Bilag 1 Projektbeskrivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1 Projektbeskrivelse"

Transkript

1 Bilag Indhold Bilag 1 Projektbeskrivelse... 2 Bilag 2 Den naturvidenskabelige metode... 3 Bilag 3 Spørgeskemaundersøgelse... 3 Bilag 4a Roskilde Kommune... 6 Bilag 4b Roskilde Kommune Bilag 5 Logik og Co Bilag 6 Spørgsmål Natur-Energi A/S Bilag 7a Interview med husejere Bilag 7b Interview med husejere Bilag 8 Internetsider Bilag 9 Nyhedsbrev Logik og Co /27

2 Bilag 1 Projektbeskrivelse 2/27

3 Bilag 2 Den naturvidenskabelige metode Den naturvidenskabelige metode er en typisk model for, hvordan eksempelvis forskere arbejder med en videnskabelig problemstilling, der skal undersøges. På baggrund af observationer af et problem fremsættes en hypotese, det vil sige en ide om, hvordan problemet kan forklares. Herefter efterprøves tesen gennem eksperimenter. For videre information se EMUs definition på: metode/index.html Bilag 3 Spørgeskemaundersøgelse Anonym spørgeskemaundersøgelse gennem Lectio foretaget på Roskilde Tekniske Gymnasium (HTX), Slotshaven Handelsgymnasium og Teknisk Gymnasium (HHX/HTX), og Ørestad Gymnasium (STX) Formidling af bæredygtighed Besvarelser i alt. Antal Procent % Hvor ville du fortrinsvis søge oplysninger om miljøvenlige teknologier, ifald du skulle det? Svar Antal Procent Internettet ,68 % Biblioteket 15 3,81 % Ved at kontakte udviklere af teknologien 16 4,06 % Ved at kontakte sælgere af teknologien 5 1,27 % Andet 3 0,76 % Ved ikke 20 5,08 % Ubesvaret 25 6,35 % Har du nogensinde skulle finde oplysninger om en miljørigtig/bæredygtig teknologi? Svar Antal Procent Ja ,52 % Nej ,93 % Ved ikke 51 12,94 % Ubesvaret 26 6,6 % 3/27

4 Hvis ja, hvor let/svært oplevede du det? Svar Antal Procent Meget let 25 6,45 % Rimelig let 76 19,29 % Hverken let eller svært 51 12,94 % Lidt svært 46 11,68 % Meget svært 9 2,28 % Ved ikke 94 23,86 % Ubesvaret 93 23,6 % Har du nogensinde haft brug for at sammenligne miljøvenlige teknologier eller på anden måde har kunnet bruge en oversigt over forskellige teknologier? Svar Antal Procent Ja ,5 % Nej ,59 % Ved ikke 75 19,04 % Ubesvaret 31 7,87 % Hvis ja, hvor let/svært oplevede du, det var, at finde oplysningerne? Svar Antal Procent Meget let 16 4,06 % Rimelig let 31 7,87 % Hverken let eller svært 40 10,15 % Lidt svært 36 9,14 % Meget svært 21 5,33 % Ved ikke ,47 % Ubesvaret ,98 % Har du nogensinde hørt om en alternativ, miljøvenlig teknologi, som du ikke siden har hørt noget til? Svar Antal Procent Nej ,38 % Ja 96 24,37 % Ja, men jeg har søgt at finde frem til den og fandt den igen 21 5,33 % Ja, og jeg har søgt efter den uden held 10 2,54 % Ja, flere teknologier 15 3,81 % Ved ikke ,17 % Ubesvaret 41 10,41 % 4/27

5 Hvis du kender nogen internetsider, der samler forskellige miljørigtige teknologier må du meget gerne skrive adresserne her. Svar ved ikke Dine spørgsmål er for lange og meget forvirrende! ing.dk masser af teknologier som også henviser til firmaet superwood.dk spørg fabrikanten Kan ikke huske dem. Men dem sidste miljørigtige teknologi jeg arbejde med var med noget der hedder en Faskine. Det er meget let at finde noget om det. Illustreret videnskab plejer tit at have sådanne ting med. Samt - se en masse natgeo ^^ kælækækn Dong energy - kommer tit med spændende artikler om bæredygtig teknologi. ilostret videnskab nej ved ikke Jeg kender ikke nogen der umiddelbart indløser det, du spørger om. Jeg ville kigge på ugebladet "Ingeniøren", den fagtekniske gruppe der er i IDA, der hedder miljøteknisk faggruppe (eller hedder den noget med grønne teknologier?), jeg ville kigge på Det økologiske råds arbejde, herunder rådets tidsskrift "Global Økologi", jeg ville kigge på DN hvis det handler om landbrug/natur eller vandværksorganisationerne, hvis det handler om grundvand etc. DMU (som ikke hedder det mere efter at de er blevet lagt ind under Århus Universitet) er også værd at kigge på. Der er mange steder alt efter emnet. ved ikke nej Kender ingen. Tænk.dk sdsds Diginfo news på youtube opdaterer om ny teknologi, ofte miljøvenlig. gwfewe bla ba fuck lemonparty.org nej? 5/27

6 Bilag 4a Roskilde Kommune Interview med Lauge Brandt bygningschef ejendomme ved Roskilde kommune 7/12/2011 Det vil sige, i virkeligheden er der først nogen, der finder ud af, at der bliver brug for et hus - et eller andet - og så kommer man til os, og så siger man: Det kunne vi godt tænke os. Og se hvor kunne det ligge henne, hvor meget er det det koster, og så begynder vi at spørge ind til, hvad skal det kunne. Så kommer de og spørger: Hvad koster et hus? Det kommer lige an på, hvor stort det skal være, og hvad det skal kunne. Så laver vi sådan et lille byggeudvalg, hvor vi får snakket os til rette, til vi har et program, hvor vi så i programmet kan se, hvad huset skal kunne, og så laver vi nogle vurderinger af, hvor meget vi tror, det koster. Så gør man det, at så ved forvaltningen, at der skal vi bruge - nu siger vi bare et tal 10 millioner for eksempel - så søger de en bevilling i forbindelse med budgetforhandlingerne, og så får politikerne jo en masse ønsker om ting som embedsværket omkring godt kunne tænke sig at sætte i værk. Og så vurderer de. Så laver de hvert år et budget for året næste år, og så laver de så nogle overslag over, hvad skal så være i de tre følgende år, sådan at vi har et budget over fire år. Så det kan godt være vi siger nej, den der udbygning af det der hus, det kan vi godt se, det har vi ikke råd til i 2012, det må vente til Og så laver vi præcise budgetter for hvert år. Og hvis det så bliver bevilget, at man laver sådan et hus. Så kommer der en bevilling, og så siger vi, fint nu kan vi gå i gang. Så først går vi i gang med at tegne det, og hyrer det ud til nogle entreprenører, som giver os nogle priser på det, og så bygger vi det. Og det gør vi alt ammen heroppe. Og i virkeligheden så snakker vi lidt med dem, som skal bruge det undervejs, men de har jo i princippet fortalt os en helt masse om det, så det vil bare være sådan en masse detailspørgsmål, som de så svarer på undervejs, og så får de så overdraget nøglen, og så bruger de det. Men hvor i kæden er det ligesom, det bliver bestemt Nu siger du, der er nogen, der kommer med nogle bud på, hvad det skal kunne. Altså hvad med sådan noget som miljøspørgsmål, hvordan det skal bygges af hensyn til miljøet, der er jo mange måder at bygge et hus på, kan man sige. Og hvordan finder man så frem til, hvad der er det bedste? Det laver vi nogle vurderinger på, ofte med nogle eksterne rådgivere, fordi vi tegner ikke selv husene, vi er det man kalder et internt bygherrehold, så vi går ofte ud og ansætter nogle rådgivere til den specielle opgave. Og så har vi selv, vi har to ingeniører, der er energikonsulenter, og så har vi jo nogle meget strenge krav, fordi politikerne har besluttet, at de bygninger, som vi bygger i Roskilde kommune, kommunale, skal leve op til et bygningsreglement, ikke det der gælder nu, det der gælder nu det blev lavet i 2010, så kender man det, der kommer til at gælde fra 2015, og der ligger en politisk beslutning om, vi skal leve op til energikravene i det bygningsreglement, der kommer. Så vi er i virkeligheden lidt mere restriktive over for vores egne bygninger, end vi er over for de bygninger, som kommunen giver tilladelse til alle andre kan bygge, så der ligger nogle meget bestemte restriktioner i det. Derudover går vi så ind og vurderer: Giver det mening her at lave solceller, giver det mening her at lave jordvarme, giver det mening her at lægge sedum altså græs på taget. Og altså det går vi ind og vurderer. Og der kan der godt ligge nogle ønsker fra dem, der gerne vil have bygget huset. Det kan måske være en skole, der siger: Hvis vi skal bygge et lille område til, kunne vi rigtig godt tænke os at have det som demonstrationsobjekt, fordi det kan vi bruge i undervisningen. Hvis 6/27

7 der er nogle solceller, vi kan se hvor meget strøm producerer de. Hvis der er noget tagvand, der kan løbe ned i en kloak, så kan vi måle på det, så kan vi få det til at rende i en faskine altså ud i jorden i stedet for. Så kan der godt være nogle ønsker, men ellers er det noget vi heroppe vurderer. Men hvordan gør I det så, fordi der er jo så mange muligheder, så hvordan finder I ligesom frem til det? Jamen det gør vi jo ved at analysere lidt på, hvad tror vi, der er rigtigt her, heroppe sidder vi jo i modsætning til mange andre kommuner, en masse fagfolk, vi sidder ingeniører, vi sidder arkitekter, vi sidder lyskonstruktører, som er rådgivere på de her områder. Og der kan man sige at i og med der allerede ligger de der restriktioner, kan vi ikke gøre så meget mere, vi kan lave lidt vedvarende energi og så leve op til Jeg vil sige, at det der store nye plejecenter som vi bygger ude ved Trekroner, det bliver bygget i noget der hedder passivhus, som jo i virkeligheden er endnu skrappere regler. Og det var ligesom fordi, det var noget vi her foreslog, når vi nu skal bygge sådan et skal vi så ikke prøve at lave, det bliver det første passivhus, plejehjem, i Danmark. Og vi havde også længe opereret med at lave jordvarmeanlæg derude, det viste sig at der var nogle komplikationer i forhold til drikkevand, så der ændrede vi det til at lave fjernvarme, som jo også er en fornuftig energikilde. Der kommer solceller og solfangere på taget og det er super, super top isoleret. Så det kan vi ikke komme meget længere der. Det er sådan nogle ideer som vi så kommer med her. Er det specielt for Roskilde, at I har så mange Der er andre kommuner, hvor noget af det vi laver det bliver udliciteret, så derfor kan man sige vi er det man kalder inhouse, altså vi har en del af de her kompetencer allerede på Rådhuset. Meget af det jeg tænker på det er sådan hvordan man altså du siger I har massere ingeniører, de ved selvfølgelig en masse. Det er jo bare fordi I har så stor en viden selv. Så I behøver måske ikke søge så meget ud, for at finde ud af hvad der er Det gør vi så også. Vi har alle vores netværk og vi deltager i de konferencer og så videre der er. Så vi søger meget ud. Jeg vil godt sige, én ting er når vi laver nybyggeri, noget andet er, vi har jo en masse gamle huse, vi har m 2, det er ret meget. Så i virkeligheden så kan man sige, så de nye huse vi bygger, det betyder jo ganske lidt i forhold til alle de m 2. Så vi gør det, at vi energimærker alle vores huse, det er der lovkrav om at vi skal, men vi gør faktisk det at de anbefalinger der så kommer i energimærker, der er nogle specielle energimærkningskonsulenter, vi må ikke selv lave dem, det skal vi få nogle energikonsulenter til at lave, de kommer med nogle anbefalinger, og de anbefalinger, der går vi ind og vurderer hvilke af de anbefalinger har vi råd til at sætte i værk og hvilke nogle anbefalinger har en fornuftig tilbagebetalingstid. Tilbagebetalingstid betyder at hvis du for eksempel efterisolerer et hus og sætter nye vinduer i, så kan det være at det det koster at gøre det, kan du spare i løbet af 15 år måske. Vi operere med sådan lige godt og vel 10 års tilbagebetalingstid, det går vi efter først. Så har vi fået en bevilling på 4 år, på 60 mio. kroner. Som vi så bruger til at lave energirenoveringer for. Hvis vi så for eksempel går ud på en skole og laver et nyt ventilationsanlæg eller et nyt varmeanlæg fordi vi kan se at det ikke er energimæssigt korrekt eller optimalt. Så siger vi jamen I sparer måske, hvis anlægget har kostet 1 mio., så kan vi sige I sparer om året i energi, og så siger vi, så får i mindre i bevilling om året, fordi så kan vi bruge de til at tilbagebetale det lån, som vi har brugt til at lave investeringer for. Det kalder 7/27

8 man ESCO, som er sådan et princip om at investere nogle penge og bruge besparelsen til at afdrage lånet, når man så har afdraget lånet, så er det i virkeligheden lige ned i lommen for resten. Du siger I bruger jeres netværk og sådan nogle konferencer, hvad er det for nogle typer konferencer? Det kan være vi er medlem af nogle energisammenslutninger, som vores energikonsulenter, vi er medlem af bygherreforeningen, vi har nogle netværk med bygningschefer, så er der vores faglige organisationer der holder kurser, og så er der rigtig mange der udbyder kurser og konferencer. De bliver tilbudt hele tide. Der er mange. Der udveksles rigtig meget. Men det er også det, jeg tænker, at det bliver uoverskueligt. Det kan også være ja. Man kan også nogle gange gå til nogle konferencer, som i virkeligheden var spild af tid. Det er jo så kunsten, men det går, det går fint. Men når nu du kommer på de der konferencer, er der nogen problemer i ser, altså noget I tænker hvis nu det bare var sådan her. Eller hvis der var et andet sted man kunne gå hen eller en anden måde. Nå du mener om vi får nye ideer? Ja, eller også en måde man kunne gøre det nemmere på, hvor man kunne gøre det mere overskueligt? Vi er rimelig langt fremme, der er faktisk ret mange andre kommuner, der gerne vil kopiere os. Den måde vi laver vores ESCO-system, altså det der energirenovering, de kalder den Roskildemodellen, fordi vi har skåret nogle hjørner og gjort det mere simpelt, men der sker jo hele tiden noget nyt. Nu har vi forpligtet os til at bruge 10 mio. på at lave solceller næste år, og de 10 mio. det er en del af et større EU-projekt, hvor vi sammen med de fleste andre kommuner i regionen, går ind og prøver på at udvikle det sammen. Vi har lige lagt 400m 2 solceller oppe på denne her bygning, så vi er pænt langt fremme. Vi bruger mange af de der fora til også at udveksle ideer, giver dem fra os. Det er jo en meget god idé, men det er også spørgsmålet om, hvordan I så vælger investeringerne. Dem vælger vi ud fra vores energimærker. Vi får lavet energimærkerne, der er et krav til kommuner og stat og alt det der, de skal blive energimærket. Hvad ligger der i det? Det vil sige der går en energikonsulent rundt og fortæller hvor meget isolering ligger der, hvad er det for et varmeanlæg, hvordan virker ventilationsanlægget, er der nogen lyskilder der bruger for meget. Så kommer de med en hel række anbefalinger, og de siger man bør gøre noget ved det og det og det og det, det vil koste cirka så og så meget at gøre det og vi har en forventning om at besparelsen bliver så og så stor delt ud på enkeltprodukter og så regner man så ud og siger det så en tilbagebetalingstid. Der er nogen steder hvor vi siger I bør få skiftet vinduer og i kan spare så og så meget 8/27

9 og siger hov det var altså en tilbagebetalingstid på 30 år. Så gør vi det ikke. Men det kan godt være vi siger denne her skole lyset brænder hele tiden, der er ikke nogen føler der slukker lyset når folk går ud af lokalet der sidder glødepærer i dem alle sammen, hvis I skifter armaturerne og sætter en bevægelsesføler op og skifter det ud til nogle andre pærer, det kan betale sig hjem på tre år. Så er det bare om at komme i gang. På den måde kan man jo sige, der har de projekter også gjort det at erhvervslivet har jo øje på det, de går jo også efter de kommuner der laver det her og vi bliver så faldbudt nogle af de her produkter som de udvikler. Der er blandt andet nogen der producerer lysarmaturer og lamper og sådan noget, der er en hel del at hente der på samme måde som der også er en hel del at hente på ventilationsanlæg. Der gør man det at, der ligger mange ventilationsanlæg rundt omkring som skifter luften i princippet, suger noget luft ind varmer den lidt op fordi ellers så trækker det og så suger den det bare ud til gråspurvene. Der har vi, der gør man så det man sætter sådan en varmegenvindingsanlæg på så den der varme luft, der tapper man varmen af og bruger det til at varme den luft op som man suger ind. Sådan så i stedet for at bruge nogle kalorier for at varme luften op og så bare smide det ud igen så laver man varmegenvinding. Så er der lige pludselig nogle fabrikanter der siger hov der sker noget der, lad os komme med på vognen lad os komme og tilbyde noget og det bliver vi jo så overdænget med brochurer omkring, og der sidder så nogle dygtige ingeniører, der sidder og siger hvad af det her er godt og hvad af det her tror vi ikke så meget på. Og fordi vi er så stor en kommune som vi er så tillader vi os så nogle gange at gøre det at vi siger det der det ser sgu egentlig meget klogt ud lad os prøve at lave et lille forsøg med det. Og når vi så har lavet nogle små forsøg med det og siger det her det virker faktisk, vi har massere målinger, det måler vi faktisk som om at det er en god idet, og så sætter vi så måske i gang i nogle større skalaer. Så erhvervslivet er egentlig ret opmærksom på at gøre jer opmærksom på at Du kan tro de er! Du kan tro de er! Nu gør jeg sådan lidt sporer mig lidt mere ind på det du egentlig spørger ind til, ikke også, hvordan fungerer de der. Så det er de meget, meget opmærksomme på. De kommer faktisk nogle gange og vil lave, hvis de har nogle produkter som de rigtig tror på, så vil de godt komme og lave det gratis, i håb om at de får en større opgave. Vi havde for nylig det er måske et meget godt eksempel, nogle vandsparesystemer, så man kan spare 30% af vandet på en skole, jeg kan ikke huske tallet, det var sådan noget lignende, 10% er også meget. Så sagde jeg ja, vi har travlt og så ringede han og spurgte om de ikke måtte lave et forsøg, vi gør det gratis, og hvis det så virkede, kunne vi jo købe det og lade det sidde, og hvis ikke de mål, der blev stillet var opnået, så pillede han det bare ned igen og så var vi lige gode venner af den grund. Som et eksempel på at producenterne og erhvervslivet på den måde er meget opmærksomme på at det er her de store investeringer vil ske i løbet af de næste år, så de vil gerne være med på vognen. Og det er trods alt mange af de offentlige bygherrer som går lidt foran i det her, derfor vil de gerne være med på vognen hos os, fordi når det bliver rullet ud over resten af kommunen, det er der det rigtig rykker, ikke, de kan sælge vandsparesystemer eller hvad det måtte være til alle parcelhusene i Roskilde, så det er jo virkelig, så begynder det at blive interessant. Men dit fokus er meget på energi og produkter og erhverv og forbrugere Ja kommunikationen imellem de ja. Jamen det er et spørgsmål om, om i ser nogle problemer i kommunikationen, altså om det så bliver for meget den måde de henvender sig på. Det er det, vi får rigtig, rigtig meget, og det kan vi jo ikke styre, nogen gange så vil de rigtig gerne komme og fortælle os om det, og vi er nødt til at sige: Ved du hvad, det var pænt af dig, vi ringer, når vi har brug for det. Fordi ellers kunne jeg have to konsulenter om dagen, der ville sidde her og 9/27

10 hælde vand ud af ørerne så at sige. For os er det at oprette et filter, sådan så vi ikke bliver overrendt af dem. Bilag 4b Roskilde Kommune Interview med Lars Elmsted kommunikationskonsulent ved Roskilde Kommune 14/12/2011 (Nedskrevet ud fra lydoptagelse) Jeg ville starte med, om du kunne fortælle mig noget om bare sådan generelt om de der solceller, hvad det er I har fået installeret. Jamen det er solceller til at producere strøm til Rådhuset, og jeg kan ikke lige huske, hvor meget kapacitet de har, det har Lauge måske fortalt dig? Jeg tror, han fortalte bare, at der var 400m 2. Ja, det skal nok passe, og de har en kapacitet, så de kan dække noget med, hvad der svarer til 100 parcelhuses forbrug eller noget i den stil, så det er rimelig meget, men de dækker så ikke hele Rådhusets forbrug, det dækker noget med 10-20% af elforbruget på Rådhuset. Og de er så ved at være færdiginstallerede nu, og så vidt jeg ved, så er de ikke taget helt i brug, men det er noget med at det skal styres ind sådan et anlæg der. Men det er det, det er. Hvordan kom I i kommunen så på, at I skulle have de her solceller? Jamen det var vores bygningsfolk, der fik ideen, og det gjorde de faktisk selvfølgelig ud fra nogle miljømæssige overvejelser, men de gjorde det også ud fra en økonomiske overvejelse, at det faktisk er en god investering for et byggeri af en hvis størrelse, altså det kan betale sig. Jeg mener vi snakkede om en tilbagebetalingstid på en år. Grunden til at den er så lang, det er også fordi, man har valgt at have en aftale med leverandøren omkring vedligehold, der er nogle garantiaftaler om mindsteproduktion og sådan noget, som så gør, at man er, kan man sige, er fri for at have noget med systemet at gøre som sådan i denne her periode, men det betyder så også at afkastet på året bliver en lille smule lavere, end hvis man selv ville stå for driften af det. Hvilken interesse har kommunen i at få kommunikeret ud til borgerne i kommunen, at I har fået installeret de her solceller? Jamen, der har vi man kan sige, der er to interesser; den ene er selvfølgelig at sige: Se hvor gode vi er, og kan man sige, at kommunen også tager miljøhensyn. Det andet er at understøtte hele den miljøpolitik, som er i kommunen omkring at bringe CO 2 -forbruget ned og lave energirigtigt byggeri og så videre. Det gør man jo også på en række andre bygninger i kommunen, altså man er i gang med at energirenovere rigtig, rigtig mange bygninger i kommunen, altså skoler og daginstitutioner, så derfor er det også naturligt at gøre sådan noget på Rådhuset, kan man sige. Og det spænder jo alt fra sådan nogle ting som solceller, men det er lige så meget sådan noget som efterisolering, vinduer, døre og indregulering af ventilationsanlæg og sådan noget, det er lidt mere kedeligt, men altså det er faktisk noget af det der virkelig batter noget. Varmeanlæg og sådan nogle ting, der er man i gang med at gennemgå kommunens bygninger, og har sat nogle mål op for, hvor meget vi skal spare på 10/27

11 CO 2 i en årrække frem. Det er den ene ting i forhold til borgerne, den anden ting i forhold til borgerne det er også, at vi har en plan om at bruge det her som en lejlighed til at fortælle borgerne om, hvad de selv kan i forhold til solceller, og så sige jamen nu har vi en lejlighed, vi kan vise her er et kæmpestort solcelleanlæg på Rådhuset, og hvis man selv er interesseret i at lave noget lignende på ens egne huse, så er der de og de muligheder for at gøre det. Altså både i forhold til hvad er økonomien i sådan et system, hvad skal der til af tilladelser i forhold til byggeri og sådan noget, hvor kan man få mere at vide om det og alt sådan noget, så det kunne ligesom være en anledning til at få fortalt noget om muligheden med solceller. Så det handler lidt om at få tankerne omkring klimapolitikken noget mere ud blandt borgerne, så det er sådan et slags demonstrationsanlæg kan man sige. Så tænkte jeg også på, om kommunen havde en interesse i at få det kommunikeret ud endnu brede endnu altså jeg tænker nationalplan? Ja, det kan godt være, at vi prøver det, men det er i og for sig ikke vores største interesse umiddelbart, og jeg tror heller ikke det anlæg, vi har fået op her er sådan på nogen måder banebrydende hverken i størrelse eller i teknologi eller sådan noget. Vi kan ikke komme og sige jamen vi er de første der gør det og det og det og sådan noget, men altså det er da klart, at vi vil da sende noget ud til pressen også på landsplan, men det er ikke det, der er vigtigt for os i denne her sammenhæng, det er faktisk i forhold til borgerne. Kan du sige noget om, hvordan ville det være godt for kommunen at få gjort det? Jamen, det ville da være et lille klap på skulderen til kommunen, men altså endnu en gang det ville styrke vores image en lille smule, kan man sige, at vi har det her. Det ville da også være fint nok, men vi kommer jo ikke op på linie med nogen af de kommuner, som virkelig går til den for alvor, og som virkelig går ind og siger: Vi er CO 2 -neutral kommune, eller sådan et eller andet og det er det vi arbejder hen imod, eller vi er brintby eller sådan et eller andet. Det kan sådan et anlæg jo ikke bære, kan man sige. Vi er jo godkendt som miljøkommune af Danmarks Naturfredningsforening, men det er der også en række andre kommuner, der er. Jeg mener vi var nummer seks-syv stykker, der blev godkendt, og jeg tror der er en stykker der efterhånden er på listen nu. Så det her er ikke noget vi kan udmærke os ved sådan for alvor, men selvfølgelig vil vi prøve at fortælle historien. Hvad har I så tænkt jer at gøre, hvordan vil I kommunikere det? Bare sådan helt konkret? Ja. Jamen, altså det vi havde tænkt os at gøre, vi er jo ikke gået i gang endnu, vi har snakket om nogle forskellige muligheder. En af de lidt sjove muligheder, hvis vi skal tage den først, det var, at der er åbenbart mulighed for at overvåge det her anlæg ude på nettet et eller andet sted, hvor man kan se simpelthen, hvor meget det producerer, og hvor meget der er produceret over en periode og sådan noget. At sætte det op ovre i vores reception, vi har sådan en stor skærm derovre, at sætte sådan et billede ind, hvor man simpelthen, når man kommer på Rådhuset kan se, hvor meget producerer det her anlæg lige nu, det var sådan en lidt sjov mulighed vi har overvejet. Så har vi nogle klimasider inde på kommunens hjemmesider, og vi har faktisk et helt klimasite, som er sådan specielt omkring husholdninger og klimatiltag, og der har vi tænkt os at bruge det som udgangspunkt til at bygge ud 11/27

12 omkring det der med solceller på de sider der på hjemmesiden, så der kan komme noget mere information der. Og så har vi selvfølgelig tænkt os at lave noget presseomtale af det, så vi kan få gjort opmærksom på, at det der anlæg er der, og at man kan finde mere omkring solceller der og der og der, det vil vi både annoncere selv og lave noget presseomtale. Og det vil vi nok også tage med når vi er udeomkring, for eksempel har vi hvert forår sådan en affalds-kompost-dag i byen rundt omkring i kommunen, hvor vi også taler meget omkring klima, og hvad man kan gøre for at spare. Der vil man sikkert tage sådan et projekt med også, vil jeg tro, og vise det frem. Det er sådan nogle ting, vi har i tankerne umiddelbart for at gøre opmærksom på det. Det var egentlig det jeg havde forberedt. Nogle yderligere kommentarer et eller andet? Nej, det ved jeg ikke altså, jeg tror faktisk, vi er jo meget heldige omkring at de her solceller faktisk er blevet besluttet lige nu, fordi det ser ud at det begynder at blive rigtig populært her den seneste måned. Fordi det ser ud til at den nye regering laver nogle andre tilskudsmuligheder i forhold til at få dem etableret, plus at energipriserne på olie og el og sådan noget de stiger ret meget, og det betyder jo så, at det bliver en endnu bedre forretning at installere de her solcelleanlæg. Så hver gang at energipriserne stiger lidt, jamen så bliver tilbagebetalingstiden på anlægget jo i princippet lavere ikke. Så vi er meget heldige med timingen faktisk. Jeg tror, at hvis det havde været for to år siden så havde det været mere op ad bakke, det havde nok været sværere, at få solgt budskabet til borgerne også. Så det glæder vi os til at komme i gang med. Bilag 5 Logik og Co. Interview med Balder Johansen daglig leder ved Logik og Co. 12/12/2011 (Nedskrevet ud fra lydoptagelse) Hvordan kom I på, at I ville forsøge med byvindmøller? Byvindmøllerne de kom i forlængelse af, altså hvis vi lige starter helt forfra, så startede vi, ikke som Logik og Co., Logik og Co. er kun 10 år gammelt, men de folk, der er omkring Logik og Co. begyndte allerede i starten af 80 erne og helt tilbage til 82 at kigge på bæredygtighed, som et begreb i forhold til byggeri, og da man startede, der startede man jo med det som hedder genbrug. Det var sådan det første lige til højrebenet, brug det der allerede findes. Så begyndte man jo at snakke om isolering, og der begyndte man også at snakke om alle de problemer, som isoleringen gav, og derfor blev det sådan lidt i forlængelse af det, havde vi rigtig lang tid, hvor vi kørte med en masse former for alternativ isolering. Og da vi så kom op her i nullerne, så var det ligesom om, at nu tænkte vi at i forhold til de små vindmøller, så var der efterhånden kommet nogle, som var i stand til at blive bygningsintegrerede. Og så lå det bare til højrebenet. Så det er sådan set ikke os, der har opfundet hverken vindmøllen eller det at bruge dem på husene, men det er mere os der har taget det initiativ der hedder at det kan lade sig gøre i en by som København. Det kunne det så ikke fordi teknologien ikke var klar endnu, men det kommer den jo til på et tidspunkt. Så hvis man tager afsæt i vindmøllen, så var det simpelthen en helt simpel tankegang, der hed, jamen vi har solceller på tagene, vi har vindmøller på tagene, vi har regnvandsopsamling på tagene og vi har grønne tage, det må være det mest optimale tag vi kan lave. Og så er det ellers bare i gang med at forme produkterne, så de er til at sælge til folk. Det vil sige, hvad er problemet med en vindmølle for eksempel, det er jo ikke selve det, at den snurrer rundt, men det er jo også det med at, hvordan får du lov til den. Ikke bare få lov, 12/27

13 fordi at den larmer eller den gør noget andet, men også får lov på grund af, der kan sidde alle mulige i kommunen, der synes jamen den skal ikke sidde her, vi kan ikke have vindmøller på Rundetårn, fordi der er nogle fredningsbestemmelser og så fremdeles. Så for os har der altid været en retning, der hed, det skulle være simpelt for folk. Det skulle være nemt for folk at komme til økologien, og det kan du så komme ved at gøre det nemt for folk. Hvis du laver det svært for folk, så køber de ikke noget. Så det har vi altid, og det er lige meget om det har været hørisolering, papirisolering, træuldsplader, fibergipsplader, alt muligt, det gælder bare om, at det skal være simpelt for folk, og hvis det er simpelt for folk, så skal de nok købe det. Så da I nu havde fundet på, at I skulle prøve at lave de her forsøg med byvindmøllerne, hvor startede I så med at søge henne? Jamen vi startede helt baglæns, fordi vi startede bare med at køre ned og købe en og sætte en op her på vores eget tag, for at finde ud af om det overhovedet kunne lade sig gøre. Og da vi havde gjort det, så vidste vi godt, at hvis vi skulle videre med det, så skulle vi i gang med en masse. Der er flere afdelinger, den ene vej den går via Risø, hvor de skal godkendes til opstilling i private hjem. Og der skal du have sådan nogle helt, du skal udarbejde nogle manualer og opfylde nogle normer, nogle BS-normer, Eurocode-normer, og sådan nogle normer af forskellig karakter, som gør, at du beviser, at du har forstået, hvad er det for et produkt, du har med at gøre, hvad gør du hvis du begynder at sætte tusind af dem op. Hvem kommer og holder øje med dem. Hvad gør man, hvis vingen falder af. Hvordan stopper man dem og sådan nogle ting. Og det skal du lave manualer, brugsvejledninger og brugsforvirring til, og det skal alt sammen være på dansk. Så det var det første sted, næste sted det var i Københavns kommune i forhold til at få byggetilladelse, og næste sted, det var hos arkitekterne i Københavns kommune, der havde nogle fordomme om, hvordan de så ud. Og sådan har det blevet ved og til sidst har vi været hele vejen rundt, og så kommer man også til Energi Danmark, som jo strengt taget står for, om man kan få lov til at tilslutte dem til nettet eller ej. Men nu tænker jeg også, hvordan I fandt frem til den specifikke model? Jamen den model, der måtte vi jo faktisk gøre det, vi trak fingeren op i luften og så så vi på, hvem der, det blev meget hurtigt klart, at det skulle være en vertikalmølle, så derfor blev det ligesom, den vi skulle, fordi den var vertikal, så er der ikke så mange at vælge imellem, så var der tre-fire stykker, og tyskeren lå tættest på, italieneren kunne vi ikke få lov at købe, og den spanske, den troede vi ikke rigtig på, den havde nogle forkerte tal, og så kørte vi ned og kiggede på det, og så fabrikken, hvor den blev lavet på, og det så fornuftigt ud det hele, og så købte vi en med hjem, og så prøvede vi at sætte den op for at se, hvordan den fungerede. Og så testede vi på den. Så valgte vi den på den måde. Men jeg er også altså nu bliver jeg ved, men Ja, du skal bare blive ved! Altså hvordan Hvor gik I hen og søgte? For at finde den der? Først går du på nettet. Så spørger du folk, der ved noget om det, og så er der jo centeret for vedvarende energi, der ligger oppe i Thy kommune, det hedder Nordisk Center for Vedvarende Energi, har ligget der i 35 år, de ved alt om det. De har udgivet sådan en pjece med små vindmøller, og der fandt vi den også i, og så spurgte vi dem til råds, og de mente også de havde set 13/27

14 den til en udstilling også. Så vi ringede rundt til sådan nogle folk, der vidste lidt om vindmøller først. Og så havde vi forskellige folk, som også arbejdede i energitjenesten her i København, og folk som interesserede sig for vindmøller, som vi lige trykkede vores netværk på maven, som jeg plejer at sige ikke. Lige ringe rundt til en tre-fire personer, der ved hvad de snakker om, og så spurgte vi dem og så fandt vi frem til, at det nok var den, vi skulle prøve at købe i første omgang. Og det er den der Venco Twister, den tyske ikke, som vi? Jo. Godt nok. Kan du så prøve at forklare, hvad det var, der var galt med den? Jamen det der er galt med den lidt kort sagt, det er, at det i virkeligheden, den bliver solgt som en 1 kw mølle, men det er i virkeligheden bare en god 500 watts. Altså sådan lidt groft sagt. Det vil sige den producerer kun lidt over halvdelen af, hvad den skulle. Så de har simpelthen opgraderet den af navn mere end af gavn. Det er Risøs helt korte forklaring, når jeg spørger dem. Det er jo Risø, der har testen til sidst, og de har sagt sådan helt straight up, har de sagt, det er det det går ud på. At forskellen er, at de har simpelthen taget, det der burde være en 500 watts mølle, opgraderet den, gjort den en lille smule bedre, det er rigtig nok, men de har kun gjort den meget lidt bedre, og så kalder de den 1 kw møller, det er ikke godt nok. Og det er fordi, at på et tidspunkt så gik der sådan inflation i, de der 1 kw møller gik der mode i. Hvordan har de reageret på jeres klager? De har sagt, at det kan de ikke forstå, og hvor har vi det fra og sådan noget, og så har de sådan set ikke sagt mere, og så er de gået lidt i flyverskjul, vi har ikke hørt fra dem side. Så nu har vi en tysk advokat på, der gennemgår sagen, og det er det. Har I så gjort noget efter, at I har droppet den model, har prøvet at søge efter andre? Nej, vi har gjort noget andet, vi har ligesom sagt ud på hele markedet, alle der sælger små møller, sagt til dem, at hvis der er nogen, der kan levere en mølle, der kan leve op til det her, så har vi 2000 kunder, der godt vil købe dem nu og her, og det er det, vi ligesom har sagt, og der har ikke været nogen reaktion, for de kan ikke leve op til det, teknologien er ikke derhenne endnu. De siger det, men de kan ikke. I installerer jo også solfangere og solceller, hvordan har I så fundet frem til de producenter? Der er det lidt anderledes fordi vi har jo i Danmark en fabrik, der hedder Gaia Solar, der for eksempel laver danske solceller, og hvis det er sådan noget, vi selv skal stå inde for, så køber vi det hos dem, men næsten altid så monterer vi bare noget, som nogle ingeniører har beregnet på. Det vil sige vi kan jo montere alt, vi er jo ligeglade, hvad det hedder. Det vil sige som oftest, så kører vi bare med det som kunden nu bestemmer, og kunden kan også godt have en rådgiver eller nogle andre ingeniører og sådan nogle ting, så det er bare, det er ikke noget vi finder frem til, det er kunden selv, der finder frem til det, og så monterer vi. 14/27

15 Kan du se nogen problemer sådan generelt når nu, for eksempel med byvindmøllen, og hvis I skulle finde nogle andre produkter, nu siger du, I køber solceller fra de der Gaia. Ser I nogen problemer i den måde som teknologierne bliver kommunikeret på? Altså som producenterne kommunikerer? Ja altså i forhold til sådan noget markedsføring, tænker du på? Ja. Ja, der er masser problemer i det, fordi i dag bliver der ja der er to sider af den samme ting, altså den ene den store ting, jeg synes er et problem, er, at meget bliver overkommunikeret. Det vil sige ting, der slet ikke er grønne og bæredygtige, bliver kaldt grønne og bæredygtige, og det vil sige, at ting som tit er grønne og bæredygtige bliver underkommunikeret og svære at forstå, fordi det kræver meget teknologi. For eksempel er det jo helt vanvittigt i Danmark, at hvis du skal købe en solcelle og sætte op på dit tag, så skal du købe solcellen et sted, du skal ringe til en autoriseret elinstallatør et andet sted, du skal få en tredje mand til at bygge den ind i taget for dig, og så skal du til kommunen og have tilladelse, du skal til Dong og spørge om lov og sådan nogle ting, så det er super, super svært, og at der ikke er et firma, der har lavet det hele på en gang, det forstår jeg simpelthen ikke. Så hvordan ja okay, du siger, hvis nu man bare gjorde det på en gang Ja, jamen altså på den måde bliver det. Altså der hvor jeg siger, der hvor der virkelig er noget at komme efter, der er det så svært kommunikeret, at man ikke en gang kan finde ud af at samle det hele under en hat. Det er det samme som, hvis man skulle gå ud og købe sin bil fire forskellige stedet, det er der jo ikke nogen mennesker, der ville gøre vel? Eller på den måde. Så derfor er det totalt dårligt kommunikeret på det punkt. Hvorimod rigtig mange ting, som ikke er grønne, bliver overkommunikeret, og du tror, du kan købe noget grønt, og det er et kæmpe, kæmpe dilemma, fordi der er en masse ting, som bliver solgt i bæredygtighedens navn, og en masse ting, som er bæredygtige, som har svært ved at sælge sig selv, og det er et kæmpe, kæmpe problem. I har jo også nogle miljøvenlige byggeteknikker og sådan, hvordan kommunikerer I så det? Jo, men vi har Altså hvis man snakker i forhold til vores kommunikation, er vi jo heldigvis kommet ud af den der rolle, fordi vi har kommunikeret det som et stort brand, der alt sammen er hængt op på Logik og Co. Det vil sige for os, der ved folk ligesom, at hvis de kommer ind til Logik, så kan de finde nogle løsninger, der passer godt til vores hus, altså vores problem. Og det har vi brandet rigtig, men de enkelte produkter i sig selv, synes jeg, har kommunikeret sig selv sindssygt dårligt. Det vil sige, når vi kommunikerer et produkt Det er også fordi, men skal forstå byggebranchen som sådan her, det er jo sådan, at kunderne er flest, når de kommer og skal have bygget noget, så henvender de sig jo ikke direkte til Logik. Det er der nogen der gør, fordi de har fundet ud af: Hey, derhenne de kan godt tænke selv. Men de rigtig mange folk kommunikerer via en rådgiver, og det vil sige, de spørger først en arkitekt eller en ingeniør, hvad skal jeg gøre, og det er jo så dem, der så beslutter, hvad det er for nogle materialer, der skal. Og det vil sige, hvis du skal kommunikere bæredygtige materialer alle de fabrikanter, der har bæredygtige materialer, du kan se her hylden er helt fyldt, der er ikke nogen af dem der kommunikerer direkte med tegnestuen, det er kun de dygtigste af dem. Og det er det de har misforstået. Men når vi så kommer, og kunden tager fat i os, så er det jo vi begynder at hive ned fra hylden og sige, jamen du skal have det her og så kan du få det her og du kan få det her, og det koster for øvrigt det samme som det du havde tænkt dig. Så som ud- 15/27

16 gangspunkt, så tager vi bare den praktiske tilgang til det, og kommunikerer direkte med vores kunder i forhold til deres løsninger, men det er først i det øjeblik, de selv kommer til os. Vi prøver selvfølgelig også at kommunikere med arkitekter og tegnestuer, men de er tit forudindtagede og har besluttet sig for, hvad de vil, når de møder os, så får vi bare at vide, det er sådan her, vi vil have pris på og thats it. Men generelt synes jeg de bæredygtige materialer har et kæmpe underskud på kommunikationssiden, altså folk ved ikke at de findes, altså vi finder dem fordi vi er aktive og går ud og finder dem, men de ved det ikke, de er virkelig dårlige til at kommunikere om sig selv. Ja, men vi har nok egentlig været inde på det, jeg har skrevet: Hvilke udfordringer I ser for udbredelsen af alternative, miljøvenlige løsninger, men det er det jo Ja, det er det samme, men det kan jo lige uddybes, altså jeg mener, der er et enormt potentiale i det, hvis det er, at de kunne begynde at kommunikere. Så kan man så sige, hvordan skal de det, fordi tit så snakker vi kommunikation ligesom, altså det handler meget om at kunne reklamere og sådan nogle ting, men kommunikation er jo ikke kun reklame og markedsføring, det er jo også et spørgsmål om, hvordan det produkt de har, hvem skal de henvende sig til. Hvis du har et facadeisoleringsprodukt for eksempel, hvem henvender de sig til, og der er de enormt dårlige til at vide, hvordan det er. Der er nogen, sådan nogen som dem her der hedder HBC, for eksempel, der laver de her, de er pisse gode til det. De har alt sådan nogle loftsløsninger og alle mulige andre ting, det er noget der hedder Holbæk Byggemarked Company eller Byggemateriale ikke. De importerer alle mulige ting fra hele verden, men er pisse gode til at kommunikere at det er miljørigtigt, og så samtidig kommunikere til arkitekter og tegnestuer, så sådan nogle løsninger her ser du rigtig mange steder i byggeri rundt omkring både deres plader, facadeplader, indvendige plader alle mulige forskellige materialer har de. Og de er gode til det, HBC, fordi de ved, det de har gjort, det er, de går direkte efter tegnestuerne, de har sagt: Det er dem der bestemmer, hvordan lortet skal se ud, det er ikke os andre, og så går de efter dem. Alle de andre produkter de er virkelig dårlige til det. Bilag 6 Spørgsmål Natur-Energi A/S Spørgsmål til virksomheden Natur-Energi A/S Besvaret per mail af kommunikationschef Mikkel Brandrup 7/12/2011 Byvindmøller Først vil jeg godt lige spørge ind til de byvindmøller I fik installeret i samarbejde med Logik og Co. Hvad gik strømmen til? Blev det brugt internt i jeres virksomhed, var det udelukkende til tests eller hvordan? Strømmen blev produceret og gik ud i elnettet. Strømmen blev brugt, men man kan ikke sige, at vi selv brugte det hele, eller at vi brugte det til noget specifikt. Samtidig testede Logik på, hvor meget strøm møllerne producerede. Vi fik dem ikke installeret af økonomiske årsager, men fordi vi ønskede at hjælpe teknologien på vej. Nu har jeg læst at Logik og Co. droppede møllerne, fordi de ikke levede op til leverandørernes løfter om ydeevne. Hvad er der sket med jeres møller? 16/27

17 Logik har taget møllerne ned. Hvad der herefter er sket med dem, ved jeg ikke. Måske står der stadig en mølle ude på Risø, der bliver brugt til forskning. Natur-Energis investeringer Har miljøovervejelser haft indflydelse på virksomhedens valg eksempelvis i forbindelse med renovering eller omstruktureringer? Vi bruger elspareskinner både af miljømæssige og økonomiske årsager. Vi har dog ikke mere end ca. 16 ansatte, så det er ikke de store muligheder, vi har for den slags. Vi har ikke store produktionsfaciliteter eller lignende. Samtid bruger vi altid FSC- og/eller svanemærket papir til fakturering og den slags. Alternativ og bæredygtig teknologi I fald Natur-Energi skulle foretage renovering af bygninger, omstruktureringer eller andre forhold, hvor miljøhensyn kunne være relevante, ville I så bestræbe jer på at vælge miljørigtigt? Ja. Det er hele grundtanken bag virksomheden, så det er klart. Når det er sagt, er vi en virksomhed og skal derfor også prioritere midlerne, uden at det går udover driften. Vi ville vælge den løsning, der gav mest miljø for pengene og helt sikkert tænke på, om det ville give værdi til vores kunder. Det er dem, der betyder mest for virksomheden. Hvis ja, hvordan ville I undersøge mulighederne? Vi har et netværk af mennesker, der arbejder med miljø og klima. Vi ville spørge dem til råds og måske vores partner WWF. Hvilke udfordringer ser I for udbredelsen af alternative og miljørigtige teknologier? Det er et meget bredt spørgsmål, der ikke kan svares fyldestgørende på. Vi oplever, at det er mere rentabelt at investere i vedvarende energi i udlandet end i Danmark. Samtidig stiller transmissionsnettet nogle begrænsninger for den vedvarende energi netop fordi den kommer, som vinden blæser. Lidt i samme dur vil jeg høre, hvilke forhindringer I ser som virksomhed og mulig køber af alternative løsninger for jeres valg af disse løsninger? Det kan jeg ikke svare på det er ikke specifik nok. Det er vanskeligt at tage stilling til, da der finde virkelig mange produkter og services inden for alle mulige brancher. Har I nogen forestillinger om, hvad der ville gøre det nemmere og mere attraktivt for jer at overveje eller vælge alternative og miljøvenlige løsninger? Sikkerhed. Vi skal være sikre på, at løsningerne er funktionsdygtige og holdbare. Samtidig betyder prisen naturligvis også noget, men hvis løsningen kan betale sig på den lange bane, vil de være ok med en større investering fra start. 17/27

18 Bilag 7a Interview med husejere Interview med husejerne Finn Jørn Benche og Gitte Benche 9/12/2011 (Nedskrevet ud fra lydoptagelse) Har I foretaget nogen investeringer i en eller anden form for alternativ, bæredygtig teknologi, eventuelt i forbindelse med noget byggeri? F: Solfanger! G: Ja. Hvordan kom I på det? F: Det var fordi at, da vores fyr det ikke kunne mere, så skulle vi have et nyt fyr. Og så havde vi et tilbud fra to forskellige, som tilbød at installere et nyt gasfyr, og på det tidspunkt var der tilskud fra staten om, at man kunne få noget solfanger oveni og sådan noget, og så blev der lavet en beregning der sagde, at hvis vi tog solfangeren med, så ville det spare at vandet blev varmet op fra de der 7 til et eller andet, det ville betale den der investering, jeg tror det ville koste eller sådan noget, og de beregninger de lavede, de har vist sig at holde stik, så vi har sådan set fået den forærende, kan man sige. G: Det der var fordelen dengang, det var både det, at staten gav tilskud, og så at når vi alligevel skulle have skiftet anlægget, så kunne det svare sig, men havde vi kun ville gøre solvarmetiltaget på det tidspunkt, så havde det ikke kunne løbe rundt for os F: Nej, måske ikke. Vi fik et tilskud fra staten, og så var der nogen, der overbeviste os om, at det ville sådan set ikke koste os penge at smide den op på taget. G: Det gjorde det heller ikke. F: Og så fik vi at vide, den kunne holde 20 år sådan en, eller var det 15 år... Men den kører lystigt videre. Var det en bestemt leverandør I skulle vælge? F&G: Nej. Hvordan fandt I så frem til? F: Da vi besluttede os for hvem det skulle være, det var fordi, at den ene tilbød, at den der solfanger kan I ikke få heroppe. G: På stuehuset. 18/27

19 F: Og fyret stod ovre ved siden af, og så skulle vandet, varmen, skulle transporteres ned af huset og ned under jorden og over i fyret i den der tank og tilbage igen. Der havde vi så to. Den ene han sagde, at det kunne man sagtens gøre, fordi jeg syntes, at den skulle ligge sydvendt heroppe, hvor ham den anden, Mølbak, han sagde: Hvis den skal ligge deroppe, så vil jeg ikke lave det, fordi den skal stå ovre på skuret derovre i nærheden af det der gasfyr, fordi det andet det er fuldstændig ligegyldigt. Den ville tabe så meget varme, og der ville komme luft i systemet, det ville fungere dårligt, og når den ligger derovre, så ville det være rigeligt, fordi den behøvede ikke så meget sol, så den skulle have sol hele dagen. G: Så vi fik to tilbud, og den ene rådgivning var bedre, og derfor valgte vi den. F: Ja. Den tekniske rådgivning var betydeligt bedre det ene sted end det andet, så valgte vi det. Men hvordan fandt I frem til de to? F: Det var noget med et landkort. Det startede ud med, at vi fik en brochure ind ad døren på, at der var nogen der ville tilbyde at installere noget G: Det var HNG, ikke? F: Det var HNG, ja. G: Men var det så HNG, der fortalte om de to F: Nej, de sagde vi kunne vælge noget lokalt. Det startede med at HNG de sendte os en brochure eller et brev om, at vi kunne få tilskud og så videre, og hvis han måtte komme ud og fortælle om det, så ville vi få et Europaatlas, og sådan et manglede vi på det tidspunkt. Så inviterede vi ham hjem, og han overbeviste os om G: Men hvorfor var det, at det var de to installatører? Det var jo ikke HNG, det var jo de to.. F: Ja, men det var noget jeg valgte. G: Hvordan fandt du frem til dem, det er det Katrine spørger om. F: Fordi de var lokale. Altså den ene lå i Kirke Skensved og den anden lå heroppe i Roskilde. Havde du bare set dem? F: Nej altså HNG, de sagde, at der ligger de og de og de rundt omkring. Og så lå der en ude i Roskilde og der lå en lidt længere nede, og så sagde vi, vi skal have to forskellige til at komme med det, man kan ikke bare vælge én og så blive taget i røven. Så derfor sagde vi, vi får to herud og fortælle om det, og så valgte vi Mølbak, fordi han var mest troværdig og prismæssigt var det nogenlunde det samme. Men det var HNG, der ligesom smed et brev ind, om at vi kunne få et tilskud og så videre, der gjorde at vi begyndte at interessere os for det. Hvis ikke de havde gjort det havde vi måske haft det gamle fyr endnu. Puha! 19/27

20 G: Ej, det tror jeg næppe. Og I siger altså, at den lever op til jeres forventninger, det som der var lovet, det er bare helt F: Ja, absolut! G: Ja, de beregninger de sagde dengang, de kom til at holde stik, det gjorde de. F: Det er jo en fornøjelse at se, at selvom det er overskyet og sådan noget ikke, så har vi 25 varmt vand nede fra solfangeren, selvom det er overskyet. Vi glæder os over den hver dag. G: Ah, hver dag F: Nej, men vi ser på den, jeg ser på den en gang imellem. Det er en god investering, som ikke har kostet os noget. Og vi får stadig væk gratis opvarmning, kan man sige, det den varmer op, det sparer vi jo i cash. Kunne I forestille jer at finde en anden teknologi G: Gøre noget yderligere, sætte en vindmølle op, eller et eller andet andet? Ja, et eller andet. F: Altså jeg har jo tænkt på det, men hvis man skulle overveje at gøre noget andet, så skulle man have jordvarme. Gittes far har jo haft jordvarme i Hvornår byggede de huset? G: Ja, 30 år siden eller sådan noget. F: Og dengang de byggede det og lagde jordvarme, der sagde folk: Han var mærkelig og jeg ved ikke hvad, men han har virkelig G: Hold da op det er smart! F: han har simpelthen boet i det hus i 25 år G: 27 år, ja. F: 27 år og jordvarme, og der har nærmest ikke været noget galt med det og har virkelig sparet ham penge. G: De har bare sparet så mange penge. F: De har brugt næsten ingen penge. Så hvis jeg skulle overveje ikke, så skulle det lige være at grave, så kunne vi få nyt græs derude, og så lægge jordvarme derud. Hvis jeg skulle lave en investering. Hvor ville I så starte med at søge information om det henne? 20/27

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium

Roskilde Tekniske Gymnasium Roskilde Tekniske Gymnasium Studieretningsprojekt Hovedfag: Kommunikation/IT A Bifag: Teknologi B Titel: Formidling af bæredygtighed Undertitel: Hvordan kommunikerer man alternative, miljørigtige teknologier?

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet Vejen til bedre og billigere energirapporter ENERGIOPTIMERING Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL En strøm af kvalitet R&M-EL Energioptimering Nyt koncept sikrer bedre og billigere energirapporter

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Vi interviewer tre studerende den 22. og 23. april 2014 efter aftale. Vores formål er efter user tests med hver af de studerende at få kendskab til deres

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Sætter du pris på din bolig

Sætter du pris på din bolig Sætter du pris på din bolig Program 19.30 Velkomst, v. MZ (5 min) 19.35 Program og lidt om det praktiske, v. Steen Olesen (5 min) 19.40 Lidt om hvad Høje-Taastrup Kommune har gennemført, v. MZ (10 min)

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer EINAR KORNERUP JYLLAND A/S Solide kompetencer Mere end 100 år i byggebranchen Når man er del af en koncern med mere end 100 års historie i bagagen, siger det sig selv, at ord som kvalitet, konsolidering

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

SOLENERGI ENERGIRENOVERING VARMEPUMPER Til dig der overvejer at investere i grønne energiløsninger

SOLENERGI ENERGIRENOVERING VARMEPUMPER Til dig der overvejer at investere i grønne energiløsninger SOLENERGI ENERGIRENOVERING VARMEPUMPER Til dig der overvejer at investere i grønne energiløsninger FORBEDRING AF DIN BOLIG og din økonomi Energirenovering og anvendelse af vedvarende energi, som solfangere,

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Glesborg Bygade 69 8585 Glesborg 707-103083-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Lodskovvej 5 5863 Ferritslev Fyn Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. december 2012 Til den 11. december 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Årsberetning 2013 for Byggeforeningen af 1933

Årsberetning 2013 for Byggeforeningen af 1933 Årsberetning 2013 for Byggeforeningen af 1933 Indledning og formål Formålet med årsberetningen er at orientere byggeforeningens interessenter om foreningens aktiviteter i forhold til foreningens formål.

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Fremstillingsform; Interaktiv miljøblog på nettet (se ovenstående link) som alle skolens elever, forældre og personale har adgang.

Fremstillingsform; Interaktiv miljøblog på nettet (se ovenstående link) som alle skolens elever, forældre og personale har adgang. Klasse; 6.z. Ny Holte skole. Lærer; Bjarke Lundholm, Natur & Teknik. Navn på forløb; Miljøbloggerner fra 6.z. 6.z. blogger om el, vand og varme på Ny Holte skole. Endvidere tages der løbende temperatur

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 %

Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 % 16. december 2009 Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 % Har man truffet et valg om at få bygget sit eget hus helt fra bunden, følger der mange beslutninger med; valg af byggestil, husets

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune Teknisk Forvaltning Energibyen Skive.dk I Skive har vi bygget fremtidens rådhus Skive Kommune har siden slutningen af 1970 erne sat fokus på energi

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Konference om solceller på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 31. oktober 2014 v/afdelingsdirektør Søren Thomsen

Konference om solceller på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 31. oktober 2014 v/afdelingsdirektør Søren Thomsen Konference om solceller på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 31. oktober 2014 v/afdelingsdirektør Søren Thomsen Agenda 1: Merkur, Den Almennyttige Andelskasse 2: Klimalån a) energirenovering b)

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget.

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget. 1.1 Gamle billeder. Ræsonnement Læs teksten, og indsæt ordene fra boksen under dialogen, så samtalen giver mening. Der er hjælp i grundbogen side 9, nr. 3. Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere