HERNING KOMMUNE Det lokale Beskæftigelsesråd

Transkript

1 HERNING KOMMUNE for mødet den Mødetidspunkt Sted Kl. 15:00 Mødelokale B1.01 Fraværende: Afbud fra Birgit Hagen og Elisabeth Kjærgaard. Mødet slut kl

2 2 Der foreligger følgende sager til behandling: Pkt. Overskrift Åbne dagsordenspunkter Side 23 Godkendelse af referat 3 24 Beskæftigelsesplan Høring 4 25 LBR-midlerne. Aktuel status på forbrug samt de økonomiske perspektiver i Status for beskæftigelsesindsatsen 8 27 Kontanthjælpsreformen. Status Underretning af LBR om brugen af virksomhedspraktikker Partnerkskab mellem Herning Kommune, Dansk Byggeri, 3F Midtjylland og Herningsholm Erhvervsskole Eventuelt 22 Lukkede dagsordenspunkter

3 3 23. Godkendelse af referat Sagsnr.: P Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen Sagsresume Godkendelse af referatet fra møde den 22. maj et er tidligere udsendt til LBR. Beskæftigelseschefen indstiller, at LBR godkender referatet Beslutning et blev godkendt.

4 4 24. Beskæftigelsesplan Høring Sagsnr.: A Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen Sagsresume Beskæftigelsesudvalget godkendte på Udvalgets møde den 11. juni, at vedlagte forslag til Beskæftigelsesplan 2014 kunne sendes til høring hos LBR. LBR modtog inden 1. juli 2013 planen i høring. Under dette punktet på dagens møde skal LBR drøfte samt afgive eventuelle bemærkninger til den samlede bekæftigelsesplan for Herudover skal LBR godkende afsnittet "LBR s plan for den særlige virksomhedsrettede indsats". Sagsfremstilling Med baggrund i input fra fællesmødet mellem LBR og Beskæftigelsesudvalget den 10. april 2013, udarbejdede Beskæftigelsesafdelingen udkast til årsmål og indsatsområder for Disse blev drøftet på Beskæftigelsesudvalgets møde den 8. maj. På baggrund af disse drøftelser og efter inddragelse af de faglige ledere i beskæftigelsesafdelingen blev der udarbejdet et nyt oplæg til årsmål og indsatsområder for 2014, som sammen med Beskæftigelsesplanen for 2014 blev godkendt på Beskæftigelsesudvalgets møde den 11. juni. Beskæftigelsesplanen indeholder en beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Herning Kommune. I beskæftigelsesplanen fremgår også beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2014, samt hvordan disse hænger sammen med Herning Kommunes indsatsområder og årsmål for Desuden er der i planen en gennemgang af hvert indsatsområde med de der tilhørende årsmål, samt en status på indsatsen og nye initiativer i relation til indsatsområdet. Der er foretaget en justering af indsatsområderne fra Fra i 2013 at have 3 borgervendte indsatsområder indsatsområder og 2 virksomhedsrettede indsatsområder er det nu besluttet, at antallet af indsatsområder reduceres fra 5 til 3, men at hvert indsatsområde får både borgervendte og virksomhedsvendte årsmål. De 3 indsatsområder ser derfor ud som nedenfor: 1. Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde 2. Antallet af langtidsledige skal nedbringes 3. Fokus på sygefravær Under de enkelte indsatsområder er der indarbejdet nye / justerede årsmål for 2014, og det er som nævnt tilstræbt, at der er såvel et borgerrettet som et virksomhedsrettet årsmål for hvert indsatsområde.

5 5 Beskæftigelsesministeren har for 2014 udmeldt de samme 4 beskæftigelsespolitiske mål som i I nedenstående skema ses en oplistning af disse mål samt, hvordan de er tænkt ind i Herning Kommunes indsatsområder og årsmål for Ud over indsatsområder og årsmål indeholder beskæftigelsesplanen som noget nyt et kapitel om virksomhedskontakten og strategien i 2014 for denne. I planen er der endvidere indarbejdet forslag til niveaumål for 3 ud af de 4 ministermål. Endelig indeholder Beskæftigelsesplanen "LBR s plan for den særlige virksomhedsrettede indsats", som reelt udgør planen for anvendelsen af LBR-midlerne. Beskæftigelsesministeren har meldt ud, at de lokale beskæftigelsesråd ikke tilføres midler i LBR s plan for de særlige virksomhedsrettede indsats er i 2014 uændret i forhold til Såfremt LBR kan overføre uforbrugte midler fra 2013 til 2014 vil disse således blive anvendt efter samme principper som i Beskæftigelseschefen indstiller, at at LBR drøfter beskæftigelsesplan 2014 med henblik på afgivelse af eventuelle bemærkninger. LBR godkender "LBR s plan for den særlige virksomhedsrettede indsats" som beskrevet. Beslutning LBR drøftede udkastet til Beskæftigelsesplan for LBR tilsluttede sig Beskæftigelsesplanen og havde ingen yderligere bemærkninger. Bilag Beskæftigelsesplan Tilrettet 12. august bilag 1 Mål i Budget SO 17

6 6 25. LBR-midlerne. Aktuel status på forbrug samt de økonomiske perspektiver i 2014 Sagsnr.: A Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen Sagsresume Under punktet orienteres LBR om status for LBR-midlernes anvendelse og om de økonomiske perspektiver ift. LBR-midlerne i Sagsfremstilling Status for midlernes anvendelse i 2013 LBR havde i alt kr kroner til rådighed til gennemførelse af aktiviteter i i Beløbet består dels af tildelte midler i 2013 og dels af overførte restmidler fra 2012: LBR har aktuelt disponeret over kr i 2013, hvorefter der resterer kr i disponible restmidler: *De disponible restmidler vil kunne overføres til 2014, idet gældende lovgivning giver De Lokale Beskæftigelsesråd mulighed for at overføre op til 25 % af årets bevilling til det følgende år, såfremt bevillingen ikke er opbrugt. Beskæftigelsesministerens udmelding om bortfald af LBR-midler i 2014 samt reduktion i 2016 og 2017 Beskæftigelsesministeren har med vedlagte brev af 24. juni 2013 udmeldt følgende (orienteringsmail er fremsendt til samtlige LBR-medlemmer den 25. juni 2013): At bevillingen til de lokale beskæftigelsesråd ekstraordinært falder bort i 2014, idet der er foretaget en omprioritering af de beskæftigelsesrettede puljer som led i finansieringen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse At den resterende del af bevillingen i 2013 udmeldes umiddelbart efter halvårsstatus

7 7 At de i Finansloven budgetterede midler til LBR erne i 2015 og frem 105 mill. kroner årligt reduceres med ca. 18 mill. Kroner i 2016 og med ca. 39 mill. kroner i Beskæftigelsessekretariatet har den 5. august rettet telefonisk henvendelse til Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) med henblik på at få en afklaring af, i hvilket omfang De Lokale Beskæftigelsesråd tilføres restmidler efter halvårsstatus, jf. ovenstående. Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyste, at der endnu ikke foreligger en opgørelse, men at denne forventes udsendt i nærmeste fremtid. Disponible udfordringer i 2014 Som konsekvens af Beskæftigelsesministerens udmelding kan LBR i 2014 alene forvente at råde over de uforbrugte midler i 2013, kr dette naturligvis under forudsætning af, at der ikke træffes politisk beslutning om bortfald af overførselsadgangen. Hertil kommer eventuelle restmidler, som måtte blive udmeldt fra centralt hold efter halvårsopgørelsen. LBR har aktuelt givet tilsagn om støtte til 2 projekter i 2014: *Begge bevillinger er givet med det forbehold, at det bevilgede beløb kan nedskrives såfremt den årlige bevilling til LBR reduceres væsentlig i forhold til tidligere års bevilling. De bevilgede midler i 2014, - kr overstiger således de aktuelt disponible midler - kr med i alt kr På baggrund af usikkerheden omkring de faktiske midler i 2014 skal LBR beslutte om/ i hvilket omfang der skal foretages nedskrivninger i ovennævnte bevillinger i LBR-Formandskabet indstiller, at bevillingen til Netværkslokomotivet i 2014, kr fastholdes, og at bevillingen til projekt Best City i 2014 nedskrives fra kr til kr Beslutning Godkendt som indstillet. Bilag Oversigt Beskæftigelsesministens udmelding

8 8 26. Status for beskæftigelsesindsatsen Sagsnr.: P Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg Sagsresume Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes. På dette møde sættes der særligt fokus på modtagere af ledighedsydelse. (aftalt på LBR mødet i maj). Sagsfremstilling Af vedlagte nøgletalsark fremgår de nyeste tilgængelige data for nøgletallene. Nøgletallene følger løbende udvikling i såvel antallet af ydelsesmodtagere, som indsats og resultater i forhold til indsatsområder og årsmål. I forhold til antallet af ydelsesmodtagere: bruttoledigheden er faldet fra maj til juni - til 5,1%, hvilket er lavere end samme tidspunkt året før. antallet af kontanthjælpsmodtagere er fortsat stigende - både i Herning og på landsplan antallet af sygedagpengemodtagere er i juli 2013 lavt og på niveau med juli I forhold til indsatsområder og årsmål: antallet af unge ledige i juni 2013 var på 913, hvilket er højere end såvel samme måned året før som maj måned. antallet af ledige i arbejdskraftreserven er lavere i maj 2013 end samme måned året før antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger er i juli 2013 på niveau med samme måned året før. Fokus på ledighedsydelse Hvis man som borger er godkendt til fleksjob, men ikke er i en ansættelse / er ledig, modtager man ledighedsydelse som forsørgelse. Man skal som ledighedsydelsesmodtager være aktivt jobsøgende (efter fleksjob) og er omfattet af kontakt- og aktiveringsforløb. Supplerende statistik om modtagere af ledighedsydelse I marts 2013 var der 228 modtagere af ledighedsydelse. Tabellen nedenfor viser disse forløb fordelt på varighed på ydelsen.

9 9 I marts 2013 var der således 87 modtagere af ledighedsydelse over 18 måneder. I alt 37 % af alle ledige fleksjobbere har været ledige i mere end 1 år. Tabellen herunder viser, hvor den ledige fleksjobber går hen, når ledigheden ophører. Status er angivet 1 mdr, 3 mdr, 6 mdr og 12 måneder efter endt ledighed. Langt hovedparten går i fleksjob eller i beskæftigelse. De fremlagte tal vil blive gennemgået yderligere på mødet. Indsats for ledighedsydelsesmodtagere Ledighedsydelsesmodtagere i Herning kommune visiteres til ét af to interne projekter tidligt i deres ledighedsforløb; Aktiv i eget liv i Projektenheden eller Genfleks i CEB

10 10 Formålet er, at borgere kommer ud på arbejdsmarkedet i fleksjob. Borgeren får vejledning og støtte gennem hele forløbet via undervisning, aktiv jobsøgning, individuelle samtaler, motion, virksomhedsbesøg. Endvidere er der mulighed for at etablere virksomhedspraktik. Der er fokus på at se nye muligheder på arbejdsmarkedet og inspirere til udvikling. Som et led i Aftalen om Finansloven for 2013 er et af inititativerne "flere i fleksjob", hvor kommunerne har mulighed for at få midler til ansættelse af fleksjobambassadører. Herning Kommune har i 2013 fået 1,5 mill. kr og har ansat 3 fleksjobambassadører. Fleksjobambassadørerne skal skabe kontakt mellem virksomheder og ledige fleksjobvisiterede med henblik på ansættelse i fleksjob. Endvidere skal ambassadørerne via opsøgende og oplysende arbejde overfor virksomheder bidrage til, at personer der kun kan arbejde få timer om ugen får ansættelse og fastholdes i fleksjob. Initiativet har dog et bredt fokus og er derfor ikke alene rettet mod at skabe fleksjob af få timers varighed. Beskæftigelseschefen indstiller, at LBR tager orienteringen til efterretning Beslutning Orienteringen blev taget til efterretning. Bilag BSK_Overblik_juli_2013

11 Kontanthjælpsreformen. Status Sagsnr.: A Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen Sagsresume Under punktet modtager LBR en mundtligt orientering om seneste status vedr. Kontanthjæpsreformen. Sagsfremstilling LBR modtog på mødet i maj en orientering om den politiske aftale om reform af kontanthjælpssystemet. Helt centralt i aftalen er, at kontanthjælpen bliver afskaffet for alle unge under 30 år uden uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp, der ligger på niveau med SU en. Unge, der ikke umiddelbart kan gå i gang med en uddannelse, vil dog kunne få et aktivitetstillæg, så de får samme ydelse som i dag. Samtidig bliver der med aftalen skabt et nyt kontanthjælpssystem for voksne samt unge med en uddannelse, som bygger på, at de, der kan arbejde, skal i arbejde, og de, der har behov for hjælp, skal have en bedre indsats end den, de får i dag. Hovedelementerne i reformen er følgende: Uddannelseshjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse. Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge under 30 år uden uddannelse. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU. Tillæg til udsatte unge. Unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse, får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Dermed opretholder de samme ydelse som i dag. De mest udsatte unge vil kunne få tillægget med det samme. Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg. Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse. Særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere. Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse. Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder. Personer over 30 år, der kan arbejde, skal i arbejde, og de bliver mødt med klare krav og forventninger.

12 12 Det samme gælder for unge med en uddannelse. De første tre måneder er der fokus på intensiv jobsøgning også i indsatsen og opfølgningen fra jobcentret. Kommune skal holde samtaler med den enkelte i løbet af de tre måneder. Formålet med samtalerne er at understøtte jobsøgningen. Krav om at arbejde for kontanthjælpen. Senest efter tre måneder bliver personer, der kan arbejde, mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen. Nytteindsatsen foregår på kommunale arbejdspladser, hvor den enkelte kan gå til hånde og gøre nytte. Der lægges i aftalen op til, at LBR får en central rolle i forhold til at følge op på nytteindsatsen. Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal hurtigst muligt - og senest efter seks måneder have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov og tage hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder. Særligt udsatte skal også have en indsats. Der er en gruppe borgere på kontanthjælp, som er så udsatte, at de ikke kan tage imod en jobrettet indsats. De får ret til en mentor, som skal hjælpe dem med at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats. Effektivt sanktionssystem. Personer, der godt kan arbejde, får fremover en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job. Hvis en person flere gange ikke lever op til de krav, jobcentret stiller, eller ikke møder op til de aktiviteter, som pågældende bliver bedt om, kan kontanthjælpsmodtageren sættes under skærpet rådighed med dagligt fremmøde. Samtidig skal sanktionssystemet tage højde for, at personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem. Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt. Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift. Implementeringen af kontanthjælpsreformen i Herning vil ske i takt med at aftalen omsættes til lovgivning. Der iværksættes dog allerede nu et forberedende arbejde, idet implementeringen af reformen ses i tæt sammenhæng med arbejdet med ungeanalysens styrkede indsats for unge ledige i Herning kommnuen. LBR drøftede reformen med særlig fokus på nytteindsatsen og LBR besluttede, at rådet ønsker at følge indsatsen løbende. Under punktet modtager LBR en mundtligt orientering om seneste status vedr. Kontanthjæpsreformen.

13 13 Beskæftigelseschefen indstiller, at LBR tager orienteringen til efterretning. Beslutning LBR tog orienteringen til efterretning og ønsker fortsat at følge det løbende udviklingsog implementeringsarbejde.

14 Underretning af LBR om brugen af virksomhedspraktikker Sagsnr.: P Sagsbehandler: Peter Sønderby Sagsresume LBR orienteres her om brugen af virksomhedspraktikker i Herning kommune. Sagsfremstilling I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (lov nr. 710 af ) er målgrupperne og formålet med virksomhedspraktik fastlagt. Det fremgår således af denne lov, at personer, der modtager a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse eller er revalidender og som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. Beskæftigelsesministeren har i medfør af 49a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (lov nr. 710 af 23/ ) fastsat regler om Jobcenterets underretning af Det Lokale Beskæftigelsesråd om anvendelsen af virksomhedspraktik. Disse regler fremgår af 54 i bekendtgørelse nr. 482 af : Jobcenteret underretter det lokale beskæftigelsesråd en gang om måneden om anvendelsen af virksomhedspraktik. Det enkelte jobcenter og det lokale beskæftigelsesråd vil dog kunne aftale, at underretningen sker med længere eller kortere intervaller, hvis der er enighed herom. Stk. 2. Underretningen skal indeholde oplysninger om 1) antallet af etablerede virksomhedspraktikpladser, 2) varigheden af virksomhedspraktikperioderne, 3) fordelingen på offentlige og private virksomheder, 4) inden for hvilke brancher, der er givet tilbud om virksomhedspraktik samt 5) navn på de virksomheder, hvor der er etableret virksomhedspraktik. Stk. 3. Det kan aftales lokalt, at der også skal oplyses om indhold og formål i hvert virksomhedspraktikforløb. Det blev på møde i LBR den 17. august 2011 aftalt, at LBR underrettes på alle ordinære LBR møder om brugen af virksomhedspraktikker. Underretningen skal dække den aktivitet, der har været siden sidste LBR møde. Oplysningerne om brugen af virksomhedspraktikker er alle baseret på udtræk fra (Undtaget listen med virksomheder, der har haft borgere i praktik. Denne liste er udtrukket fra Arbejdsmarkedsstyrelsen BI-platform). Vedr. antallet og varighed af virksomhedspraktikker I Herning var der i maj 2013 i alt 861 virksomhedspraktikforløb i gang.

15 15 I nedenstående figur ses udviklingen i antal forløb med virksomhedspraktik i alt i Herning, sammenlignet med udviklingen i samme periode på landsplan. Figuren viser virksomhedspraktikker for alle målgrupper, dvs. a-dagpenge, kontanthjælp, revalidering, sygedagpenge og ledighedsydelse. Det ses, at antallet af virksomhedspraktikker i Herning siden september 2012 er steget mere end på landsplan. Den følgende figur viser antallet af aktiverede med virksomhedspraktik omregnet til fuldtidspersoner og sat i forhold til arbejdsstyrken i henholdsvis Herning og hele landet.

16 16 Det ses, at Herning i perioden oktober 2012 til maj 2013 er gået fra at have en lavere andel af fultidsaktiverede i arbejdstyrken end hele landet til maj at ligge et gods stykke over landgsgennemsnittet.ser man over hele perioden januar 2012 til maj 2013, kan man se, at Herning i første del af perioden har ligget under eller på niveau med landsgennemsnittet og resten af perioden har ligget over. Fordelingen mellem offentlige og private virksomhedspraktikker Nedenstående figur viser fordelingen af virksomhedspraktikker på offentlig og private arbejdspladser for alle målgrupper. Figuren viser en klar overvægt af private praktikpladser gennem hele perioden.

17 17 Navne på virksomheder, hvor der er etableret virksomhedspraktikker Vedlagt dette dagsordenspunkt er en liste med navne på de virksomheder, hvor der i perioden 2. kvartal 2013 har været etableret virksomhedspraktik. Listen viser, at rigtig mange virksomheder samarbejder med Herning Kommune om at stille træningspladser til rådighed for borgere, der enten i forbindelse med ledighed, sygdom eller tab af erhvervsevne har behov for at få afdækket eller optrænet personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Listen er sorteret, således at virksomheder med flest pladser står øverst. Virksomheder, der er virksomhedscentre i den aktive beskæftigelsesindsats, er markeret med gråt på listen. Virksomhedspraktikker fordelt på brancher. Nedenfor ses et diagram over virksomhedspraktikker i Herning Kommune i 1. kvartal 2013 fordelt på brancher. (NB. brancher uden virksomhedspraktikker i perioden er udeladt af hensyn til overblikket):

18 18 Supplerende oplysning om effekten af virksomhedspraktikker Effekten af virksomhedspraktikker kan bl.a. opgøres ved at se på den andel der en periode efter endt praktikforløb er i beskæftigelse. Den følgende tabel viser effekten for henholdsvis a-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere match 1(jobklare) og match 2 (indsatsklare). Tabellen viser at effekten i 1. kvt 2012 til 3. kvt 2012 af virksomhedspraktikker var klart størst for de jobklare kontanthjælpsmodtagere, men at der tilsyneladende også var en god effekt for både forsikrede ledige, mens effekten for de ind-

19 19 satsklare kontanthjælpsmodtagere er noget mindre Beskæftigelseschefen indstiller, at LBR tager orienteringen til efterretning. Beslutning Orienteringen blev taget til efterretning. Bilag Virksomhedspraktikker 2 kvt 2013

20 Partnerkskab mellem Herning Kommune, Dansk Byggeri, 3F Midtjylland og Herningsholm Erhvervsskole Sagsnr.: A Sagsbehandler: Mette Højborg Sagsresume På baggrund af et udspil fra Dansk Byggeri foreligger der nu partnerskabsaftale med henblik på at gøre en særlig indsats for at rekruttere tilstrækkelig med arbejdskraft til bygge- og anlægsbranchen. Partnerskabsaftalen er godkendt af Beskæftigelsesudvalget den 11. juni aftalen trådte ikraft med virkning fra 1. juli Sagsfremstilling En analyse fra COWI om Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Midtjylland, udgivet af Det regionale Beskæftigelsesråd i 2012 konkluderer, at kommende store, offentlige byggeprojekter vil øge behovet for kvalificeret arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen i de kommende år. Derfor er der behov for at gøre en særlig indsats for at rekruttere tilstrækkeligt med arbejdskraft til området. Der er færre unge, der søger ind på erhvervsuddannelserne, og det er derfor vigtigt at øge kendskabet til erhvervsuddannelserne og motivere unge til at uddanne sig inden for byggefagene. Foruden unge skal parterne også have fokus på at motivere ledige over 25 år til at lade sig omskole, efteruddanne eller nyuddanne til byggefagene. Udgangspunktet for partnerskabsaftalen er at udbygge samarbejdet mellem væsentlige aktører arbejdsmarkedets parter, erhvervsuddannelserne og kommunen - med det formål at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse, og at sikre praktik og jobmuligheder inden for byggefagene. Partnerskabsaftalen skal følges af konkrete indsatser, som fastlægges via årlige handleplaner. Erhvervs- og Udviklingsafdelingen varetager sekretariatsfunktion vedr. partnerskabsaftalen. Baggrundsgruppen for partnerskabsaftalen er Dansk Byggeri: Karl Højhus Jeppesen 3F Midtjylland: Henning Vestbjerg Pedersen Herningholm Erhvervsskole: Nils Hedegaard Ungdommens Uddannelsesvejledning: Inger Veng Rasmussen Beskæftigelsesafdelingen: Carsten Lagoni Erhvervs- og Udviklingsafdelingen: Mette Højborg Beskæftigelseschefen indstiller, at LBR tager orienteringen til efterretning Beslutning LBR tog orienteringen til efterretning.

21 21 Bilag Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri

22 Eventuelt Sagsnr.: P Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen Beslutning Ingelis Sander henledte LBR's opmærksomhed på KL's jobcamp Nils Hedegard gjorde opmærksom på, at der den 4. og 5. september 2013 på Torvet i Herning afvikles de lokale mesterskaber og skoleskills.

23 23 Underskrifter