Fremtidens Parcelhuse

Transkript

1 Fremtidens Parcelhuse I en ny udstykning i Køge sørger skrappe kriterier i salgsbetingelserne for, at parcelhusene skal have det nordiske miljømærke, Svanen, og at der bliver tænkt miljø og energi i alle faser af byggeriet. 47 parcelhuse, 9 dobbelthuse og 21 rækkehuse projekteres lige nu af næsten lige så mange forskellige byggefirmaer. I Køge har en gruppe omkring kommunens Agenda 21 Udvalg og miljø- & videncenteret, Det Grønne Hus, besluttet at udvide byggeindustriens kataloger, så helt almindelige købere med interesse for sunde og energiøkonomiske boliger kan købe et færdigt hus. Interessen har været overvældende. 10 huse var succeskriterium i starten nu får 86 heldige familier en miljøvenlig, lavenergi bolig. Husene udstilles inden indflytning, så alle kan se, at man kan bo bynært og energirigtigt uden at skulle bygge huset selv. Køge Kriterierne sikrer fremtidens huse Især børnefamilierne har længe efterlyst sunde lavenergihuse men det har været svært at orientere sig i husannoncernes lovprisninger af indeklima og energiforbrug. Svanemærket leverer en uvildig kontrol af, at husene har et godt indeklima uden skadelige afgasninger, at miljøbelastningen er begrænset, og at huset har et lavt energiforbrug. Udover Svanekriterierne stiller projektet krav til husenes miljøpåvirkning og grundenes biofaktor, samt at husene lever op til de nye energibestemmelser i bygningsreglementet og til kravene til lavenergiklasse II heri. Fremtidens huse udvikles i dialog mellem praktikere og forskere Hele byggeprojektet er tænkt som et stort dialogprojekt, hvor så mange erfaringer som muligt skal benyttes og udveksles. Helt fra starten har eksperter fra Statens Byggeforskningsinstitut og Dansk Center fra Byøkologi været med til at udvikle projektet sammen med Køge Kommune og Det Grønne Hus, som varetager projektledelsen. Senere er forskellige fageksperter inddraget, hvor det har været relevant. Byggeerfaringer er gennem hele projektet udvekslet på tværs mellem de forskellige firmaer, ildsjæle og forskere. 100 interessenter laver lokaleplan sammen Lokalplanen for udstykningen er udviklet i samarbejde mellem byplankonsulenter, kommunen, byøkologer, alle byggefirmaerne og Det Grønne Hus. Der blev afholdt en workshop med udflugt til udstykningen, og alle arbejdede en eftermiddag i mindre grupper med udviklingen af en attraktiv udstykningsplan med plads til at bygge spændende huse og med optimale muligheder for at indgå relationer mellem beboerne. Dialogen fortsatte efterfølgende elektronisk. Salgsbetingelser er et fleksibelt redskab Køge Kriterierne fremgår af salgsbetingelserne, og er dermed ikke deklareret på de enkelte grunde. I salgsbetingelserne fremgår det også, at firmaerne skal deltage i to udstillinger og levere materiale hertil. Med disse nye krav har byggeprojektet henvendt sig til byggeindustrien, mens de private købere først kommer ind i billedet senere i forløbet, som de kommende beboere af Fremtidens Parcelhuse. Faglig opkvalificering af byggeindustrien 1

2 Byggefirmaerne er lige fra de mere klassiske typehusfirmaer over firmaer med tradition for økologisk byggeri til moderne mindre tegnestuer. Da de fleste af firmaerne enten har deres primære kompetencer i designfasen eller i salgs- og realiseringsfasen, har Det Grønne Hus gjort meget ud af at facilitere samarbejde mellem de forskellige deltagere, bl.a. gennem udfyldelse af et kompetenceskema. For at sikre, at de deltagende firmaer kunne leve op til kriterierne, er de løbende tilbudt sparringsseminarer med emner som isolering, energiberegninger, ventilation, miljøpåvirkning, bæredygtige arkitektur m.m. Energiramme i stedet for varmetabsramme Hvor man indtil nu har talt om varmetabsramme for huse, skal der nu regnes med energiramme, hvor der medregnes effektiviteten af varmeanlægget, energiforbruget til varmt brugsvand, samt energiforbruget til at pumpe varmen rundt i huset. Alt elforbrug der indgår i energirammen, fx til pumper, brænder eller opvarmning, skal ganges med 2,5. Et el-opvarmet hus vil derfor resultere i en energiramme, der er 2,5 gange større, end hvis huset opvarmes med gas. Egen produktion af energi i form af solceller eller solvarme modregnes i det samlede energiforbrug. Nu straffes overtemperatur i bygninger For at begrebet lavenergihuse ikke skal få et dårligt rygte, er der 2 ting der aldrig må ske i huset: der må ikke være koldt om vinteren, og der må ikke være ulideligt varmt om sommeren! Hvor det er sjældent at varmeanlægget underdimensioneres (ofte tværtimod), er det desværre ikke en sjældenhed, at der kan blive meget varmt indendørs om sommeren. For at nyde udsigten og for at udnytte solvarmen, laves der ofte store glasarealer mod syd. Og ideen er god forår og efterår, men om sommeren bliver der som i et drivhus. Men dette tager de nye energiberegninger højde for. Programmet beregner, at hvis temperaturen i huset er højere end 26 C i gennem en periode, er der brug for køling, og et køleanlæg sættes i gang. Og selvom der ikke er installeret et køleanlæg, bliver energiforbruget til dette imaginære anlæg alligevel medregnet i energirammen, og det bliver derfor sværere at leve op til kravene. Ekstra point i Svanemærket til huse med bedre energiforbrug For at kunne blive Svanemærket skal huset leve op til nogle obligatoriske krav med hensyn til materialer og energiforbrug samt opnå point i forskellige valgfrie emner, herunder et lavere energiforbrug end kravet om lavenergiklasse II. En del af deltagerne i projektet har derfor valgt at gå efter et endnu lavere energiforbrug end kravet til Lavenergiklasse II, det vil sige lavere end /A kwh/m 2 pr år, hvor A er boligens opvarmede areal. Hvis huset fx er på 150 m 2, er det maksimale energiforbrug på 61 kwh/m 2 pr år. Enkelte har et energiforbrug der er lavere end lavenergiklasse I, dvs. mindre end 42 kwh/m 2 pr år for et 150 m 2 hus. Nye regler kræver mere isolering - og arkitektonisk nytænkning Firmaerne er klar over, at der skal mere isolering til, end de plejer at bygge huse med. Og de fleste er villige til at komme mm i gulv og loft, men det er svært at overtale dem til at komme det samme i væggene. Og det er af den simple grund, at væggen bliver meget tyk. Men der er flere, der har taget den arkitektoniske udfordring op, og forsøger at indpasse de tykke vægge i deres udtryk. 2

3 Vinduer fra Tyskland Varmetabet gennem vinduer er 10 til 20 gange større end gennem væggen, og da de fleste gerne vil have store vinduesarealer, er det vigtigt at benytte vinduer med meget lavt varmetab, dvs. meget lav U-værdi. Men de er svære at skaffe, og firmaerne bliver nødt til at købe dem i Tyskland, hvor der er en længere tradition for vinduer med lavt varmetab. Det er ikke så meget selve ruden, der er forskellen, det er mere karmkonstruktionen og måden ruden er sat i karmen, som de tyske producenter gør anderledes. Men tyske vinduer ser anderledes ud, end dem vi kender i Danmark, blandt andet lukker de ofte indad, og der bruges ofte skum og plastik i karmkonstruktionen, hvilket vi ikke er så kendt med herhjemme. Så selvom varmetabet kunne mindskes yderligere, er der en del af de medvirkende byggefirmaer, der vil benytte de varmeteknisk set lidt dårligere danske vinduer, da de synes, at de tysk producerede vinduer er grimme. Alle huse testes om de er tætte Som tommelfingerregel forsvinder 1/3 af varmen gennem loft og vægge, 1/3 gennem vinduerne og 1/3 gennem utætheder. I de nye tillæg til bygningsreglementet begrænses utæthederne, da luftskiftet gennem disse maksimalt må være på 1,5 liter pr m 2 opvarmet etageareal. Dette måles ved hjælp af en såkaldt Blowerdoor test, hvor der ved hjælp af en ventilator skabes et undertryk i huset på 50 Pascal. Det er derved muligt at måle hvor mange liter luft, der skal fjernes for at opretholde denne trykforskel. Ved hjælp af røg, lufthastighedsmåler og termografering, er det så muligt at finde utæthederne. Typiske utætheder er i samlingerne mellem gulv/væg og væg/loft, i samlinger omkring vinduer, men også i de elektriske installationer, som ofte medfører at dampspærren bliver hullet, og en utæthed opstår. Generelt er det op til kommunalbestyrelsen i kommunen at bestemme, om der skal laves en Blowerdoor test ved nybyggeri, men da husene i dette projekt skal Svanemærkes, er det et krav, er der bliver lavet en test. Da der er en del læring i dette projekt, vil der blive lavet gentagende Blowerdoor tests i de enkelte huse i løbet af opførelsen, så de enkelte utætheder kan findes i god tid, inden fx gulvet bliver lagt. Men kan husene ikke blive for tætte? Husene kan ikke blive for tætte, men vi kan lufte for lidt ud i dem. En stor faktor i et godt indeklima er ventilationen det er vigtigt, at den fugt og lugt der kommer fra madlavning, toilet og bad, og fra de personer og dyr, der opholder sig i huset, bliver ledt ud af huset, og erstattet af ny frisk udeluft. Hvis det ikke sker, vil der hurtigt opstå problemer med skimmelsvamp. Fugt fra fire mennesker og deres aktiviteter udgør omkring 10 liter pr. dag. Men hvordan skal den luft så komme ind i huset? Bygningsreglementet siger, at der skal være et luftskifte på mindst en ½ gang i timen - det vil sige, at alt luften i huset bliver skiftet i løbet af 2 timer. Men der er ikke et krav om, at der skal være mekanisk ventilation luftudskiftningen kan også ske som naturlig ventilation gennem udluftningsventiler, som det har været kendt og brugt gennem mange år. Ventilation sparer energi Det paradoksale er, at selvom mekanisk ventilation bruger energi, er det samtidig også den metode, hvor det er muligt at spare mest energi. Der kan spares op til 20 % af energiforbruget ved at installere lavenergi ventilationsanlæg med en god varmeveksler i et velisoleret og tæt hus. Ved naturlig ventilation kommer den kolde udeluft direkte ind i huset, hvor der så skal bruges energi til at varme den op. I et ventilationsanlæg passerer luften først den varme luft, der bliver suget ud af huset. Hvis udetemperaturen en vinterdag 3

4 er -10 C, vil luften efter at have passeret varmeveksleren have en temperatur på C, og skal derfor kun opvarmes yderligere 4-5 grader for at opnå en rumtemperatur på 20 C. Ved naturlig ventilation skal den samme mængde luft hæves 30 grader for at opnå samme rumtemperatur. Hvilken opvarmningsform er den bedste? En del af firmaerne har droppet gasfyret til fordel for en varmepumpe. Det kan enten være i form af jordvarme eller en varmepumpe placeret i ventilationsanlægget, hvor den tager energien fra udblæsningsluften og giver tilbage til det varme brugs vand og til indblæsningsluften. Sidstnævnte løsning kan have den økonomiske fordel, at hele varmtvands radiatorsystemet kan spares væk, men det kræver dog, at huset er velisoleret, da der er grænser for, hvor varm indblæsningsluften kan være, uden at det går ud over komforten. Det er også denne løsning, der bruges i de såkaldte passivhuse, det vil sige huse, der bruger mindre end 1,5 liter olie pr m 2 opvarmet areal om året. Til sammenligning bruger et nyt parcelhus, der er bygget inden for de sidste par år, omkring 8-10 liter olie pr. m 2. Flere af husene i projektet vil være passivhuse. Bliver det dyrere? Det bliver dyrere at bygge husene, men de bliver billigere at bo i. Beregninger viser, at der kan spares omkring 600 kroner pr. måned i udgifterne til opvarmning, ved at bygge et lavenergi klasse I hus i forhold til et hus, der lige lever op til rammen. For de penge kan der lånes kroner ekstra ved et 4 % fastforrentet obligationslån. Husene kan derfor blive 8 % dyrere at opføre, uden at der skal afsættes flere penge på budgetkontoen. Og når energipriserne stiger, er merudgiften hurtigt sparet hjem. Det Grønne Hus Den selvejende institution, Det Grønne Hus, har siden 1997 været Køge Kommunes mest betydningsfulde Agenda 21 projekt. Det Grønne Hus har udviklet sig til den østsjællandske regions videncenter for energi og miljø, og tilbyder således også sin viden til andre kommuner og virksomheder. Huset udfører en række opgaver for borgere, virksomheder, institutioner, kommuner og forsyningsselskaber. Huset ledes af en bestyrelse sammensat af repræsentanter fra foreningslivet, brugere af huset og politisk udpegede. Det Grønne Hus er med i et større netværk af centre, som består af Energitjenesten, Miljø- og Energikontorerne, Lokale Agenda 21 Centre, Grønne Guider mm. Huset yder bl.a. vejledning indenfor energi, miljø, sundhed, byggeri, indeklima og miljøplanlægning med fokus på adfærd og borgerinddragelse. Vi tilbyder også kurser i de nye energibestemmelser og i det tilhørende beregningsprogram. Tidsplan Nu: Firmaerne projekterer 47 parcelhuse, 9 dobbelthuse og 21 rækkehuse alle forskellige og energi- og miljøvenlige. 12/13. april 2006 og tre uger frem: Udstilling og salg af de færdigprojekterede huse på Kunstmuseet Køge Skitsesamling Efteråret 2006: Husene opføres 4/5. april 2007 og tre uger frem: Åbent hus i de færdige huse i Herfølge. Maj 2007: De heldige købere flytter ind. 4

5 : Evaluering via elektroniske målinger og interviews. Byggeprojektet, FREMTIDENS PARCELHUSE Initiativtagere til byggeprojektet er Agenda 21 Udvalget i Køge Kommune og Det Grønne Hus. Projektet Fremtidens Parcelhuse er udviklet i samarbejde med arkitekt Rie Øhlenschlæger, Dansk Center for Byøkologi, civilingeniør og seniorforsker Klaus Hansen, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), projektleder Karen Dahl Jensen, Miljømærkesekretariatet, Køge Kommune og Det Grønne Hus i Køge m.fl.. Projektet er økonomisk støttet af Fonden Realdania, Fonden Nykredit og EnergiTjenesten. Læs mere om byggeprojektet på Læs mere om Svanekriterierne: under kriterier Læs mere om Det Grønne Hus på Læs mere om, hvordan der bygges energirigtigt på Billedtekst: 1. ARKITEKTER MAA AANDAHL & BOISEN projekterer et hus, med opholdsstue mod syd i et dobbelthøjt rum med glasparti fra gulv til loft. Tagoverfladen er akacie-spån på lægter. Huset opvarmes af gasfyr. Solvarmepaneler på taget supplerer brugsvandsanlæg, mens elforsyningen suppleres af solcellepaneler ligeledes placeret på taget. 2. ICON ARKITEKTERNES bud på et dobbelthus i 2 plan med privat gårdhave er med delvis træfacade. Den øverste etage er forskudt ud så den nedre etage kan have store glaspartier uden at solen opvarmer for meget om sommeren. Boligen og porthuset skaber en privat gårdhave. 3. REFORM ARKITEKTER har tegnet dette dobbelthus, hvor husets opholds- og hvilefunktioner åbner sig op mod øst, syd og vest. Nordsiden signalerer det private rum og markerer indgangspartiet, som en dramatisk åbner i det kompakte volumen. Det kompakte hus egenskaber er fortræffelige til at skabe et funktionelt, men meget energivenligt hus. 5