November ÅRGANG

Transkript

1 November ÅRGANG 12,6 mill. kr. skal sikre fortsat positiv udvikling. Læs fra side 2 Renovering for 33,4 mill. kr. i Vadgårdsparken. Mere side 6 Ingen pris til M3 og Vejdirektoratet. Se side 10

2 Boligsocial helhedsplan for Høje Gladsaxe: Beboerrådgivningen har været en succes.den negative udvikling er vendt.der skal være plads til alle i Høje Gladsaxe. Vi skal ikke præmiere dem, som laver ballade.det er vigtigt for os,at alle beboere er med. Fællesskab og social ansvarlighed er nøgleord,siger Flemming Larsen,der er formand for Fællesdriften af Høje Gladsaxe og formand for Arbejdernes Boligselskabs afdeling. 12,6 MILL.KR. SKAL SIKRE FORTSAT POSITIV UDVIKLING 2

3 Beboerrådgiver Jannie Møgelgaard, formand for Fællesdriften af Høje Gladsaxe, Flemming Larsen, og projektmedarbejder Peter Jansen. Foto: Kaj Bonne Mortensen. Den negative udvikling som frem til 2003 prægede Høje Gladsaxe er vendt. For fem år siden stod Høje Gladsaxe med en række store sociale problemer centreret omkring en gruppe børn og unge af anden etnisk oprindelse end dansk, og som hærgede området med kriminalitet og hærværk i en grad, der gjorde beboerne meget utrygge ved at færdes i bebyggelsen Siden er der sket markante positive ændringer. Ikke mindst på grund af oprettelsen af en fælles beboerrådgivning i de fem boligselskaber, som udgør Høje Gladsaxe med sine almene boliger med tæt ved beboere, men også gennem anvendelsen af fleksibel udlejning, som har givet en mere afbalanceret sammensætning af beboerne. En helhedsplan til 12,6 millioner kroner er på vej til at blive godkendt i Landsbyggefonden, som leverer hovedparten af pengene, men også de fem boligselskaber og Gladsaxe Kommune er bidragsydere. Helhedsplanen skal løbe over fire år og har et budget på i alt 12,6 millioner kroner. Flemming Larsen, der er formand for Fællesdriften af Høje Gladsaxe og formand for afdelingsbestyrelsen i Arbejdernes Boligselskabs del af bebyggelsen, er tilfreds med den udvikling i området, der er sket de seneste fem år. Plads til alle Der skal være plads til alle i Høje Gladsaxe, så den positive udvikling både fastholdes og yderligere styrkes. Vi skal ikke præmiere dem, som laver ballade. Det er vigtigt for os, at alle beboere er med. To af de muligheder, vi har brugt for at vende udviklingen, er beboerrådgivningen med en stribe gode tilbud til beboerne og den fleksible udlejning, som betyder, at ressourcestærke beboere er begyndt at flytte ind i Høje Gladsaxe. Og den udvikling skal fortsætte. I 2007 fik beboerrådgivningen Gladsaxe Kommunes kulturpris for en fantastisk indsats i området, så indsatsen bliver også påskønnet i kommunen. Tidligere blev vi trukket frem som et eksempel på et ghettoområde. Det sker ikke længere, konstaterer Flemming Larsen, der fortsætter: Vi vil godt fortsætte med den positive udvikling i Høje Gladsaxe. Derfor har Fællesdriften i Høje Gladsaxe fået NIRAS Konsulenterne til at udarbejde en Boligsocial Helhedsplan for bebyggelsen. Den blev offentliggjort i september Helhedsplanen er blandt andet baseret på en lang række interviews i fokusgrupper med en bred skare af interessenter, så grundlaget for helhedsplanen er i orden. Hovedpunkterne i vores vision for Høje Gladsaxe er fællesskab og social ansvarlighed, som vi skaber gennem netværk på kryds og tværs. Og vi har de seneste fem år vist, at vi er godt på vej. Udviklingen kan vende I rapporten konstaterer NIRAS Konsulenterne blandt andet, at boligområdet i dag ikke kan betegnes som voldsomt belastet, men risikoen for, at en negativ udvikling igen begynder at eskalere, er til stede, og derfor er det uhyre vigtigt, at ressourcerne og indsatsen for at understøtte den positive udvikling fastholdes og styrkes. Det hedder videre i rapporten: Selv om udviklingen går den rigtige vej, er der i Høje Gladsaxe, som i mange andre lignende områder, en række boligsociale problemer. Det kommer blandt andet til udtryk i mistillid og fordomme mellem beboere af anden etnisk herkomst end dansk og danske beboere, men også de etniske minoriteter imellem. Derfor beboerrådgivning Beboerrådgivningen blev oprettet i 2003 på baggrund af, at der var øgede problemer med kriminalitet og hærværk. Samtidig steg antallet af beboere med anden etnisk baggrund end dansk, og der var tiltagende > 3

4 12,6 MILL. KR. SKAL SIKRE FORTSAT POSITIV UDVIKLING problemer med utilpassede børn og unge samt en tendens til, at også de mindre børn blev trukket ind på en uheldig løbebane. Hertil kom misbrugerproblemer blandt unge og ældre. Alt sammen med en stigende utryghed i boligområdet og et dårligt omdømme i den omkringliggende by, i København og i medierne. I første omgang koncentrerede beboerrådgivningen sig om disse indsatsområder; børn og unge, familier med anden etnisk baggrund end dansk, misbrugere i Høje Gladsaxe samt koordinering af tiltag i Høje Gladsaxe. Udviklingen vendte I marts 2007 var der status på indsatsen og af denne fremgår det, at beboerrådgivningen i samarbejde med det professionelle netværk har fat i den store ungdomsgruppe og har kendskab til den kommende generation. Stemningen blandt de unge er vendt fra at være rå og negativ til at være mindre rå, og de unge kan se, at de har mulighed for at gøre noget ved deres egen situation. Der bliver brugt væsentligt færre penge på udbedring af hærværk i området. Antallet af anmeldelser til politiet er faldet, og nærbetjentene har en god kontakt til de unge. Antallet af beboere med anden etnisk baggrund end dansk er faldet på grund af den fleksible udlejning, og der er etableret et velfungerende tilbud til misbrugere og psykisk syge. Stærke kræfter bag netværk I og omkring Høje Gladsaxe er der både professionelle og frivillige netværk, som rummer stærke kræfter med stort engagement og forankring i Høje Gladsaxe. Mange ser beboerrådgivningen som limen, der binder indsatsen i Høje Gladsaxe sammen. ALLEREDE MANGE AKTIVITETER i Høje Gladsaxe: Farverig Fritid - som er en indsats rettet mod foreningsløse børn og unge samt deres familier. Projektmedarbejderen kontakter de unge, som færdes på gadeplan og giver info om aktiviteterne. Dels som forebyggende indsats over for de 5 9 årige, dels med dækning af akutte behov for de 9 15 årige. Baselinestudier, pigeklub, lektiecafé. 4 Pigeklubben - der er for to-kulturelle piger fra klasse, som mødes en gang om ugen blandt andet med beboerrådgiveren, sundhedsplejersker og Røde Kors. Aktiviteter, ture og debatter om planlagte emner. Unge frivillige - hvor fire frivillige med anden etnisk baggrund end dansk jævnligt mødes med en gruppe unge og dyrker forskellige aktiviteter. For eksempel fodbold. Der arrangeres weekend- og ferieture. Projektmedarbejderen er bagtrop og coach for de unge. Cirkusuge i Høje Gladsaxe - hvor 45 børn i alderen 7 14 år laver cirkus i en uge. Det giver personlige og fælles succesoplevelser. Det fremmer netværk mellem børn og forældre og giver positive historier om integration og menneskelige ressourcer.

5 Samtidig peger flere, ifølge NIRAS Konsulenternes rapport, på, at bindeleddet mellem de mange netværk skal gøres stærkere og mindre sårbart, ikke mindst set i lyset af, at den oprindelige rådgivningsfunktion udløber ved udgangen af 2008 og fortsætter med støtte fra den boligsociale helhedsplan. I beboerrådgivningen arbejder Jannie Møgelgaard og Peter Jansen også med netværk og rollemodeller. Gode rollemodeller De gode rollemodeller er dem, vi bygger på og den effekt det giver, når andre unge ser, at det kan betale sig at gå i gang med en uddannelse, passe sin skole og i øvrigt komme videre. At vi tager hånd om den enkelte unge har en god effekt. For få år siden var kun 20 procent af de unge i Værestedet i gang med en uddannelse. I dag er 80 procent i gang med en uddannelse. Blandt andet har vi hjulpet flere til at komme på højskole, påpeger beboerrådgiver Jannie Møgelgaard. Vi har et godt tag i drengene med anden etnisk baggrund end dansk, hvorimod vi oplever at pigerne ligesom trækker sig. Vi kan også konstatere, at selv om de unge går i samme skole og i samme klasse og der har det fint med hinanden, men når de er kommet hjem, så har de ikke noget med hinanden at gøre, fortæller Peter Jansen, der er projektmedarbejder i Høje Gladsaxe, der gerne tager med de unge ud i erhvervslivet for at hjælpe dem med at finde et fritidsjob, så de også kan begynde at netværke. Jeg oplever, at de unge med anden etnisk baggrund end dansk får fodfæste og derefter skaffer hinanden ind i fritidsjobbene. Så de bliver deres egen ressource, fortæller Peter Jansen. n Koncert Vis hvad du kan, - projektet sætter fokus på de unges kvaliteter og ressourcer frem for deres negative adfærd. En gang årligt, hvor unge optræder for andre unge. Idrætsuge SFO-idræt er idræt for sjov for børn med anden etnisk baggrund end dansk og for overvægtige børn. Idrætsforeninger i samarbejde med SFO og sundhedsplejerske. Idrætsprojekter - GAM3, idræt på gadeplan, Cricket, Bokseprojekt. Kvindegruppe - der mødes en gang om ugen til snak og diskussioner. Forskellige kreative aktiviteter, udflugter, socialt samvær. Fotos til denne artikel er fra projektet Vis hvad du kan 5

6 Vadgårdsparken Renoveringen af Vadgårdsparken er delt op i seks etaper. Der er en fem ugers forsinkelse, som alle regner med bliver indhentet. Fuld gang i renoveringen af Vadgårdsparken En mindre forsinkelse på fem uger ventes at blive indhentet, så renoveringen er afsluttet omkring 1.april Renoveringen af Vadgårdsparken er i fuld gang, og den blev fra starten delt op i seks etaper, der i princippet følger de enkelte gårdafsnit, som Vadgårdsparken er delt op i. Første etape er stort set afsluttet, og der arbejdes forsat på etaperne 2, 3, 4 og 5, mens 6. etape endnu ikke er gået i gang. I forhold til den oprindelige tidsplan er projektet omkring fem uger forsinket. Det skyldes flere forhold blandt andet forsinkelse på leveringen af materiale samt problemer hos entreprenøren med at skaffe folk til arbejdet. Men boligselskabet forventer, at forsinkelsen bliver indhentet undervejs, og at renoveringen er afsluttet omkring 1. april Projektet koster 37,4 millioner kroner og omfatter ny beklædning af overfladerne med farvede cementfiberplader med bræddestruktur monteret på klink som erstatning af den hidtidige træbeklædning på gavle og facader. Udover renoveringen af facaderne bliver tagterrasserne samt skalmurerne også renoveret.

7 Renoveringen af Vadgårdsparken skrider stort set planmæssigt frem. Der har været rejsegilde på det første afsnit. Renoveringen ventes afsluttet i omkring 1. april

8 Multietniske boligområder Konflikter Ballade og uro blandt unge indvandrere og flygtninge i de multietniske boligområder er ikke hverdagskost,som man ellers kan få indtryk af gennem medierne.men engang i mellem blusser sindene op,og interessemodsætninger udvikler sig til konflikter. Det er især hashrygning,der giver anledning til problemer,men også hurtig knallertkørsel,tilråb til forbipasserende og hærværk er kilder til konflikter. En ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet fastslår, at den bedste måde at håndtere konflikterne på, er ved at gå i dialog med de unge. Rapporten er skrevet af kultursociolog Sølvi Karin Børresen og bygger på interview med områdemedarbejdere, SSP, lokalpoliti og aktive beboere i tre multietniske boligområder: AKB Lundtoftegade på Nørrebro i København, Gellerup i Århus og Vollsmose i Odense. "Langt de fleste unge i boligområderne er der ikke problemer med. De få unge med normbrydende adfærd kan man bedst nå ved at snakke med dem om problemerne på en positiv og åben måde. Det handler om samarbejde og om at aktivere de lokale ressourser", siger Sølvi Karin Børresen. Et bredt samarbejde giver ro i området I alle tre boligområder blev der peget på samarbejdet mellem ungdomsklubber, skoler, idrætsklubber, SSP, lokalpoliti og lokale ildsjæle som en vigtig ramme om at løse og forebygge konflikter. I samarbejdet indgår personer, der kender mange af de unge, og den slags personlige relationer og kontakter tillægges stor betydning for dialogen og konfliktløsningen. Også de unges forældre er vigtige medspillere for konfliktløsningerne. De kan dog, af mange forskellige grunde, være svære at komme i kontakt med, men personlige henvendelser i form af at stemme dørklokker har vist sig at være en god metode til at få forældrene på banen. Når man vil have de unge til at udvise acceptabel adfærd og tage et medansvar for den fælles trivsel i boligområdet, så skal man også tage dem med på råd, når der skal træffes afgørelser om forandringer i området, fx ved områderenoveringer. Det gælder både skal løses gennem dialog den fysiske renovering og samlingssteder for sociale aktiviteter. Især når det gælder udearealerne og klubber, er de unge en værdifuld ressourse til at oplyse om, hvordan arealerne og lokalerne bruges, og hvad der mangler. Ved at give de unge indflydelse, kan man undgå eller reducere hærværk. De interviewede mener, at konflikter skal ses i forhold til de unges sociale situation. De har ofte haft nederlag i skolen, og de oplever, at de ikke bliver accepteret og respekteret i mange sociale sammenhænge. Derudover blæser medierne ofte enkeltstående negative episoder i boligområderne op, som bidrager til at stemple og fastholde alle de unge og boligområdet i et negativt billede. Når medierne så entydigt har fokus på konflikter, kan det påvirke de unges selvforståelse og adfærd. 8

9 Sommerudflugt med Fritidsudvalget: 300 BEBOERE TOG SAMLET TIL BONBONLAND Fritidsudvalgets sommerudflugt 2008 gik til Holme Olstrup, hvor BonBonLand ligger og julemanden bor sammen med Hurlum-Haj og mange andre. Fritidsudvalget havde besluttet, at denne gang skulle sommerarrangementet være en tur til BonBonLand i Holme Olstrup, der hvor julemanden bor. Over 300 beboere fra Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe havde tilmeldt sig udflugten, som fandt sted 21. september 2008, hvilket er ganske flot. Deltagerne var en blandet forsamling med deltagere i alle aldre; pensionister, forældre, bedsteforældre, børn og venner. Det var i alt fire busser, som satte kursen mod BonBonLand, hvor deltagerne landede ved 10-tiden, og deltagerne stillede sig i kø for at komme ind til forlystelserne. Til min store overraskelse fik alle beboere en fribillet til brug i løbet af sæsonen Denne fribillet blev delt ud i busserne på vejen hjem. Dagen bød på rigtigt godt vejr med en fin temperatur på 18 grader, meget sol og få skyer ledsaget af en let brise, så det var bare et skønt vejr til en udflugt. Hundeprutten, Hankatten, Hurlum-Haj, Vild-Svinet og det nye område for småbørn, Fjumseby og meget andet blev flittigt benyttet til alles store fornøjelse. Fritidsudvalget havde på forhånd aftalt, at vi skulle mødes ved busserne kl og alle var der naturligvis til tiden, så vi kunne vende hjem til Gladsaxe i ordentlig tid. I busserne hjem var der ret stille, og jeg fornemmede, at mange var godt trætte efter en god og begivenhedsrig dag i Bon BonLand. Mange deltagere gav også udtryk for, at det havde været en dejlig dag og takkede Fritidsudvalg for et godt arrangement. Jeg vil også gerne sige tak, til de beboere, som deltog, for en rigtig god dag. En særlig tak til alle, som hjalp med til at det blev et godt sommerarrangement. Palle Nielsen Formand for Fritidsudvalget 9

10 Støjhelvede Tre år i støjhelvede.sådan lød en overskrift i Boligbladet i november 2007.Nu er der gået fire år, og vi kan nu se en ende på det omfattende vejarbejde.det har været beskidt,støjende,langsommeligt og til tider ulideligt at være nabo til Vejdirektoratets udvidelse af Motorring 3. Tekst og foto: John Lilja Frederiksen INGEN PRIS TIL M3 og Vejdirektoratet Når Vejdirektoratet er færdig med opgaverne ved Stengårdsparken, er der en række ubesvarede spørgsmål. Hvad skal der ske med alle de revner, sætningsskader, og hvad der ellers følger i kølvandet på vejarbejdet. Bliver skaderne udbedret, så Stengårdsparken igen ser præsentabel ud. Det håber jeg, at afdelingsbestyrelsen og Arbejdernes Boligselskabs administration følger op på. Stengårdsparken er et byggeri, som er præmieret af Gladsaxe Kommune. Hvad med den tiltagende trafik med mere udstødningsgas? Hvad vil den gøre ved os og ved vores ejendomme? Der bliver nok flere 10

11 Støjhelvede Stien nu og før. spørgsmål, men de skal nok dukke op efterhånden, som projektet skrider frem. Sådan sluttede mit indlæg i Boligbladet i november Men hvad er der sket siden? Støj døgnet rundt Mandag 3. november 2008 fandt motorvejsudvidelsen sted, et projekt som Stengårdsparken har været berørt af lige siden starten i februar Og jeg vil lige sige, at det ikke er gået stille af sig det sidste års tid. Tilrettelæggelsen af projektet skal Vejdirektoratet ikke have nogen vandrepokal for. Direktoratet har ellers været gode til at uddele vandrepokaler og priser på kroner til flere entreprenører i alt er der uddelt syv priser til entreprenører. Hvad med at projektet blev færdigt og i stedet bruge penge på at reparere vores ejendom for skader og revner. Men det kan der ikke blive tale om, fordi sagkyndige mener, at der er tale om gamle skader. Revner og andre skader Før Vejdirektoratet begyndte på projektet med udvidelsen af Motorring 3, fik vi sandblæst og pudset vores ejendom. Resultatet blev ganske nydeligt, og jeg fortalte medarbejderne fra Vejdirektoratet, at vejarbejdet lige uden for vores vinduer skulle være omkostningsfrit for boligafdelingen Stengårdsparken. Skulle der ske skade på afdelingens bygninger under udvidelsen, bliver disse udbedret uden udgifter for afdelingen. Efter flere års rystelser på grund af udvidelsen er der kommet revner i vægge og fundament, men Vejdirektoratet siger, at der er tale om gamle skader, der er dukket op. Afdelingen har haft boligselskabets in- > 11

12 INGEN PRIS TIL M3 OG VEJDIREKTORATET Udsigten fra haven. spektør og ingeniører fra Vejdirektoratet ude for at se på skaderne, men det er der ikke kommet noget ud af. Gå dog til biddet Jeg synes, at Vejdirektoratet skulle tage sig sammen og indrømme, at skaderne er opstået som følge af vejbyggeriet, og lade være med at straffe beboerne økonomisk, da det er dem, som i sidste omgang kommer til at betale, hvis Vejdirektoratet ikke vil være sig sit ansvar bevidst. Jeg håber, at afdelingsbestyrelsen og vores inspektør følger op på skaderne og får dem udbedret inden vinteren sætter ind. 12 Larm og støv har vi heller ikke været forskånet for. Da broen over banen til Farum skulle renoveres, kunne det kun ske om natten. Det blev for meget for mange beboere, som klagede over, at de ikke kunne få deres nattesøvn. Det blev heldigvis taget til efterretning, så vi igen kunne sove om natten. Da man var færdig med broen, tog man fat på skinnerne, og det gik heller ikke stille af sig. Grønt skal dække beton Hvor er vi så i dag? Der er foretaget en beplantning, som skal krave op ad betonen, så det skal blive pænt grønt udenpå. Vi må håbe, at den nye beplantning klarer det, for der er så meget ukrudt, at de nye planter er ved at blive kvalt. Som det ser ud i dag, er arbejdet næsten færdigt. Der mangler dog en del oprydning især ved banen til Farum, hvor de gamle skinner er smidt ud til siden, hvilket ikke er noget kønt syn. Men hensyn til støj fra Motorring 3 har det hjulpet, men de store lastbiler, motorcykler og andre med voldsom udstødning, kan støjmuren ikke klare. Vores haver blev færdige, så de kunne bruges det meste af denne sommer. Det var dejligt. Men kig på billeder, som er taget i løbet af byggeriet, og se hvad vi har været igennem.

13 OVERSIGT OVER LEJEFORHØJELSER pr. 1. oktober 2008 Budgetmøde Godkendt Godkendt Nuværende Forhøjelse Ny leje Afdeling afholdt den på mødet forhøjelse leje pr. m 2 pr. m 2 pr. m Mølleparken 1 28/05/08 X 2,50 637,39 15,93 653, Højgårdsparken 28/05/08 X 12,00 546,38 65,57 611, Stengårdsparken 27/05/08 X 3,00 667,28 20,02 687, Hyrdeparken 13/05/08 X 4,30 567,82 24,42 592, Pileparken 1 28/04/08 X 5,00 697,47 34,87 732, Hulegårdsparken 21/05/08 X 4,60 956,07 43, , Pileparken 2, gl. 22/05/08 X 3,32 656,70 21,80 678, Pileparken 2, tag 22/05/08 X 3,87 842,25 32,59 874, Borreparken 27/05/08 X 1,85 647,40 11,98 659, Lyngparken 1 13/05/08 X 3,00 580,43 17,41 597, Tinghøjparken 05/05/08 X 3,90 608,44 23,73 632, Pileparken 3 27/05/08 X 4,40 567,69 24,98 592, Pileparken 4 29/05/08 X 5,30 586,44 31,08 617, Stationsparken 1 29/04/08 X 6,00 526,80 31,61 558, Lykkeparken 22/04/08 X 7,00 523,48 36,64 560, Kongshvileparken 13/05/08 X 2,30 603,54 13,88 617, Pileparken 8 15/05/08 X 2,50 830,32 20,76 851, Skoleparken 1 22/05/08 X 3,90 688,03 26,83 714, Kildeparken 1 29/05/08 X 4,50 493,81 22,22 516, Buddingevej /05/08 X 3, ,23 35, , Mølleparken 2 20/05/08 X 3,80 543,69 20,66 564, Pileparken 6 15/05/08 X 2,50 705,90 17,65 723, Torveparken 20/05/08 X 4,70 682,18 32,06 714, Lyngparken 2 06/05/08 X 3,40 742,53 25,25 767, Pileparken 7 14/04/08 X 4,00 668,42 26,74 695, Egeparken 1 26/05/08 X 5,00 768,79 38,44 807, Toftegården 26/05/08 X 3,60 672,00 24,19 696, Vadgårdsparken 21/05/08 X 2,25 868,37 19,54 887, Kildeparken 3 15/04/08 X 2,50 817,60 20,44 838, Stationsparken 2 23/04/08 X 5,00 568,05 28,40 596, Høje Gladsaxe 26/05/08 X 3,22 623,90 20,09 643, Kiplingeparken 15/04/08 X 4,00 822,54 32,90 855, Kildeparken 4 14/05/08 X 2,00 726,88 14,54 741, Egeparken 2 23/04/08 X 3,00 768,63 23,06 791, Stationsparkens Børneinstitution 1,00 727,71 7,28 734, Kagsåvej 06/05/08 X 3,50 640,52 22,42 662, Kildeparken 2 28/05/08 X 5,00 593,40 29,67 623, Skoleparken 2 19/05/08 X 4,50 841,51 37,87 879, Kiplingsgården 15/04/08 X 6,30 831,00 52,35 883, Moseparken 24/04/08 X 4,00 807,40 32,30 839, Buddinge Mølle 29/05/08 X 2,90 803,97 23,32 827, Kongshvileparkens ældreboliger 13/05/08 X 2,50 972,72 24,32 997, Punkthuset, /05/08 X 2,50 715,53 17,89 733, Punkthuset, 9. sal 24/04/08 X 1,70 998,25 16, , Søborgparken 15/05/08 X 1,00 989,36 9,89 999, Stengården 24/04/08 X 2,20 975,24 21,45 996,69 13

14 Renoveringer Almene boligbebyggelser får et arkitektonisk løft Tidens tand sætter sit præg på mange almene bebyggelser.med støtte fra Landsbyggefonden er mange af bebyggelserne blevet renoveret.sbi har kortlagt situationen i ti af de renoverede bygninger En stor del af befolkningen bor i landets almene boliger. Tidens tand sætter sit præg på bebyggelserne, der på trods af tidligere renoveringer i mange tilfælde fremstår som nedslidte, grimme og rodede. Det er især efterkrigstidens største bebyggelser, der nu er nu ved at være tjenlige til et nyt løft, som kan føre dem op til dagens standard. Derfor er boligselskaberne, med støtte fra Landsbyggefonden, nu gået i gang med at renovere mange af bebyggelserne, så både bygninger, boliger og udearealer bliver moderniserede. Renoveringerne har i mange tilfælde betydet flere arkitektoniske og brugsmæssige kvaliteter til glæde for både beboerne og besøgende. Bedre ramme og image På længere sigt håber boligselskaberne, at de fysiske fornyelser kan medvirke til at forbedre områdernes image, så en bred del af befolkningen vil finde det attraktivt at bo i almene boliger. Det fremgår af en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet, hvor konstitueret forskningschef Claus Bech-Danielsen har kortlagt før-og-nu-situationen i 10 af de renoverede bebyggelser i henholdsvis 2004 og Mange af bebyggelserne har år på bagen og har været renoveret tidligere. Men renoveringerne blev tit gennemført for hurtigt og med billige materialer, der hurtigt blev slidt ned igen og grimme at se på, til skade for bebyggelsens renommé. Det er i mange henseender en dyr måde at 14 Fakta: De 10 almene bebyggelser der er analyseret i rapporten: Albertslund Nord, Albertslund Bispehaven, Aarhus Hedebo, Roskilde Isbjergvej, Varde Motalavej, Korsør Ridderborgparken, Nakskov Skovparken, Kolding Tingbjerg, København N Vejleåparken, Ishøj Østre Allé, Skjern Beboere fra Vejleåparken, Skovparken og Bispehaven deltog desuden i fokusgruppeinterviews. Med Omprioriteringsloven fra 2000 blev det muligt for almene bebyggelser at omprioritere indestående lån, som kan finansiere fysiske renoveringer. spare på og en klar ommer allerede efter år. "Flere af de aktuelle renoveringer er gennemført med omhu og med materialer, der erfaringsmæssigt patinerer smukt, og som kan modstå det slid, der finder sted i store almene boligbebyggelser. Men desværre er der også eksempler på store renoveringsløsninger, der vedligeholder den monotone ensartethed i bebyggelsen ved at bruge kedelige materialer. Når glæden om en stund har lagt sig over den umiddelbare forandring, vil problemerne atter dukke op", siger Claus Bech-Danielsen. Renoveringerne skal være langtidsholdbare Det er svært, men ikke umuligt, at skabe gennemgribende arkitektoniske, langtidsholdbare forbedringer i de meget store almene bebyggelser. Et eksempel er Albertslund Nord, hvor man i den forestående facaderenovering dels vil beklæde stueetagens facader med træpaneler af mahogni, dels forsyne indgangspartierne med en skalmur af smukke mørke mursten. Etagerne ovenover vil blive efterisolerede og beklædt med klinkelagte stålplader, og vinduesrammerne vil blive udført i mahogni. "En eksemplarisk fordeling af materialer, hvor brugen af de forskellige materialer sker med øje for, at der skal være stoflige kvaliteter i øjenhøjde og slidstærke materialer i nå-højde. De robuste materialer er anvendt dér, hvor slitagen er størst.", siger Claus Bech-Danielsen. Når det gælder friarealer, byder Skovparken i Kolding på et godt eksempel. Et uvedligeholdt tæt buskads, der omkransede og lukkede hele bebyggelsen, blev tyndet kraftigt ud, og nu er der frit indblik fra vejens forbikørende biler til den renoverede bebyggelse med nye legeredskaber på friarealerne. På den måde får omgivelserne indblik i de arkitektoniske forbedringer, der er sket i bebyggelsen, og den gennemsigtige beplantning øger samtidig beboernes tryghed, når de færdes ude efter mørkets frembrud.

15 Boligblad oktober NY 11/11/08 11:46 Side 15 I den almene boligbebyggelse Albertslund Nord er der opstillet en prøvemodel af den forestående facaderenovering. Løsningen bløder på smuk vis op på den tidligere grønmalede betonplade i stueetagen og grove stålprofiler i de ovenliggende etager. (Foto Claus Bech-Danielsen). Drift og vedligeholdelsen sikrer succesen Hvis man sørger for at gennemføre renoveringerne med en ordentlig kvalitet og helhed, så er der noget der tyder på, at beboerne er mere indstillede på at passe bedre på deres bebyggelser. Det er derfor vigtigt, at der sættes tilstrækkeligt med midler af til den fremtidige vedligeholdelse af både bygninger og friarealer. Kun på den måde sikres investeringen, beboernes tilfredshed, områdets forbedrede image og ønsket om en mere varieret beboersammensætning. Claus Bech-Danielsen håber, at rapportens mange eksempler kan danne grundlag og være til inspiration for fremtidige renoveringer. "De gode eksempler viser, at når man prioriterer renoveringerne som en vigtig arkitektonisk opgave, er det også muligt at skabe reelle arkitektoniske forbedringer, siger han. Rapporten SBi 2008:11 Renoveringer af almene bebyggelser er udarbejdet for Landsbyggefonden. Den kan ses, downloades eller bestilles på sbi.dk. 15

16 Fleksibel udlejning Høje Gladsaxe bebyggelsen er med i en ny aftale om fleksibel udlejning. Ny aftale om fleksibel udlejning i Høje Gladsaxe Som et led i den omfattende helhedsplan for Høje Gladsaxe bebyggelsen indgår tillige ønsker om at styrke beboersammensætningen,bl.a.med fokus på at udnytte de muligheder lovgivningen giver for fleksibel udlejning 16 I tæt samarbejde med Gladsaxe Kommune er der opnået enighed om at ændre på den hidtidige aftale om udlejning i Høje Gladsaxe, således at udlejning efter ventelisten sker således at 15 procent af de ledige boliger udlejes efter ventelisten 15 procent af de ledige boliger udlejes efter kommunal anvisning 70 procent af de ledige boliger udlejes efter særlige kriterier I Høje Gladsaxe vil 70 procent af de ledige boliger fortrinsvis blive udlejet til personer med arbejde og følgende prioritering: 1. Intern oprykning i afdelingen men med følgende begrænsninger: * Når man afgiver en større bolig i afdelingen, stilles der ikke krav om at være i arbejde. * Når man flytter til større bolig, skal mindst en af lejerne være i arbejde. 2. Personer med arbejde i Gladsaxe Kommune. 3. Personer i arbejde Ved arbejde forstås her, at arbejdet skal være på minimum 25 timer om ugen, og man skal have været fastansat i mindst 6 måneder. Vedrørende yderligere information kan der rettes henvendelse til selskabets udlejningsafdeling. Se tillige selskabets hjemmeside og klik på linket Fleksibel udlejning

17 Mølleparken 2: ØGEDE STØJGENER ved udvidelsen af Motorringvej 3 Flere boliger har kun 1,5 meter fra vinduerne ud til den udvidede motorringvej. For at dæmpe støjen bliver altanerne nu lukket. Pris 3,3 millioner kroner. Beboerne i Mølleparken 2 har fået mærkbart forøgede støjgener på grund af udvidelsen af Motorringvej 3. Værst ser det ud for de beboere, der bor umiddelbart ud til motorvejen. Boligblokkene ligger lidt på skrå i forhold til selve motorvejslinien, men efter vejudvidelsen er afstanden til den larmende trafik blevet mindre for alle 24 boliger i to af boligblokkene. Afstanden mellem motorvejsafskærmningen og boligblokken er på det smalleste sted ca. 1,5 meter, og den største afstand er nu 4 5 meter, hvilket heller ikke er ret meget. Beboerne og afdelingsbestyrelsen har for at mindske generne for de 24 særligt ramte boliger, vedtaget at gennemføre en lukning af altanerne. Det valgte projekt omfatter facadeelementer udført i lakeret aluminium, og glaspartierne i fronten er opdelt med oplukkelige foldeglasruder, der muliggør ekstra åbning af facader når glassene er skudt til side. Altandækket er et præfabrikeret ståldæk med betonstrukturoverflade, og opbygningen skal sikre en god lyddæmpning af trinlyd. Selve elementerne giver en trafikstøjdæmpning på 20 db (a) i det hørbare område. Den samlede udgift til projektet er ca. 3,3 millioner kr., og byggeperioden påregnes at være uger. Projektet forventes afsluttet sidst i november 2008 dog med forbehold for vejrforholdene. Vejdirektoratet har bidraget med et beløb på i alt kr. Resten er finansieret over huslejen i afdelingen. Konstruktionen af de nye altaner i Mølleparken 2 skulle betyde, at støjen fra Motorringvej 3 bliver dæmpet. 17

18 Hvem vil bytte? Boligbladet har denne rubrik, hvor du gratis kan annoncere, at du er på udkig efter en anden bolig. Bemærk at tilbudet kun gælder for boliger inden for Arbejdernes Boligselskabs afdelinger. Annoncerne gentages ikke, men skal indsendes igen.annoncer under billetmærke optages ikke. Ønsker du at få din annonce med, skal du sende den til: Arbejdernes Boligselskab, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 2860 Søborg abg@abg.dk Haves Vi har en skøn og ældrevenlig lejlighed på 85m2 og 3 1/2 værelser med udsigt til grønne arealer i Stengårdsparken i to-etages byggeri (stuen og 1. sal). Til lejligheden hører kælderrum, p-plads (hvis ønskes), cykelparkering, grønne fællesarealer og selskabslokaler. Lejligheden er malet hvid og meget velholdt. Husleje: kr. pr. måned. Billigt vaskeri. Stille område og rolige naboer. Hunde- og kattetilladelse. Vi hjælper gerne med flytning m.m. Ønskes Vi er en familie på 2,der pga.familieforøgelse søger bolig med have - gerne rækkehus. Henvendelse på telefon eller lottiborg@hotmail.com. Haves 4 værelses lejlighed på 90 m 2, beliggende på 2.sal i Mølleparken 2. Udover 3 dejlige værelser og en stue indeholder lejligheden stort spisekøkken, 3 indbyggede skabe, badeværelse og dejlig overdækket altan. Til lejligheden hører kælderrum. Det er tilladt at holde kat.husleje inkl.varme,antenne og vaskeri ca kr. Ønskes Rækkehus. Henvendelse på tlf Haves 2-værelses lejlighed på 55 m 2 med have i Vadgårdsparken på Vadgårdsvej 114. Ønskes 2 1 /2eller 3-værelses lejlighed ved Kildebakken. Henvendelse på telefon Haves 2 1/2 værelses stuelejlighed med splinternyt badeværelse i Pileparken 1. Lejligheden er på 66,5 m 2 og har en stor aflukket altan med mulighed for at skubbe glaspartiet til side om sommeren. Boligblokken er omgivet af grønne arealer og er beliggende tæt ved busstoppested, vaskekælder og indkøbsmuligheder.søde og stille naboer.husleje inkl. varme og antenne kr. Ønskes Rækkehus med have i Gladsaxe. Minimum 3 rum. Henvendelse på telefon Haves 4-værelses lejlighed på 83,6 m 2 på 1. sal i Vadbro. Lejligheden er blevet renoveret for to år siden. Det ene værelse har fået slebet og lakeret gulvet. Køkkenet har fået lakeret alle skabslåger hvide samt lagt nyt gulv.det er en dejlig lejlighed, som ligger ugenert med altan ud til grønt område. Husleje kr. inkl. varme. Ønskes Rækkehus. Henvendelse til christinamaansson@webspeed.dk Regulering af satser Haves 1-værelses lejlighed på 34 m 2 på 1. sal på Kiplings alle 12 i Søborg.Dejligt stort værelse med køkken og bad.tilladelse til hund og kat.huslejen er kr.,varme 518 kr.,antenne 270 kr. Ønskes 2-værelses lejlighed i Søborg.Maks.husleje kr. Henvendelse til postsohail@yahoo.com Haves Dejlig 2-værleses lejlighed i rolige og grønne omgivelser.tæt på transport og indkøbsmuligheder. Lys rummelig stue med altan, soveværelse, spiseforstue, lille entre, godt køkken med plads til opvaskemaskine, Badeværelse med siddebadekar. Helt nyt vaskeri tilknyttet bebyggelsen. Leje per måned inkl. varme og antennestik kr. Ønskes Rækkehus med min. 4-værelser i Lyngby/ Taarbæk kommune. Husleje per måned max kr. Henvendelse på telefon Haves 2-værelses stuelejlighed på 52 m 2 med udestue og lille ugenert have i Egeparken på Provst Bentzonsvej i Søborg. Dejligt roligt kvarter med ret til at holde hund og kat, Husleje kr. med varme og div. Ønskes Vi ønsker at bytte til et 4-værelses rækkehus, da vi skal til at udvide familien. Henvendelse til Anne Mette på telefon eller annemuddi@hotmail.com Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe regulerer en række gebyrer samt råderetsbeløb med virkning fra det regnskabsår, som påbegyndes efter den 31. december Efter reglerne om råderet har en beboer, som har gennemført forbedringer, ret til økonomisk godtgørelse, der højest vil kunne udgøre kr. Påkravsgebyret opkræves ved for sen betaling af leje og anden pligtig pengeydelse i lejeforholdet, er i hele 2009 forhøjet med 5 kroner til 128 kroner plus sædvanlig to procent af det skyldige beløb udover kroner, Beboerklagenævnsgebyr for indgivelse af sager for beboerklagenævnet forhøjes med 5 kroner til 128 kroner. 18

19 25-ÅRS JUBILÆUM Både temperaturen og humøret var højt, da et stort antal gratulanter mødte op i Søborgparkens selskabslokale tirsdag 1. juli 2008 for at hilse på og sige tillykke til varmemester Tommy Olsen, der denne dag kunne fejre 25-års jubilæum. Tommy startede sin karriere i Høje Gladsaxe bebyggelsen som ejendomsfunktionær og vicevært, og har siden 1997 været varmemester for Hulegårdsparken, Kiplingsgården og Kiplingeparken og senest er Tommys portefølje udvidet til også at omfatte nybyggeriet Søborgparken. 20 år med AB-Festen AB-Festen kan lørdag 14. marts 2009 fejre 20 runde år i Høje Gladsaxes festsal, og det skal fejres med manér. Uden at sige for meget, kan vi godt afsløre, at vi har et par esser i ærmet til vores jubilæumssurprise. Program og tilmeldingskupon vil komme først i 2009, men afsæt allerede nu plads i kalenderen. Vi tror, at det er et arrangement, der frister. Palle Nielsen Fritidsudvalget AB-kalender Torsdag den 27. november 2008 Møde i selskabets bestyrelse. Torsdag den 4. december 2008 kl Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Torsdag den 11. december 2008 Møde i selskabets bestyrelse. Tirsdag den 16. december 2008 Møde i Kredsudvalget Torsdag den 8. januar 2009 Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Torsdag den 22. januar 2009 Møde i selskabets bestyrelse. Torsdag den 5. februar 2009 Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Torsdag den 26. februar 2009 Møde i selskabets bestyrelse. Torsdag den 5. marts 2009 Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Lørdag den 14. marts 2009 AB-fest 20-års jubilæumsfest. Mandag den 16. marts 2009 Repræsentantskabsmøde 2009 Mødet afholdes på Marielyst Skole. Tirsdag den 24. februar 2009 Boligbladet udkommer. BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 2860 Søborg.Telefon Fax abg@abg.dk. Hjemmeside: Ansvarshavende redaktør Sv.Aa. Hansen. Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke boligselskabets mening. Indlæg til Boligbladet skal sendes til selskabets adresse.anonyme indlæg optages ikke, Boligbladet udkommer i eksemplarer og omdeles til alle lejere i februar, juni og oktober. Næste nummer udkommer tirsdag 24. februar Indlæg og annoncer til februar-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest onsdag 21. januar Forsiden: Facaderne i Vadgårdsparken renoveres frem til april Foto: Kaj Bonne Mortensen. Design og tryk: Schultz Grafisk,Albertslund. 19

20 FOREBYG SKIMMEL Så SVAMPE længe forsikringer i det daglige ikke dækker skimmelsvampeangreb er rådene: BOLIGSELSKABET BØR: Vedligeholde ejendommen. Straks fjerne opstået skimmelsvamp og udbedre eventuelle vandskader. LEJERE BØR: Holde konstant luftfugtighed lufte ud med gennemtræk flere gange om dagen, varme alle rum op til ca. 20 grader, undgå at hænge tøj til tørre indendørs og huske at tørre op efter bad. Tænde for evt. emhætte under madlavning, sæt låg på gryder i kog og holde emhættens fedtfilter rent. Tjekke hjørner og kroge for fugt en gang om året i fugtplagede boliger oftere. Undgå at hænge malerier eller stille møbler op ad en ydervæg Sæt eventuelt små klodser bag på maleriet, så det hænger en smule ud fra væggen og flyt møblerne mindst fem cm ud fra væggen. Ikke overfylde lejligheden der skal være cirkulation under sengen, bag ved og oven på skabe og møbler. Straks gøre boligselskabet opmærksom på, for eksempel fugtige vægge og bede vedkommende undersøge sagen. Gør begge dele skriftligt, så har du dokumentation. Selv en lille plet kan være tegn på en stor fugtskade. Ikke stille værdifulde ting i for eksempel kældre, hvor der kan komme opstigende grund- eller kloakvand eller stille dem på loft, hvor der kan komme slagregn eller fygesne. 20 FOTO: POLFOTO