DE SMÅ SPISER INSPIRATION TIL GLADE MADVANER I DAGPLEJEN. lone@barfods.dk

Transkript

1 DE SMÅ SPISER INSPIRATION TIL GLADE MADVANER I DAGPLEJEN 1 1

2 Velkommen til Dagplejens De små spiser Jeg har skrevet denne lille bog om kosten i Dagplejen, med håbet om, at mange vil samle inspiration og få vækket lysten, til at arbejde med glade madvaner. Sammen med Dagplejens øvrige kostudvalg, har vi tilpasset den så den kan efterleves i praksis og kombineres med Dagplejens øvrige kostretningslinjer. Dagplejen arbejder ud fra både Dagplejens egne kostretningslinjer, og derudover skal vi overholde Greve kommunes overordnede kostpolitik, samt de overordnede anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. For at forenkle disse forskellige vejledninger, har jeg med "De små spiser" samlet informationen, så den lettere kan overskues. De små spiser - er en uddybende vejledning til hvordan Dagplejens kostpolitik kan bruges konkret og som en inspiration til glade madvaner -jeg håber at den må bringe gode sunde & glade måltider med sig:) God læselyst -Bedste hilsener fra Lone Barfod. April 2012 De små spiser er udarbejdet sammen med et kostudvalg sammensat af dagplejere, dagplejepædagoger og ledelsen fra Dagplejen i Greve kommune og er et Appendiks til Dagplejens kostretningslinjer. Dagplejen arbejder ud fra kommunens overordnede kostpolitik, samt tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens 8 kostråd. Derudover har Greve dagpleje i flere år arbejdet med at videreudvikle en kostpolitik, der bygger på den nyeste viden om kost og ernæring, kombineret med erfaringer fra mange års arbejde med børn. Dette har vi samlet i De små spiser -der er en uddybende vejledning til hvordan Dagplejens kostpolitik kan bruges konkret og som en inspiration til glade madvaner. Kostvejledningen beskriver: Formålet med Dagplejens kostpolitik og De små spiser side 2 Kosten og det gode måltid -side 3 Hvilke måltider og drikkevarer tilbydes side 4 Hvilken kost tilbydes i dagplejen side 5 Gode sunde fedtstoffer side 6 Dette undgår vi altid i dagplejen side 6 Dette undgår vi i hverdagen side 7 Særlige begivenheder side 7 Når dagplejen er inviteret ud i byen side 8 De faste særlige begivenheder side 8 Links side 8 Formålet med Dagplejens kostpolitik og De små spiser : Et lille barn udvikler både krop og hjerne eksplosivt det første leveår, samt tredobler sin vægt og vokser omkring 25 cm i længden. Det stiller store krav til barnets mad og drikke, som skal indeholde energi og næringsstoffer nok. Formålet med dagplejens kostpolitik og De små spiser er at sikre børnene en sund, ernæringsrig og varieret kost fra deres første leveår, hvor gode kostvaner grundlægges, samt at inspirere til måltider der stimulere appetitten og giver børnene et valg i forhold til egne behov og ønsker. 2 2

3 Kosten og det gode måltid En varieret sund kost skal sikre, at børnene får dækket deres energibehov. Det er et godt grundlag for sunde og glade børn, der har lyst til at lege og lære. Dagplejen lægger vægt på at børnene får prøvet mange forskellige smagsoplevelser og at kosten er sund med et minimum indhold af tilsætningsstoffer, farvestoffer og sprøjtemidler. Madkulturen i Dagplejen Børnene inddrages i det omfang det er muligt, med tilberedning af måltidet og borddækningen. Børnene kan desuden være med til at rydde af bordet efter maden. Børnene lærer bordskik og vi værdsætter en hyggelig og rar stemning, med en nærværende voksen. I legestuen har dagplejebørnene mulighed for at spise i større grupper og denne fællesspisning giver både gode kostvaner og socialt samvær voksen og børn imellem. Hygiejnen omkring måltiderne Dagplejen kender til vigtigheden af at have en god hygiejne både inden måltiderne tilberedes og indtages, samt efter måltidet hvor der vaskes hænder og ansigt. Specialkost Der vises respekt og hensyn overfor forskellige religiøse, kulturelle og helbredsmæssige forskrifter. Ønsker forældre, at barnet får en speciel kost, der kræver madvarer, der normalt ikke serveres i dagplejen, skal forældrene selv medbringe dette. Modermælkserstatning Modermælkserstatning gives indtil barnet fylder ca. 9 md. -hvorefter en gradvis overgang til fastere kost og sødmælk startes. Indtil 1 års alderen gives sødmælk. Ønsker forældre, at barnet efter 1 års alderen, skal fortsætte med at supplere kosten med modermælkserstatning, skal de selv medbringe dette. Forældre skal selv medbringe modermælkserstatning, når barnet er i gæstepleje 1 uge eller kortere. Fra babymad til børnekost Fra 6-9 mdr. tilbydes grød/mos og her begynder også en gradvis tilvænning til rugbrødsmad. I den periode hvor det lille barn tilvænnes til at spise brød kan der suppleres med lysere brødtyper, som f.eks. bondebrød -så tyggearbejdet ved måltiderne ikke bliver for krævende og energiindtaget dermed bliver for lavt. 3 3

4 Hvilken måltider og drikkevarer tilbydes i Dagplejen Børnene har som hovedregel spist morgenmad hjemmefra og der tilbydes minimum 3 måltider, i løbet af dagen. Formiddagsmåltid Inden dagens aktiviteter tilbydes børnene f.eks. groft fuldkornsbrød med ost eller pålæg, samt evt. frugt/grønt. Småt spisende børn skal ikke spise sig mæt i frugt og frugten er et supplement til brødet - ikke omvendt. Frokosten Frokosten består af varmt eller kold mad, hvor der tages udgangspunkt i børnenes behov og alder. Den varme mad kan være grød, suppe, pasta/ris/kartofler med kød eller fisk m.m. Den kolde mad består oftest af groft rugbrød uden kerner og dertil forskelligt slags pålæg, f.eks. Magert Kødpålæg, ost, æg, fisk og dertil grønt tilbehør. Eftermiddagsmåltid Består af årstidens frugt og grønt kombineret med groft brød med ost, smør eller pålæg. Drikke Det er vigtig for børns trivsel, at de får nok at drikke. Børn mærker ofte ikke tørst og det er derfor vigtigt at de tilbydes vand, flere gange om dagen, også uden for måltiderne. Til frokost tilbydes mælk og/eller vand. Til de øvrige måltider og jævnligt i løbet af dagen, tilbydes der vand. Hjemmelavet friskpresset juice/most, serveres kun i meget små mængder og gerne fortyndet med vand. Der serveres ikke købejuice. Mælkkan tilbydes til frokost. Børn i 9-12 mdrs. alderen får modermælkserstatning eller sødmælk efter behov. Børn i 1-3 års alderen kan tilbydes ca. 1 kop let-, mini-eller skummemælk, i en mængde på max dl. til deres frokost. Valg af mælketype, bedømmes ud fra barnets energi behov, f.eks. vil et undervægtigt barn, tilbydes en mere fed mælketype. I løbet af et døgn, skal små børn have max. ½ l. mælkeprodukter, inkl. surmælksprodukter, ost og andet skjult mælk i maden og appetitten skal ikke drikkes væk i mælk. Børn der bliver hentet sent, kan have behov for endnu et mellemmåltid sidst på dagen. 4 4

5 Hvilken kost tilbydes børnene i Dagplejen I dagplejen tilbydes varieret og appetitlig sund mad, i rolige og hyggelige omgivelser. Grøntsager og frugt. Flest grøntsager, gerne årstidens, også de grove. Ikke for meget frugt! Frugt er et supplement til brød, da frugtsukker har en stor påvirkning af barnets blodsukker. Fuldkornsbrød med pålæg/fedtstof, sammen med frugten, er med til at sikre et mere stabilt blodsukker. Afstem mængden af frugt efter barnets størrelse et lille barn skal ikke mættes med frugt, da det tager appetitten fra mere næringsrig mad. Tørret frugt indeholder meget sukker, op til 6 gange mere end i alm. frugt og indtaget bør derfor begrænses til særlige lejligheder og i begrænsede mængder. Begræns brugen af nitritrige grønsager som spinat, rødbede, fennikel og selleri frem til 1-års-alderen, og lad dem kun udgøre 1/10 af mosen Brug ikke grønt drys, fx persille, dild eller purløg på den varme mad, dog gerne på kold mad, hvorefter evt. rester kasseres. Købte bær, Frosne og friske bær, samt asparges og snack ærter skal koges, inden de anvendes. Det er ikke nødvendigt, hvis de er fra egen have! Mælkeprodukter, vælg hovedsalig mælkeprodukter med maks. 10 g fedt pr. 100 g. Undgå at servere ymer, ylette og kvark, til børn under 9 md. på grund af det høje proteinindhold. Æg samt magert kød, kylling og pålæg Vælg hovedsagligt kød og kødpålæg med maks. 10 g. fedt pr. 100 g. Se evt. efter Nøglehulsmærkning -se på side 8. Undgå kemi i maden f.eks. smagsforstærker E-621 Mononatriumglutaminat, der kan være tilsat i pålæg også selvom det er nøglehulsmærket! Begræns forbruget af nitrit, der bruges som konservering i kødpålæg og ost, hvor der bla. står natriumnitrat eller tilsætningsstofferne E 249, E 250, E 251 og E 252 på ingredienslisten. Fisk og fiskepålæg spisesflere gange om ugen, gerne dagligt. Røget eller grillet fisk, bør begrænses til 1 gang om ugen, pga. indholdet af PAH, som er sundhedsskadelige stoffer, der dannes ved hård stegning, grill og rygning. Begræns også røget og grillet kød. Undgå rovfisk til Børn under 14 år pga. indholdet af kviksølv. Rovfisk er sværdfisk, helleflynder, sildehaj, Escolar (hedder på dansk smørmakrel el. oliefisk), rokke, gedde, aborre og sandart. Fuldkorn i brød, mel, pasta, ris, gryn og korn. For at få et hjemmebagt brød med højt indhold af fuldkorn, kan der som tommelfingerregel bruges ca. halvt fuldkornsmel, gerne mere - samt halvt almindelig hvedemel. Fuldkornsmel og gryn kan bla. være: rugmel, fuldkornsspelt og fuldkornshvedemel, grahamsmel, havre og byggryn, byg, rug og hvede-flager, hirse, skårne og knækkede rug og hvedekerner mm. Undgå brug af mel sorten Hvid hvede, pga. stort pesticid indhold. Se evt. efter Fuldkornslogo, når du køber brød se side 8. Fedtfattig ost, vælg ost med maks. 17 g. fedt pr. 100 g. (30+). Undgå hele kerner! Det anbefales at små børn ikke får brød med hele kerner, da de ikke kan tygge effektivt nok til at fordøje disse. 5 5

6 Gode sunde fedtstoffer Kroppen skal bruge sundt fedt, hver dag! De sunde og livsvigtige fedtsyrer kommer fra vegetabilske olier, nødder og frø -ogsunde olier er altid koldpressede og uraffinerede! Fedt fra animalske kilder, ost, kød og mejeriprodukter, bør vi begrænse indtaget af. Gode til bagning er både olivenolie eller rapsolie (der har en lidt mildere smag og tåler bagning, men tåler ikke varme fra stegning så godt som olivenolie). Bedst til (nænsom) stegning er Olivenolie, evt. blandet med lidt smør. Koldpresset vegetabilsk olie, f.eks. rapsolie, er god at bruge i brød/grød/mos/mayonnaise. Fedtsyrerne i Hørfrøolie, tidsel, solsikke- olie m.fl. Tåler ikke opvarmning. Til rugbrødsmad med smørebart pålæg, såsom leverpostej, hummus, fiskepålæg, avocado, torskerogn, Tahin og nøddesmør etc. -anvendes intet fedtstof på brødet, det indeholder fedt nok i sig selv. Under en pålægsmad med løst pålæg kan man f.eks. smøre med en god mayonnaise, eller af og til lidtgod remoulade ( begge fortrinsvist på koldpressede olie). Se nem opskrift her: ikke light produkter, de er fyldt med kemi i stedet for det sunde fedt! Gammeldags smør, eller smørbart blandingsprodukt med koldpresset olie(f.eks. Thise Smørbar Gul Kornblomst), kan bruges af og til, f.eks. på en eftermiddagsbolle. Plantemargarine, vindruekerne-olie og blandingsprodukter af kærgårdstypen, kan ikkeanbefales, da de er lavet af raffinerede og ødelagte fedtstoffer. Læs evt. mere om fedt kvalitet på: Dette undgår vi altid i dagplejen Slik, chips, kiks og brød uden fuldkorn (hvidt brød), Sodavand, Saftevand, købe juice og læskedrikke Friturestegte fødevarer, så som pomme frites, ristede løg og andre fødevarer, der er kogt i olie. Kunstige Sødemidler, Light produkter og kemiske tilsætningsstoffer i maden, tjek deklarationer for kunstige farvestoffer og unødige tilsætningsstoffer, som f.eks.e-621 Mononatriumglutaminat, en smagsforstærker der er tilsat nogle leverpostejer, færdigretter m.m.! Der er mange kemiske ingredienser i light produkter, hvorfor de helt bør undlades til børn, ligesom de kunstige sødemidler! Eksempelvis: Aspartam (Nutrasweet), Acesulfam K, Cyklamat, Neohesperidin DC, Sakkarin, Sukralose, Maltitol mfl. Helenødder, popcorn, kerner samt hele stykker rå ukogte gulerødder og andre hårde fødevarer serveres ikke til børn under 3 år i dagplejen, da de let kan sætte sig fast i barnets hals og hindre vejrtrækning. Disse ingredienser kan bruges, hvis de er findelt eller gjort bløde ved at koge, blende, rive eller finthakket fødevarerne. At servere meget saltrig mad -Børn under tre år bør slet ikke få salt på maden, da salt markant øger risikoen for bl.a. forhøjet blodtryk senere i livet. Det er afgørende, at barnet vænner sig til at spise mad uden den salte smag og store mængder salt, fra starten. Nødder og frø indeholder sunde fedtstoffer, Spar dog på brugen af solsikkefrø og hørfrø pga. cadmium indholdet! Børn under 1 år skal undgå peanuts, da de har en kraftig allergen påvirkning! Rosiner -kan have et højt indhold af svampegiften Ochratoksin A, som stammer fra skimmelsvampe. Børn under 3 år bør derfor ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen (ca. 1 dl), og for at forældre kan holde styr på dette, har vi valgt ikkeat tilbyde rosiner i dagplejen. 6 6

7 Dette undgår vi i hverdagen Særlige begivenheder Sukker -tilfører kun kalorier/ energi, men ingen næringsstoffer og derfor bruger vi ikke sukkerholdige fødevarer i dagligdagen i Dagplejen. Kroppen har ikke brug for sukker og derfor bliver sukker omtalt som tomme kalorier. Indeholder maden for mange tomme kalorier, optager det pladsen for den sunde mad. For meget sukker øger bl.a. også risikoen for at blive overvægtig, få livsstilssygdomme samt huller i tænderne. Rørsukker, agavesirup og andre typer af sukker er ikke sundere end almindeligt hvidt sukker. Sukker bruges i dagplejens hverdag, i meget begrænset mængde, kun som et krydderi, bl.a. når vi bager, hvor sukker fremskynder og forbedrer gæringsprocessen i gærdej, ligesom der ofte også er lidt sukker i det brød man køber færdigt. Sukker kaldes også bla. Glukose/sirup, Druesukker (dextrose), Frugtsukker (fruktose), mælkesukker (laktose), melasse, maltose m.v. Honning indeholder kun ubetydelige mængder vitaminer og mineraler og er også sukker. Honning frarådes til børn under 1 år på grund af risiko for spædbarnsbotulisme. Tørret frugt/figenpålæg -er blevet en populær spise og sælges ofte under betegnelsen sund slik. Men den tørrede frugt kan indeholde op til seks gange mere sukker end almindelig frisk frugt og er energimæssigt på niveau med slik. En figenstang indeholder sukker svarende til 6 stykker sukker, hvilket er en alt for stor mængde sukker på en gang, til et dagplejebarn på under 3 år. Tørret frugt kan ikke erstatte frisk frugt, men vil dog stadig være et sundere alternativ end almindeligt sukkerslik, i forhold til farve og tilsætningsstoffer. Figenpålæg og stænger -gives i meget begrænset mængder ved særlige begivenheder. Forslag til festlige serveringer ved særlige begivenheder. Der kan på festligt vis f.eks. serveres frisk frugt, pandekager med banan, fuldkornsboller med pålæg, smør eller lidt figenpålæg, fuldkornschokoladeboller -med lidt hakket mørk chokolade 70% tilsat i dejen, lidt hjemmelavetkage, mindre stykker figenstang eller lidt flødeis. Afstem mængden efter barnets alder og størrelse. Befrugt en kage! Der kan evt. servere en sundere hjemmelavet kage til en festlig begivenhed, hvor en del af sukkeret, fedtstofferne og melet, er erstattet med frugt og grønt, og nøddemel -lavet af fint malede nødder. Til at søde med, kan der f.eks. bruges Dadler, æblemos eller gulerødder. Kartofler, squash og græskar, i kager er med til at holde dem mere saftige, og gør også at mængden af fedtstof kan reduceres. Koldpresset rapsolie er godt til bagning, smager neutralt og indeholder sunde fedtstoffer. I de fleste opskrifter kan smør/margarine umiddelbart udskiftes med olie. Du skal beregne 85 gram olie (ca. 1 dl) i stedet for 100 gram smør/margarine. Der kan også eksperimenteres med brugen af grovere meltyper i dine egne kageopskrifter prøv dig frem! En hjemmelavet befrugtet kage, vil være et meget mere lækkert og sundere alternativ til den færdigkøbte kage eller til pulverkage - der er fyldt med E-numre og dårligt fedt. Kagen du laver selv, kan indeholde både langsommere kulhydrater og sundt fedtstof, hvilket gør blodsukkeret mere stabilt end en almindelig købe/pulver-kage. Et stabilt blodsukker giver gladere og sundere børn Find inspiration til sunde festligheder på internettet -f.eks. På dagplejernes hjemmeside del også dine erfaringer med andre på hjemmesiden. 7 7

8 Når dagplejen er inviteret ud i byen Link til bøger og hjemmesider -f. eks til kirken, i Portalen, hjem til dagplejebørn eller der holdes arrangementer hvor forældre har medbragt hjemmelavet mad mm. - må der spises det mad der bydes på, også selvom kostpolitikken måske ikke overholdes det vil give os mulighed for at være åbne for at prøve spændende kulturelle madoplevelser. Forældre er selvfølgelig meget velkommen til at samle inspiration i Dagplejens kostpolitik og hos dagplejerne, til ideer der inspirerer til en sund og festlig måde, at fejre specielle begivenheder på. De faste særlige begivenheder De faste særlige begivenheder, hvor vi evt. kan være lidt søde i dagplejen er: Fødselsdage/afslutning medbringes der mad mm. -aftales der dagplejer og forældre imellem, hvad der vil passe bedst. Fastelavn i legestuen her serveres f. eks. En sund chokoladebolle. Dagplejedagen her serveres måske et stykke hjemmelavet kage. Fælles julearrangement i legestuen her serveres måske lidt hjemmelavede pebernødder eller æbleskiver. Den årlige fælles tur -her serveres måske en is. OBS! I Dagplejen begrænser vi indtaget af sukker til disse få gange om året og respekterer hvis I ikke ønsker at Jeres barn får tilbudt noget af det søde. Giv blot Jeres dagplejer besked herom. Skulle der komme ændringer, vil dagplejerne få skriftligt besked fra dagplejekontoret. Har du spørgsmål eller feedback til Dagplejes kostretningslinjer eller De små spiser -er du velkommen til at kontakte dagplejekontoret. Mad til spædbørn & småbørn -fra skemad til familiemad find bogen fra Sundheds-og fødevarestyrelsen med gode opskrifter som gratis PDF her: Eller bestil Bogen inkl. DVD på 6 sprog ( dansk, engelsk, tyrkisk, arabisk, somali og urdu) på: Mad i dagplejen er navnet på en spændende bog om mad og måltider til de mindste børn. Den kan ses, købes og downloades her: Andre link Læs om nøglehulsmærkning her: Obs! At et produkt er mærket med Nøglehulsmærket, betyder ikke nødvendigvis at det overholder dagplejens kost politik, da der bla. Ikke er set på indhold af tilsætningsstoffer som f.eks. E621 - Mononatriumglutaminat, der er en kemisk smagsforstærker. Læs om fuldkorn her: Obs! At et produkt er mærket med Fuldkornslogo, betyder ikke nødvendigvis at det overholder dagplejens kost politik, da der bla. Ikke er set på andre tilsætningsstoffer eller forhøjet mængde af pesticidrester, som i f.eks. melsorten Hvid hvede. 8 8