21. Om Brug, Næringsveie og Fabriqver

Transkript

1 21. Om Brug, Næringsveie og Fabriqver For ordentlig at beskrive alle her værende Næringsveie og Haandtering, vil jeg dele dem i Sav- Brug, Tømmerdrager-Arbeide, Bord-og Bielkelast-Needflaadning, Magazin-Kiørsel, Kull-og Tiære Brænderie, foruden endeel Fabriqver. 1) Ere her mange og meget betydelige Sav- Værker, især i Vestfossen, Skodselven, Hoenselven *) o.s.v., som i alt giør 45 Sav-Værker. Da de fleste have Borgere i Drammen til Eiere, saa holde disse 4 Sav-Fogder, af hvilke især de 2 i Vestfossen og Skodtselven have anseelige Indkomster og gode Embeder. Hver Sav har sin Sav-Mester og sine Sav-Drenge, foruden de ved Sav-Værkene tienende Smede, Bordførere, Kullbrændere med videre. Saalænge Sav-Værkene gaae, saves baade Nat og Dag, og da en bestandig Kull-Ild vedligeholdes Natten igiennem for Arbeidernes Skyld, giver dette i Mørket en artig Illumination, hvor mange Sav-Værker ere samlede. Hver Sav-Brug har sit bevilgede aarlige *) Det er ved disse Saver den Maskine findes anbragt, som Hr. Prof. Fabricius beskriver i hans Reise nach Norwegen S.139 Grund-Maskinen er en saa kaldet Kirrat (rettere Kehr-Rad), som vinder Tredsen paa og af sig igien og er brugelig paa Biergværkerne. 201

2 Qvantum Bord eller Bræder at skære, hvorefter de svare deres Afgift til Kongens Casse, og kaldes derfor Qvantum Saver. Dette Qvantum beløber sig efter Consumptions Mandtallet i alt til Stykker Bord, foruden paa 1 af Hoens Saverne, hvis Contingent ei svares til Fogden, men umiddelbart til Cassen i Christiania, hvortil kommer alt det, der skæres over det foresatte Qvantum og en ikke meget betydelig Deel, der skæres paa Flom-Savene. Desuden er det nyelig kommet meget i Brug, at skære Bord med Haand Saver af Brag-Bielker, som før ikkun bleve ophuggede til Brænde, hvorom siden mere ved Bielke- Handelens Beskrivelse 22. 2) Tømmerdrager Arbeidet er en egen Haandtering der ikke har Sted, uden hvor Sav Tømmeret skal trækkes op mod Strømmen til Sav-Værkerne, saasom ved Vestfossens Sav-Brug, hvor det maae optrækkes med Heste, hvortil visse Folk ere beskrikkede, som kaldes Tømmerdrager. Disse maae, saasnart Sav-Tømmeret er kommet ned giennem Elcen til Hougsund, fare ud med Baade og trække det med KJroge til Elve-Bredden, hvor de med smale Øxer maae hugge Huller i den ene Ende deraf, og ved en smal Kiep som stikkes igiennem samme Huller, samt med Vidier, sammenføie og fæste den ene Stok til den anden, gemeenlig 4 a 5 tilsammen, som kaldes en Tømmerlænke; til saadan en Lænke bindes igien en anden af samme Beskaffenhed, og saa fort, indtil 10 a 12 Tykter saaledes ere sammenlænkede. Naar dette er forrettet og blevet færdigt om Aftenen, da hele Aabredden sees belagt med slige Tømmerlænker, maae de igien om Morgenen med Heste, som dertil leies 202

3 trække det langs Aabredden op til Sav-Værkerne, og saaledes hver Dag fare fort, saalænge Sav-Tømmeret nedflyder igiennem Elven og af den ovenfor værende Lentse udelades. Denne Lentse, eller her saa kaldte Hængsle, er ved Gaarden Qværk, og bestaaer af tykke sammenhæftede Træe-Stokke, som lægges over Elven for at standse og samle Tømmeret, indtil Tiden er beleilig, at lade det nedflyde over Vandfaldet Hellefoss ned til Hougsund, da Tømmerdragerne, som derom af Hængsle-Fogden i Tide advares, maae være færdige at samle, sammenlænke og trække det op til Vestfossens Sav Værker paa den Maade, som nu er sagt. Dette Tømmerdrager-Arbeide er temmelig fordeelagtigt, men toillige besværligt, siden man for at sammenlænke Tømmeret, som ei kan komme Aabredden nær nok, maae den største Deel af Dagen staae i Vandet, hvorved mange spilde deres Helsen. 3) Ligesom Tømmerdragerne trække Tømmeret op til Sav-Værkene, saa bringe Bordførerne det ned igien, skaaret i Bræder, og det i store Flaader, hvorved det ene Bord trækkes paa det andet med andre imellem lagte Bord paa tvert, saa de med den forreste halve Deel hvile paa hinanden, men slæbe i Vandet med den anden, og holdes saaledes tilsammen af deres egen Tyngde. De Bord som skæres ovenfor Hellefoss, sammenbindes i Knipper 12 til 24 i hvert Knippe, efter Bordenes Tykkelse, for ayt nedlates igiennem Fossen, og opsamles siden for at bringes til Byen, som skeer ved at binde det ene Knippe til det andet, og lægge andre paa tvert deraf. Paa denne Maade samles de i store sammenhængende Flaader, 203

4 som kan indeholde en Snees tusinde Bord og nedbringes til Drammen. 4) Bielkelagtenes Nedflaadning igiennem Elven, udkræver ligeledes sine Arbeidere, som kaldes Bielkeførere, hvilke saasnart Bielkene ere udeladte af forbemeldte Lentse, maae fare ud med Baade for at samle dem, som skeer ved et Sted kaldet Steenberg, hvor de sammenbindes til Flaader og bringes saaledes ned til Byen. Denne Sammenbindelse skeer ved at lægge endeel Bielker i Rad og fæste dem tilsammen i forreste Ende, derefter at trække en ligesaadan Rad af Bielker paa de første, og at lægge en tynd Stang derimellem for at hindre, at de ei skal trilde ned og imellem hinanden. Saaledes trækkes den ene Rad af Biælker paa den anden, med den ene halve Deel hvile de paa hinanden, med den anden slæbe de i Vandet, imellem hver Rad lægges en enkelt Bielke paa tvert ovenpaa disse igien en Rad af sammenhæftede Bielker paa langs, saaledes at holde den hele Flaade tilsammen. Siden lader man den drive for Strømmen, da een eller flere staae ovenpaa Flaaden for at stikke den løs, hvor den kan komme Aabredden for nær, eller rage paa Grund, hvilket sidste ogsaa skeer med Bordflaadningen. Hvor betydelig denne Haandtering er, kan sliuttes deraf, at der saaledes nedskibes aarlig til Drammen 12 til Tylter Bielker, ja naar Prisen er høi, vel 20000, eller som andre regne 80000, en Summa, som man i Betragtning af Skovens Ruin maae skrækkes over, helst naar dertil lægges den megen Smaalast, som ligeledes opsamles nedenfor Vandfaldet Hellefoss og igiennem Elven nedlades. 204

5 5) Magazin-Kiørsel til Kongsberg, sætter ligeledes mange i Arbeide, da al den Forraad af Korn og fede Vare, som Arbeiderne paa Kongsberg skal tage deres Underholdning af, maae føres fra Drammen, deels paa Slæder om Vinteren, deels om Sommeren først paa Baade igiennem Elven, siden over Land paa Karrer. Den, som til dette Brug kan holde sig en Baad eller Hest, kan nogenledes vel ernære sig derved. Dog var Fortienesten høiere før Magazinets Indretning, da Leverandeuren besørgede Varenes Transport, og betalte den efter Accord, hvorimod alting nu maae leveres til Magazin-Forvalteren mod en vis fastsat Priis, foruden Ansvar for de, som fordærves Underveis, eller mangler i det Maal, som forlanges, hvorved man let kan komme til kort. Desuden har man i nogen Tid maattet bie hele Aar efter Betaling, hvorover ofte er indgivet Klage; dog paa dette og mere kan man vel haabe, at der ved Hans Majestets faderlige og vise Foranstaltning vil raades Bod. 6) Malm-Kiørsel og Maskiners Driving paa Kongsberg, som her kaldes slet hen Driving, maae skee med Heste fra Landet, og dette trækker ligeledes mange Folk med Heste herfra didhen. Men denne Næringsvei er ikke heller nu omstunder saa fordeelagtig som før, fordi Arbeidet nu er mindre, eller drives mere med Kunst, saa at ikke saa mange Arbeidsfolk og Heste behøves. For da at faae Arbeide, giør den ene Underbud for den anden paa Licitationerne, hvorved mange betinge sig liden Løn for svare Arbeider, og kan lide stor Skade derved, naar et slet Høe-Aar indtreffer, og Foder til Hestene skal kiøbes for høie Priser. 205

6 7) Arbeiderne ved Skara Sølvgruber og Hassel Jernværk, kan og hertil henregnes. De første udgiør 60 Mennesker, og da de søge til Eger, skal en Resolution være udvirket, at naar nuværende Sogne- Præst paa Kongsberg falder fra, skal deres Offer, ligesom andre Accidencer tilhøre Præsterne paa Eger, naar derom giøres Forestilling. Hassel Jernværk sætter ligeledes 60 Mennesker i Arbeide, foruden dem, som ved Kul-og Malm-Kiørsel fortiene deres Brød. 8) Kul-Brænderiet giver og mange god Næring, deels ved Sav-Værkerne, hvor meget Kul brændes af Hunen (den yderste Skorpe af Sav-Tømmeret) helst den, som ikke tiener til Tag-Huun (som lægges paa Huus-Tag) eller Giærde-Fang, deels og fornemmelig paa de Gaarder, som høre under Sølv- Værkets Skov-Circumference, og aarlig maae levere et vist Qvantum deraf. For at tørre Veden opreiser man de afhugne og afqvistede Bar- eller Løv-Træer, saaledes, at de med den tykke Ende hvile paa hinanden og sammenlægges i en spids Vinkel, men med den smale Ende ligge fra hinanden adskilt, derefter opreiser man dem i Form af en bred Pyramide, bedækker dem med Jord og derovenpaa med endeel Træe-Stokke, at Jorden ei skal trilde ned, tilsidst sættes Ild paa. 9) Tiære-Brænderie drives ikke meget paa; thi saalænge man har Træer at hugge, lader man Roden blive staaende, hvoraf Tiæren beredes. Dog tilvirkes en Deel og sælges for billig Priis. Paa 2 Steder i Præstegieldet har jeg seet de murede Tiære- Ovne, som det Kongel. Norske Selskab har givet 206

7 Tegning og Beskrivelse af; men paa Ringerige og flere Steder i Oplandene ere de komne meget i Brug. 10) Til Fabriqver kan henregnes: 1) De her værende skiønne Gryn-og Sigte-Møller, efter hollandsk Facon meget vel og kunstig indrettet. En Mand ved Navn Peder Tyrholm var den første, som foretog sig at indrette en saadan Gryn Mølle, og reiste af den Aarsag til Holland, hvor Møllen først blev bygt og siden her opsat. Det ham derpaa meddeelte Kongel. Privilegium af 1737, forbød at oprette nogen anden Gryn Mølle i Agerhuus Stift i 10 Aar. Det var derfor først 1747, Poul Røer fik Tilladelse at oprette en saadan paa Kongsberg, som skeede ved Hollandske Arbeidere fik Tyrholm et lige saadant Privilegium paa en Sigte-Mølle i 6 Aar, samt Frihed at indføre 800 Tønder Udenrigs Hvede blev Godber Poulsen forskreven fra Flensborg for at istandsætte Gryn-Møllen paa Kongsberg, som var bleven brystfældig. Siden indrettede han adskillige Mølle-Værker ved Christiania, blant andert en Grynog Sigte Mølle, ikkun for 500 Rdlr., og dog i alle Maader lige saa god, som de forommeldte, der havde kostet hver Rdlr. Ved den dermed giorte Indretning for at skille Kul-Ar og anden Ureenlighed fra, lærte man da først, at der af Norsk og Dansk Hvede kunde males ligesaa godt Meel, som det Engelske, og det samme kom nu saa meget bedre til Pas, som Hvede-Meel paa samme tid blev forbuden at udføres fra Engelland. Til alt dette betiente forbemeldte Hr. Poulsen sig af Norske Arbeidere, hvilke siden have giort mange Gryn-og Sigte-Møller efter samme Modelle, og med gandske maadelig Bekost- 207

8 ning, saa man nu i dette Præstegield alene har hele 5 Stykker deraf. De Møllesteene man betiener sig af til de ordinaire Møller eller Qværner, ele deels Trondhiems eller Sælboe, deels Dale-Qværner, som komme fra Guldbrands-Dalen af en lysere Steen- Art, og med finere Graniter end hine. Af udenlandske Møllesteene gives ingen, som saavel søndermaler Havren, som disse Norske; men til finere Malning paa de forommeldte Gryn-og Sigte-Møller har man hidindtil for det meeste brugt de Rhinlandske Møllestene, som dog ere overmaade kostbare, hvorfor det geraader Hr. Poulsen til desto større Roes, at han længe siden ved Christiania har givet Anviisning paa en Granitsteen, som maler et besynderlig godt Hvede- Meel, og ligeledes Hr. Hichman, som nyelig har ladet Møllesteene forfærdige af en endnu løsere og beqvemmere Granit-Art, (den samme som jeg 5 har meldet om og holder for at være den franske Sytsteen,) og befundet den i alle Maader ligesaa god som den Rhinlandske. Holder dette Prøve, som jeg ei har Aarsag at tvivle om, og man her fik en Møllesteen- Fabrik, som Hr. Hichman virkelig har i Sinde at oprette, begriber vel enhver, at derved var noget anseeligt vundet, ei alene for Norge, men og Dannemark og Holsteen, hvor den kostbare Rhinlandske Steen aarlig kiøbes og forbruges i Mængde. 2) Et Sæbe- Syderie er og af Hr. Poulsen indrettet paa hans Gaard Møllenhof, og fra samme forsyner han disse Egne med god grøn Sæbe. Bemeldte Mand, som en god Mechanicus practicus har og for Sæbe-Syderiets Skyld anlagt 3) en Olie-Mølle, ligeledes meget god og vel indrettet. Dens store og paa Kant 208

9 staaende Møllesteene har han selv udhugget af Granit- Bierget ovenfor hans Gaard, ligesom han og for Olie-Møllen ved Christiania har givet Anslag paa en Granit Art der i Egnen, der gover en langt bedre og varigere Møllesteen, end den man før brugte, der var en fra Holland hentet Kalk eller blaa Marmor-Art fra Italien. Til Møllenhofs Olie Mølle, og den ved Christiania, anskaffer Stiftet aarlig omtrent 1000 Tønder Linfrøe, og forsynes derimod med Olie og Olie- Kage, som meget bruges til Foder for Kreaturene, og bestaaer af det, som bliver tilbage af Linfrøet, naar Olien er udpresset. 4) En god Valke og Stampe- Mølle er her og, den ene for Klæde og Vadmel, den anden for Skind. Den første giør nu omstunder god Tieneste, da der i de fleste Bønders Huse forfærdiges smukke Klædevare til eget Brug. 5) En Spiger- Fabrik, først anlagt af Procurator Fieldberg, drives nu vel af Monsr. Hans Rør. Den har 8 Spiger- Hamre, hvorved omtrent et halvhundrede Mennesker ernærer sig. En anden Spiger-Fabrik af ligesaa mange Hamre, er paa Grændserne af dette Sogn, nyelig oprettet af Hr. Hichman, som til dette og flere Anlæg besidder Indsigt og Patriotisme nok *). 6) To Tegl- *) Han har dertil betient sig af de kostbare Dæmninger, som tilhørte det forrige Jarlsbergske Sølvværk, og efter Værkets Nedlæggelse stode hen uden større Nøtte, indtil Hr. Hichman kiøbte Værkets Grund og Bygninger. Nu drives derved 1 Gryn-og 1 Sigte-Mølle, 1 Spiger-Fabrik, 1 Valke Mølle, og 1 Sav-Machine af en nye Indretning, altsammen bekostet af Hr. Hichman, som tænker endnu at giøre flere Indretninger, hvortil Stedet er meget beqvemt, og troer at 500 Mennesker derved kunde ernæres. Blev denne Mand tilstrækkelig understyttet, kunde altsaa adskillige Fabriker, især i fint Jernarbeide, blive etablerede, som hidindtil have manglet her i Landet. 209

10 og Muursteens-Brænderier i Sognet, foruden et tredie paa Grændserne, forsyne Egnen heromkring med Tag-og Muursteen. De sælges lettere end de hollandske, men ere dog ikke saa gode og varige, som deels kommer af den mindre beqvemme Leer-Art, deels maaskee ikke hæftig og hastig Ild nok, men brænder Leeret for langsomt, hvorved det taber for meget af sin Vitriol-Syre og bliver skiør. At glassere dem har man endnu ikke lært, skiønt Msr. Fenniger ved sit Teglbrænderie har giort adskillige Forsøg dermed, og haaber med Tiden, at bringe det til Fuldkommenhed. Maatte dog vore Medborgere paa deres Reiser søge at udforske slige Ting, for derved at erstatte, hvad Fædernelandet taber ved udenlandske Reiser. 7) Uagtet den Overflødighed her er af Kalksteen, gives dog kun 2 Kalkbrænderier. Andre Haanteringer, som sætte Folk i Arbeide, og den megen Kalk, som brændes i Asker Sogn, ikke langt herfra, og udføres fra Slæben, er nok Aarsagen, hvorfor her ikke drives mere derpaa. Den største Leverance skeer herfra til Blaafarve- Værket. Hertil kan lægges: 8) Toe Stangjern- Hamre, en ved Hassel Jernværk, en anden i Vestfossen, samme Værk tilhørende. Desuden støbes paa dette Værk mange skiønne Kakkelovne, og gode Jernplader har Værkets Forstander, Hr. Frantz Neuman, begyndt at hamre, hvorved Jernet ikke saa gandske raae udføres, som tilforn. 9) Et Potaske- Værk har bemeldte Hr. Neuman ligeledes anlagt, meest for Blaafarve-Værkets Skyld. Et Bagerie af Honning-Kager (som nu bages gandske gode i Drammen), samt et stort Anlæg til 210

11 Maltgiøren, var af forommeldte Tyrholm, som en stor Entrepeneur, istandsat. Men formedelst slet Oeconomie, helst i Mandens Fraværelse, gik alt dette med hans Død til Grunde, hvorved Kongen, som til dette og mere havde giort Forskud af Rdlr. skal have tabt 5 a 6000 *). Endelig har og paa Præstegaardens Grund været et stort Glas Pusterie, kaldet Nøstetagngens Glas-Pusterie, som siden blev forflyttet til Hurdal, hvor Lagter-Veden vel falder lettere, men derimod Transporten langt vanskeligere. Hytten med Magazinet og Arbeidernes Huse, staaer der endnu, skiønt meget forfalden, og man havde nyelig i Sinde at forflytte Værket her til igien; men da Bønderne ei vilde levere Veden for den tilbudne Priis, gik det for den gang ind igien **). Hvad der kunde siges om Huus-Fabriqver og hiemmegiorte Vare, vil jeg spare til den Artikel om Folkets huuslige Oeconomie. Her vil jeg kun melde dette, at paa Eger forfærdiges gandske gode Halm-Hatte, som blant Qvindekiønnet er meget i Brug. De saa kaldte Tiner Pyramiddannede Træe-Taarne med adskillige Etager og Leddiker at forvare noget i,) forfærdiges i Mængde langs Kysterne af Jarlsberg Grevskab, og kiøbes meest af Hollændere, til en aarlig Vinding, som nogle regne, af 500 Gylden. Men her forarbeides de dog ikke, saavidt jeg har mærket. *) Den første Aarsag til denne ellers brave og redelige Mands Fallit, var denne, at et af ham oprettet Brændeviins-Brænderie, der skal have kostet 5 a 6000 Rdlr., blev ham unyttigt, ved det strax derpaa fulgte Forbud, at brænde Brændeviin paa Landet, uagtet han dertil meest agtede at bruge Affaldet af hans Mølle med en fierde Part Korn. **) Nu nyelig ere alle Husene solgte ved offentlig Auction og det hele Værk fleiset. 211