Er tiden løbet fra grundloven?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er tiden løbet fra grundloven?"

Transkript

1 Indhold: Rapport fra Folketingets konference om behovet for en grundlovsrevision Af Jacob Andersen? Er tiden løbet fra grundloven? Omfang: 36 sider Vægt: 120 g Fremstillet: 1849 Holdbar til:?

2 Grafisk design: Bysted Hovedkvarteret A/S Tryk: Interprint

3 Er tiden løbet fra grundloven? rapport fra Folketingets konference om behovet for en grundlovsrevision af Jacob Andersen 01

4 Forord Ivar Hansen, Folketingets formand Der er gode grunde til at ændre grundloven. Men er de også gode nok? Det spørgsmål stiller Folketinget nu til befolkningen. Svaret bestemmer, om Folketinget og regeringen vil sætte gang i en reform af grundloven i de kommende år. Grundloven er nemlig meget svær at lave om på, og det er ikke nok, at mange eksperter eller politikere kan se behovet for at gøre det. Et stort flertal i befolkningen må være enige i, at forslag om at ændre grundloven er velbegrundede. Ellers kan ændringen ikke gennemføres. Politikere fra flere partier har længe talt for at modernisere grundloven. Det samme har eksperter og stemmer i den offentlige debat. I februar 1999 tog Folketinget bolden op. Langtfra alle partier er overbevist om, at der er behov for en ny grundlov. Endnu flere tvivler på, at det er muligt at overbevise tilstrækkelig mange vælgere om behovet. Alligevel mener et bredt flertal, at der er grund til at diskutere sagen grundigere og at bringe debatten og argumenterne uden for de indviedes rækker. For den drejer sig om grundlaget for både det offentlige liv og dagliglivet i Danmark. Derfor angår den alle borgere. Folketinget tog første skridt med en konference, som blev afholdt sammen med regeringen d november 1999 i Helsingør. Ud over de politiske partier havde Folketinget også inviteret nogle af dem, der har taget del i debatten hidtil, samt repræsentanter for foreningslivet og fra pressen. En række universitetsprofessorer var på forhånd blevet bedt om at udarbejde skriftlige oplæg til konferencen. Folketingets Præsidium besluttede siden, at konferencen skulle følges op blandt andet med udgivelsen af to publikationer for at støtte en fortsat debat i befolkningen. Der er derfor via folkebibliotekerne og på Folketingets hjemmeside udsendt en publikation, som indeholder et ordret referat af konferencen m.v. beregnet til deltagerne. Præsidiet har også bedt journalisten Jacob Andersen om at samle nogle af de vigtigste synspunkter og argumenter, der faldt under konferencen, i denne pjece. Pjecen giver samtidig nogle baggrundsoplysninger, der kan være nyttige i den fortsatte debat. Der er også en liste over bøger og andet materiale til debatten. I Folketinget overvejes, hvordan vi i øvrigt kan støtte en folkelig debat om grundloven og om den demokratiopfattelse, som grundloven er udtryk for. Der har været almindelig tilslutning til at gennemføre et sådant projekt og til at projektets omdrejningspunkt skal være en grundlovsdebat etableret gennem de folkelige foreninger, organisationer, skoler og institutioner, men formen for projektet drøftes fortsat. Vi overvejer således også, hvordan Folketinget kan sikre, at man til sin tid får tilbagemelding om de meninger og opfattelser, der kommer til udtryk under 02

5 Er tiden løbet fra grundloven?? denne debat. De skal danne grundlaget, når Tinget skal beslutte, om det store arbejde med at udarbejde et forslag til en ny grundlov skal sættes i gang, eller om man skal leve videre med den gamle. Folketinget har bedt en kreds af organisationsfolk og kulturpersoner om at rådgive sig. Denne forsamling mødtes i marts i år, og de råd, der fremkom her, drøftes nu i Folketingets ledelse. Der vil blive orienteret herom på Folketingets hjemmeside (www.folketinget.dk). Og nu giver jeg ordet til journalist Jacob Andersen, som vil formidle de væsentligste temaer fra konferencen i november sidste år, så der inspireres til en bred, engageret og livlig debat. Det er konflikten, der engagerer folk. Det er også konflikten, der vil få folk ud at stemme (..). Hvis der er nogle lidt mere konfliktprægede emner i den grundlovsændring, så kan det godt være, at vi kan få en stemmeprocent på 75 eller 80. Sagt af dr.scient.pol. Lise Togeby på konferencen om behovet for en grundlovsrevision november

6 De store principper til debat Grundloven beskytter de store principper. Det gælder bl.a. de principper, som det politiske demokrati arbejder efter. Grundloven beskytter også rettighederne for enkeltpersoner og mindretal mod overgreb på en række områder. Den garanterer f.eks., at danske borgere ikke kan sættes i fængsel bare på grund af deres politiske holdning. Den form for beskyttelse har det store flertal heldigvis ikke haft så meget brug for igennem de sidste årtier. Normalt har det været muligt at klare uenigheder og konflikter på en måde, som de fleste kan leve med. Åbenlyse brud på menneskerettighederne fra myndighedernes side hører heller ikke til dansk hverdagskost. Et særligt problem er det internationale samarbejde, bl.a. i EU, som udvikler sig hele tiden. Danske politikere, diplomater og embedsmænd bliver nødt til at fortolke danske principper i lyset af de nye situationer, der opstår. Følgen kan blive, at principperne lige så stille efterhånden ændres. Men det sker langsomt og langt fra de fleste borgeres dagligdag. Hvornår skal man så sige: Stop, lad os lige se på de store principper i det her? Og hvem skal sige stop? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, der vil blive behandlet på de følgende sider. Men ét spørgsmål går på en måde forud for alle de andre: Hvad er det egentlig, vi skal med den grundlov? Det betyder på den anden side, at kun et fåtal har haft grund til at overveje, om grundloven nu også beskytter deres rettigheder godt nok. Og om den fortsat vil gøre det i en tid, hvor samfundet forandrer sig på så mange fronter. Noget lignende gælder de grundlæggende spørgsmål om magtfordelingen i samfundet: Har regeringen og ministerierne fået for meget magt i forhold til de folkevalgte? Eller blander Folketinget sig for meget i regeringens arbejde eller i de forkerte ting? Bør folkekirken være en statskirke? Spiller domstolene den rolle, vi synes de skal? Burde kommunernes selvstyre beskyttes bedre imod statens indgreb? Det er der hånden på hjertet nok mange, som ikke har særlig faste og stærke meninger om. 04

7 Er tiden løbet fra grundloven? Efter min mening skal der være tre grundlæggende forudsætninger opfyldt, før en grundlovsændring kan komme på tale: For det første: Der skal være et påtrængende samfundsmæssigt behov for at ændre på grundloven. Det skal ikke opfattes derhen, at vi ikke skal debattere grundloven. Vi skal tværtimod accelerere debatten. Den anden betingelse er, at der skal være konkrete forslag, der kan samle et meget, meget bredt flertal i Folketinget og bygge på en meget, meget bred opbakning i befolkningen. Den tredje betingelse, der skal være opfyldt, er at vi alle sammen med rimelighed kan vurdere, at der er en god mulighed for, at befolkningen bakker os op, at det vi kommer med, har en stærk folkelig forankringskraft i sig, og at en forankring er udtryk for et stærkt folkeligt ønske. Sagt af statsminister Poul Nyrup Rasmussen på konferencen om behovet for en grundlovsrevision november

8 Står det i grundloven? (?) Det står i grundloven! Den sætning høres ofte i den offentlige debat, når nogen vil sætte trumf på. Men står der nu også det? Der er mange myter om, hvad grundloven faktisk indeholder. I nedenstående skema kan læseren teste sin egen viden. Læg mærke til, at spørgsmålene drejer sig om, hvad de forskellige paragraffer betyder, ikke deres præcise ordlyd. Og pas på: Flere af spørgsmålene er lumske! De rigtige svar findes sidst i hæftet. Grundloven betyder, at rigigt forkert (1)... regering eller Folketing ikke kan indføre politisk censur (2)... bistandsklienter kan fratages stemmeretten (3)... der skal være lighed for loven (4)... alle har ret til et arbejde (5)... dele af Højesterets magt kan overlades til en international domstol (6)... der skal være flertal i Folketinget, før en regering kan udnævnes (7)... Folketinget skal vælges ved hemmelige valg (8)... kommunalbestyrelser skal vælges ved hemmelige valg (9)... Folketinget skal høres, før regeringen træffer større udenrigspolitiske beslutninger (10)... valgretsalder og myndighedsalder skal følges ad (11)... valgretsalderen er 18 år (12)... politiet har ret til at overvære offentlige møder (13)... skatter kun kan udskrives ved lov (14)... halvdelen af Folketinget skal være til stede for at beslutte noget (15)... arbejdsgiveren har ret til at lede og fordele arbejdet (16)... ingen kan underkastes tortur (17)... love ikke kan vedtages med tilbagevirkende kraft (18)... alle har ret til at få juridiske konflikter afgjort af en domstol (19)... ingen kan idømmes dødsstraf (20)... privatlivets fred er ukrænkelig (21)... justitsministeren kan fyre en dommer, der træffer åbenlyst forkerte afgørelser (22)... ingen behøver at sulte i Danmark (23)... alle våbenføre mænd har pligt til at bidrage til forsvaret (24)... juridiske tvister mellem adelige personer afgøres af Højesteret 06

9 Er tiden løbet fra grundloven? Sådan ændrer man grundloven? : Den danske grundlov er uhyre svær at lave om, faktisk er den en af de forfatninger i verden, det er vanskeligst at ændre. Derfor sker det kun med årtiers mellemrum. Sidste gang var i Den besværlige fremgangsmåde betyder, at borgerne og de politiske partier skal være ret enige om, at der er et stort behov for at lave grundloven om. Samtidig skal de i vidt omfang kunne enes om, hvilke ændringer der er brug for. Det vil selvfølgelig i sidste ende kræve et kompromis, der tager højde for mange forskellige meninger om sagen. På tværs af erhverv, religion, køn, alder, hud- og partifarve, og hvad der nu ellers skiller i dagens Danmark. Den offentlige debat er en vigtig strømpil for, om Folketinget vil anse det for realistisk. Der er desuden brug for et omfattende sagligt forarbejde. En mulighed, der er blevet debatteret, er at starte med et nedsætte en særlig Værdikommission, der skal give et samlet bud på, hvilke grundprincipper der skal være styrende i fremtidens Danmark. Hvis Folketinget derefter beslutter sig for at gå efter en egentlig grundlovsrevision, vil det vedtage nogle hovedlinjer for, hvilke dele af grundloven der især skal kigges på. Arbejdet vil sandsynligvis blive overladt til en række særligt grundlovskyndige jurister og erfarne politikere, der dækker bredt i Folketinget. De lovkyndige vil så fremlægge forslag til en række gennemtænkte og langtidsholdbare paragraffer. Herefter starter den mere formaliserede behandling, der er beskrevet i grundlovens 88. Først bliver Folketinget enig om ændringer og formulerer en ny grundlov og vedtager den. Dernæst skal der vælges et nyt Folketing, som skal godkende den ny grundlov endnu en gang. Til sidst sendes forslaget til en revideret grundlov ud til folkeafstemning. Kun hvis et flertal på over 40 procent af vælgerne stemmer ja, bliver forslaget til en ny grundlov. 07

10 Hvad skal grundloven gøre godt for? Alle er enige om, at det er godt at have en grundlov. Men hvad skal den egentlig gøre godt for? De fleste kan nok enes om, at der er flere modstridende hensyn, der skal afbalanceres mod hinanden. Men hvad skal veje tungest? Groft sagt er der fire udgangspunkter for debatten: Grundloven skal være et nationalt * samlingsmærke. Den skal være et ophø-jet symbol på de værdier, der forbinder den danske befolkning fra fortiden ind i nutiden og ud i fremtiden. Kernen er tidløse værdier som frihed, demokrati og retfærdighed. Herudover bør de enkelte ord ikke tages alt for bogstaveligt. Det er ligesom i nationalsangen ikke nødvendigvis noget problem, at sprog og indhold nogle steder virker lidt gammeldags. Uforanderligheden kan tværtimod opfattes som et af grundlovens store fortrin. Hvis den let kunne ændres, ville den blive trukket ind i dagens politiske slagsmål og ophøre med at være et samlingsmærke. Grundloven skal give størst muligt * politisk spillerum. I praksis har dette synspunkt tæt sammenhæng med ovennævnte udgangspunkt. Grundloven skal ikke lægge flere bånd på lovgivningsmagten end højst nødvendigt. De store principspørgsmål skal afgøres gennem dialog, samarbejde og politisk kamp. Og de skal afklares af befolkningen og dens repræsentanter, ikke af dommere uden folkeligt mandat. Derfor er det vigtigt med en vis elastik i grundloven. Derved bliver det også muligt for Folketinget at udbygge demokratiet løbende og tilpasse offentlige institutioner og arbejdsformer til tidens krav. Det har eksempelvis været muligt at ændre arbejdsdelingen mellem staten og kommunerne, så kommunerne har fået flere opgaver og mere indflydelse. Folketinget har også med almindelige love f.eks. skabt offentlighed i forvaltningen og medindflydelse til brugere af offentlige institutioner. Smidigheden sikres bedst, hvis grundloven holder sig til de store linjer og principper og ikke går i detaljer. Grundloven skal passe til virkeligheden. Den må ikke fremstå som en * museumsgenstand. Den nuværende grundlov giver f.eks. monarken en central rolle i det politiske liv, selv om praksis for længst er blevet en anden. Derimod af-spejler den ikke de ændringer, der er sket i de sidste årtiers politiske liv bl.a. i form af kommunernes og EU s meget stærkere stilling. Også befolkningens holdninger har ændret sig, og nye idealer er efterhånden blevet fælles gods. Hensynet til miljø og menneskerettigheder står f.eks. langt stærkere i den almindelige bevidsthed end for et halvt århundrede siden. Det betyder, at grundloven kan være unødvendig svær at forstå, ikke mindst for unge mennesker. Derfor skal det også være overkommeligt at ajourføre den med mellemrum. I forlængelse heraf ligger synspunktet om at, grundloven skal beskytte den enkeltes rettigheder. Gundloven skal beskytte den enkeltes rettigheder. Den skal være fast i * mælet. Der skal ikke være alt for mange brede undtagelser i beskrivelsen af grundlæggende borger- og menneskerettigheder. Rettighederne skal være præcise, så domstolene har et fast grundlag at dømme på, og så 08

11 Er tiden løbet fra grundloven?? rettighederne ikke kan udhules af et politisk flertal. Danmark skal desuden følge med udviklingen i opfattelsen af borger- og menneskerettighederne. Opfattelsen har ændret sig meget i de sidste 150 år, og mange af grundlovens formuleringer går faktisk helt tilbage til den tid. Ser vi f.eks. på FN s og Europarådets erklæring om menneskerettigheder eller de nyere forfatninger i landene omkring os, så giver de borgerne meget mere omfattende og præcise rettigheder end vores grundlov. De fire udgangspunkter har mere eller mindre rendyrkede fortalere i debatten. Mange andre kan sikkert finde noget rigtigt i alle fire udgangspunkter. Man kan jo godt lægge stor vægt på traditionen uden at mene, at grundloven skal bestå i sin nuværende form, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå. Og selv om man er godt tilfreds med, at grundloven er præget af sin alder, kan man godt se det som et problem, hvis dens ordlyd slet ikke passer til realiteterne. Det gælder ikke mindst i en tid, hvor domstolene, der jo i højere grad end politikerne må følge lovens tekst end ånd, i stadig højere grad anvender grundloven. Det er f.eks. ikke ligefrem en ønskesituation, at danske dommere må bruge EU s traktater og Europarådets konventioner for at fastslå, at mænd og kvinder har lige rettigheder. Grundloven siger nemlig ikke noget om sagen. Hvis paragrafferne hverken kan bruges som rettesnor for politikere, domstole eller borgere, bliver grundloven snarere et nationalt mindesmærke end et nationalt samlingsmærke. Omvendt kan man godt være tilhænger af, at grundloven følger med tiden, og samtidig være modstander af at gøre den lettere at ændre. For hvad er de særligt grundlovsbeskyttede principper og rettigheder værd, hvis grundloven ikke står mere fast end alle andre love? Endelig ønsker de fleste sikkert, at folkestyret har et frit spillerum. Til gengæld ønsker ingen at give politikerne helt frit spil. Selv om debatten om grundloven starter forskellige steder, er det altså ikke udelukket, at den kan ende med at gå op i en højere enhed. Vi får se. 09

12 Hvad skal grundlovssikres? Der kom rigtig mange bolde i spil, da oplægsholdere og andre deltagere i grundlovskonferencen diskuterede, hvilke borger- og menneskerettigheder der bør sikres bedre ved at blive skrevet ind i grundloven under en eller anden form. Blandt idéerne var: YTRINGSFRIHED. Den nuværende paragraf er i realiteten blot et forbud imod at indføre forhåndscensur. Derimod kan myndighederne godt indføre love, der gør det muligt bagefter at straffe folk for udtalelser om politik og andre samfundsforhold. Denne mulighed kunne grundloven udelukke. INFORMATIONSFRIHED. Man kunne sikre en ret til at modtage informationer uden offentlig indblanding og fastslå retten til at kode (kryptere) meddelelser, der sendes ad elektronisk vej. Det kunne være relevant at forpligte det offentlige til at sørge for, at relevant information gøres tilgængelig for borgerne, så offentlig debat kan foregå på et oplyst grundlag, bl.a. ved at fastslå, at der skal være medier, der har pligt til at fremme oplysning og debat (public service-medier). FRIHED FOR DISKRIMINATION. Grundloven forbyder at gradbøje den enkeltes borgerlige og politiske rettigheder på grund af vedkommendes religion eller afstamning. Man kunne indføre et lignende forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, sprog, politisk overbevisning, etnisk oprindelse eller seksuel orientering, sådan som det allerede er tilfældet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Me-re forsigtigt blev der også talt for at tilføje forbud mod diskrimination på grund af alder, familierelationer, handicap, funktionsevne og arveanlæg. FORENINGSFRIHED. Der kunne indføres et regulært forbud imod foreningstvang. FRIHED TIL MILITÆRNÆGTELSE kunne fastslås. DEN PERSONLIGE FRIHED. Grundloven omtaler ikke udtrykket, men yder en papirtynd beskyttelse imod, at myndighederne læser folks breve eller kræver adgang til deres hjem. Disse rettigheder kunne fastslås mindre forbeholdent og suppleres med ret til familieliv og privatliv i vi- 10

13 Er tiden løbet fra grundloven? : dere forstand. En mulighed er at indsætte kravet om respekt for menneskets værdighed, integritet og autonomi. Det kunne hjælpe til at sætte standarder for værdig behandling af patienter og andre under offentlig omsorg. Desuden kunne det give lovgivere og domstole nogle fingerpeg i sager om f.eks. udvisning af udlændinge, tvangsfjernelse af børn og registrering af personlige oplysninger. UNDERVISNINGSRET. Retten til gratis undervisning for skolebørn kunne udstrækkes til voksne inden for visse grænser. RET TIL OFFENTLIGE YDELSER. Det er næppe muligt at give borgerne håndfaste retskrav til beskæftigelse, sygehusbehandling eller social bistand. Derimod kan man forpligte det offentlige til at sikre et social- og sundhedsvæsen af en vis standard. Man kan også sikre princippet om lige adgang til sygdomsbehandling. Det er også muligt af fastsætte et officielt eksistensminimum. RETTEN TIL LIVET. Grundloven kunne indføre et egentligt forbud mod dødsstraf og tortur og forpligte staten til at bestræbe sig på at beskytte borgernes liv og efterforske drab og andre voldsforbrydelser. RETSSIKKERHED. Man kunne indsætte et forbud imod straffelove med tilbagevirkende kraft og sætte grænser for, hvor lang tid en sag må køre, før der fældes dom. Der kunne endvidere stilles krav om, at anklagemyndigheden der bestemmer, om der skal rejses tiltale i straffesager skal adskilles fra politiet. BØRNS RETTIGHEDER. Man kunne grundlovsfæste princippet om, at hensynet til barnet kommer først i sager om børn, og at børn har ret til både en far og en mor. Man kunne også fastslå, at børn har lov til at tale med om deres egne forhold, og at deres synspunkter skal have en vægt, der svarer til deres alder og modenhed. NATURBESKYTTELSE. Det kunne overvejes at erklære i grundloven, at staten og evt. også borgerne har pligt til at værne om miljøet og naturen, og dermed kommende generationers rettigheder. 11

14 Mennesket i grundloven Der er kommet mere og mere fokus på menneskerettighederne i de seneste år. De tæller som vigtige argumenter i samfundsdebatten på et utal af områder. I udenrigspolitikken er det blevet god tone at blande sig i andre landes forhold, hvis de krænker menneskerettighederne. NATO s krig i Kosovo i 1999 er et dramatisk eksempel. I forretningslivet stilles der krav om, at virksomhederne ikke bruger børnearbejde eller ødelægger livsbetingelser for mennesker med forurening. Menneskerettigheder vedkommer alle. Der er flere grunde til, at menneskerettighederne spiller en større rolle. En af dem er sikkert, at danskerne ligesom mange andre folkeslag er blevet mere bevidste om deres rettigheder. Befolkningsgrupper, der tidligere ikke sagde så meget, kræver respekt og plads til at udfolde sig. Patienter vil have ret til at sige nej til behandlinger og til at deltage i medicinske forsøg. Handicappede ønsker rettigheder, så de kan gøre sig gældende på lige fod med andre i samfundet. Børnene har fået individuelle rettigheder. Kravene om nye rettigheder gælder næsten alt fra en vuggestueplads til en værdig død. Hensynet til kommende generationers rettigheder er blevet et argument i miljødebatten, osv. osv. På nogle områder er ønsket om flere rettigheder en følge af den tekniske udvikling. Mulighederne for at overvåge og kontrollere mennesker helt ned i detaljen er større end nogen sinde. Genteknologien giver ikke bare nye muligheder for f.eks. at behandle sygdomme. Den kan også misbruges til uhørte manipulationer med arvemassen eller til sortering af jobansøgere efter de-res arveanlæg. Menneskets værdighed skal beskyttes mod nye trusler. Det juridiske system er også med til at udvikle nye rettigheder. Fundamentale rettigheder, som f.eks. adgangen til fair behandling i retsapparatet, var oprindelig vage og bløde principper. Tusindvis af retssager og politisk og akademisk diskussion har efterhånden været med til at gøre ordene konkrete. Domstolenes afgørelser i andre sager har været med til at definere indholdet i andre rettigheder. Hvornår er politiets argumenter gode nok til, at de kan få lov til at aflytte telefonen hos en privatperson? Hvilke kraftudtryk kan man få lov at bruge om andre i ytringsfrihedens hellige navn, og hvilke har karakter af bagvaskelse? Det er ikke mindst dommerne, der bestemmer, hvad ord som ytringsfrihed eller privatlivets fred skal betyde i det praktiske liv ud fra indholdet i de konkrete sager, lovens bogstav og tidsånden. Endelig smitter udviklingen i udlandet af på opfattelsen af, hvilke rettigheder vi synes, mennesker skal have krav på her i landet. Det kan ske ved, at et andet land sætter en højere retslig standard end den, vi har her i landet. I nogle tilfælde finder den nye standard vej til en international konvention, som Danmark tilslutter sig. Som eksempler kan nævnes Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FN s konvention om tortur. I andre tilfælde kan rettighederne i andre lande inspirere danske politikere til at indføre noget tilsvarende. Udviklingen i menneskerettighederne er ikke mindst gået stærkt, siden grundloven blev revideret i Derfor er listen over danskernes grundlovssikrede rettigheder meget kortere end den, der findes i næsten alle andre landes forfatninger. 12

15 Er tiden løbet fra grundloven?? De mange huller blev dokumenteret i et skriftligt oplæg til grundlovskonferencen af juraprofessor Linda Nielsen og dommer ved Den Europæiske Menneskerrettighedsdomstol Peer Lorenzen. Og ingen var uenige i, at hullerne er der. Derimod var der vidt forskellige meninger om, hvorvidt de skal opfattes som et problem og hvad man i så fald skal gøre ved problemet. Er grundlovsrettigheder bedre end anden ret? Det argument overbeviste ikke alle. Når man skriver noget ind i grundloven, så siger man nemlig også, at man lægger helt afgørende vægt på det. En international konvention har trods alt ikke samme vægt som grundloven, hverken i den politiske debat eller hos domstolene, og den binder ikke lovgiver. Der blev også fremlagt en række eksempler på, at klart formulerede rettigheder i andre landes forfatninger har gjort det muligt for domstolene at styrke retsbeskyttelsen af borgerne. Island indsatte f.eks. i 1995 en ny bestemmelse i sin grundlov, der sikrer, at alle skal være lige for loven og nyde menneskerettighederne uden hensyn til deres status. Paragraffen blev brugt af en handicappet studerende, der forlangte at få mulighed for at færdes på universitetet uden at skulle betale for privat hjælp. Islands Højesteret gav hende ret. Det skrappere grundlovskrav om ligebehandling er også brugt med held af utilfredse fiskere. Reglerne var sådan, at kun skippere, der på et bestemt tidspunkt havde både af en bestemt størrelse, kunne få del i fiskekvoterne. Islands Højesteret stemplede denne forskelsbehandling på grundlag af tidligere status som grundlovsstridig. Danskernes rettigheder behøver ikke at lide under, at de ikke er nævnt direkte i grundloven, påpegede flere debattører. De kan jo stå i en international aftale, som Danmark har bundet sig til at efterleve, eller i andre love. Nogle af de vigtigste internationale aftaler er skrevet direkte ind i dansk lovgivning. Man kan således få sin menneskeret ved en dansk domstol, præcis som hvis den pågældende ret havde stået i grundloven. Det blev også sagt, at de moderne rettigheder skal med i grundloven, for at den kan opleves som tidssvarende og relevant. Hvis folk skal gå til diverse internationale konventioner for at finde ud af, hvad deres rettigheder er, så mister grundloven sin betydning, lød argumentet. Hvor mange rettigheder kan vi overkomme? Hvis der i de kommende år viser sig at være tilstrækkelig stor interesse for at modernisere grundloven, vil det sandsynligvis føre til flere og mere præcise grundlovssikrede rettigheder. Men hvilke rettigheder skal vi tage med? Deltagerne i grundlovskonferencen havde mange forslag til udbygninger. Men de nåede ikke frem til at diskutere, hvilke af de mange forslag der er så vigtige, at vi ikke vil undvære dem. Og mange talte for, at der ikke bør stå mere end højst nødvendigt i grundloven, bl.a. for at den ikke skal blive uoverskuelig. 13

16 Mennesket i grundloven Et andet spørgsmål er, hvor præcise rettighederne skal være. Hvis de er upræcise, risikerer man, at de ikke kan bruges til noget. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forskellige menneskerettigheder kommer i strid med hinanden. På den ene side kan man indsætte en paragraf, der siger, at familielivet ikke må krænkes. På den anden side har man måske en bestemmelse om, at der altid skal tages mest hensyn til barnets tarv. Hvis der ikke står mere, kan domstolen ikke finde vejledning i grundloven, hvis et barn bliver vanrøgtet af sin familie. Omvendt kan paragrafferne også gå hen og blive for præcise. Som nævnt ændrer vores opfattelse af menneskerettighederne sig. Meget præcise bestemmelser kan komme til at virke forældede allerede om år. Nogle af rettighederne er det erfaringsmæssigt svært at skrive i et klart og utvetydigt lovsprog. Det gælder især de punkter, hvor borgerne får ret til noget som f.eks. relevant information fra det offentlige. Det er ulige sværere at fastslå, hvad relevant information er, end f.eks. at fastslå, at myndighederne ikke må indføre censur. En mulighed er her at indføre nogle bredere principper eller formålsparagraffer i grundloven, som domstolene og det politiske system kan skele til og sætte kød på hen ad vejen. Eksperter, politikere og interesserede borgere kan se frem til en del hovedbrud, når de skal finde den gyldne middelvej imellem disse dilemmaer. 14

17 Er tiden løbet fra grundloven? Vi mangler ikke menneskerettigheder, men vi synes måske nok, at man mangler grundlovssikrede menneskerettigheder. Sagt af professor Linda Nielsen, formand for Det Etiske Råd, på konferencen om behovet for en grundlovsrevision november Folkets ære og privatliv (beskyttes) mindre og mindre for hvert år, der går. Alle er stort set hjælpeløse over for indgreb i deres privatliv fra aviser, fra fjernsyn, fra alt muligt andet. Sagt af Ole Espersen, Østersørådets kommissær for Menneskerettigheder, på konferencen om behovet for en grundlovsrevision november Tilslutningen til Amsterdamtraktaten har jo gjort, at vi ikke kan indføre dødsstraf. Det er en sådan lidt pudsig måde at få den ordning gennemført i Danmark. Sagt af Aage Frandsen, MF, Socialistisk Folkeparti, på konferencen om behovet for en grundlovsrevision 4.-5.november

18 Kan grundloven overleve det internationale samarbejde? Kan grundloven overleve det internationale samarbejde? Danmark deltager i et vidtforgrenet internationalt samarbejde. Vi arbejder sammen med andre lande om søredning, beskyttelse af trækfugle, medicinsk forskning, retsforfølgelse af krigsforbrydere og sikkerhed for elektriske apparater blot for at antyde spændvidden. Både i offentligheden og blandt fremtrædende jurister spørges der derfor ofte, om tiden ikke er løbet fra det skarpe skel mellem udenrigspolitik og indenrigspolitik, som grundloven giver grundlag for. Et oplæg til grundlovskonferencen, der var udarbejdet af juraprofessorerne Ellen Margrethe Basse og Hjalte Rasmussen, besvarede spørgsmålet med et klart ja, og mange deltagere var enige med dem. Kun få sætter spørgsmålstegn ved, at det internationale samarbejde er nødvendigt. Flere spørger, om samarbejdet har den rigtige form og/eller det rigtige indhold. Og rigtig mange spørger, om Danmark ikke er ved at drukne i den stadig mere uoverskuelige strøm af internationale forpligtelser. For samarbejdet forpligter naturligvis Danmark på linje med alle andre deltagere. Hvis det blot var uforpligtende snak, kunne det strengt taget være lige meget. Det er ikke nogen nyhed, at Danmark er nødt til at samarbejde udadtil. Grundloven har da også en paragraf herom, nemlig 19. Den slår fast, at det er kongen (i praksis regeringen), der bestemmer den udenrigspolitiske kurs. Paragraffen siger også, hvordan og hvornår regeringen skal rådføre sig med Folketinget. Folketingets indflydelse er på dette område mindre end på det indenrigspolitiske, der reguleres ved lovgivning. Det internationale samarbejde er imidlertid vokset eksplosivt, siden grundloven blev revideret sidst, i Følgen er, at vigtige indenrigspolitiske områder er blevet til udenrigspolitik eller at indenrigspolitik og udenrigspolitik bliver blandet på en måde, man ikke kendte før. Der er derfor god grund til at tro, at paragrafferne om Danmarks forhold til udlandet kommer til at spille en vigtig rolle i debatten om, hvorvidt grundloven skal laves om. Zonen mellem Danmark og verden Internationalt samarbejde drejer sig ikke blot om mange forskellige emner. Det er også meget varieret med hensyn til resultater, deltagerkreds og organisering. Resultaterne kan have forskellig form. De aftaler, der kommer ud af samarbejdet, kan både være politiske hensigtserklæringer og detaljerede, bindende regler og en blanding af begge dele. Meningen med internationalt samarbejde er typisk at opstille fælles normer. Det kan være et mål, f.eks. om at skære ned på udslippet af de såkaldte drivhusgasser. Det kan være regler, f.eks. om farvestoffer i madvarer, der sælges udenlands. Det kan også være standarder for, hvordan en virksomhed skal aflægge regnskab. Nogle af normerne er juridisk bindende. Den danske stat eller danske virksomheder og borgere risikerer sanktioner, hvis de 16

19 Er tiden løbet fra grundloven?? ikke lever op til dem. Men de binder ikke altid juridisk. Det afhænger af, hvem der har indgået dem, og hvad der står i dem. Man kan f.eks. ikke straffes alene for at bryde med de internationale standarder for god regnskabsskik. Men ofte bærer overtrædelser straffen i sig selv. Det kan f.eks. være svært at finde udenlandske investorer eller at etablere filialer i andre lande, hvis man ikke lever op til standarden. Frivillige standarder binder ofte mindst lige så godt, som hvis man kunne få en bøde efter loven. Deltagerkredsen er meget forskellig. Noget af samarbejdet foregår direkte mellem stats- eller udenrigsministrene, men meget af det sker mellem embedsmænd eller tekniske eksperter, der kan være ret frit stillet til at finde løsninger. er borgerne, der skal leve med konsekvenserne. Samarbejdet kan organiseres på mange måder. Somme tider er det internationale arbejde meget løst der skal findes et konkret svar på et konkret problem. Men det kan også udspille sig inden for rammerne af en international organisation med faste procedurer og traditioner. Der findes derfor ikke én bestemt metode til eller opskrift på internationalt samarbejde. Og det er svært at finde demokratiske principper, der dækker alle de situationer, som Danmark kan komme ud for i samspillet med resten af verden. Når indenrigspolitikken flytter udenlands Ofte er det staterne, der indgår de internationale aftaler. Nogle aftaler indgås mellem to stater, andre mellem flere stater eventuelt på grundlag af et oplæg fra et fælles sekretariat. Nogle af de vigtigste aftaler indgås i verdenshandelsorganisationen WTO. Aftaler med andre stater skal normalt godkendes ratificeres af de deltagende lande. Somme tider er det tilstrækkeligt, at regeringen gør det. I andre tilfælde skal Folketinget stemme om dem. Staterne har ikke monopol på at indgå internationale aftaler. I mange tilfælde beder regeringerne eksempelvis repræsentanter for bestemte brancher om at finde nogle fælles retningslinjer, måske under opsyn af staterne eller en international organisation. I andre tilfælde indgår brancherne aftaler på eget initiativ. Ofte når aftalerne hverken til regeringens eller de folkevalgtes bord selv om det Det internationale samarbejde betyder, at mange danske love og regler efterhånden i større eller mindre grad er påvirket af beslutninger, der er truffet i udlandet. Det betyder igen, at magten er blevet flyttet fra de folkevalgte folketingsmedlemmer til den indirekte valgte regering. Det er som sagt regeringen, der fører udenrigspolitikken. Og det sker med udenrigspolitikkens metoder, hvor der ikke er samme tradition for åbenhed og folkelig deltagelse som i den hjemlige beslutningsproces. Når regeringen har indgået en aftale, skal den ofte spørge Folketinget, før den kan sætte aftalen endeligt i kraft. Men når det drejer sig om de utallige forvaltningstraktater, der indgås løbende, inddrages Folketinget ofte først, når aftalen ligger klar til underskrift. De folkevalgte har typisk ikke efter grundloven ret til at 17

20 Kan grundloven overleve det internationale samarbejde? være med til at bestemme, hvilken kurs regeringen skal lægge undervejs i de internationale forhandlinger. Med mindre der er tale om beslutninger af større udenrigspolitisk rækkevidde, har Folketinget heller ikke efter grundloven ret til at blive orienteret, mens forhandlingerne står på. Og grundloven forpligter ikke regeringen til at offentliggøre den endelige aftale. Selvfølgelig inddrager regeringen somme tider Folketinget alligevel. Det er frem for alt tilfældet i EU-politikken. Her har der udviklet sig en helt speciel praksis, hvor Europaudvalget giver regeringen mandater til forhandlingerne, mens de er i gang. Men regeringen har strengt taget ikke pligt til at lytte til de folkevalgte. I oplægget til grundlovskonferencen fra professorerne Ellen Margrethe Basse og Hjalte Rasmussen foreslås det at stramme grundloven op på disse punkter. De peger også på problemer, der kan opstå, efter at Danmark har godkendt en international aftale. Ofte vil aftalen betyde, at der oprettes et internationalt organ. Det kan f.eks. være en international domstol eller et magtfuldt politisk organ som FN s Sikkerhedsråd. De internationale organer ændrer sig efterhånden. De tilpasser sig til de opgaver, de får, og tager måske nye opgaver op. De udvikler en tradition og et regelsæt. I det lange løb ligner de måske ikke de organer, som Danmark i sin tid satte sit blå stempel på. Problemet er særlig påtrængende, når det drejer sig om internationale organisationer, som Danmark ligefrem har afgivet suverænitet til. 18

21 Er tiden løbet fra grundloven? Det danske folk skal på en eller anden måde have sikkerhed for, at demokratiet ikke svækkes, i samme takt som nationalstaten svækkes. Ellers stemmer vi med garanti nej. Sagt af Ebbe Kløvedal Reich på konferencen om behovet for en grundlovsrevision november Vi i Folketinget taler for meget om ting, der sagtens kan ordnes i kommunerne, og derfor ofrer vi for lidt på det internationale. Sagt af Ivar Hansen, formand for Folketinget, på konferencen om behovet for en grundlovsrevision november FN s Generalforsamling... var på mange måder en stor oplevelse, men der var én ting, der slog mig, og det var det dramatiske demokratiske underskud. Sagt af Flemming Kofod-Svendsen, MF, Kristeligt Folkeparti, på konferencen om behovet for en grundlovsrevision november

22 Folkeafstemning på folkets initativ Værdien af folkeafstemninger har været et af de store emner i den politiske og demokratiske debat i de sidste ti år. Det blev den også på grundlovskonferencen. Meningerne er stærkt delte. Mange synes, at folkeafstemninger slet ikke hører hjemme i et repræsentativt demokrati. De folkevalgte skal ikke skubbe ansvaret fra sig. Folkeafstemninger har det med at dele befolkningen i uforsonlige lejre, der hver for sig sætter sagen på spidsen i stedet for at diskutere den med hinanden. Desuden er resultater af folkeafstemninger svære at ændre, også hvis der senere skulle vise sig meget overbevisende grunde til at gøre det. Hvis der bliver tradition for folkeafstemninger, kan der også gå inflation i det, så folk skal hen og stemme hele tiden, og de mindst interesserede falder fra, lyder nogle almindelige argumenter. Mange andre synes derimod, at flere folkeafstemninger kan være med til at øge det almindelige politiske engagement og oplysningsniveau. Samtidig er det rimeligt at spørge befolkningen i kontroversielle sager, som måske ikke blev diskuteret, da der sidst var valg til Folketinget, lyder argumentet. Grundloven har ret lempelige regler for at udskrive folkeafstemninger i medlemmer af Folketinget kan således forlange, at en ny lov sendes ud til vælgerne. Resultatet er bindende. En række love er dog undtaget. Det gælder bl.a. skattelove, bevillingslove og love om indfødsret og om ekspropriation. Ifølge den fremherskende juridiske visdom er der desuden næsten ubegrænsede muligheder for at lægge en sag ud til vejledende folkeafstemning. Det skete sidst, da vælgerne sagde god for den såkaldte EF-pakke i Pakken blev senere vedtaget i Folketinget også med støtte af de partier, der oprindelig havde været imod den. 20

23 Er tiden løbet fra grundloven? : De vide juridiske rammer for at spørge vælgerne fik flere konferencedeltagere til at betvivle, om grundloven overhovedet står i vejen for en mere hyppig brug af folkeafstemninger. Sagen er snarere, at de dominerende partier af principielle og/eller taktiske grunde helst er fri for dem. Og så er det ikke grundloven, men den politiske kultur, der skal ændres, mente de. Andre fastholdt, at en grundlovsændring kan bruges til at fremme brug af folkeafstemninger. Det mest vidtgående forslag er at åbne for, at f.eks vælgere kan forlange, at en sag underkastes vælgernes dom. En anden mulighed er at åbne for brugen af folkeafstemninger på det kommunale plan. Det kunne f.eks. gøres, hvis en ny grundlov kommer til at indeholde regler, der beskytter demokratiet på lokalt plan. 21

24 Suverænitet og selvbestemmelse Da grundloven blev revideret i 1953, var der flere tegn på, at det internationale samarbejde var ved at blive mere forpligtende end det, man havde kendt før. Både internationalt og i Europa var nye samarbejdsformer ved at opstå, hvor de enkelte stater direkte afgav dele af deres suverænitet. Forløberen for nutidens EU var én af dem. Det kunne på den baggrund ikke udelukkes, at Danmark måske i fremtiden kunne se sin fordel i at forpligte sig mere end før. Derfor fik grundloven en ny paragraf, 20, der gjorde det lovligt at uddelegere noget af dansk suverænitet til internationale organisationer eller mellemfolkelige myndigheder, som man sagde dengang. Men der er mange spørgsmål om suverænitet, som 20 ikke umiddelbart giver svar på. Derfor har paragraffen siden givet anledning til stor diskussion. Det skyldes ikke mindst, at Danmark efterhånden har overladt suverænitet på mange områder, der har betydning for dagliglivet. Denne diskussion blev også ført på grundlovskonferencen. Det skete på baggrund af et oplæg fra to juraprofessorer, Ellen Margrethe Basse og Hjalte Rasmussen. Den formelle suverænitet Når Danmark skal tage stilling til f.eks. en ny international aftale, må det først afgøres, om aftalen fører til, at Danmark overlader suverænitet. Hvis svaret er ja, kræver det nemlig en helt særlig beslutningsgang: Enten skal 5/6 af Folketinget stemme for forslaget, eller også skal det underkastes en folkeafstemning. Den sidste mulighed er hidtil kun blevet brugt i forbindelse med ændringer af EU-traktaterne. Grundlovens 20 fastslår, hvordan man skal bære sig ad med at overlade dansk suverænitet. Den siger også, hvem den kan overlades til. Derimod sætter den ikke grænser for, hvilken beslutningsmagt danske myndigheder kan give fra sig uden at overtræde grundloven. Den siger heller ikke præcist, hvor meget suverænitet over danske forhold danske politikere kan afgive med eller uden folkeafstemning ud over, at de ikke kan overlade så meget suverænitet, at Danmark ikke længere består som en selvstændig stat. Endelig siger lovteksten ikke, hvad der i det hele taget skal forstås ved udtrykket suverænitet. Det har derfor været op til regering og Folketing i samspil med grundlovsjurister at svare på disse spørgsmål, efterhånden som de meldte sig konkret. Efterhånden har der udviklet sig en bestemt måde at fortolke dem på. I 1998 bidrog også Højesteret til udfylde grundlovens ord. Det skete med dommen i den såkaldte grundlovssag. Resultatet er blevet en forståelse af begrebet suverænitet, der er helt formel. Når regeringens jurister skal afgøre, om der er dansk suverænitet på spil, stiller de to spørgsmål, der lidt forenklet ser sådan ud: Fører den pågældende aftale til, at en * international myndighed fremover får lov at forpligte danske borgere (eller virksomheder) i Danmark, uden at danske myndigheder kan sige til eller fra? 22

25 Er tiden løbet fra grundloven?? Fører aftalen til, at en international organisation kan indgå bindende aftaler * på Danmarks vegne? Hvis der kan svares ja til et af disse to spørgsmål, så afgiver Danmark suverænitet. Ellers ikke. Grundlovsjuristernes definition er tindrende klar. Især for grundlovsjurister. Men ud fra en almindelig (politisk) betragtning er det ofte vigtigere, om en aftale i realiteten binder regeringen og Folketinget til et vidtgående samarbejde, som Danmark har svært ved at melde sig ud af i praksis om politisamarbejde, udenrigspolitik, økonomi eller militære forhold f.eks. Ifølge Hjalte Rasmussen og Ellen Margrethe Basse kan det føre til, at regeringen og Folketinget på et senere tidspunkt føler sig nødsaget til at handle på en bestemt måde. F.eks. til at indføre bestemte love eller til at sende soldater til væbnede konflikter osv., selv om ikkedanske organer ikke har fået en direkte myndighed over danske borgere. Danmarks selvstændige beslutningsmuligheder kan således blive mindre i virkeligheden, selv om der ikke er tale om at overlade suverænitet i grundlovsjuraens formelle forstand. Er suveræniteten altid vigtig? Den formelle forståelse af suverænitet gør på en måde alle spørgsmål lige vigtige. Den fører f.eks. til, at det er nødvendigt at bruge den besværlige fremgangsmåde i 20, for at Danmark kan tilslutte sig et europæisk patentagentur, selv om alle ved, at et europæisk patent er mere værd end et dansk. Omvendt kunne EU s ledere teoretisk nedlægge Europa- Parlamentet eller omdanne det til et rigtigt parlament uden at det bliver et suverænitetsspørgsmål i Danmark. Problemet kunne delvis løses ved at indbygge en bagatelgrænse i 20. Hjalte Rasmussen og Ellen Margrethe Basse foreslog i deres skriftlige oplæg til konferencen, at paragraffen laves om, så folkeafstemninger om politisk uvæsentlige, indholdsmæssigt ukontroversielle spørgsmål falder uden for og derfor ikke skal afholdes. Tilbage er den anden side af problemet: Hvordan sikrer man, at der er rimelig folkelig opbakning til væsentlige politiske og indholdsmæssigt kontroversielle ændringer i EU, når Danmark afgiver reel selvbestemmelsesret, men ikke formel suverænitet? Som en deltager i konferencen bemærkede, kan der her være inspiration at hente fra andre lande. For de fleste EU-lande oplever, at de mister suverænitet. Men de lægger ikke det samme i ordet. En anden deltager pegede på, at utrygheden ved politikernes håndtering af EUspørgsmålene var så udbredt, at mange ville føle sig krænket, hvis Folketinget brugte den beslutningsret, som det har efter grundloven. Som sagt kan Folketinget afgive suverænitet til eksempelvis EU, hvis 5/6 af medlemmerne stemmer for det. Folketinget har i flere tilfælde haft et 5/6-flertal inden for rækkevidde, men har alligevel følt sig nødsaget til at spørge befolkningen. Folketinget har altså en beslutningsret efter grundloven, som mange mener, det 23

26 Suverænitet og selvbestemmelse ikke burde have. Det kunne også ses som et tegn på, at grundlovens regler er forældede. Der var også konferencedeltagere, der talte for, at tiden nu må være moden til at beskrive i grundloven, hvad det nærmere vil sige, at Danmark er en suveræn stat. Det kunne ske ved at liste de nationale kompetencer op, der under ingen omstændigheder kan overlades uden en decideret grundlovsændring. Denne metode er bl.a. brugt i den canadiske forbundsforfatning. Det kunne også gøres ved at fastslå, at der må være så mange almindelige lovgivningsmuligheder tilbage, at det fortsat giver politisk mening at holde folketingsvalg. 24

27 Er tiden løbet fra grundloven? Skal vi ændre grundloven, så det bliver lettere i en eller anden forstand at afgive suverænitet, så kan jeg godt love konferencen én ting: Så bliver grundloven ikke ændret. Sagt af statsminister Poul Nyrup Rasmussen på konferencen om behovet for en grundlovsrevision november Statsministeren mente ikke, at man skulle udvide adgangen til at overdrage suverænitet til f.eks. EU. Det kan han jo sagtens sige, for efter Højesterets dom kan man jo overlade stort set hvad som helst til EU uden grundlovsændring. Sagt af Keld Albrechtsen, MF, Enhedslisten, på konferencen om behovet for en grundlovsrevision november

28 Skal kirken være en del af staten? Grundlovens 4 fastslår, at Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. 6 bestemmer, at Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. Kirken og staten hænger altså sammen i Danmark med stærke formelle bånd. Nogle finder, at denne sammenhæng er principielt forkert. Staten skal ikke blande sig i religiøse forhold, mener de. Det kunne måske gå an i de tider, hvor folkekirken var det eneste trossamfund med et sekscifret antal medlemmer. Men i nutidens Danmark har andre trosretninger opnået stadig større udbredelse. Derfor vil det være mere rigtigt at opgive folkekirkens formelle særstilling, ligesom man har gjort i Sverige. Religionsfriheden, der er fastslået i grundloven, bør suppleres med en religionslighed, argumenterer de. Man kan dog roligt fastslå, at der bestemt ikke er enighed om den ting. Større enighed er der om, at det ville være positivt at fjerne nogle af de praktiske virkninger af folkekirkens særstilling. Bl.a. kan man i den almindelige lovgivning fjerne regler og sædvaner, der opleves som diskriminerende. Det kan i høj grad gøres gennem almindelig lovgivning, og udviklingen er på vej. Det er f.eks. for nylig blevet vedtaget, at bl.a. islamiske præster ligesom deres kristne kolleger har lov at besøge trosfæller i fængsel uden at blive pålagt vidnepligt. Der er også forslag om at ændre på de ret uigennemskuelige økonomiske overførsler mellem staten og kirken. Det er eksempelvis staten, der lønner folkekirkens bisper og afholder en del af udgifterne til lønnen til folkekirkens præster. Til gengæld udfører kirken offentlige opgaver som navneregistrering og begravelser. Et andet spørgsmål drejer sig om, hvordan kirkens indre forhold skal ordnes. 26

29 Er tiden løbet fra grundloven? : Grundloven siger her i 66, at Folkekirkens forfatning skal ordnes ved lov. Formuleringen går tilbage til den første frie grundlov fra Det var dengang hensigten, at folkekirken skulle have sin egen grundlov på grundlag af folkestyrets principper. Kirken har imidlertid aldrig fået opfyldt dette løfte om en fri forfatning. Resultatet er, at folkekirken faktisk er det eneste trossamfund uden trosfrihed, som det blev udtrykt af en deltager i grundlovskonferencen: Det er staten, der bestemmer i alle detaljer, også om vi skal sige vorde eller blive i fadervor. Det pynter ikke på grundloven med løfter, der ikke er opfyldt efter 150 år, og derfor er det på tide at fjerne paragraffen, næste gang grundloven revideres eller opfylde løftet, lyder det fra mange sider. 27

30 Demokratiets grundtegning Hvorfor kan regeringen ikke sløjfe en tåbelig lov? Hvem bestemmer, om Danmark skal gå i krig mod et andet land? Hvorfor har næsten alle regeringer i Danmark været mindretalsregeringer? Hvem har ret til at fyre Folketinget? Hvorfor kan Folketinget ikke pålægge en dommer at dømme på en bestemt måde i en sag af stor offentlig interesse? Svarene på disse spørgsmål kan findes i grundloven. Den er en form for grundtegning over fordelingen af magten mellem statsorganerne. Den fastslår de principper, som medlemmerne af regeringen, Folketinget og domstolene udpeges, vælges og vrages efter. Og den siger, hvilke opgaver hver især sidder for at udføre. På den måde sikrer grundloven også, at ingen af parterne bliver for magtfulde. Den udøvende, den dømmende og den lovgivende magt skal holde hinanden i skak og den lovgivende magt skal holdes i skak af vælgerne ved hjælp af de midler, som grundloven giver dem i hånden. Spørgsmålet er, om midlerne er tidssvarende. Er Danmark vokset fra grundprincipperne? Samfundet står jo ikke stille, og både regeringen, Folketinget og domstolene får nye opgaver og roller efterhånden. Samfundet er på mange måder blevet mere indviklet end ved det sidste grundlovseftersyn i begyndelsen af 1950 erne. Lovgivningen er også blevet mere kompliceret, ligesom regeringens arbejde med at føre lovene ud i livet og domstolenes bestræbelser på at få dem overholdt. Vi har flere ministerier med mere omfattende opgaver. Vi har fået retssager, der trækker ud i årevis. Vi har fået mange nye organisationer med professionelle ansatte, der prøver at trække lovgivningen og den offentlige sympati i deres retning. Vi har langt færre medlemmer i de politiske partier, der stiller kandidater op til Folketinget. Til gengæld har vi fået flere partier og fjernsynskanaler. Disse og andre ændringer har fået mange til at spørge, om der er behov for at ændre noget i den demokratiske grundtegning. Det skete også på grundlovskonferencen. Man kan f.eks. spørge, om samspillet mellem regeringen og Folketinget har udviklet sig på en måde, der gør det unødvendig svært at løse landets problemer. Man kan også spørge, om der er tendenser til, at nogle af statsorganerne har fået for meget magt helt generelt eller på bestemte områder. Hvis svaret er ja, bliver det næste spørgsmål, om vi skal prøve at afhjælpe problemerne ved at ændre grundloven. Nogle af dem tackles måske bedre ved måske at ændre de mere detaljerede regler eller love om f.eks. Folketinget eller domstolene. De kræver ikke helt nye grundprincipper. Andre problemer bunder måske snarere i den politiske kultur og tradition. I så fald er der snarere brug for en ny debat, der skaber opmærksomhed om problemerne, end for nye lovregler. Grundlovskonferencen diskuterede bl.a. disse spørgsmål på basis af et skriftligt oplæg fra juraprofessor Jens Peter 28

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Økonomi- og Indenrigsministeriet valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 3 3 M O B I L 9 1 3 2 5 7 3 3 M P E D @ H U M A N

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodeenheden er et indslag Kodning sker på baggrund af oversigtsrapporter Hvis lottotal, nyhedsoversigter, vejret, etc., ikke har et nummer, skal det ikke

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen.

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Forplantningsteknologi og selvbestemmelse Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Sundhed er fastslået som en menneskerettighed, som samfundet - uden

Læs mere

Oprettelse af en forening sådan!

Oprettelse af en forening sådan! Vejledning: Frivillig Folkeoplysende Forening 1 Oprettelse af en forening sådan! Kravene til en frivillig folkeoplysende forening handler primært om hvilke aktiviteter, der er i foreningen, og hvordan

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE menneskerettigheds pas RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE SÆT VERDEN I BEVÆGELSE - BLIV MEDLEM AF AMNESTY: WWW.AMNESTY.DK/SUPPORT LÆS MERE OG BLIV AKTIV

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Grænsen mellem økonomi og politik Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Problemstilling I Den største indvending synes at være utilfredshed med kapitlets

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980)

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980) Beskæftigelsesministeriet Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen (bbj@bm.dk) STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET

DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET 02 INTRODUKTION De menneskerettigheder, du har i det virkelige liv, gælder også, når du er online! I denne guide kan du læse om dine menneskerettigheder,

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse DIPU s etikregler Som psykoterapeut og psykoterapeutstuderende er vi konstant i berøring med menneskers meget følsomme sider, og det kræver en høj etik. Vi ser det som en vigtig opgave at formidle dette

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED INDHOLD FORORD............................. 15 KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED 1.1 Indledning.......................... 17 1.2 Grundrettigheder....................... 18 1.2.1 Konventioner og

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har.

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har. Til Retten i Næstved BS 99-342/2011 Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11 4220 Korsør Mod Haveforeningen Strandparken v/ formand Tonny Korndrup (advokat Jens Otto Johansen) Korsør den, 15/06/2011 Jeg har

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere