NYT lll. Kraftvarme. GrønGas A/S Vrå. lllll MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER. Perspektiv mod øst fra Vråvej

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYT lll. Kraftvarme. GrønGas A/S Vrå. lllll MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER. Perspektiv mod øst fra Vråvej"

Transkript

1 Kraftvarme lllll NYT lll N U M M E R F E B R U A R GrønGas A/S Vrå Perspektiv mod øst fra Vråvej VRÅVEJ Perspektiv mod vest set fra Vrejlev Klostervej ÅLBORGVEJ MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER

2 Udgiver: Foreningen Danske Kraftvarmeværker Ansvarshavende redaktør: Erik Nørregaard Hansen Agerhatten 16A, 1. tv Odense SØ Tlf Fax Mobil Bestyrelsen: Kraftvarme lllll NYT lll Formand Kaj Nielsen Fællinggaard Varmeforsyning Ny Vestergade 72A 5672 Broby Tlf Næstformand: H.C. Nielsen Augustenborg Fjernvarme Møllegade Augustenborg Tlf Kasserer: Ellegaard Larsen Nørager Varmeværk Jernbanegade Nørager Tlf Morten Knudsgård Dan-Farm Holding A/S Ålborgvej Hadsund Tlf Steen Thøgersen Bramming Fjernvarme Grønningen Bramming Tlf Elvin Hansen Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk Houvej Odder Tlf Jens Chr. Hansen Danfoss A/S Nordborgvej Nordborg Tlf Høring af L 108 Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, afgift af naturgas, afgift af stenkul, brunkul og koks og om energiafgift af mineralolieprodukter. Forslaget er en del af Energiaftale 2012 og Solcelleaftalen mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Dette lovforslag udmønter den del af finansieringen af de to aftaler, der vedrører indførelse af en forsyningssikkerhedsafgift på de fossile brændsler i energiafgiftslovene. Forsyningssikkerhedsafgiften på de fossile brændsler indeholder to elementer, henholdsvis en stigning i energiafgifterne på fossile brændsler til rumvarme samt en afgiftslempelse for det private erhvervsliv (momsregistrerede virksomheder). Stigningerne i energiafgifterne på de fossile brændsler til rumvarme foreslås at gælde for både husholdninger og erhverv. De gennemføres ved at forhøje afgiftssatserne i energiafgiftslovene på de fossile brændsler (gas-, kul- og mineralolieafgiftslovene). Lempelsen af afgiftsbelastningen for det private erhvervsliv foreslås gennemført ved en reduktion af energiafgifterne på brændsler og elektricitet til procesformål. Lempelsen skal bidrage til at sikre konkurrenceevnen for dansk erhvervsliv. Finansieringen af Solcelleaftalen dækker perioden fra Derfor foreslås det, at lovforslaget skal træde i kraft 1. februar Helårsvirkningen ved lovforslaget er i 2013 ca. 865 mio. kr. efter tilbageløb, ændret adfærd og arbejdsudbud. Stigningen i afgiftssatserne vil udgøre ca. 17%. Stigningen gælder ikke elektricitet. Nedenfor er vist et eksempel i stigningen i energiafgiften på naturgas: Nuværende lovgivning, øre pr. Nm 3 239,5 243,8 248,2 Lovforslag, øre pr. Nm 3 Bestyrelsen har ordet 279,5 (fra ) 284,5 289,6 Foreningen har kommenteret lovforslaget med følgende høringssvar: Stigningen i gasafgiften pr. 1. februar , stk. 2, er udelukkende af fiskal karakter, da forudsætningsskrivelsen forpligter decentrale kraftvarmeværker til at anvende naturgas og har derfor ikke nogen adfærdsregulering. Afgiftsstigningen har yderligere den ulempe, at gasfyret decentral kraftvarme mister yderligere konkurrenceevne overfor kondensproduktion, hvilket formindsker samproduktion af el og varme. Afgiftsstigningen bevirker også, at kollektiv varme/kraftvarme mister konkurrenceevne overfor individuelle opvarmningsformer. Det er meget uhensigtsmæssigt, at afgiften lægges på det indfyrede på værket og ikke på det målte hos forbrugerne. Omkring Solcelleaftalen er der anført, at individuelle solcelleanlæg skal finansieres via den kollektive forsyningssikkerhedsafgift og fossile afgifter, hvilket virker helt urimelig og vanskeliggør kollektiv forsyning i konkurrence med individuelle opvarmningsformer. Indhold Bestyrelsen har ordet 2 GrønGas udvider 4 Optimering: Spar på energien med et varmepumpeanlæg 8 Barmarksturné med gode resultater 10 Klar til fremtidens fleksible energisystem 12 Program for Kraftvarmedag Bestyrelsens beretning 2012 Træfpunkter på Kraftvarmedag STATISTIKKER Minianlæg nov.+dec.+årsstatistik Store anlæg nov.+dec.+årsstatistik Graddøgn 22 Fuld gas i Skive men den skal være grøn! 24 Nyt fra Energitilsynet 28 Velkommen til 29 Fjernvarmecentralen rengøres på fast tillidsaftale 30 INFO 31 Abonnement pr. år: Kr. 500,00 excl. moms Lay-out og tryk: one2one.dk Cikorievej 20, 5220 Odense SØ Tlf , Fax Trykt på 100% genbrugspapir. Gengivelse af artikler eller uddrag af artik ler er tilladt med tydelig kilde angivelse. Indholdet i artikler i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Foreningen Danske Kraftvarmeværkers synspunkter, men står for forfatternes egne synspunkter. Redaktionelle artikler uden forfatterangivelse er udarbejdet af sekretariatet Kraftvarme lllll NYT lll 2 Kraftvarme Nyt FEBRUAR 2013

3 Vi præsenterer et værktøj der sikrer dig store værdier - og det er ikke et brækjern Neas Energys værktøjer er ganske enkelt udviklet for sikre størst mulig værdi af din produktion af varme og el. Når det drejer sig om handel med el og gas samt produktionsbalance og produktionsplanlægning finder du ikke en bedre partner end Neas Energy. Det seneste værktøj på hylden er et IT system til optimering af produktionsplanlægning. Systemet der hedder PBAS Planning Assistant behandler en stor mængde individuelle data for dit værks produktion sammenholdt med markedsdata. Alt sammen med henblik på at sikre, at din produktion af varme og el bliver mest rentabel. Ring til Teknisk Konsulent Morten Holmsberg på tlf og hør mere. neasenergy.com

4 GrønGas udvider Af Kris Vetter Vmarketing Gårdejer Jens Peter Lunden er klar med stor udvidelse af eksisterende biogasanlæg og forventer at begynde et nyt anlægsbyggeri i sommeren Med supplement fra de nye tilskudsmuligheder, som regeringen har sat i gang, er planerne klar til en udvidelse af biogasanlægget GrønGas A/S i Gårestrup uden for Hjørring. Det nye biogasanlæg, der skal ligge uden for Vrå, bliver efter planen også udbygget med et opgraderingsanlæg, der gør, at biogassen kan sendes direkte ud i det eksisterende naturgasnet og alternativt anvendes til transportmæssige formål. Anlægget ved Vrå kommer praktisk talt til at ligge lige ved siden af naturgasnettet, hvilket minimerer distributionsomkostningerne. Investeringen på det samlede biogasanlæg forventes at ligge på ca. 100 mio. kr. Udgangspunktet er hans egen svineproduktion Med udgangspunkt i 900 søer med produktion af cirka slagtesvin var det oplagt med egen biogasproduktion. Til staldopvarmning anvendes halm i eget halmfyringsanlæg. I dag er der tre mand fastansat på biogasanlægget og syv ansatte i svineproduktionen, men Jens Peter Lunden udelukker ikke, at der skal ansættes yderligere personale. I marken er der ansat to personer samt en elev og det administrative arbejde varetages af fast kontormedarbejder. Netop sammensætningen af arbejdskraften, giver fleksibilitet med hensyn til afløsningsmuligheder både ved ferie og sygdom, men også når medarbejderne er under videreuddannelse. Der satses på veluddannede medarbejdere, men der ansættes også elever for at fødekanalen er på plads. Fire større landbrug leverer gyllen til biogasanlægget og der arbejdes med 3-årige løbende aftaler, hvor hver enkelt leverer ca tons gylle/år. Transporten fra de landmænd, der leverer gylle til anlægget foregår i egen lastbil. - Vi har aftaler med lokale landmænd om levering af gylle, forudsat de kan lever tyk gylle, hvilket vi afgør efter en tre måneders prøveperiode, inden vi indgår nye aftaler, siger Jens Peter Lunden. Af egne energiafgrøder til biogas er fordelingen cirka 85% gylle, 5-8% roer og 10% majs. Derudover anvendes industriaffald og glycerin, som dog forventes udfaset. Jens Peter Lunden var en af pionererne med hensyn til råvareindtag, hvilket gør, at han har stor erfaring med forskellige råvarer. De nyeste erfaringer er gjort med energiroer, hvor han i dag har lagertank og forbehandlingsanlæg (vask og snitning) til roer. Roerne vaskes, sten fjernes, jordmængden reduceres til et minimum og roerne hakkes/formales til slut inden de tilgår lagertanken. I råvaretanken danner de fintformalede roer et flydelag. En Cross Elephant klarer hele processen i én arbejdsgang. (Se msvx4ijjjeo). I skrivende stund var Jens Peter Lunden ved at få leveret 2000 tons energiroer fra Lolland med skib, som anløber i Hirtshals. Jens Peter Lunden satser på en kraftig udvidelse af nuværende biogasanlæg til en samlet anlægsinvestering på 100 mio. kr. Biogas skal være økonomisk attraktivt Ved Energipolitisk Åbningsdebat arrangeret af Foreningen Danske Kraftvarmeværker fremlagde biogasproducent Jens Peter Lunden sine forventninger til biogassens fremtid i Danmark. Han lagde ikke skjul på, at det skal være økonomisk attraktivt at producere gas for, at den politisk forventede udvikling også sker i praksis. Jens Peter Lundens hovedpunkter for en udbygning og nybygning af biogasanlæg: Fortsættes på side 6 4 Kraftvarme Nyt FEBRUAR 2013

5 MARKEDETS BEDSTE PBA-SOFTWARE GIVER DIG MARKEDETS BEDSTE OVERBLIK... Mød os på Kraftvarmedagen d. 16. marts på Sabro Kro og få en snak om, hvad vi kan gøre for dit kraftvarmeværk Vi har udviklet en brugervenlig PBA-software, som gør det lettere for dig at overvåge og optimere driften af dit anlæg. Med alle informationer samlet ét sted er det let at danne sig et overblik over anlæggets daglige drift. Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: eller Kraftvarme Nyt FEBRUAR

6 GrønGas udvider fortsat 1) Tiltrækning af professionelle investorer, anlæggene skal være store min tons/år. 2) Placering tæt ved råvaren/gyllen. 3) Biogassen skal opgraderes til naturgas og biomassen skal komme fra landbruget. 4) Mulighed for afbrænding af den afgassede gylle/fibre. 5) Afbrændingen giver mulighed for genanvendelse af fosfor. Kommunen vil fremme landbrugets interesser Jens Peter Lunden roser det gode samarbejde der har været med Hjørring kommune omkring det eksisterende biogasanlæg, men også omkring planerne for den kommende udvidelse og de perspektiver det har med hensyn til opgradering til naturgaskvalitet og til transport. Ligesom kommunen allerede er positivt indstillet overfor en placering af gastankestation, herunder gasrenseanlæg og MR station ved hovedvejen, således at transportforholdene er optimale for gaslevering med videre. - Man mærker virkelig, at Hjørring Kommune vil landbrug og er oprigtigt interesseret i en fortsat dynamisk udvikling af fødevareerhvervet til nu også at blive energileverandør i stor stil, siger Jens Peter Lunden. Visionær landmand og biogasproducent En ny reaktortank er også ved at blive opført på grunden ved Hjørring, hvilket resulterer i samlet reaktorkapacitet på 2x4300 m 3 og 4000 m 3 efterlager (incl. gaslager). Planen er, at det nye anlæg ved Vrå skal være op imod 8 gange større end GrønGas Hjørring i dag. Når det er opført kan det omdanne op til tons biomasse til op imod 9 mio. m 3 naturgas, svarende til 5000 husstandes årsforbrug af naturgas. Målet er, at anlægget står færdigt ni til tolv måneder efter første spadestik. Den nye reaktortank står klar til drift og forøger dermed udrådnekapaciteten til 2x4300 m 3. Dansk Gasteknisk Center har ekspertise og mangeårig erfaring inden for: Akkrediteret emissionsmåling på gasog oliefyrede kedler og motorer. Bestemmelse af gassens sammensætning. Formaldehydeemission fra gasmotorer. Bestemmelse af virkningsgrad på kedler og motorer. Rådgivning om energioptimering. Rådgivning ved driftssvigt eller havari. Måling af virkningsgrad til beregning af energiafgift Vurdering af målere og afregningsprincipper. Kurser. DGC har kontorer i Hørsholm og Aalborg Det er nemmere at holde rent end at gøre rent. GrønGas anlægget bærer præg af optimal vedligeholdelse og gode rutiner omkring løbende vedligeholdelse. Dansk Gasteknisk Center a/s. Dr. Neergaards Vej 5B Hørsholm TLF.: Fax: Kraftvarme Nyt FEBRUAR 2013

7 SIKKERHED EKSPERTISE TILSTEDEVÆRELSE INDSIGT DIN SAMARBEJDSPARTNER HELE VEJEN VI GIVER DIG STÆRKERE KOMPETENCER Det giver tryghed at vide, at jeg har DONG Energy s kompetencer og store setup at trække på, når jeg er ude hos mine kunder. Troværdighed og tillid er vigtigt for mig i mit arbejde, når jeg i fællesskab med kunden finder den rigtige energiaftale. Per Olesen Key account manager FÅ ØGET BUDGETSIKKERHED Med DONG Energy får dit kraftvarmeværk en samarbejdspartner med stærke kompetencer inden for branchen. Det giver dig den bedst mulige budgetsikkerhed til gavn for dine forsyningskunder. Kontakt os på og hør mere om dine muligheder eller ring direkte til din kontaktperson. Kraftvarme Nyt FEBRUAR

8 Optimering: Spar på energien med et varmepumpeanlæg Af Kent Simonsen Salgstekniker Averhoff Energi Anlæg A/S Ved hjælp af et varmepumpeanlæg kan gartneriet Knud Jepsen A/S producere den samme varmemængde med et 20% mindre gasforbrug. Knud Jepsen A/S forventer, at konceptet vil sprede sig til andre gartnerier. Indendørs solfangere Solfangerne er monteret på den indvendige side af et stort drivhus. Ved hjælp af solfangerne er det muligt at opsamle indstrålingsvarmen fra solen, der i store dele af året er større end det varmebehov, der er nødvendigt til opvarmning af selve væksthuset. Samtidig kan konvektions-varmen fra den varme luft i væksthuset også udnyttes. Varmen opsamles af vandet i et rørsystem bag på solfangerne. Mens vandet passerer gennem rørsystemet, opvarmes det fra en temperatur på ca. 10 C til ca C. I Hinnerup 12 km nord for Aarhus ligger gartneriet Knud Jepsen A/S. Gartneriet har gennem mange år været verdenskendt for sin produktion af potteplanten Kalanchoë. Nu viser gartneriet vejen til opnåelse af besparelser i energiforbruget og -omkostninger. Stort energiforbrug Med et samlet væksthusareal på m² har gartneriet Knud Jepsen A/S selvsagt et stort energiforbrug. Det årlige forbrug af varme er ca MWh, mens forbruget af el, til f.eks. væksthuslys, er ca MWh. Gartneriet består ikke alene af de m² væksthuse. Til gartneriet hører også et kraftvarmeanlæg. Anlægget, der består af fire gasmotorer, to oliekedler, en gaskedel suppleret med tre akkumuleringstanke, producerer ca MWh varme og ca MWh el, hvoraf MWh el sælges på elmarkedet. Knud Jepsen A/S anser det som en fordel selv at producere el og varme. Men samtidig er gartneriet også meget sårbar over for prisstigninger på gas og olie, der i perioder har medført store udgifter til brændselsindkøb. Da brugen af fossile brændsler fra miljøpolitisk side ønskes begrænset, må det forventes, at udgifterne til drift af kraftvarmeanlægget vil stige yderligere i fremtiden. Derfor har Knud Jepsen A/S arbejdet på at finde alternative energikilder samt at optimere udnyttelsen af den anvendte mængde gas og olie. Disse bestræbelser resulterede i, at kraftvarmeanlægget i starten af 2012 blev udvidet med et varmepumpeanlæg og solfangere. Varmepumpeanlægget giver besparelserne Fra solfangerne ledes det opvarmede vand videre til varmepumpeanlægget. Varmepumpeanlæggets funktion er at opgradere varmen fra solfangerne til højtemperatur fjernvarmevand. Fjernvarmevandet lagres i gartneriets store akkumuleringstanke og anvendes om natten eller i de efterfølgende døgn til planteproduktionen. Kombinationen af lavtemperatur solvarme og varmepumper er en uprøvet teknologi, og derfor har gartneriet i samarbejde med ARCON Solar A/S været nødt til at udvikle og afprøve flere systemer til opsamling af solvarme i drivhusene for at finde den optimale løsning. Varmepumpeanlægget er også tilsluttet gartneriets kraftvarmeanlæg, sådan at det får yderligere tre funktioner. Tilslutningen til LTvekslerne på gasmotorerne sikrer, at kondenserings-varmen i røggassen fra motorerne kan udnyttes så optimalt som muligt og derved øge motorernes virkningsgrad. Varmepumpeanlægget er også tilsluttet efter economiseren på gaskedlen, og restvarmen i røggassen fra kedlen kan derved udnyttes yderligere. Dette medfører, at kedelvirkningsgraden forbedres væsentligt. Med henblik på afkøling af forbrændings-luften til gasmotorerne er varmepumpe-anlægget også tilsluttet Intercoolerne trin 2 på motorerne. Det vil med andre ord sige, at varmepumpeanlægget har fire funktioner afhængigt af, hvilket driftsscenarie der vælges for varmeproduktionen. Siden idriftsættelsen af varmepumpeanlægget i juni 2012 har Knud Jepsen A/S produceret den samme varmemængde med et 20% mindre gasforbrug. Den samlede anlægsvirkningsgrad overstiger 100% af nedre brændværdi. 8 Kraftvarme Nyt FEBRUAR 2013

9 med firmaet Averhoff Energi Anlæg A/S, der har leveret og installeret varmepumpeanlægget. Firmaet har været med på sidelinjen og udført driftsøkonomiske beregninger og analyser af flere forskellige optimeringsmuligheder. Andre energibesparende tiltag Varmepumpeanlægget og solvarmeanlægget er også kun de seneste energibesparende tiltag, som Knud Jepsen A/S har gennemført. Af andre kan nævnes flerlagsproduktion med LED belysning, installation af elektroniske vækstlysarmaturer, skift til mere effektive isoleringsgardiner samt dynamisk klimastyring. De energibesparelser, der er opnået ved de forskellige tiltag, er solgt. Salget er formidlet af Decentral Energihandel ApS. Solfangerne er monteret som et bevægeligt system. Ved hjælp af et wiretræk kan de køres ud i siden af væksthuset, f.eks. når der skal arbejdes med planterne, eller planterne har brug for lys. Forventninger er indfriet Varmepumpeanlægget har været i drift siden juni 2012, og resultaterne lever fuldt ud op til vores forventninger, fortæller Thomas Østerby Madsen. Gartneriet producerer den samme varmemængde med et 20% mindre gasforbrug. Den samlede anlægsvirknings-grad overstiger 100% af nedre brændværdi. Varmepumpeanlæggets COP værdi afhænger af den valgte funktion eller kombination af funktioner. Kræver daglig planlægning Thomas Østerby Madsen oplyser, at han dagligt bruger ca minutter på at planlægge kraftvarmeanlæggets drift. Med udgangspunkt i vejrudsigten, gartneriets behov for el og varme det kommende døgn samt spotpriserne på el og gas afgør Thomas Østerby Madsen, hvornår og hvor længe solfangere, gasmotorerne, gaskedlen og varmepumperne skal være i drift. Hvis elprisen er høj, produceres varmen på gasmotorerne, og den overskydende elproduktion sælges. Er elprisen derimod lav, produceres varmen med gaskedel og/eller varmepumpeanlægget, mens dagens behov for el bliver købt. Også muligt på andre gartnerier Det er Thomas Østerby Madsen s vurdering, at andre gartnerier med eget kraftvarmeanlæg også kan få glæde af et varmepumpeanlæg. Selv om anlægget kun skal være i kombination med en gaskedel og/eller en gasmotor, bør det stadig være muligt at opnå betydelige besparelser i energiforbruget. Men, advarer Thomas Østerby Madsen, energiafgifterne er en labyrint, og de kan gøre, at et projekt ikke kan hænge sammen. Han forudser derfor, at det kan være en svær og uoverskuelig opgave for mindre gartnerier at beregne fordele og ulemper ved et varmepumpeanlæg, og anbefaler at tage kontakt til en specialist inden for området. Knud Jepsen A/S har haft stor glæde af samarbejdet Ideerne stopper ikke her Thomas Østerby Madsen afslører, at gartneriet har flere ideer på tegnebrættet. Men i første omgang skal solvarmeanlægget færdiggøres med de sidste 2 etaper, så må vi tage en vurdering af økonomien i de 3 løsninger. Hvis det skal være attraktivt for Knud Jepsen A/S at udvide solvarmeanlægget yderligere, skal der være bedre mulighed for at opbevare varmen over længere tid. Det problem kunne for eksempel løses, hvis det blev muligt at bruge det offentlige fjernvarmenet som buffer, sådan at gartneriet både kan aftage og levere fjernvarme til nettet, slutter Thomas Østerby Madsen. Har veksleren tabt pusten? - så lad vore specialuddannede medarbejdere hjælpe med»kunstigt åndedræt«. Rensning af varmevekslere med højtryksvand på op til 1000 bar. Opsamling af spildevandet til rensning i mobilt renseanlæg eller i eget godkendt modtageranlæg. Slamsugning i biler fra 10 m 3 til 24 m 3 Højtryksspuling af rør i alle dimensioner Industrispuling på op til 2500 bar Tørstofsugning Udtømning af olie og kemikalier Rodskæring i kloakrør Tankrensning TV-inspektion af kloakrør Tømning og afvanding af septiktanke med Hamster/KSA Mobilt anlæg til fraseparering af olie Modtageranlæg for olieprodukter Faldmåling Kontakt os for en uforpligtende højtrykssnak. Ingen opgave er for lille og ingen er for stor! Kloak- & Industriservice A/S Aalborg, Randers, Skive, Ebeltoft, Vejle Telefon Kraftvarme Nyt FEBRUAR

10 Barmarksturné med gode resultater Af Anders Jespersen Økonomisk konsulent Dansk Fjernvarme Et fælles initiativ mellem Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Fjernvarme resulterede i 2012 i 20 besøg blandt landets dyreste barmarksværker. Formålet var at afdække, hvilke muligheder de enkelte værker havde for at få sænket deres omkostninger, så det kunne afspejle sig i en lavere fjernvarmepris. Initiativet tog sit udgangspunkt i en rapport, som Rambøll havde udarbejdet, der fastslog, at der med installation af solvarme og biomasse, var mulighed for at få sænket fjernvarmepriserne ude ved de små, dyre kraftvarmeværker. Politikkerne tog rapporten til sig og der blev skabt mulighed blandt de 35 dyreste barmarksværker for at få dispensation til at installere biomassekedler. Dansk Fjernvarme tog efterfølgende sammen med en rådgiver fra Dansk Fjernvarmes Projektselskab rundt i landet for at få en snak med barmarksværkerne om både tekniske og administrative muligheder for at sænke omkostningerne. Biomassen reducerer omkostningerne Solvarme og biomasse, i form af halmkedel eller træpillekedel, er netop også de løsninger, som går igen for de besøgte værker. Ud fra tabellen ses det hvilke initiativer, som de besøgte værker enten allerede har implementeret eller er under planlægning. I tabellen er der kun afkrydset ved de værker, hvor det er afklaret, hvilke initiativer, der tages i brug. Ved de resterende værker er beslutningen stadig i proces, da de først fik besøg af rejseholdet sidst i løbet af En stor del af værkerne installerer en biomassekedel, og mange værker vil også efterfølgende få installeret solvarme som grundlast. Den store fordel ved solvarmeanlæggene er bl.a., at de frem til 2020 er fritaget for afgifter, hvilket forøger deres rentabilitet væsentligt. Men det store løft med at få reduceret varmeprisen bliver båret af biomassen. Temperaturstyring i ledningsnettet er også en af de teknologier, som kan hjælpe værkerne med at få reduceret varmeprisen. Der findes i dag nye teknologier, der gør det muligt at sende vandet ud med en noget lavere fremløbstemperatur, end barmarksværkerne har været kendt for. Det er dog ikke kun de teknologiske løsninger, som er blevet diskuteret ved rejseholdets besøg. Afskrivninger af bygninger og ledningsnet er næsten også hver gang blevet nævnt. Da barmarksværkerne i sin tid blev opstillet, har der været en forventning om, at hele værket kunne være afskrevet over 20 år. For bygninger og ledningsnet er dette en al for kort afskrivningstid, da disse har en levetid på 30 år. En tilpasning af afskrivninger og lån til 30 år for bygninger og ledningsnet har vist sig, at være et effektivt redskab til at få reduceret de faste omkostninger. Sammenlagt ser det derfor ud til, at de barmarksværker, som i 2010 var blandt landets dyreste, nu får implementeret nye løsninger, der medfører et kraftigt indhug i deres omkostninger. Dette vil fremadrettet medføre betydeligt lavere varmepriser for de forbrugere, som i mange år har været plaget af alt for høje priser. At udnytte stordriftsfordele som lille Mulighederne for at kunne reducere omkostningerne er dog endnu ikke udtømte for værkerne. Barmarksværkerne bør i højere grad gå sammen med andre barmarksværker eller større værker i lokalområdet og etablere et tættere samarbejde inden for forskellige områder. Især inden for indkøb af brændsler er der betydelige stordriftsfordele at opnå ved at gå sammen med andre. Mange værker er allerede i gang med fælles indkøb af naturgas, men det opfordres til, at man også gør det ved træpiller mv., da fordelene ved større indkøb er betydelige. Dispensationen bør udvides I 2012 var der 35 barmarksværker, der har fået glæde af, at kunne udskifte dyrt naturgas som brændsel med miljøvenlig og billig biomasse. Dette betyder, at der er mange forbrugere, der nu kan se frem til at få en varmepris på et lavere niveau end tidligere. Men dispensationen til de 35 dyreste i 2011 løser desværre ikke hele barmarksproblemet. Mindst 35 andre små kraftvarmeværker er stadigvæk bundet til en dyr naturgas, hvilket medfører høje varmepriser. Dvs., at vi kan forvente at Landsdækkende rådgivning til energisektoren siden Kraftvarme Nyt FEBRUAR 2013

11 andre barmarksværker vil toppe prislisterne i årene fremover, når varmepriserne skal opgøres. Derfor skal der arbejdes for, at dispensationsordningen bliver udvidet, så den kommer til at dække de resterende barmarksværker rundt om i landet. Dette bliver nødvendigvis ikke nogen nem opgave, da politikkerne er meget fokuseret på de mistede afgifter i forbindelse med dispensation fra naturgas. Men mon ikke det skulle være muligt, at lave et afgiftssystem indenfor energiområdet, der ikke binder mindre bysamfund med alt for høje varmepriser. Opfølgning på initiativer blandt barmarksværker Ejsing Fjernvarmeforsyning Brøns Kraftvarmeværk Gassum-Hvidsten Kraftvarme Gørløse Fjernvarme Hyllinge-Menstrup Kraftvarmeværk x Navn: Solvarme Optimering af ledningsnet Pillekedel/ Tør træflis x x Fliskedel Halmkedel Tættere samarbejde med naboværk Fusion med naboværk Forlængelse af afskrivningsperiode på bygninger og ledningsnet x x x x x Værket købes af E-ON Transmissionsledning Lendum Kraftvarmeværk x x Rejsby Kraftvarmeværk x x Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk x x x Sdr. Herreds Kraftvarmeværker x x x Øland Kraftvarmeværk x x x x Veddum-Skelund- Visborg Kraftvarmeværk Mellerup Kraftvarmeværk* Meløse St. Lyngby Energiselskab* Præstbro Kraftvarmeværk* Sønderholm Kraftvarmeværk x Thorshøj Kraftvarmeværk* Ulbjerg Kraftvarmeværk* Øster Hurup Kraftvarmeværk x Aadum Kraftvarmeværk x Andre initiativer Transmissionsledning Transmissionsledning * Beslutning stadig i proces Kraftvarme Nyt FEBRUAR

12 Klar til fremtidens fleksible energisystem Af Rasmus Munch Sørensen Energiplanlægger og Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent Energinet.dk Omstillingen til et fossilfrit Danmark kræver store indsatser de kommende år. Anlæg, der bygges i dag, skal kunne indgå i fremtidens energisystem, hvor store mængder vindenergi vil have betydning for udformningen af energiproducenternes rammevilkår. Et gennemgående element i omstillingen er, at der bliver behov for frit at kunne veksle mellem energiformerne som vinden blæser det kalder vi det fleksible energisystem. Hvorfor skal vi have et mere fleksibelt energisystem? Et enigt Folketing (på nær Liberal Alliance) har med energiforliget fra marts 2012 lagt en ambitiøs, men absolut mulig linje for at fastholde Danmark blandt verdens førende inden for vedvarende energi. Energiforliget lægger op til, at der nu trækkes i arbejdstøjet, og at omstillingen skal tage fart frem mod Selv om energiforliget strækker sig længere, end hvad politiske aftaler ofte gør, så er realiteten dog, at investeringer i fx ny energiinfrastruktur eller kraftværker ofte har en teknisk og økonomisk levetid på år eller længere. Derfor er det helt afgørende at forholde sig til, hvilken fremtid der venter på den anden side af 2020, så vi gør vores bedste for at undgå store investeringer, der ikke er fremtidssikrede. I Danmark har vi til stor misundelse rundt om i verden et Folketing, der overvejende er enige om også den langsigtede kurs for dansk energipolitik. Her følger nogle pejlemærker: 2020: 50 pct. af traditionelt elforbrug skal dækkes af vind 2020: 40 pct. reduceret CO 2 -udledning i forhold til 1990 (regeringsgrundlag) 2030: Kul udfaset fra centrale værker (regeringsgrundlag) 2035: El- og varmeforsyning fossilfri (regeringsgrundlag) - Hvordan påvirker det fremtidige vilkår for de danske energiproducenter? De danske VE-ressourcer meget vindkraft, men begrænset biomasse Danmark har meget store ressourcer med vedvarende energi i form af blandt andet biomasse, bioaffald, vindkraft, sol, geotermi mv. Vindkraften udgør en særlig stor ressource i Danmark, der har adgang til nogle af de bedste offshore vindkraftarealer i EU. Biomassen er helt central til at supplere vindkraften på de områder, hvor el ikke er hensigtsmæssig, og som backup, når der ikke er tilstrækkelig produktion af vindkraft. Men biomassen er både i Danmark og globalt en begrænset ressource, særligt hvis man vil undgå at inddrage større landbrugsarealer til produktion af bioenergi. Energinet.dk har i sine beregninger antaget, at Danmarks biomasse- og bioaffaldsressourcer skønsmæssigt og bæredygtigt kan levere PJ årligt, som skal sammenholdes med, at vi i dag bruger ca. 800 PJ (fossilt og VE) energi årligt. Samtidig forventes det, at blandt andet energibehovet i transportsektoren vil fortsætte med at vokse de kommende årtier. Der er således behov for at fylde store mængder vindkraft ind i systemet, og der er behov for, at hele energisystemet fremover bliver endnu mere energieffektivt end i dag. Figur 1 viser en estimering af de nationale VE-energiressourcer, og hvor stor en andel der i dag er udnyttet. Figur 1. Danske ressourcer til vedvarende energi baseret på materiale fra Klimakommissionen Af figuren fremgår det endvidere (blå del af søjle), hvor stor en andel der i dag er anvendt. Det totale brutto energiforbrug i 2011 (blå linie) og et brutto energiforbrug i 2050 ved et højeffektivt energisystem fremgår også (grøn stiplet). 12 Kraftvarme Nyt FEBRUAR 2013

13 Energinet.dk har analyseret forskellige udviklingsforløb frem til Beregningerne peger på, at en udbygning fra dagens ca. 4 GW vindkraft og 0,3 GW solceller til i 2050 at have GW vindkraft suppleret med 4 GW solceller sammen med knap 300 PJ biomasse er tilstrækkeligt til at forsyne Danmarks samlede energiforbrug på årsbasis. Dette er under forudsætning af, at transportsektoren som forventet vokser markant, og at energisystemet er væsentligt mere energieffektivt end i dag. Analysen viser dog også, at hvis ikke man er meget energieffektiv, skal der væsentligt større mængder vindkraft til (25-35 GW), hvilket markant fordyrer energisystemet, både med hensyn til produktion, infrastruktur og balancering. I de kommende årtier er der behov for at udvikle et energisystem, der kan fungere med meget store mængder fluktuerende vindkraft og solceller, og som bruger biomassen hensigtsmæssigt og energieffektivt et fleksibelt energisystem med gode dynamiske egenskaber. Behov for stærk infrastruktur og fleksible værker til energikonvertering Danmark forstærker i de kommende år elsystemet med kraftige forbindelser mod udlandet. Dette tiltag er en omkostningseffektiv måde at balancere en del af den fluktuerende vindproduktion. Men der er behov for en lang række andre tiltag for at balancere den fluktuerende vindkraft og solceller. De forskellige energibærere (el, varme, gas, flydende brændstoffer) har meget forskellige styrker og svagheder. El er dyrt at lagre, hvorimod varme og gas er billigere at lagre og dermed mere prisstabilt. Fjernvarmen kan bidrage med stor fleksibilitet og energieffektivitet ved etablering af varmepumper, overskudsvarme fra biomasseraffinering, kraftvarme, solvarme, varmelagring mv. Integration af energisystemerne er derfor vigtigt. Fremtidens kraftværker, både centrale og decentrale, spiller en afgørende rolle i at få disse markeder godt integreret og sikre en stabil energiforsyning. Danmark har de seneste årtier øget energieffektiviteten og øget fleksibiliteten i energisystemet, hvor et af de vigtigste tiltag har været integration af el og varme i form af samproduktion på kraftvarmeværker. I de kommende årtier har vi behov for at gå videre ad denne vej at udvikle værker som kan binde energimarkederne sammen. Fremtidens værk binder de forskellige energisystemer sammen Der sker i disse år en udbygning med biomasseanlæg, der primært producerer varme. Set i forhold til at biomassen er en relativt knap ressource, jf. figur 1, er der behov for at styrke udviklingen over mod anlæg, der nyttiggør biomassen over mod flere energimarkeder. Herunder produktion af el til spidslast og produktion af biogas og andre brændstoffer. Anlæg, der kan konvertere mellem de forskellige energiformer (el, gas, varme, biobrændstoffer) og dermed Fjernvarmebranchens rådgivere Spørg Aon om dine forsikringsforhold Vi har gennem tiden erfaret, at der er et stort behov for forsikringsteknisk rådgivning indenfor energisektoren. Med specialviden indenfor varme- og kraftvarmebranchen tilbyder Aon al form for forsikringsmæssig assistance, fx Risikoanalyse Udarbejdelse af udbud Løbende forsikringsrådgivning Rådgivning i skadessituationer Årlig forsikringsgennemgang Pensionsrådgivning Vi står naturligvis til disposition ved eventuelle spørgsmål. Læs mere på Gunnar Jørgensen d m Niels K. Pedersen d m Margit Nissen d Martin Lambert d m Peter Dalsgaard d m Kraftvarme Nyt FEBRUAR

14 Klar til fremtidens fortsat binde energisystemerne sammen, har i dag meget forskellig grad af teknologisk modenhed. Nogle teknologier er i dag modne til anvendelse i større skala, hvorimod andre står foran et større udviklingsforløb, inden de er modne til udrulning i kommerciel skala. En indikativ skitsering af forskellige konverteringsteknologiers modenhed fremgår af figur 2. Figur 2. Skitsering af udviklingen i konverteringsteknologier. Figuren er indikativ og tager afsæt i data fra Teknologikataloget 2012 og Alternative drivmidler Som det fremgår af figur 2, er teknologi til at konvertere el til varme, fx ved store varmepumper i fjernvarmesystemet, teknologisk relativt moden. Anlæg til anaerob biogasproduktion er også relativt modne. Termisk forgasning er en teknologi, som historisk har været anvendt til produktion af bygas ud fra kul, men som er i en udviklingsfase sådan at den kan blive gjort kommerciel til gasproduktion ud fra biomasse restprodukter og affald. Produktion af 2. generations bioethanol kan omsætte en del af biomassen fra eksempelvis restafgrøder som halm til brændstoffer, og restprodukterne kan indgå i et samspil med øvrige processer, eksempelvis anaerob forgasning. På længere sigt kan el til gas-teknologier (elektrolyse) være vigtige i forhold til markedsintegrationen. Med denne teknologi kan der produceres syntesegas eller hydrogen, som kan anvendes i forskellige katalytiske eller biologiske processer til produktion af brændstoffer til transport, opgradering af biogas osv. Samlet er der en række muligheder for integration af energi- og stofstrømmene, så den nødvendige energieffektivitet og omkostningseffektivitet kan sikres. I figur 3 er der illustreret et eksempel på, hvordan en eller flere af konverteringsprocesserne i figur 2 kan integreres ved et samspil mellem energisystemer og anlæg. Fremtidens værk kan således udgøre en helt afgørende brik i at sikre en fleksibel og omkostningseffektiv energiforsyning. Hvilke af de beskrevne elementer der konkret kan bringes i spil på det enkelte værk, det afhænger i høj grad af værkets størrelse, adgang til lokale ressourcer og forsyningsopgave, og det forudsætter en specifik analyse. Set i forhold til teknologisk modenhed er særligt el til varme (store varmepumper) modent til at få en rolle i kraftvarmeværker i de kommende år. Nogle af teknologierne er mest velegnede til store enheder, eksempelvis omsætning af biomasse ved forgæring, termisk forgasning mv., hvorimod el til varmeteknologierne er velegnede i alle anlægsstørrelser, og de kan få en væsentlig rolle også på mindre decentrale kraftværker og værker, der i dag har rene biomassevarmekedler. Figur 3. Integration af el, gas, varme og biofuel. 14 Kraftvarme Nyt FEBRUAR 2013

15 Kraftvarmedag lørdag, den 16. marts 2013 på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro PROGRAM 9:00 Registrering og efterfølgende kaffe/the med rundstykker ved Træfpunkterne 9:30 Velkomst ved formanden, Kaj Nielsen Generalforsamling for Foreningens medlemmer Dagsorden ifl. vedtægterne 10:30 Forventet afslutning på generalforsamling derefter besøg ved Træfpunkterne Mødeleder: Forfatter og foredragsholder Helga Moos 11:30 Implementering af det nye energiforlig omkring biogas, industri og fjernvarme Regeringens udspil v/ MF Rasmus Helveg Petersen (RV) 12:00 Oppositionens indspil v/ MF Lars Christian Lilleholt (V) 12:15 Spørgsmål fra salen 12:30 Frokost ved Træfpunkterne 13:30 Gassens rolle i det fremtidige energisystem Biogas, syntesegas og gas i transportsektoren? v/ Susanne Juhl, Adm. direktør, HMN Naturgas I/S 13:50 Spørgsmål fra salen 14:00 Kaffe/the med kage ved Træfpunkterne 15:00 Den nye energispareaftale Set fra virksomheder, biogasanlæg og fjernvarmeselskaber v/ Mette Hansen, Afdelingsleder, Dansk Fjernvarme 15:20 Spørgsmål fra salen 15:30 Afrunding ved formanden, Kaj Nielsen 16:00 Træfpunkterne lukker

16 Bestyrelsens beretning for blev året, hvor den nye energiaftale kom i hus. Aftalen blev forsinket af både et regeringsskift og af vanskelige forhandlinger, men nu ligger den på bordet, og linjerne er udstukket for de kommende år. Forud for aftalens indgåelse har foreningen været i bred dialog med energipolitiske ordførere fra både rød og blå blok med henblik på at få så god en aftale som muligt. På flere felter er vi blevet hørt, men vi må erkende, at det ikke er blevet mindre krævende at drive et kraftvarmeværk, når der skal tages hensyn til både markedskræfter og politiske beslutninger. For foreningen ligger der en særlig udfordring i at få lovgivningen omformet til overskuelige rutiner ude på værkerne, så byrderne ikke bliver tungere end nødvendigt. Energiaftalen af 22. marts 2012 Energiaftalen skal indfri vores reduktionsmål på 40 pct. CO 2 i 2020 med 1990 som basisår. Aftalen bygger på princippet om først at høste energibesparelser, hvorefter VE-udbygning er tilføjet, indtil reduktionsmålet for 2020 er opfyldt. Energiaftalen omfatter alle dele af energisektoren både produktion og forbrug. I aftalen indgår øgede energispareforpligtelser for energiselskaberne på plus 75 pct. i og på plus 100 pct. i På VE-siden skal der ske en udbygning af vindkraft på 2000 MW, hvilket vil få betydning for kraftvarmesektoren, der i endnu højere grad skal afbalancere vind. Biogassen får markant bedre vilkår.støtten hæves til 115 kr./gj i 2012 det svarer til en elafregningspris på 1,15 kr./kwh. Støtten gives ikke kun til fremstilling af kraftvarme, men til alle anvendelser, dog gælder lavere tilskudsregler for biogas til industriel proces og transport. En del af tilskuddet er gjort afhængig af naturgasprisen, således at tilskuddet aftrappes ved stigende naturgaspriser. Anlægstilskuddet hæves fra 20 pct. til 30 pct., og de kommunale naturgasselskaber får adgang til at engagere sig i biogasproduktion. Derudover er der afsat 22,8 mio. kr. i til taskforce og biogasrejsehold. De forskellige tilskud skal notificeres i EU og forventes at træde i kraft, så udbetaling kan ske omkring sommer Yderligere VE-udbygning sker ved omlægning fra kul til biomasse på centrale værker. Til det formål er udviklet en netto-fordelsmodel, der giver friere adgang til at fordele den afgiftsmæssige fordel mellem varmekunder og varmeproducent. Princippet gælder for værker over 25 MW. 35 decentrale kraftvarmeværker med de højeste varmepriser får lov til at installere en 1 MW biomasse kedel og blive løst af kraftvarmeforpligtelsen og den omkostningstunge aftagepligt på naturgas. Værkerne er udvalgt på baggrund af anbefalinger fra Foreningen og Dansk Fjernvarme. De 35 værker indgår i loven ved navns nævnelse, så ingen er i tvivl om ordningens afgrænsning. Fra 2013 må der ikke installeres olie- og naturgasfyr i nye bygninger, og fra 2016 er det slut med udskiftning af oliefyr i fjernvarme- og naturgasområder. Der bliver afsat 42 mio. kr. til fremme af alternativer til oliefyr. Til fremme af VE til proces afsættes 250 mio. kr. i 2013, og 500 mio. kr. årligt frem mod Dertil kommer anlægstilskud og mulighed for driftstilskud, hvis VE anvendes til fjernvarme. Der afsættes desuden 30 mio. kr. årligt til et el-produktionstilskud på 3 øre/kwh til industriel kraftvarme. Disse værker belastes særlig hårdt af den forhøjede NO x -afgift, der trådte i kraft 1. juli De 3 øre/kwh er en kompensation herfor, hvilket skulle sikre en fortsat samproduktion. Endelig lyder aftalen på udbygning af smarte el-net, ny el-udvekslingskapacitet, fjernaflæste timemålere hos alle el-forbrugere og øget konkurrence på el-markedet ved omlægning til kun én regning uanset valg af el-leverandør. Der er andre mindre tiltag, og der afsættes en række puljer til analyser. Finansiering af aftalen sker via PSO, tariffer og gennem forsyningssikkerhedsafgiften, så staten ikke mister provenu i forbindelse med omlægning fra fossile brændsler til VE. Af hensyn til konkurrenceevnen indføres særlige lempelser for procesenergi. De her nævnte tiltag har alle direkte eller indirekte betydning for vores medlemmer, men foreningen vil gøre sit til, at opgaverne bliver til at håndtere for de enkelte værker. F.eks. det nye tiltag med en Aktørfuldmagt til energibesparelser. Politiske tiltag og resultater Tiltag vedr. energispareforpligtelse Den 13. november 2012 blev der indgået aftale mellem ministeriet og aktørerne i sektoren. Aftalen udstikker regler for indfrielse og håndtering af energispareforpligtelsen. For at hjælpe værkerne med at gennemføre og dokumentere de krævede energispareforpligtelser, har foreningen sammen med Dansk Fjernvarmes Projektselskab taget initiativ til et nyt branchetilbud eller sagt lidt populært: Hvis I holder styr på den røde tråd, holder vi styr på resten! Vi tager os af indberetning og administration, af intern og ekstern audit og kvalitetssikring, og vi kan vejlede om yderligere besparelser. Kort sagt: Vi fletter det tov, der binder opgaverne sammen. Tilbage bliver den røde tråd, der står for de dokumenterede besparelser, værkerne kan hente i eget regi. Vil man gøre brug af dette tilbud, skal man udfylde en Aktørfuldmagt, der fås ved henvendelse til foreningen. Energibeskatningsdirektivet vedr. outputbeskatning. Revisionsfirmaet PwC har på anmodning fra foreningen uarbejdet et notat vedr. output-beskatning, dvs. beskatning hos slutforbrugeren i stedet for beskatning af det indfyret brændsel. Energibeskatningsdirektivet omfatter både energiafgifter og miljøafgifter, som CO 2 -afgift, NO x -afgift og svovlafgift. Konklusionen fra PwC lyder, at output-beskatning af varme falder uden for energidirektivets anvendelsesområde. Det er således ikke klart, om man kan vælge opkrævning af afgift ved slutbruger, selv om minimumssatserne i direktivet overholdes. Hvis beskatningsforholdene skal ændres, skal der indledes drøftelser med Skatteministeriet og Europaministeriet vedr. eventuelle ændringer eller præciseringer, så afgifter kan opkræves ab forbruger. På baggrund af denne konklusion henvendte foreningen sig til daværende Skatteminister Thor Möger Pedersen. Vi beskrev, hvordan en kombineret input- og output-beskatning kunne skrues sammen under hensyn til gældende regler i energibeskatningsdirektivet. Foreningen finder stadigvæk, at der er dybt uretfærdigt, at nogle forbrugere belastes stærkt af afgiften på ledningstab, mens andre ikke har samme omkostning. Biogas-el på markedsvilkår I forbindelse med energiaftalen lykkedes det omsider at få åbnet op for biogas-el på markedsvilkår. Løsningen er desværre ikke så fleksibel, som vi havde ønsket. Hvis man går ind i ordningen, skal man varsle ændringen 3 mdr. forud, og man skal binde sig for et år ad gangen. Samme varsel på 3 mdr. gælder, hvis man vil træde ud af ordningen fristerne er i øvrigt svarende til frister for at træde ind i eller forlade tre-leds-tariffen. Bioforgasning sikret samme vilkår som biogas Som energiaftalen lå, var tilskud til bioforgasning faldet fuldstændig ud, hvilket efterlod Skive Fjernvarme i en yderst vanskelig situation. Problemet blev dog løst, idet vores direktør tog initiativ til et møde mellem direktør Tage Meltofte, Skive Fjernvarme og de energipolitiske ordførere Rasmus Helveg Pedersen (R) og Lars Christian Lilleholt (V). Efter de to møder var bioforgasning igen omfattet af reglerne for biogas.

17 Ny taskforce for biogas Gruppen, der er nedsat i henhold til energiaftalen, skal bidrage til at sikre den fortsatte udbygning af biogas frem mod Der er stor rift om de midler, der er stillet til rådighed for biogasudbygning, og den afsatte pulje er for længst overbooket. Temadage og konferencer Temadag på Sabro Kro om den nye energiaftale Den 28. juni 2012 indbød foreningen til et møde om den nye energiaftale. Flemming G. Nielsen, kontorchef i Energistyrelsen, gav en grundig gennemgang af den politiske aftale med særlig vægt på forhold, der vedrører kraftvarmesektoren. Martin Windelin, kontorchef i Varme, fortalte efterfølgende om de nye opgaver, der venter Energitilsynet. Inden udgangen af 2013 skal der udarbejdes en analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning med fokus på det overordnede politisk-strategiske element. Chefkonsulent i Skatteministeriet Jens Holger Helbo Hansen gennemgik de nye afgifter med særlig vægt på NO x -afgiften og den nye forsyningssikkerhedsafgift, der skal dække det hul i statskassen, der kommer, når vi sparer på energien og omlægger til afgiftsfri VE. Seniorøkonom Nina Lei Jacobsen fra Energinet.dk belyste forholdene for afregning af biogas, og som sidste indlægsholder fulgte Ivan Ibsen, partner i PwC, op på forhold vedr. tilbagebetaling af afgift på stilstandsvarme, hvor SKAT har valgt at imødekomme værkerne. Konference om bio- og naturgassen rolle i Danmark Energiordfører Lars Chr. Lilleholt (V) havde i samarbejde med Naturgas Fyn og Foreningen inviteret til gasdag på Christiansborg den 4. september. Klima- og energiminister Martin Lidegaard tog udgangspunkt i skifergassen, der har medvirket til en kraftig reduktion af USA s CO 2 - udslip. Adm. direktør Torben Möger Pedersen, Pension Danmark mente, at pensionsmidler snart ville finde vej til biogasprojekter, og Bjarke Pålsson, adm. direktør for Naturgas Fyn argumenterede for en hurtig introduktion af gas i transportsektoren. Bo Ramsberg, direktør i svenske Fordonsgas redegjorde for de svenske erfaringer. Energipolitisk Åbningsdebat For 12. år i træk inviterede foreningen til Energipolitisk Åbningsdebat på Christiansborg. Steen Gade (SF), formand for Folketingets Klimaog energiudvalg, konstaterede indledningsvis, at det ny energiforlig sikrer Danmark en førende placering på energi- og klimaområdet. Anders Eldrup, fhv. direktør i DONG Energy, præciserede, at det fremover gælder om at træffe de rigtige valg ud fra en vifte af løsninger, mens Concitos nye direktør, Thomas Færgeman gav energiaftalen høje karakterer med undtagelse af transportområdet, hvor aftalen falder helt igennem. Søren Gade, nu direktør for Landbrug og Fødevarer tog udgangspunkt i landmandens rolle i hele spektret for bioenergi, hvilket faldt fint i tråd med Anne Grete Holmsgaards indlæg, i sin egenskab af direktør for BioRefining Alliance. Traditionen tro var der livlig politisk debat, hvilket fem oplagte energiordførere stod for. Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Steen Gade (SF), Per Clausen, Enhedslisten, Thomas Danielsen (V) og Mike Legarth (K) alle kom med deres bud på den energipolitiske fremtid. Adm. direktør hos HMN, Susanne Juhl, mente, at forliget åbnede store perspektiver for gassektoren, mens fire varmeaktører var mindre imponerede og mere optaget af hverdagens sten i skoen. De fire aktører var teknisk direktør Claes Fuglsang fra Sophus Fuglsang Export Maltfabrik, adm. direktør Frands Jepsen fra Knud Jepsen A/S, Gustav Madsen, formand for Lemvig Biogasanlæg og driftsleder Steen Thøgersen fra Bramming Fjernvarme. Steen Thøgersen påpeger, at decentrale gasfyrede kraftvarmeværker har mistet konkurrenceevnen på el-siden op imod kondensdrift og på varme-siden til individuel opvarmning: 1. Decentrale kraftvarmeværker betaler simpelthen for meget i forskellige afgifter og transportomkostninger, som jo ikke er adfærdsregulerende. 2. Decentrale kraftvarmeværker er pålagt at anvende gas i forudsætningsskrivelsen. 3. En afklaring af grundbeløb presser sig meget på, hvis det er hensigten, at decentral kraftvarme skal stå effektivt til rådighed. 4. Gasfyret kraftvarmeværker belastes så hårdt med afgifter, når spildvarme fra centrale kraftvarmeværker bare må bortledes og dermed miste fordelen ved kraftvarme f.eks. ved afgiftsbelægning af spildvarme. 5. Det vil være uacceptabelt at gå ud i nye udstykninger, da vi har tabt konkurrenceevnen til træpiller, varmepumper luft/luft, jordvarmepumper og individuel naturgas. Det må kunne gøres bedre. En yderst veloplagt Klima- og energiminister, Martin Lidegaard, boltrede sig på den energipolitiske scene og slog fast, at der ude i verden er bud efter vores ideer og visioner. Lige så veloplagte var de to moderatorer, Kim Behnke, Energinet.dk og Birgit Nørregaard fra Energinet.dks Interessentforum, der førte os sikkert gennem konferencen. Efter en borgmesterrunde, hvor energiaftalen blev set på med kommunale øjne, og en runde, hvor det var topaktører i energisektoren, der havde ordet, blev fødevareminister Mette Gjerskov introduceret. Hun satte biogasudbygningen i centrum som en win-win situation, men præciserede samtidig, at vi ikke skal have tyske tilstande. Venstres energipolitiske ordfører Lars Chr. Lilleholt afsluttede konferencen på fineste vis med en indholdsrig tale, der sluttede med en tak til foreningen for det engagement, foreningen altid udviser. Kraftvarme Nyt Foreningens fagblad har økonomisk set levet op til budgettet. Udgivelsesmæssigt er medieplanen fulgt med en undtagelse: I oktober udkom bladet med fire ekstra sider, så der blev plads til grundig dækning af både Christiansborg-arrangementet og øvrigt stof. Vores trofaste annoncører har igen i år bakket op om Kraftvarme Nyt. Det er vi glade for og siger tak en tak, der også gælder dem, der har bidraget med artikler. Desuden minder vi om, at både artikler og links til annoncører kan findes på hjemmesiden. Vi sætter en ære i at holde vores læsere opdateret i forhold til udviklingen på energiområdet den tekniske såvel som den politiske. Er der emner, vi har overset eller ting, I ønsker uddybet må I endelig sige til, så Kraftvarme Nyt fortsat kan stå som et læseværdigt fagblad. Aktivitet i datterselskaber: Decentral Gashandel ApS: I maj og november blev henholdsvis 16. og 17. udbudsrunde afviklet. Samlet blev der formidlet 18,4 mio. m 3 naturgas på 2-årige kontrakter til 54 forbrugssteder. Naturgas Fyn A/S vandt begge licitationer, der tog udgangspunkt i DONG Energy s erhvervspris. I 16. udbudsrunde blev der desuden udbudt 1.7 mio. m 3 naturgas på basis af priser via NCG-indekseret børs. Dette udbud gik ligeledes til Naturgas Fyn A/S I 17. runde blev 0.9 mio. m 3 naturgas udbudt på en 1-årig kontrakt på basis af Nord Pool Spot Gas-børs. Dette udbud blev vundet af HMN Gashandel A/S. Decentral Energihandel Aps: Ifølge energiaftalen er kravet til værkernes dokumenterede besparelser øget med henholdsvis 75 pct. i og 100 pct. i Som tidligere nævnt står foreningen parat med aktørfuldmagt, så papirarbejdet bliver til at overskue, og med mulighed for køb og salg af energibesparelser er foreningens medlemmer godt dækket ind. De, der sælger energibesparelser, skal huske, at tilbagebetalingstiden fremadrettet skal være mere end et år. Det gælder for kontrakter, der er indgået i 2013 og fremover. Kontrakter, der er indgået i 2012 til levering i f.eks. august 2013, er derimod omfattet af de gamle vilkår. Foreningen er repræsenteret i følgende organer og fora: Energinet.dk s Interessentforum Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Fjernvarmens samarbejdsorgan (SAU) Det højteknologiske netværk VE-Net Dansk Fjernvarmes Udviklingscenter (FVU) Biogas Taskforce. Program udleveres til alle deltagere på Generalforsamlingen/ Kraftvarmedagen

18 Træfpunkter INFORMATION as:scan industries a green industry for a greener future! as:scan industries FABRIKSVEJ 14 POSTBOX 44 DK-6960 HVIDE SANDE Phone: Fax: Agerhatten 16A, 1. tv Odense SØ Tlf Fax

19 Har du også svært ved at ramme den laveste fastpris? Vil du være sikker på en gennemsnitlig terminspris og høj budgetsikkerhed, bør du vælge Porteføljegas. Porteføljegas er fra Naturgas Fyn. Vi indkøber løbende din gas i månederne inden din leveringsaftale træder i kraft. Din fastpris bliver herefter beregnet som et gennemsnit af de daglige handler. Med Porteføljegas kan du altså opnå høj budgetsikkerhed til en gennemsnitlig terminspris. Porteføljegas giver dig også fleksibilitet. I tilfælde af at prisen falder markant i indkøbsperioden, kan du til enhver tid prissikre den mængde, som ikke allerede er fastlåst. Kontakt os og få en gennemgang af Porteføljegas og dine muligheder. Sjælland Christian Smidt tlf Fyn Niels Egedal tlf Midt/Nordjylland Signe Sporring tlf Syd/Sønderjylland Peter Lambæk Nielsen tlf Til hele Danmark Naturgas Fyn er blandt Danmarks førende naturgasselskaber. Vi er tæt på kunderne og markederne og leverer til hele landet. Se mere på Kraftvarme Nyt FEBRUAR _NGF_A4_Ann_Erhverv_portefoelje.indd 1 12/10/

20 statistik MInI Anlæg november Anlæg Fabrikat År El/varme Drift- Brændsels Brændsels El- El- Elsalg Elkøb Dækning Effekt kw timer forbrug forbrug/h produktion produktion/h kwh kwh af eget m 3 m 3 kwh kwh elforb. % Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Deutz/MWM / , ,37 Sjørup Ældrecenter Polo(2) / Hobro Idrætscenter XRGi (3) / , ,37 Rydhave Slots Ungdomsskole XRGi (2) / I alt: statistik MInI Anlæg DECEMBER Anlæg Fabrikat År El/varme Drift- Brændsels Brændsels El- El- Elsalg Elkøb Dækning Effekt kw timer forbrug forbrug/h produktion produktion/h kwh kwh af eget m 3 m 3 kwh kwh elforb. % Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Deutz/MWM / , ,81 Sjørup Ældrecenter Polo(2) / Hobro Idrætscenter XRGi (3) / , ,72 Rydhave Slots Ungdomsskole XRGi (2) / I alt: ÅRSStAtIStIk MInI Anlæg 2012 Anlæg Fabrikat År El/varme Drift- Brændsels Brændsels El- El- Elsalg Elkøb Dækning Effekt kw timer forbrug forbrug/h produktion produktion/h kwh kwh af eget m 3 m 3 kwh kwh elforb. % Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg (* Deutz/MWM / ,54 Hobro Idrætscenter (** Frichs / ,34 Sjørup Ældrecenter (** Polo(2) / Rydhave Slots Ungdomsskole (*** XRGi (2) / I alt: (* Mangler: Driftstimer januar måned (** Mangler: Maj måned (*** Mangler: Januar måned Reducér fremløbstemperaturen med Mita-Teknik OPTI-TEMP Med Mita-Tekniks OPTI-TEMP løsning optimeres varmeværkets fremløbstemperatur, tryk og flow i alle døgnets 24 timer. Let at integrere Dækker 1 års energisparekrav Sikrer langsigtet indtjening Tilbagebetalingstid under 2 år Kontakt os i dag og lad os øge din indtjening: Læs mere Great at Control 20 Kraftvarme Nyt FEBRUAR 2013

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Samspillet mellem energisystemerne

Samspillet mellem energisystemerne Samspillet mellem energisystemerne IDA konference om optimering af fremtidens energisystemer 8. oktober 2014 Solar A/S Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Systemudvikling og elmarked E-mail: abh@energinet.dk

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, -registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark Udvikling af bæredygtig udnyttelse af varme fra biogasanlæg i Europa Projekt nr.: IEE/11/025 Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark (National policy enforcement for

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere