret? Emballering: Benyttes altid den originale emballage? Opbevaring: Opbevares produktet korrekt? Er fareklassifi cerede materialer opbevaret utilgængeligt og aflåst for børnene? Er der orden og overblik i depotrummene? Rengøringsmidler Mærkning: Kender I faremærkninger? Emballering: Benyttes altid den originale emballage? Er der skriftlig brugsanvisning og forstås/følges den? Opbevaring: Er rengøringsmidlerne opbevaret utilgængeligt og aflåst for børnene? Er der orden og overblik i rengøringsrum? Er personalet instrueret i korrekt brug og omgang med rengøringsmidlerne? Kunne nogle af rengøringsmidlerne erstattes med mindre skadelige og mere miljøvenlige midler? Leverandør BAR SOSU TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ 21

22 VEJLEDNING OM BRANDFORHOLD OG FLUGTVEJE Der stilles en række meget specifi kke og tekniske krav til døre, bygningsmaterialer og konstruktioner, brandsektionering flugtvejenes antal og beskaffenhed m.m. Reglerne er indviklede og kan være svære at forstå. De fremgår af bygningsreglementet af 1995 og senere ændringer og tillæg. Pr. 1. juni 2004 er kap. 6 omhandlende brandforhold gjort funktionsbaseret med tillæg 8. Konkrete krav og løsninger i kap. 6 er således afløst af mere fleksible regler beskrevet i tillæg 8. Der er således i dag forskellige krav til de brandtekniske forhold for børnehaver, vuggestuer i forhold til skolefritidsordninger end før Er man i tvivl, kan man altid kontakte den lokale brandmyndighed eller teknisk forvaltning. Jf. BR 95 kap. 6,2 stk. 1 skal der fra ethvert rum, gårdareal og lignende være tilstrækkelig adgang til flugtveje. I vurderingen af om det nødvendige antal flugtveje er til stede, skal der indgå vurdering af antal personer, brandmæssig opdeling af bygningen, brandceller, størrelse, indretning og anvendelse. Fra enhver bygning skal der være mindst en udgang udført som: dør til terræn i det fri dør til flugtvejsgang i anden brandsektion under forudsætning af, at flugtvejsgangen har dør til terræn i det fri eller dør til trappe, som er flugtvej. dør til trappe, der er flugtvej, en trappe, som er flugtvej skal altid give direkte adgang til terræn i det fri. Åbning skal endvidere kunne ske ved betjening af ét enkelt greb. Udgangs- og flugtvejsdørene skal kunne åbnes i flugtretningen. DRIFTSMÆSSIGE FORSKRIFTER Vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger er tillige omfattet af Driftsmæssige forskrifter i medfør af Beredskabslovgivningen. GODE FORHOLDSREGLER Det er i øvrigt gode forholdsregler; at: købe madrasser, puder o.s.v. af brandhæmmende materialer, der ikke afgiver giftgasser ved brand. Se: Driftsmæssige forskrifter pkt erstatte ellers aflukkede legerum, hvor kun børn kan komme ind, med forhæng. De giver samme legeværdi, men kan hurtigt åbnes udefra. få brandkyndige til at gennemgå institutionen og holde evakueringsøvelser Udgangsdørene og flugtvejsdørene skal kunne åbnes uden brug af nøgle eller særligt værktøj. HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNING Bygningsreglement RGM nr 4002 af 13/02/1995 [BR]; Kapitel 6.13: Brandforhold i daginstitutioner Branchevejledning om Indretning af dagstitutioner Beredskabsloven Bekendtgørelse af beredskabsloven LBK nr 912 af 02/10/2000 (kommunens brandsyn m.v.) Driftsmæssige forskrifter Beredsskabsstyrelsen. Erhvervs- og byggestyrelsen Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Information om brandteknisk dimensionering. 22 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ

23 ARBEJDSPLADSVURDERING FYSISK ARBEJDSMILJØ BRAND Find forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side Identifikation og kortlægning Beskrivelse og Prioritering Handleplan for egne Løsninger der Opfølgning 1 af ergonomi vurdering 5 1 her&nu løsninger kræver inddragelse 6 7 hvem og 2 vigtigt De forbedringer institutionen hvornår af forholdene af arbejdsgiver 3 afventer selv har mulighed for at iværksætte beskrives her Brand evakueringsplan Har institutionen en evakueringsplan? Er personalet instrueret om forholdsregler og opgaver? Er der afholdt realistisk evakueringsøvelse? Kendes varslingstiden inden redningshjælpen ankommer? Flugtveje Er flugtvejene frie og ryddelige? Kan døre og flugtåbninger åbnes indefra uden brug af nøgle eller særligt værktøj? Kan/skal døre åbnes i flugtretningen? Er der mulighed for at redde sig ud til det fri fra ethvert arbejdsrum? Er der tilstrækkelige flugtveje? Er der installeret ABA-anlæg, automatisk brandalamerings anlæg? (Gælder for vuggestuer og børnehaver oprettet efter d ) Brandmateriel og forebyggelse Er der brandbekæmpelsesmateriel i institutionen? Er materialet vedligeholdt og funktionsdygtigt? Er personalet instrueret i brugen? Indkøbes bevidst brandhæmmende materialer (madrasser og puder), der ikke afgiver giftgas ved brand? Er der skiltning/afmærkning og nødbelysning? Rådgivning Primært teknisk forvaltning og/eller arbejdstilsynet TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ 23

24 VEJLEDNING OM LEGEPLADSSIKKERHED I en helhedsvurdering af daginstitutionen som arbejdsplads har legepladsen sin naturlige placering. Dens legeværdi og dens sikkerhed skal prioriteres. Vi foreslår, at I som minimum gennemgår legepladsen ud fra anbefalingerne i vores pjece Uderum, der beskriver ansvaret, byggelovgivningen og en række europæiske standarder for legepladsredskaber og faldunderlag. Det fremgår af Bygningsreglementet af 1995 (BR95) kapitel 5.3, at legepladsredskaber og lignende skal udformes og dimensioneres, så der er sikkerheds- og sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold. Når legepladsredskaber er med i bygningsreglementet, betyder det, at der nu skal søges byggetilladelse hos kommunen (byggemyndighed), før institutionen opfører et legepladsredskab. Kommunen (byggemyndigheden) skønner, om der er tale om en konstruktion, der kræver byggetilladelse. Institutionen, skolefritidsordningen eller klubben (bygherren) har ansvar for, at der søges byggetilladelse. BUPL og FOA anbefaler, at institutionen i sin egenskab af bygherre skriver til kommunen for at få afklaret, om der skal byggesagsbehandles, inden et nyt legeredskab bygges/ opsættes samt skriver til kommunen for at få godkendt legeredskab. HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNING Uderum pjece udgivet Bygningsreglement nr 4002 af 13/02/1995 [BR]; Kapitel 5.2: legeredskaber m.v Bygge- og Boligstyrelsen 1995 ; Faglig Håndbog 5A Dansk Standard Efterfølgende er en række standarder der specifi cerer generelle sikkerhedskrav til legepladsredskaber. Standarderne gælder for legepladsredskaber, stødabsorberende legepladsunderlag, naturlegepladser m.v. der er beregnet til individuel og kollektiv brug. DS-Håndbog 121 Legepladsredskaber DS/EN 1176 del 1-7, omhandler standarder for legepladsredskaber DS/EN 1177, omhandler standarder for faldunderlag DS/EN 1500, omhandler standarder for naturlegepladser DS/EN omhandler standarder for kunstige klatrevægge. 24 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ

25 ARBEJDSPLADSVURDERING FYSISK ARBEJDSMILJØ LEGEPLADSSIKKERHED Find forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side Identifikation og kortlægning Beskrivelse og Prioritering Handleplan for egne Løsninger der Opfølgning 1 af legepladsen vurdering 5 1 her&nu løsninger kræver inddragelse 6 7 hvem og 2 vigtigt De forbedringer institutionen hvornår af forholdene af arbejdsgiver 3 afventer selv har mulighed for at iværksætte beskrives her Rådgivning Primært teknisk forvaltning og/eller arbejdstilsynet Sikkerhed på legepladsen Er legepladsen gennemgået ud fra BUPL og FOA s anbefalinger i pjecen: Uderum? Og har I kontrolleret følgende forhold: faldhøjder sideafskærmning klemfælder, spidse vinkler, faldunderlag forankring af legeredskaber Bliver legeredskaberne løbende efterset og vedligeholdt af sagkyndige? Føler personalet sig tryg på legepladsen? Er der legeredskaber mv. fabrikeret af trykimprægneret træ? Er der legeredskaber mv. fabrikeret af træ der er behandlet med creosot? Miljøstyrelsen TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ 25

26 BEREGNINGSSKEMA VEDRØRENDE PLADSFORHOLD Der skal benyttes ét skema for hvert af institutionens forskellige arbejdsrum (grupperum, tilbudsrum mv.) Rummets navn og funktion: Er der mekanisk ventilation? Antal beskæftigede med tilknytning til rummet: Nej: Ja: Evt. type, årgang o.l. Hvis ja: Er det et balanceret anlæg (indblæsning og udsugning)? Er det et udsugningsanlæg? Antal indskrevne børn: Rummets loftshøjde: (Gennemsnitligt hvis skråloft, hvor der kun måles mellem meter og divideres med 2) Rummets bredde og længde: Lav en skitse af rummet til notering af mål og bemærkninger. Hvis funktionsrummet består af flere delrum, så notér mål særskilt for hvert enkelt delrum Gulvareal: Længde x bredde = m 2 gulvareal. Hvis der er flere delrum, så beregn gulvarealet særskilt for hvert enkelt delrum og opsummér det samlede gulvareal. Luftrumindhold: Gulvareal x loftshøjde = m 3 rumindhold I beregningseksemplerne står et x for multiplikation (gange), et / for division og et + for plus Pladsberegningsskemaerne er en slags støtteskema for den del af APV en, der handler om pladsforhold. Hvor mange personer kan der være i rummet? Vuggestuer Gulvareal/3m 2 = antal børn Børnehaver/SFO/fritidshjem Gulvareal / 2m 2 = antal børn Andre institutioner Luftrumindhold / 12m 3 (8m 3 hvis der er ventilation) = antal personer (børn og voksne) 26 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ

27 ARBEJDSPLADSVURDERING FYSISK ARBEJDSMILJØ Det tomme skema kan bruges på et hvilket som helst emne, I ønsker at arbejde systematisk med i APV en, og som ikke er dækket ind af hæftets øvrige skemaer Identifikation og kortlægning Beskrivelse og Prioritering Handleplan for egne Løsninger der Opfølgning 1 af... vurdering 5 1 her&nu løsninger kræver inddragelse 6 7 hvem og 2 vigtigt De forbedringer institutionen hvornår af forholdene af arbejdsgiver 3 afventer selv har mulighed for at iværksætte beskrives her Rådgivning Primært teknisk forvaltning og/eller arbejdstilsynet TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ 27

28 NYTTIGE ADRESSER OG MATERIALER BUPL forbundet for pædagoger og klubfolk Tlf Her fi nder du diverse oplysninger og materialer om arbejdsmiljø f.eks. APV materialet. FOA Fag og Arbejde Tlf Her fi nder du diverse oplysninger og materialer om arbejdsmiljø f.eks. APV materialet Arbejdstilsynet Direktoratet Tlf Her fi ndes bl.a.: Arbejdsmiljøloven I Arbejdsmiljøloven fi ndes de generelle bestemmelser om arbejdsmiljøet. Loven er bindende, og det kan medføre straf, hvis reglerne overtrædes. De tre hovedbekendtgørelser : 1. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 Arbejdets udførelse handler om krav i forbindelse med tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet. 2.Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.96 af 13. februar 2001 Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning omtaler, hvilke krav der stilles iflg.arbejdsmiljøloven til indretning af arbejdssteder. 3.Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.575 af 21. juni 2001 Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds-og sundhedsarbejde beskriver, hvordan der skal vælges til sikkerhedsorganisationen, og hvilke opgaver, pligter og rettigheder man har som sikkerheds-repræsentant, sikkerhedsgruppe og arbejdsgiver. AT-cirkulæreskrivelser er instrukser til Arbejdstilsynets medarbejdere. AT-vejledninger beskriver, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. Brancearbejdsmiljøråd for social og sundhed (herunder daginstitutioner m.v.) Tlf Branchevejledninger udarbejdes af Branchearbejdsmiljørådene (BAR)og indeholder arbejdsmarkedets parters anbefalinger af, hvordan man håndterer forskellige arbejdsmiljøproblemer indenfor de enkelte brancher. For institutionsområdet er det BAR-SOSU (social og sundhed),der er relevant. BUPL og FOA er repræsenteret sammen med andre organisationer. Link til den elektroniske version af støjvejledningen er Videncenter for arbejdsmiljø Erhvervsmininisteriet (tidligere by-og boligministerium) Tlf Her kan du fi nde relevant lovgivning, f.eks. Bygningsreglementet (BR 82 og BR 95)og andre krav i forbindelse med byggeri. Reglementet supplerer selve byggeloven og er kommunalbestyrelsens køreplan for hvilke krav, der stilles til nybyggeri, større ombygninger m.v. Bygningsreglement og Byggelov fi ndes på hjemmesiden. Arbejdsskadesstyrelsen Tlf Her kan man få oplysninger om Arbejdsskadestyrelsens behandling af skadesager og om udtalelser i private ulykkessager Arbejdsmedicinske klinikker fi ndes ikke i alle områder, men kontakt det lokale sygehus/ hospital for at undersøge, hvor den nærmeste arbejdsmedicinske klinik ligger. Arbejdsmiljøportalen Arbejdsmiljøbutikken Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøguide for dag og døgninstitutioner. UDGIVET JANUAR 2006 AF BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk blegdamsvej 124, 2100 københavn ø. FOA Fag og arbejde Staunings Plads 1-3, 1790 København V. REDAKTION & LAYOUT: BUPL s kommunikationsafdeling FLERE EKSEMPLARER FÅS VED HENVENDELSE TIL: BUPL s forsendelse, tlf (kl ) TJEK DET FYSISKE ARBEJDSMILJØ

APV ET ARBEJDSREDSKAB APV 1

APV ET ARBEJDSREDSKAB APV 1 APV ET ARBEJDSREDSKAB APV 1 APV ET ARBEJDSREDSKAB I bekendtgørelsen til arbejdsmiljøloven hedder det, at... alt arbejde i alle led skal planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres forsvarligt

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden bygger på

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

TJEK DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ APV 3

TJEK DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ APV 3 TJEK DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ APV 3 TJEK DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø er de forhold, der påvirker den enkeltes fysiske og psykiske helbred og trivsel. Vi er allesammen forskellige. Vi

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Lærerarbejdspladser et praktisk værktøj

Lærerarbejdspladser et praktisk værktøj August 2014 Okt/nov 2014 Tilpasning til de nye forhold - hvad kan kredsen og arbejdsmiljørepræsentanten gøre hvornår? Arbejd for at få en retningslinje jf. MEDaftalen om, at Arbejdstilsynets vejledninger

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.11 Arbejdsrum på faste arbejdssteder Juni 2007 Erstatter august 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Rengøring. APV-spørgeskema

Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 29-10-2010 09:46 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt, tobaksrøg, dampe, fugt)

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN APV CENTER FOR BØRN OG UNDERVISNING ISHØJ KOMMUNE JUNI 2013 RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN. DER ER UD AF 15 BESVARELSER 80 % OG FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN. Fysiske forhold Forslag til handlinger

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads indretning arbejdsplads tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser En god ergonomisk arbejdsplads er nødvendig for at skabe et sundt arbejdsmiljø, for den enkelte medarbejder. Et sundt arbejdsmiljø

Læs mere

APV spørgeskema skabelon

APV spørgeskema skabelon Ulykker I orden / Ja Problem / Nej Bemærkninger/løsningsforslag Er der ryddeligt og orden i lokalet, så der ikke er risiko for fald og andre ulykker? Er gulvbelægning uden huller og ujævnheder samt generelt

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ BrandFARM Reklamebureau Vestergade 58T 8000 Aarhus Tlf. 86 76 09 44 www.brandfarm.dk ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE Ja Nej Er der personer, der udfører intensivt skærmarbejde i det

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Branchevejledning om INDEKLIMA. på kontorarbejdspladser. Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration

Branchevejledning om INDEKLIMA. på kontorarbejdspladser. Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Branchevejledning om INDEKLIMA på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima God rengøring - godt indeklima EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima Især til sikkerhedsgrupper og rengøringsledere i social- og sundhedssektoren, uddannelsessektoren,

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs Indledning Med udgangspunkt i at lade pædagogik og ergonomi gå hånd i hånd er følgende retningslinjer udarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen i Daginstitution Dagnæs. Formålet med retningslinjerne er: at skabe

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

Ergonomi på kontorarbejdspladser

Ergonomi på kontorarbejdspladser Ergonomi på kontorarbejdspladser Hvad er ergonomi Bio-psyko-social Gennemgang af hele arbejdssituationen Se med nye øjne på indretning af arbejdspladsen Udnyttelse af teknologien, hvor den findes Se kritisk

Læs mere

Indhold: Om arbejdsplads- vurdering... 4 Ergonomi

Indhold: Om arbejdsplads- vurdering... 4 Ergonomi Indhold: Om arbejdsplads- vurdering... 4 Ergonomi Hvor opstår problemerne?...5+6 Sådan finder I problemerne...5+6 Gode råd om forebyggelse... 6 Psykosociale belastninger Hvor opstår problemerne?... 8 Sådan

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk Når du venter dig Når du er gravid, er et af de første spørgsmål, der melder sig, om du kan blive på jobbet i butikken. Svaret er, at du faktisk kan udføre de fleste af dine normale opgaver, mens du er

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3 Skærmarbejde Juni 2009 Erstatter november 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter?

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? APV for chauffører og bude Arbejdssted: Udfyldt af: Dato: Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? Vurder

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM STØJ, AKUSTIK OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET FORORD "Støj og akustik på kontoret" henvender

Læs mere

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens 1.7.10 Bliver løbende Rep. Jens 1.

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens 1.7.10 Bliver løbende Rep. Jens 1. Årsag til problem Manglende lyddæmpning i Multirum Lokaler der runger Multirum, gl. gym. og 1. kl. Svært ved at opfatte tale i Multirum, gl. gym. Installationer der støjer. Vaskemaskine / tørretumbler

Læs mere

ArbejdsPladsVurdering

ArbejdsPladsVurdering Branchevejledning om ArbejdsPladsVurdering på kontorarbejdspladser OPFØLGNING KORTLÆGNING HANDLINGSPLAN VURDERING Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration FORORD Med baggrund i den

Læs mere

APV-Rapport om det Fysiske Arbejdsmiljø 2012

APV-Rapport om det Fysiske Arbejdsmiljø 2012 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET APV-Rapport om det Fysiske Arbejdsmiljø 2012 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13. Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13. Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13 Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.11 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

FYSISK APV AAU 2012-2015

FYSISK APV AAU 2012-2015 FYSISK APV AAU 2012-2015 HJÆLPEVÆRKTØJ TIL UDARBEJDELSE AF HANDLEPLAN FOR DET FYSISKE OG KEMISK/BIOLOGISKE ARBEJDSMILJØ- OMRÅDE 0 INDHOLDFORTEGELSE 2 SAMARBEJDE OMKRING UDARBEJDELSE AF APV HANDLEPLANER

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Side 1 af 6. APV Vorrevangskolen 2006/07. Status for APV for lærer, pædagoger og administrativt personale

Side 1 af 6. APV Vorrevangskolen 2006/07. Status for APV for lærer, pædagoger og administrativt personale APV Vorrevangskolen 2006/07 Status for APV for lærer, pædagoger og administrativt personale Er temperaturforholdende tilfredsstillende? ja 1 1 9 3 14 ja/nej 2 2 nej 7 7 14 Der er koldt på gangene, der

Læs mere

Præsentation / Definition. Definition:en Arbejdsplads: Det geografiske sted Bygningen Arbejdsrummet Arbejdsbordet (-pladsen) Fælles-områderne.

Præsentation / Definition. Definition:en Arbejdsplads: Det geografiske sted Bygningen Arbejdsrummet Arbejdsbordet (-pladsen) Fælles-områderne. Udgangspunkt Kontorarbejdspladser Trivselsbegrebet Arbejdspladsen definition Need to have vs. Nice to have Spørgsmål og drøftelse Opgave: Trivsels-projekt Præsentation / Definition Anja Deltagerne Deltagernes

Læs mere

Undervisning EUD, HHX og HTX Arbejdspladsvurdering APV

Undervisning EUD, HHX og HTX Arbejdspladsvurdering APV Bilag 4.13 Hensigten med at udarbejde en APV er at fokusere på forhold i virksomheden, der kan forbedres. Hvis de nævnte forhold ikke er e, sættes X i feltet Ikke. Hvis et forhold er i orden, sættes X

Læs mere

Produktionsskolen i Nordjylland Afd. Lemvig

Produktionsskolen i Nordjylland Afd. Lemvig Produktionsskolen i Nordjylland Afd. Lemvig ULYKKER Generelt Hvor er du i følgende udsagn? u U Eventuelle ulykker undersøges, så man kan forhindre, at samme ulykke sker igen Jeg er instrueret og oplært

Læs mere

Rediger formular [ Ishøj Kulturskole ] Google Dokumenter. A 1. Er lokalerne på din arbejdsplads vedligeholdt? Ja 8 73% Nej 1 9% Ved ikke 2 18%

Rediger formular [ Ishøj Kulturskole ] Google Dokumenter. A 1. Er lokalerne på din arbejdsplads vedligeholdt? Ja 8 73% Nej 1 9% Ved ikke 2 18% Side 1 af 42 11svar Oversigt Se komplette svar Fysisk arbejdsmiljø A. Lokaler og faciliteter A 1. Er lokalerne på din arbejdsplads vedligeholdt? Ja 8 73% Nej 1 9% A 2. Har du adgang til de personalefaciliteter,

Læs mere

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16 Akustik i arbejdsrum December 2008 Erstatter At-anvisning nr. 1.1.0.1 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Friskolen Thy

Arbejdspladsvurdering for Friskolen Thy APV Friskolen Thy Side 1 Arbejdspladsvurdering for Friskolen Thy Indledning Arbejdspladsvurderingen for Friskolen Thy bygger på et statistisk materiale med to skemaer, der er delt ud til 10 medarbejdere.

Læs mere

Tema: UMV undervisningsmiljø

Tema: UMV undervisningsmiljø Tema: UMV undervisningsmiljø Klassetrin: 5. og 6. klasse 1. Med erfaringerne fra gæstelærerens besøg og undervisning kan eleverne arbejde over en længere periode, hvor de indsamler registreringer af problemer

Læs mere

Vejledning om arbejdsmiljøforhold i bunkere

Vejledning om arbejdsmiljøforhold i bunkere Vejledning om arbejdsmiljøforhold i bunkere BAR service- og tjenesteydelser BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Forord Forord Ved undersøgelse af arbejdsmiljøforhold i bunkere har

Læs mere

APV-checkliste for dyrepassere

APV-checkliste for dyrepassere APV-checkliste for dyrepassere ULYKKER 1 Er der ulykker, der ikke undersøges, så man kan forhindre, at samme ulykke sker igen? 2 Er der medarbejdere, der ikke er instrueret og oplært i arbejdet? 3 Er der

Læs mere

Arbejdspladsvurdering 2014 på Nordsjællands Efterskole - sammenstilling af indsamlede data

Arbejdspladsvurdering 2014 på Nordsjællands Efterskole - sammenstilling af indsamlede data Arbejdspladsvurdering 204 på Nordsjællands Efterskole - sammenstilling af indsamlede data Fysiske forhold A. Skolens rum Lokalitet / aktivitet Ikke A Pladsforhold 5 2 A2 Gulve/vægge/loft 0 A3 Indretning

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter

Læs mere

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 7 Arbejdsmiljøorganisation: AMO Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Gravide i autolakererbranchen

Gravide i autolakererbranchen Gravide i autolakererbranchen Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V www.i-bar.dk Vejledningen kan fås ved henvendelse til organisationerne og kan downloades fra www.i-bar.dk.

Læs mere

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand Miniguide til medarbejderen Sundhedsrisici ved arbejde med spildevand Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har i samarbejde med branchens parter udarbejdet Branchevejledningen

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Produktionsskolen i Nordjylland_-APV 2011 - Total

Produktionsskolen i Nordjylland_-APV 2011 - Total Produktionsskolen i Nordjylland_-APV 0 - Total ULYKKER Generelt Hvor er du i følgende udsagn? U Eventuelle ulykker undersøges, så man kan forhindre, at samme ulykke sker igen Jeg er instrueret og oplært

Læs mere

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde Er dit arbejde farligt? KROP & FYSIK Skærmarbejde 1 Vi sidder der bag skærmen Hvem sidder der bag skærmen? spurgte Jeppe Aakjær i 1905 i sangen om Jens Vejmand. Jeppe Aakjær tænkte selvfølgelig ikke på

Læs mere

Indretning af arbejdsplads med storskærme til klinisk logistik

Indretning af arbejdsplads med storskærme til klinisk logistik Indretning af arbejdsplads med storskærme til klinisk logistik Retningslinjer og vejledning December 2014 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Regionshuset Horsens Emil Møllers Gade 41, 8700 Horsens www.fa.rm.dk

Læs mere

Indeklima. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger. At-vejledning A.1.2 Januar 2008 Erstatter maj 2001

Indeklima. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger. At-vejledning A.1.2 Januar 2008 Erstatter maj 2001 Indeklima Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger At-vejledning A.1.2 Januar 2008 Erstatter maj 2001 1. Indeklimagener Årsagerne til dårligt indeklima på arbejdspladsen,

Læs mere

Tjekliste for tidsplan

Tjekliste for tidsplan Tjekliste for tidsplan Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit projekteringsarbejde skal lade

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende

Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende Bilag 1: Arbejdstilsynets uddrag af vejledningen: Indretning af ældreboliger for fysik plejekrævende m.fl. Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende At-cirkulæreskrivelse nr. 3-1997

Læs mere

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Indledende INFORMATIONER Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1 Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1 Bek. nr. 397 af 15. maj 2008 med senere ændringer ikke autoriseret sammenskrivning.

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.2. Indeklima. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.2. Indeklima. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger Indeklima_A.1.1.qxp:05 - Indeklima-hellas.qxd 02/01/08 10:24 Side 1 At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.2 Indeklima Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger Januar

Læs mere