Krigskompendiet - Forskellige tekster om krig. Genreforløb efterår 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krigskompendiet - Forskellige tekster om krig. Genreforløb efterår 2014"

Transkript

1 1 Krigskompendiet - Forskellige tekster om krig Genreforløb efterår 2014 Indhold: Carsten Jensen: Vi lyver for os selv om Afghanistan s. 2 Benny Andersen: Den usikre sikkerhed s. 6 Kristian Klarskov: Danske soldater skal fortsat gå forrest i krig s. 9 Litteratursiden.dk: Agerhønen i krigens skygge s. 16 Martin A. Hansen: Uddrag fra Agerhønen s. 19

2 2 Carsten Jensen: Vi lyver for os selv om Afghanistan Af Carsten Jensen, forfatter 9. maj 2014, 17:00 Det nyligt overståede valg i Afghanistan blev udlagt som den succes, der retfærdiggjorde vores krigsindsats. Men billedet af det demokratiske Afghanistan passer ikke det blev fabrikeret af journalister, der var langt væk fra stemmeurnerne, og af afghanske medier, som havde lovet ikke at fortælle sandheden. Hvad betyder ansvar for en journalist? Er det et ansvar over for sandheden? Eller et ansvar over for noget andet? Kan sandhedens pris blive for høj? Kan nationer, ja, hele verdensdele have det ligesom mennesker, der ikke kommer igennem tilværelsen uden en livsløgn, der skjuler deres egne svagheder for dem? Trumfer den retfærdige sag, de gode viljer, den oprigtige hensigt ikke altid sandheden? Kan journalisters opgave være en anden end den at fortælle sandheden, især når den bliver helt uhåndterlig? Er sandheden ikke somme tider det, vi har allermindst brug for, og bør vi ikke i lyset af denne indsigt formulere en helt ny etik for medierne? Fortæl os ikke sandheden, men hjælp os i stedet med at bevare håbet og troen på det retfærdige i vores egen sag. Hold modet oppe hos os. Undergrav ikke vores selvtillid. Gør livet overkommeligt og hjælp os med at se bort fra vores egne fejltagelser. Er det ikke det, vi har brug for, en journalistik, der er menneskelig og omgængelig, i stedet for at være så hård og kantet, at man slår sig på den? Lyder det fortænkt og fjern fra al virkelighed? Så åbn avisen eller tænd for nyhedsudsendelserne på TV. Dilemmaet er virkeligt og påtrængende, og mange nyhedsredaktører har for længst truffet deres valg, og det er ikke den besværlige sandhed, de satser på, men den ømme opbyggelighed. Tag nu det nyligt overståede valg i Afghanistan. Alle, der har fulgt en smule med, ved, at valget gik over alle forventninger. Høj stemmeprocent, meget lidt vold, meget få tegn på den valgsvindel, der ellers hjemsøger de afghanske valg. Lykønskningerne regnede ned over det afghanske folk. De fundamentalistiske Taleban-oprørere havde lidt et afgørende nederlag. Et facit kunne drages. Vores 13 år lange krig havde båret frugt. Det var en sejr for de demokratiske kræfter i Afghanistan.

3 3 Men først og fremmest var det en sejr for os. Vi havde givet det afghanske folk en gave, og da de stillede sig op i lange køer foran stemmeboksene, var det os, de sagde tak til. Vores krig, som i vores egne øjne aldrig rigtig var nogen krig, men en godhjertet humanitær indsats, skønt den kostede titusinder af ofre, var retfærdiggjort. Vi havde holdt kursen. Vi havde gjort det rigtige. I ugerne op til valget gennemførte Taleban en række spektakulære angreb i Kabul. Der var udlændinge blandt de dræbte, heriblandt flere journalister fra Vesten, og effekten udeblev da heller ikke. Mange af de journalister, der skulle have dækket valget, blev trukket hjem, og de, der blev, foretrak at blive i Kabul frem for at rejse ud i provinsdistrikterne, der anses for endnu farligere end hovedstaden. Her er paradokset: den historiske succes for det afghanske valg blev garanteret os af journalister, der var fraværende, eller hvis bevægelsesfrihed var stærkt begrænset. Jo mindre, de så, jo mindre, de vidste, desto bedre forudsætninger havde de for at fortælle os om den strålende sejr for vores endeløse krig. Et demokrati, der tog sig bedst ud på kilometers afstand, havde sejret. Og de afghanske journalister, alle dem med førstehåndskendskab til det sønderrevne land, hvad så de, og hvad valgte de at fortælle? Hvad de så, ved vi ikke. Hvad de valgte at fortælle, ved vi til gengæld. De tog dilemmaet på sig. Hvis sandheden er ubekvem, skal vi så fortælle den? Deres svar var et klart nej. Det er New York Times, der fortæller historien. I en fælles udtalelse lovede Afghanistans journalister at boykotte al omtale af Taleban i forbindelse med valget. Journalisternes fagforeninger udsendte en appel om kun at trykke positive nyheder. Nationens fremtid og deres egen overlevelse stod på spil, og al negativ omtale, der kunne så tvivl om valget, måtte for enhver pris undgås. Journalisterne opdagede pludselig deres egen magt. De behøvede ikke kun at skrive om virkeligheden. De kunne selv være med til at forme den, og opskriften var den enklest tænkelige. De skulle bare lade være med at fortælle sandheden. Deres motiver var ud fra enhver tænkelig synsvinkel udadlelige. Det var ikke blot patriotisme, men national ansvarsfølelse og omsorg for demokratiet, der drev dem til at forvrænge virkeligheden. Med deres beslutning skabte de en ny journalistisk etik. Der er selvfølgelig altid dem, der ikke har forstået spillets regler, men stadig tror at journalistik handler om at beskrive virkeligheden. Der er enkelte undtagelser blandt de afghanske journalister, og så er der veteranerne fra Afghanistan-dækningen, navne som Anand Gopal, Matthieu Aikins, Graeme Smith, Anders Sømme Hammer, der alle har boet fast i Afghanistan de sidste seks-otte år og uforfærdet rejser i de provinser, hvor andre journalister ikke kommer. Anand Gopal rapporterer i The New Yorker fra den Taleban-kontrollerede Wardak-provinsen. Her træffer han en krigsherre, der sidder på tusinder af stemmesedler, som han nu planlægger at bortauktionere til den højest bydende præsidentkandidat. I Ghazni Provinsen konstaterer Fazal Rahman fra Afghanistan s Analysts Network, at i Andar Distriktet, hvor 32 valgsteder officielt meldes åbne, er der i realiteten kun tale om 12.

4 4 Anders Sømme Hammer rapporterer i det norske Morgenbladet fra Pakhtia Provinsen om få fremmødte ved valgstederne, alle mænd. Da han er i færd med at forlade valgstedet, ankommer en bil i høj hastighed. På bagsædet styrtbløder en mand, der på vej for at stemme er blevet mål for en snigskytte. Han udånder for øjnene af den norske journalist. Canadiske Graeme Smith, der har forladt journalistikken til fordel for en stilling som senioranalytiker ved den internationale tænketank International Crisis Center, udtaler, at voldsniveauet denne gang ser ud til at være højere end ved noget tidligere valg. Og Matthieu Aikins opsummerer situationen i en tweet 19. april:»mere vold, flere klager over svindel, flere lukkede valgsteder - nøjagtig det modsatte af, hvad alle medier påstod.«hvad er det så, vi har givet afghanerne, og som de ved deres overvældende fremmøde ved valget så taknemmeligt takker os for? Vi har givet dem en stat, der fra starten var dysfunktionel og forudbestemt til sammenbrud. Vi har givet dem en forfatning, der gav alt for meget magt til præsidenten, og vi indsatte en præsident som Hamid Karzai, der kun kunne bevare sit folkelige mandat ved hjælp af omfattende valgsvindel. Vi gav Karzai en magtbasis, der bestod af de samme krigsherrer, som Taleban under næsten enstemmig opbakning fra befolkningen havde besejret, fordi de ikke repræsenterede andet end et voldeligt anarki. Dermed gjorde vi enhver siddende præsident til gidsel for en systematiseret lovløshed. Vi har givet afghanerne en dårligt udrustet hær af lejesoldater, hvoraf en tredjedel deserterer på årsbasis, mens officerkorpset har en markant overvægt af de samme etniske minoriteter fra landets nordlige del, først og fremmest tadjikkerne, der i årtier har befundet sig i en kamp på liv og død med befolkningens flertal, pashtunerne. Det er en sammensætning, der kun kan tjene til at sikre en fortsættelse af borgerkrigen. Vi har udrustet Afghanistan med et ryggesløst, paramilitært politikorps, der ikke bekymrer sig om lov og orden, men blot betragter deres politiskilt som et adgangskort til at udplyndre og afpresse befolkningen. Vi gav et opløst og demoraliseret Taleban så mange grunde til at vokse sig stærk igen, at de til trods for den samlede ildkraft fra indsatte NATO-soldater nu kontrollerer op mod halvdelen af Afghanistans territorium. Vi gav afghanerne et land, hvor 55 pct. af alle børn ifølge en FN-rapport er fejlernæret med fatale følger for deres fysiske og mentale udvikling. Vi gav dem et sundhedssystem, vi roser os af, men ifølge en rapport fra den norske afdeling af Læger uden Grænser er de tal og statistikker, der skal underbygge påstanden om en dramatisk stigning i folkesundheden, mere end tvivlsomme, og læge Monica Thalliksen fortæller i Dagsavisen, hvordan hun ved selvsyn har set, at befolkningen i et konfliktområde kun får adgang til læger i bytte for efterretningsinformationer, og når det udenlandske militær forsvinder, forsvinder også sundhedsklinikken.

5 5 Men skolebørnene? Enhver politiker, der er blevet sat på den uriaspost at forsvare krigen i Afghanistan, behøver kun møde op i TV-studiet rustet med dette ene tal: Otte millioner børn går i skole. Det tal retfærdiggør alt og ugyldiggør enhver indvending. Politikeren behøver ikke at vide, at en tredjedel af Afghanistans børn ikke går i skole. Han behøver ikke at vide, at kun en fjerdedel af lærerne har gennemført den toårige læreruddannelse. Han behøver heller ikke at vide, at kun 10 pct. af eleverne når frem til afgangseksamen, og at de fleste må nøjes med to-tre timers daglig undervisning i fem-seks år. Han skal bare sige tallet: Otte millioner. Han behøver slet ikke at spekulere over, hvad der skal blive af børnene, når de forlader skolen i et land sønderslidt af en endeløs strid mellem religiøs fanatisme og morderisk lovløshed. Statistikken fortæller, at pigerne kan se frem til et indespærret liv i tavs undertrykkelse, hvor 87 pct. af dem før eller siden bliver udsat for et voldeligt overgreb, mens drengenes bedste bud på en fremtid er som revolvermænd i en privat milits eller kalashnikov-bærere i en oprørsgruppe. Det er det land, vi overlader afghanerne. Det er den forgiftede gave, vi giver dem, og i vores hovmod vover vi at kalde vores indsats en succes. Hvis vi undrer os over afghanske journalisters enstemmige opbakning bag beslutningen om ikke at fortælle sandheden om valget i deres land, så er det kun, fordi vi mangler enhver evne til selvransagelse. De har det fra os. Vi er deres læremestre i selvbedragets ikke særligt noble kunst. Fra Berlingske Debat, 9. maj 2014

6 6 Den usikre sikkerhed Af Benny Andersen Jeg går ind for sikkerhed. Uden at være forfalden til den. Hvad var livet uden spænding uden overraskelser udfordringer men på baggrund af rimelig sikkerhed. Jeg vil sikre mine børn en sund og livfuld fremtid. Og mig selv en interessant og værdig alderdom. Jeg går ind for at sikre ytringsfriheden frie valg fri uddannelse. Jeg går ind for miljøsikring trafiksikkerhed sikkerhed på arbejdspladserne sikkerhedshjelme sikkerhedsventiler sikkerhedsseler. Jeg er opsat på at sikre mit lands eksistens økonomisk, politisk, kulturelt. Nu er der meget jeg ikke forstår. Det tar jeg forholdsvis roligt. Jeg tænker det kommer nok eller det er der nok andre der forstår. Men en ting forstår jeg ikke og selvom der nok er andre der forstår den piner det mig at jeg trods flere forsøg stadig ikke forstår denne ene ting. Det gør mig usikker. Jeg er nogenlunde sikker på at færgen Gedser-Warnemünde Jeg er helt sikker på at Peenemünde ligger godt 100 km øst for Warnemünde. Jeg er ret sikker på og der er dem der er endnu sikrere på at russerne har affyringsramper for atommissiler i Peenemünde.

7 7 Jeg er nogenlunde sikker på at færgen Warnemünde-Gedser bruger cirka samme tid til tilbageturen sådan cirka to en halv time. Jeg er ret sikker på at atomraketter fra Peenemünde klarer turen betydelig hurtigere. Uden om tolden. Kloge folk taler om sekunder. Det er jeg nu ikke så sikker på. Men lad os da sige minutter. Nu kommer vi til min usikkerhed. Den skyldes tror jeg min sunde fornuft. Eller sund og sund lad mig nøjes med at sige min almindelige danske fornuft. Eller mere præcist: min sjællandske snusfornuft. Sjællandsk snusfornuft rummer en del fantasi eller indlevelsesevne. Mest brugt i kortspil på kroen. En fiffig, vimrende fornemmelse for modpartens næste udspil og især for det næste igen. - Jaeh, joeh, la os nu see... siger sjællænderen i mig. - Hvis ien nu var russer - og hvis a amerekanerne nu hade plantet så mejet brandfarligt isenkram rundt om i Danmark - og hvis a det så kom til en stormagtskonflegt, hvor det dreiede sej om sekunder - jaeh, så ville ien nok ikke betænke sej så længe me at trykke på knappen... hvis alså a ien var russer... Nuevel, selv en sjællænder kan tage fejl. Som sagt er jeg usikker for det kan da tænkes at russerne ville tøve så længe med at trykke på knappen at NATO nåede at trykke først og fik udslettet Peenemünde med mere. Men jeg føler mig ikke sikker på at vores sikkerhed hermed ville være genoprettet.

8 8 Min sjællandske snusfornuft siger mig: - At nouen ka true de er mere sekre hvis a de sedder ouen på en krudttønde - nej - ded var dou æiendummeli't... len ka da godt tåle spænding - mæææn... der må nu ligodt være måde me'ed... Benny Andersen Kilde: Uofficielle synspunkter. Fundet på

9 9 Danske soldater skal fortsat gå forrest i krig I 2001 mente regeringen, at Talebans væbnede styrker stort set var»elimineret«. 12 år og 43 døde danske soldater senere er Taleban der stadig. FREDVAGT. Siden 2001 har krigsmodstandere hver dag stået vagt foran Christiansborg for at vise deres utilfredshed. - Foto: Finn Frandsen (arkiv) DEL Jesper VangkildePOLITISK REPORTER Ansat på Politiken siden Mobil Kristian Klarskov

10 10 Per Stig Møller kan sagtens se, at det ser lidt underligt ud, hvad hans eget system skrev om den afghanske Talebanbevægelse, da de første danske soldater blev sendt af sted til landet for snart 12 år siden.»ja ja, jeg kan godt se det ironiske. Selvfølgelig«, siger den forhenværende udenrigsminister. Vi taler med den konservative nestor på Christiansborgkontoret, der er hans en tid endnu. Emnet er den danske krigsindsats i Afghanistan og Talebanbevægelsen, som det har vist sig umuligt at knække. Fortryder ikke et sekund Udgifterne har beløbet sig til 11,4 milliarder kroner, og 43 danske soldater har mistet livet. Men Talebans væbnede styrker er hverken»elimineret«eller»stort set ophørt med at eksistere«, som regeringen ellers hævdede i beslutningsforslaget, før de danske soldater blev sendt i krig ved årsskiftet Den forhenværende udenrigsminister lægger ikke skjul på, at»vi havde håbet, at Taleban stod svagere«. LÆS OGSÅ Helle Thorning bekræfter Afghanistan-exit: Et tidspunkt hele Danmark har ventet på Men han fortryder ikke et sekund. Hverken beslutningen dengang eller den samlede indsats:»hvis du ikke havde gjort det, havde det stadig været al-qaedas base. Så havde det været kalifatet, som de gik efter at lave. Og så havde de kunnet destabilisere Pakistan totalt. Og så er der ingen tvivl om, at det har sparet danske menneskeliv. Hvis ikke du havde taget Afghanistan for at få stoppet Taleban og al-qaeda, havde de fået deres base«. Men vi havde også sparet 43 soldaters liv?»jo, men du havde så kostet mange, mange flere. Du skal tage alternativet et Afghanistan under al-qaedas og Talebans ledelse. Mange, mange flere var blevet trænet til at blive terrorister«. Hårdere missioner Møller har været med i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i en halv menneskealder. Hvis ikke du havde taget Afghanistan for at få stoppet Taleban og al-qaeda, havde de fået deres base Per Stig Møller (K), forhenværende udenrigsminister

11 11 Han deltog i de dramatiske debatter om de danske fodnoter i 80 erne. Var som oppositionspolitiker med til at stemme for de danske Nato-indsatser i Bosnien og Kosova i 90 erne. Hans system udformede beslutningsgrundlaget for de langt hårdere missioner i Irak og Afghanistan i 00-erne målt på tab af menneskeliv og antal ildkampe. LÆS OGSÅTi bud: Det har krigene i Irak og Afghanistan betydet for os Sammen med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) var han helt central for den drejning af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der har bragt os danske soldater helt frem til fronten, når de hårde slag skal stå. Og har gjort Danmark et land, der har vænnet sig til at få soldater sendt hjem i kister med jævne mellemrum. Fra fredsbevarende til fredsskabende Før Afghanistan var toningen anderledes i de danske missioner. Vi var også med i 90 erne, men vægten lå på de fredsbevarende, ikke de knaldhårde fredsskabende missioner. Pointen var dengang, at der fandtes rigeligt med toptrænede kampsoldater i større lande med ekspertise udi de helt hårde missioner. Danskerne skulle være gode til noget andet, mente SRregeringen. Hvilket tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) gjorde tydeligt opmærksom på, da Afghanistan-missionen blev behandlet kort efter 2001-valget:»Vi synes, at man skulle have lagt væsentlig større vægt på den del af den militære operation, vi kunne bidrage til, som har direkte sammenhæng med løsningen af den humanitært katastrofale situation i Afghanistan. (...) Vi mener med andre ord ikke, at det er den rigtige prioritering, regeringen her har lagt frem, men vi føler os forpligtet af det tilsagn, der allerede er givet De Forenede Stater«. LÆS OGSÅ Enhedslisten om Afghanistan-exit:»Vi skulle aldrig være gået i krig«daværende forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) afviste:»jeg forstår det sådan, at hr. Lykketoft mener, at der skulle have været lagt mere vægt på den humanitære indsats. Det er regeringens opfattelse, at den balance ligger i forslaget. Vi kan ikke yde en tilstrækkelig humanitær indsats, uden at vi er fuldstændig sikre på, at der er ryddet op dernede. Det er det, vi gerne vil hjælpe amerikanerne med«.

12 12 Den nye generation Lige siden har danske soldater haft rig mulighed for at bruge deres færdigheder på den afghanske slagmark. Men nu er det snart slut. Og det bliver næppe en opgave for hverken Møller, Lykketoft, Jensby eller Fogh at drive udenrigspolitikken i det næste tiår. En ny generation skal give nye bud på, hvor og hvordan Danmark skal placere sig i fremtidige konflikter i Syrien, Afrika og andre steder på kloden. Blandt de centrale af fremtidens folk er forsvarsminister Nick Hækkerup (S). Han var drivende kraft, da regeringen stillede transportfly til rådighed for en skarp, franskledet mission i Mali, hvis formål også var at bekæmpe yderligtgående islamister. En mission, der nu er overgået til FN og skal forlænges. LÆS OGSÅ Politisk flertal: Danske soldater skal udsendes igen Regeringen er ved at skrue et forholdsvis blødt bidrag sammen. Men Nick Hækkerup lyder bestemt ikke som en mand, der er bleg for at gå videre med de hårde fredsskabende indsatser. Han svarer»helt ubetinget ja«til, om de danske tropper skal blive ved med at medvirke i de helt skarpe missioner.»der er nogle konflikter, hvor det militære værktøj er det eneste, der duer. Og som kan modvirke folkemord, katastrofer, imødegå terror og så videre. Det er ikke det samme, som at de militære værktøjer kan stå alene. Det kan de uhyre sjældent. Vi kan godt vinde en krig, men det at vinde freden er langt mere kompliceret. Men der er situationer, hvor vi må sige, at her må vi ind og bombe og gribe ind, fordi der f.eks. er et folkemord undervejs, hvis vi ikke gør det. Derfor kom vi jo til at smide op mod bomber i Libyen, hvilket set med danske øjne er ret historisk«. Lande, der snakker og snakker Men det er briterne, franskmændene og amerikanerne jo også gode til. Skulle vi ikke have et andet fokus?»det er der to ting at sige til. Dels er vi sådan set også gode til det. Dels har jeg det lige præcis modsat med det argument om, at når man er et lille land, så kan vi godt dukke os. Også når vi er et lille land, må vi vise, at vi er villige til at tage vores del af slæbet og kæmpe for de interesser, som er vores. Selv om det er besværligt, og selv om det koster dyrt. Det med at skulle dukke sig og sige, at det går ikke ud over os, og det er der nok nogle andre, der tager sig af, er ikke rimeligt i forhold til det verdenssamfund og de allierede, vi er sammen med«, siger Nick Hækkerup.

13 13 Forsvarsministeren er rigtig godt tilfreds med bombemissionen i Libyen og det robuste mandat, der gav de danske piloter lov til at skyde, hvor det gjorde allermest ondt på Gaddafi og co. Der er nogle konflikter, hvor det militære værktøj er det eneste, der duer Nick Hækkerup (S), forsvarsminister LÆS OGSÅProfessor: Danmark har intet at gøre i Afghanistan uden briterne Nøjagtig som Anders Fogh Rasmussen i sin tid lægger Nick Hækkerup stor vægt på, at indsatserne også har til formål at skabe indflydelse i andre sammenhænge:»vi skal også spørge, om det betyder, at der bliver lyttet til Danmark, når vi engagerer os. Betyder det, at vores stemme bliver hørt i verdenssamfundet? Her er det min iskolde erfaring som forsvarsminister, at de lande, som snakker, snakker, snakker, bliver der lyttet til i et eller andet omfang. Men de lande, hvor man også stiller op, når det bliver svært, har en helt anden lydhørhed. Her er der i øjeblikket stor lydhørhed for danske ønsker og interesser hos de toneangivende lande som USA, Frankrig og Storbritannien«. Troskab Ministeren vil ikke rigtig ud med, hvilke lande der har det hele i munden.»uden at man skal sætte navne på, fordi der er jo et hensyn at tage til mine kolleger, så var der i Libyenmissionen en vis undren over, at der var så få lande, der stillede op. Og at nogle af dem, som så stillede op, gjorde det med begrænsninger i et omfang, så de for eksempel var på en bombemission, hvor de ikke måtte smide bomber. Man kigger på dem og tænker: Nå. Og det betyder noget«. Han er ikke i tvivl om, at der»vil være potentielle konflikter nok til, at vi vil være rigeligt beskæftiget i de næste ti år«, og aktioner behøver nu som i 00 erne ikke at være funderet i et klart mandat fra FN s Sikkerhedsråd. LÆS OGSÅ Dansk anti-opiumprojekt slog fejl Men et FN-mandat vil være vigtigt for de fleste partier i Folketinget, mener forsvarsminister Hækkerup:»Men det er også rigtigt, at man kan forestille sig internationale militære aktioner, som Danmark vil deltage i, hvor FN overhovedet ikke har noget say i den sammenhæng. Det kan man sagtens. Hele vores sikkerhed står jo på vores Nato-medlemskab og solidaritetsartiklen om, at hvis der er et angreb på et Nato-land, så er det et angreb på alle Nato-lande. Derfor vil vi, hvis der er et andet Nato-land, der måtte blive angrebet, være der med det samme, uanset hvad FN måtte mene«. Kampen mod Assad For tiden overvejer regeringen to anmodninger fra FN. Den om Mali og en anden vedrørende

14 14 Golanhøjderne på den israelsk-syriske grænse. Mere nølende har regeringen været i forhold til borgerkrigen i Syrien. Til frustration for de borgerlige har regeringen været afvisende over for at forsyne de indbyrdes uenige syriske oppositionsgrupper med våben til at bekæmpe Assadregimet. I min optik har vi lært rystende lidt af Afghanistan, når vi ser på diskussionen om Syrien Rasmus Helveg Petersen (R)»Nogle gange opstår spørgsmålet, om vi ikke bare skulle gribe ind og gøre noget i Syrien. Her må man bare sige, at det er ikke noget, Danmark afgør. Det gør de store lande. Det, vi kan vælge, er, om vi vil engagere os eller ej, og med hvilken intensitet«, siger Nick Hækkerup. Generelt har S-R-SF-regeringens tid dog været fattig på sager, hvor udenrigspolitiske spørgsmål er blevet centrale indenrigspolitisk. Set i bakspejlet Men nuancerne findes. Også internt i regeringsblokken. Den radikale udenrigsordfører Rasmus Helveg Petersen mener set i bakspejlet at det internationale samfund har begået en fejl ved at holde hånden over en regering, som det afghanske folk har lyst til at bekæmpe, i stedet for at skabe legitimitet om en regering, som folk ønsker at støtte. LÆS OGSÅ Forsvarsministeren til VKO: Man skal ikke kaste med sten...»hvis man dengang havde vidst, hvad vi ved i dag, kunne man allerede dengang have lavet en forhandlingsløsning og være nået lige så langt, som vi nu er kommet med 12 års militær indsats«, siger han. Afghanistan det hele værd Trods de 43 døde soldater ligger Nick Hækkerup helt på linje med Per Stig Møller, når han skal svare på, om Afghanistanmissionen var det hele værd.»for den enkelte soldat, for familien og for dem, der har båret smerten, er det jo aldrig det værd at betale den pris. Men for alle os andre herhjemme og for Danmark som samfund har det været det værd. Det har været med til at sikre, at vi ikke skulle bekymre os om terror. Og ikke har set terroren folde sig ud i det omfang, som man ellers må have antaget, at det kunne have været tilfældet«, siger Nick Hækkerup. LÆS OGSÅForkert at Thorning undgår den kritiske presse

15 15 Både Helveg og Hækkerup er enige om, at Syrien ikke lige nu er stedet at intervenere militært. De radikale undrer sig over debatten om Syrien.»I min optik har vi lært rystende lidt af Afghanistan, når vi ser på diskussionen om Syrien. Efter 12 år har det stadig ikke været muligt at fremtvinge en militær løsning. Når det gælder Syrien, mener stærke kræfter bl.a. i Venstre at det kan løses med militær magt. Det er en illusion«, siger Rasmus Helveg Petersen. Fra: Politiken Internationalt, 21. Juli 2013

16 16 I krigens skygge Efterkrigstid. Europa ligger i ruiner. Millioner af mennesker har mistet livet, enten på fronterne i kamp, som ofre for bombardementer eller i nazisternes dødslejre som ofre for et af historiens grusomste folkemord. Den gamle verden er styrtet i grus, og den nye verden synes usikker. De, der er overlevet, må spørge sig selv: Hvordan kommer vi videre? Netop dette er det gennemgående tema i Martin A. Hansens novellesamling Agerhønen fra 1947, udgivet to år efter Anden Verdenskrigs afslutning. Med krigen og folkedrabet som dyster baggrund beskriver Hansen i de tolv noveller menneskeskæbner, der på hver deres måde er kommentarer til og refleksioner over tiden, civilisationen og verdenskrigens rå udstilling af menneskelig brutalitet, men som også beskriver en tid, der kalder på eftertanke, på forandring. Denne tematik behandler Hansen både kritisk og indlevende i novellen Martsnat. En søn kommer hjem til den fædrene gård for at våge over sin afdøde far, der ligger i en blomstersmykket kiste i stuen, og siddende ved faderens kiste reflekterer han over døden og krigen, livet og menneskets ondskab. Som handlingen skrider frem, udvikler Martsnat sig dog fra at være en novelle til at være andet og mere end det historien er også et filosofisk essay om katastrofen, naturen og civilisationen. Efterkrigstidens problematik og væsen skildres tydeligt som spørgsmål:»paa Menneskehedens raa Kistefjæl lægger man en Urtekost. Foraaret vil komme igen og igen, uden Ende, Viben vil stadig ligge paa Æg, og Violen dufte, og Jorden dreje sig grøn i Lyset, ogsaa naar vi er borte, naar alle er borte. Er Naturtrøsten dig stærk nok? Ja, maaske for dig selv, i mandig Resignation. Men hvad siger den dig, naar du mærker Stanken fra myrdede Børns Lig, som raadner?«(s. 172) Med dette billede formår Martin A. Hansen så mesterligt at stille det svære, men nødvendige spørgsmål: Hvordan leve videre efter katastrofen? Naturen går sin gang, selvom det utænkelige er sket. Mennesket kan resignere og erkende, at det er grusomt, men trøsten ved, at naturen upåvirket fortsætter sin cyklus, er utilstrækkelig; for folkedrabet er en realitet, og stanken fra de tyske koncentrationslejres massegrave hænger over civilisationen som en uundgåelig påmindelse om den totale ondskab og destruktion. Her er det ikke nok at resignere, for selv i resignationen kan man ikke undgå afmagten ved selve naturens orden for naturen gør ikke forskel, den skelner ikke mellem godt og ondt:»den gode Mor og den gale Bøddel, de er den lige kære.«(s. 172) Og midt i denne kendsgerning at livet går videre på trods af krig, på trods af mord og ødelæggelse står mennesket tilbage, ansigt til ansigt med afmagten, der som en skygge tegner efterkrigstiden. Og midt i denne afmagt står vi med endnu et spørgsmål: Hvordan kan vi dømme?

17 17 I Martsnat er der ingen tvivl: Vi kan ikke dømme dom og oprejsning er umulig, fordi menneskets natur ikke tillader en sådan retfærdighed. Menneskets eneste værktøj er hævnen mennesket pines og slås til sidst ihjel, for som der står:»maidanek er dets Natur.«(s. 172) Udryddelseslejren bliver her et billede på ikke blot krigen, men hele menneskeheden; og således står vi alle, som mennesker, indirekte til ansvar. For folkemordet, uhyrlighederne i Maidanek, Auschwitz og alle de andre koncentrationslejre, blev jo begået af mennesker. Som alle mennesker, der levede i efterkrigsårene, søger jeget i Martsnat en forklaring. Den døde i kisten bliver genstand for hans tanker om den skygge, der er blevet kastet over menneskeheden, mens den begyndende stank fra liget bliver en uhyggelig association til stanken fra de myrdede i udryddelseslejren; og meningsløsheden overskygger således også et godt menneskes meningsfulde liv. For over for katastrofen, krigen, det totale sammenbrud mister selv det meningsfulde og gode sin betydning, og afmægtigheden tager overhånd. På trods af den alvorlige tematik er Martsnat dog ikke en undergangshistorie. Den afdøde er jo netop ikke et af ofrene i koncentrationslejrenes massegrave. Han ligger i sin blomstersmykkede kiste i stuen med de levende lys, og hans død bliver et symbol på en ny begyndelse: Mens sønnen endnu våger over faderen i kisten, høres lyden af klokker i det fjerne, og et fugletræk går hen over huset. Da ser sønnen faderen for sig, med hatten trukket ned over brynene, stå og lytte til trækket; og med påskens budskab om opstandelse gives en åbning der anes et lys midt i meningsløshedens mørke. En lignende tematik behandler Martin A. Hansen i Soldaten og Pigen. En soldat sidder i et tog og trækker pludselig i nødbremsen, da han ser et landskab, han ofte drømte om, mens han var i krig. Han tager afsked med en gammel kone, som han er faldet i snak med, og går ud over markerne, til han når en mergelgrav. Her kaster han sin medalje i vandet og lægger sig på skråningen. Efter nogen tid henvender et spøgelse sig til ham; det er en pige, som er druknet i mergelgraven. Mens de taler sammen, går månen ned. Igen kredser Hansen om krigen, her personificeret i den hjemvendende soldat. Novellen adskiller sig stilistisk meget fra Martsnat, idet den er holdt i en lettere, nærmest humoristisk tone, som visse steder minder om stilen i nogle af H.C. Andersens ironiske eventyr måske styrket af, at netop soldaten er så arketypisk en figur. Det er imidlertid interessant, hvorledes Martin A. Hansen tegner soldaten i hans forhold til krigen; han vil tilsyneladende helst ikke tale om den, men når han gør det, bærer hans ord tydeligt præg af et modstandsforhold. Soldaten vil gerne give sin tapperhedsmedalje væk til en lille dreng, han ser i toget, men når det ikke, før drengen og hans far står af. Han ønsker altså ikke at beholde sin tapperhedsmedalje, og sin uniform kan han aldrig mere få af, som han siger til den gamle kone, da hun spørger, hvorfor han stadig har den på. Krigen og soldaten er forbundet soldaten ønsker måske at tage uniformen af, men den sidder så at sige fast, ligesom

18 18 krigen og dens uhyrligheder har brændt sig fast i hans sind. Han har ganske vist fået en medalje for tapperhed, men den form for tapperhed er ikke noget værd. Derfor må han frigøre sig fra den. Og derfor trækker han i nødbremsen; han kommer til det sted, han drømte om, mens han var i krig, og her kaster han medaljen ned i mergelgraven til alt ragelset, som folk har smidt ud. Mødet med spøgelsespigen bliver en form for forløsning; pigen er ensom, men han gør en ende på hendes ensomhed, og hun forstår, at han som soldat må have været nødt til at gøre andre fortræd. Og med den nedgående månes spejlbillede i mergelgraven:»det saa ud, som hans Medalje var kommet op af Vandet og nu laa og blev smeltet om.«(s. 188) bliver håbet om forandring tydeliggjort. Medaljen kan smeltes om, blive til noget værdifuldt, og verdens genfødsel er mulig efter krigen trods alt. Efterkrigstid. Det er denne periode og dens centrale problemstillinger, der går igen i Agerhønen, og derfor er novellesamlingen et udpræget stykke samtidslitteratur, der giver et indblik i tidens problemstillinger og krigens menneskelige omkostninger. Men Agerhønen er også historier om mennesker i det 20. århundrede; om identitet, om liv og død, om forholdet mellem mennesker. De fleste af novellerne udspiller sig i landbomiljøet, hvilket er klassisk for Martin A. Hansen; men problemstillingerne er bundet til mennesker og er af både moralsk og samfundsmæssig karakter, hvilket gør, at de både er relevante og giver stof til eftertanke. I Høstgildet dør en ung mand af druk, og den lokale, unge præst mister som følge deraf troen på sin gerning og på sit værd; i Ventesalen, som er samlingens centrale novelle og i sig selv næsten en lille roman, opløses en kvinde gradvist i selvdestruktiv vrede imod en anden kvinde, og i Offer begraves to børn levende for at redde deres landsby fra pesten. Det er voldsomt, og indimellem er det også svært at forstå men det er skrevet i et sprog så dragende smukt, at man ikke kan undgå at føle ægte læseglæde. Naturbeskrivelserne er uovertrufne, malet med så fin en pensel, at man både kan se og dufte landskabet, høre stormen suse og høre det dumpe slag fra agerhønen, der flyver mod den fattige families dør i titel-novellen. Agerhønen er med andre ord litteratur så fængende og så velskrevet, at jeg kun kan opfordre til ét: Læs den! Fra Litteratursiden.dk

19 19 Uddrag fra Agerhønen af Martin A. Hansen De hørte den hjemløse Landstryger udenfor, Blæsten. Han var træt, lod det til. Nu og da lagde han sig ned paa Marken for at hvile, men saa maatte han op igen. Og en gang imellem rejste Sneen sig op ved Vinduet, hvirvlede, polkerede og var borte igen. Den kikker ind, tænkte de, den morer sig over os, skønt her ikke er noget at more sig over. Det blæste, og aftenen gik. Blæsten tog nok til, men trægt. Den slæbte sig gennem havens Træer. En slidende Vind. Den mindede om en, som nøler med at sige Sandheden, men skal sige den. Det var nok, hvad de voksne i Stuen hørte i den slidende Blæst. Aftenen gik, og der kom hele Tiden Sne ned. Først var det store, brede Fnug, som fra Mørket kom sejlende ind mod ruden og blev lysende, store anemoner. Siden blev Fnuggene mindre og tættere, og længe, meget længe kom de paa skraa. Lidt efter lidt satte de Farten op og kom mere paa langs, fygende. Naar da ikke Sneen gjorde holdt, vendte sig i sin lange, hvide Kappe og kikkede ind. - Se dog Sneen! sagde den mindste Pige. Søsteren tyssede paa hende. Børnene glædede sig ellers over Snevejr, men det kunde de ikke nu, syntes de. Og hele aftenen blev der ikke sagt stort andet end det, den lille sagde om Sneen. Det var under Krigen, den første store Krig, paa et afsides Sted, i et beskedent hus, hvor der var noget i Vejen. Faderen sad og læste avis. Han læste stadig paa det samme Stykke. Han kom midt i det, Saa begyndte han forfra igen. Moderen stoppede Strømper. Det gik rask, naalen ind, naalen ud, ind og ud, ind og ud, Traaden over, næste hul, alt for rask. Børnene sad tæt sammen ved et hjørne af Bordet og saa i gamle Ugeblade. De var meget stille og enige. I et skikkeligere Lys havde Stuen set hyggelig ud, omhæget og med pæne Smaating, Lyseduge, Billeder, nips. Men ned fra Loftet hang der en underlig, livløs Tingest, som ogsaa gjorde de andre Ting livløse. Det hjalp ikke, Petroleumslampen var pudset og skinnede i Messingen. Den var uden Olie. Den ikke bare hang, den var hængt. Lyset kom fra Karbidlygten oppe paa Væggen. Faderen havde prøvet at afskærme den, men det var alligevel et raat Lys, den gav. Den var skæv og blaa i sin stikkende Flamme, og den hvæste, saa længe den havde Kræfter nok. Saa begyndte den at blinke og vippe med Flammen som Skaden med sin hale. Menneskelig blev den først, lige inden den døde. Lygten stod og pegede paa Møblernes slidte Steder og Tapetets Pletter. Den viste alle Fejl frem. Gjorde de smalle ansigters Skrift nem at læse. Det haarde Lys gjorde alting ringe, ogsaa Sjælene, som savnede Olie til deres Lamper. Det skete, at Landstrygeren derude jog en lang arm ned i Skorstenen, saa Kakkelovnen lod røg gaa fra sig. Det stirrede Børnene paa med aabne, slapt smilende Munde, det var da endelig noget interessant. Men gløder var der da i Ovnen, helt uden Varme var Stuen ikke. Og var en fremmed kommet ind, havde han maaske ikke lagt Mærke til noget. Saa vilde Forældrene gøre deres bedste. Det var deres Stolthed at skjule alt til det sidste. Nu og da kom der jo bekendte paa Besøg. De havde vel deres anelser, og nogle af dem havde lige saa skarpt et Blik som Karbidlygten. De saa i al hemmelighed Børnenes øren efter. Jo, ørerne var rene, Tøjet bødet. De kikkede i Smug under Familiens Træsko. Jo, de var velholdte og nyskoede. Det saa nok ikke allerværst ud for Familien. Det var i hvert Fald en meget pæn Fattigdom. Og det røber sig altid i Slusk, naar man rigtig synker. Først gik det helt godt for Familien. Men saa var Faderen længe indkaldt som Soldat. Bagefter daarligt arbejde, lav Dagløn, høje Priser, ned ad Bakke. Saa kom der Sygdomme. Det ved man

20 20 præcist. Nu er det min Tur, siger Sygdommen altid, naar Modgangen har brudt hul. Og nu stoppede Frost og Sne Faderens Spade, som de levede ved. Det kunde ikke skjules længer. Man kan ikke blive ved at hænge i een Finger. De havde skjult det i Pænhed saa længe, at Musene nu sagde op og ikke vilde komme i det Spisekammer længer. Faderen læste avis, det samme Stykke om og om igen. Moderens naal for saa rask, ud og ind, ud og ind. Næste Strømpe, garn i naalen, ind og ud, ind og ud. Det gaar ikke mer. Kun lidt Byggrød. Dag efter Dag. Smaa Tallerkener, mindre og mindre. Frost og Sne. Ikke skjule mer. Hvad saa? Der mangler vel ikke Udveje for den Familie. De kan jo bede nogen om lidt hjælp. Paa Væggen hænger Billeder af Mennesker, som ser flinke ud. Kom dog endelig, siger Billederne. Og gør man nødig det, saa kan man jo sælge Billederne, de vil hygge paa enhver Væg, saa de er meget værd. Og der er hængelampen, den er jo unyttig og hænger bare og ser uhyggelig ud. Men Moderen holder den saa blank og skinnende, at den maa være en Masse Penge værd for den, som har Olie. Og der er den gamle Konkylie paa Kommoden. Den er kostbar, for den er mærkelig at høre i, og hver gang Fader tager den i sin haand, giver han sig til at fortælle, hvad han har læst om fremmede Lande, som kommer det lige ud af Konkylien. Ja, Familien kan sagtens klare sig en Tid ved at sælge af Tingene, for alle i Stuen ved, at de Ting er meget værd. Faderen læste avis. Moderen stoppede hoser, Børnene bladede stille i gamle Ugeblade, som var bløde og møre i Papiret af at blive bladet, og ingen mælede noget, og aftenen gik mod Sengetid. Men Blæsten var øget. Den havde faaet Magt, var ikke længer en Landstryger, men en hærfører, som rejste med stort Følge. Der var store, brusende Minutter, naar et flyvende hærtog passerede, og halerne paa Snefogets heste piskede ruderne, og underlige døde øjeblikke, da der var stille om huset, og man hørte Blæsten ride gennem Kirkegaardens store Træer. I saadan et tyst øjeblik hørte de et dumpt Slag paa Yderdøren. Mellem Stue og Yderdør laa der baade Køkken og gang. Men de hørte det. Det ene Slag. De saa paa Moderen, og hun saa paa dem. Hendes øjne var store, og det blev deres ogsaa, mørke, fulde af Frygt. Og de vendte alle, Mor og Børn, deres Stirren mod Faderen. Han saa stadig i avisen, men hans Blik flyttede sig ikke, han læste ikke. Han vendte sig ikke imod dem, og de vidste ikke, hvad der var i hans Tanker. Han var en Mand, anderledes i Sindet end de, og i Frygtens øjeblik vidste de intet om ham, naar han ikke vendte sig og saa paa dem. Men Mor og Børn var forenet. Naar noget ukendt nærmede sig, da var der Frygt i dem. De huskede for meget. Det var en nat, de laa og sov. Da bankede det. En Mand stod uden for Vinduet. Du skal af Sted i nat, du er indkaldt. Der var Krig endnu. Faderen løftede hovedet og saa op paa Uret, som hang der paa Væggen og sagde: Bi og ti, bi og ti. Der var et mærkeligt Skær i hans Blik, maaske det lønlige Svar fra Mandssindet, naar det vilde og ukendte kalder. Ja, jeg kommer. - Hvad var det? lød Moderens hvisken. Han vendte sig og mødte de mange øjne, og der kom Styrke i hans. Mens hans Skridt fjernede sig ud gennem Køkken og gang, sad de lyttende, saa stille og urørlige, som havde han taget deres Livsaande med sig. De hørte ham aabne den frostbundne Dør. Blæsten for i. Da det atter tystnede, hørte de ham spørge: - Er her nogen? De syntes, det varede længe. Men skønt de havde hørt hvert af hans Skridt, kom de til at ryste, da han stod i Døren, alvorlig, undrende. Han bar noget i hænderne. En af Smaapigerne skreg lidt ved Synet af det, og det isnede dem ned ad ryggen, saa hæsligt og forfærdeligt syntes de, det var. - Hvad er det dog? hviskede Moderen. - Det er en Agerhøne, svarede Faderen.

21 21 Da skete der noget i deres øjne. Da saa de, det var en lille Agerhøne. Faderen holdt en lille, buttet Fugl i hænderne, og dens hoved hvilede stille mod hans ene Tommelfinger. - Den laa paa Trappestenen, sagde han. - Jamen, hvem..., begyndte Moderen. - Der var ingen Spor i Sneen, svarede Faderen, den er fløjet imod. Moderen tog Fuglen, hun kyssede den paa Vingen. - Den er helt varm, kom og mærk! sagde hun. Og Børnene kom derhen og følte paa Fuglen. Jo, den var varm under Fjerene. Det var ikke til at forstaa, at en død Fugl kunde være saa brændende varm under sine slappe Vinger. - Underligt..., sagde Faderen nærmest for sig selv, den er nok blevet blindet af Sneen. Men at den lige skulde ramme Døren, saa man hørte det... - Jeg tror godt, man kan forklare det, sagde Moderen, og mens Smaapigerne nænsomt rørte ved Agerhønen, listede Broderen sig tøvende hen til Vinduet. Han pressede ansigtet mod den sorte, kolde rude og saa ud. Han vidste, hvad han vilde faa at se. Saa blev alt tydeligere, og han saa en mørk Skikkelse, større end Mænd, gaa bort mellem Træerne. Agerhønen var jo faldet i Sneen, og herinde i Varmen blev de stjernede Snefnug til lysende Draaber paa de krumme Fjer. Nogle siger, at Agerhønen er tarvelig klædt, og den er da heller ingen Plakat. Men den bærer fornemt sin almuedragt, som den har faaet Farver til fra det brune Løv, den modne hvede, en Knivspids fra Valmuen, et Par Draaber fra nattens Mørke. Den er Markens hemmelighed, og hvem der kender den, maa give den et navn til, men det maa holdes hemmeligt. Smukke, smaa Fødder havde den, fine og haarde. Alt paa Fuglen var blødt rundet, hovedet med halvlukkede øjne, næbbet, hvorfra der kom lidt rødt. Faderen satte sig igen med avisen, men straks efter kom han alligevel ud i Køkkenet til de andre. Næsten hele Familien fældede Taarer over det, men død var Agerhønen jo, og plukkes skulde den, det var jo Meningen med den. Den var ingenting at se til, da Fjerene kom af, sørgelig lille. Smaa krøllede Tarme, Lever, Kraas, et ufatteligt lille, fast hjerte kom frem og det var i sit Indre, Fuglen havde de lysende Farver. Faderen gik ud i Vejret, han kom hvid og tilsneet ind igen med en haandfuld frisk Persille. Fedt kom paa Panden, det sidste maaske, men nu tog Moderen resolut til de yderste reserver, Kartoflerne kom i en Kasserolle og paa Ilden, og Bunden blev ikke skrabet i Selvopgivelse, for hun beredte et haabets Festmaaltid. Og skønt det var langt over Sengetid, blev der bredt Dug paa Bordet, hvid og skøn, selv i Karbidlygtens Lys. Men saa blev Lygten baaret udenfor, hvor den kunde hvæse af, og et dyrt Tællelys blev tændt paa Bordet. Ude i Mørket bruste Blæsten. De vaskede sig, redte haaret, pyntede sig. Saa satte de sig ved højtidsbordet. Agerhønen blev delt, og der blev kun lidt til hver, men det er Sandhed, at den lille Fugl mættede dem alle.

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

August 2015. 25. årgang NR. 8

August 2015. 25. årgang NR. 8 August 2015 25. årgang NR. 8 Redaktion: Ragnhild Hansen tlf. 4649 7306 Mail: ragnhildha@dlgmail.dk Indlevering af stof senest den 15. i måneden. T E L E F O N L I S T E B Ø G E B A K K E N 6010 0434 Lise

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare af Claus Flygare DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed Nygade 15 6300 Gråsten Telefon: 7465 1103 Telefax: 7465 2093 www.dats.dk dats@dats.dk Udgivet af DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

KAPITEL 1 Forfølgeren

KAPITEL 1 Forfølgeren KAPITEL 1 Forfølgeren Jeg er på vej hen til de røde fodboldbaner på Vesterbro for at spille fodbold med min bedste ven, Tommy, og nogle drenge fra hans klasse på Oehlenschlægersgades Skole. Første skoledag

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Tre eventyr inspireret af Els Cools univers. Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater. Af Anneline Köhler Juul

Tre eventyr inspireret af Els Cools univers. Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater. Af Anneline Köhler Juul Tre eventyr inspireret af Els Cools univers Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater Af Anneline Köhler Juul Svendborg d. 3.oktober 2013 Springe i skov Drengen spurgte elefanten,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Dansk Eksamen Synopse Harrie Emily Rice 10. I Tre Falke Skolen DANMARK I KRIG DE FALDNE - KRIGEN I AFGHANISTAN

Dansk Eksamen Synopse Harrie Emily Rice 10. I Tre Falke Skolen DANMARK I KRIG DE FALDNE - KRIGEN I AFGHANISTAN Dansk Eksamen Synopse Harrie Emily Rice 10. I Tre Falke Skolen DANMARK I KRIG DE FALDNE - KRIGEN I AFGHANISTAN HARRIE EMILY RICE TRE FALKE SKOLEN 10.I FS10 Synopseprøve 17 juni 2009 Fordybelsesområde:

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere