Beredskab. til sommeren. Så er der 100 dage til. Fremtidens frivillige er specialister. Gennem ild og vand brandkursus for unge.

Transkript

1 Beredskab Fagmagasin fra Beredskabsforbundet Nummer 03 / maj 2012 BF-Stævne 2012 Så er der 100 dage til Se mere på side Fremtidens frivillige er specialister Se mere på side 18 Gennem ild og vand brandkursus for unge Se mere på side 20 TEMA Forebyggelse tema: Forebyggelse til sommeren Sommeren står for døren, så BEREDSKAB bringer en lang række forebyggende råd til udendørslivet. Se mere på side 6-9 Se mere på side xx

2 -EN DEL AF LS NORDIC ApS

3 Indhold 3 leder Sparekniven svinges over beredskabet På flere områder har redningsberedskabet i Danmark udsigt til en slankekur, der skal skabe besparelser og effektiviseringer. Det store spørgsmål er, om det er et område, som vi kan blive ved at spare på? Som led i forberedelserne til en ny flerårig aftale gennemføres i øjeblikket en stor budgetanalyse. Det sker for at kortlægge beredskabets organisering, dimensionering og opgavefordeling mellem det statslige og kommunale beredskab. Analysen skal desuden omfatte beredskabets ressourceforbrug, omkostninger og sammenhængen mellem aktiviteter og ressourcer. Budgetanalysen skal finde besparelser på mindst 50 millioner kroner. Samtidig er tendensen også, at kommunerne selv er begyndt at skære kraftigt i beredskabernes budgetter. Der er to hovedområder, som kan blive berørt af budgetanalysens anbefalinger og kommunernes besparelser. Det ene er det daglige beredskab, der er forankret ved kommunerne. Det andet område er kommunernes frivilligberedskaber og det statslige beredskab, der begge kan træde til ved specielle opgaver og længerevarende indsatser. Men før man snakker effektiviseringer og besparelser inden for disse områder, er politikerne nødt til at gøre op med sig selv, hvad et robust redningsberedskab er. Skal vi være klar til at imødegå alle opgaver, eller skal vi affinde os med, at der kan være situationer, hvor vi kan komme til kort? Det sidste er ikke en ønskelig situation. Kigger man desuden på de seneste 10 års statistikker for de kommunale beredskabers udrykninger, har antallet ikke været faldende. Det samme gælder for støttepunkterne og Beredskabsstyrelsens centre. Der er således ikke belæg for at tale om besparelser ud fra antallet af udrykninger alene. Og til dette kan desuden tillægges udsigten til flere ekstreme vejrsituationer i fremtiden, der vil kræve flere frivillige ressourcer i det kommunale og statslige beredskab. Men effektiviseringer kan naturligvis være et redskab til at skabe et mere robust redningsberedskab. Og der kan muligvis være områder, hvor samtænkning af beredskaber og områder vil kunne have en udbytterig effekt. Beredskabsforbundet har i en analyse anvist muligheder for, at den samlede anvendelse af frivillige i redningsberedskabet efter best practice kan optimeres til en samfundsmæssig værdi 250 millioner kroner. Beredskabsforbundet er derfor spændte på at se budgetanalysens anbefalinger. Men at lave effektiviseringer alene for at opnå besparelser og dermed svække beredskabets robusthed kan ikke være det, som vi alle ønsker Indhold 04 Kredse skal udbrede forebyggelsesuddannelsen 06 Forebyggelse til sommeren 10 Frivilliges samfundsmæssige sociale værdiskabelse 12 Deltidsbrandmænd klemt af dagpengeregler 13 Kampagne i det midtjyske 14 Brandmænd på venteliste i Favrskov 15 Fortjensttegn 16 Frivillige deltog i affaldsbrand i Kolding 17 Kort Nyt 18 Fremtidens frivillige er specialister 20 Gennem ild og vand 22 Gaven fra Beredskabsforbundet 23 Kort Nyt 24 Højrekørsel i Bangkok 26 BF-Stævne: Så er der 100 dage til 28 Beredskabsfolk deltog ved kæmperazzia 30 Frivillige på vagt under Giro d Italia 32 For mange ringer forkert til politiet 33 Hensigtserklæring om indsats ved brand- og redningsopgaver 34 DSRS har åbnet ny redningsstation i Lynetten 36 Landschefens Væg 38 Nyt fra regioner og kredse 03 maj årgang Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken Hedehusene Tlf.: bf@beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen Ansvarshavende redaktør: Direktør Per Kjærholt Oplag: Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/ / Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg. Abonnement: Udkommer 6 gange i 2012, pris kr. 200,- Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner. Deadline for næste nummer er mandag den 25. juni 2012 Produktion og annoncer: Mediegruppen as Tlf.: Se mere på side xx Forsidefoto: Mads Jakobsen BeredskaB Fagmagasin Fra BeredskaBsForBundet nummer 03 / maj 2012 BF-stævne 2012 så er der 100 dage til Se mere på side Fremtidens frivillige er specialister Se mere på side 18 Gennem ild og vand brandkursus for unge Se mere på side 20 TeMa Forebyggelse ForeByggelse til sommeren tema: Sommeren står for døren, så BEREDSKAB bringer en lang række forebyggende råd til udendørslivet. Se mere på side Maj 2012 Beredskab

4 4 Forebyggelsesuddannelsen TEMA Forebyggelse Af line nielsen Kredse skal udbrede forebyggelsesuddannelsen Beredskabsforbundets konsulent har været ude i kredsene for at fortælle om forebyggelsesuddannelsen og få flere til at melde sig som instruktører. Kredsene skal nu i gang med at oprette kurser til befolkningen. Konsulent Benthe Petersen har snart været hele landet rundt for at informere om forebyggelsesuddannelsen. På sine besøg i kredsene har hun gjort sit for at inspirere og motivere kredsene til at tage teten og få uddannelsen bredt ud til hele landet. Positivt modtaget i kredsene Jeg synes, at det har været lidt op ad bakke med at få aftalt møder med kredsene, ind imellem har det knebet med tilbagemeldingerne. Men når vi så har fået mødet på plads, og jeg står ude hos kredsen, så synes jeg, at det er blevet positivt modtaget. Det har været nogle gode møder, og de frivillige kan godt se det fornuftige i forebyggelseskurset, fortæller Benthe Petersen. Lån instruktør fra nabokredsen Hun kan desuden berette, at nogle kredse har skrevet, at de ikke var interesseret i at høre om uddannelsen, fordi de ikke havde nogen emner til instruktører blandt kredsens medlemmer: Men der vil jeg godt understrege, at man sagtens kan lave kurser alligevel, for der kan som regel lånes en instruktør fra en anden kreds i nærheden. Så jeg vil stadig gerne komme ud og tale med små og måske mindre aktive kredse de kan stadig bidrage med at få kurset udbredt. Kredse opretter kurser Ind til videre har omkring 60 nye instruktører gennemgået uddannelsen, som sluttede midt i maj. Der er endvidere to nye instruktørkurser i efteråret den september i vest og den oktober i øst. Næste skridt er, at kredsene begynder at oprette kurser til befolkningen, så instruktørerne kan komme ud og få prøvet det af, de har lært. Her kræver det to kurser med sidemandsoplæring, før man som instruktør kan stå helt på egne ben, siger Benthe Petersen. Tal med beredskabschefen Hun understreger, at det nu er vigtigt, at kredsene tager kontakt til beredskabschefen, beredskabskommissionen og politikerne i kommunen for at fortælle, at kredsen kan tilbyde forebyggelseskurset gratis til borgerne: Det er vigtigt, at vi får spredt budskabet ud i kommunerne, så alle bliver klar over, at uddannelsen eksisterer, og så vi kan få så mange borgere igennem uddannelsen som muligt. Det vil jo komme samfundet til gode, hvis der er mange borgere, der kender til beredskab, sikkerhed og forebyggelse, siger Benthe Petersen. Nye materialer Der er nye materialer på vej til undervisningen. Blandt andet er der kommet spillebrikker til det udleverede spil, som gør det lidt nemmere at spille. Der er ligeledes blevet rettet lidt i spørgsmålene, nogle er blevet slettet, andre er blevet tilføjet. Derudover er der en ny brochure under udarbejdelse, som skal bruges til information om uddannelsen. Beredskab 03 Maj 2012

5 10405 VISION MARKETING Forebyggelsesuddannelsen 5 Practice makes perfect and saves lives Højderedning og faldsikring Skræddersyede kurser tilpasset DINE behov! Har du de nødvendige kompetencer til at redde liv og værdier? Falck Nutec har i mere end 40 år tilbudt sikkerhedstræning til offshore industrien, offshore vind industrien, den kemiske industri, den maritime industri, brand- og redningsenheder, forsvaret, offentlige institutioner og service industrien. Falck Nutec er en global virksomhed, der tilbyder samme kvalitet i basis og skræddersyede løsninger overalt i verden. Udover at være globalt førende i avanceret sikkerhedstræning tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og konferencefaciliteter sammen med hotelfaciliteter. Yderligere information Læs mere på eller kontakt Falck Nutec Esbjerg på tlf Velkommen til en livslang sikkerhedslæringsproces. Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) Fax: (+45) falcknutec@falcknutec.dk 03 Maj 2012 Beredskab

6 6 Forebyggelsesråd Af Mads Jakobsen Foto: colourbox.com Forebyggelse til sommeren Hvert år besøger mere end danskere skadestuerne. Et antal som nemt kan nedbringes, hvis man tager sine forholdsregler og fokuserer på sikkerhed. Sommeren står for døren, så BEREDSKAB bringer her en lang række forebyggende råd til udendørslivet. GRILL pas på pølserne, når du griller Brandsårsfolkene på Rigshospitalet har travlt i sommerperioden. På Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling foregår behandlingen af livstruende brandsår som det eneste sted i landet. Grillulykker største årsag Vi modtager de værste tilfælde af brandsårspatienter. Her snakker vi altså situationer, der handler om liv og død. Det handler om at få den rigtige behandling hurtigst muligt, og den kan vi give her på Rigshospitalet, fortæller overlæge Bjarne Alsbjørn, Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling. Solen er så småt ved at varsle sommerens komme, og danskerne forvandles til et udendørsfolk. Tilbudsaviserne bugner af gode tilbud på grill og madvarer. Det betyder, at grillsæsonen for alvor er ved at komme i gang. Men vi skal være påpasselige, når vi tænder op og omgås grillen det kan give alvorlige forbrændinger. Specielt børn er udsatte for at få forbrændinger. Tendensen er, at danskernes interesse for at grille desværre udmønter sig i alvorlige ulykker, der kræver behandling på Rigshospitalet. Årligt modtager vi omkring patienter, der har fået alvorlige forbrændinger i forbindelse med grill. Specielt ved optænding af grillen sker der mange skader, så her er der en speciel grund til at være yderst påpasselig. Alle tændvæsker agerer højeksplosivt, når de står i solen, og luften er varm. Sprit på en grill kan give en 3 meter lang stikflamme. En gylden regel er helt at undgå tændvæske og i stedet tænde grillen op i god tid med briketter. Og så er det obligatorisk tilbehør at have en spand med koldt vand stående ved siden af grillen, siger Bjarne Alsbjørn. Han tilføjer desuden, at man aldrig må hælde fx sprit på grillen, da det medfører en stor risiko for at antænde sig selv og folk omkring grillen. Samtidig fraråder Bjarne Alsbjørn på det kraftigste folk at nedgrave engangsgrill ude i naturen, specielt ikke på stranden, hvor folk kan gå med bare fødder. Andre personer og dyr kan nemlig træde ned i disse varmefælder, og dermed få alvorlige skader på fødderne. Hvis ulykken sker Enhver varmepåvirkning, der ødelægger huden, betegnes som forbrænding. Det er ligegyldigt, om varmepåvirkningen skyldes skoldning, berøring af varme flader eller påvirkning af ild. Ethvert brandsår skal øjeblikkeligt behandles med koldt vand. Vandet skal have en temperatur, så det føles behageligt (omkring grader). Kølingen må ikke afbrydes. Det forbrændte sted skal holdes i køligt vand, indtil smerterne ophører. Den kan vare mindst en halv time men ofte 3-4 timer. Forbrændinger opdeles i tre grader: 1. gradsforbrænding giver rød eller øm hud. 2. gradsforbrænding giver vabler. 3. gradsforbrænding har ødelagt huden helt, nervebaner og måske også vævet under huden. Beredskab 03 Maj 2012

7 TEMA Forebyggelse Beredskabsforbundets Sikre Råd Forebyggelsesråd 7 Der er mange muligheder for få tændt hurtigt op i grillen, men det skal gøres med omtanke. Beredskabsforbundet har følgende anbefalinger, når man skal tænde op i grillen: 1. Stil aldrig grillen på brændbart underlag. Stil grillen på hårdt og jævnt underlag. 2. Stil IKKE grillen indendørs. Det kan give kulilteforgiftning. Grillen skal placeres i det fri, så varmen og os frit kan stige op. 3. Masser af vand. Hav en spand vand stående eller haveslangen liggende inden for rækkevidde. 4. Undgå løsthængende tøj, som nemt kan antændes. 5. Anvend briketter eller sprittabletter til optænding. Brug ALDRIG sprit, benzin, dieselolie eller lignende til at tænde grillen med. Det kan give en eksplosionsagtig ild. 6. Brug en pejsetændstik og hold den hen til briketterne. Risikoen for at brænde fingrene øges ved brug af en lighter eller af en almindelig tændstik. 7. Hvis briketterne er ved at gå ud, så må der ikke hældes mere tændvæske på. Briketterne skal være kølet helt af, før der kan optændes på ny. 8. Den tændte grill skal være under konstant opsyn. Lad ikke børn nærme sig grillen. 9. Undgå at efterlade gløder eller varmt sand, hvis du griller eller anvender engangsgrill på stranden. Det kan give svære forbrændinger. (Kan også læses på Søg læge hvis forbrændingen af en: 1. gradsforbrænding har meget stor udstrækning. 2. gradsforbrænding er større end en håndflade, dækker et led (fx en finger), er tæt på et øje, er tæt på legemsåbninger (mund, næse, øre m.v.), er cirkulær (hele vejen rundt om fx en finger), eller er i ansigtet. Ved en 3. gradsforbrænding skal søges læge med det samme. STRAND OG VAND nemmere at finde rundt på stranden Når du denne sommer stikker tæerne i det kølige vand ved en række af landets strande, så kan du føle dig en lille smule mere tryg, hvis du får brug for hjælp. Et grønt skilt med et bogstav og et tal skal nemlig hjælpe politi og redning med at finde ud af, hvor du helt præcist er, hvis der sker en ulykke. Det er TrygFonden, der betaler skiltene med strandnumre. Kommunerne skal sørge for at sætte dem op. Rådet for Større Badesikkerhed vil sammen med politiet oplyse om strandnumrene i en kampagne til sommer. Målet er, at alle strande er forsynet med skiltene inden 1. juni De 5 livsvigtige baderåd: Lær at svømme Gå aldrig alene i vandet Læs vinden og vandet Lær stranden at kende Slip ikke børnene af syne Læs mere på 03 Maj 2012 Beredskab

8 8 Forebyggelsesråd TRAMPOLIN Hop med hovedet I de seneste år er over børn årligt kommet så slemt til skade ved at hoppe på havetrampolin, at det har krævet en tur på skadestuen. Det viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Men en stor del af skaderne kan undgås, hvis man følger en række simple regler for trampolinhop. Det er nemlig ikke havetrampolinernes sikkerhed, det er galt med, men brugen af den. En opgørelse lavet af Ulykkes Analyse Gruppen over skader behandlet på Odense Universitets Hospital viser også, at det især er de helt små børn, som kommer alvorligt til skade, når de hopper i haven på trampolinen. Husk sikkerhedsnettet I håb om at nedbringe antallet af børn, som kommer til skade ved hopperierne, har Børneulykkesfonden, Forbrugerrådet og Sikkerhedsstyrelsen iværksat en fælles kampagne Hop med hovedet! som skal få børn og deres forældre til at overholde fem simple sikkerhedsråd. De 5 gode trampolinråd 1. Hop altid én ad gangen Er I flere, der hopper, kan I nemt støde sammen og komme til skade. Hvis du alligevel ikke kan lade være, så hop med en på nogenlunde samme højde og størrelse som dig selv. 2. Brug sikkerhedsnet Det er en rigtig god idé, at din trampolin har et sikkerhedsnet. Så falder du ikke ud over kanten, når du hopper, og dine små søskende kan ikke komme op på trampolinen og komme til skade. 3. Slå aldrig saltomortaler Det er sjovt at slå saltomortaler og kolbøtter på trampolinen, men det er også farligt. Du kan komme meget slemt til skade med nakke og ryg, hvis du lander forkert. 4. Børn under seks år skal have en voksen ved trampolinen Små børn kan ikke styre deres hop, og hvordan de lander. Samtidig er deres knogler mere sårbare over for brud, og det er den aldersgruppe, der er mest udsat for skader på hoved og nakke. 5. Husk at give trampolinen et sikkerhedstjek jævnligt Hop aldrig på en trampolin, der er gået i stykker. Der må fx ikke være huller eller revner, der hvor du hopper, og fjedrene skal være ordentlig dækkede. Læs mere på TEMA Forebyggelse Beredskab 03 Maj 2012

9 Forebyggelsesråd 9 Du kan selv gøre noget for at forebygge oversvømmelser med nogle simple tiltag: SKYBRUD Undgå vand i kælderen Skybrud er den kraftigste regn, som vi kan opleve i Danmark. Et skybrud defineres som en nedbørsmængde på 15 millimeter eller derover på 30 minutter eller derunder. Det er ofte ledsaget af lyn og torden. I Danmark oplever vi normalt flere skybrud hver sommer. Senest i 2011, hvor de samlede omkostninger for skybruddet alene i København den 2. juli beløb sig til over 4 milliarder kroner. Skybrud betyder nedsat sigtbarhed og vand på vejbanen. Sigtbarheden nedsættes markant, fordi dråberne falder meget tæt. Du kan få svært ved at orientere dig, og det kan for eksempel være svært at se ud af forruden på en bil. Skybrud indebærer vand på vejbanen, hvilket betyder risiko for akvaplaning. Det vil sige, at bilen mister vejgrebet, hvis den kører for hurtigt. Er du ude at køre, bør du: - Parkere bilen et sikkert sted, hvor der ikke samles store vandmængder. - Parkere bilen så andre trafikanter ikke kan påkøre dig eller bilen. Skybrud betyder fare for oversvømmelse af lavtliggende områder og kældre. Det er en god idé at vælge reoler og andre opbevaringsmøbler af stål eller andet uorganisk materiale, som skimmelsvamp og andre ubehagelige svampe ikke kan gro i. Tjek for lokale skybrudsvarsler Tjek at udendørs afløbsriste, tagrender og tagnedløb ikke er tilstoppede Luk vinduer og døre specielt skal du være paåpasselig med tagvinduer Du kan tætne vinduer og døre med sandsække og presenning Undgå tæpper, trægulve eller træbeklædning på vægge i kælderen Sørg for at dræn og kloakker er i orden Installer en grundvandspumpe eller en ekstra pumpe i din pumpebrønd Installer et tilbageløbsstop eller et højvandlukke HEDESLAG Solen stikker Sol og sommer rammer forhåbentligt Danmark. Og med temperaturer op mod de 30 grader, så vil danskerne få mulighed for at nyde vejret udendørs. Udover at beskytte sig med solcreme, så skal vi også passe på varmen. Ved hedeslag bliver kroppen i løbet af relativ kort tid overophedet (ofte over 41 grader). Det er en livsfarlig tilstand, som kræver hurtig lægehjælp. I alle tilfælde er det godt at kende symptomerne, og hvilken førstehjælp man kan yde for at hjælpe den tilskadekomne. Beredskabsforbundet har en række råd til at forebygge hedeslag, så det gode sommervejr kan nydes: - Anvend let og luftig påklædning på dage med høj luftfugtighed - Begræns den fysiske aktivitet - Bliver du utilpas og svimmel, søg da hurtigst muligt skygge for afkøling - Sørg for at drikke rigeligt med vand - Efterlad aldrig børn eller dyr i en bil, der er parkeret i solen Symptomer på hedeslag er: - Høj legemstemperatur - Tiltagende utilpashed, svimmelhed og hovedpine - Blussende rød, varm og tør hud eller rød, kold og svedende hud - Svingende bevidsthed, forvirring, besvimelser og bevidstløshed - Eventuelt kramper Førstehjælp til hedeslag Skulle ulykken alligevel ske, er her en række råd til, hvordan man skal handle: - Bring den tilskadekomne i skygge og helst ind i kølige omgivelser. Klæd den tilskadekomne af og køl vedkommende ved at lægge fx et vådt lagen eller håndklæde over kroppen - Er den tilskadekomne ved bevidsthed, gives rigeligt at drikke (ikke alkohol) - Hvis det er muligt, bør den tilskadekomne bringes til skadestue hurtigst muligt - Bevidstløse med normal vejrtrækning trækkes i skygge og lægges i aflåst sideleje. Der køles så vidt muligt med våde omslag eller vand som tidligere nævnt. Der skal ringes for tilkald af ambulance - Bevidstløse uden normal vejrtrækning skal gives hjerte-lunge-redning. 03 Maj 2012 Beredskab

10 10 Bortfaldsanalyse Af Line Nielsen Foto: colourbox.com Frivilliges samfundsmæssige sociale værdiskabelse Ny bortfaldsanalyse fokuserer på de frivilliges samfundsmæssige sociale værdiskabelse. I 2009 publicerede Beredskabsforbundet en undersøgelse af de frivilliges værdi i en bortfaldsanalyse, der kortlagde de økonomiske samfundsmæssige omkostninger, såfremt alt frivilligt arbejde i redningsberedskabet bortfaldt. Analysen fastslog, at gennemsnitsværdien for de frivillige udgjorde en værdi for samfundet på 50 mio. kr., og at en opløftning til landsniveau, dvs. hvis alle kommuner havde frivillige tilknyttet, vil øge værdien til 102 mio. kr. I dag er der 72 kommuner ud af de i alt 98, der har en frivilligkreds i Beredskabsforbundet, og minimum 66 anvender frivillige i det kommunale redningsberedskab. Bortfaldsanalysen fastslog samtidig, at hvis alle kommuner potentielt anvender de frivillige efter Best Practices, så vil den samlede samfundsværdi kunne blive min. 250 mio. kr. Bortfaldsanalysen påpegede desuden væsentlig social værdiskabelse, som ikke er medregnet, ligesom de medvirkende beredskabschefer også understregede en social værdiskabelse ud over de fremlagte tal. Den nye bortfaldsanalyse har derfor fokus på den sociale værdiskabelse. Fem centrale værdier Analysen peger på fem centrale værdier, der hver bidrager til en social værdiskabelse blandt de frivillige i de kommunale redningsberedskaber. Samhørighed blandt de frivillige bidrager til at skabe sammenhængskraft i samfundet. Følelsen af at høre til bidrager samtidig til at skabe et godt arbejdsmiljø med færre konflikter, mindre mobning og heraf færre sygedage generelt. Samhørighed Udvikling Kapital Gavn Glæde Personligt plan Kommunalt plan Samfundsplan Samarbejdskompetencer Fællesskab Kreativitet Restitution/stresshåndtering Karriereudvikling Social kapital Sociale kompetencer Selvværdsopbygning Motivation/ildsjæl Selvrealisering Tolerance Meningsfuldhed Humor Kommunikation Konflikthåndtering Organisatorisk fremdrift Ledelse Intellektuel kapital Uddannelser Vidensdeling Organisatorisk engagement Best Practices Godt arbejdsmiljø God energi Sammenhængskraft, netværk for ældre og unge Forsikring Robusthed Tryghed Finansiel kapital CSR virksomheders sociale ansvar Anerkendelse Ligeværdighed Konkret opgaveløsning Synlighed Ambassadører/rollemodeller Beredskab 03 Maj 2012

11 Bortfaldsanalyse 11 Samhørighed blandt de frivillige bidrager til at skabe sammenhængskraft i samfundet. Følelsen af at høre til bidrager samtidig til at skabe et godt arbejdsmiljø med færre konflikter, mindre mobning og heraf færre sygedage generelt. BEREDSKABSFORBUNDETS LANDSSTÆVNE 2012 De frivilliges faglige og personlige udvikling gennem deres opgaveløsning i beredskabet skaber en større forsikring i samfundet og en robusthed, fordi de hurtigt kan stå klar ved store nationale hændelser. Finansiel kapital skabes til fordel for samfundet, fordi kommunerne sparer væsentlige beløb ved at anvende frivillige i forhold til aflønnede medarbejdere. Samtidig bidrager de frivillige til deres egne arbejdspladsers sociale ansvar, hvad enten arbejdspladsen arbejder med det strategisk eller ej. De frivillige er generelt til stor gavn, hvor de anvendes kommunalt, og hvor der findes ungdomsbrandkorps, er de også i væsentlig grad til gavn, fordi de bidrager til den kommunale opgaveløsning med utilpassede unge. Når den sociale værdi glæde skabes, har det direkte værdi for samfundet, både fordi det skaber en positiv synlighed, når de frivillige varetager opgaver i samfundet, men også fordi de generelt virker som ambassadører og rollemodeller for en god sag, og samtidig udviser en humoristisk og tilfredsstillende adfærd, som nemt inviterer nye indenfor. Den sociale værdiskabelse sker på områder, som er svære at få øje på i det daglige, i mediebilledet og for mennesker, der ikke har tilknytning til beredskabsverdenen. Dette er områder, der er kraftig brug for at sætte lys på. Både således at værdierne kan udvides og udvikles, og så alle kommunale beredskaber har mulighed for at se, hvilken værdiskabelse der sker i det frivillige regi i de kommunale redningsberedskaber. Ligeledes for at sikre, at samfundet får øjnene op for, at mange af de ting, som vi går og sukker efter for at få vores samfund igennem finanskrisen, for at tune ind til et fremtidigt samfund med færre hænder og for at løfte opgaverne i fællesskab allerede er til stede i det frivillige arbejde i redningsberedskabet. Og formentlig tilsvarende i mange af de andre frivillige organiseringer i samfundet. Udover den tidligere gennemførte bortfaldsanalyse har de frivilliges sociale samfundsøkonomiske værdi ikke kunnet defineres specifikt qua den gennemførte analyse. Resultaterne indikerer imidlertid en nævneværdig egenværdi ved de frivilliges engagement, hvortil kommer værdien af løste driftsopgaver samt den afledte betydelige værdi af mindskede skadesomkostninger, øget produktivitet, lavere kriminalitet, bedre befolkningssundhed og lavere sygefravær, betydningen for foreningslivet i Danmark m.v. Det har ikke været muligt at værdisætte de afledte værdier, men de vurderes til at være betydelige og potentielt højere end de frivilliges dokumenteret i bortfaldsanalysen. Beredskabsforbundet har fortsat den målsætning at søge den konkrete samfundsmæssige værdi af samme belyst. Dette fordrer imidlertid en egentlig socioøkonomisk analyse. En sådan analyse er desværre uden for Beredskabsforbundets bevillingsmæssige muligheder, og forbundet har derfor søgt alternative muligheder for finansiering af en sådan analyse, bl.a. ved henvendelse til Rockwool Fonden som et forskningsprojekt. Kreds Frederikssund byder velkommen til Landsstævne 2012 Husk at sætte kryds i kalenderen den september 2012 Du kan læse mere om stævnet på og 03 Maj 2012 Beredskab

12 12 Bliv Brandmand Nu Af Mads Jakobsen Foto: Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Deltidsbrandmænd klemt af dagpengeregler 30 ugers reglen kan stå i vejen for, at brandvæsnerne i de mindre byer ansætter de deltidsbrandmænd, som de mangler. Det kan få konsekvenser for beredskabet og for kommunernes økonomi. Der mangler 6-8 deltidsbrandmænd på de seks stationer, der hører under Frederikssund-Halsnæs Brand- og redningsberedskab. Stationsleder Thomas Danholm siger: Det er klart, at man ikke kan opretholde et beredskab, hvis ikke vi har brandmænd til at betjene køretøjerne. Så må man skære ned på antallet af køretøjer eller måske tale om stationslukninger. Stationerne mangler især folk, der kan rykke ud i dagtimerne. Lige nu mangler der ca. 80 deltidsbrandmænd i hele landet. Færre og færre kan leve op til kravet om at bo eller arbejde tæt på brandstationen. Kravet om nærhed er nødvendigt for, at en brandmand kan nå frem til stationen og være klar til at køre inden for fem minutter. Arbejdspladserne er rykket ind til de store byer. De deltidsbrandmænd, der også har et fuldtidsjob, arbejder ofte for langt væk fra stationen til at kunne rykke ud til brand i dagtimerne. Der er altså nok brandmænd med bopæl tæt på stationen, der kan rykke ud i aftentimer og weekender. Men ikke ret mange, der kan rykke ud i dagtimerne. Dagpengeregler er et problem Mister en person sin fuldtidsstilling i sit civile job og ønsker at fortsætte som deltidsbrandmand i sin ledighedsperiode, så kan han kun få supplerende dagpenge i 30 uger. Derefter kan det ikke betale sig at have deltidsjobbet, og så falder mange fra. Man mister en brandmand, der netop kan dække dagvagterne. Det koster omkring kr. at uddanne en deltidsbrandmand, og så er den dyre uddannelse spildt. Og det er helt skørt, mener Bjarne Lausten, forsvarsordfører for Socialdemo- 30-ugers-reglen Du mister retten til supplerende dagpenge, når du har modtaget supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for 104 uger. I de 30 uger indgår alle uger, hvor du har arbejdet mindre end fuld tid og modtaget dagpenge. Beredskab 03 Maj 2012

13 Bliv Brandmand Nu 13 kraterne og præsident for Beredskabsforbundet: Folk, der kan deres kram med at slukke brande, må så stoppe med deres deltidsjob, også. Stationsleder Thomas Danholm fra Frederikssund-Halsnæs er derfor tilbageholdende med at tage ledige ind som nye deltidsbrandmænd: Når folk har søgt og har fortalt, at de er arbejdsløse, så har vi været nødt til at fravælge dem. Vi ved, det vil give problemer, hvis vi har sat gang i dyre uddannelser, og de så må springe fra, fordi de rammes af 30 ugers reglen eller får nyt arbejde. De ledige kommer i stedet på en venteliste. Økonomiske konsekvenser for kommunerne Det kan få store økonomiske konsekvenser for kommunerne, hvis der bliver ved med at være for få deltidsbrandmænd. Hvis folk er nødt til at vælge deltidsjobbet fra, så står brandvæsnerne med en kæmpe udfordring, siger Henrik Stage, konsulent ved Beredskabsforbundet. Lige nu ser vores lokale kampagneaktiviteter ud til at have et ønsket resultat, men man kan nok ikke skære så meget mere ind til benet i bemandingen. De steder, hvor vi i samarbejdet med brandvæsnet kører kampagne, får vi lukket de huller, der er opstået i styrken, og der kommer endda folk i jobbanken. Men situationerne kan hurtigt vende, specielt i de mindre byer, hvor virksomhedslukninger nemt kan skabe problemer for brandvæsnet. For det kan være en virksomhed, hvor der har været ansat deltidsbrandmænd, og de vil være nødsaget til at stoppe. Og kan der ikke skaffes nok deltidsbrandmænd i fremtiden, så skal kommunerne ansætte brandmænd i heltidsstillinger. Det koster lige pludselig fire til fem gange mere at have en heltidsbrandmand ansat, siger Henrik Stage. 30 ugers reglen skal ophæves for brandmændene Bjarne Lausten, MF (S), forsøgte med et beslutningsforslag i 2010 at få ophævet 30 ugers reglen specifikt for deltidsbrandmænd, men det blev stemt ned. Nu overvejer han at tage sagen op igen: Det skal med under de kommende trepartsforhandlinger. Der må aldrig være rigide regler, der forhindrer, at vi kan hjælpe folk, der er i nød, og redde værdier i samfundet. Af Mads Jakobsen Foto: Brand & Redning Herning Kampagne i det midtjyske Brand & Redning Herning har netop gennemført en hvervekampagne for deltidsbrandfolk. Kampagnen blev gennemført med hjælp fra Beredskabsforbundet. Ved Herning Kommunes kommunale beredskab besluttede man sig sidste efterår for, at der var et behov for at få fyldt en række pladser ud på de forskellige vagthold. Der er brug for at få de nye deltidsbrandfolk ind for at udfylde huller ved orlov, sygdom og kursus. Aktuelt har vi en deltidsbrandmand, der er kommet til skade, så det gælder hele tiden om at være på forkant med behovet og udviklingen. I efteråret stod vi og manglede 3-4 mand, og derfor tænkte vi, at nu var det på tide at gøre noget ved det. Hidtil har vi kunnet klare det uden de store problemer, men behovet var nu for stort. Og med mulighed for bistand og økonomi fra Beredskabsforbundet og Bliv Brandmand Nu-kampagnen var motivationsfaktoren høj for at få gennemført en hvervekampagne, fortæller Finn Lau Nielsen, viceberedskabsinspektør ved Brand & Redning Herning. Godt resultat, fint samarbejde Til at gøre opmærksom på ønsket om nye deltidsbrandfolk blev der brugt en bred vifte af informationskanaler: Radiospots, plakater, foldere, presseartikler, bannere og kommunens webside. Målet for kampagnen var at tiltrække interesserede til informationsaften på brandstationen i starten af marts. Omkring udarbejdelsen af kampagnen havde vi et nemt og konstruktivt forløb i samarbejde med Beredskabsforbundet. Kulminationen på hele kampagneindsatsen var vores informationsaften. Her mødte personer frem, og det var lidt mere end forventet, så det må siges at være et godt resultat. Af dem var 7-8 egnede kandidater, hvoraf 3-4 var til samtale. Foreløbigt har det dog ikke ført til nogen ansættelse endnu, og foreløbigt ligger kandidaterne i vores jobbank. Der er nemlig i mellemtiden lykkedes os at lukke hullerne internt ved blandt andet at ansætte en af vores frivillige som deltidsbrandmand. Dermed holder vi således skindet på næsen. Men dermed har hvervekampagnen på ingen måde været spild. Synliggørelse er vigtig for ethvert brandvæsen, der har en deltidsstyrke, og man kan sagtens forestille sig, at nogen lige skal bruge lidt mere tid på at reflektere over muligheden for at blive deltidsbrandmand. Vores bud er kommet bredt ud, og det er rigtig godt. På den lange bane har hverveindsatsen derfor været et vigtigt redskab for Brand & Redning Herning til at gøre opmærksom på vores eksistens. For der skal ikke herske tvivl om, at det ikke bliver nemmere at hverve nye deltidsbrandfolk i fremtiden. Derfor er vi glade for al den bistand, som vi i dette tilfælde har fået fra Beredskabsforbundet til at gennemføre en kampagne, fortæller Finn Lau Nielsen. 03 Maj 2012 Beredskab

14 14 Bliv Brandmand Nu Af Mads Jakobsen Foto: Bliv Brandmand Nu Brandmænd på venteliste i Favrskov Favrskov Brandvæsen oplever nu så stor interesse for at blive brandmand, at der er venteliste i Hammel, Hinnerup og Hadsten. Steen Eilenberg, beredskabschef i Favrskov Brandvæsen, ser den store interesse fra potentielle brandmænd som en effekt af Beredskabsforbundets landsdækkende kampagne Bliv Brandmand Nu der blandt andet kørte med en landsdækkende radiospotkampagne i uge 3 og 4, og som også har givet god respons i resten af landet. Kampagnen har sat fokus på at være deltidsbrandmand, så vi for tiden ikke har problemer med at få kvalificeret arbejdskraft til stationerne her i kommunen. Faktisk oplever vi så stor interesse, at vi lige nu kun optager personer på ventelisten, der har aftjent værnepligt hos Beredskabsstyrelsen, fortæller Steen Eilenberg. Fortsat mangel i dagtimerne Et landsdækkende problem er manglen på deltidsbrandmænd, der kan møde i dagtimerne. Her går Favrskov desværre heller ikke ram forbi. Det kan dog stadig være en udfordring for os at rekruttere deltidsbrandmænd, der kan være tilknyttet stationerne i dagtimerne, da mange arbejder uden for kommunen, fortæller Favrskov Kommunes beredskabschef. Ved Beredskabsforbundet kan man nikke genkendende til problematikken fra Favrskov. Det store problem for deltidsbrandvæsnerne ligger i dagtimerne. Det bliver Det store problem for deltidsbrandvæsnerne ligger i dagtimerne. Det bliver sværere og sværere at få folk til at møde i dette tidsrum. sværere og sværere at få folk til at møde i dette tidsrum. Derfor står mange brandvæsner over for en udfordring, og det er nødvendigt at kigge efter nye profiler til brandmandsdragten. Det kan for eksempel være kontorpersonale ved kommunens egne instanser og folk med afteneller natarbejde. Man kan også forestille sig, at en deltidsbrandmand er tilknyttet flere af kommunens brandstationer. Han er tilknyttet stationen i sin hjemby, hvor han kan rykke ud aften, nat og weekend. Men til daglig arbejder han i en anden by, hvor de har problemer i dagtimerne, og her kan han så træde til. Det gælder om at tænke alle muligheder igennem. For min vurdering er, at det ikke bliver nemmere i fremtiden at hverve nye deltidsbrandfolk, fortæller Jesper Koch, der er konsulent ved Beredskabsforbundet. Beredskab 03 Maj 2012

15 Fortjensttegn 15 Af Mads Jakobsen Beredskabsforbundets præsident får hjemmeværnets fortjensttegn Finn Winkler, chef for hjemmeværnet, tildelte den 15. maj Bjarne Laustsen hjemmeværnets fortjensttegn. Beredskabsforbundets præsident kunne tidligere på måneden modtage fortjensttegnet ved en sammenkomst på Christiansborg. Her var Finn Winkler, chef for hjemmeværnet, og Jens Hald Madsen, kommitteret for hjemmeværnet, uanmeldt mødt op for at tildele Bjarne Laustsen det synlige bevis. Som begrundelse for at tildele Beredskabsforbundets præsident fortjensttegnet er blandt andet hans arbejde for frivillige i Totalforsvaret og samarbejdet mellem hjemmeværnet og Beredskabsforbundet. Det er mig en ære at have modtaget hjemmeværnets fortjensttegn. Jeg synes generelt, at frivilligtanken er værd at arbejde for, når det kan være til gavn for samfundet. Og så har hjemmeværnet og Beredskabsforbundet et godt samarbejde omkring opgaveløsning og indsatsområder, fortæller Bjarne Laustsen. Hjemmeværnets fortjensttegn kan tildeles personer, som har ydet en særlig fortjenstfuld og uselvisk indsats til gavn for det frivillige hjemmeværnsarbejde samt ved ulastelig vandel i sit private liv har gjort sig værdig til at bære et offentligt vidnesbyrd om denne indsats. Kongelig hofleverendør Danske og udenlandske Ordensbaand Bjarne Laustsen flankeret af Finn Winkler (t.v.) og Jens Hald Madsen, som lykønsker ham med fortjensttegnet. Miniatureordner medaljer sløjfer. rosetter Peder Skrams gade København K Tel. & fax: mwm@mwmorch.dk 03 Maj 2012 Beredskab

16 16 Brand i Kolding Tekst & foto: Marianne Kjær, Regionsleder i Syddanmark og frivillig i Kolding Frivillige deltog ved affaldsbrand i Kolding 20 frivillige knoklede ved brand på genbrugscentral i Kolding. Tirsdag den 17. april kl stod der Pionertjenesten på uddannelsesplanen i Kolding, men kl fik vi et udkald på sms til Pumpe/belysning, Bygningsbrand, Udlægning af slanger. Og da jeg jo faktisk var ved at skifte til uniform, så tog det ikke lang tid at komme ud af døren. Allerede på vej derind var der ingen tvivl om, at dette ikke var en øvelse, men at situationen var alvor, for der var en kæmpe, sort røgsky, som kunne ses mange kilometer væk. Da jeg landede i Smedegade (De frivilliges station), blev vi to mand hurtigt sendt af sted med kommandovognen. Det brændte på genbrugscentralen på Stålvej i Kolding. Her ligger miljøvirksomheden Uniscrap, der beskæftiger sig med affaldshåndtering og genvinding samt indsamling og oparbejdning af jernskrot, metalskrot og elektronikskrot. Desuden håndterer Uniscrap også affald til forbrænding, deponi eller destruktion. En gnist fra en vinkelsliber havde antændt noget genbrugsplastik, og det bredte sig. Da vi landede på brandstedet, blev vi af indsatslederen henvist til en plads, hvor vi fik sat køretøjet og startet det hele op. På stedet var sprøjten, slangetenderen og mandskabsvognen, alle med frivillige, ankommet. Falck var der med 1. og 2. slukningstog, og Vamdrup Brand og Redning var der med en tankvogn. Støttepunkt Fredericia ankom til at fylde røgdykkerflasker. Vi fik kaldt logistiktjenesten ind også, så de kunne komme med forplejning, kaffe og vand til de i alt ca. 60 mand, der var indsat. Sidst på aftenen blev Beredskabsstyrelsen tilkaldt, og kl. ca returnerede vi alle til Smedegade og fik reetableret. Så vi var 20 frivillige, der fik brugt vores tirsdag aften på en lidt anderledes måde, end vi havde regnet med. Vi sluttede af med en debriefing, hvor vi kun kunne være enige om, at det havde været en rigtig god aften. Og at alt gik, som det skulle. Beredskab 03 Maj 2012

17 Kort Nyt 17 Kort Nyt BEREDSKABS- FORBUNDETS APP ER KLAR - BRUG DEN FLITTIGT! Beredskabsforbundets Smartphone App, som hedder BF Reporter og virker på både Android og iphone er klar. Integrationen til og Facebook er på plads, så alle kredse og regioner kan nu indberette skarpe indsatser, vagter og uddannelse. Hver gang I indberetter, bliver jeres melding bestående af foto og tekst synlig på det digitale kort på og på Beredskabsforbundets Facebook ( væg for Indberetninger. Alle kan derfor følge med i, hvad der sker rundt om i landet og med et klik på kortet på bliver informationerne om indberetningen synlig i et pop-up vindue. Hjælp os med at gøre det frivillige arbejde synligt ved at bruge indberetningerne flittigt! Og husk at tage gode fotos af den frivillige indsats. Omkring 200 brande om året skyldes ukrudtsbrændere Beredskabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen fortsætter kampagne. Fra 2007 til 2011 rykkede brandvæsnet ud til cirka brande, som opstod på grund af ukrudtsbrændere. Det reelle antal brande er formentlig noget højere, fordi folk i en del tilfælde selv har fået slukket branden, inden det er blevet nødvendigt at tilkalde brandvæsnet. Antallet af brande søges nu nedbragt ved hjælp af en ny kampagnefilm, som sætter fokus på sikker brug af ukrudtsbrændere. Kampagnefilmen udgør sammen med temasider på de to styrelsers hjemmesider grundstenene i en samlet kampagne, som gennemføres i år. Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen giver her fem gode råd om sikker brug af ukrudtsbrændere: 1. Ukrudt skal koge siger de kloge 2. Fugtig jord er bedst det er skidt med blæst 3. Tag ikke chancen hold distancen 4. Tjek for gløder der kan vanke bøder 5. Tjek, at din ukrudtsbrænder er oppe på mærkerne (de skal være DG-godkendte) Mød Beredskabsforbundet på Facebook Få nyheder og andre informationer på Facebook. Her har du mulighed for at møde folk fra hele landet med interesse for redningsberedskabet. Klik ind på MØD BERE Nye 40 og 50 års hæderstegn Forsvarsministeriet har den 30. april 2012 meddelt, at der er truffet afgørelse om at indføre nye hæderstegn for 40 og 50 års god tjeneste i redningsberedskabet. Frivillige vil således nu have mulighed for at modtage anciennitetstegn for 10 og 20 års tjeneste, samt et hæderstegn for 25, 40 og 50 års god tjeneste i redningsberedskabet. Indstilling om at modtage hæderstegn for både 25, 40 og 50 års god tjeneste i redningsberedskabet som frivillig skal fremsendes af den kommune eller Beredskabsforbundet, hvor den pågældende har forrettet god tjeneste i ovenstående antal år. Beredskabsstyrelsen varetager fortsat opgaven omkring hæderstegn og anciennitetstegn, jf. den gældende lovgivning. Det nye regelsæt vil snarest blive offentliggjort på 03 Maj 2012 Beredskab

18 18 Interview Peter Søe, beredskabschef i Guldborgsund Kommune,ser frivillige som en nødvendig og naturlig del af redningsberedskabet. Af Mads Jakobsen FREMTIDENS FRIVILLIGE ER SPECIALISTER BEREDSKAB har talt med beredskabschef Peter Søe, Guldborgsund Redningsberedskab, om anvendelsen af frivillige. Som alle kommuner i landet har Guldborgsund Kommune også en risikobaseret dimensionering, hvori beredskabets frivillige spiller en vigtig rolle. Det daglige operative basisberedskab indenfor almindelig brandslukning, visse redningsopgaver og mindre miljøuheld leveres af Falck under ledelse af de kommunale indsatsledere. Men uden de frivillige, der er tilknyttet Guldborgsund Redningsberedskab, vil kommunens beredskab kunne komme i alvorlige vanskeligheder under længerevarende indsatser. Kommunen har de seneste par år været hårdt ramt af ekstreme vejrsituationer med både snestorme og skybrud og har således haft stor gavn af den frivillige ressource. Ved Guldborgsund Redningsberedskab har vi et frivilligberedskab, der er i stand til at imødegå en lang række hændelse og ulykker. Vores frivillige har blandt andet enheder inden for hundetjeneste, brandtjeneste, redningstjeneste, miljøberedskab, bådberedskab, forplejning og kommunikation samt en lang række mere specialistprægede opgavesæt. Men det er et frivilligberedskab, som for bare 15 år siden både var ikke-eksisterende og på det nærmeste utænkeligt. Som i mange andre kommuner blev det frivillige beredskab i Nykøbing F. i midten af 90 erne nedlagt samtidig med, at kommunerne ikke længere skulle ligge inde med et større krigsmæssigt beredskab, hvilket også betød, at størstedelen af materiellet til brug for det frivillige beredskab forsvandt. Med oprettelsen af støttepunktet i 2000 og ved min tiltræden i 2002 var beredskabskommissionen dog igen blevet lydhør over for argumenter om at oprette frivilligberedskabet på ny. Og den i dag ser beredskabskommissionen endog meget positivt på brugen af frivillige, så det var bestemt en rigtig beslutning, som der blev truffet for 10 år siden, fortæller beredskabschef Peter Søe. Gør brug af tilgængelige ressourcer I dag kan Guldborgsund Redningsberedskab mønstre ca. 50 frivillige. Men man vil gerne have flere kræfter, der frivilligt har lyst til at gøre en forskel. Vi vil meget gerne have flere frivillige i Guldborgsund. Men vi er oppe imod hårde odds. Den potentielle gruppe af personer, som gerne vil være frivillige, og som vi gerne vil have i beredskabet, er den samme gruppe, som hjemmeværnet også søger efter. Og her må jeg konstatere, at hjemmeværnet har flere penge at bruge pr. frivillig og pr. øvelse. Forskellen er, at hjemmeværnet er på finansloven, Beredskab 03 Maj 2012

19 Interview 19 hvilket vi ikke er. Jeg skal derfor, på lige fod med alle andre kommunale redningsberedskaber, kæmpe med kommunens øvrige forvaltninger om penge på det kommunale budget, for at få økonomi til at styrke den frivillige ressource, fortæller Peter Søe. Beredskabschefen må således fokusere på, hvordan de frivillige ressourcer kan anvendes bedre inden for rammerne. Her indtænkes både beredskabets egne frivillige og frivillige fra andre organisationer. Forskellen på de involverede grupper ligger i selve uddannelsen. Guldborgsunds egne frivillige har den beredskabsfaglige uddannelse, der gør dem til specialister inden for de områder, som beredskabet skal løse. Ved fx oversvømmelse har vi brug for forskellige grupper, der kan varetage alt fra det manuelle arbejde med fyldning af sandsække til ledelse på de enkelte skadesteder. Vi har brug for mange hænder, og vi kan ikke altid selv mønstre det med vores egne frivillige. Derfor kan vi trække på ressourcer fra hjemmeværnet, der kan varetage det manuelle arbejde. Vores frivillige med den beredskabsfaglige uddannelse vil i funktionen som specialister og holdledere være dem, der leder indsatsen. Dermed opnås en god effekt, hvor indsatsen blive koncentreret og effektiv, og hvor alle ressourcer bliver udnyttet bedst muligt. Ønske: Flere frivillige Der er brug for folk med mange forskellige kompetencer. Og det behøver ikke kun være personer, der kan udføre fysisk krævende opgaver. Sådan forholder det sig også i Guldborgsund, hvor redningsberedskabet har brug for folk til at varetage en lang række forskellige funktioner. Her tænkes ikke kun på de unge. Jeg kan sagtens forestille mig en gruppe af frivillige på år, som er specialister inden for en række specifikke områder. Her tænker jeg på deres civile kompetencer, hvor det fx kan være en itkyndig, der sikrer vores driftssikkerhed og it-kommunikation. Eller det kan være en journalist, der står for intern og ekstern kommunikation under en indsats. Det gælder om at tænke bredt og overveje, hvad der skal indgå i en stab, og her er der mange pladser, der kan besættes. Alle har en central funktion og rolle at spille. Derfor vil de også blive indregnet i beredskabsplanlægningen. Også selvom de ikke bor i nærheden. Men for mig er det vigtigt at vide, at om to timer kommer en frivillig it-sagkyndig person og kan sikre driftssikkerheden, fortæller Peter Søe. Udfordringen består i at få hvervet frivillige til de forskellige funktioner. Her gælder det ifølge beredskabschefen om at redesigne profilen for en frivillig i beredskabet. Mange tænker stadig frivillige i sammenhæng med Civilforsvaret. Jeg så for kort tid siden et feltkomfur på et banner, men det er en reminiscens fra en svunden tid. Tiderne og samfundet har skiftet, og frivillige skal ikke sælges på gamle dyder. Det handler om nutidens temaer, der skal være i et moderne udtryk. Vi har et produkt at sælge. Og det skal vi være bevidste om. Kommunikationen skal således målrettes de specialister, som vi ønsker at få fat på. Det er on going proces, der styres af fremtidens struktureringer og udfordringer for redningsberedskabet. Men det er også vigtigt, at de frivillige, som allerede er tilknyttet, føler sig udfordret og anvendt. Samtidig er processen også afhængig af en aktiv kredsledelse, der skal være med til at skabe nytænkning og udvikling i kommunens frivilligberedskab, slutter Peter Søe. Guldborgsund Redningsberedskab kan bryste sig af at have Årets Frivillig Prisen gik til Frederick von Baden, der blandt også er vicekredsleder ved Beredskabsforbundets kreds i Guldborgsund. BLIV NØDBEHANDLER SKADESERVICE Døgnvagt tlf STORSKADEBEREDSKAB SKADESERVICE FUGTTEKNIK INDUSTRISERVICE LØSØRESERVICE PCB-, ASBEST- & SKIMMELSANERING GLOSTRUP HILLERØD HOLBÆK VORDINGBORG - ODENSE VEJLE ESJBERG RØDEKRO AALBORG ÅRHUS FREDERIKSHAVN MORS AULUM RANDERS - BORNHOLM 03 Maj 2012 Beredskab

20 20 Brandkursus for unge Af line nielsen Foto: Mads Jakobsen Gennem Ild og Vand brandkursus for unge i Albertslund Brandkursus skal lære udvalgte unge i Albertslund ansvarlighed, samarbejde og troen på sig selv. Gennem Ild og Vand-kurset er målrettet unge, der har brug for at udvikle deres sociale kompetencer, og som har svært ved at tage ansvar, har lavt selvværd, har brug for et løft i forhold til troen på egne evner, eller som viser (begyndende) skoletræthed. Holdet består af seks drenge, der er 13 og 14 år. De er alle udvalgt af deres klasselærer, ofte fordi de er urolige i klassen. Kurset er ledet af Vestegnens Brandvæsen og varer fem dage. I de fem dage lærer de unge blandt andet førstehjælp, frigørelse samt prøver brandslukning og røgdykkertjeneste i praksis. Gennem træningen lærer de unge vigtigheden af ansvarlighed, samarbejde samt erkendelse og udnyttelse af egne ressourcer. I løbet af ugen har de seks drenge blandt andet bygget tømmerflåder og sejlet om kap, de har haft elementær brandbekæmpelse og førstehjælp, ligesom de har prøvet frigørelse. En af nætterne har de tilbragt på brandstationen i Hvidovre, hvor de var kommet sent i seng. Så de var lidt brugte, da de besøgte brandtræningsbanerne i Hedehusene, men de fortalte, at de syntes, at det havde været sjovt og hårdt, og at de havde lært en masse. Ugen sluttede af med et åbent hus-arrangement, hvor drengene skulle vise klassekammerater, familie, lærere, pressen og folk fra kommunen, hvad de havde lært i ugens løb. Instruktørerne fortæller, at de unge typisk starter med at spille op og være smarte, men at det hele er facade: Faktisk er de meget usikre og har ingen selvtillid. Hver gang der kommer en ny udfordring, siger de: Vi kan ikke. Men de kan jo godt! Og det er det, vi forsøger at vise dem. De får prøvet deres grænser af og bliver udfordret. Det gode er, at vi ikke kender dem i forvejen, så vi er ikke forudindtagede, når vi møder dem, fortæller Said Koulij og Frank Petersen, der er instruktører på holdet. Brandfolkene lærer de unge disciplin og sammenhold. De gør en dyd ud af at fortælle drengene, at alle poster er vigtige, og at man ikke kan undvære nogen på holdet. De bruger tid til evaluere indsatserne og fortælle de unge, hvad de har gjort godt, og hvad de kunne have gjort bedre. De repeterer igen og igen, hvilken rolle hver person på brandbilen har. Susanne Seloy, der er vicekredsleder i Beredskabsforbundets vestegnskreds har ligeledes talt med de unge om muligheden for at blive frivillig i redningsberedskabet: Selvom de først kan blive frivillige som 16-årige, så kan de godt starte stille og roligt op hos os, vi skal nok finde noget til dem. Men ellers er de også velkomne til at vende tilbage, når de er blevet lidt ældre, fortæller Susanne Seloy, som også har inviteret drengene med til Grøn dag, hvor de frivillige deltager. Gennem Ild og Vand er et samarbejde mellem Vestegnens Brandvæsen, Albertslund Boligsociale Center, Ungdomsskolen og SSP Albertslund. Projektet er støttet af Justitsministeriets kriminalpræventive pulje, og holdet er det andet hold, der gennemgår kurset. Første hold var i vinteren Sneen vanskeliggjorde brandslukningen udendørs, og man valgte derfor at lægge kurset i forårsmånederne fremover. Beredskab 03 Maj 2012