FRA SPORTSBASSIN TIL SUPERBASSIN. Bemærkninger til en udvikling i vandkulturen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA SPORTSBASSIN TIL SUPERBASSIN. Bemærkninger til en udvikling i vandkulturen"

Transkript

1 FRA SPORTSBASSIN TIL SUPERBASSIN Bemærkninger til en udvikling i vandkulturen 1

2 2 Claus Bøje FRA SPORTSBASSIN TIL SUPERBASSIN Bemærkninger til en udvikling i vandkulturen Lokale- og anlægsfonden Grafisk tilrettelægning: Tegnestuen Trojka Forsidefoto: Stig Nørhald Fotos: Stig Nørhald side 10, 26, 27, 28, 29, 39, 41, 42. Hans Lyngsgård side 30, 35, 36. Repro: F.Hendriksens Eftf. Tryk: P.J.Schmidt September 1997 ISBN

3 3 FRA SPORTSBASSIN TIL SUPERBASSIN Bemærkninger til en udvikling i vandkulturen Udarbejdet af Claus Bøje, Idrætsforsk, i samarbejde med Lokale- og anlægsfonden LOKALE & ANLÆGSFONDENS SKRIFTRÆKKE

4 4

5 Indhold 5 Forord v. formanden for Lokale- og anlægsfonden 7 Introduktion 9 Er luften gået af badebolden? 9 LYSTEN TIL VAND 11 Vandet i menneskets instinktliv 11 Vandet som kulturelt symbol 12 Vandet som psykisk billede 13 Vandet som kropsligt element 14 FORSKELLIGE TIDER - FORSKELLIGE VANDKULTURER 17 De romerske termer 17 Finsk-russisk badekultur 21 SPORTENS SVØMMEHALLER 25 De første svømmehaller 25 Den store udbygning 27 DE NYE BADELANDE 31 Forskellige behov 31 Naturen bydes indenfor 32 Forskellige løsninger 35 NYE BEHOV 39 Interessen for svømning og vandanlæg 39 Forskellige målgrupper 41 VANDKULTURENS FREMTIDSBILLEDER 45 Eks.: København 46 En tredje vandkultur 47 Superbassinet 48 Superelipsen 49 En konkret udformning 50 Flere tilbud 52 Kilder 56

6 6

7 Forord 7 Jeg tror, mange af os har et lidt tvetydigt forhold til vand. På den ene side kan vi opleve en frihed, vi ikke finder andre steder. Vi kan mærke fornemmelsen af vægtløshed, af at kunne svæve. På den anden side giver vandet også modstand, der skal overvindes det kan være tungt og måske koldt at bevæge sig i og måske mærker vi også en lille frygt for dybden og skal helst ikke for langt fra bassin- eller strandkanten. På den baggrund kan det undre, at vi ikke også har været lidt mere nysgerrige med hensyn til at udforske de udfoldelsesmuligheder, vandet kan tilbyde. De fysiske rammer, vi har skabt for menneskelig aktivitet i vand herhjemme, har de sidste 50 år været koncentreret om en snæver vifte af muligheder nemlig de muligheder, der ligger i svømmehallen med et rektangulært 25 eller 50 m. bassin. Vi har til gengæld fået bygget mange og ind imellem også smukke svømmehaller, og deres værdi har været uomgængelig. Mange danskere har lært at svømme i disse haller, de har udgjort rammen om den frivillige indsats der udfoldes i de mange svømmeklubber, og de har været forudsætningen for udviklingen af de mange svømmetalenter, der har hentet så mange medaljer i store internationale stævner. Men har vi vænnet os så meget til disse haller, at vi måske var begyndt at tro, at der ikke fandtes andre muligheder for at svømme, bade og lege i vand? Vi må i hvert fald konstatere, at det var den private, kommercielle sektor, der skulle bryde vanetænkningen og demonstrere, at de fysiske rammer for udfoldelse i vand kunne tage sig anderledes ud. Driftige igangsættere måtte i 1970 erne og 1980 erne erkende, at skulle et byggeri med vandanlæg kunne svare sig økonomisk, måtte der bygges anderledes, og det såkaldte vandland blev udviklet. Men også her må vi konstatere, at der er begrænsninger. I vandlandet er det vanskeligt at blive fysisk udmattet. Vi kan slappe af, vi kan more os, og vi kan lege med børnene, men vi kan ikke dyrke idræt. På den baggrund fandt Lokale- og anlægsfonden det som en vigtig opgave at bidrage til en nytænkning på området, og med projekteringen af en ny svømmehal i forbindelse med det nye idrætscenter på Vesterbro opstod der en konkret lejlighed. Fonden bad Idrætsforsk v/ Claus Bøje om at udarbejde en ana-

8 8 lyse af mulighederne. Det er resultatet af dette arbejde, der her foreligger i et redigeret uddrag. Der gøres rede for vor trang til at lade kroppen indhylle i vand, som det formuleres, og i et spændende historisk rids påvises det, at vore traditioner for udfoldelse i vand er meget mere nuancerede og mangfoldige, end vi normalt går og tænker over. De historiske rødder for vor vandkultur giver billeder på nye muligheder også i det 21. århundrede. Svømmesportens haller og de subtropiske badelande udgør nu to vidt forskellige bud på, hvordan man kan indrette et hus til vandaktiviteter. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart hvilke behov, de hver især opfylder, og på hvilken baggrund de har udviklet sig. Og i enhver idéfase og beslutningsproces om opførelse af nye anlæg er det overordentligt vigtigt at sammenholde behov, målgrupper og aktiviteter i disse to typer med samlet billede. Og det er denne øvelse, der her i bogen fører frem til ideen om et nyt vandkulturhus og en ny bassinudformning superbassinet. Med introduktionen af disse overvejelser, skal der ikke skabes en ny facitliste for, hvorledes anlæg til vandkultur skal bygges fremover. Men der skal fremlægges et kvalificeret grundlag for de tanker, der må ligge forud for enhver investering på området, og der skal gives inspiration til at gå nye veje. Enhver kan så plukke større eller mindre dele af disse ideer på baggrund af de behov der måtte tegne sig. Bogen er den første udgivelse i en skriftrække, Lokale- og anlægsfonden hermed introducerer. Udgivelserne skal formidle erfaringer og ideer, og de skal skabe debat. Næste udgivelse er planlagt til senere på efteråret og vil fremlægge nogle visionære ideer til renovering og omdannelse af de traditionelle idrætshaller. Lokale- og anlægsfonden håber med denne skriftrække at kunne bidrage til at øge idérigdommen og kvaliteten på området. Inge Nesgård Formand for Lokale- og anlægsfonden

9 9 Introduktion ER LUFTEN GÅET AF BADEBOLDEN?»KI har netop afsluttet tildeling af træningstimer for de svømmeforeninger, der har ansøgt om mulighed for tildeling af træningstimer. Samtlige ønsker om timer er blevet imødekommet. Yderligere har KI i flere tilfælde måtte give misligholdte timer tilbage til de klubber, der har misligholdt disse, fordi der ikke var andre berettigede, der havde ønsket disse timer. Endeligt har KI besluttet at udvide den offentlige åbningstid fordi behovet for klubsvømning ikke længere kunne udfylde den tid, der hidtil havde været afsat. Dette er bl.a. tilfældet på Vesterbro. Med hensyn til offentlig svømning, så har besøgstallet i flere år været dalende. KI har ved markedsføring og indførelse af bedre sekundære faciliteter fået stabiliseret denne udvikling, så besøgstallet har været næsten konstant de sidste 3 år.«sådan står der i et notat af 13. juni 1996 udarbejdet af Københavns Idrætspark (K I), der er en selvejende institution til forvaltning af en række københavnske idrætsfaciliteter. Citatet rummer interessante konstateringer. Ikke alene har svømmeklubberne problemer med at anvende den tid, de kan få tildelt i eksisterende faciliteter presset fra andre tilskudsberettigede brugere er også begrænset. Og den offentlige åbningstid, hvor lokalsamfundet uorganiseret kan anvende svømmehallen, har vist faldende besøgstal. Markedsføring og indførelse af såkaldt sekundære aktiviteter ser dog ud til at have stabiliseret udviklingen. Svømmehallen som idrætsanlæg synes med andre ord at befinde sig i en kritisk fase. Efter at den siden 50 erne og 60 erne har været symbol på en kommunal idræts- og fritidsindsats af højeste karat, har den tilsyneladende her i 90 erne mistet sin fascinationskraft. At luften er gået af badebolden, ville være et fejlagtigt billede at bruge. Problemet for svømmehallen kan meget vel påstås at være, at badebolden aldrig fandt en plads.»der er behov for et vandfacilitetsanlæg der kan tilbyde andre oplevelser og andre aktivitetsmuligheder end de nuværende traditionelle svømmehaller«som det konkluderes i KI s notat.

10 10

11 11 LYSTEN TIL VAND Mennesket har tilsyneladende en stærk drift mod at dyppe kroppen i tempereret vand. Driften er så stærk, at byder sommeren på dage, hvor solen står højt og vandtemperaturen nærmer sig de 20 grader, søger mennesker mod stranden. De kører gerne i timevis, accepterer bilkøer og parkeringsbesvær. Og nærmer de sig vandet, fortæller først øret og dernæst øjet om det forjættede hav. På lang afstand høres latter og glade stemmer fra dem, der allerede er nået frem; og når stranden og vandet dukker op, fremstår et liv af plaskende, svømmende, dykkende, flydende, sprøjtende, legende mennesker. Strandkanten er en overgangszone fra det adstadige livsmønster i sandet til kropseuforien i vandet. Sommerens bedste dage er typisk knyttet til glæden ved vandet, og ferier tilrettelægges efter kataloger, som fortæller om sommer, sol og strand med sprut og sex som sidegevinster. Den naturgivne strand er såmænd ikke engang et krav, når blot vandet er inden for rækkevidde. Ferier kan nydes uden besværet med at opsøge naturen, såfremt kroppen med regelmæssige mellemrum lader sig nedsænke i hotellets swimmingpool. Talrige undersøgelser dokumenterer, at menneskers bevidsthed om den attraktive ferie er forbundet med adgangen til vandliv, og at mange næppe ville overveje at rejse væk i ferier, såfremt de havde lokale bademuligheder. Spørgsmålet er naturligvis, hvad denne trang til at lade kroppen indhylle i vand skyldes? VANDET I MENNESKETS INSTINKTLIV Måske rummer trangen til vandet en instinktbetonet forklaring med rødder i menneskets biologiske udvikling. For en sådan forklaring taler, at menneskets første ni måneder leves i livmoderens lille verdenshav, hvor fosteret gør sine første erfaringer i vandets element. Lyd, rytme og bevægelse opleves på vandets betingelser, og psykologer kan meget vel påstå, at mennesker i vandet genoplever deres udviklingshistories biologiske forudsætninger. Det svømmende spædbarn illustrerer denne fortrolige tilknytning til vandet.

12 12 Mod en sådan forklaring taler, at også andre primater gennemlever det første afsnit af deres første livshistorie under de samme betingelser i livmoderen uden dog senere i livet at opsøge vandet med menneskets iøjnefaldende iver. For forklaringen om en instinktbetonet adfærd taler også visse teorier om menneskets udviklingshistorie. Ifølge disse teorier levede mennesket for ti til seks millioner år siden som en slags vandabe ud for Afrikas østkyst. På forholdsvis lavt vand opholdt denne vandabe sig og samlede føde i tryg afstand fra de store rovdyr på land og de store rovfisk på det dybere vand. Mennesket udviklede her i kraft af vandets delvise ophævelse af tyngdekraften og det akavede i at kravle på alle fire i vandet efterhånden sin oprejste gang. Fortalere for teorien fremhæver en lang række karakteristiske kendetegn ved menneskets kropslige udvikling til forskel fra de andre primater kendetegn, som må skyldes opholdet i vandet. VANDET SOM KULTURELT SYMBOL Vandets centrale betydning fremgår også af dets placering i menneskets behov for at skabe billeder på grundlæggende oplevelser af liv og død. Som element har vandet en dobbelttydig symbolik. På den ene side er det livgivende og frugtbargørende som urtidsfloden i mange myter om verdens skabelse. På den anden side henviser vandet også til opløsning og undergang som syndfloden, der tilintetgør livsformer, som guderne ikke bryder sig om. Syndflodsmyter findes næsten overalt, og de fleste synes at indgå i den regelmæssige kosmiske vekslen: Den gamle verden, beboet af en falden slægt, opsluges af vandene, og nogen tid efter stiger en ny verden op af vandenes kaos. Men hvis man undersøger myter, som forudsiger snarlig syndflod, ser man, at hovedårsagen på én gang ligger i menneskenes synder og i Kosmos affældighed. For verden opfattes som levende, og dermed forbruger den sig selv, den degenererer og ender med at gå til grunde. Syndfloden gør en genskabelse en ny fuldkommenhed mulig. Død og genopstandelse ved neddypning i vand er i kristendommen forbundet med en historisk begivenhed af nyere dato, nemlig Jesu død og opstandelse:» det at være døbt til Jesus Kristus er at være døbt til hans død. Da vi blev døbt til hans død, blev vi derfor begravet sammen med ham. Og som Kristus blev oprejst fra døden af Faderens Majestæt, således skal også vi vandre ind i et liv, hvor alt er blevet nyt. Er vi blevet indpodede i og ligedannede med hans død, skal vi også blive det med hans opstandelse.«som det lyder i Paulus brev til menigheden i Rom, kap. 6. Vandet står også i forbindelse med det hinsidige: Solen synker hver aften ned i det vestlige havs vand for at opvarme dødsriget om natten. Mange steder associeres de underjordiske vande til urtidens kaos; regnvandet fra himlen derimod til velsignelsesrig oplivelse. Vandhvirvler forestiller billedligt vanske-

13 13 Sandro Botticelli: Venus fødsel. o ligheder og omvæltninger, roligt henstrømmende floder, det planmæssigt forløbende liv. Damme og kær og navnlig kildesøer ansås i mange kulturer for at være bosteder for naturånder, for havfruer, havmænd eller sandsigende ofte farlige vanddæmoner af forskellig art. Også heri kommer vandets dobbelttydige symbolik til udtryk. VANDET SOM PSYKISK BILLEDE Inden for dybdepsykologien tillægges elementet vand en stor betydning. Vandet er grundsymbolet på al ubevidst energi, og derfor også farligt, når det f.eks. i drømme går over de tilmålte grænser og forårsager oversvømmelser. Derimod er symbolbilledet både gunstigt og gavnligt, når vandet i form af en sø eller flod, men også af et hav, der ikke overskrider sin kystlinie forbliver på det sted, det skal være. I psykoanalysen er vandet et centralt symbol for det ubevidste. Det personligt ubevidste afbilder sig i drømme om forholdsvis lukkede vandsystemer, søer, fjorde, bugter, hvorimod havet symboliserer det kollektivt ubevidste.

14 14 René Magritte: Den kollektive opfindsomhed Enhver, der er involveret i en personlig modningsproces eller har vendt sig indad, vil ifølge denne forestilling regelmæssigt drømme om vand. Forurenet vand afbilder indre psykisk eller kropslig forurening, følelsesmæssigt kaos, uerkendte indbildninger om andre etc. Jo klarere og renere vandet er, jo mere gennemsigtighed findes der i den pågældende person. Mødet med havet svarer til mødet med vældige ubevidste områder i personligheden. Havet viser sig i drømme som fredeligt, oprørt, fascinerende eller livstruende. Risikoen for, at bevidstheden overvældes af og drukner i det ubevidste indhold, vises i drømme om syndflodsagtige vandmasser. Vands rensende egenskab kommer til syne i drømme om badning, dåb og rensende regnskyl. VANDET SOM KROPSLIGT ELEMENT Men vandet er ikke kun et symbol for noget andet. Det er også i sig selv tiltrækkende som kropsligt element. Den menneskelige trang til vandet og de dermed forbundne billeddannelser skyldes ikke mindst den sanselige forvirring og udfordring, som mennesker møder i vandet. I vandet er man vægtløs, man kan lade sig falde, man kan dykke. Under vandet ser man anderledes, man hører på en anden måde. Man kan ikke længere ånde. Der opstår en fornemmelse af spænding, som imidlertid ikke opleves som truende. Vekslen mellem spænding og tryghed legen med et så anderledes element opleves som yderst lystfyldt. Der opstår en følelse i kroppen, der kan minde om de kræfter, som tager fat, når man gynger eller svinger rundt. Fornemmelsen forstærkes af bølger og strøm. Bølgernes kraft giver nye, stærke kropsoplevelser, og nye legemuligheder: Man kan gynge op og ned,

15 følge bølgernes bevægelser eller gøre modstand, lade dem slå ind over kroppen som en brænding, lade sig rive med. For mange forstærkes vandfascinationen af en indbildt fare, en kamp mod naturkræfterne, der rummer en risiko, som betvinges. Jo voldsommere vandet raser, jo større er fryden. Vandet repræsenterer en særlig poesi i berøringen og synsoplevelsen, i modstanden og langsomheden, i glidet i de tre dimensioner. 15

16 16

17 17 FORSKELLIGE TIDER FORSKELLIGE VANDKULTURER Uanset, hvad der betinger menneskets fascination af vandet, har de kulturelle muligheder for at dyrke vandet været yderst forskellige i historiens forløb. Forholdet til vandet er betinget af synet på kroppen og ikke mindst af de frihedsgrader kulturen indbygger i opfattelsen af den afklædte eller nøgne krop. I vandkulturens historie har to former for vandanlæg præget udviklingen: Det romersk-tyrkiske og det finsk-russiske. Selvfølgelig har badet sit historiske udspring i naturlige vandløb, men under kulturelle forfinelser har interessen for vandkultur skabt sine særlige rum, hvor badet fik langt større betydning end den hygiejniske funktion. DE ROMERSKE TERMER De offentlige badeanstalter var en selvfølgelig og uundværlig del af 500 års romersk historie. Det romerske badeanlæg bød ifølge Inge Nielsens doktordisputats Thermae et Balnea 1990 på følgende muligheder for den besøgende: Først gik romeren ind i omklædningsrummet og lagde alt tøjet, for romerne badede helt nøgne. Derefter gik han eller hun, for kvinder havde også adgang til badene ind i et tempereret gennemgangsrum, hvor man kunne afvaske sig og eventuelt smøre sig ind med olivenolie og i det hele taget opholde sig i en behagelig temperatur. Derfra kunne man gå i det tørre svedebad, hvor der var meget høje temperaturer. Derfra til det varme baderum, hovedrummet, hvor der fandtes mindst ét stort, og oftest flere store fællesbadekar, med varmt vand af forskellig temperatur. Desuden var der af og til et bækken med koldt vand, hvor man kunne afkøle sig. Efter opholdet i dette fugtige og varme rum, der desuden kunne fungere som dampbad, gik vejen atter til det tempererede rum, hvor man efterhånden holdt op med at svede. Her kunne man også få massage og blive indsmurt i olie. Først derefter gik turen til det kolde baderum, hvor man hoppede i det kolde bassin. Her fandtes også af og til et svømmebassin,

18 18 Rekonstruktion af et caldarium i et romersk bad. De tre bade opvarmes af en ovn der leverer varme til de små søjlegange under badene. Gulvet i midten er et mosaikgulv med motiver fra havet. (Kilde: Inge Nielsen: Thermae et balnea). men i middelhavsområdet var disse oftest i fri luft, i forbindelse med de udendørs aktiviteter. Aktivitetsmulighederne var først og fremmest bestemt af idrætspladsen, idet det var almindeligt at dyrke idræt, før man gik i bad. De aktiviteter, romerne dyrkede, var af en mere moderat art, først og fremmest forskellige former for boldspil, let løb, samt spadseren. Der var i de større badeanstalter store arealer tilknyttet bl.a. parker, hvor man kunne opholde sig og motionere. For de idrætsinteresserede var der dog også mulighed for at dyrke atletik efter græsk mønster, f.eks. diskoskast, løb, boksning, brydning og vægtløftning. Desuden kunne der dyrkes svømning i de store svømmebassiner, der fandtes i de større bade. Foruden at bade og dyrke forskellige former for idræt, spadsereture etc. var der også i de store thermer mange andre muligheder. Et vigtigt element i badekulturen var mad og drikke. Der fandtes næppe noget badeanlæg, der ikke havde en bar i nærheden, og i de store bade var der ofte flere restauranter foruden barerne. Dertil kom de gadehandlere, der drev deres handel i badene så det var ikke noget problem at få både sulten og tørsten slukket. Man kunne også nøjes med at fortære sin medbragte mad. Ud over den fysiske del af badets funktioner, rummede anlæggene også intellektuelle og kunstneriske funktioner. Således levede de op til traditionen fra de

19 19 græske gymnasier, som foruden sportspladser, svømmebassiner, boldspilsale og bokserum også af og til rummede biblioteker og foredragssale, og fungerede som en slags universiteter. Faktisk er dele af det græske gymnasium indbygget i det romerske badeanlæg, og man har således i romersk tid kombineret det med en udviklet badetradition. Til de intellektuelle formål indeholdt de romerske badeanlæg ofte biblioteker, så folk kunne studere tidens litteratur og digtekunst i badene. Bibliotekerne blev desuden anvendt til foredragsaftener eller til digtoplæsninger, musiceren el. lign. Men disse arrangementer kunne også foregå i selvstændige sale, særligt beregnet hertil. Større opførelser kunne finde sted i teatre indbygget i de store thermer. Det samme gælder idrætsstævner, da der af og til hørte stadion til badet. Badene var desuden meget luksuriøst udsmykket. Der var mange statuer opstillet, og badene fungerede således samtidig som kunstgallerier. Selv bordellet fandtes i visse bade. Det var uhyre billigt at benytte badene, især de offentligt ejede. For det blev betragtet som en forpligtelse for bystyret, at alle borgerne og slaverne med for den sags skyld kunne få råd til at komme i bad. Kun omkring 1% af en dagsløn kostede det, og af og til var det endog gratis, hvis en velgører eller én, der ønskede popularitet for at få et embede, betalte entreen. For de penge kom man i bad, kunne dyrke sport, gå på biblioteket, samt nyde kunsten, der var opstillet i rigt mål. Det var på den anden side ikke svært at komme af med penge, hvis man havde nogen. Der var et stort servicepersonale i badene, både badetjenere og idrætsinstruktører, læger, diæteksperter etc. Man kunne bl.a. få hjælp til at sæbe sig ind, blive overhældt i bassinerne, få hår fjernet, blive olieret og masseret. Dertil kommer de mange restauranter og barer, der blev flittigt brugt, samt gadehandlere, der enten havde stader i badene eller gik og faldbød deres varer. Bl.a. kunne man købe fine eller mindre fine olier og parfumer, svampe og alt til badet. Hvadenten man foretrak de store termer med deres rige kulturelle og sportslige udbud, eller de ydmyge bade med deres mere jordnære aktiviteter, var anlæggene således i høj grad et mødested, hvor man tilbragte en stor del af dagen. Her kunne man møde venner, finde middagsgæster og redde sig selv en middagsinvitation. En stor del af byens sociale liv foregik i badene, der på denne måde foruden sin primære funktion som badeanstalt opfyldte den samme funktion som torve og søjlegange. Som kulturelt og socialt centrum kan anlæggenes betydning i det romerske samfund næppe overvurderes. De romerske bade udgjorde en slags by i byen. I stedet for at gå fra den ene institution til den anden, fra sportspladsen til badeanstalten, fra biblioteket til museet og dernæst videre til de offentlige parker fandtes alle aktiviteterne i den helhed, det romerske bad rummede. Den romerske badeanstalt var en stor succes i den lange periode, den eksisterede. Den eneste grund til, at den forsvandt var mangel på brændsel og vand,

20 20 Grundplan af Caracalla badet i Rom. Opført med et samlet areal på m 2. Fra indgangen nederst i planen går gæsterne til de tempererede omklædningsrum (A). Derfra går man først i de kølige bade (N og F), hvor der er et større bassin (N) med plads til lidt svømning og nogle mindre (Pi). De større sale (B) anvendes til hvile eller fysisk udfoldelse af forskellig karakter. Dybest inde i komplekset findes nogle tempererede rum (T) hvor gæst-erne kan vaske sig og evt. indsmøre sig i olier og salver, svedebadene (S) og de varme bade (Al). (Kilde: Inge Nielsen: Thermae et balnea). da samfundet gik i opløsning. Kristendommens fortalere var aldrig kritiske over for institutionen undtagen, når det kom til fællesbad. Faktisk var det i forbindelse med klostre og kirker, badene overlevede, men her fik de en anden funktion, da de var forbeholdt en bestemt gruppe mennesker, nemlig de fattige, pilgrimmene og munkene. Desuden badede man meget sjældent. Romerne mistede iøvrigt efterhånden interessen for idrætsudfoldelse, godt hjulpet af kristendommens kritiske holdning til den græske gymnasietradition. Med deres monumentalitet og store selskabsrum blev badene senere overtaget af den islamiske kultur. Araberne modtog hurtigt og med entusiasme den offentlige badetradition og den dermed forbundne arkitektur. Den islamiske religion spillede en rolle for udformningen i den forstand, at islam overhovedet ikke tillod fællesbade, hvorfor man altid byggede bade til hvert køn. Men iøvrigt fortsatte anlægstypen i meget lang tid i denne kultur og eksisterer i bedste velgående i dag. Det var hos araberne, osmannerne stiftede bekendtskab med badene og overførte dem til det tyrkiske område, og det var via de islamiske bade i bl.a. Spanien, at den romerske badetradition i forenklet form vendte tilbage til Europa. Efter osmannernes erobring af Konstantinopel og deres fremtrængen mod vest og gennem korstogene bredte den tyrkisk-romerske badetradition sig til hele Europa.

21 21 FINSK-RUSSISK BADEKULTUR Over for den romerske vandkultur står den finsk-russiske svedebadstue som en ganske anden måde at dyrke badelivets udfoldelsesmuligheder på. Svedningen foregår traditionelt i et særligt rum, som opvarmes til 55 grader enten ved et dampkedelsystem eller ved at stænke vand på ophedede sten. Når den badende har svedt tilstrækkeligt, opsøges det kolde vand om vinteren kan man rulle sig i sneen og værdien af badet anses for større ved piskning med birkeris. Svedebadstuen er en gammel slavisk badeform, som de finske folkeslag bragte med sig under deres store folkevandring mod den finske bugts kyster omkring år 800. Den varme badstuedamp udgjorde ikke alene en renselse af kroppen, men også en lutring af sjælen. På de nordlige breddegrader fik den dejlige varme ofte et mytisk skær. De dødes ånder blev dyrket i badstuerne, onde ånder fordrevet og sygdomme og kærlighedstrængsler forsøgt afhjulpet ved badstuens ovn. Fra året 1100 kendes den hellige Andreas beskrivelse af det finske badstuebad, der fuldt ud passer på dagens finske badeform. Skt. Andreas var russisk missionær og på vej til paven. På sin rejse kom han gennem Novgorod, der dengang var finsk. Her så han for første gang en finsk badstue og gav følgende beretning, da han kom til Rom:»... under min rejse gennem slavernes land så jeg mange vidunderlige ting. Jeg så badehuse, der var bygget af træ. Når disse bygninger var blevet opvarmet til en meget høj temperatur, klædte folk sig fuldstændigt af og gik ind i dem. De hældte lunkent vand over nakken og tog et bundt piskeris i hånden og piskede sig selv til den yderste udmattelse. Derefter hældte de koldt vand over deres kroppe og var atter friske. De gør det hver eneste dag og aldeles frivilligt. De kommer af egen fri vilje for at tage et bad og ikke for at torturere sig selv...«en badstue fra middelalderen gengivet efter Olaus Magnus. Til venstre ses ovnen, hvorfra badstuen fyldes med damp, og foran et kar, som fyldes med vand fra et rør. En mand står med et birkeris i venstre hånd. Med disse ris piskede man hinanden for at få blodomløbet i gang. På den trappeformede bænk til højre sidder en mand med fødderne i vand og drikker af et stort horn, og en kande med yderligere forsyninger står parat. Den stærke udsvedning krævede indtagelse af store mængder øl, hvad der gjorde det fælles bad til en særlig forlystelse. På hans ryg sidder fire kopper af kohorn. Kopsætning og åreladning hørte nemlig til den almindelige hygiejne. Man lod sig regelmæssigt tappe for blod - en af de fire legemsvæsker, der - hvis de var til stede i for stort mål - ifølge den klassiske lægekunst ville påvirke ens velbefindende i ugunstig retning. (Kilde: Troels Lund: Dagligliv i Norden).

22 22 Johannes Stumpf: Schweizer Chronik Det offentlige bad i Zürich, som benyttes af unge og ældre, mænd og kvinder, raske og syge. Efter korstogstiden blev fællesbad i badstuer almindelige i hele Europa. Fra midten af 1200-tallet havde hver købstad i Danmark en offentlig badstue, og forvaltningen af badstuerne var ofte overdraget til munkeordnerne. Selve badet var et svedebad. Et rum blev hedet op og mættet med vanddamp ved, at man pjaskede vand på gloende sten. Rummet skulle helst være helt uden vinduer og brolagt med sten af hensyn til brandfaren. I de offentlige badstuer var der ansat personale til at betjene badegæsterne; i de private hjalp man hinanden. I badstuens hede slog man hinanden med birkeris, gned sig med lud og svedte voldsomt, så alle hudens porer blev renset. Derefter fik man en spand koldt vand over hovedet eller hvor det var muligt sprang man i en å eller rullede sig i sne. I de private badstuer sluttede man af med en omgang mad med masser af koldt øl til. Badstuerne blev mindre opsøgt for afvaskningens skyld end for deres sociale liv. De summede af liv og munterhed. I modsætning til ølstuerne, der kun var for mænd, var badstuerne adspredelsessted for hele familien. Hele husstande kom i flok til badstuen; mænd, kvinder og børn, bekendte og fremmede badede sammen. En fransk rejsende, som i 1535 besøgte Stockholm, beretter om, hvor hyggeligt man havde det på en badstue. Man traf bekendte og hørte nyt, fik et glas øl, et slag terninger osv.

23 Ved slutningen af det 16. århundrede lukkede de fleste badstuer. Syfilisepidemier hærgede Europa. Glædeshuse blev lukket. Også badstuer havde ry for at være løsagtighedens sæde og blev lukket over en kam. Løsagtigheden har måske ikke været den egentlige årsag til smitte. Syfilis smitter gennem blodet, og der flød med blod i badstuerne fra badskærerens (barberens) ridsning, ragning, åreladning og kopsætning. Selv om badstuer igen kom på mode omkring år 1600, var det kun i de højeste kredse, de vandt indpas f.eks. i form af tinklædte badstuer på kongelige slotte som Kronborg, Frederiksborg og Rosenborg og de fik ingen almen betydning. En meget rig og fornem adelsmand kunne f.eks. give sine børn det råd, at om morgenen skulle de ikke vaske sig men stænke vellugtende vand på deres klæder. Efterhånden holdt man helt op med at vaske sig, og tallet med de pragtfulde dragter, forfinede sæder og raffinerede kultur på så godt som alle områder, har været en af de mest snavsede perioder i historien. 23

24 24

25 25 SPORTENS SVØMMEHALLER I 1890 erne kom der gang i svømmesporten i Danmark, da Dansk Idræts- Forbund ved sin stiftelse i 1896 indførte danske mesterskaber for mænd. I 1909 begyndte også mesterskaber for kvinder. Særlige svømmeklubber fandtes endnu ikke. Sporten dyrkedes inden for andre klubber som f.eks. Hermes, Københavns Roklub, Københavns Fodsports-Forening, Sparta og Arbejder Idræts-Klubben. Klubberne koordinerede deres svømmearbejde i regionale svømme-unioner, som i 1907 stiftede Dansk Svømme- og Livrednings-Forbund. Et år senere nåede man også frem til en international sammenslutning. I anledning af de olympiske lege i London 1908 blev Fédération Internationale de Natation Amateur (FINA) oprettet. Svømmearrangementerne foregik bl.a. ved Orlogsværftet og på Badeanstalten i Gasværkshavnen. I 1914 åbnedes badeanstalten Helgoland i Svanemøllebugten på daværende tidspunkt Nordens største badeetablissement. Omkring opvisningsbassinet (100 x 20 m) var der plads til 4000 tilskuere. Desuden var der 3 store bassiner inden for både dame- og herreafdelingen, som også blev brugt til skolebadning. Det firkantede rum passede godt til internationale stævner med deres standardiseringskrav, og bassinets lige linier og rette vinkler var udtryk for en specialisering væk fra naturen. I 1931 blev Helgoland dog lukket af sundhedsmæssige grunde under henvisning til de kloakker, der mundede ud i nærheden. DE FØRSTE SVØMMEHALLER Den første svømmehal i Danmark byggedes ved Gymnastikhøjskolen i Ollerup i København fik sin første svømmehal i Den opførtes ved Idrætsparken på Østerbro og anvendtes til de store internationale svømmestævner som erstatning for det nedlagte anlæg ved Helgoland i Svanemøllebugten. Frederiksberg svømmehal indviedes i De to haller havde plads til hhv og 900 tilskuere. Med deres firkantede bassiner demonstrerede de endnu engang, at sporten havde forladt sin natur-profil.

26 26 Frederiksberg Svømmehal opført Huset er et vellykket eksempel på, hvorledes arkitekturen kan harmonere fint med sportens bassiner. Mosaikkerne på endevæggene er udført af Vilh. Lundstrøm. Badelandskulturen har dog holdt sit indtog i den store hal i form af en vandrutchebane. (Se illustrationen modstående side). Svømmesporten satsede på de rektangulære bassiner, som imidlertid i kraft af det høje omkostningsniveau stadig i stor udstrækning måtte undvære vægge og tags beskyttelse mod naturens luner og tage til takke med den relativt korte sæson udendørs. De tidligste statistiske oplysninger om udviklingen i svømmehaller viser, at der i 10-året kun skete en tilvækst på fire, mens antallet af friluftsbade med kunstige bassiner mere end fordobledes (se tabel 3.1.). Tabel 3.1. Antallet af svømmehaller, friluftsbade og søbadeanstalter SVØMMEHALLER FRILUFTSBADE SØBADEANSTALTER Der argumenteredes i disse år kraftigt for de kunstigt byggede bassiner: For det første fordi vandkvaliteten er renere end ved mange strandbade. For det andet fordi vejrliget ikke får så stor betydning. Der kan etableres bedre læforhold og dermed en roligere vandoverflade. For det tredie fordi undervisningen får bedre vilkår. Der er ikke strøm, vandet kan holdes klart og underviseren kan overskue situationen bedst muligt.

27 27 For det fjerde fordi bassinernes standardmål giver optimale forhold for opvisninger og konkurrencer, og tilskuerne får bedre pladsforhold. For det femte fordi vandet har mulighed for at blive opvarmet. Med typiseringen af svømmehallerne sker den endelige opsplitning af badeanstalten og svømmebadet. I overensstemmelse med god funktionalistisk tankegang fik hver funktion sit eget rum. DEN STORE UDBYGNING I 1960 erne indledtes, hvad der kunne betegnes som et storstilet investeringsprogram for indendørs sportsfaciliteter. Idrætshaller med perfekte dimensioner for håndbold og badminton og for de nye idrætsgrene basketball og volleyball opførtes overalt i landet og det i et tempo, der i løbet af 70 erne gjorde Danmark til det bedst forsynede land i Europa med idrætshaller. Svømmehallerne skød op i et bemærkelsesværdigt tempo, når omkostningsniveauet tages i betragtning, men 6o ernes velstandsstigning og velfærdssamfundets offensive fritidspolitik skabte baggrund for en kommunal økonomisk satsning på denne den dyreste af de mange former for idrætsanlæg. I 1971 var der opført 76 svømmehaller med mindst 25 meter bassin, og frem til midten af 90 erne er tallet steget til 289. Ordet investeringsprogram er imidlertid misvisende, hvis der dermed tænkes på centralt udarbejdede planer for en nærmere fastlagt forsyningsgrad, sådan som f.eks. planlægningen blev udviklet i Vesttyskland. Den vesttyske olympiske komité opstillede i 1960 en investeringsplan, hvori byplanlæggere, arkitekter, ingeniører, økonomer, læger og sociologer søgte at beregne, hvor mange kvadratmeter af forskellige typer af idrætsfaciliteter hver enkelt indbygger havde behov for. Planen Der Goldene Plan indeholdt nøje specificerede retningslinjer for det lokale samfund. Ud over fastlagte fysiske normer pr. indbygger fordelt på aldersgrupper og fordelt på forskellige kategorier af anlæg indeholdt planen en detaljeret gennemgang af de nødvendige anlægs formål, deres størrelse og udformning, deres placering indbyrdes og i forhold til det stedlige miljø, deres omkostninger, finansiering og prioritering. Samtidig gav planen konkrete eksempler på byplanlægning i samfund af forskellig størrelsesorden fra til indbyggere. Resultatet var, at der for idrætshaller skønnedes et behov på fra 0,15 til 0,20 kvadratmeter pr. indbygger, mens behovet

28 28 Kildeskovhallen er et moderne eksempel på et lyst og luftigt hus til sportsbassiner. for indendørs svømmeareal estimeredes til 0,01 kvadratmeter og for udendørs fribad 0,1 kvadratmeter. Andre europæiske lande fulgte det vesttyske planlægningseksempel, men investeringerne i Danmark har aldrig været bestemt af centralt fastlagte normer bortset fra, hvad der har været af vejledende retningslinjer i forbindelse med skolebyggeri. Alligevel har investeringerne i svømmehaller som i idrætshaller været præget af en fuldkommen ensartethed, hvad angår den funktionelle indretning. Den eneste diskussion i forhold til svømmehallernes udformning, som i 60 erne og 70 erne blev anset for relevant i forhold til beslutningsgrundlaget, var diskussionen af bassinets længde. Rektangulært skulle det under alle omstændigheder være for at tilgodese sportens behov. Spørgsmålet var kun, om kommunen havde råd til et 50 meters bassin, eller om man måtte nøjes med 25 meters og derved gå glip af de rigtige konkurrencemuligheder og storstilede stævner. Samtidig med den voldsomme udvikling i svømmehallerne forsvandt badeanstalterne ganske langsomt. Den personlige renselse kunne foretages i hjemmet, hvor badeværelset fik en central plads.

29 29 Prototypen på de senere årtiers svømmehal. Rummet kunne lige så godt være opført som en fabrikshal. Karbadet blev en sjælden foreteelse. Brusebadet var derimod fast inventar i alle idrætsbyggerier det opfattedes blot som en funktion, der ikke blev tillagt særlige arkitektoniske kvaliteter. Også svedebadet havde underlagt sig tidens rationalisme. Hvor der tidligere fandtes dampbade og varmluftbade på badeanstalterne, havde den finske træbeklædte sauna nu overtaget svedebadet. I alle svømmehaller indbyggedes der saunaer, men som regel fandtes der ikke noget bademiljø omkring dem. I et stort antal danske hjem blev der installeret særlige trækasselignende konstruktioner på få kubikmeter under betegnelsen sauna. Kvaliteterne i de gamle tyrkisk-romerske bade var glemt.

30 30 Søhøjlandets Feriecenter i Gjern.

31 31 DE NYE BADELANDE I 1970 erne ændredes idrætsmønstret. Idrætten søgte i stigende grad at sprænge den traditionelle sports standardiserede rammer; men i første omgang fik opbruddet ingen konsekvenser for de anlæg, der huser svømmesporten. Svømmehaller er omkostningskrævende, og det giver en vis træghed i lysten til at eksperimentere med nye signaler, og samtidig er den kommunale beslutningsproces præget af svømmeklubbernes ønsker om at fastholde de rektangulære sportsbassiner. Det understøttes iøvrigt også af forestillingerne om en funktionalistisk indretning af anlæggene til undervisning og almindelig motionering. FORSKELLIGE BEHOV 60 ernes, 70 ernes og 80 ernes svømmehaller var alle blevet bygget på svømmesportens præmisser. Velfærdssamfundets fritidspolitik var naturligvis rettet mod alle borgere, men i realiteten blev der ikke taget hensyn til de meget forskelligartede behov for udfoldelse i vand, som mennesker har. Konkurrencesvømmere, udspringere, vandpolospillere og til en vis grad træningssvømmere fandt velegnede udfoldelsesmuligheder, ligesom anlæggene lader sig anvende til undervisning og instruktion i almindelige svømmefærdigheder og livredning. Men alle andre besøgende blev tydeligt forfordelte: Små børn har brug for lavt og varmere vand end det, der er velegnet til svømmetræning. Ældre og andre, der foretrækker en mere rolig og afslappet adfærd i vandet ønsker også varmere vand og trin eller plateauer, man kan sidde på og nyde vandet. Børn vil have legemuligheder og muligheder for at eksperimentere med det fantastiske element, vandet er. Unge vil spille bold, springe i og udfordre hinanden i skægge og kraftfulde aktiviteter. Forskellige grupper af voksne og ældre vil dyrke fitnesslignende aktiviteter som vandgymnastik og trimsvømning. Handicappede har brug for særlige anordninger, som gør det ukompliceret at hengive sig til den kropslige frihed i vandet. Alt dette og mange andre udfoldelsesmuligheder er det stort set umuligt at praktisere i den konventionelle svømmehal. Forskellige former for samtidig udnyttelse af bassinet, der

32 32 svarer til de besøgendes forskellige interesser, lader sig også kun vanskeligt praktisere, fordi bassinets form, den fælles vandflade og rummets akustik skaber en stor gensidig afhængighed. Polariseringen mellem dem, der ønsker rolige oplevelser, afslapning og fordybelse og dem, der ønsker gang i sagerne repræsenterer yderpunkterne i dette sammenstød. Den moderne svømmehal appellerer først og fremmest til et menneske, der er indstillet på i omklædningsrummet at efterlade hovedparten af de ønsker om at udfolde sig i vandet, som et nysgerrigt, kropsglad og livsnydende sind kan have. Idealet er den rationelle, målbevidste sportsudøver, og opskriften er: svøm, svøm, svøm frem og tilbage, frem og tilbage. Efterhånden blev det imidlertid indlysende for mange især i udlandet at den altovervejende del af svømmehallernes brugere i realiteten ikke behøver sportens internationale standardudformninger. Disse brugere kommer med henblik på rekreation og leg, og konkurrencebassinerne kan ligefrem udgøre en forhindring for dette liv. Navnlig i England og herefter også i Tyskland og Holland bliver vandanlæggets udformning taget op til fornyet overvejelse i starten af 70 erne, og der udarbejdedes hurtigt et nyt koncept leisure pools hvor man bevidst prøvede at indarbejde strand og ferieoplevelser i rummet. NATUREN BYDES INDENFOR I slutningen af 80 erne sker der også i Danmark noget på vandfacilitetsområdet. Udviklingen kan godt fortolkes som en søgen ud mod naturen, selv om det danske klima betinger, at udfoldelsesmulighederne nødvendigvis må opbygges kunstigt indendørs, hvis anlæggene skal kunne anvendes hele året. Den ny type vandanlæg bryder med de standardiserede svømmehaller ved efter inspiration fra engelske, tyske og hollandske badelande at byde på udformninger og aktiviteter, som klart henter inspiration i naturen. Naturen bydes indenfor i form af undertiden meget komplicerede tekniske installationer (jf. figur 4.1.). Springet er kolossalt. Stort set ingen af ideerne i det nye grundlag for vandanlæg henviser til den traditionelle svømmehal. Men svømmehallens standardbassin kan være indbygget i de nye anlæg som en imødekommelse af svømmeklubbernes behov, især hvor der er kommunal finansiering involveret og dermed en forpligtelse over for svømmeklubberne. De nye kommercielle vandanlæg derimod har ikke vist større interesse for de rektangulære sportsbassiner, som for det første ikke anses for trækplastre, for det andet repræsenterer en relativ lav udnyttelsesgrad i forhold til vandarealet, fordi de appellerer til motionssvømning frem og tilbage i baner og dermed til kollision med andre motionister, hvis der er mange i bassinet. Udviklingen af de nye vandanlæg begyndte i Danmark i anden halvdel af 80 erne med Frederikshavn Vandland og har siden ført til rene badelande dvs. anlæg uden sportsbassin af 25 eller 50 meters længde i Frederikshavn (1987), Ålborg (1988), Vigsø (1988), Lalandia ved Rødby (1989), Gjern

33 33 NATUR VANDANLÆG Fig.4.1. Naturens transformation til badeland. Hav Varme kilder Kilder Tropisk lagune Koldt vand Vandfald, bjergvæg Bjergflod Flod Klippe Grotte Kyst Havbund Strand Sol Flora Udsyn Krumme linier Landskab Geografi Bølgebassin Boblebad Springvand, massage-dyser Varmtvandsbassin Koldtvandsbassin Rutchebane Modstrømsanlæg Bugtede kanaler Udspringsplateau Tunnel, hule Skrånende vanddybde Undervandslandskab Opholdsarealer Solarium, lys Beplantning (kunstig) Store glasflader Runde former Totalkomposition Temabad (1990) og Rønbjerg (1992), mens Skive (1990), Ikast (1992), Køge (1993), Kolding (1994), Holstebro (1996) og Esbjerg (1996) alle med kommunal finansiering indeholder et sportsbassin. Svømmehallerne har i stigende grad op gennem 80 erne og frem til i dag oplevet en stagnerende publikumsinteresse. Selv om undersøgelser viser, at folk når man spørger dem erklærer, at svømning er den idrætsaktivitet, de synes bedst om, så udgør de faktiske besøgstal i svømmehallerne et forbavsende dementi. Forklaringen er måske, at det i virkeligheden ikke er svømning i betydningen den sportslige og rationelle konkurrence- og træningssvømning, men snarere et bredt billede af et badeliv hvor svømningen naturligvis er en integreret del der fremstår i de adspurgtes forestillingsverden. Badeoplevelsen ved havet, ved hotel-poolen eller ved friluftsbadet præger i stadig stærkere grad forventningerne og kravene til, hvad man vil opleve i den lokale svømmehal. De tradtionelle svømmehaller kan udbygges med supplerende tilbud. Mest populær hos familier bosiddende i den nordlige del af København var i starten af 80 erne den svømmehal blandt de mange, der i bassinet på bestemte tids-

34 34 punkter af den offentlige åbningstid havde anbragt et kæmpe sponsor-plastikdyr, som børnene kunne kravle op på og glide eller skubbe hinanden ned i vandet fra. Også installeringen af en rutchebane kan vende vigende besøgstal (Frederiksberg Svømmehal), og tilføjelsen af et børnebassin kan udvide familiens interesse. Børnene har et sted, hvor de kan more sig, mens far og mor skiftevis kan få lov til at tage sig en tur i det rigtige bassin. Grundlæggende skal der imidlertid mere til, og en række af de ovennævnte provinsbyer har med udgangspunkt i deres oprindelige svømmehals sportsbassin skabt en flerdobbelt udvidelse af rummet og tilføjet nye muligheder fra boble-bad, terapibassin og bølgebassin til rutchebane og forskellige former for fontæner og vandskulpturer. Men nok så vigtigt: Den kendsgerning, at de besøgende bruger mere tid oppe af vandet end i, har skabt forståelse for opholdsarealernes betydning og medført en række rekreative og oplevelsesmæssige tilbud i forbindelse med bademulighederne. Som ved stranden og hotelpoolen: Man går i vandet, men forventer at opleve noget før og efter den ofte ret korte vandgang. De nye vandanlæg beskriver en udvikling bort fra den specialiserede funktion. De rummer tilbud om mange former for aktivitet, der både henvender sig til et bredt udsnit af befolkningen og også i kraft af særlige installationer appellerer til mange forskellige målgrupper samtidig. De nye vandanlæg er i princippet for alle og åbne til enhver tid; i hvert fald anses det for en vigtig udbudspolitik at undgå at reservere anlæggene på bestemte tidspunkter til særlige formål, så brugerne går forgæves eller er nødt til at sætte sig ind i komplicerede tidsskemaer. De nye vandanlæg indbyder til leg, alsidige krops-erfaringer, nye kommunikations- og samværserfaringer, træning, forebyggelse og kropspleje. De overskrider ikke kun i kraft af deres fysiske rammer, men også i kraft af deres iscenesættelse de traditionelle normer for sportsanlæg og byder på rekreative, selskabelige og kulturelle muligheder. De nye vandanlæg fremstår således som et alternativ til svømmehallen, men dog langt fra som noget entydigt alternativ. FORSKELLIGE LØSNINGER Det, der karakteriserer planlægningen af de nye vandanlæg er friheden til at kombinere mulighederne og skabe individuelle løsninger. Alligevel kan man betegne den danske udvikling som præget af en høj grad af ensartethed. Der er installationer, som simpelt hen anses for obligatoriske, hvis folks interesse skal fanges i tilstrækkeligt omfang. Et vandanlæg uden rutchebane, boblebad, varmtvandsbassin (terapibassin), børnebassin og bølgebassin vil skuffe forventningerne, og placeringerne af de forskellige installationer i forhold til hinanden bliver i første omgang det, der individualiserer anlæggene gør dem forskellige fra hinanden. Men mulighederne er utallige, hvis der er finansieringsgrundlag for investeringerne. Med inspiration fra udlandet først og fremmest fra USA og Tyskland kan man opføre forskellige kombinationer af rutche- og surfbaner, kanal-

35 35 Rønbjerg Feriecenter. systemer (lazy rivers) og modstrømspassager, koldtvandsbassiner og svømning ud i det fri, vandfald og vandskulpturer med overraskelsesmomenter, udspringsmuligheder og klatrevægge, undervandslandskaber og dykkertunneler, dampgrotter og saunalandskaber, mineralske bade og vandmassage. Også kombinationsmuligheder mellem vandoplevelse og aktiviteter på land udvikles i disse år. Den tid er forlængst forbi, hvor cafeteriet eller caféen afsondres fra vandlivet. Tværtimod er serveringsmuligheder indbygget i vandlandskabet, og tillige kan der være indrettet et sted tæt ved bassinkanten, hvor den medbragte mad kan nydes. Hvilezoner og solarielandskaber, liggestolsmiljøer og adgang til udendørs solbadning er almindeligt forekommende, og det samme kan muligheder for at underholde sig med forskellige former for spil være. Grøn beplantning er særdeles vigtig i det mindste som (kunstigt) signal. De nye vandanlæg lægger i stigende grad vægt på at inspirere til, at der opstår en tilskyndelse til kommunikation mellem de besøgende. Særlige arrangementer opbygges omkring temaer, som appellerer til bestemte målgrupper f.eks. trope-fest, bademodeopvisning, teaterforestilling, vanddiskotek, sundhedsdage, børneteater, koncerter, ferieunderholdning osv. osv. Men også mere dagligdags

36 36 Holstebro Badeland. tilbud om kurser i trimsvømning, vandgymnastik, musik og bevægelse i vandet, svømmekurser, vandskrækafvænning, mor-barn svømning og genoptræning giver oplæg til at møde andre, ligesom opdeling af vandanlægget til enten voldsomme, actionprægede legemuligheder på visse tidspunkter og rolige, afslappende og terapeutiske vandaktiviteter på andre skaber oplæg til fællesskab mellem særlige grupper. Pakkeløsninger for børnefødselsdage, firmaarrangementer o.lign. er også en del af de nye muligheder. I stigende grad dukker også overvejelser op om inddragelse af andre former for kropskultur end dem, der er knyttet til vandet. Vægttræning, gymnastik, aerobics og fødselsforberedelse er umiddelbare muligheder, hvis faciliteterne er til-

37 37 strækkelig rumlige, men også kombinationen af vandanlæg med andre former for idræt og fritidsaktivitet er i stigende grad et koncept for de nye anlæg i Tyskland og Holland. Man taler om, at vandanlægget ikke længere skal nøjes med at imødekomme de accepterede forestillinger om renselse, træning og afslappelse af kroppen, men tillige være et fritidssted i bred forstand måske endog udvikle sig til at blive et bysamfundets mødested eller som tyske planlæggere forestiller sig et Kultur-, Sport- und Kommunikationszentrum. Som et særlig vigtigt udgangspunkt for vandanlæggene står det udtalte ønske blandt mange om forskellige opholdsmuligheder i varmt vand i terapibassiner, boblebassiner, småbørnsbassiner, meditationsbassiner og bassiner for vandmassage. Der er tale om en udvikling i retning af stadig mere sofistikerede, nydelsesfulde og helsebringende anlæg, som i deres kompleksitet og perfektion i forhold til kroppens lutring kan antyde en forbindelse tilbage til de romerske termer. Æstetisk nydelse, renselse, afspænding, genopbygning af styrke gøres til en helhedsoplevelse for krop og sjæl. Men med hensyn til den kulturelle bredde i indholdet er der naturligvis langt igen i forhold til det klassiske romerske badeanlæg, sådan som de skildredes ovenfor.

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

Spring og svøm. Rådet for Større Badesikkerhed

Spring og svøm. Rådet for Større Badesikkerhed Spring og svøm Rådet for Større Badesikkerhed Bad sikkert 1. Lær at svømme og springe rigtigt. 2. Bad aldrig alene. 3. Bad kun hvor det er tilladt. 4. Gå kun ud til navlen. 5. Spring kun på hovedet, hvor

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Babysvømning i Horsens svømmeklub

Babysvømning i Horsens svømmeklub Babysvømning i Horsens svømmeklub Hvorfor er babysvømning godt? Ved at gå til babysvømning, vil man allerede fra første gang opleve en sjælden betagende velvære sammen med sit barn. Det er lige fascinerende

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

I den forløbende periode har Nina. Udover den fysiske deltagelse lægger. Som bekendt er vores sæson fra. I mange år har vi udbudt kulturelle

I den forløbende periode har Nina. Udover den fysiske deltagelse lægger. Som bekendt er vores sæson fra. I mange år har vi udbudt kulturelle 50 år 1966 2016 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 Det er med stor glæde og stolthed, at Bestyrelsen i Pensionist Idræt kan fejre Pensionist Idræts 50 års jubilæum

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14, Vrå og Em kirker.

Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14, Vrå og Em kirker. Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14,22 31. Vrå og Em kirker. 290 299 282 292-725 Apostlene sad i Jerusalem og bied på Herrens time. Man ser det for sig. De første disciple, der siden påsken havde oplevet

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Først og fremmest handler det om at hygge sig med sin mor eller far og blive tryg i og omkring vandet. Hvad skal man kunne

Først og fremmest handler det om at hygge sig med sin mor eller far og blive tryg i og omkring vandet. Hvad skal man kunne F/B Haletudserne De små haletudser er det første hold i svømmeskolen. Det er på dette hold grundlaget for den gode fremtidige svømmeundervisning bliver lagt. På haletudseholdet lærer vi at begå os i vandet,

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

mit barn skal til svømmestævne

mit barn skal til svømmestævne Hjælp mit barn skal til svømmestævne Hjælp mit barn skal til svømmestævne! Er du gammel konkurrencesvømmer er der nok ikke meget nyt at hente i denne folder. Men har du ingen særlig fortid inden for svømmesporten,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

3. søndag efter Hellig Tre Konger 2017, Hurup og Helligsø Mattæus 8, Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder.

3. søndag efter Hellig Tre Konger 2017, Hurup og Helligsø Mattæus 8, Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. 3. søndag efter Hellig Tre Konger 2017, Hurup og Helligsø Mattæus 8, 1 13 Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN De fleste af os har oplevet at ville hjælpe et barn, som bare

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 756 Nu gløder øst 493 Gud herren så (mel. Schultz) 884 Fordi han kom 518 På Guds nåde (Mel. Herrnhut 1740) Lihme 10.30 12 Min sæl,

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Befolkningsundersøgelse

Befolkningsundersøgelse Befolkningsundersøgelse Grafrapport August 2014 Sp.1 I hvilket land er du født? 10 96% 96% 96% 9 8 7 6 5 4 3 2 1 2% 2% 2% 1% 1% 1% 1% 1% Danmark Vestligt land Østeuropæisk land Andet Befolkning (n=3208)

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I 6 Atletik til alle Nytænkning I De klassiske atletikanlæg er mange steder blevet lukket på grund af manglende brugerinteresse og vedligeholdelse. På Syddansk Universitet er løsningen en anden. Her er der

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

Holdbeskrivelse og tider / sæson 2016

Holdbeskrivelse og tider / sæson 2016 Gravid svømning Gravidsvømning foregår i Forum Horsens varmtvandsbassin. Bevægelse i vand er den bedste motion for gravide. Fysisk og psykisk velvære under graviditeten. Svømning afhjælper bl.a. graviditetsgener.

Læs mere

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Af Grethe Lindholm Pedersen, psykoterapeut og indehaver af Helseværkstedet Helseværkstedet i Jelling har gennem de seneste 4 år ca. en gang om måneden

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS

ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS Indholdsfortegnelse LOKALE OG ANLÆGSFONDEN KANONBÅDSVEJ 4A, 1437 KØBENHAVN K +45 32830330 FONDEN@LOA-FONDEN.DK WWW.LOA-FONDEN.DK COBE TRANGRAVSVEJ 6, 1436 KØBENHAVN K

Læs mere

Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere

Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere Introduktion I Hovedstadens Svømmeklub har vi nordens bedste potentiale for at skabe konkurrencesvømmere på højt internationalt

Læs mere

ER DER EN KYLLING I ÆGGET?

ER DER EN KYLLING I ÆGGET? ER DER EN KYLLING I ÆGGET? Et rugeforløb, hvor børnene selv er med til at hente æg i hønsehuset, lægge æggene i rugeskabet, gennemlyse æggene, lægge æggene til klækning i det andet rugeskab og se, når

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Børnekultur i bevægelse

Børnekultur i bevægelse 12 Børnekultur i bevægelse Tema I Lokale og Anlægsfonden skaber bedre rammer for børn og børnekulturel udfoldelse. Af vedtægterne fremgår det, at projekter, der inddrager børn skal tilgodeses. Vi er kommet

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Indledning: Konceptet kort:

Indledning: Konceptet kort: Indledning: Dansk golf Union ønsker med konceptet familiegolf, at give klubberne en drejebog for hvordan de kan erhverve sig medlemmer i denne målgruppe. Det er vores overbevisning af målgruppen, heri

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Jægersborg kirke 2015

Prædiken til 1. søndag i advent, Jægersborg kirke 2015 Det værste er at alting kan ske. Det bedste er at alting kan ske. Prædiken til 1. søndag i advent, Jægersborg kirke 2015 EVANGELIELÆSNING Jesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne Tryg fritid i en gammel gård med sjæl De rette fysiske rammer til personer med specielle behov Skovridergården ligger midt i

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

Notat vedr. et kommende vandhus på Panteren udarbejdet af arbejdsgruppen vedr. vandhus. Godkendt af bestyrelsen for DGI Huset Panteren 24.02.

Notat vedr. et kommende vandhus på Panteren udarbejdet af arbejdsgruppen vedr. vandhus. Godkendt af bestyrelsen for DGI Huset Panteren 24.02. Notat vedr. et kommende vandhus på Panteren udarbejdet af arbejdsgruppen vedr. vandhus. Godkendt af bestyrelsen for DGI Huset Panteren 24.02.2015 Baggrund I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 besluttede

Læs mere

Guide til at hjælpe mennesker med demens med at bade.

Guide til at hjælpe mennesker med demens med at bade. Guide til at hjælpe mennesker med demens med at bade. Kilde: http://www.alz.org Oversat er Rikke Jensen www.rikkejensen.com Guide til bad med mennesker med demens At hjælpe mennesker med demens til at

Læs mere

DSF retningslinjer for juniordykning - generelt

DSF retningslinjer for juniordykning - generelt DSF retningslinjer for juniordykning - generelt Juniordykning er ikke en integreret del af kurset for voksne. Fremgang og indhold er specifikt for juniorer. Træningsprogrammet til juniordykkere henvender

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

2.s.e.helligtrekonger I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap /192

2.s.e.helligtrekonger I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap /192 Inden man går til bords, bliver mange børn beordret til at vaske deres hænder. Det er selvfølgelig af hygiejniske årsager. Der kan sidde meget jord og mange bakterier på en lille purks små hænder. Men

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere