En simpel kvalitativ forklaring på bakteriæmi er tilstedeværelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En simpel kvalitativ forklaring på bakteriæmi er tilstedeværelse"

Transkript

1 Bakteriæmi med orale bakterier Tove Larsen, Nils-Erik Fiehn, Lone Andersen og Ernö Gutschik En forudsætning for at der eksisterer en sammenhæng mellem sygdomstilstande i mundhulen og opståen af systemiske sygdomme, er at der foregår en direkte eller indirekte kommunikation mellem mundhulen og resten af kroppen. Den mest direkte forbindelse er overførsel af mikroorganismer fra mundhulen til blodbanen og efterfølgende spredning af disse til andre organer. Der har især været fokus på opståen af bakteriæmi efter forskellige tandlægelige indgreb, og de mulige skadelige følger heraf, specielt infektiøs endocarditis. Det har imidlertid vist sig at orale bakterier også kan overføres til blodbanen efter almindelige procedurer som tygning og tandbørstning, og at bakteriæmi af oral oprindelse altså kan være en dagligt forekommende begivenhed. Nærværende artikel omhandler opståen af bakteriæmi med orale bakterier, betydningen heraf, samt mulige forebyggende foranstaltninger. En simpel kvalitativ forklaring på bakteriæmi er tilstedeværelse af bakterier i blodet, der under normale forhold er sterilt (1). Bakterierne påvises almindeligvis ved dyrkning af en blodprøve, og findes der vækst af bakterier på en agarplade, er bakteriæmien verificeret. Dvs. at bakteriæmi er ensbetydende med tilstedeværelse af levende bakterier i blodbanen. Overførsel af døde bakterier eller rester af bakterier til blodbanen er derimod ikke belyst i litteraturen, og betydningen heraf er derfor vanskelig at vurdere. En kortvarig bakteriæmi vil sædvanligvis ikke give kliniske symptomer, men der er risiko for at de cirkulerende bakterier kan kolonisere forskellige steder i kroppen, formere sig der og give anledning til lokaliserede infektioner eller systemiske lidelser. Sygdomme der typisk kan opstå som følge af en bakteriæmi, er infektiøs endocarditis, hjerneabscesser og cerebralt infarkt, infektioner ved endoproteser, hæmatologiske infektioner og sepsis (1). Årsager til bakteriæmi Årsagen til at der opstår en bakteriæmi, kan være en vævslæsion et hvilket som helst sted på eller i kroppen. Via læsionen kan bakterier overføres til blodbanen og spredes rundt i hele organismen. Bakterierne kan enten være patogener der er den primære årsag til læsionen, eller sekundært har inficeret læsionen, eller det kan være organismens normalflora fra det pågældende område. Blandt de hyppigste udgangspunkter er luftvejene, urinvejene, mave-tarm-kanalen og intravaskulære katetre (2). Mundhulen er et typisk udgangspunkt for bakteriæmi, idet ethvert brud på overfladerne her kan medføre spredning af mundhulens mikroflora til blodbanen. Specielt i inflammerede parodontale pocher er der ulcerationer kombineret med rig vaskularisering, tillige mikrolæsioner i karvæggene, og dermed risiko for overførsel af mikroorganismer fra dette tæt koloniserede område til blodbanen (3). Mundhulens mikroflora Mundhulens mikroflora er en blandingsflora der langt overvejende består af bakterier, men gærsvampe forekommer også. Der er hidtil identificeret over 400 forskellige bakteriearter i mundhulen repræsenterende et bredt spektrum af bakterier mht. ilttolerance, morfologi, gramfarvbarhed og bevægelighed. Hos det enkelte individ er dog kun en mindre del af disse organismer til stede. Dette gælder især i en klinisk sund mundhule, mens der ved sygdomsudvikling i tænder og specielt i de parodontale væv ses en kraftig stigning, ikke alene i den totale mængde af bakterier, men også i antallet af forskellige bakteriearter. Bakterierne koloniserer alle over- 1162

2 flader i mundhulen, men mængden og sammensætningen af mikrofloraen varierer mellem de forskellige lokalisationer. Således vil de glatte slimhinder kun huse en beskeden mikroflora, mens tungeryggen er sæde for en langt større og mere varieret andel af mundhulens totale mikroflora. På tandoverflader og langs gingiva er der som bekendt mulighed for store individuelle variationer i bakteriemængden, og mundhulens største bakterietæthed og -mangfoldighed findes i den subgingivale plak i parodontale pocher. En sund sulcus rummer således typisk bakterier. Ved udvikling af gingivitis og marginal parodontitis forøges denne mængde henholdsvis gange og op til gange. Endelig repræsenterer saliva en blanding af mikroorganismer afstødt fra alle mundhulens overflader og indeholder gennemsnitligt bakterier per ml (4). De første bakteriearter der koloniserer mundhulen, er grampositive orale streptokokker (fx Streptococcus sanguis, S. mitis og S. oralis), og disse er altid dominerende på de glatte slimhinder. På tandoverflader og langs/under gingiva, og også på tungeryggen, ses derimod en større kompleksitet i mikrofloraen, der efterhånden som den udvikles bliver domineret af anaerobe bakterier, især gramnegative stave og også bevægelige organismer. Blandt de betydende bakterieslægter i subgingival plak er de grampositive, anaerobe Peptostreptococcus og Eubacterium, de gramnegative, anaerobe stave Fusobacterium, Prevotella, Porphyromonas og Bacteroides, de fakultative CO 2 -krævende Actinobacillus, samt de bevægelige Campylobacter og spirokæter. De samme slægter, og også andre som Propionibacterium, isoleres tillige hyppigt fra endodontiske infektioner (4). Bakteriæmi efter indgreb i mundhulen Bakteriæmi med orale bakteriearter er påvist hos både børn og voksne efter en række forskellige tandlægelige behandlinger, som kirurgiske indgreb, depuration, endodontisk behandling og især ekstraktioner. Mindre indgreb i mundhulen som pochemåling og suturfjernelse kan dog også forårsage bakteriæmi. Derudover kan bakteriæmi forekomme efter almindelige, dagligdags procedurer som tygning og tandbørstning (5,6). Det er sandsynligvis disse forhold der afspejler sig i baseline-undersøgelser, hvor der er fundet orale bakterier i blodet hos nogle af de undersøgte personer uden forudgående tandlægelige indgreb (6,7). Der er stor forskel i den rapporterede incidens af bakteriæmi i forskellige undersøgelser, hvilket både beror på de udførte indgreb og patientudvælgelsen og på de blodtagningsog dyrkningsmetoder der er anvendt i de enkelte undersøgelser (8). Således har faktorer som tidspunktet for blodprøvetagningen, den undersøgte blodmængde, og især om der er anvendt anaerobe dyrkningsteknikker, indflydelse på resultaterne. Sidstnævnte faktor betyder fx at mange ældre undersøgelser underestimerer andelen af de anaerobe bakterier, som udgør hovedparten af mundhulens bakterier (1). Tabel 1 angiver eksempler på incidensen af bakteriæmi efter forskellige indgreb i mundhulen og viser fx en variation fra 18% til 100% efter ekstraktion. Sidstnævnte resultat er opnået ved anvendelse af en af de mest moderne metoder, den såkaldte»lysis-filtrationsmetode«der bl.a. indebærer lysering af blodcellerne og inaktivering af de antimikrobielle komponenter i blodet, og derpå anaerob dyrkning på berigede substrater (9). Samme undersøgelse angiver tillige koncentrationen af bakterier i blodet, der typisk kun er 1-10 bakterier per ml, altså i en helt anden størrelsesorden end i prøver fra mundhulen. Varigheden af bakteriæmien er som regel kort, da bakterierne hurtigt bliver elimineret fra blodbanen af vores forsvarssystemer. Efter 10 min. vil de fleste patienters blod være bakteriefrit, og det gennemsnitlige celletal i blodet være reduceret til et minimum (3,9). Flere undersøgelser viser at ud over ovennævnte faktorer spiller den kliniske sundhedstilstand i mundhulen også en rolle for forekomsten af bakteriæmi med orale bakterier. Således er der fundet større incidens af bakteriæmi hos patienter der fik ekstraheret tænder pga. inflammatoriske tilstande som marginal og apikal parodontitis og pericoronitis, end hos patienter der fik fjernet helretinerede tænder eller tænder involveret i kæbefrakturer (1,10). Tilsvarende er det påvist at mundhygiejnen og den gingivale og parodontale sundhedstilstand influerer på forekomsten af bakteriæmi efter indgreb som depuration og tandbørstning. En undersøgelse fandt fx signifikant højere incidens af bakteriæmi efter tandbørstning hos patienterne med stigende plak- og gingivalindeks, og samtidig isoleredes flere forskellige bakteriearter hos patienter med det højeste gingi- Tabel 1. Gennemsnitlig incidens af bakteriæmi efter forskellige indgreb i mundhulen. Ekstraktion % Kirurgiske indgreb 32 88% Depuration og rodafglatning 8 84% Endodontisk behandling 20 42% Suturfjernelse 5% Tandbørstning 0 39% Tygning 0 51% Efter (5, 6, 8, 9). ORAL INFEKTION OG ALMENSYGDOMME 1163

3 Bakteriæmi valindeks (11). Blandt de isolerede bakterier var orale streptokokker og en række anaerobe stave, bl.a. bevægelige stave, dominerende. Generelt er der fundet dominans af de fakultative orale streptokokker, især i ældre undersøgelser af bakteriæmi efter indgreb i mundhulen (5,6), mens de anaerobe bakterier er i overtal i nyere undersøgelser (8,10). Blandt disse er en lang række af de formodede parodontale patogener som Peptostreptococcus, Fusobacterium, Prevotella, Porphyromonas og Bacteroides-arter. Endvidere er Propionibacterium isoleret fra blodbanen, bl.a. i forbindelse med endodontisk behandling, hvor der samtidig fandtes identiske isolater fra rodkanalen (1). Dette er i overensstemmelse med en undersøgelse der isolerede identiske orale streptokokarter fra mundhulen og blodbanen hos patienter med infektiøs endocarditis, og hermed leverede det hidtil tydeligste bevis for sammenhængen mellem mundhulebakterier og denne alvorlige sygdom (12). Herudover er der fremkommet rapporter om identifikation af orale bakterier som S. sanguis og Porphyromonas gingivalis i aterosklerotiske plaques i arteria carotis (13) og i inficerede endoproteser (14) samt ved bl.a. hjerneabscesser og sepsis (3). Orale bakterier ved infektioner uden for mundhulen Ovenstående fund understøtter den mulige betydning af mundhulens mikroflora for udvikling af infektioner andre steder i kroppen. Den klareste sammenhæng findes for infektiøs endocarditis, hvor op mod halvdelen af alle tilfælde skyldes orale streptokokker (15). Hos disse bakterier er der desuden påvist adhæsionsmekanismer til ekstracellulære matriksproteiner som fibronektin og laminin, samt fibrinogen, der er udfældet på hjerteklappernes endotel forud for bakteriernes adhæsion hertil (16, 17). For de øvrige nævnte infektioner uden for mundhulen er der i højere grad tale om rapporter om enkeltstående tilfælde, hvor der er isoleret orale bakterier. Det gælder fx for infektioner i ledproteser, hvor opfattelsen af at tandbehandling kan give anledning til infektioner i endoproteser, har hvilet på få patienttilfælde (14, 18). Der er endnu ikke fremkommet afgørende dokumentation herfor, og i modsætning til ved endocarditis spiller bakterier fra mundhulen ikke nogen afgørende rolle, idet hovedparten af infektioner i ledproteser skyldes Staphylococcus aureus og ß-hæmolytiske streptokokker, der sjældent forekommer i mundhulen (18, 19). Tilmed er der rapporteret meget få tilfælde af sene infektioner i endoproteser efter tandbehandling, hvorfor denne sammenhæng i bedste fald må betegnes som meget svag (18, 20). Forebyggelse af bakteriæmi Den mulige og for endocarditis vedkommende fastslåede sammenhæng mellem mundhulens bakterier og infektioner andre steder i kroppen rejser spørgsmålet om det er muligt at forebygge spredning af mikroorganismer fra mundhulen til blodbanen og de deraf følgende skadevirkninger. Faste retningslinier foreligger kun i forbindelse med indgreb i mundhulen hos patienter med risiko for udvikling af infektiøs endocarditis (21), mens der for øvrige potentielle risikopatienter, fx immunsupprimerede patienter, må foretages et individuelt skøn (22). Hos patienter med risiko for udvikling af endocarditis administreres en stor dosis antibiotikum inden tandlægelige indgreb hvor det kan forventes at der opstår bakteriæmi. Undersøgelser har dog vist at selv høje blodkoncentrationer af det anbefalede amoxicillin samt penicillin ikke kan reducere forekomsten af bakteriæmi efter ekstraktioner (23). Tilsvarende gælder for de mest anvendte alternativer til penicillinerne erythromycin og clindamycin (24). Det er således ikke selve spredningen af mundhulens bakterier til blodbanen man forhindrer ved profylaktisk administration af antibiotika. Det er derimod følgevirkningerne heraf, idet tilstedeværelse af antibiotikum forhindrer vækst af bakterierne hvis de skulle adhærere til hjerteklapperne, og dermed forebygges udviklingen af endocarditis (21). Et andet udbredt tiltag til at mindske opståen af bakteriæmi med orale bakterier er mundskylning med antimikrobielle midler, typisk chlorhexidin, inden gennemførelse af tandlægelige indgreb. Forskellige undersøgelser viser op til over 90% reduktion i antallet af bakterier i saliva efter chlorhexidinskylninger (25). Disse tal skal dog ses i sammenhæng med den totale bakteriemængde i saliva, der som nævnt gennemsnitligt er bakterier/ml; dvs. at der stadig vil være bakterier/ml tilbage efter en sådan procedure. Ydermere er det påvist at antimikrobielle midler anvendt til mundskylning ikke penetrerer mere end maksimalt 3 mm ned i pocherne. Det område hvor der er størst risiko for overførsel af bakterier til blodbanen, berøres altså ikke af mundskylning (3). I overensstemmelse med disse forudsætninger er der påvist samme forekomst af bakteriæmi efter ekstraktioner hos patienter henholdsvis med og uden præoperativ skylning med chlorhexidin (26). Der er således ikke evidens for at anbefale præoperativ skylning med antimikrobielle midler med det formål at reducere forekomsten af bakteriæmi. Som anført ovenfor forekommer bakteriæmi med orale bakterier ikke kun efter tandlægelige indgreb, men også efter dagligdags procedurer som tygning og tandbørstning, især hos personer med en kompromitteret oral sundhed (27). Beregninger foretaget på grundlag af den rapporterede forekomst af bakteriæmi efter forskellige procedurer i mundhulen har således estimeret den kumulative månedlige varig- 1164

4 hed af bakteriæmi efter dagligdags procedurer til at være op mod gange større end efter en ekstraktion (27,28). Sådanne tal peger på at indsatsen i højere grad skal rettes mod at formindske risikoen for bakteriæmi ved de dagligdags procedurer. På baggrund af den forøgede forekomst af bakteriæmi ved inflammatoriske tilstande i mundhulen er der grund til at fokusere på opretholdelse af en god mundhygiejne samt sunde gingivale og parodontale forhold som en vigtig faktor til at forebygge bakteriæmi med orale mikroorganismer (27). På nuværende tidspunkt mangler der dog undersøgelser der kortlægger betydningen af disse forhold vha. de mest moderne metoder. Resultater af sådanne undersøgelser kunne lede frem til evidensbaserede rekommandationer for forebyggelse af bakteriæmi med orale mikroorganismer og de mulige skadevirkninger heraf. English summary Bacteremia with oral microorganisms Bacteremia may be caused by an injury to any tissue in the body, including the oral cavity. Dental treatment like scaling and extractions as well as everyday procedures like chewing and oral hygiene may cause the introduction of oral bacteria into the bloodstream and subsequent distribution in the body. The circulating bacteria may colonize various organs, leading to distant site infections (DSI) or systemic infections. The best documented DSI is infective endocarditis caused by oral streptococci, while other DSI are mainly documented by case reports. Whereas earlier studies on bacteremia with oral bacteria focused on oral streptococci, newer studies employing more advanced methods have revealed the dominance of anaerobic bacteria, including periodontal pathogens. Furthermore, several studies have correllated the occurrence of bacteremia to the presence and severity of inflammatory conditions in the oral cavity, like gingivitis and periodontitis. Measures to prevent the occurrence of bacteremia with oral microorganisms have included the administration of antibiotics and antimicrobial mouthrinsing prior to dental treatment in risk patients. Whereas the profylactic administration of antibiotics to patients at risk of endocarditis is internationally recommended, the evidence for the effect of mouthrinsing with chlorhexidine seems poor. In accordance with the increased occurrence of bacteremia in patients with inflammatory oral diseases, improvement of oral health also seems recommendable in order to prevent bacteremia with oral microorganisms. Litteratur 1. Debelian GJ, Olsen I, Tronstad L. Systemic diseases caused by oral microorganisms. Endod Dent Traumatol 1994; 10: Reimer LG, Wilson ML, Weinstein MP. Update on detection of bacteremia and fungemia. Clin Microbiol Rev 1997; 10: Lockhart PB, Durack DT. Oral microflora as a cause of endocarditis and other distant site infections. Infect Dis Clin North Am 1999; 13: Marsh P, Martin MV. Oral microbiology. 4th ed. Oxford: Wright; Everett ED, Hirschmann JV. Transient bacteremia and endocarditis prophylaxis. A review. Medicine 1977; 56: Roberts GJ, Holzel HS, Simmons NA, Gardner P, Longhurst P. Dental bacteremia in children. Pediatr Cardiol 1997; 18: Loesche WJ. Association of the oral flora with important medical diseases. Curr Opinion Periodontol 1997; 4: Hall G, Heimdahl A, Nord CE. Bacteremia after oral surgery and antibiotic prophylaxis for endocarditis. Clin Infect Dis 1999; 29: Heimdahl A, Hall G, Hedberg M, Sandberg H, Söder P-Ö, Tunér K, et al. Detection and quantitation by lysisfiltration of bacteremia after different oral surgical procedures. J Clin Microbiol 1990; 28: Okabe K, Nakagawa K, Yamamoto E. Factors affecting the occurrence of bacteremia associated with tooth extraction. Int J Oral Maxillofac Surg 1995; 24: Silver JG, Martin AW, McBride BC. Experimental transient bacteraemias in human subjects with varying degrees of plaque accumulation and gingival inflammation. J Clin Periodontol 1977; 4: Fiehn N-E, Gutschik E, Larsen T, Bangsborg JM. Identity of streptococcal blood isolates and oral isolates from two patients with infective endocarditis. J Clin Microbiol 1995; 33: Chiu B. Multiple infections in carotid atherosclerotic plaques. Am Heart J 1999; 138: S534-S Bartzokas CA, Johnson R, Jane M, Martin MV, Pearce PK, Saw Y. Relation between mouth and haematogenous infection in total joint replacements. BMJ 1994; 309: Gutschik E, Berning J, Pinholt EM. Fokussanering og forebyggelse hos patienter med risiko for infektiøs endocarditis. Tandlægebladet 1995; 99: Schou C, Bøg-Hansen TC, Fiehn N-E. Bacterial binding to extracellular matrix proteins in vitro study. APMIS 1999; 107: Courtney H, Li S, Dale JB, Hasty DL. Cloning, sequencing, and expression of a fibronectin/fibrinogen-binding protein from group A streptococci. Infect Immun 1994; 62: Wahl MJ. Myths of dental-induced prosthetic joint infections. Clin Infec Dis 1995; 20: Barry JM. Current dental concepts in antibiotic prophylaxis for total joint replacement patients. Gen Dent 2000; 2: Ainscow DAP, Denham RA. The risk of haematogenous infection in total joint replacements. J Bone Joint Surg 1984; 66-B: Gutschik E. Infektiøs endocarditis: den værst tænkelige komplikation ved indgreb i mundhulen. Tandlægebladet 1999; 103: Longman LP, Martin MV. A practical guide to antibiotic prophylaxis in restorative dentistry. Dent Update 1999; 26: Hall G, Hedström SÅ, Heimdahl A, Nord CE. Prophylactic ad- ORAL INFEKTION OG ALMENSYGDOMME 1165

5 Bakteriæmi ministration of penicillins for endocarditis does not reduce the incidence of postextraction bacteremia. Clin Infect Dis 1993; 17: Hall G, Nord CE, Heimdahl A. Elimination of bacteraemia after dental extraction: comparison of erythromycin and clindamycin for prophylaxis of infective endocarditis. J Antimicrob Chemother 1996; 37: Molinary JA, Molinary GE. Is mouthrinsing before dental procedures worthwhile? J Am Dent Assoc 1992; 123 (March): Lockhart PB. An analysis of bacteremias during dental extractions. Arch Intern Med 1996; 156: Gendron R, Grenier D, Maheu-Robert L-F. The oral cavity as a reservoir of bacterial pathogens for focal infections. Microbes Infec 2000; 2: Guntheroth WG. How important are dental procedures as a cause of infective endocarditis? Am J Cardiol 1984; 54: Forfattere Tove Larsen, lektor, ph.d., Nils-Erik Fiehn, lektor, dr. odont. og Ernö Gutschik, gæsteforsker, dr. med. Afdeling for Oral Mikrobiologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Lone Andersen, tandlæge Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 1166

Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier

Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier Tove Larsen Dental fokal infektion, dvs. at mikroorganismer fra mundhulen forårsager patologiske tilstande andre steder i kroppen, er et begreb, der

Læs mere

Antibiotikaprofylakse ved tandbehandling hos patienter med hofte- og knæalloplastik

Antibiotikaprofylakse ved tandbehandling hos patienter med hofte- og knæalloplastik Addendum 2) til referenceprogrammet: Total hoftealloplastik, et referenceprogram samt Knænær osteotomi og primær knæallopastik Godkendt på ekstraordinær generalforsamling i DOS den 22. oktober 2009. Antibiotikaprofylakse

Læs mere

Alle tandlæger kan komme ud for en stillingtagen til

Alle tandlæger kan komme ud for en stillingtagen til Infektiøs endocarditis: den værst tænkelige komplikation ved indgreb i mundhulen Ny vejledning for antibiotisk profylakse Ernö Gutschik - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres

Læs mere

Det ligger i sagens natur at tandlægens stillingtagen til

Det ligger i sagens natur at tandlægens stillingtagen til TEMA: ANTIBIOTIKA Nor Tannlegeforen Tid 2002: 112: 80 4. Ernö Gutschik Profylaktisk anvendelse af antibakterielle midler i tandlægepraksis Det ligger i sagens natur at tandlægens stillingtagen til profylaktisk

Læs mere

Mikrobiologisk diagnostik ved sygdomme i mundhulen

Mikrobiologisk diagnostik ved sygdomme i mundhulen Mikrobiologisk diagnostik ved sygdomme i mundhulen NILS-ERIK FIEHN Hovedparten af en tandlæges arbejde er forebyggelse, diagnostik, behandling, prognosevurdering og kontrol af sygdomme i mundhulen med

Læs mere

Profylaktisk anvendelse af antibakterielle midler i tandlægepraksis

Profylaktisk anvendelse af antibakterielle midler i tandlægepraksis Ernö Gutschik, gæsteprofessor, MD, Dr.Sci. Afdeling for oral mikrobiologi, Odontologisk institut, Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns universitet, Danmark. Profylaktisk anvendelse af antibakterielle

Læs mere

Infektiøs endocarditis (IE) er en livstruende infektion i

Infektiøs endocarditis (IE) er en livstruende infektion i Fokussanering og hjerteklapsubstitution Lene Helsted, Poul Vedtofte og Christian Hassager Fokussanering af patienter, der skal have indsat kunstige hjerteklapper, er nødvendig, idet der er risiko for,

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor?

Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor? Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor? ANNE HAVEMOSE-POULSEN For klinikeren er klassifikationen af parodontale sygdomme et nødvendigt redskab i planlægningen af sygdommenes forebyggelse, behandling

Læs mere

Sammenhængen mellem mundhulens bakterier og systemiske

Sammenhængen mellem mundhulens bakterier og systemiske VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Betydningen af oral sundhed for det generelle helbred Orale bakterier og sygdomme i mundhulen er blevet kædet sammen med en række forskellige infektiøse og

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for brug af antibiotika ved tandlægebehandling søgning på primærlitteratur Fagkonsulent /projektleder Bjarne Klausen / Christina

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Compounds which are chemically foreign or hostile to a biological system Eukaryotic drugs Other chemical compounds Drugs Eukaryotedirected

Læs mere

Udviklingen i bakteriel resistens mod antibiotika

Udviklingen i bakteriel resistens mod antibiotika ABSTRACT Profylaktisk antibiotikum i tandlægepraksis For at forebygge den stigende udvikling af bakteriel resistens ønsker Sundhedsstyrelsen, at indikationerne for anvendelse af antibiotika strammes, og

Læs mere

Optakt til Symposium 2011

Optakt til Symposium 2011 Optakt til Symposium 2011 -en rejse rundt i parodontologien 1 Balance mellem biofilm og værtsorganisme/patient ingen videreudvikling Parodontitis Videreudvikling af etableret gingvitis (måneder år) Støttevævet

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Diagnostik og behandling

Diagnostik og behandling Parodontitis Periimplantitis Diagnostik og behandling Eva Karring Tandlæge, ph.d. PTO, maj 2012. Parodontitis Diagnostik: Overordnet diagnose på individniveau. Tanddiagnoser. Behandling: Behandlingsplan

Læs mere

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg

Læs mere

Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser

Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser UDG DG (udvidet diagnostisk grundydelse) (diagnostisk grundydelse) PUD (parodontologisk undersøgelse og diagnostik) SU (statusundersøgelse) FU (Fokuseret undersøgelse)

Læs mere

Evidensen i parodontologi

Evidensen i parodontologi Evidensen i parodontologi KURSUS, TANDLÆGEFORENINGEN ROSKILDE, 14. MARTS 2013 KURSUSGIVER: BJARNE KLAUSEN Aftenens program: Hvordan vurderer man evidens? Vurdering af nye og gamle metoder Diagnostik Mundhygiejne

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er

Læs mere

Præmedicinering Kirurgi i tandlægepraksis. Hanna Aludden Uddannelsestandlæge, ph.d.-studerende

Præmedicinering Kirurgi i tandlægepraksis. Hanna Aludden Uddannelsestandlæge, ph.d.-studerende Præmedicinering Hanna Aludden Uddannelsestandlæge, ph.d.-studerende Dagens oplæg Profylaktisk antibiotika Angstdæmpende Analgetika Konklusion Profylaktisk antibiotika Gives som engangsdosis Engangsdosis

Læs mere

Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013

Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013 Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013 Tandlæger tilknyttet det kirurgiske afsnit: Mandag: Ole Steffensen Tirsdag: Morten Kaarup-Christensen Onsdag: Kecia Dyhring Torsdag: Morten Kaarup-Christensen

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Rekommandationer. Topikal behandling af impetigo. National Rekommandationsliste

Rekommandationer. Topikal behandling af impetigo. National Rekommandationsliste Side 1 af 7 National Rekommandationsliste Topikal behandling af impetigo Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) udarbejdes af IRF i Sundhedsstyrelsen. NRL støtter alment praktiserende læger i valget

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis DSKS Årsmøde, jan 2010 Teis Andersen, vicedirektør, dr. med. Tak til gruppen Sygehus Nord Henrik Ancher Sørensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus

Læs mere

Fokussanering forud for indsættelse af knæ- og hofteproteser

Fokussanering forud for indsættelse af knæ- og hofteproteser Fokussanering forud for indsættelse af knæ- og hofteproteser Marcellino Fernandes, Simon Storgård Jensen, Jes Bruun Lauritzen og Henrik Løvendahl Jørgensen Protetisk erstatning af defekte og nedslidte

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Den parodontale infektion

Den parodontale infektion F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 2004; 114: 30 4 Ellen V.G. Frandsen, Tove Larsen og Gunnar Dahlén Den parodontale infektion De parodontale sygdommes ætiologi har været til debat i hele det 20. århundrede.

Læs mere

Den parodontale infektion

Den parodontale infektion vetenskap frandsen al & klinik frandsen et al ellen vg frandsen, lektor, dr.odont., ph.d., Afdeling for Oral Biologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Danmark

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet KAJ STOLTZE Min første erfaring med relationerne mellem parodontiet og pulpa fandt sted for mere end 40 år siden. Omstændighederne var følgende: Som undervisningsassistent

Læs mere

Infektiøs Endocarditis

Infektiøs Endocarditis Bacheloropgave, marts 2016, odontologi 6. Semester, Københavns Universitet Infektiøs Endocarditis Vejleder: Tove Larsen Dato: 11/3-2016 Udarbejdet af: Ghader Khalil (7213) Ahmad Al-Janaby (5713) Ilirida

Læs mere

Opdagelsen og udbredelsen af antibiotika ændrede

Opdagelsen og udbredelsen af antibiotika ændrede videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Antibiotika i tandlægepraksis Anvendelse af antibiotika indebærer ikke blot virkninger og bivirkninger hos den enkelte patient, men kan potentielt have negative

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Parodontitis og diabetes

Parodontitis og diabetes Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere

Læs mere

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Søren Schou, Eva Sidelmann Karring, Andreas Stavropoulos, Søren Ahlmann, Flemming Isidor og Palle Holmstrup Afdelingerne

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Gingivitis og parodontitis. Systemiske sygdomme Livsstilsfaktorer (rygning)

Gingivitis og parodontitis. Systemiske sygdomme Livsstilsfaktorer (rygning) Gingivitis og parodontitis etiologi i Mikrobiel flora Værtsrespons Mængde Sammensætning Bakterieprodukter Immun forsvar Spytsekretion Risikofaktorer Systemiske sygdomme Livsstilsfaktorer (rygning) Gingivitis

Læs mere

Identifikation af uidentificerede odontogene foci

Identifikation af uidentificerede odontogene foci Identifikation af uidentificerede odontogene foci HENRIK NIELSEN Summary Identification of unidentified odontogenic foci Identification of unknown, odontogenic foci is a challenging task for a dentist.

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Eksogene håndinfektioner:

Eksogene håndinfektioner: Eksogene håndinfektioner: infektion som komplikation til dyre- og menneskebid Henrik C. Schønheyder Klinisk mikrobiologisk afdeling Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital Mange muligheder for kontakt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Infektion i kæbeknogle

Infektion i kæbeknogle Infektion i kæbeknogle Hvordan sker infektion i knogle? Caries kan føre til necrosis pulpa White SC & Pharoah MJ. 5th edition Oral Radiology Kapitel 20: Inflammatory lesions of the jaws AP opstå ved nekrotisk

Læs mere

Det er velkendt, at tilstedeværelsen af mikrobiel biofilm,

Det er velkendt, at tilstedeværelsen af mikrobiel biofilm, ABSTRACT Tandlægers ordineringer synes at være øget betydeligt af ukendte årsager Anvendelse af antibiotika i behandlingen af marginal parodontitis har længe været et kontroversielt emne. Svarende til

Læs mere

Det er velkendt at almensygdomme som diabetes mellitus,

Det er velkendt at almensygdomme som diabetes mellitus, og almensygdomme Palle Holmstrup, Anne Havemose Poulsen og Nils-Erik Fiehn - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Der er i de

Læs mere

Det er beskrevet, at over 700 bakteriearter kan kolonisere

Det er beskrevet, at over 700 bakteriearter kan kolonisere VIDENSKAB & KLINIK Fokusartikel ABSTRACT Dental biofilm, antimikrobielle midler til kontrol og nye behandlingsmuligheder Kontrol og bekæmpelse af dental biofilm Der bliver udfoldet stor aktivitet i at

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

Antibiotikumbehandling i forbindelse med sygdom i det

Antibiotikumbehandling i forbindelse med sygdom i det Antibiotikumbehandling af sygdomme i det marginale parodontium Jytte Westergaard - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Antibiotikumadministration

Læs mere

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Central Enhed for Infektionshygiejne GLOBALT PROBLEM Stigende antibiotikaforbrug stigende

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI Høringssvar fra Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi til: Høringsrapport: Infektiøs endokardit Diagnose og behandling Først og fremmest vil vi udtrykke vores støtte til det gode initiativ, som vi synes

Læs mere

INTERVIEW SMÅDYRSDYRLÆGER 2014

INTERVIEW SMÅDYRSDYRLÆGER 2014 Kontrollant: Internt nummer: OBS: Journaliseres på kampagnesagen 2014-13-60-00072 Ejer/Ansat: Antal år i smådyrpraksis: Fagdyrlæge m.m.: Antal hunde-konsultationer/måned: Antal katte-konsultationer/måned:

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk

Læs mere

Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester

Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester Mikrobiologi og Immunologi læses efter: Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester R.A. Harvey, P.C. Champe, B.D. Fisher: Lippincott s Illustrated Reviews: Microbiology.

Læs mere

Sygdomme i det marginale parodontium er karakteriseret

Sygdomme i det marginale parodontium er karakteriseret VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Nyeste om de mikrobiologiske forhold ved aggressive former for marginal parodontitis Aggressiv parodontitis er en alvorlig sygdom, der kan manifestere sig klinisk

Læs mere

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN HESKA PERIOceutic Gel. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver enkelt dosisenhed indeholder: 2.1 Aktivt stof Doxycyclinhyclat Ph.Eur. 51 mg (svarende

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Hører mundskyllemidler og mundhygiejne sammen?

Hører mundskyllemidler og mundhygiejne sammen? Hører mundskyllemidler og mundhygiejne sammen? KAJ STOLTZE At dømme efter antallet af mundskyllemidler, som udbydes til forbrugerne, er der tale om et område, som har producenternes store interesse. Fra

Læs mere

Vandkvalitet i dentale units

Vandkvalitet i dentale units Vandkvalitet i dentale units tove larsen og ellen v. frandsen I de senere år har der været øget fokus på den mikrobiologiske kvalitet af vandet fra dentale units, eller snarere på den ofte mangelfulde

Læs mere

Marginal parodontitis (MP) er en af de mest udbredte

Marginal parodontitis (MP) er en af de mest udbredte 652 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Mundhulens mikroflora hos patienter med marginal parodontitis Viden om marginal parodontitis mikrobiologi tog for alvor fart for ca. 40 år siden. Den tidlige

Læs mere

Antibiotika er en fællesbetegnelse for præparater med

Antibiotika er en fællesbetegnelse for præparater med Antibiotika i tandlægepraksis Anders Nattestad - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Anvendelse af antibiotika i tandlægepraksis

Læs mere

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsagsteori Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsager The cause of a disease event is an event, condition or characteristic that preceeded the

Læs mere

Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter

Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter N ORDISK TEMA: IMPLANTOLOGI Nor Tannlegeforen Tid 2010; 120: 110 15 Flemming Isidor og Søren Schou Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter På kort sigt ses en høj overlevelse af både

Læs mere

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling Tandlægeoverenskomsten Hvad handler Tandlægeoverenskomsten om? Regler om tandlægepraksis som virksomhed Styring af tilbuddet af tandplejeydelser til befolkningen Ydelsesbeskrivelser Honoraraftaler Spilleregler

Læs mere

i mund og hjerte hænger sammen

i mund og hjerte hænger sammen Lars Lønstrup, journalist. Klaus Holsting, fotograf Sygdomme i mund og hjerte hænger sammen Jeg forstår godt, at motivationen øges hos plejepersonalet, når de hører om sammenhængene mellem marginal parodontitis

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Den dagkirurgiske patient Regionalt hygiejnemøde for hygiejnesygeplejersker 4. marts 2015 PHØNIX Fremtidens hus for læring og udvikling i Odense Jens Kjølseth Møller

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Tandforhold hos astmabørn

Tandforhold hos astmabørn Tandforhold hos astmabørn 1. Indledning a.baggrund b.formål c.metode 2. Hvad er astma? 3. Hvordan behandles astma hos børn? a.medicinens virkning b.medicinens bivirkninger 4. Litteraturgennemgang 5. Beskrivelse

Læs mere

Suprasorb X og Suprasorb X + PHMB

Suprasorb X og Suprasorb X + PHMB Suprasorb X og Suprasorb X + PHMB Brugsvejledning 1. Såret renses efter gældende standard. Derefter duppes området omkring såret tørt med sterile sårkompresser. 2. Suprasorb X eller Suprasorb X + PHMB

Læs mere

Parodontitis de løse tænders sygdom

Parodontitis de løse tænders sygdom Parodontitis de løse tænders sygdom Hvad er parodontitis? Parodontitis er infektion i den knogle, som tænderne sidder fast i. Parodontitis opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode.

Læs mere

Resistensbestemmelse af Aerococcus arter

Resistensbestemmelse af Aerococcus arter Resistensbestemmelse af Aerococcus arter PhD-studerende, Cand. Scient. Slagelse Sygehus, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Statens Serum Institut Roskilde Universitet DANMARK Genus Aerococcus 8 arter Aerococcus

Læs mere

Afholdt d. 17. november 2016

Afholdt d. 17. november 2016 Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Convenia 80 mg/ml pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning til hunde og katte 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hvert 20 ml hætteglas

Læs mere

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE NOTAT NR. 1417 Undersøgelser af sæd fra ornestationer i Danmark har vist, at der er antibiotikaresistente bakterier, bl.a. Proteus og Chlamydier, til stede i en

Læs mere

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder 16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.

Læs mere

You decide if the examination will be held in Danish or in English. Censor is Dr. Peter Westermann, BioCentrum, Technical University of Denmark.

You decide if the examination will be held in Danish or in English. Censor is Dr. Peter Westermann, BioCentrum, Technical University of Denmark. Advanced Bacteriology 2007 Questions for final exam The final exam will take place Thursday November 1 2007 in Øvelsessal II, Sølvgade 83H (Øvelsessal II is found behind Øvelsessal III where teaching took

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Danske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus. Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011

Danske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus. Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011 1 Danske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011 Niklaus P. Lang, Professor, dr.odont, PhD, MD, The University of Hong Kong, Hong

Læs mere