ISLAM I AFGHANISTAN. Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISLAM I AFGHANISTAN. Indhold"

Transkript

1 AFGHANISTAN A ISLAM I AFGHANISTAN Klaus Ferdinand & Asta Olesen 1966 (1975, 1980) Revideret af Kristian Dall 2000 Seneste opdatering 6. januar Hent den aktuelle tekstsamling på unescosamlingerne.dk Indhold Lærervejledning... 2 Generel tekst... 5 Geografi:... 5 Etniske grupper:... 6 Baggrunden for den nuværende situation i Afghanistan Afghanistan i en regionalpolitisk sammenhæng:... 9 Forholdet mellem land og by: Kultur: Genstandsliste Avisartikler i sort mappe Rollespil Hilsener: Måltidet: Landsbybryllup Børns dagligdag Afghansk tidslinje Tøj i Afghanistan Side 1 af 34

2 Lærervejledning Revisionen af samlingen: Den gamle Afghanistan-samling er blevet suppleret med nye indkøb og fotografier i Dette arbejde blev varetaget af Christian Jacobsen og Kristian Dall med glimrende assistance af vores lokale medhjælper, Naimullah. Materiale: 'Islam i Afghanistan' er en samling, der indeholder: 1 lærervejledning (denne tekst) 120 genstande/numre. 2 billedserier - med i alt 80 billeder. 1 Film på DVD. 1 mappe med avisudklip Bøger, fotokopier, hæfter CD med religiøs lovprisning CD med afghanske fortællinger Samlingens idé: Idéen med samlingen er primært at formidle et eksempel på islam i praksis. Derved forsøger samlingen at illustrere, hvordan genstande afspejler den kulturelle og religiøse virkelighed, som mennesker i Afghanistan må forholde sig til. De to primære forståelsessystemer i Afghanistan er henholdsvis islam og stammetraditionen. I Afghanistan opfattes de to videnssystemer som indbyrdes forenelige. Den praksis man møder i landet, opfattes derfor både som 'rigtig' islam og som 'rigtig' tradition. Det er imidlertid vigtigt at anvende samlingen, så man ikke reducerer afghanerne til maskiner, der instinktivt handler ud fra religion og tradition. Videnssystemerne anviser blot normer og adfærd, som mennesker må forholde deres oplevelse af virkeligheden til. Hovedvægten i samlingen er derfor lagt på beskrivelsen af de to videnssystemer og på den måde de former virkeligheden. Da samlingen ikke umiddelbart knytter sig til konkrete livsbeskrivelser, kan den måske virke svær at bruge for mindre klasser. Didaktiske overvejelser: Arbejdet med en UNESCO-samling kræver, at læreren aktivt er med til at fortolke undervisningsmaterialet og bestemme den vinkel, man vil lægge i sin undervisning. Det følgende er derfor blot overvejelser, vi fra UNESCO-samlingen har gjort om, hvordan materialet eventuelt kan anvendes. Genstande og tøj: Samlingen åbner mulighed for, at man kan diskutere de forskellige genstande hver for sig ud fra genstandslisten. Genstandslisten befinder sig i nærværende samlingstekst og udgør kernestenen i en forståelse af genstandende. På baggrund af genstandslisten kan man også forsøge at katalogisere genstandene i forhold til forskellige modsætningspar: mænd/kvinder, voksne/børn osv. Eller man kan forsøge at indplacere dem i forhold til forskellige begreber: traditionen, religionen, modernitet osv. En anden mulighed er at bede eleverne vælge hver deres genstand og derefter fortælle om den (materiale, anvendelse, alder - hvordan de oplever den, etc.). Side 2 af 34

3 Det er også oplagt at gennemgå tøjet i samlingen og fortælle om, hvad det signalerer, om den person der bærer tøjet. Og man kan skiftes til at prøve tøjet og tale om hvordan det føles (pas på at tøjstørrelsen ikke er for lille til eleven, så tøjet bliver ødelagt/sprækker). Der ligger foto-påklædningsvejledninger i lånermappens afsnit om tøj. Samme sted kan du finde en række foto af tidstypisk tøj for afghanske kvinder, mænd og børn. Billedserierne: Med udgangspunkt i billedserie B om bønnen kunne man selv prøve at efterligne bønnens bevægelser. Med vaskefadet og kanden kunne eleverne endvidere selv prøve den rituelle afvaskning og mundrensningen (hvis der er muslimer i klassen, ville det være oplagt at lade dem fortælle om deres erfaringer med bøn, og om hvordan deres baggrund adskiller sig fra den afghanske.) Generelt forudsætter arbejdet med samlingen dog et godt klima i klassen, så man husker at vise respekt for andres tro. Vi forestiller os, at samlingens billedmateriale kunne lægge op til at eleverne skulle skrive et lille essay om et eller flere billeder, de har set i samlingen (fotostat, et fotografi i artikelsamlingen eller fra billedserie A og B). Filmen: "Mændene i Deh Hamza" er en ret informationsmættet film, der egner sig bedst til de større klasser. I filmen fortæller landsbyens mænd om krigen mod Sovjetunionen, problemer med mangel på vand og om deres syn på fremtiden. Mod afslutningen af filmen ser vi et par sekvenser med religiøs lovsang, der er en sufistisk indgangsvinkel til religionen. Filmen rummer endvidere (ret barske) optagelser af en kalv, der halalslagtes. 2 LydCD er: Den ene CD indeholder religiøs lovprisning. Taleban har forbudt musik i Afghanistan. Taleban tillader alene den religiøse recitation, der ikke akkompagneres af instrumenter. Men musik er meget populært blandt afghanske flygtninge i Pakistan. På den anden CD kan man høre afghanske fortællinger blive læst højt. Det skriftlige materiale (artikelsamlingen, teksterne i lånermappen og bøgerne): Bøgerne finder man i UNESCO kasserne, avisartiklerne finder man i en stor sort mappe i en af UNESCO kasserne og det øvrige skriftlige materiale finder man i nærværende 'Lånermappe'. Selvom tidslinjen for eksempel er opdateret, så skal man huske at teksterne generelt repræsenterer det tidspunkt samlingen blev etableret, nemlig år Det samme gælder genstandene. Ønsker man litteratur der afspejler situationen i år 2011 vil vi særligt anbefale to bøger, som kan lånes på biblioteket: - Afghanistan og Taleban af Fredrik Barth (2010), der er en god lille introduktion af en norsk antropolog, der har beskæftiget sig med Afghanistan i en menneskealder - Den fjerne krig 17 perspektiver på Afghanistan (2011), der er en samling af artikler redigeret af Morten Tinning og Signe Lund i forbindelse med en særudstilling om krigen i Afghanistan på Tøjhusmuseet i København. Det skriftlige materiale skulle give mulighed for, at forskellige grupper i klassen, kan arbejde med forskellige aspekter ved 'Islam i Afghanistan'. Oplagte temaer og aktiviteter kunne være: Islam Undersøg for eksempel religionens højtider, daglig praksis, profeten Mohammed, kønsroller - hvad er en 'mullah'? (se lånermappen) Traditionen - Hvad betyder: 'pashtu', 'pashtunwali', 'purdah', 'namues', 'jirga' og 'taboor'?? - Læs et lille afghansk ordsprog, digt eller eventyr ligner de vores? (se lånermappen) - leg en typisk afghansk børneleg med klassen (se eksempler i lånermappen) - Lav afghansk mad sammen med klassen. I lånermappen er der en tekst om det afghanske køkken, hvor man kan finde fire opskrifter på afghansk mad. Hvis man ikke har lyst til at lade børnene deltage i madlavning, kan læreren evt. selv tilberede et par retter og så tage smagsprøver med til klassen. På den måde får eleverne oplevelsen af hvordan afghansk mad smager, dufter og ser ud. - Teater: Der er vedlagt en tekst med oplæg til rollespil (i lånermappen). Prøv at lade nogle elever klæde sig ud i tøj fra samlingen og lad dem udvælge et par relevante genstande som rekvisitter og lad dem læse rollespillet. Efterfølgende kan de opføre rollespillet som et lille teaterstykke for klassen. Side 3 af 34

4 Historie Undersøg for eksempel hvad en 'mujahedin' og 'taleban' er for noget - og hvilken rolle har de spillet i landets historie. Eller find svar på hvorfor Sovjetunionen invaderede Afghanistan? Og hvorfor USA og den vestlige koalition invaderede landet i 2001? - Hvem er Ahmed Shah Massoud? - Mullah Omar? Hamid Karzai? Hvornår blev Afghanistan et muslimsk land? - Beskriv situationen i Afghanistan nu etc.. Kønsroller Hvordan og hvorfor er der forskel på, hvad mænd og kvinder foretager sig i Afghanistan? En del af disse opgaver kunne bestå i selv at opsøge mere information på internettet og på biblioteker. Efter at have arbejdet med emnet et par dage kunne grupperne fremlægge deres resultater - gerne ved at inddrage de genstande, de synes relaterer sig til emnet. Et stykke henne i arbejdet med samlingen kunne man endvidere anspore eleverne til at begynde at forholde deres nye viden om Afghanistan til erfaringer fra en dansk dagligdag. Man kunne diskutere: - Hvordan vi forholder os til religion i Danmark. - Hvad der bestemmer vores opfattelse af rigtigt og forkert. - Kønsroller i henholdsvis Afghanistan og Danmark. En god måde at nuancere diskussionerne kunne være at bede eleverne om at nævne fem gode ting og fem dårlige ting ved måden, man gør tingene på - både i Afghanistan og Danmark. Eksempel - Afghanistan: Man har en fast placering i verden i kraft af sin familie og gennem sin tro. Til gengæld er individet pålagt mange restriktioner - især kvinderne, der kan risikere at skulle leve sammen med en ondskabsfuld mand og/eller svigermor! Ingen ensomhed, (næsten) ingen forurening, mange miner og ikke mange skoler. Efter arbejdet med samlingen: Vi vil herfra UNESCO Samlingerne opfordre brugere til at skrive kommentarer om brugen af samlingen i lånermappen, så brugerne kan inspirere hinanden, og vi fortsat kan udvikle idéen med samlingerne. God fornøjelse!!! Side 4 af 34

5 Generel tekst Introduktion Geografi: Afghanistan ligger i det område vi kalder Centralasien. I dag er Afghanistan omgivet af staterne: Iran, Pakistan, Turkmenistan, Uzbekistan, Tadjikistan og Kina. Afghanistan er et bjergrigt land og det har ingen kyststrækninger. Afghanistan er med et areal på km2 ca. 15 gange større end Danmark. Det anslås, at der bor mellem 20 og 22 millioner mennesker i Afghanistan. Langt hovedparten af befolkningen bor på landet. I de største byer bor der omkring 3-4 millioner mennesker. En lille del af befolkningen i Afghanistan lever som nomader vel omkring 1-1½ million mennesker. I takt med årstidernes skiften vandrer de langs de samme ruter år efter år, for derved hele tiden at kunne finde græsning til deres husdyr. Det anslås, at 85 % af befolkningen er analfabeter. Blandt kvinder er analfabetismen på over 95 %. Den gennemsnitlige levetid er på omkring 45 år. Afghanistan er et af de eneste lande i verden, hvor kvinder dør tidligere end mænd. Den meget lave gennemsnitlige levetid hænger sammen med at hver 5 spædbarn dør inden toårs-alderen det svarer til 200 ud af 1000 nyfødte. I Danmark dør der til sammenligning 3-4 spædbørn ud af hver 1000 fødte. Store byer: De største byer i Afghanistan er: Kabul, der er hovedstad; Kandahar i syd, Herat i vest, Mazar-i-Sharif i nord-vest, og Jalalabad i øst. Klima: Afganistan har tempereret fastlandsklima de fleste steder. Desuden er klimaet præget af de store højdeforskelle. Det betyder, at der kan være meget store forskelle på vejret forskellige steder i landet. De varmeste egne er dalområderne i øst, der grænser op til Pakistan, mens de koldeste områder naturligvis findes i det centrale bjergmassiv. Kabul er beliggende på en højslette i 1800 meters højde. Således ligger byen på vejen fra dalområderne i øst mod bjergene i det centrale Afghanistan. Landets beliggenhed har også stor betydning for nedbøren. Afghanistan påvirkes af den indiske monsun og størstedelen af nedbøren falder om foråret. Da smeltevandet fra bjergene endvidere når lavlandsområderne om foråret er det ofte en våd årstid med stor betydning for agerbruget. Landbrug: Selv om 85 % af befolkningen lever af landbrug, er det kun 10% af landet, der kan opdyrkes. Hovedparten af landbrugsjorden dyrkes som tørlandbrug. Her kan man kun dyrke én afgrøde om året. Oftest hvede eller byg. Det kunstvandede landbrug foregår ved, at man enten afleder vand fra floderne direkte til sine marker, eller ved at man finder højtbeliggende grundvand i bjergsiderne og derefter fører vandet ned til landbrugsjorden gennem underjordiske vandkanaler, de såkaldte 'karezer' (se tegning af princippet i karezerne i appendix A) På de kunstvandede marker kan der høstes en eller to afgrøder om året. De hyppigste afgrøder er: Hvede, ris, majs, bomuld, sukkerrør, sukkerroer, frugt, citrusfrugter, druer, mandler, melon, bananer og nødder. Naturligvis er udbudet af afgrøder afhængigt af det lokale klima. Foruden de her nævnte afgrøder bliver der også dyrket mange valmuer. Valmuen bruges til fremstilling af opium, der forarbejdes til heroin. Man regner med at Afghanistan producerer omkring 2/3 af den råopium, der ender som heroin i Europa. Side 5 af 34

6 Husdyr: De vigtigste husdyr i Afghanistan er: Geder, får, kvæg, kameler, æsler og - i de nordlige områder - heste. Derudover har man vagthunde og jagthunde de såkaldte afghanske mynder. Desuden er det ikke unormalt at holde fugle i bur. Fuglene værdsættes som herhjemme for deres kvidder og sang. Etniske grupper: Den afghanske befolkning udgøres af en lang række etniske grupper. Det etniske tilhørsforhold betyder naturligvis meget for folks selvforståelse, og det afspejles i en lang række praksisser. Alligevel kan man ikke sige, at det etniske tilhørsforhold alene er afgørende for folks selvforståelse. Selv om Afghanistan aldrig har været en velfungerede nationalstat, så har de sidste hundrede års politiske udvikling bevirket, at alle afghanere føler et stærkt tilhørsforhold til deres fædreland. Når det er sagt, kan vi fortsætte med en kort redegørelse for de forskellige etniske grupper i Afghanistan. Hvor de forskellige grupper geografisk er hjemhørende, kan man orientere sig om på kortet i Appendix A. For størsteparten af de etniske gruppers vedkommende forholder det sig sådan, at deres traditionelle tilhørsområde strækker sig ud over staten Afghanistans grænser og ind i nabostaterne. Eksempelvis bor der uzbekere både i Afghanistan og i Uzbekistan, pashtunere findes både i Afghanistan og Pakistan og en gruppe som baluch findes i både Afghanistan, Pakistan og Iran. Pashtunere: Denne gruppe består af ca. 10 millioner mennesker, og er således den største enkeltgruppe i Afghanistan. Hovedparten er bofaste, men blandt pashtunerne finder vi også den største gruppe af nomader. Pashtunerne har en stærk stammeorganisation med et net af undergrupper (afstamningsgrupper). Dette har stor betydning for det politiske spil, hvor pashtunerne traditionelt har været den dominerende gruppe. Kongedynastierne har alle været pashtunere. Pashtunerne har siden det 18. århundrede haft den militære magt, og siden 1940'erne har de i stigende grad fortrængt bl.a. tadjikker fra positioner indenfor den økonomiske og administrative sektor. Taliban-militsen, der regerer størstedelen af Afghanistan i dag (år 2000!), er næsten udelukkende en pashtunsk milits (om pashtunsk levevis - se 'Pashtunwali'). Pashtunerne taler Pashtu, og næsten alle pashtunere er sunni-muslimer. Tadjikker: Tadjikkerne er en bofast befolkningsgruppe på 5-6 millioner mennesker. De er fremherskende i byerne samt i de nordlige og vestlige dele af landet. I modsætning til pashtunerne har de ingen stammeorganisation, hvilket åbner mulighed for en lettere tilpasning af fremmede. Tidligere var tadjikkerne dominerende indenfor handel og administration. Tadjikker taler dari - en afghansk dialekt af persisk. Nogle tadjikker er sunni-muslimer, mens andre tadjikker bekender sig til shia-islam. Hazara: Denne befolkningsgruppe på ca. 2 millioner er den eneste større gruppe, der er shia-muslimer (mens hovedparten af resten af befolkningen er sunni-muslimer). De bebor området Hazarajat i Afghanistans centrale højland. De er traditionelt set bofaste agerbrugere, og de har tillige ofte en dyreavl baseret på 'sæterdrift'. Jordmangel i det bjergrige højland har imidlertid ført til, at hazara'er i stadig stigende grader er flyttet til Kabul. Hazarajat var selvstændigt helt frem til 1892 og blev først på dette sene tidspunkt erobret og underlagt den afghanske kongemagt. Der blev dengang erklæret 'hellig krig' mod hazara'erne på grund af deres forskellige opfattelse af Islam. Dette medførte bl.a, at de efter nederlaget udgjorde den mest ringeagtede gruppe i Afghanistan. De udfører stadig det hårdeste og dårligste arbejde i Kabul og de andre større byer. Siden Taleban dukkede op på den politiske arena i 1994 har hazaraerne til stadighed stået i opposition til den pashtunske milits. Der verserer således rygter om, at Talebans leder, den enøjede mullah Omar, skulle Side 6 af 34

7 have betegnet hazaraerne som hedninge. Dette mulliggør, at kampen mod hazaraerne igen kan begrundes som en hellig krig. De fleste steder i landet hersker der således en spændt atmosfære mellem hazaraer og Taleban. Hazaraer taler Dari og er shia-muslimer. Uzbekere: Uzbekerne udgør ca. 1 million mennesker i Afghanistan. De har en nomadisk baggrund, men er i dag overvejende bofaste agerbrugere. De var tidligere organiseret i emirater med den politiske og økonomiske interesse rettet mod nord - mod de centralasiatiske handels- og magtcentre Bukhara og Samarkand i det nuværende Uzbekistan. Sovjet-revolutionens gennemførelse i Centralasien forårsagede at en del uzbeker (og turkmener) i 1920'erne flygtede til Afghanistan. Uzbekere taler uzbeki, der er et tyrkisk sprog. De fleste uzbekere er sunni-muslimer. Turkmenerne: Turkmenerne i Afghanistan udgør ca mennesker. De er nomader, halvnomader og bofaste i forskellige grader. Lige som uzbekerne var også turkmenerne tidligere orienteret mod de gamle centre i nord, og de havde ikke meget at gøre med folk på den sydlige side af Hindukush-bjergene. Det er blandt uzbekere og specielt turkmenere, at man knytter de kendte røde afghanske tæpper. Tæppenavne som Tekke, Yomud og Salor er i virkeligheden turkmenske stammenavne. Turkmenere taler turkmensk, der er et tyrkisk sprog. De fleste turkmenere er sunni-muslimer. Baluch: Der er måske op mod baluch i Afghanistan. De bor spredt i det nordvestlige og vestlige Afghanistan samt i de sydlige lavlandsomrader, der grænser op til provinsen Baluchistan i Pakistan. Ligesom blandt pashtunerne finder vi også både nomader og bofaste baluch. Baluch taler baluchi, der er et iransk sprog, og er sunni-muslimer. Nuristanere: Nuristanere bor i små landsbysamfund i snævre, svært tilgængelige dale. De lever af agerbrug og kvægavl. De udgør ca. l mennesker, men de er underopdelt i en række mindre grupper med betydelige sproglige og kulturelle variationer - så meget, at man sine steder ikke forstår sproget, der tales i nabodalen. Nuristanernes oprindelse har været lidt af et mysterium for forskerne, og man har endnu ikke nogen sikker viden på dette felt. En skrøne siger, at nuristanerne skulle være efterkommere efter Alexander den Stores hær. Nuristan blev først underlagt den afghanske kongemagt i slutningen af forrige århundrede - og først på dette sene tidspunkt blev nuristanerne omvendt til islam. Andre etniske grupper: Foruden de ovenfor omtalte etniske grupper findes et antal mindre grupper spredt ud over landet. Blandt disse er: Kirghizere, aimaqer, arabere, hinduer, sikher og qizelbash. Den sidste jøde skulle ifølge avisartikler have forladt Afghanistan i Baggrunden for den nuværende situation i Afghanistan. Der har været krig i Afghanistan siden I løbet af halvfjerdserne oplevede man en stigende utilfredshed blandt den afghanske befolkning. En fejlslagen høst og hungersnød var blandt årsagerne. Side 7 af 34

8 Blandt de intellektuelle i universitetsmiljøet i Kabul var man i øvrigt bekymret over mangel på udvikling af den offentlige administration. En begyndende arbejdsløshed blandt de universitetsuddannede medvirkede til, at man i stigende grad lod sig inspirere af marxistiske og maoistiske idéer. I April 1978 blev præsident Daoud styrtet ved et kommunistisk kup støttet af venstreorienterede officerer i hæren. Den nye kommunistiske regering havde blandt andet som sit projekt at omfordele jorden, så de mange fattige bønder kunne få mere jord. Jordreformerne var imidlertid i opposition til den islamiske arvelovgivning, der godt kan legitimere forskelle i omfanget af besiddelser. Konsekvensen blev, at religiøse ledere og stammeledere forenede sig mod regeringen. De mange jordløse bakkede naturligvis op om oprøret, der jo kunne legitimiseres ved både islam og tradition. Efterhånden som oprørerne truede med at overvinde regeringsstyrkerne, øgedes de interne problemer mellem de to fraktioner i kommunistpartiet. På trods af den kommunistiske ideologis fokus på alle menneskers ligeværd blev partiet delt i forhold til etnisk tilhørsforhold snarere end i forhold til politiske meningsforskelle. For at undgå, at det kommunistiske Afghanistan skulle kollapse, invaderede Sovjetunionen landet i Nu fulgte 10 års sovjetinvasion og en ekstremt grusom krig. Sovjettropperne og de afghanske kommunister havde kontrollen med de større byer, mens oprørerne havde kontrollen med landområderne. Oprørerne ville ofte angribe kommunisterne om natten i små overraskelsesangreb. Regeringstropperne hævnede sig ved at minere oprørsstierne i bjergene, forgifte vandkanaler og kaste miner - forklædt som kuglepenne - ud over landsbyerne. I løbet af krigen flygtede omkring 4-5 millioner afghanere til udlandet, - de fleste til nabolandene Iran og Pakistan. Yderligere 1-2 millioner afghanere flygtede til andre områder af landet. De mest uddannede afghanere flygtede til USA, Canada, Tyskland og Australien. I disse vestlige lande stod dørene altid åbne for læger, tandlæger, ingeniører og universitetslektorer. Mange uddannede kommunistiske afghanere flygtede dog også til Sovjetunionen, hvor de blev betragtet som kommunistiske kammerater. Man regner med at op mod 1½ million mennesker døde på grund af krigen. De sovjetiske soldater levede ofte under forfærdelige vilkår mange solgte deres udrustning for at kunne købe lidt mad. De fleste hadede at udkæmpe denne krig mod en befolkning, de ikke kendte. Der døde omkring sovjetiske soldater i Afghanistan. Oprørshæren var styret fra Pakistan, hvor en lang række kommandanter oprettede politiske partier, som så hvervede soldater i flygtningelejrene i grænseområderne. Overordnet blev modstandskampen koordineret af den pakistanske efterretningstjeneste ISI og CIA. I midten af firserne besluttede CIA at sende stinger-missiler til oprørsgrupperne, de såkaldte mujahediner hellige krigere. De varmesøgende missiler viste sig at være særdeles velegnede til at bekæmpe de sovjetiske kamphelikoptere, der indtil da havde kunnet terrorisere oprørsgrupperne fra luften. Og missilerne blev et vendepunkt i krigen. Krigen kostede Sovjetunionen enorme ressourcer og i forbindelse med perestrojka og glasnost, besluttede Gorbatjov at trække Sovjetunionen ud af Afghanistan i I Afghanistan fortsatte krigen mellem den svækkede kommunistregering og oprørsgrupperne, der begyndte at bekæmpe hinanden indbyrdes i forventning om, at netop deres oprørsparti ville kunne vinde regeringen, når kommunisterne endelig ville falde i Kabul. På grund af disse indbyrdes stridigheder - og en formindsket støtte fra USA og Saudi-Arabien - kunne kommunisterne holde stand i Kabul fra Herefter faldt hovedstaden så endelig til oprørerne, der straks begyndte at bekrige hinanden i forskellige skiftende konstellationer. Et gennemgående mønster var dog, at hovedfjenderne var tadjikkernes gruppe under ledelse af kommandanten Massoud og en pashtungruppering under ledelse af Hekmatyar. Hazaraerne og uzbekerne skiftede ofte side i denne borgerkrig, som primært udkæmpedes omkring Kabul. Resultatet var, at hovedstaden - et af de eneste områder i landet, der havde klaret sig uskadt gennem sovjetinvasionen - blev ødelagt. Side 8 af 34

9 I resten af landet udbredte der sig en generel lovløshed. Lokale kommandører terroriserede befolkningen med voldsomme afgifter på handel, med røverier og kidnapninger. Travlt optaget af krigen omkring Kabul kunne de overordnede hærledere ikke stille noget op overfor deres underordnede kommandanter. Som et resultat af denne lovløshed blev en ny milits med navnet Taleban oprettet. Taleban er arabisk, og betyder religiøse studenter. Med et fundament af unge mænd fra koranskoler i flygtningelejrene i Pakistan, lykkedes det i 94 bevægelsen at erobre kontrollen med den sydlige by Kandahar. Bevægelsen indførte straks lov og orden, og den henrettede den berygtede lokale kommandant. Med sit stærke fokus på koranen lovede militsen at bekæmpe lovløsheden. Da talebanernes unge krigere samtidig opretholdt en høj moral og virkede ubestikkelige, blev bevægelsen hilst velkommen i det sydlige Afghanistan. Talebanerne var næsten alle pashtunere, og deres strenge fortolkning af koranen, passede fint med den pashtunske tradition, Pashtunwali. Mange unge pashtunere sluttede sig til den religiøse og lovlydige taleban-bevægelse, og mange af kommandanterne fra de andre partier blev købt eller truet til at slutte sig til den fremstormende milits. En anden forklaring på bevægelsens succes synes at være en massiv støtte fra Pakistan i form af penge og moderne pick-up trucks, der viste sig at være yderst velegnede til hurtige overraskelsesangreb. I efteråret 96 lykkedes det Taleban at erobre hovedstaden Kabul. Siden 96 har Taleban erobret kontrollen med 85 % af landet Det er kun den såkaldte Panjshir-dal, der stadig kontrolleres af Massouds tadjikker (år 2000). Og her fortsætter kampene så stadig. Afghanistan i en regionalpolitisk sammenhæng: Når der nu har været krig i Afghanistan siden 1979, så kunne man forledes til at tro, at afghanerne er et specielt krigerisk folkefærd. På trods af traditionens betoning af ære og hævn, er intet imidlertid mere forkert. De fleste analytikere synes at være enige om, at den fortsatte tragedie skyldes fortsatte udenlandske interesser i afghanske affærer. Nødhjælpsarbejdere vurderer, at for hver 10 amerikanske dollars, der investeres i Afghanistan, er de 9 til våben og fortsat krigsførelse, mens kun 1 dollar går til genopbygning. Det er en udbredt vurdering, at de kommandører, der fører krigen, fortsætter kampene for at kunne tjene penge til at udbetale løn til deres soldater og derved opretholde deres personlige magt og prestige. Men hvilke interesser har udlandet så i Afghanistan: USA: Under kampen mod Sovjetunionen kunne USA bruge krigen i Afghanistan til at dræne Sovjetunionen for ressourcer. USA støttede derfor massivt oprørsgrupperne med penge, våben og træning. Efter Sovjetunionens tilbagetrækning mener man, at USA har været med til at støtte Taleban i de første år af bevægelsens levetid. Ved at støtte Taleban kunne USA styrke Pakistans regionale indflydelse på bekostning af ærkefjenden Iran. Da Pakistan traditionelt har været en god allieret af USA, synes denne forklaring meget fornuftig. Ydermere kunne man håbe på en kæmpe kontrakt om opbygning af en olieledning fra Turkmenistan til Karachi i Pakistan. Denne ledning skulle gå gennem Afghanistan og indbringe milliarder af dollars til et amerikansk oliefirma. Efter at Taleban imidlertid har givet ophold til den formodede terrorist, Osama bin Laden, der tidligere kæmpede mod Sovjetunionen i Afghanistan, er forholdet mellem USA og Taleban imidlertid på nulpunktet. Dette blev eksemplificeret, da amerikanerne i efteråret 98 sendte krydsermissiler mod formodede terroristtræningslejre i Afghanistan. Betydningsfulde kvinde- og menneskerettighedsgrupper i USA lægger endvidere pres på den amerikanske regering for at få lagt en hård kurs overfor Taleban. I efteråret 1999 fik USA (med støtte fra Rusland) indført en FN-resolution, der indefryser afghanske tilgodehavender i udlandet. Side 9 af 34

10 Rusland: Efter tilbagetrækningen fra Afghanistan synes Ruslands regionale politik at have som hovedformål, at holde islamiske ekstremister så langt fra russisk territorie som muligt. Derfor er der meget, der tyder på, at russerne nu støtter deres tidligere hovedfjende, Massoud, der synes mere moderat end Taleban. Ved at holde krigen gående i Afghanistan, undgår russerne også, at afghanerne begynder at involvere sig i Tadjikistan og eksempelvis Tjetjenien, hvor russerne allerede har massive problemer med islamiske oprørere. I januar 2000 anerkendte emiratet Afghanistan (Taleban), som det første land i verden, de tjetjenske oprøreres regering i Tjetjenien. Pakistan: Pakistans hovedinteresse i Afghanistan er at sikre sig en loyal regering i Kabul. En loyal regering, er i pakistanske øjne, en regering, der ikke tager grænsedragningen mellem Pakistan og Afghanistan op til diskussion. Den kunstige grænse (såkaldte Durrand-linje), markerede tidligere grænsen for den britiske indflydelse i Indien indtil Derfor skærer grænsen tværs gennem de pashtunske områder mellem Afghanistan og Pakistan. Tidligere nationalistiske regeringer i Afghanistan har gjort krav på disse pashtunske områder i Pakistan, og dermed gjort krav på pakistansk territorium. En loyal regering i Kabul vil samtidig kunne begrænse det shia-muslimske Irans indflydelse og være en god støtte mod Indien i kampen om Kashmir. Iran: Iran forsøger at sikre sig maksimal indflydelse i Afghanistan ved hovedsaligt at støtte den shiamuslimske minoritet, hazaraerne. Derudover vil man med en ikke-pashtunsk regering i Kabul kunne begrænse pakistansk indflydelse. I en ikke-pashtunsk regering vil man i kraft af det persiske sprog også ganske naturligt orientere sig mod Iran. En sådan regering ville være afhængig af hjælp udefra. Hvis Iran kunne levere denne hjælp, kunne man også få garantier for indflydelse i afghansk politik. Indien: Støtter formodentlig nord-alliancen for at begrænse pakistansk indflydelse. I forbindelsen med flykapringen af et indisk passagerfly, der blev fløjet til Kandahar i Sydafghanistan i december 1999, blev Talebans håndtering af affæren dog rost af den indiske regering. Talebans anerkendelse af de tjetjenske oprørere har dog igen kølet forholdet mellem Indien og Taleban. Indien hævder endvidere at afghanske krigere kæmper sammen med pakistanske soldater og muslimske oprørere i Kashmir. Turkmenistan: Har begrænset indflydelse men ønsker øjensynligt fred i Afghanistan, da man så ville kunne bygge en olieledning, der ville kunne skabe afsætning for de massive olieforekomster i Turkmenistan. Det virker som om at Turkmenistan primært tror på, at Taleban kan skabe denne fred. Uzbekistan: Støtter uzbekerne i Afghanistan. Den uzbekiske general, Dostum, spillede tidligere en væsentlig rolle i kampen mod Taleban. Det virker imidlertid som om, at han nu er ved at have udspillet sin rolle i landet. Tadjikistan: Landet er selv plaget af borgerkrig og lovløshed. Talebans hovedfjende, Ahmed Shah Massoud, har baser i landet. Herfra kan han så planlægge kampen mod Taleban. Tadjikkerne i Afghanistan og tadjikkerne i Tadjikistan deler det persiske sprog, men tilhører ikke en stamme, som pashtunerne gør det. Side 10 af 34

11 Kommentar: På grund af disse nationalistiske interesser blandt nabolandene synes det desværre utænkeligt, at krigen kan løses uden at man i selvsamme lande begynder at prioritere den afghanske befolknings velfærd højere end egne nationale interesser. Mange afghanerne føler derfor, at de er taberne i et større regionalt magtspil. Forholdet mellem land og by: På landet: Håndhævelsen af de mange regler, som Taleban-militsen har indført i Afghanistan, varierer meget i forskellige områder af landet. I de fleste landområder har lovene ikke medført nogen reelle forandringer. På landet har man traditionelt levet meget i overensstemmelse med de talebanske påbud. I landsbyen er der endvidere tradition for at de ældre mænd, selv træffer beslutninger i forhold til eventuelle interne problemer i landsbyen. Det er derfor sjældent at bevægelsen indfinder sig i de afsides landsbyer. For landbefolkningen har Taleban derfor hovedsaligt medført forbedret sikkerhed i forhold til transport af landbrugsprodukter til byerne. Dog er der på landet en spirende utilfredshed med, at Taleban synes at modarbejde hjælpearbejde specielt i forhold til undervisning af piger. I byen: De større byer hovedsaligt Kabul, Herat og Mazar-i-Sharif - har traditionelt været meget mere liberale end de pashtunske landområder. Under kommunismen oplevede man i de større byer, at kvinder og mænd officielt blev ligestillet. Kvinder gik i vestligt tøj og bar make-up (se de ældre modeblade i Afghanistan B- samlingen), kvinder arbejdede i offentlige stillinger og læste på universitetet - i samme klasser som mændene (se billedserierne). I byerne kunne man se vovede indiske kærlighedsfilm i biograferne, og i enkelte tilfælde blev kærlighedsægteskaber endog accepteret. I byen blev landbefolkningen opfattet som værende lidt primitiv og simpel, og i 30 erne forsøgte kongen endog at forbyde traditionel beklædning i byen. For landbefolkningen synes byen til gengæld at være et eksempel på dekadence og sædernes forfald. På denne baggrund giver det mening at opfatte taleban-bevægelsens hårde kurs mod bybefolkningen som en form for hævn for den ringeagt, deres leveform har været genstand for i byen. Med den brutale fremfærd i specielt Kabul, siger man i én eller anden forstand tak for sidst for de ydmygelser, som bønderne tidligere har følt sig udsat for. Det spiller naturligvis også ind, at bybefolkningen i langt højere grad støttede kommunisterne end landbefolkningen. Den brutale fremfærd medfører dog blot et forstærket had til bevægelsen blandt bybefolkningen. I byen reagerer man eksempelvis ved at lave vittigheder om nye love, som Taleban efter sigende skulle have fundet på. Under undertegnedes ophold i Kabul i 1998, blev jeg e16ksempelvis bildt ind, at Taleban havde påbudt landmænd, at de skulle sørge for, at deres æsler bar bukser, som skjulte dyrenes kønsorganer. Selv om påbudet var en vittighed, vidner episoden om, hvor latterlig Talebans politik tager sig ud blandt byboere. Resultatet af talebanernes kompromisløse stil i byen har derfor været forøgede lidelser for bybefolkningen i ekstremt høj grad blandt kvinderne i byen og et deraf følgende had til talebanerne. Hadet er naturligvis særlig stærkt blandt ikke-pashtuner, der ofte mistænkes for spionage og diskrimineres på anden vis. Hjælpearbejdet: I øjeblikket udgøres de eneste vesterlændinge i Afghanistan af hjælpearbejdere og en lille håndfuld journalister. Side 11 af 34

12 Hjælpearbejdet udføres af en lang række forskellige organisationer, der arbejder ud fra en mængde forskellige principper og idéer. FN forsøger i et begrænset omfang at koordinere hjælpeaktiviteterne og står får uddeling af akut nødhjælp. Hjælpearbejdet fokuserer på fødevarer, sygdomsbekæmpelse, landbrug, vejkonstruktion, vandforsyning og skolebyggeri. Generelt forsøger hjælpearbejderne at være neutrale i forhold til politiske anliggender, men Talebans menneskefjendske politik har flere gange resulteret i uoverensstemmelser med myndigheder. På lokalplan er det dog ofte lykkedes for hjælpearbejdere at forhandle aftaler med lokale kommandører, der således ender med at se gennem fingre med drift af eksempelvis pigeskoler, selv om de officielt ikke accepterer af bevægelsen. Kultur: Den afghanske kultur er domineret af religionen og stammetraditionen. Naturligvis påvirkes kulturen løbende af andre videnssystemer. Det giver naturligvis ikke mening, at henføre konkrete handlinger til bestemte videnstraditioner. Alligevel kan det være perspektiverede for forståelsen af den daglige praksis, at beskrive videnstraditioner som abstrakte systemer. Islam: Islam er beskrevet udførligt og selvstændigt i 'Afghanistan A og B: Islam i Afghanistan' - af Gorm Pedersen og Asta Olesen (1980) Dette materiale er vedlagt i begge samlinger. Kommentar til materialet: Materialet dækker stadig forholdene i Afghanistan, selv om forventningen om at øget skolegang vil modificere forståelsen af religion og folketro, ikke er blevet indfriet på grund af krigene. Endvidere må man bemærke, at Taleban, med den meget korannære fortolkning af Islam, skriver sig ind i en tradition, der står i opposition til folketro og sufisme. Pashtunwali: Som begrundelse for handling, finder vi ved siden af islam, også stammetraditionen. De fleste etniske grupper i Afghanistan bekender sig grundlæggende til de samme adfærdsnormer, som er angivet i den pashtunske tradition, pashtunwali. Pashtunwali betyder at følge pashtu, der er navnet på det pashtunske sprog, men også betyder at følge den rette vej. Pashtunwali udgør derfor de regler, man skal overholde, for at følge den rette vej. Det helt centrale begreb i Pashtunwali er ære og ære er noget, som kun mænd kan have. En mands ære er nemlig funderet i hans evne til at beskytte sin jord og den ærbarhed, samt de kvinder, han har ansvaret for, er i besiddelse af. Hvis æren krænkes, skal manden eliminere årsagen til krænkelsen, for at kunne genoprette sin ære. Som et led i beskyttelsen af kvindens ærbarhed (namues), skal hun bære en dragt (burqa), der fuldstændig dækker hendes krop og ansigt, når hun færdes offentligt (det gælder dog ikke, hvis hun eksempelvis skal hjælpe til med markarbejdet). Derudover skal hun fortrinsvis færdes bag de høje mure, der omgiver hjemmet. Dette regelsæt for kvinders færden hedder 'purdah'. Kvinden skal leve i purdah, der altså betyder beskyttelse eller tildækning. Denne beskyttelse er både mod kvindens egne tilbøjeligheder (kvinder anses ikke for at have lige så meget viljestyrke som mænd) men også mod andre mænd. I vestlige øjne er dette system groft undertrykkende men man må samtidig huske på, at det også gør kvinden meget vigtig ved at tillægge hende betydningen for mandens og familiens ære. Ærekrænkelser forekommer således oftest i forbindelse med kvinder og jord. En situation som ofte er årsag til ærekrænkelser i Afghanistan, drejer sig om tyveri af jord. På grund af de muslimske arveregler (alle brødre arver lige meget af faderens jord - døtre arver halvt så meget som sønner (i Afghanistan arver døtre dog ingenting!)) vil jordstykkerne være delt af en række fætre efter blot to generationer. Således vil store marker efter forholdsvis kort tid, blive inddelt i små og ineffektive havebrug. Side 12 af 34

13 Når det sker, oplever man ofte, at fætre begynder at diskutere om rettighederne til bestemte jordstykker. Disse diskussioner kan hurtigt føre til ærekrænkelser, som kræver blodhævn. Det pashtunske ord for fætter, taboor', betyder således også fjende eller rival. Hvis man ikke aktivt udviser vilje til at genoprette sin ære, mister man enhver anseelse og bliver regnet for en skamplet på klanens ære. En mand har derfor både en individuel ære og en anpart i hele klanens ære, der igen har en andel i hele stammens ære. På stammeniveau kan ære krænkes, hvis repræsentanter (ældre betydningsfulde mænd 'hvidskæggede') fra en klan fornærmes i en større forsamling af forskellige klanledere. Derved kan der opstå fjendskab mellem klaner, som kan resultere i skyderier. Foruden blodhævnen kan æren genoprettes ved at landsbyens ældre mænd diskuterer sagen i et ældreråd (jirga) og anbefaler et forlig, der tilgodeser den krænkede part. Ære handler dog ikke alene om hævn og mord. Et vigtigt element i Pashtunwali er således også påbudet om gæstfrihed. En pashtun kan vinde megen respekt og derved understøtte sin ære/anseelse ved at udvise gavmildhed. Vestlig videnskab: Den grundlæggende tro som gælder indenfor vestlig videnskab (vestlig kultur i det hele taget), handler om at man først accepterer forklaringer, når de kan bevises. Med forklaringer om atomer, molekyler og tyngdekraft, har man i vores del af verden udviklet en række teknologier, som vi kan fremstille ting med. Ting, som vi indretter vores verden med, selv om de færreste af os til fulde kan forklare de komplicerede processer, der får en bil til at køre, eller hvorfor penicillin kan kurere betændelse. Vi ved bare at bilen kan køre og at penicillinen får betændelsen til at forsvinde. Det ved man naturligvis også de fleste steder i Afghanistan. Men på grund af de andre videnssystemer - traditionen og islam - er det sværere at have ubegrænset tillid til videnskaben. Når piller eksempelvis virker, så er det for troende afghanere, kun fordi Gud har besluttet, at de skal virke. Hvor vi i Vesten ofte ser videnskaben som stående i modstrid med religionen, så bekræfter videnskaben egentlig kun Guds eksistens for afghanerne. Det faktum at videnskaben har medført en lang række avancerede teknologier i Vesten og ikke i muslimske lande - fortolkes som Guds prøvelse af de rettroende. Gud har givet de vantro teknologien for at teste muslimernes rettroenhed. Der har eksisteret universitet, militærakademi og ingeniørskole i Kabul fra 1930erne indtil begyndelsen af 90- erne. Her har mange af de afghanere, som arbejder for hjælpeorganisationerne, fået deres uddannelse. Men også blandt disse veluddannede afghanere, tror man på, at Gud kan forårsage mirakler. Undertegnede oplevede under opholdet i Afghanistan i 1998, at uddannede afghanere forklarede om, at en mand havde overlevet et år i en sammenstyrtet vandkanal, fordi Gud havde sørget for vand og mad. Og jeg er ganske overbevist om, at mine afghanske venner opfattede historien som pålydende. Opsummerende kan man sige, at afghanerne i det store hele ikke opfatter noget modsætningsforhold mellem religion, tradition og videnskab. Naturligvis er disse videnssystemer også så selvfølgelige, at afghanerne ikke tænker på, hvorfor de handler, som de gør. I forhold til almindelige praktiske gøremål - som eksempelvis at lappe et punkteret bildæk - er det mere en almindelig praktisk fornuft, som er baggrunden for, hvordan man håndterer problemet. Side 13 af 34

14 Genstandsliste Vi er i gang med at med at lægge alle samlingernes genstandslister ind på vores elektroniske portal unescosamlingerne.dk, så lånerne altid har mulighed for at få en helt opdateret version. Hvis du følger linket, kan du se om denne samling allerede er lagt ind i Portalen. AFG.A. 1a-b Koran i klæde Koranen er samlingen af alle de åbenbaringer Muhammed modtog fra Gud. Koranen består af 114 Surer, kapitler, som har hver sit navn og 6616 ayer, vers. Surerne er anbragt nogenlunde efter længde, så de første surer står først. Det første vers al-fatiha, er en undtagelse, idet det kun består af 7 vers, hvorimod den næste sura "koen" består af 286. Enhver muslim har pligt til at læse koranen og følge dens ord. Koranen fortæller, hvordan Allah ønsker, at mennesket skal leve. Koranlæsning er et ritual, og det er at lytte til Koranlæsning ligeledes, versene bliver reciteret, selv når man er alene. Koranen skal altid pakkes i klæde, når den ikke bruges. Dette eksemplar er fra Stentryk fra Lahore, Pakistan. AFG.A. 2a-b Koran i klæde Ny udgave af koranen. Billede af Mekka på omslag. Tørklæder af denne type anvendes ofte til Koranklæder. AFG.A. 3 Koranstol Koranstol skåret ud af et stykke træ, bruges ved koranlæsning. Koranen må aldrig røre gulvet eller jorden. Har man ikke en koranstol, lægger man Koranen i sine korslagte ben. Indsamlet AFG.A. 5 Bønnekæde Bedekrans med 33 glasperler. Der er traditionelt 99 perler på bedekæderne, de symboliserer Allahs 99 smukke navne. Når kransen består af de 33 perler, reciteres tre gange rundt. AFG.A. 6 Bønnekæde Bedekrans fremstillet af oliventræ. Denne bønnekæde består af 200 perler. Traditionelt reciteres Allahs 99 smukke navne, men det forekommer også, at der reciteres 101 navne, hvor man taler om, at nr. 100 er skjult for mennesket. AFG.A. 7 Bønnekæde Købt i Baard Bazar, Peshawar. For mange ældre afghanere er det en naturlig ting at have en bedekrans i hånden under samtale og almindeligt tidsfordriv. AFG.A. 9 Amulet Amulet af plastik og med stoffrynser. Farve: Guld, rød, grå. I midten af amuletten er skrevet religiøse citater. Amuletten hænges op i forruden på bilen eller lastbilen. Amuletter der fremstiller halvmånen og stjernen, er symboler på islam. AFG.A. 10 Amulet Amulet af plastik med plastikperler, guldtråde og med røde stoffrynser. Amuletten hænges op i forruden på bilen eller lastbilen. Amuletter der fremstiller halvmånen og stjernen, er symboler på islam. AFG.A. 11 Trærod til tandrensning Side 14 af 34

15 Traditionelle tandbørster. Tandbørsterne af trærødder bruges af både børn, kvinder og mænd. Tandbørster af rødder benyttes fortrinsvis blandt landbefolkningen. AFG.A. 12 Vaskefad Aluminiums fad med låg. Købt i Kar Khrano Bazar, Peshawar. Vaskefadet anvendes til at indsamle vandet i fra den håndvask, der går forud for ethvert måltid. Formentlig fremstillet i Pakistan. AFG.A. 13a Tandbørste Købt i Baard Bazar, Peshawar. Plasttandbørsterne anvendes fortrinsvis af mere uddannede afghanere. Tandbørsterne er fremstillet i Indonesien. AFG.A. 14a-b Tandpasta i æske Tandbørste, gul plastik og tandpasta i papæske med teksten: "Medicam Dental Cream". AFG.A. 15 Sæbe Et stykke håndsæbe, indpakket. AFG.A. 16a-b Vandbækken Fortinnet kobbervandbækken med låg. Bruges til vask af højre hånd og mundskylning før og efter hvert måltid og sædvanligvis også ved den rituelle vask før bønnen. Kabul 1964 AFG.A. 17 a-b-c Kjole m. bukser og hovedklæde Rød velourkjole med røde polyesterbukser og elfenbensfarvet hovedklæde, Chador. Broderet m/ elfenbensfarvet silke. Chadoren bruges i højere grad af "moderne" indstillede afghanere i bybilledet i Peshawar. I Afghanistan bruges den af landsbyboerne, når de færdes i landsbyen, og skal have hænderne fri til arbejde. Når landsbykvinder er i bazaren, bærer de altid burqa. I taleban-områder i Afghanistan skal kvinder bære burqa. Påbudet håndhæves meget strengt i byerne og (næsten) ikke på landet. Købt i Baard bazar, Peshawar AFG.A. 18 a-b-c Kjole m. bukser og hovedklæde Og hovedklæde. Grøn kjole m. pailletter, grønne bukser og grønt tørklæde af kunststof. Syet af en skrædder i Ghazni Bazar, Afghanistan AFG.A. 19 Burqa Blå burqa, udgangsslør. Anvendes i Afghanistan, dele af Nordindien og Pakistan. Indtil 1959 var dette slør påbudt alle bykvinder, derefter blev det mest anvendt af den lavere middelklasse i byerne, hvorimod overklassen, de uddannede kvinder samt regeringsansatte holdt op med at bruge det. I dag anvendes burqaen af alle kvinder, når de færdes offentligt i byområder. Burqaen blev påbudt ved lov i forbindelse med taliban-militsens magtovertagelse i Kabul i efteråret 96. Burqa-påbudet associeres af uddannede mennesker med primitive landsbyforestillinger om rigtigt og forkert. Købt i Baard Bazar, Peshawar AFG.A. 20 Burqa Lilla burqa. Købt i Peshawar, Pakistan (Se AFG.A. 19) AFG.A. 21a-b Kjortel og bukser Side 15 af 34

16 Dragt til mænd består af skjorte (kamiz) og bukser (shaalwar). Lyseblå viskose m. maskinbroderi. Kandahar type. Dragten blev benyttet både til dagligdagsbrug og ved særlige lejligheder. AFG.A. 22a-b Kjortel og bukser Dragt til mænd der består af en brun skjorte m. krave (kamiz) og brune bukser (shaalwar) Dagligdags beklædning. AFG.A. 23a-b Kalot med turbanklæde Gul kalot, m. sort, gråt turbanklæde. Kalotten Kulaa findes i mange varianter. Turbanklædet vikles omkring kalotten. Anvendes især af ældre mænd. AFG.A. 24 Vest Mandsvest, sorte m. striber. Bruges over kamiz, mandsskjorte. AFG.A. 25 Grøn sweater til mand. AFG.A. 27 Pakol Ulden hue Pakol. Traditionelt hjemmehørende i Nuristan og nabo-områderne. Den antog en symbolsk betydning under modstanden mod den sovjetiske besættelsesmagt, hvor den blev båret af mujahedin, de afghanske modstandsgrupper. Bæres i øvrigt af pashtunere. AFG.A. 28 Kalot Hvid maskinhæklet kalot. Bruges især af de mere veluddannede mænd til dagligt og ved bøn. AFG.A. 29a-b Gummi sko Sorte gummisko. Meget populært fodtøj for mænd i landdistrikterne omkring Ghazni, hvor temperaturen er væsentligt lavere end i dalegnene omkring Peshawar. AFG.A. 31 Turbanklæde Hvidt turbanklæde med blå striber i enderne. Bruges især af ældre mænd. AFG.A. 32 Sjal Uldent sjal. Bruges af mænd. AFG.A. 33 Dukke Kludedukke der forestiller en mullah med Koranen. I Islam betyder renhed i rituel henseende umådeligt meget. Mullaher og andre religiøse personer er som regel klædt i hvidt. På det hvide ses snavset straks, og man beder ikke med beskidte klæder på. En Mullah er egentlig en skriftklog, men betegnelsen bruges almindeligvis om personer knyttet til en moské, hvis arbejde det er, at lede bønnen som imam og foretage andre religiøse handlinger. AFG.A. 37a-b Sko Grønne plastiksko til pige/kvinde AFG.A. 38 Side 16 af 34

17 Ur Uret bruges bl.a. til vækning eller som påmindelse om bedetider. På det indstillede tidspunkt udråbes mekanisk trosbekendelsen, som bruges til at kalde muslimer til bøn: "Jeg bevidner, at der er ingen Gud undtagen Allah, og jeg bevidner at Muhammed er Allahs udsendte sendebud. AFG.A. 39 Billede i ramme Religiøst billede. Det viser Kabaen i Mekka, muslimernes hellige sted og moskeen i Medina, hvor profeten Mohammed ligger begravet. Teksten siger Ya Mohammed AFG.A. 40 Billede i ramme Religiøst billede i ramme. Teksten er: Ya Muhammed, Ya Ali, Ya Fathima, Ya Hassan Og Ya Hussain. Det er navnene på profeten Muhammeds nærmeste slægtninge, hans datter Fathima og svigersøn Ali og deres to børn Hassan og Hussain. Denne type billeder er shiitiske. Det refererer til arvestriden efter Muhammeds død. AFG.A. 41 Kobberkande Messing vandkande. Bruges sammen med vandbækken (AFG.A. 16a-b.) AFG.A. 42 Kande Blikkande, bruges især som toiletkande. AFG.A. 45 Amulet Amuletgemme af blik. Til fastgørelse på forsiden af tøjet eller på skulderen. Bruges af både mænd og kvinder. AFG.A. 46 Bedesten Bedesten af ubrændt presset ler fra Kerbala-sletten i Irak. Stenen er hjembragt af en shiitisk pilgrim. Ved bønnen anbringes stenen på bedetæppet øverst, og panden presses ned mod stenen. Bruges kun af Shia muslimer. Stenen er meget skrøbelig. AFG.A. 47 Tre-i-én Tre-i-én, med pincet og ørerensere. AFG.A. 48 Spejl Lille spejl med et billede af en kvinde på bagsiden. AFG.A. 49a-b Snusdåse Bliksnusdåse med spejl i låget. Alment udbredt overalt. AFG.A. 50 Henna Hennapulver i æske. Bruges til at dekorere hænderne med før brylluppet. Herudover benyttes henna også til at farve ældre mænds skæg, når de har været på pilgrimsrejse i Mekka. Henna laves af blade fra hennabusken. Bladende tørres og knuses. AFG.A. 51 Kohl i æske Øjensminke, kohl i æske med påføringspind. Pulveret smøres i den våde kant af øjet. Som dekoration og behandling mod øjensygdomme. Kohl er et pulveriseret mineral fra antimon glans. Ordet alkohol stammer Side 17 af 34

18 fra arabisk, al kohol betyder det mindste af noget altså pulver, og alkohol er den mindste bestanddel af vinen, alkohol vini på latin. Bruges af både kvinder og mænd. Spædbørn får ofte påsmurt kohl, som forebyggelse mod øjensygdomme AFG.A. 52 Khol Øjensminke, khol. (Se AFG. A. 51). AFG.A. 54 Religiøs plakat Religiøs plakat. Tekst på plakaten: I Gud den barmhjertige og nådiges navn. Mohammed! Gud! Tronverset Bøn, Pilgrimsfærd, Faste, Trosbekendelse, Almisse AFG.A. 55 Religiøs plakat Kabaen i Mekka. AFG.A. 56 Religiøs plakat Kabaen i Mekka. AFG.A. 57 Religiøs plakat Plakaten viser kalligrafi af solnedgangsbønnen. AFG.A. 72 Religiøs plakat, tryk Religiøst skillingstryk til minde om slaget ved Kerbala, hvor profetens barnebarn Iman Hussein blev dræbt. Øverst til højre Husseins-families lejer og forrest hans herreløse hest under fjendens beskydning med pile. På den anden side af floden Farat ses den nuværende gravmoské i Kerbala. Trykt i Pakistan. Shiitisk. AFG.A. 73 Religiøs plakat, tryk Viser Allahs 99 smukke navne. AFG.A. 74 Kalender Islamisk kalender. Moskeen i Mazar-i-sharif, hvor profetens svigersøn Ali ligger begravet. Kalenderen er fra 1998 eller 1377 i følge den islamiske tidsregning, - månekalender. AFG.A. 75 Religiøs plakat På plakaten står: Almægtige Gud, hvor længe skal vi frygte det onde. AFG.A. 76 Politisk plakat På plakaten står: At lægge miner er en uislamisk handling. AFG.A. 78 Plakat Politiske plakater der viser Mudjahedin-martyrerne, som er faldet i jihad - krigen mod Sovjet. AFG.A. 79 Side 18 af 34

19 Plakat Religiøs plakat, hvor Mekkas udvikling vises: 1. Mekka på Abrahams tid efter Kristus efter Kristus (Islam) Qurais-stammen efter Kristus Ahmavid efter Kristus Abasiderne. AFG.A. 80 Kort Kort over Afghanistan. AFG.A. 81 Bedetæppe Bedetæppe knyttet af uldgarn på en vandret væv et såkaldt ægte tæppe af baluch typen. Tæppet vendes ved bønnen sådan, at tårnene peger mod Mekka, som er bederetningen. Kabul AFG.A. 82 Bedetæppe Grønt polyester-bedetæppe. Denne type er meget udbredt og bruges bl.a. på rejse. AFG.A. 83 Hæfte Baggrundsmateriale til filmen "Kvinder i Afghanistan". AFG.A. 86a-c Bog Afghanistan - genopbygning i et minefelt. 3 stk. AFG.A. 87 Bog Afghanistan - mellem Mekka og Moskva. AFG.A. 88 Hæfte Gæst i Bala-i-murghab. AFG.A. 89 Hæfte Muhammeds folk. AFG.A. 90 Hæfte Kvinden i islams verden. AFG.A. 91 Hæfte Daglig praksis. AFG.A. 92 Hæfte Kvinden i islams verden. AFG.A. 95 Bog Tekster til islam. Side 19 af 34

20 AFG.A. 101 Hæfte Introduktion til islam. AFG.A. 102 Kalender AFG.A. 103 Hæfte Dansk Tidsskrift for Museumsformidling. AFG.A. 150 Sko til lille pige, sort plastik Bruges mest til festlige lejligheder f. eks. bryllup, men kan bruges til hverdag. Bruges af fattige og mellemklasse. Ikke rige. Voksne kvinder bruger sko magen til også i plastik når de går ud, f. eks for at besøge en anden familie. Nå man er kvinder er man hovedparten af tiden i huset, hvor man mest bruger sandaler. AFG.A. 152a-b Kjortel og bukser i lys hør Lokalt navn: Pirahan Tunban elller Shallwar Kamez. Den måde dragtens forstykke er udformet på med knapper og et åbent stykke med design på er mode disse år (2011). Dette snit bruges alle vegne i Afghanistan. Men i dette tilfælde er stoffet er vævet af kraftigt hør og derfor anvendes dragten her kun steder hvor klimaet koldt som for eksempel i norddelen af Afghanistan, muligvis af nomader. Visse gangstertyper (ca.5-7 procent af befolkningen i nord) går med forstykket stående åbent/uknappet. AFG.A. 153 Burqa, orange Lokalt navn: Chaadari. Folk fra landet og fra visse provinser har en forsmag for stærke farver og vælger ofte at gå i orange og hvide bukaer. På landsplan er det oftest den lyseblå burka der bruges. AFG.A. 154a-b Kjortel og bukser, blå Lokalt navn: Pirahan Tunban elller Shallwar Kamez. Den måde dragtens forstykke er udformet på med knapper og et åbent stykke med design på er mode disse år (2011). Dette snit bruges alle vegne i Afghanistan. I dette tilfælde er dragten af tynd bomuld og denne stofkvalitet bliver også brugt af alle afghanere, med undtagelse af nomader. Nomaderne går primært i dragter som de selv har fremstillet og som (derfor) er af andre materialer og kvaliteter. AFG.A. 155 Vest med broderi, grøn Lokalt navn: Afghani Wasket Veste (Wasket) er en del af mændenes hverdagsdragt. Men denne Afghani Wasket er en særlig vest, der er meget fint broderet og udsmykket og som bruges til særlige lejligheder for eksempel bryllup eller forlovelsesfester eller andre store fester. Man kan bruge den både som gæst og som gom. AFG.A. 156 Tørklæde, grøn Lokalt navn: chadar Hovedtørklæde til kvinder. Denne type tørklæde bruges mest af folk på landet og gerne af nygifte. Ellers er tørklæder ofte sorte eller hvide. AFG.A. 157 Klæde Stofstykke til lægge på madras eller sofa i stuen. Kan også bruges til at rulle tøj ind i. Bruges især på landet af den fattigere befolkning, og bruges kun sjældent i dag (2011). Side 20 af 34

AFGHANISTAN A ISLAM I AFGHANISTAN. Klaus Ferdinand & Asta Olesen 1966 (1975, 1980) Revideret af Kristian Dall 2000. Seneste opdatering 6. januar.

AFGHANISTAN A ISLAM I AFGHANISTAN. Klaus Ferdinand & Asta Olesen 1966 (1975, 1980) Revideret af Kristian Dall 2000. Seneste opdatering 6. januar. AFGHANISTAN A ISLAM I AFGHANISTAN Klaus Ferdinand & Asta Olesen 1966 (1975, 1980) Revideret af Kristian Dall 2000 Seneste opdatering 6. januar. 2012 Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle fakta

Læs mere

Moesgård Museum Unesco Materialesamlingerne Afghanistan B AFGHANISTAN B DAGLIGLIV

Moesgård Museum Unesco Materialesamlingerne Afghanistan B AFGHANISTAN B DAGLIGLIV AFGHANISTAN B DAGLIGLIV Klaus Ferdinand & Asta Olesen 1966 (1975, 1980) Revideret år 2000 ved Kristian Dall Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle fakta på: www.moesmus.dk/unesco Lærervejledning...

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11.

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11. Spilguide Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. -. Lav en eller to grupper spillere - højest 5 spillere i hver. Fortæl spillerne at de skal arbejde sammen om at vælge, hvad en landsby i

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER BØNNEN KAN NÅ DERHEN, HVOR VI IKKE KAN KOMME Broder Andreas BED om, at Guds kraft må feje henover Nordkorea, og om at der må ske en forandring. 1 NORDKOREA BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER INFO: Situationen

Læs mere

Afghanistan - et mishandlet land

Afghanistan - et mishandlet land Afghanistan - et mishandlet land Udenlandsk indblanding i nyere tid Materiale: Søren Mørch og Anne Okkels Olsen "USA's nye verdensorden" Systime 2006, side 12-28, 117-120, 129-155, tekst 11, 19 og 20 Uddrag

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget.

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Liberias børn. Opgaver

Liberias børn. Opgaver Opgaver Opgave 1: Håndtryk Det kan være sjovt at øve sig på noget, som er en skik i andre lande. Eleverne kan øve sig på at lave det håndtryk, som Frederick og Michael bruger, når de siger goddag. Opgave

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

NextStop. Rejse program Iran. Iran 18. juli - 8. august 2011

NextStop. Rejse program Iran. Iran 18. juli - 8. august 2011 18. juli - 8. august 2011 Be Khosh Amadid velkommen til! Uanset om du har stor viden om s sociale og politiske forhold eller knap nok ved, hvor landet ligger, er det sikkert, at mødet med vil gøre et enestående

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Det Bløde Vendinger Imam Mohamad Alshirazi (qds) www.islam-online.dk. De Bløde Vendinger. Imam Mohamad Alshirazi (qds) Side 1 af 13

Det Bløde Vendinger Imam Mohamad Alshirazi (qds) www.islam-online.dk. De Bløde Vendinger. Imam Mohamad Alshirazi (qds) Side 1 af 13 De Bløde Vendinger Imam Mohamad Alshirazi (qds) Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 En læreres væremåde... 5 Imam Alsajjads (as) venlighed... 5 De troendes leder (as)

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

fantasiens hersker Forord Udklædningskrav Om sortelveren L'elamshin d'lil Ilythiiri zhah ulu har'luth jal L'alurl gol zhah elghinyrr gol

fantasiens hersker Forord Udklædningskrav Om sortelveren L'elamshin d'lil Ilythiiri zhah ulu har'luth jal L'alurl gol zhah elghinyrr gol fantasiens hersker Sortelver hæftet v. 1,1 Forord En del af det, der bliver beskrevet her i dette hæfte, er information fra Dungeons & Dragons universet og nogle hjemmesider. Husk på at dette kun er en

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Resumé af Forsoningens dilemma

Resumé af Forsoningens dilemma 1 Resumé af Forsoningens dilemma Vil du kunne tilgive den, der har gjort dig ondt? Mbosa er offer for rebellernes brutalitet. Jonathan er tidligere rebel. De skal nu mødes ansigt til ansigt for første

Læs mere

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Rejsebrev nr. 2 Januar 2011 Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Indledning: I mit første rejsebrev skrev jeg lidt om mig selv og min motivation for at have taget min tredje praktik i Filippinerne.

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Forord Denne ramadan folder henvender sig først og fremmest til unge muslimer med

Forord Denne ramadan folder henvender sig først og fremmest til unge muslimer med Forord Denne ramadan folder henvender sig først og fremmest til unge muslimer med henblik på at give en dybere forståelse for hvad Ramadanen handler om og vejleder til en bedre/sundere faste. Samt til

Læs mere

Desperate Housewives. 5 møder. Seniorspejdere. 100 min. Se den danske film Støv på hjernen. Filmen kan lejes i den lokale videoforretning.

Desperate Housewives. 5 møder. Seniorspejdere. 100 min. Se den danske film Støv på hjernen. Filmen kan lejes i den lokale videoforretning. Nr. 1 af ét skema til hvert møde Programpunkt Hvor står det / Instruktion 15 min Ceremoni, andagt, sange. Enhedens traditioner. Materialeliste 100 min. Se den danske film Støv på hjernen. Snak om kvinderoller

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Genstandsliste. - nederdel En grøn pigenederdel. - nederdel En rød pigenederdel. - Forklædekjole Pigekjole. - underkjole Hvid underkjole til pige

Genstandsliste. - nederdel En grøn pigenederdel. - nederdel En rød pigenederdel. - Forklædekjole Pigekjole. - underkjole Hvid underkjole til pige Genstandsliste - nederdel En grøn pigenederdel - nederdel En rød pigenederdel. - Forklædekjole Pigekjole - underkjole Hvid underkjole til pige 26 - skjorte Lille hvid pigeskjorte - Dame jakke Jakke til

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

FØRSTE MØDE MED AFGHANISTAN

FØRSTE MØDE MED AFGHANISTAN FØRSTE MØDE MED AFGHANISTAN Onsdag morgen kl. 8.30 lokal tid ankommer vi endelig til Kabul lufthavn. Den lille lufthavn for foden af en bjergkæde har et par små landingsbaner, som huser de ugentlige flyvninger

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Islams Principper. www.masjed.dk. Profeten Muhammad (Guds fred være med ham) har pålagt os at tro på de fem trosartikler:

Islams Principper. www.masjed.dk. Profeten Muhammad (Guds fred være med ham) har pålagt os at tro på de fem trosartikler: ---- Kapitel 5 Bøn og tilbedning Tilbedningens ånd Salah Fasten Zakah Hadj Pilgrimsrejsen Et forsvar for islam Jihad BØN OG TILBEDNING Profeten Muhammad (Guds fred være med ham) har pålagt os at tro på

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere