Professionel slagtesvineproduktion

Transkript

1 Professionel slagtesvineproduktion Slagtesvineproducent Jens Kr. Iversen, Tvis Kons. Jacob Dall, LandboSyd Svinerådgivning Kons. Bjarne Knudsen, jd

2 Emner Profil af den professionelle slagtesvineproducent Potentiale i at forbedre sig Det lægger jeg vægt på i min produktion Lavt foderforbrug og høj tilvækst Pause!! Staldrutiner Køb og salg af grise og foder Rådgivning/opfølgning Hvordan udløses potentialet?

3 Professionalisme. Højt kompetenceniveau Engagement Stræber hele tiden efter at blive bedre Gør det, der skal gøres (systematik) Prioriterer opgaver og fokusområder efter vigtighed Er lidt dovne????

4 DB-Tjek. Foderforbrug og -omkostning

5 DB-Tjek. Foderforbrug og -omkostning

6 DB-Tjek Dødelighed

7 DB-Tjek Dødelighed

8 DB-Tjek Økonomisk resultat

9 DB-Tjek Økonomisk resultat jki

10 Præsentation af min produktion v. Slagtesvineproducent Jens Kr. Iversen, Tvis

11

12

13

14

15

16

17

18 LEVERINGSPLAN 2010 Sælger CHR-nr.: xxxxx Navn: xxxxx Køber CHR-nr.: Navn: Jens K Iversen Bemærkninger: Uge Dag Leveringsantal Uge Dag Leveringsantal stk Jens K stk Jens K stk Jens K stk Jens K stk Jens K stk Jens K stk Jens K stk Jens K stk Jens K stk Jens K stk Jens K stk Jens K stk Jens K stk Jens K stk Jens K stk Jens K

19

20

21

22

23

24 Gyllegardin sikrer bedre stifunktion

25

26

27

28

29 Gylleforsuring

30

31 Dødsårsager samme bk

32 Lavt foderforbrug høj tilvækst

33 Kvalitet af hjemmeblandet foder Formalingsgrad vigtig 60-80% < 1 mm Slagtesvinesigte : lavere sigtetid Ved skivemøller og højt byg/havre indhold Brug gl. sigte, og se bort fra fraktion med skaldele OBS på kernedele Følg op / logbog

34 Tilvækst/foderforbrug/kødprocent Høj tilvækst <=> god foderudnyttelse Høj tilvækst => reduceret kødpct. Foderudnyttelse: Positiv værdi Kødprocent: Positiv værdi Tilvækst: Flere grise (tilladelse?): Positiv Værdi Samme antal grise: Ingen værdi Færre grise: Negativ værdi Kødprocent Tilvækst Foderudnyttelse Opholdstid Prod. svin pr. stipl. Pr. år

35 Justering af fodertildeling Vurdering af, om foderstyrken skal reguleres skal ske ca. 30 minutter efter fodring i alle stier Ingen regulering

36 Justering af fodertildeling Vurdering af, om foderstyrken skal reguleres skal ske ca. 30 minutter efter fodring i alle stier Behov for regulering

37 For defensiv vådfoderkurve 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,

38 For defensiv vådfoderkurve 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,

39 Foderkurver, slagtesvin Grisene indplaceres på kurven efter vægt Indtil 65 kg fodres efter tilnærmet ædelyst Efter 65 kg hæves tildelingen ikke selvom grisene kan æde mere Vurdering af slutfoderstyrke Evt. bruges en blanding med højere væske-andel sidst i vækstforløbet

40 Andre faktorer af betydning for foderoptagelsen Antal indtastede grise pr. ventil skal stemme med virkeligheden For få eller for mange udfodringer Uhensigtsmæssige fodertider og %-fordeling For kort recirkulationstid

41 Farveprøve til tjek af recirkuleringstid

42 Andre faktorer af betydning for foderoptagelsen Antal indtastede grise pr. ventil skal stemme med virkeligheden For få eller for mange udfodringer Uhensigtsmæssige fodertider og %-fordeling For kort recirkulationstid For tynd blanding For tør blanding For få ædepladser

43 Er komponenterne lagt rigtigt ind? Tørstof (%) Energi (FEsv pr. kg) Beregning af suppens indhold af FE/kg Byg 85 / 82 1,07 / 1,03 Udfodret mængde = planlagt Hvede 85 / 82 1,15 / 1,11 Havre 85 0,87 Sojaskrå 87 0,93 Fedt 92/ ,79

44 Er blandingerne tastet korrekt? Stil krav til recepternes opbygning Dialog med den der optimerer blandingerne Sammenlign computerens FE/kg suppe med optimeringsudskriftens

45 Vægten fordeles jævnt Tjekkes både ved tom og fuld tank Tjek af vejeceller jki

46 Silokontrol Indtast indkøbt mængde af de enkelte komponenter Også silokontrol på gastætte siloer Når siloen/påslaget går fysisk tom skal tælleren stå på nul Resultat: Kontrol af indvejning Statusopgørelse til budgetkontrol

47 Silokontrol Tilladte afvigelser: 2 % på store råvarer 5 % på små råvarer jd

48 Styring af foder tørfoder For alle typer tørfoderautomater gælder, ligesom ved kurvefodring, at man roligt kan lade grisene æde ad libitum den første tid, op til en vægt på ca. 65 kg. Herefter skal man søge at 004 begrænse foderoptagelsen 003 Problemstillingen ved automater er at der ikke er ædeplads til alle dyr, og man derfor ved en 002 FOR restriktiv styring kan risikere 001 aggressioner

49 Styring af foder tørfoder Tørfoder er svært at styre Enkelte med langkrybbe kan kurvestyres Mest udbredte er ad libitum => svær styring Langkrybbe Gl. systemer AZA o.l. Tørfodervæggen også udfordringer her Spot-Mix (kan også bruges med automater) Automater Simple; kasser, ofte uden vandforsyning Rørfoderautomater oftest med vandforsyning. Oprindeligt rørdesign - nyere med en aktiveringsdel

50 Simple tørfoderautomater Skal køre tomme én gang dagligt Smuld fjernes dagligt/undgås Uegnet til melfoder Kan generelt ikke anbefales

51 Styring af foder Rørfoderautomater Ved brug af foderautomater: ad libitum periode styret periode Ad libitum periode Styret periode Lidt foder i aut. OK Ren krybbe Ca. vægt, kg kg kg I ad libitum perioden må der ikke stå foder i krybben så længe, at det kan blive dårligt Målet er i den styrede periode at der ikke står foder i krybben den skal være ren.

52 Styring af foder rørfoderautomater ad libitum perioden Der skal være adgang til foder uden foderspild Der skal være foder på pladen uden der ligger meget foder ved vandventilerne Kontroller indstillingen dagligt

53 Styring af foder rørfoderautomater styret periode Fortsat justering dagligt flere gange dagligt kan være nødvendigt Målet er en ren krybbe, uden at der forekommer aggressioner

54 Styring af foder tørfoder Rørfoderautomater optimering af automater Bevægeligheden af røret nederst i krybben kan påvirkes gennem nederste styrerings placering Optimal placering Halvvejs mellem den øverste styrering og krybben.

55 Styring af foder tørfoder Rørfoderautomater yderligere muligheder Grisenes ædelyst kan begrænses ved at lukke af for evt. vandforsyning i automaten, fra ca. 65 kg.! OBS: tilstrækkelig supplerende vandforsyning i stierne!! Kun ved pillefoder Opfyldningstidspunkter ændres, således at der indlægges en ugentlig fasteperiode på timer! Tag små skridt, og vurder efterfølgende på grisenes adfærd her er der HØJ risiko for aggressioner!

56 Galtgrise: Styring af foder tørfoder Yderligere muligheder - Kønssortering stor appetit god tilvækst dårligere foderudnyttelse og kødpct. end sogrise. Ved at placere galtgrisene i stier sidst på foderstrengen vil den tid, galtgrisene evt. har en tom automat være længere end hos sogrisene

57 Vandforsyning En væsentlig del af kødtilvæksten er vand Rigeligt rent vand = bedre sundhed Minimum 1 liter/minut Kontrolleres hver gang stien klargøres til modtagelse af nye grise (tryktab) Ventilhøjde, -vinkel og placering er også vigtig

58 Reduktion af dødeligheden

59 Dødelighed Reduktion af dødeligheden omfatter mange faktorer Vigtigst er det at forsøge at identificere de primære dødsårsager Minimum 1 gang og optimalt 2 gange tilsyn dagligt Observer grisene når de er aktive Langkrybber: OBS på grise, der først forlader krybben Se på grisene, når de rejser sig hvordan bevæger de sig Optimer indsættelsen opvarmet, tør stald Minimér sammenblanding af grise

60 Dødelighed Utrivelige grise? OBS grise udtages og behandles hvis nødvendigt Efternølere kan følge med holdet, og leveres næsten samtidigt, hvis de får lidt plads, evt. færre grise i flokken Sygdom/sundhed? Fokus på behandlinger og evt. vaccinationer, hvis det sammen med dyrlægen vurderes relevant Maveproblemer? Kontrol af formalingsgrad evt. samråd med leverandør, hvis problemerne ligger tidligt efter modtagelse Foderhygiejne

61 Foderhygiejne Ballongrise/Gaspustere Ballongrise Universal tarmblødning Oppustede og blege Årsagen findes som oftest i dårlig foder hygiejne Varierer meget, men kan i nogle tilfælde betyde dødeligheder på op til 10% Gaspustere Forårsaget af Clostridier og ses ofte i sohold God hygiejne og evt. tilsætning af BioPlus2B Ikke en entydig sammenhæng med hygiejne. bk

62 Gælder fra Start til Slut Foderhygiejne Silo - Foderstreng - Blandekar Faldrør - Krybber - Automater Glasfiber og stålsiloen kan vaskes Det, der ligner støv i toppen af siloen ER ikke altid bare støv det kan være ret farverigt

63 Hygiejneproblemer Pludselige dødsfald og endetarmsudkrængninger Foderrester i tank og tilførselsrør = skimmelsvampe og mug Løsning: Ugentlig rengøring Melspjæld i tilførselsrør

64 Hygiejneproblemer Pludselige dødsfald og endetarmsudkrængninger Foderrester i tank og tilførselsrør = skimmelsvampe og mug Løsning: Ugentlig rengøring Melspjæld i tilførselsrør jki

65 Rutiner for foderanlæg Blandetank og faldrør hver mandag Alex Dustbuster hver mandag Alex Slaglemølle hver anden mandag Jens Kr. Sneglerender første mandag i måneden Alex Valletanke hver anden måned Alex Siloer to gange årligt Alex

66 Pause!!

67 Klargøring af stald Giv grisene den bedste start!

68 Klargøring af stald Udfodring ved én foderventil (recirkulering) Iblødsætning Vask af stald og udsugningsskorstene Tjek af vandventiler Justering af vægventiler Opvarmning og udtørring

69 Udtørring og opvarmning før indsættelse Stalden er udtørret når inventar, gulv m.m. har staldtemperaturen Ved udetemperatur over 20 o C: 100 % ventilation Slagtesvinesektion, ca. 165 m 2 Mobil varmekanon til udtørring: 62 liter olie, min. 13 timer (40 kw kanon) Ved udetemperatur under 10 o C: Varmetilsætning og ventilation Bortventilering af synligt vand Opvarmning til grader Ventilation, ca. 30 %

70 Indsættelse af grise Udsortering af de mindste grise De første 14 dage gennemgang af alle grise Regulering af foder 2 x dagligt Medicinering helst på stiniveau I langtrug I drikkevand Brug af automatsprøjte

71 Styring af ventilation Lær din styring at kende Gå med montøren rundt Tjek indstillinger ved holdstart Deltag i kurser bk

72 Temperaturstrategi Kig på grisene!!!

73 For koldt

74 For varmt

75 OK

76 Temperaturkurven skal tilpasses Kurven afhænger bl.a. af: Ventilationsprincip Inventar Følerplacering Belægningsgrad Foderoptagelse Sundhedsniveau Årstid

77 Styring af temperatur om vinteren Kig på grisene om morgenen Max.udsving over døgnet: 2 3 grader OBS: minimumsventilation + udetemp.kompensering Gulvvarmen kører evt. i længere tid

78 Tjek at loftsventiler lukker helt tæt

79 Styring af temperatur om sommeren Kig på grisene om eftermiddagen Ingen komfort-temp. i diffust vent. stalde Ønsket temperatur hæves evt. til grader Større temp.udsving må accepteres Aktiv overbrusning Tilstrækkelig kapacitet?

80 Eksempel på temperaturkurve dag Vinter Sommer OBS: Forår!

81 Klimastyring Det er temperaturen i grisenes opholdszone, der skal styres efter Styringen regulerer temperaturen - ikke nærmiljøet Se på grisen!! jd

82 Køb og salg

83 Kvalitet af grisen Hvad er kvalitet? Ensartethed inden for hold og mellem leverancer God genetik God sundhed Den rigtige/aftalte vægt Det korrekte antal Alder/vægt passer sammen Marcipangrise Information fra sælger

84 Kvalitet af grisen Hvad koster kvalitet? Individuelt og afhængig af udbud/efterspørgsel Kan opdeles i Tillæg for specialproduktion fastsættes ofte af slagteri (evt. vejledende) en del, der kan beregnes og værdisættes (foderforbrug, medicinforbrug, tilvækst, individuelle/ ekstraordinære ønsker (vaccination, varierende antal) En del, der er 100% markedsbestemt bk

85 Disponering af foder

86 Foderkøb, færdigfoder Forarbejde Blandingstyper udforsk grænserne for alt. råvarer Strategi for disponering Kig på prisniveauer Suppler evt. i papirmarkedet til risikoafdækning Byt korn for foder (= fysisk risikoafdækning) Byttepris pas på! Fradrag i kornprisen for analyser, tørring, svind og frarens jki

87 Foderkøb, råvarer Disponering af korn Fylder siloerne i høst Minerallicitation Disponering af sojaskrå Opslag på Agromarkets hver morgen

88 Udlevering specielt sektionsvis levering

89 Jens Kr. Iversen, seneste leveringer

90 Jens Kr. Iversen, seneste leveringer Gns. Slagtevægt: 84,5 kg

91 Jens Kr. Iversen, seneste leveringer xxxxx Gns. afregningspris: Fradrag: 9,60 kr/kg 0,24 kr/kg bk

92 Eksempel. 460 søer med delvis slagtesvineproduktion Gns. slagtevægt: 79,7 kg Afregningspris: 9,76 kr/kg Fradrag: 0,27 kr/kg

93 Eksempel. 460 søer med delvis slagtesvineproduktion Gns. slagtevægt: 79,7 kg Afregningspris: 9,76 kr/kg Fradrag: 0,27 kr/kg 4,4 % 93,3 % 2,3 %

94 Eksempel. 460 søer med delvis slagtesvineproduktion Forkert kontrakt!! Tab: 7 kr/gris Kun 3 uger mellem 81 84,9 kg Resten af leveringerne ligger under Vægtfradrag: 13 øre/kg ved gns. 79,7 kg slagtet Presset slagtesvinestald pga. lav puljenotering

95 Konklusion sektionsvis lev. Optimal slagtevægt svagt højere end ved alm. Større vægtspredning mulig = lettere at opnå hele læs Mindre besætninger: Spring uger over OBS: Følg op uge for uge Gns. slagtevægt skal altid ligge over 81 kg Sobesætninger med delvis slagtesvineproduktion Perioder med faldende notering og høj foderpris

96 ,8 eller bed din rådgiver holde øje Motivationstavle

97 + 25 kr (light) et rådgivningsforløb

98 + 25 kr (light) Daglig tilvækst 853 gram 953 gram foderforbrug 2,91 FE/kg tilv. 2,58 FE/kg tilv. Slagtevægt 84,1 kg (mange udsatte) 83,8 kg Kødprocent 61,3 % 60,4 % Døde og kass. 1,9 % 2,7 %

99 + 25 kr (light) Økonomi Daglig tilvækst 853 gram 953 gram 700 grise ekstra (+ 13 kr) foderforbrug 2,91 FE/kg tilv. 2,58 FE/kg tilv kr (1,07 kr/fe) Slagtevægt 84,1 kg (mange udsatte) 83,8 kg Ca. 0 Kødprocent 61,3 % 60,4 % -9 kr Døde og kass. 1,9 % 2,7 % - 4,80 kr jki

100 Tjek af udfodring bk

101 DB-tjek (1. halvår, 2010)

102 2 UK 1 Tyskland 1 Tican 0,56 DB pr. dyreenhed jd

103 Klima Hygiejne Sundhed Foder- forbrug Døde- lighed Tilvækst Foderstruktur og -sammensætning

104 Den professionelle: Fremad, hvordan? Agerer, når der er behov Gør det rigtige i den givne Vejer grise situation Faglig viden og indsigt Benytter sig af egne eller købte systemer Systematik Forholder sig til sine resultater Sætter nye mål / handlingsplaner Analyse HVER DAG! Rådgiveren deltager i de daglige rutiner: Følge en fodring Piller efternølere ud Overvåger blandeanlæg Handlings plan Opfølgning /kontrol

105 Velkommen på standen i forhallen: Vækstmanagement - Svin