Bygherrerapport. Kort over Svendborg. Lokaliteten SOM 201 er markeret med rød prik til venstre i billedet.

Transkript

1 Bygherrerapport SOM 201 Ryttervej Svendborg sogn, Sunds herred, Fyns amt, tidl. Svendborg amt sted.nr , KUAS jr.nr , Sørup ejerlav, Svendborg jorder, matr.nr. 3b Forfatter: Stud. mag. Lone Nørgaard Kort over Svendborg. Lokaliteten SOM 201 er markeret med rød prik til venstre i billedet. Svendborg Museum Bygherrerapport nr

2 SOM 201 Ryttervej Svendborg sogn, Sunds herred, Fyns amt, tidl. Svendborg amt, sted.nr , KUAS jr.nr , Sørup ejerlav, Svendborg jorder, matr.nr. 3b Bygherrerapport for udgravning af en brandgravplads fra ældre førromersk jernalder. Udført af Stud. mag. Lone Nørgaard m.fl. I perioden marts For Svendborg Museum Indhold: Indledning...3 Undersøgelsens resultater...3 Metalgenstande...4 Keramik...5 Brændt knogle...5 Flint...6 Andre fund...6 Brandgravene...6 Perspektivering...7 Undersøgelsens baggrund...7 Topografi, terræn og undergrund...8 Andre fortidsminder i området...8 Udgravningsmetode...9 Litteraturliste...10 Tidstavle...11

3 Indledning Ved en tidligere forundersøgelse på lokaliteten SOM 201 Ryttervej, blev der i det nordøstlige hjørne af området afdækket fem brandgrave, der formodes at tilhøre en gravplads fra ældre førromersk jernalder (ca f.kr.), som Svendborg Museum tidligere har delvist udgravet umiddelbart nord for området (SOM ). På baggrund heraf blev et mindre areal indstillet til udgravning for at afklare, om der fandtes flere grave og for om muligt med sikkerhed at kunne afgrænse gravpladsen mod syd. Undersøgelsen er varetaget af Svendborg Museum for bygherre Svendborg Kommune, Miljø og Teknik, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge. Kontaktperson ved Svendborg Kommune: Michael Munch Nielsen. Arkæologiske myndigheder: Kulturarvsstyrelsen (KUAS), Fortidsminder, Slotholmsgade 1, 1216 København K og Svendborg Museum, Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg. Kontaktperson ved KUAS: Dorthe Veien Christensen. Det er Svendborg Kommune der som bygherre betaler for undersøgelsen. Efter godkendelse af budget fra KUAS og Svendborg Kommune, kunne undersøgelsen påbegyndes d. 4. marts Sagen har Svendborg Museums j.nr. SOM 201. Sagen har KUAS j.nr Originaldokumentation, fund og beretning opbevares efter undersøgelsens afslutning på Svendborg Museum. Udgravningsansvarlig: Museumsinspektør, Ph.d. Per O. Thomsen. Daglig udgravningsleder: Stud.mag. Lone Nørgaard. På udgravningen deltog også: Stud.medhj. Petra Hansen, museumsassistent Villy Nielsen (opmåling med GPS) samt maskinfører Thomas Larsen fra Ollerup Maskinstation. Ved den efterfølgende soldning deltog desuden cand.mag. Maria Rasmussen. FAKTA Brandgrav I førromersk jernalder blev de afdøde brændt på et ligbål sammen med eventuelle gravgaver, såsom keramik, fibler (dragtnåle) og perler af glas eller keramik. Alle rester efter ligbålet blev samlet og lagt i en lille grube (et hul) i jorden. I dag finder vi gravene som sorte pletter i undergrunden, og der ses ofte små stykker brændt knogle i den mørke fyld. Undersøgelsens resultater Ved udgravning af SOM 201 er et areal på 450 m2 blotlagt til undergrunden (fig. 1). Der er registreret i alt 21 anlæg i det undersøgte felt, fordelt på 16 brandgrave, en bund af et stolpehul samt tre stenspor. Et enkelt anlægsnr. (A63) er betegnet som udgået, da det viste sig at have sammenhæng med et andet anlægsnr. (A64). Bunden af fem grave fandtes i udkanten af et udgravningsfelt fra 1998 og var så nedslidte, at de blot kunne erkendes som melerede rester af udvaskede trækulspletter i den lerede undergrund (A66, A67, A68, A69 og A74). Herudover blev der i det nye felt registreret fire meget nedslidte grave, hvoraf den ene ligeledes blot kunne observeres som udvaskede rester af selve graven i undergrunden (A73). De resterende tre nedslidte grave havde en dybde på 3-10 cm, og det var derfor muligt at optage en mindre mængde fyld fra disse (A47, A48 og A62). Grundet beliggenheden af de i alt 6 nedslidte anlæg i forhold til de mere velbevarede grave, er disse tolket og betegnet som bunde af brandgrave. Der er ikke fundet rester af f.eks. kogegruber i feltet, der kan indikere, at der kan være tale om denne type anlæg. De resterende syv brandgrave har en varierende dybde på 15 til 26 cm. Også for disse må det formodes, at de har været dybere og i dag fremstår som noget nedslidte. I øvrigt er der syd for udgravningsfeltet registreret og opmålt tre kogegruber (A76-A78), efter at disse kom til syne, da overjorden blev dozet af. 3

4 Fig. 1: Udgravningsfeltets beliggenhed samt nyfundne grave (markeret med blåt) i forhold til grøfter fra forundersøgelsen (markeret med rødt). Anlæg farvet med rødt er betegnet som bunde af grave. Der er i alt registreret 84 X-numre (fund) på lokaliteten, hvoraf ni ved nærmere gennemgang er betegnet som udgået. Efter soldning af fylden fra ti grave, hvor den blev lagt på et trådnet med 2 ½ mm masker og kørt igennem maskerne ved hjælp af vand, er X-numrene herfra ligeledes beskrevet som udgået (i alt 39 poser med gravfyld fordelt på 13 X-numre). Der er dermed 62 X-numre medtaget her, fordelt på følgende fund: grav A65 er der ved soldning fundet fragmenter af en lille jernnål (X44), hvilket også var tilfældet ved gennemgang af solderest fra grav A61 (X63). Metalgenstandene vil, om det er muligt, blive konserveret. Metalgenstande I fire (dvs. 40 %) af de ti grave, hvorfra fylden er soldet, er der fundet metal (fig. 2). I grav A9 blev der under udgravningen fundet resterne af en kuglefibel (dragtnål) med kugler af bronze og nål af jern (X8) (fig. 3), og ved gennemgangen af solderesten herfra blev der i tillæg fundet en lille glasperle (X51), der tydeligvis havde været brændt med på ligbålet. I grav A64 blev der under udgravning fundet rester af en genstand (-sandsynligvis en nål-) af bronze (X22), og der blev ligeledes under sortering af solderest fra graven fundet et bronzefragment, der tolkes som del af en fibel (X78). I Fig. 2: Oversigt over felt og anlæg. Grave hvori der er fundet metal er markeret med lilla farve. 4

5 Fig. 4: Oversigt over felt og anlæg. Grave hvori der er fundet keramik er markeret med lyserød farve. Fig. 3: En kuglefibel gemmer sig i fylden i grav A9. En kugle af bronze kan anes som en grøn plet. Fibelen er efterfølgende taget op med fyld omkring og skal - om muligt - konserveres. (Foto: Per O. Thomsen). Keramik I syv grave (A9, A10, A61, A62, A64, A65 og A75) er der fundet keramik, som i nogle tilfælde er noget ødelagt (X5, X12, X13, X14, X17, X23, X31, X33, X36, X41, X49, X55, X59, X66, X71 og X82) (fig. 4). Der er ikke i nogen af gravene tegn på, at der er tale om urner i den forstand, at resterne fra ligbrændingsbålet har været lagt i disse, hvorefter urnen er nedsat. Set ud fra keramikkens placering og beskaffenhed samt mængde i den enkelte grav, er der sandsynligvis nærmere tale om gravgaver. Keramikken er ikke speciel fin med hensyn til magring, udformning og fremtoning i det hele taget, og det er sandsynligvis keramik taget ud af det daglige hushold. Der er ikke fundet ornamentik på nogen af stykkerne. Brændt knogle I seks grave (A9, A10, A60, A61, A62 og A65) er der fundet mindre stykker af hvidbrændt knogle (X6, X30, X42, X48, X58, X65, X70 og X83) (fig. 5). Fem af disse grave er de samme, hvori der er fundet keramik. I flere andre grave kunne der ved udgravning blot observeres små gul-hvide pletter af opløst knoglevæv. Dette kan formentlig skyldes dårlige bevaringsforhold for organisk materiale på stedet, og må overvejende være grunden til manglende spor efter knogler i andre grave, hvor en del af gravfylden er bevaret. Fig. 5: Oversigt over felt og anlæg. Grave hvori der er fundet brændt knogle er markeret med karry-gul farve. 5

6 Flint I syv af gravene (A10, A47, A48, A61, A64, A65 og A75) er der fundet antropogen (dvs. menneskeligt forarbejdet) flint og/eller flintafslag (X16, X18, X24, X26, X32, X45, X46, X56, X62, X68, X72 og X75) (fig. 6). Kun to af disse grave er ikke indeholdt i listen over grave med keramik og/eller brændt knogle. Fig. 6: Oversigt over felt og anlæg. Grave hvori der er fundet flint er markeret med mørk lilla farve. Andre fund Fra alle ti grave, hvorfra fylden er soldet, er der samlet trækul i større eller mindre omfang (X7, X25, X40, X47, X50, X53, X54, X60, X69, X76, X81 og X84). En del af dette er taget op ved udgravningen af anlæggene. Brandgravene Der kan ikke påvises nogen regelmæssighed i gravenes beliggenhed. Dog er flere af dem anlagt i mindre klynger på to til fem grave, men det kan naturligvis ikke sikkert udledes heraf, at der har været en hensigt med dette. I beretningen fra udgravningen i 1998 (SOM ) er gravene også beskrevet som beliggende gruppevis. Gravene er på baggrund af keramik og kuglefibel dateret til ældre førromersk jernalder (per. I-II), hvilket svarer overens med dateringen på de tidligere undersøgte grave på stedet. Resultatet af udgravningen SOM 201 Ryttervej kan som forventet betegnes som en succes. Afgrænsningen af gravpladsen mod syd og øst i forbindelse med denne udgravning efterlader et godt billede af, hvor omfattende pladsen har været, når det sammenlægges med den tidligere udgravning på stedet. Der er på dette tidspunkt registreret i alt 98 brandgrave på området, og der vil uden tvivl findes flere på det endnu ikke udgravede areal nord for SOM 201. Lokaliteten indeholder dermed den til dato største gravplads fra ældre førromersk jernalder på Fyn. I to af gravene (A61 og A65) er der fundet, hvad der tolkes som en mulig glittesten (X61 og X43). Glittesten er mindre, afrundede sten, som blev benyttet i produktionen af ekstra fin keramik. Karrene blev glattet på ydersiden med disse før brænding. I en enkelt grav (A75) er der fundet et vættelys i overgangen mellem gravfyld og undergrund (X20). Om der er en symbolik i dette, kan ikke sikkert afgøres. Vættelyset kan være naturligt - og derfor tilfældigt - aflejret i forhold til graven. Endelig er der i en enkelt grav (A65) fundet en bjergkrystal, der kan være lagt i som gravgave (X67). Fig. 7: Grav A61 set i overfladen (øverst) og i profil efter snit igennem den. (Fotos: Lone Nørgaard og Petra Hansen). 6

7 Perspektivering Eftersom der uden tvivl vil findes flere brandgrave tilhørende SOM 201 nord for det her berørte areal, vil det ved eventuelt fremtidigt anlægsarbejde være essentielt at få dette område undersøgt nærmere. En tilnærmelsesvis total udgravning af gravpladsen, og dermed en yderst sjælden mulighed for at undersøge en sådan nærmere, vil sandsynligvis ved dette vise sig at være resultatet. Ved udgravning i 1997 og 1998 (SOM ) blev der fundet dele af en boplads fra ældre førromersk jernalder lidt nord for gravpladsen (fig. 8). Desværre var det ikke muligt med den daværende museumslov at udgrave hele bopladsen, og stedet er i dag bebygget. Området nordvest for SOM 201 (nord for Crescea) vil imidlertid formentlig kunne frembringe flere interessante oplysninger omkring denne boplads, hvorfor også dette område vil være af interesse at undersøge før eventuelt anlægsarbejde her. Den tidligere delvist udgravede boplads er dateret til samme periode som gravpladsen, og det vil derfor være en unik mulighed for udforskningen af menneskets liv og levned i ældre førromersk jernalder, da det sandsynligvis er de mennesker, der var bosat på pladsen, der også ligger begravet her. Undersøgelsens baggrund Svendborg Kommune har planer om at opføre boliger på grunden, og der er derfor tidligere foretaget en forundersøgelse på stedet (SOM 201). Ved denne forundersøgelse blev der i en øst-vest gående grøft i det nordøstlige hjørne af området påtruffet fem brandgrave. Eftersom der ved en udgravning på stedet i 1998 (SOM ) blev fundet og udgravet dele af en brandgravplads med 82 grave fra ældre førromersk jernalder umiddelbart nord for denne grøft, var det forventet, at der ville dukke flere grave op ved forundersøgelsen. På baggrund af de fem brandgrave blev et mindre område derfor indstillet til udgravning, med mulighed for udvidelse af den nævnte prøvegrøft, for med sikkerhed at kunne afgrænse gravpladsen mod syd og samtidig sammenføre den nordlige feltgrænse med den sydlige grænse af feltet fra 1998 (fig. 8). Fig. 8: Udsnit af plan over tidligere udgravninger på Ryttervej (med rød streg). Længst mod syd er feltet fra den nye udgravning lagt ind (med blå streg). 7

8 Topografi, terræn og undergrund Lokaliteten er topografisk beliggende på den sydvendte skråning af en lav morænebakke, hvorpå den tidligere nævnte udgravning i 1998 fandt sted. Selve området er let kuperet med lave bakker og enkelte fugtige pletter samt et par mindre vandhuller (mergelgrave?), som dog ikke berører området for udgravningen. De lavtliggende områder er præget af nyere tids dræning og har sandsynligvis i forhistorien fremstået med større vådområder imellem bakkerne. Undergrunden består overvejende af gulbrun let sandet ler med større pletter af grus samt mindre lommer af nærmest ren sand. Andre fortidsminder i området Der er ikke før registreret lignende gravpladser af denne karakter fra ældre førromersk jernalder i området. Dog er der ved kraftvarmeværket, beliggende i udkanten af det nordvestlige Svendborg, i 1996 anmeldt en mindre brandgravplads bestående af 15 oppløjede pletter med trækul og brændte ben (SB 128). Denne plads er dateret til yngre bronzealder eller ældre førromersk jernalder (per. I). Lokaliteten er endnu ikke udgravet, og dateringen må derfor anses for noget usikker. Ved udgravning af SOM 1342 Rokkergyden V (SB 42), beliggende nord for Svendborg, hvor en del af den nye motorvej mellem Ringe og Svendborg nu er beliggende, blev der fundet 15 brandgrave, som er dateret til ældre førromersk jernalder. Endvidere er der ved udgravning SOM Ny Højgård (SB 45), som er beliggende lidt syd for Rokkergyden V, fundet 17 brandgrave. Disse er dog dateret til midterste og seneste del af førromersk jernalder (ca. 200 f. Kr. - Kr. fødsel), og er altså lidt yngre en gravene fra SOM 201 Ryttervej. På lokaliteten SOM 186 Aldersro Vest (SB 184), blev der ved udgravning i efteråret 2007 fundet en enkelt brandgrav, der ud fra keramikken dateres til ældre førromersk jernalder. Der blev på stedet fundet flere mulige brandgrave, men disse er meget usikre, og kan ikke med sikkerhed dateres. (Fig. 9). Fig. 9: Kort over andre lokaliteter i området med førromerske brandgrave. 8

9 Udgravningsmetode I henhold til fundene af brandgrave ved forundersøgelsen, blev den Ø-V-gående nordlige søgegrøft udvidet langs den østlige ende. Mod nord blev undergrunden afdækket i et omfang, så der var sikkerhed for, at den gamle grøft fra undersøgelsen i 1998 blev påtruffet. Mod syd blev grøften udvidet med ca. 3 meter for med rimelig sikkerhed at kunne afgrænse brandgravspladsen. Der blev ikke fundet yderligere grave mod syd. Alle anlæg er fortløbende nummereret A61 - A79 under afrømningen. A63 er efterfølgende udgået, da A63 og A64 viste sig kun at indeholde en enkelt grav. Anlæggene fra forundersøgelsen, nummereret A9, A10, A47, A48 og A60, er også inkluderet i udgravningen og dermed denne beretning. I alt 450 m2 undergrund blev afrømmet for muld med maskine med 2 m bred rabatskovl. Efter endt afrømning blev alle 16 grave opmålt med GPS, hvorefter de blev afrenset i overfladen og derefter fotograferet og beskrevet. Gravene blev herefter snittet med ske, og fylden fra de 10 grave, hvor det blev vurderet, der var reel gravfyld tilbage, og dermed mulighed for fund af gravgaver, blev taget op i poser til senere vandsoldning (A9, A10, A47, A48, A60, A61, A62, A64, A65 og A75). I en enkelt grav (A9) blev der ved udgravningen af denne fundet resterne af en kuglefibel som blev taget op i præparat med henblik på senere konservering. Størsteparten af profilerne blev fotograferet. Undtaget herfra er profiler, hvor der blot fandtes et diffust afgrænset meleret fyld, som også blev observeret i overfladen (A66, A67, A68, A69, A73 og A74). Fem af disse grave (ikke A73) befandt sig i udkanten af den gamle grøft fra udgravningen i Profiler af de seks bedst bevarede grave blev i tillæg tegnet (A9, A10, A60, A61, A64 og A65), og alle blev beskrevet. Efter endt udgravning er fylden fra de 10 grave vandsoldet (fig. 10). To solde med en maskestørrelse på 2 ½ mm blev sat op lidt nord for udgravningsfeltet, hvor der var et mindre vandhul. Kun større natursten blev taget fra under soldningen, og evt. fund af brændte knogler, keramik, trækul og metal blev lagt i egne poser og lagt sammen med den øvrige solderest, som efter endt soldning blev sorteret på museet. Ved sorteringen på museet blev fundene lagt i fundposer eller -æsker og nummereret fortløbende fra X40 - X84. Ved efterfølgende gennemgang er følgende X-numre betegnet som udgået: X52, X57, X64, X73-X74, X77 og X79- X80. Ved forundersøgelsen er fundnr. X1 - X4 benyttet, og ved udgravningen er fundnr. X5 - X39 benyttet til fund og jordprøver. Fotos er taget med digitalkamera (kamera C). Disse er nummereret fortløbende fra 2903 til Af fotos er 89 udvalgt og lagret, og hvor numre mangler i listen, er disse slettet på grund af dubletter. Tegninger er nummereret T1 og T2, hvor T1 er digital oversigtsplan af felt og anlæg i målestok 1:100, og T2 er tegninger af profiler i målestok 1:10. Der er efter udgravningens afslutning taget fotos af udvalgte fund fra pladsen. Svendborg Museum, d. 5. maj 2008 Lone Nørgaard Stud. Mag. Fig. 10: Fylden fra gravene bliver vandsollet. Materialet, der blev tilbage i trådnettet (solderesten) blev taget med ind på museet til nærmere gennemgang. (Foto: Per O. Thomsen). 9

10 Litteraturliste Albrectsen, E. 1954: Fynske Jernaldergrave I. København. Jensen, C.K. 2005: Kontekstuel kronologi - en revision af det kronologiske grundlag for førromersk jernalder i Sydskandinavien. Lag 7, bind 1-2. Højbjerg. Reallexikon der Germanischen Altertumskunde, Band 8, Lieferung 5/6 Generelt om ældre førromersk jernalder: Jensen, J. 2003: Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.kr.-400 e.kr. København.

11 Tidstavle Periode Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Jæger-samler stenalder Underperiode Kalenderår f./e. Kr. Nyere tid 1536 Senmiddelalder 1400 Højmiddelalder 1200 Tidlig middelalder 1050 Vikingetid 775 Germansk jernalder 375 Romersk jernalder Kr.fødsel Førromersk jernalder 500 Ryttervej Yngre bronzealder 1100 Ældre bronzealder 1700 Sen-neolitisk tid 2400 Enkeltgravstid 2800 Mellem-neolitisk tid 3200 Tidlig-neolitisk tid 3900 Ertebøllekultur Kongemosekultur Ældste stenalder/ Palæolitikum Maglemosekultur Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur