Bilag 1 Projektbeskrivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1 Projektbeskrivelse"

Transkript

1 Bilag Indhold Bilag 1 Projektbeskrivelse... 2 Bilag 2 Den naturvidenskabelige metode... 3 Bilag 3 Spørgeskemaundersøgelse... 3 Bilag 4a Roskilde Kommune... 6 Bilag 4b Roskilde Kommune Bilag 5 Logik og Co Bilag 6 Spørgsmål Natur-Energi A/S Bilag 7a Interview med husejere Bilag 7b Interview med husejere Bilag 8 Internetsider Bilag 9 Nyhedsbrev Logik og Co /27

2 Bilag 1 Projektbeskrivelse 2/27

3 Bilag 2 Den naturvidenskabelige metode Den naturvidenskabelige metode er en typisk model for, hvordan eksempelvis forskere arbejder med en videnskabelig problemstilling, der skal undersøges. På baggrund af observationer af et problem fremsættes en hypotese, det vil sige en ide om, hvordan problemet kan forklares. Herefter efterprøves tesen gennem eksperimenter. For videre information se EMUs definition på: metode/index.html Bilag 3 Spørgeskemaundersøgelse Anonym spørgeskemaundersøgelse gennem Lectio foretaget på Roskilde Tekniske Gymnasium (HTX), Slotshaven Handelsgymnasium og Teknisk Gymnasium (HHX/HTX), og Ørestad Gymnasium (STX) Formidling af bæredygtighed Besvarelser i alt. Antal Procent % Hvor ville du fortrinsvis søge oplysninger om miljøvenlige teknologier, ifald du skulle det? Svar Antal Procent Internettet ,68 % Biblioteket 15 3,81 % Ved at kontakte udviklere af teknologien 16 4,06 % Ved at kontakte sælgere af teknologien 5 1,27 % Andet 3 0,76 % Ved ikke 20 5,08 % Ubesvaret 25 6,35 % Har du nogensinde skulle finde oplysninger om en miljørigtig/bæredygtig teknologi? Svar Antal Procent Ja ,52 % Nej ,93 % Ved ikke 51 12,94 % Ubesvaret 26 6,6 % 3/27

4 Hvis ja, hvor let/svært oplevede du det? Svar Antal Procent Meget let 25 6,45 % Rimelig let 76 19,29 % Hverken let eller svært 51 12,94 % Lidt svært 46 11,68 % Meget svært 9 2,28 % Ved ikke 94 23,86 % Ubesvaret 93 23,6 % Har du nogensinde haft brug for at sammenligne miljøvenlige teknologier eller på anden måde har kunnet bruge en oversigt over forskellige teknologier? Svar Antal Procent Ja ,5 % Nej ,59 % Ved ikke 75 19,04 % Ubesvaret 31 7,87 % Hvis ja, hvor let/svært oplevede du, det var, at finde oplysningerne? Svar Antal Procent Meget let 16 4,06 % Rimelig let 31 7,87 % Hverken let eller svært 40 10,15 % Lidt svært 36 9,14 % Meget svært 21 5,33 % Ved ikke ,47 % Ubesvaret ,98 % Har du nogensinde hørt om en alternativ, miljøvenlig teknologi, som du ikke siden har hørt noget til? Svar Antal Procent Nej ,38 % Ja 96 24,37 % Ja, men jeg har søgt at finde frem til den og fandt den igen 21 5,33 % Ja, og jeg har søgt efter den uden held 10 2,54 % Ja, flere teknologier 15 3,81 % Ved ikke ,17 % Ubesvaret 41 10,41 % 4/27

5 Hvis du kender nogen internetsider, der samler forskellige miljørigtige teknologier må du meget gerne skrive adresserne her. Svar ved ikke Dine spørgsmål er for lange og meget forvirrende! ing.dk masser af teknologier som også henviser til firmaet superwood.dk spørg fabrikanten Kan ikke huske dem. Men dem sidste miljørigtige teknologi jeg arbejde med var med noget der hedder en Faskine. Det er meget let at finde noget om det. Illustreret videnskab plejer tit at have sådanne ting med. Samt - se en masse natgeo ^^ kælækækn Dong energy - kommer tit med spændende artikler om bæredygtig teknologi. ilostret videnskab nej ved ikke Jeg kender ikke nogen der umiddelbart indløser det, du spørger om. Jeg ville kigge på ugebladet "Ingeniøren", den fagtekniske gruppe der er i IDA, der hedder miljøteknisk faggruppe (eller hedder den noget med grønne teknologier?), jeg ville kigge på Det økologiske råds arbejde, herunder rådets tidsskrift "Global Økologi", jeg ville kigge på DN hvis det handler om landbrug/natur eller vandværksorganisationerne, hvis det handler om grundvand etc. DMU (som ikke hedder det mere efter at de er blevet lagt ind under Århus Universitet) er også værd at kigge på. Der er mange steder alt efter emnet. ved ikke nej Kender ingen. Tænk.dk sdsds Diginfo news på youtube opdaterer om ny teknologi, ofte miljøvenlig. gwfewe bla ba fuck lemonparty.org nej? 5/27

6 Bilag 4a Roskilde Kommune Interview med Lauge Brandt bygningschef ejendomme ved Roskilde kommune 7/12/2011 Det vil sige, i virkeligheden er der først nogen, der finder ud af, at der bliver brug for et hus - et eller andet - og så kommer man til os, og så siger man: Det kunne vi godt tænke os. Og se hvor kunne det ligge henne, hvor meget er det det koster, og så begynder vi at spørge ind til, hvad skal det kunne. Så kommer de og spørger: Hvad koster et hus? Det kommer lige an på, hvor stort det skal være, og hvad det skal kunne. Så laver vi sådan et lille byggeudvalg, hvor vi får snakket os til rette, til vi har et program, hvor vi så i programmet kan se, hvad huset skal kunne, og så laver vi nogle vurderinger af, hvor meget vi tror, det koster. Så gør man det, at så ved forvaltningen, at der skal vi bruge - nu siger vi bare et tal 10 millioner for eksempel - så søger de en bevilling i forbindelse med budgetforhandlingerne, og så får politikerne jo en masse ønsker om ting som embedsværket omkring godt kunne tænke sig at sætte i værk. Og så vurderer de. Så laver de hvert år et budget for året næste år, og så laver de så nogle overslag over, hvad skal så være i de tre følgende år, sådan at vi har et budget over fire år. Så det kan godt være vi siger nej, den der udbygning af det der hus, det kan vi godt se, det har vi ikke råd til i 2012, det må vente til Og så laver vi præcise budgetter for hvert år. Og hvis det så bliver bevilget, at man laver sådan et hus. Så kommer der en bevilling, og så siger vi, fint nu kan vi gå i gang. Så først går vi i gang med at tegne det, og hyrer det ud til nogle entreprenører, som giver os nogle priser på det, og så bygger vi det. Og det gør vi alt ammen heroppe. Og i virkeligheden så snakker vi lidt med dem, som skal bruge det undervejs, men de har jo i princippet fortalt os en helt masse om det, så det vil bare være sådan en masse detailspørgsmål, som de så svarer på undervejs, og så får de så overdraget nøglen, og så bruger de det. Men hvor i kæden er det ligesom, det bliver bestemt Nu siger du, der er nogen, der kommer med nogle bud på, hvad det skal kunne. Altså hvad med sådan noget som miljøspørgsmål, hvordan det skal bygges af hensyn til miljøet, der er jo mange måder at bygge et hus på, kan man sige. Og hvordan finder man så frem til, hvad der er det bedste? Det laver vi nogle vurderinger på, ofte med nogle eksterne rådgivere, fordi vi tegner ikke selv husene, vi er det man kalder et internt bygherrehold, så vi går ofte ud og ansætter nogle rådgivere til den specielle opgave. Og så har vi selv, vi har to ingeniører, der er energikonsulenter, og så har vi jo nogle meget strenge krav, fordi politikerne har besluttet, at de bygninger, som vi bygger i Roskilde kommune, kommunale, skal leve op til et bygningsreglement, ikke det der gælder nu, det der gælder nu det blev lavet i 2010, så kender man det, der kommer til at gælde fra 2015, og der ligger en politisk beslutning om, vi skal leve op til energikravene i det bygningsreglement, der kommer. Så vi er i virkeligheden lidt mere restriktive over for vores egne bygninger, end vi er over for de bygninger, som kommunen giver tilladelse til alle andre kan bygge, så der ligger nogle meget bestemte restriktioner i det. Derudover går vi så ind og vurderer: Giver det mening her at lave solceller, giver det mening her at lave jordvarme, giver det mening her at lægge sedum altså græs på taget. Og altså det går vi ind og vurderer. Og der kan der godt ligge nogle ønsker fra dem, der gerne vil have bygget huset. Det kan måske være en skole, der siger: Hvis vi skal bygge et lille område til, kunne vi rigtig godt tænke os at have det som demonstrationsobjekt, fordi det kan vi bruge i undervisningen. Hvis 6/27

7 der er nogle solceller, vi kan se hvor meget strøm producerer de. Hvis der er noget tagvand, der kan løbe ned i en kloak, så kan vi måle på det, så kan vi få det til at rende i en faskine altså ud i jorden i stedet for. Så kan der godt være nogle ønsker, men ellers er det noget vi heroppe vurderer. Men hvordan gør I det så, fordi der er jo så mange muligheder, så hvordan finder I ligesom frem til det? Jamen det gør vi jo ved at analysere lidt på, hvad tror vi, der er rigtigt her, heroppe sidder vi jo i modsætning til mange andre kommuner, en masse fagfolk, vi sidder ingeniører, vi sidder arkitekter, vi sidder lyskonstruktører, som er rådgivere på de her områder. Og der kan man sige at i og med der allerede ligger de der restriktioner, kan vi ikke gøre så meget mere, vi kan lave lidt vedvarende energi og så leve op til Jeg vil sige, at det der store nye plejecenter som vi bygger ude ved Trekroner, det bliver bygget i noget der hedder passivhus, som jo i virkeligheden er endnu skrappere regler. Og det var ligesom fordi, det var noget vi her foreslog, når vi nu skal bygge sådan et skal vi så ikke prøve at lave, det bliver det første passivhus, plejehjem, i Danmark. Og vi havde også længe opereret med at lave jordvarmeanlæg derude, det viste sig at der var nogle komplikationer i forhold til drikkevand, så der ændrede vi det til at lave fjernvarme, som jo også er en fornuftig energikilde. Der kommer solceller og solfangere på taget og det er super, super top isoleret. Så det kan vi ikke komme meget længere der. Det er sådan nogle ideer som vi så kommer med her. Er det specielt for Roskilde, at I har så mange Der er andre kommuner, hvor noget af det vi laver det bliver udliciteret, så derfor kan man sige vi er det man kalder inhouse, altså vi har en del af de her kompetencer allerede på Rådhuset. Meget af det jeg tænker på det er sådan hvordan man altså du siger I har massere ingeniører, de ved selvfølgelig en masse. Det er jo bare fordi I har så stor en viden selv. Så I behøver måske ikke søge så meget ud, for at finde ud af hvad der er Det gør vi så også. Vi har alle vores netværk og vi deltager i de konferencer og så videre der er. Så vi søger meget ud. Jeg vil godt sige, én ting er når vi laver nybyggeri, noget andet er, vi har jo en masse gamle huse, vi har m 2, det er ret meget. Så i virkeligheden så kan man sige, så de nye huse vi bygger, det betyder jo ganske lidt i forhold til alle de m 2. Så vi gør det, at vi energimærker alle vores huse, det er der lovkrav om at vi skal, men vi gør faktisk det at de anbefalinger der så kommer i energimærker, der er nogle specielle energimærkningskonsulenter, vi må ikke selv lave dem, det skal vi få nogle energikonsulenter til at lave, de kommer med nogle anbefalinger, og de anbefalinger, der går vi ind og vurderer hvilke af de anbefalinger har vi råd til at sætte i værk og hvilke nogle anbefalinger har en fornuftig tilbagebetalingstid. Tilbagebetalingstid betyder at hvis du for eksempel efterisolerer et hus og sætter nye vinduer i, så kan det være at det det koster at gøre det, kan du spare i løbet af 15 år måske. Vi operere med sådan lige godt og vel 10 års tilbagebetalingstid, det går vi efter først. Så har vi fået en bevilling på 4 år, på 60 mio. kroner. Som vi så bruger til at lave energirenoveringer for. Hvis vi så for eksempel går ud på en skole og laver et nyt ventilationsanlæg eller et nyt varmeanlæg fordi vi kan se at det ikke er energimæssigt korrekt eller optimalt. Så siger vi jamen I sparer måske, hvis anlægget har kostet 1 mio., så kan vi sige I sparer om året i energi, og så siger vi, så får i mindre i bevilling om året, fordi så kan vi bruge de til at tilbagebetale det lån, som vi har brugt til at lave investeringer for. Det kalder 7/27

8 man ESCO, som er sådan et princip om at investere nogle penge og bruge besparelsen til at afdrage lånet, når man så har afdraget lånet, så er det i virkeligheden lige ned i lommen for resten. Du siger I bruger jeres netværk og sådan nogle konferencer, hvad er det for nogle typer konferencer? Det kan være vi er medlem af nogle energisammenslutninger, som vores energikonsulenter, vi er medlem af bygherreforeningen, vi har nogle netværk med bygningschefer, så er der vores faglige organisationer der holder kurser, og så er der rigtig mange der udbyder kurser og konferencer. De bliver tilbudt hele tide. Der er mange. Der udveksles rigtig meget. Men det er også det, jeg tænker, at det bliver uoverskueligt. Det kan også være ja. Man kan også nogle gange gå til nogle konferencer, som i virkeligheden var spild af tid. Det er jo så kunsten, men det går, det går fint. Men når nu du kommer på de der konferencer, er der nogen problemer i ser, altså noget I tænker hvis nu det bare var sådan her. Eller hvis der var et andet sted man kunne gå hen eller en anden måde. Nå du mener om vi får nye ideer? Ja, eller også en måde man kunne gøre det nemmere på, hvor man kunne gøre det mere overskueligt? Vi er rimelig langt fremme, der er faktisk ret mange andre kommuner, der gerne vil kopiere os. Den måde vi laver vores ESCO-system, altså det der energirenovering, de kalder den Roskildemodellen, fordi vi har skåret nogle hjørner og gjort det mere simpelt, men der sker jo hele tiden noget nyt. Nu har vi forpligtet os til at bruge 10 mio. på at lave solceller næste år, og de 10 mio. det er en del af et større EU-projekt, hvor vi sammen med de fleste andre kommuner i regionen, går ind og prøver på at udvikle det sammen. Vi har lige lagt 400m 2 solceller oppe på denne her bygning, så vi er pænt langt fremme. Vi bruger mange af de der fora til også at udveksle ideer, giver dem fra os. Det er jo en meget god idé, men det er også spørgsmålet om, hvordan I så vælger investeringerne. Dem vælger vi ud fra vores energimærker. Vi får lavet energimærkerne, der er et krav til kommuner og stat og alt det der, de skal blive energimærket. Hvad ligger der i det? Det vil sige der går en energikonsulent rundt og fortæller hvor meget isolering ligger der, hvad er det for et varmeanlæg, hvordan virker ventilationsanlægget, er der nogen lyskilder der bruger for meget. Så kommer de med en hel række anbefalinger, og de siger man bør gøre noget ved det og det og det og det, det vil koste cirka så og så meget at gøre det og vi har en forventning om at besparelsen bliver så og så stor delt ud på enkeltprodukter og så regner man så ud og siger det så en tilbagebetalingstid. Der er nogen steder hvor vi siger I bør få skiftet vinduer og i kan spare så og så meget 8/27

9 og siger hov det var altså en tilbagebetalingstid på 30 år. Så gør vi det ikke. Men det kan godt være vi siger denne her skole lyset brænder hele tiden, der er ikke nogen føler der slukker lyset når folk går ud af lokalet der sidder glødepærer i dem alle sammen, hvis I skifter armaturerne og sætter en bevægelsesføler op og skifter det ud til nogle andre pærer, det kan betale sig hjem på tre år. Så er det bare om at komme i gang. På den måde kan man jo sige, der har de projekter også gjort det at erhvervslivet har jo øje på det, de går jo også efter de kommuner der laver det her og vi bliver så faldbudt nogle af de her produkter som de udvikler. Der er blandt andet nogen der producerer lysarmaturer og lamper og sådan noget, der er en hel del at hente der på samme måde som der også er en hel del at hente på ventilationsanlæg. Der gør man det at, der ligger mange ventilationsanlæg rundt omkring som skifter luften i princippet, suger noget luft ind varmer den lidt op fordi ellers så trækker det og så suger den det bare ud til gråspurvene. Der har vi, der gør man så det man sætter sådan en varmegenvindingsanlæg på så den der varme luft, der tapper man varmen af og bruger det til at varme den luft op som man suger ind. Sådan så i stedet for at bruge nogle kalorier for at varme luften op og så bare smide det ud igen så laver man varmegenvinding. Så er der lige pludselig nogle fabrikanter der siger hov der sker noget der, lad os komme med på vognen lad os komme og tilbyde noget og det bliver vi jo så overdænget med brochurer omkring, og der sidder så nogle dygtige ingeniører, der sidder og siger hvad af det her er godt og hvad af det her tror vi ikke så meget på. Og fordi vi er så stor en kommune som vi er så tillader vi os så nogle gange at gøre det at vi siger det der det ser sgu egentlig meget klogt ud lad os prøve at lave et lille forsøg med det. Og når vi så har lavet nogle små forsøg med det og siger det her det virker faktisk, vi har massere målinger, det måler vi faktisk som om at det er en god idet, og så sætter vi så måske i gang i nogle større skalaer. Så erhvervslivet er egentlig ret opmærksom på at gøre jer opmærksom på at Du kan tro de er! Du kan tro de er! Nu gør jeg sådan lidt sporer mig lidt mere ind på det du egentlig spørger ind til, ikke også, hvordan fungerer de der. Så det er de meget, meget opmærksomme på. De kommer faktisk nogle gange og vil lave, hvis de har nogle produkter som de rigtig tror på, så vil de godt komme og lave det gratis, i håb om at de får en større opgave. Vi havde for nylig det er måske et meget godt eksempel, nogle vandsparesystemer, så man kan spare 30% af vandet på en skole, jeg kan ikke huske tallet, det var sådan noget lignende, 10% er også meget. Så sagde jeg ja, vi har travlt og så ringede han og spurgte om de ikke måtte lave et forsøg, vi gør det gratis, og hvis det så virkede, kunne vi jo købe det og lade det sidde, og hvis ikke de mål, der blev stillet var opnået, så pillede han det bare ned igen og så var vi lige gode venner af den grund. Som et eksempel på at producenterne og erhvervslivet på den måde er meget opmærksomme på at det er her de store investeringer vil ske i løbet af de næste år, så de vil gerne være med på vognen. Og det er trods alt mange af de offentlige bygherrer som går lidt foran i det her, derfor vil de gerne være med på vognen hos os, fordi når det bliver rullet ud over resten af kommunen, det er der det rigtig rykker, ikke, de kan sælge vandsparesystemer eller hvad det måtte være til alle parcelhusene i Roskilde, så det er jo virkelig, så begynder det at blive interessant. Men dit fokus er meget på energi og produkter og erhverv og forbrugere Ja kommunikationen imellem de ja. Jamen det er et spørgsmål om, om i ser nogle problemer i kommunikationen, altså om det så bliver for meget den måde de henvender sig på. Det er det, vi får rigtig, rigtig meget, og det kan vi jo ikke styre, nogen gange så vil de rigtig gerne komme og fortælle os om det, og vi er nødt til at sige: Ved du hvad, det var pænt af dig, vi ringer, når vi har brug for det. Fordi ellers kunne jeg have to konsulenter om dagen, der ville sidde her og 9/27

10 hælde vand ud af ørerne så at sige. For os er det at oprette et filter, sådan så vi ikke bliver overrendt af dem. Bilag 4b Roskilde Kommune Interview med Lars Elmsted kommunikationskonsulent ved Roskilde Kommune 14/12/2011 (Nedskrevet ud fra lydoptagelse) Jeg ville starte med, om du kunne fortælle mig noget om bare sådan generelt om de der solceller, hvad det er I har fået installeret. Jamen det er solceller til at producere strøm til Rådhuset, og jeg kan ikke lige huske, hvor meget kapacitet de har, det har Lauge måske fortalt dig? Jeg tror, han fortalte bare, at der var 400m 2. Ja, det skal nok passe, og de har en kapacitet, så de kan dække noget med, hvad der svarer til 100 parcelhuses forbrug eller noget i den stil, så det er rimelig meget, men de dækker så ikke hele Rådhusets forbrug, det dækker noget med 10-20% af elforbruget på Rådhuset. Og de er så ved at være færdiginstallerede nu, og så vidt jeg ved, så er de ikke taget helt i brug, men det er noget med at det skal styres ind sådan et anlæg der. Men det er det, det er. Hvordan kom I i kommunen så på, at I skulle have de her solceller? Jamen det var vores bygningsfolk, der fik ideen, og det gjorde de faktisk selvfølgelig ud fra nogle miljømæssige overvejelser, men de gjorde det også ud fra en økonomiske overvejelse, at det faktisk er en god investering for et byggeri af en hvis størrelse, altså det kan betale sig. Jeg mener vi snakkede om en tilbagebetalingstid på en år. Grunden til at den er så lang, det er også fordi, man har valgt at have en aftale med leverandøren omkring vedligehold, der er nogle garantiaftaler om mindsteproduktion og sådan noget, som så gør, at man er, kan man sige, er fri for at have noget med systemet at gøre som sådan i denne her periode, men det betyder så også at afkastet på året bliver en lille smule lavere, end hvis man selv ville stå for driften af det. Hvilken interesse har kommunen i at få kommunikeret ud til borgerne i kommunen, at I har fået installeret de her solceller? Jamen, der har vi man kan sige, der er to interesser; den ene er selvfølgelig at sige: Se hvor gode vi er, og kan man sige, at kommunen også tager miljøhensyn. Det andet er at understøtte hele den miljøpolitik, som er i kommunen omkring at bringe CO 2 -forbruget ned og lave energirigtigt byggeri og så videre. Det gør man jo også på en række andre bygninger i kommunen, altså man er i gang med at energirenovere rigtig, rigtig mange bygninger i kommunen, altså skoler og daginstitutioner, så derfor er det også naturligt at gøre sådan noget på Rådhuset, kan man sige. Og det spænder jo alt fra sådan nogle ting som solceller, men det er lige så meget sådan noget som efterisolering, vinduer, døre og indregulering af ventilationsanlæg og sådan noget, det er lidt mere kedeligt, men altså det er faktisk noget af det der virkelig batter noget. Varmeanlæg og sådan nogle ting, der er man i gang med at gennemgå kommunens bygninger, og har sat nogle mål op for, hvor meget vi skal spare på 10/27

11 CO 2 i en årrække frem. Det er den ene ting i forhold til borgerne, den anden ting i forhold til borgerne det er også, at vi har en plan om at bruge det her som en lejlighed til at fortælle borgerne om, hvad de selv kan i forhold til solceller, og så sige jamen nu har vi en lejlighed, vi kan vise her er et kæmpestort solcelleanlæg på Rådhuset, og hvis man selv er interesseret i at lave noget lignende på ens egne huse, så er der de og de muligheder for at gøre det. Altså både i forhold til hvad er økonomien i sådan et system, hvad skal der til af tilladelser i forhold til byggeri og sådan noget, hvor kan man få mere at vide om det og alt sådan noget, så det kunne ligesom være en anledning til at få fortalt noget om muligheden med solceller. Så det handler lidt om at få tankerne omkring klimapolitikken noget mere ud blandt borgerne, så det er sådan et slags demonstrationsanlæg kan man sige. Så tænkte jeg også på, om kommunen havde en interesse i at få det kommunikeret ud endnu brede endnu altså jeg tænker nationalplan? Ja, det kan godt være, at vi prøver det, men det er i og for sig ikke vores største interesse umiddelbart, og jeg tror heller ikke det anlæg, vi har fået op her er sådan på nogen måder banebrydende hverken i størrelse eller i teknologi eller sådan noget. Vi kan ikke komme og sige jamen vi er de første der gør det og det og det og sådan noget, men altså det er da klart, at vi vil da sende noget ud til pressen også på landsplan, men det er ikke det, der er vigtigt for os i denne her sammenhæng, det er faktisk i forhold til borgerne. Kan du sige noget om, hvordan ville det være godt for kommunen at få gjort det? Jamen, det ville da være et lille klap på skulderen til kommunen, men altså endnu en gang det ville styrke vores image en lille smule, kan man sige, at vi har det her. Det ville da også være fint nok, men vi kommer jo ikke op på linie med nogen af de kommuner, som virkelig går til den for alvor, og som virkelig går ind og siger: Vi er CO 2 -neutral kommune, eller sådan et eller andet og det er det vi arbejder hen imod, eller vi er brintby eller sådan et eller andet. Det kan sådan et anlæg jo ikke bære, kan man sige. Vi er jo godkendt som miljøkommune af Danmarks Naturfredningsforening, men det er der også en række andre kommuner, der er. Jeg mener vi var nummer seks-syv stykker, der blev godkendt, og jeg tror der er en stykker der efterhånden er på listen nu. Så det her er ikke noget vi kan udmærke os ved sådan for alvor, men selvfølgelig vil vi prøve at fortælle historien. Hvad har I så tænkt jer at gøre, hvordan vil I kommunikere det? Bare sådan helt konkret? Ja. Jamen, altså det vi havde tænkt os at gøre, vi er jo ikke gået i gang endnu, vi har snakket om nogle forskellige muligheder. En af de lidt sjove muligheder, hvis vi skal tage den først, det var, at der er åbenbart mulighed for at overvåge det her anlæg ude på nettet et eller andet sted, hvor man kan se simpelthen, hvor meget det producerer, og hvor meget der er produceret over en periode og sådan noget. At sætte det op ovre i vores reception, vi har sådan en stor skærm derovre, at sætte sådan et billede ind, hvor man simpelthen, når man kommer på Rådhuset kan se, hvor meget producerer det her anlæg lige nu, det var sådan en lidt sjov mulighed vi har overvejet. Så har vi nogle klimasider inde på kommunens hjemmesider, og vi har faktisk et helt klimasite, som er sådan specielt omkring husholdninger og klimatiltag, og der har vi tænkt os at bruge det som udgangspunkt til at bygge ud 11/27

12 omkring det der med solceller på de sider der på hjemmesiden, så der kan komme noget mere information der. Og så har vi selvfølgelig tænkt os at lave noget presseomtale af det, så vi kan få gjort opmærksom på, at det der anlæg er der, og at man kan finde mere omkring solceller der og der og der, det vil vi både annoncere selv og lave noget presseomtale. Og det vil vi nok også tage med når vi er udeomkring, for eksempel har vi hvert forår sådan en affalds-kompost-dag i byen rundt omkring i kommunen, hvor vi også taler meget omkring klima, og hvad man kan gøre for at spare. Der vil man sikkert tage sådan et projekt med også, vil jeg tro, og vise det frem. Det er sådan nogle ting, vi har i tankerne umiddelbart for at gøre opmærksom på det. Det var egentlig det jeg havde forberedt. Nogle yderligere kommentarer et eller andet? Nej, det ved jeg ikke altså, jeg tror faktisk, vi er jo meget heldige omkring at de her solceller faktisk er blevet besluttet lige nu, fordi det ser ud at det begynder at blive rigtig populært her den seneste måned. Fordi det ser ud til at den nye regering laver nogle andre tilskudsmuligheder i forhold til at få dem etableret, plus at energipriserne på olie og el og sådan noget de stiger ret meget, og det betyder jo så, at det bliver en endnu bedre forretning at installere de her solcelleanlæg. Så hver gang at energipriserne stiger lidt, jamen så bliver tilbagebetalingstiden på anlægget jo i princippet lavere ikke. Så vi er meget heldige med timingen faktisk. Jeg tror, at hvis det havde været for to år siden så havde det været mere op ad bakke, det havde nok været sværere, at få solgt budskabet til borgerne også. Så det glæder vi os til at komme i gang med. Bilag 5 Logik og Co. Interview med Balder Johansen daglig leder ved Logik og Co. 12/12/2011 (Nedskrevet ud fra lydoptagelse) Hvordan kom I på, at I ville forsøge med byvindmøller? Byvindmøllerne de kom i forlængelse af, altså hvis vi lige starter helt forfra, så startede vi, ikke som Logik og Co., Logik og Co. er kun 10 år gammelt, men de folk, der er omkring Logik og Co. begyndte allerede i starten af 80 erne og helt tilbage til 82 at kigge på bæredygtighed, som et begreb i forhold til byggeri, og da man startede, der startede man jo med det som hedder genbrug. Det var sådan det første lige til højrebenet, brug det der allerede findes. Så begyndte man jo at snakke om isolering, og der begyndte man også at snakke om alle de problemer, som isoleringen gav, og derfor blev det sådan lidt i forlængelse af det, havde vi rigtig lang tid, hvor vi kørte med en masse former for alternativ isolering. Og da vi så kom op her i nullerne, så var det ligesom om, at nu tænkte vi at i forhold til de små vindmøller, så var der efterhånden kommet nogle, som var i stand til at blive bygningsintegrerede. Og så lå det bare til højrebenet. Så det er sådan set ikke os, der har opfundet hverken vindmøllen eller det at bruge dem på husene, men det er mere os der har taget det initiativ der hedder at det kan lade sig gøre i en by som København. Det kunne det så ikke fordi teknologien ikke var klar endnu, men det kommer den jo til på et tidspunkt. Så hvis man tager afsæt i vindmøllen, så var det simpelthen en helt simpel tankegang, der hed, jamen vi har solceller på tagene, vi har vindmøller på tagene, vi har regnvandsopsamling på tagene og vi har grønne tage, det må være det mest optimale tag vi kan lave. Og så er det ellers bare i gang med at forme produkterne, så de er til at sælge til folk. Det vil sige, hvad er problemet med en vindmølle for eksempel, det er jo ikke selve det, at den snurrer rundt, men det er jo også det med at, hvordan får du lov til den. Ikke bare få lov, 12/27

13 fordi at den larmer eller den gør noget andet, men også får lov på grund af, der kan sidde alle mulige i kommunen, der synes jamen den skal ikke sidde her, vi kan ikke have vindmøller på Rundetårn, fordi der er nogle fredningsbestemmelser og så fremdeles. Så for os har der altid været en retning, der hed, det skulle være simpelt for folk. Det skulle være nemt for folk at komme til økologien, og det kan du så komme ved at gøre det nemt for folk. Hvis du laver det svært for folk, så køber de ikke noget. Så det har vi altid, og det er lige meget om det har været hørisolering, papirisolering, træuldsplader, fibergipsplader, alt muligt, det gælder bare om, at det skal være simpelt for folk, og hvis det er simpelt for folk, så skal de nok købe det. Så da I nu havde fundet på, at I skulle prøve at lave de her forsøg med byvindmøllerne, hvor startede I så med at søge henne? Jamen vi startede helt baglæns, fordi vi startede bare med at køre ned og købe en og sætte en op her på vores eget tag, for at finde ud af om det overhovedet kunne lade sig gøre. Og da vi havde gjort det, så vidste vi godt, at hvis vi skulle videre med det, så skulle vi i gang med en masse. Der er flere afdelinger, den ene vej den går via Risø, hvor de skal godkendes til opstilling i private hjem. Og der skal du have sådan nogle helt, du skal udarbejde nogle manualer og opfylde nogle normer, nogle BS-normer, Eurocode-normer, og sådan nogle normer af forskellig karakter, som gør, at du beviser, at du har forstået, hvad er det for et produkt, du har med at gøre, hvad gør du hvis du begynder at sætte tusind af dem op. Hvem kommer og holder øje med dem. Hvad gør man, hvis vingen falder af. Hvordan stopper man dem og sådan nogle ting. Og det skal du lave manualer, brugsvejledninger og brugsforvirring til, og det skal alt sammen være på dansk. Så det var det første sted, næste sted det var i Københavns kommune i forhold til at få byggetilladelse, og næste sted, det var hos arkitekterne i Københavns kommune, der havde nogle fordomme om, hvordan de så ud. Og sådan har det blevet ved og til sidst har vi været hele vejen rundt, og så kommer man også til Energi Danmark, som jo strengt taget står for, om man kan få lov til at tilslutte dem til nettet eller ej. Men nu tænker jeg også, hvordan I fandt frem til den specifikke model? Jamen den model, der måtte vi jo faktisk gøre det, vi trak fingeren op i luften og så så vi på, hvem der, det blev meget hurtigt klart, at det skulle være en vertikalmølle, så derfor blev det ligesom, den vi skulle, fordi den var vertikal, så er der ikke så mange at vælge imellem, så var der tre-fire stykker, og tyskeren lå tættest på, italieneren kunne vi ikke få lov at købe, og den spanske, den troede vi ikke rigtig på, den havde nogle forkerte tal, og så kørte vi ned og kiggede på det, og så fabrikken, hvor den blev lavet på, og det så fornuftigt ud det hele, og så købte vi en med hjem, og så prøvede vi at sætte den op for at se, hvordan den fungerede. Og så testede vi på den. Så valgte vi den på den måde. Men jeg er også altså nu bliver jeg ved, men Ja, du skal bare blive ved! Altså hvordan Hvor gik I hen og søgte? For at finde den der? Først går du på nettet. Så spørger du folk, der ved noget om det, og så er der jo centeret for vedvarende energi, der ligger oppe i Thy kommune, det hedder Nordisk Center for Vedvarende Energi, har ligget der i 35 år, de ved alt om det. De har udgivet sådan en pjece med små vindmøller, og der fandt vi den også i, og så spurgte vi dem til råds, og de mente også de havde set 13/27

14 den til en udstilling også. Så vi ringede rundt til sådan nogle folk, der vidste lidt om vindmøller først. Og så havde vi forskellige folk, som også arbejdede i energitjenesten her i København, og folk som interesserede sig for vindmøller, som vi lige trykkede vores netværk på maven, som jeg plejer at sige ikke. Lige ringe rundt til en tre-fire personer, der ved hvad de snakker om, og så spurgte vi dem og så fandt vi frem til, at det nok var den, vi skulle prøve at købe i første omgang. Og det er den der Venco Twister, den tyske ikke, som vi? Jo. Godt nok. Kan du så prøve at forklare, hvad det var, der var galt med den? Jamen det der er galt med den lidt kort sagt, det er, at det i virkeligheden, den bliver solgt som en 1 kw mølle, men det er i virkeligheden bare en god 500 watts. Altså sådan lidt groft sagt. Det vil sige den producerer kun lidt over halvdelen af, hvad den skulle. Så de har simpelthen opgraderet den af navn mere end af gavn. Det er Risøs helt korte forklaring, når jeg spørger dem. Det er jo Risø, der har testen til sidst, og de har sagt sådan helt straight up, har de sagt, det er det det går ud på. At forskellen er, at de har simpelthen taget, det der burde være en 500 watts mølle, opgraderet den, gjort den en lille smule bedre, det er rigtig nok, men de har kun gjort den meget lidt bedre, og så kalder de den 1 kw møller, det er ikke godt nok. Og det er fordi, at på et tidspunkt så gik der sådan inflation i, de der 1 kw møller gik der mode i. Hvordan har de reageret på jeres klager? De har sagt, at det kan de ikke forstå, og hvor har vi det fra og sådan noget, og så har de sådan set ikke sagt mere, og så er de gået lidt i flyverskjul, vi har ikke hørt fra dem side. Så nu har vi en tysk advokat på, der gennemgår sagen, og det er det. Har I så gjort noget efter, at I har droppet den model, har prøvet at søge efter andre? Nej, vi har gjort noget andet, vi har ligesom sagt ud på hele markedet, alle der sælger små møller, sagt til dem, at hvis der er nogen, der kan levere en mølle, der kan leve op til det her, så har vi 2000 kunder, der godt vil købe dem nu og her, og det er det, vi ligesom har sagt, og der har ikke været nogen reaktion, for de kan ikke leve op til det, teknologien er ikke derhenne endnu. De siger det, men de kan ikke. I installerer jo også solfangere og solceller, hvordan har I så fundet frem til de producenter? Der er det lidt anderledes fordi vi har jo i Danmark en fabrik, der hedder Gaia Solar, der for eksempel laver danske solceller, og hvis det er sådan noget, vi selv skal stå inde for, så køber vi det hos dem, men næsten altid så monterer vi bare noget, som nogle ingeniører har beregnet på. Det vil sige vi kan jo montere alt, vi er jo ligeglade, hvad det hedder. Det vil sige som oftest, så kører vi bare med det som kunden nu bestemmer, og kunden kan også godt have en rådgiver eller nogle andre ingeniører og sådan nogle ting, så det er bare, det er ikke noget vi finder frem til, det er kunden selv, der finder frem til det, og så monterer vi. 14/27

15 Kan du se nogen problemer sådan generelt når nu, for eksempel med byvindmøllen, og hvis I skulle finde nogle andre produkter, nu siger du, I køber solceller fra de der Gaia. Ser I nogen problemer i den måde som teknologierne bliver kommunikeret på? Altså som producenterne kommunikerer? Ja altså i forhold til sådan noget markedsføring, tænker du på? Ja. Ja, der er masser problemer i det, fordi i dag bliver der ja der er to sider af den samme ting, altså den ene den store ting, jeg synes er et problem, er, at meget bliver overkommunikeret. Det vil sige ting, der slet ikke er grønne og bæredygtige, bliver kaldt grønne og bæredygtige, og det vil sige, at ting som tit er grønne og bæredygtige bliver underkommunikeret og svære at forstå, fordi det kræver meget teknologi. For eksempel er det jo helt vanvittigt i Danmark, at hvis du skal købe en solcelle og sætte op på dit tag, så skal du købe solcellen et sted, du skal ringe til en autoriseret elinstallatør et andet sted, du skal få en tredje mand til at bygge den ind i taget for dig, og så skal du til kommunen og have tilladelse, du skal til Dong og spørge om lov og sådan nogle ting, så det er super, super svært, og at der ikke er et firma, der har lavet det hele på en gang, det forstår jeg simpelthen ikke. Så hvordan ja okay, du siger, hvis nu man bare gjorde det på en gang Ja, jamen altså på den måde bliver det. Altså der hvor jeg siger, der hvor der virkelig er noget at komme efter, der er det så svært kommunikeret, at man ikke en gang kan finde ud af at samle det hele under en hat. Det er det samme som, hvis man skulle gå ud og købe sin bil fire forskellige stedet, det er der jo ikke nogen mennesker, der ville gøre vel? Eller på den måde. Så derfor er det totalt dårligt kommunikeret på det punkt. Hvorimod rigtig mange ting, som ikke er grønne, bliver overkommunikeret, og du tror, du kan købe noget grønt, og det er et kæmpe, kæmpe dilemma, fordi der er en masse ting, som bliver solgt i bæredygtighedens navn, og en masse ting, som er bæredygtige, som har svært ved at sælge sig selv, og det er et kæmpe, kæmpe problem. I har jo også nogle miljøvenlige byggeteknikker og sådan, hvordan kommunikerer I så det? Jo, men vi har Altså hvis man snakker i forhold til vores kommunikation, er vi jo heldigvis kommet ud af den der rolle, fordi vi har kommunikeret det som et stort brand, der alt sammen er hængt op på Logik og Co. Det vil sige for os, der ved folk ligesom, at hvis de kommer ind til Logik, så kan de finde nogle løsninger, der passer godt til vores hus, altså vores problem. Og det har vi brandet rigtig, men de enkelte produkter i sig selv, synes jeg, har kommunikeret sig selv sindssygt dårligt. Det vil sige, når vi kommunikerer et produkt Det er også fordi, men skal forstå byggebranchen som sådan her, det er jo sådan, at kunderne er flest, når de kommer og skal have bygget noget, så henvender de sig jo ikke direkte til Logik. Det er der nogen der gør, fordi de har fundet ud af: Hey, derhenne de kan godt tænke selv. Men de rigtig mange folk kommunikerer via en rådgiver, og det vil sige, de spørger først en arkitekt eller en ingeniør, hvad skal jeg gøre, og det er jo så dem, der så beslutter, hvad det er for nogle materialer, der skal. Og det vil sige, hvis du skal kommunikere bæredygtige materialer alle de fabrikanter, der har bæredygtige materialer, du kan se her hylden er helt fyldt, der er ikke nogen af dem der kommunikerer direkte med tegnestuen, det er kun de dygtigste af dem. Og det er det de har misforstået. Men når vi så kommer, og kunden tager fat i os, så er det jo vi begynder at hive ned fra hylden og sige, jamen du skal have det her og så kan du få det her og du kan få det her, og det koster for øvrigt det samme som det du havde tænkt dig. Så som ud- 15/27

16 gangspunkt, så tager vi bare den praktiske tilgang til det, og kommunikerer direkte med vores kunder i forhold til deres løsninger, men det er først i det øjeblik, de selv kommer til os. Vi prøver selvfølgelig også at kommunikere med arkitekter og tegnestuer, men de er tit forudindtagede og har besluttet sig for, hvad de vil, når de møder os, så får vi bare at vide, det er sådan her, vi vil have pris på og thats it. Men generelt synes jeg de bæredygtige materialer har et kæmpe underskud på kommunikationssiden, altså folk ved ikke at de findes, altså vi finder dem fordi vi er aktive og går ud og finder dem, men de ved det ikke, de er virkelig dårlige til at kommunikere om sig selv. Ja, men vi har nok egentlig været inde på det, jeg har skrevet: Hvilke udfordringer I ser for udbredelsen af alternative, miljøvenlige løsninger, men det er det jo Ja, det er det samme, men det kan jo lige uddybes, altså jeg mener, der er et enormt potentiale i det, hvis det er, at de kunne begynde at kommunikere. Så kan man så sige, hvordan skal de det, fordi tit så snakker vi kommunikation ligesom, altså det handler meget om at kunne reklamere og sådan nogle ting, men kommunikation er jo ikke kun reklame og markedsføring, det er jo også et spørgsmål om, hvordan det produkt de har, hvem skal de henvende sig til. Hvis du har et facadeisoleringsprodukt for eksempel, hvem henvender de sig til, og der er de enormt dårlige til at vide, hvordan det er. Der er nogen, sådan nogen som dem her der hedder HBC, for eksempel, der laver de her, de er pisse gode til det. De har alt sådan nogle loftsløsninger og alle mulige andre ting, det er noget der hedder Holbæk Byggemarked Company eller Byggemateriale ikke. De importerer alle mulige ting fra hele verden, men er pisse gode til at kommunikere at det er miljørigtigt, og så samtidig kommunikere til arkitekter og tegnestuer, så sådan nogle løsninger her ser du rigtig mange steder i byggeri rundt omkring både deres plader, facadeplader, indvendige plader alle mulige forskellige materialer har de. Og de er gode til det, HBC, fordi de ved, det de har gjort, det er, de går direkte efter tegnestuerne, de har sagt: Det er dem der bestemmer, hvordan lortet skal se ud, det er ikke os andre, og så går de efter dem. Alle de andre produkter de er virkelig dårlige til det. Bilag 6 Spørgsmål Natur-Energi A/S Spørgsmål til virksomheden Natur-Energi A/S Besvaret per mail af kommunikationschef Mikkel Brandrup 7/12/2011 Byvindmøller Først vil jeg godt lige spørge ind til de byvindmøller I fik installeret i samarbejde med Logik og Co. Hvad gik strømmen til? Blev det brugt internt i jeres virksomhed, var det udelukkende til tests eller hvordan? Strømmen blev produceret og gik ud i elnettet. Strømmen blev brugt, men man kan ikke sige, at vi selv brugte det hele, eller at vi brugte det til noget specifikt. Samtidig testede Logik på, hvor meget strøm møllerne producerede. Vi fik dem ikke installeret af økonomiske årsager, men fordi vi ønskede at hjælpe teknologien på vej. Nu har jeg læst at Logik og Co. droppede møllerne, fordi de ikke levede op til leverandørernes løfter om ydeevne. Hvad er der sket med jeres møller? 16/27

17 Logik har taget møllerne ned. Hvad der herefter er sket med dem, ved jeg ikke. Måske står der stadig en mølle ude på Risø, der bliver brugt til forskning. Natur-Energis investeringer Har miljøovervejelser haft indflydelse på virksomhedens valg eksempelvis i forbindelse med renovering eller omstruktureringer? Vi bruger elspareskinner både af miljømæssige og økonomiske årsager. Vi har dog ikke mere end ca. 16 ansatte, så det er ikke de store muligheder, vi har for den slags. Vi har ikke store produktionsfaciliteter eller lignende. Samtid bruger vi altid FSC- og/eller svanemærket papir til fakturering og den slags. Alternativ og bæredygtig teknologi I fald Natur-Energi skulle foretage renovering af bygninger, omstruktureringer eller andre forhold, hvor miljøhensyn kunne være relevante, ville I så bestræbe jer på at vælge miljørigtigt? Ja. Det er hele grundtanken bag virksomheden, så det er klart. Når det er sagt, er vi en virksomhed og skal derfor også prioritere midlerne, uden at det går udover driften. Vi ville vælge den løsning, der gav mest miljø for pengene og helt sikkert tænke på, om det ville give værdi til vores kunder. Det er dem, der betyder mest for virksomheden. Hvis ja, hvordan ville I undersøge mulighederne? Vi har et netværk af mennesker, der arbejder med miljø og klima. Vi ville spørge dem til råds og måske vores partner WWF. Hvilke udfordringer ser I for udbredelsen af alternative og miljørigtige teknologier? Det er et meget bredt spørgsmål, der ikke kan svares fyldestgørende på. Vi oplever, at det er mere rentabelt at investere i vedvarende energi i udlandet end i Danmark. Samtidig stiller transmissionsnettet nogle begrænsninger for den vedvarende energi netop fordi den kommer, som vinden blæser. Lidt i samme dur vil jeg høre, hvilke forhindringer I ser som virksomhed og mulig køber af alternative løsninger for jeres valg af disse løsninger? Det kan jeg ikke svare på det er ikke specifik nok. Det er vanskeligt at tage stilling til, da der finde virkelig mange produkter og services inden for alle mulige brancher. Har I nogen forestillinger om, hvad der ville gøre det nemmere og mere attraktivt for jer at overveje eller vælge alternative og miljøvenlige løsninger? Sikkerhed. Vi skal være sikre på, at løsningerne er funktionsdygtige og holdbare. Samtidig betyder prisen naturligvis også noget, men hvis løsningen kan betale sig på den lange bane, vil de være ok med en større investering fra start. 17/27

18 Bilag 7a Interview med husejere Interview med husejerne Finn Jørn Benche og Gitte Benche 9/12/2011 (Nedskrevet ud fra lydoptagelse) Har I foretaget nogen investeringer i en eller anden form for alternativ, bæredygtig teknologi, eventuelt i forbindelse med noget byggeri? F: Solfanger! G: Ja. Hvordan kom I på det? F: Det var fordi at, da vores fyr det ikke kunne mere, så skulle vi have et nyt fyr. Og så havde vi et tilbud fra to forskellige, som tilbød at installere et nyt gasfyr, og på det tidspunkt var der tilskud fra staten om, at man kunne få noget solfanger oveni og sådan noget, og så blev der lavet en beregning der sagde, at hvis vi tog solfangeren med, så ville det spare at vandet blev varmet op fra de der 7 til et eller andet, det ville betale den der investering, jeg tror det ville koste eller sådan noget, og de beregninger de lavede, de har vist sig at holde stik, så vi har sådan set fået den forærende, kan man sige. G: Det der var fordelen dengang, det var både det, at staten gav tilskud, og så at når vi alligevel skulle have skiftet anlægget, så kunne det svare sig, men havde vi kun ville gøre solvarmetiltaget på det tidspunkt, så havde det ikke kunne løbe rundt for os F: Nej, måske ikke. Vi fik et tilskud fra staten, og så var der nogen, der overbeviste os om, at det ville sådan set ikke koste os penge at smide den op på taget. G: Det gjorde det heller ikke. F: Og så fik vi at vide, den kunne holde 20 år sådan en, eller var det 15 år... Men den kører lystigt videre. Var det en bestemt leverandør I skulle vælge? F&G: Nej. Hvordan fandt I så frem til? F: Da vi besluttede os for hvem det skulle være, det var fordi, at den ene tilbød, at den der solfanger kan I ikke få heroppe. G: På stuehuset. 18/27

19 F: Og fyret stod ovre ved siden af, og så skulle vandet, varmen, skulle transporteres ned af huset og ned under jorden og over i fyret i den der tank og tilbage igen. Der havde vi så to. Den ene han sagde, at det kunne man sagtens gøre, fordi jeg syntes, at den skulle ligge sydvendt heroppe, hvor ham den anden, Mølbak, han sagde: Hvis den skal ligge deroppe, så vil jeg ikke lave det, fordi den skal stå ovre på skuret derovre i nærheden af det der gasfyr, fordi det andet det er fuldstændig ligegyldigt. Den ville tabe så meget varme, og der ville komme luft i systemet, det ville fungere dårligt, og når den ligger derovre, så ville det være rigeligt, fordi den behøvede ikke så meget sol, så den skulle have sol hele dagen. G: Så vi fik to tilbud, og den ene rådgivning var bedre, og derfor valgte vi den. F: Ja. Den tekniske rådgivning var betydeligt bedre det ene sted end det andet, så valgte vi det. Men hvordan fandt I frem til de to? F: Det var noget med et landkort. Det startede ud med, at vi fik en brochure ind ad døren på, at der var nogen der ville tilbyde at installere noget G: Det var HNG, ikke? F: Det var HNG, ja. G: Men var det så HNG, der fortalte om de to F: Nej, de sagde vi kunne vælge noget lokalt. Det startede med at HNG de sendte os en brochure eller et brev om, at vi kunne få tilskud og så videre, og hvis han måtte komme ud og fortælle om det, så ville vi få et Europaatlas, og sådan et manglede vi på det tidspunkt. Så inviterede vi ham hjem, og han overbeviste os om G: Men hvorfor var det, at det var de to installatører? Det var jo ikke HNG, det var jo de to.. F: Ja, men det var noget jeg valgte. G: Hvordan fandt du frem til dem, det er det Katrine spørger om. F: Fordi de var lokale. Altså den ene lå i Kirke Skensved og den anden lå heroppe i Roskilde. Havde du bare set dem? F: Nej altså HNG, de sagde, at der ligger de og de og de rundt omkring. Og så lå der en ude i Roskilde og der lå en lidt længere nede, og så sagde vi, vi skal have to forskellige til at komme med det, man kan ikke bare vælge én og så blive taget i røven. Så derfor sagde vi, vi får to herud og fortælle om det, og så valgte vi Mølbak, fordi han var mest troværdig og prismæssigt var det nogenlunde det samme. Men det var HNG, der ligesom smed et brev ind, om at vi kunne få et tilskud og så videre, der gjorde at vi begyndte at interessere os for det. Hvis ikke de havde gjort det havde vi måske haft det gamle fyr endnu. Puha! 19/27

20 G: Ej, det tror jeg næppe. Og I siger altså, at den lever op til jeres forventninger, det som der var lovet, det er bare helt F: Ja, absolut! G: Ja, de beregninger de sagde dengang, de kom til at holde stik, det gjorde de. F: Det er jo en fornøjelse at se, at selvom det er overskyet og sådan noget ikke, så har vi 25 varmt vand nede fra solfangeren, selvom det er overskyet. Vi glæder os over den hver dag. G: Ah, hver dag F: Nej, men vi ser på den, jeg ser på den en gang imellem. Det er en god investering, som ikke har kostet os noget. Og vi får stadig væk gratis opvarmning, kan man sige, det den varmer op, det sparer vi jo i cash. Kunne I forestille jer at finde en anden teknologi G: Gøre noget yderligere, sætte en vindmølle op, eller et eller andet andet? Ja, et eller andet. F: Altså jeg har jo tænkt på det, men hvis man skulle overveje at gøre noget andet, så skulle man have jordvarme. Gittes far har jo haft jordvarme i Hvornår byggede de huset? G: Ja, 30 år siden eller sådan noget. F: Og dengang de byggede det og lagde jordvarme, der sagde folk: Han var mærkelig og jeg ved ikke hvad, men han har virkelig G: Hold da op det er smart! F: han har simpelthen boet i det hus i 25 år G: 27 år, ja. F: 27 år og jordvarme, og der har nærmest ikke været noget galt med det og har virkelig sparet ham penge. G: De har bare sparet så mange penge. F: De har brugt næsten ingen penge. Så hvis jeg skulle overveje ikke, så skulle det lige være at grave, så kunne vi få nyt græs derude, og så lægge jordvarme derud. Hvis jeg skulle lave en investering. Hvor ville I så starte med at søge information om det henne? 20/27

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015

GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015 GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015 Børn og unge har i denne uge påbegyndt et forløb om miljø. I skolerne er der startet et forløb om miljø, da Guldborgsund Kommune sætter

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015!

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Kære beboere på Lyø! Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Teknik - Klimasekretariatet Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 530 531 teknik@fmk.dk

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 52 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 52 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 52 Offentligt Uopfordret høringssvar vedrørende nye regler for solceller. ==== Kære minister. Som følge af de nye regler for solcelleanlæg

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta) nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg

Læs mere

Bilag 3, Interview med Göcke

Bilag 3, Interview med Göcke Bilag 3, Interview med Göcke 21 år Bosiddende i Hedehusene Studerende: KEA og salgsassistent i Vila Interviewer: Hvor længe har du arbejdet som salgsassistent? Respondent: Det har jeg i tre år. Jeg arbejder

Læs mere

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interviewer: Sådan rent formelt, hvis vi lige kunne få dit fulde navn? Læge: Ja, jeg hedder Inge De Haas. Interviewer: Ja, og din stilling?

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Som led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen,

Som led i projektet Landsbyens Energi, er vi interesseret i at lære mere om landsbyen, Kære borger, Som led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen, dit energiforbrug og holdninger til energirenovering, da vi dermed kan målrette projektet efter dit

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Transskribering af interview 5

Transskribering af interview 5 Transskribering af interview Interviewguiden er udarbejdet med udgangspunkt i de af Bryman (0) opstillede guidelines til kvalitative semistrukturerede dybdeinterviews. Spørgsmålene i interviewguiden inddeles

Læs mere

Sætter du pris på din bolig

Sætter du pris på din bolig Sætter du pris på din bolig Program 19.30 Velkomst, v. MZ (5 min) 19.35 Program og lidt om det praktiske, v. Steen Olesen (5 min) 19.40 Lidt om hvad Høje-Taastrup Kommune har gennemført, v. MZ (10 min)

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) Bilag 11 Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra 00.02 Hvordan blev du første gang introduceret for TDC 2.0 00:09 er det her sådan nogle spørgsmål vi ikke fik sidste

Læs mere

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Vi interviewer tre studerende den 22. og 23. april 2014 efter aftale. Vores formål er efter user tests med hver af de studerende at få kendskab til deres

Læs mere

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed Ingenting Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM En historie om økonomi og kærlighed Benjamin Dahlerup (C) 2014 Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenlyparken 13 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-125799 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

ZERObolig. ProjectZERO:

ZERObolig. ProjectZERO: ZERObolig ProjectZERO: ProjectZERO er visionen om at gøre Sønderborg CO2-neutral inden år 2029. Herunder hører ideen om ZERObolig til sammen med en masse andre initiativer påfund. ZERObolig: ZEROboligen

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet Vejen til bedre og billigere energirapporter ENERGIOPTIMERING Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL En strøm af kvalitet R&M-EL Energioptimering Nyt koncept sikrer bedre og billigere energirapporter

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Antropologiske studier Motivationer og adfærdstendenser. DREAM workshop d. 15. januar 2015

Antropologiske studier Motivationer og adfærdstendenser. DREAM workshop d. 15. januar 2015 Antropologiske studier Motivationer og adfærdstendenser DREAM workshop d. 15. januar 2015 DREAM - Danish Renewable Energy Aligned Market Sammenfatning af resultater i en lille folder (www.teknologisk.dk/ydelser/energiantropologi/33289)

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Samtale 3, organisationskultur: Ansat i Danske Banks centrale it afdeling i ca. 15 år

Samtale 3, organisationskultur: Ansat i Danske Banks centrale it afdeling i ca. 15 år Samtale, organisationskultur: Ansat i Danske Banks centrale it afdeling i ca. år 0 0 0 0 Indledende kontekstafklaring jf. metode. Patrick: Hvilke ord vil du bruge om Danske Bank? Z: Det var et rigtig godt

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Varmepumpe og solceller

Varmepumpe og solceller Varmepumpe og solceller En ven af familien Vanner på 5 fra Østerholm havde i starten af 2012 fået solceller. Familien kunne med det samme se den gode fidus i denne idé. Der gik derfor ikke længe før familien

Læs mere

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Hvilke værdier står Bakken Bears for? Jeg tror vi står for at være de professionelle amatører. I det store billede. Vi er økonomiske

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI KVINDE 32 ÅR KRISTEN-ARMENIER TO BØRN PÅ HHV. 2 OG 4 ÅR UDDANNET REGNSKABSMEDARBEJDER INGEN ARBEJDSERFARING ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1)

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Bilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014

Bilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014 Bilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014 M = Moderator Gruppemedlemmerne er nævnt som respondenter. Vores egne kommentarer, til det vi observerer, er markeret med parenteser. Moderator

Læs mere

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion.

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion. Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl. 11.00 på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion. Da interviewet er delt op i to dele grundet en kort afbrydelse af Bakken

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Konference om solceller på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 31. oktober 2014 v/afdelingsdirektør Søren Thomsen

Konference om solceller på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 31. oktober 2014 v/afdelingsdirektør Søren Thomsen Konference om solceller på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 31. oktober 2014 v/afdelingsdirektør Søren Thomsen Agenda 1: Merkur, Den Almennyttige Andelskasse 2: Klimalån a) energirenovering b)

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grambyvej 19A Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-020675 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder. 1 Hulmursisolering. 11 MWh Fjernvarme 4310 kr kr. 6.1 år

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder. 1 Hulmursisolering. 11 MWh Fjernvarme 4310 kr kr. 6.1 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimmervej 15 Postnr./by: 9990 Skagen BBR-nr.: 813-176707 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede

Læs mere