Årlig besparelse i energienheder. 333 kwh el 290,0 m³ naturgas. 37 kwh el 945,5 m³ naturgas

Transkript

1 SIDE 1 AF 9 Adresse: Syrenvej 20 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5464 Brenderup Fyn BBR-nr.: Energikonsulent: Henrik Fritsdal Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år A Forbrug: Oplyst for perioden: Naturgas: ,9 m³ naturgas Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G C Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 2 Udskiftning af bundlister ved hovedog terrassedøre. 333 kwh el 290,0 m³ naturgas 37 kwh el 945,5 m³ naturgas kr kr. 2,6 år kr kr. 4,1 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter

2 SIDE 2 AF 9 og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 740 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: B Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Energikonsulentens konklusion og kommentarer Fyns Almennyttige Boligselskab Vestre Stationsvej Odense C Afd Syrenlunden Energimærket omfatter 7 bygninger beliggende på adressen Syrenvej 20-46, 5464 Brenderup.

3 SIDE 3 AF 9 Bygningerne er opført i 2003 og har et samlet opvarmet areal på 1004 kvm. Bygningerne er opført med 14 lejemål. Boligerne er indrettet med 2 og 3 værelser. Til ejendommen er der opført et fælleshus. Da fælleshuset har en anden anvendelseskode, er der udarbejdet et særskilt energimærke for fælleshuset. Bygnigernes varme- og varmt brugsvandsanlæg er placeret i fælleshuset. Anlægget er et centralt anlæg med forsyning til de enkelte boliger via forsyningsnet i jord for varme og varmt brugsvand. Anlægget er et solvarme- og naturgasanlæg. Anlægget styres således når solen ikke kan klare opvarmningen, så tager gasfyret over. Der er installeret eksterne varmtvandsbeholdere i boligernes udhuse. Beholderne styres således, at når solfangeranlægget ikke kan yde tilstrækkelig effekt, suppleres opvarmningen af brugsvand med varme fra gasfyret. En udskiftning af det centrale varmeanlæg med solfangere til et decentrale gasfyr med solfangeranlæg og nye varmt vandsbeholdere vurderes pt. ikke at være rentablet, men i forbindelse med en kommende renovering af det centrale varmeanlæg, bør denne løsning indarbejdes. Energimærket for ejendomen er udarbejdet efter retningslinjerne i håndbog for Energikonsulenter 2006, med efterfølgende opdateringer. Baggrunden for energimærkningen er en besigtigelse af ejendommen, tegninger samt byggeskik på byggetidspunktet. I.h.t. aftale med ejendomsselskabet udføres der ikke destruktive prøver af klimaskærmen. Som udgangspunkt er v&s prisbøger brugt som grundlag for beregningen af priserne af besparelsesforslagene. Enkelte forslag er dog beregnet ud fra erfaringstal fra lignende renoveringer. Elforbruget til hårde hvidevarer m.v. er ikke inkl. i beregningerne. Såfremt der foretages udskiftninger af hårde hvidevarer anbefales det at købe apparater der er mærket med A, A+ eller A++. Der bør overvejes allerede nu at udskifte de ældste modeller. Bolig nr. 38 blev reistreret under besigtigelsen. Det er ikke oplyst, om der foretages månedlige aflæsninger, men det anbefales at aflæse målerne med faste intervaller. De enkelte lejers vand- og vameforbrug er oplyst fra boligselskabet. Ved gennemgang af det oplyste varmeforbrug, bemærkes et usædvanligt højt forbrug af naturgas pr. kvm bolig. Ved nærmere gennemgang af det centrale varmeanlæg bemærkes det, at boligerne forsynes med varmefordelingsledninger fra fælleshuset. Dette bevirker, at der alene er et varmetab på ca kwh pr. år i varmerørerne. Dette svare til m3 naturgas pr. år svarende til ca ,50 kr.

4 SIDE 4 AF 9 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Bygingernes tagkonstruktion er opført som fladt tag (built-up tag) og er isoleret med 250 mm mineraluld. Ydervægge Bygningernes ydervægge er opført som 35 cm hulmur. Ydervæggene består af tegl og de indvendige vægge er opført i letbeton.væggene er isoleret med isoleret med 125 mm Mineraluld. Ydervæggenes isoleringsevne skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Vinduer, døre og ovenlys Bygningernes vindueselementer er faste partier monteret med 1 til tre ruder. Enkelte ruder i elementerne er oplukkelige. Ruderne er monteret med 2 lags energiruder. Bygningernes yderdøre er massive pladedøre. Dørerne er monteret med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Der er monteret en lille vinduesrude i elementerne. Ruderne er monteret med energiglas. Terrassedørerne er monteret med et sideparti. Vinduerne i døren og partier er monteret med 2 lags energiruder. Gulve og terrændæk Bygningernes fundamenter er opført med 2 stk. LECA blokke 600, 330 mm. Fundamentet er isoleret indvendigt med ca. 50mm kantisolering. Bygningernes terrændæk i badeværelser og gangarealer er udført i beton og slidlagsgulv (klinker). Gulvet er isoleret med 225 mm mineraluld under betonen. Terrændækket i bygningernes værelser, køkken og stuer er udført i beton med strøgulve. Gulveet er isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøerne. Under betondækket er der udlagt 200 mm Sundolitt. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er delvis utæt, da der opleves træk fra lister under hoved- og terressedøre samt enkelte steder ved vinduespartierne. Forslag 2: Montering af nye bundlister under hoved- og terressedørerne. Evt. udskiiftes lugerne rundt om dørelementerne og vinduespartierne

5 SIDE 5 AF 9 Varme Varmeanlæg Varmt vand Bygningernes varmeanlæg er et kombineret solvarme- og naturgasanlæg (centraltanlæg placeret i fælleshus). Når solen ikke kan klare opvarmingen alene tager et installeret natugasfyr over. Naturgasanlægget er af fabrikat Weishaupt Termo Condens WTC kw. Der er installeret 2 anlæg i fælleshusets bryggers. Solvarmeanlægget er ligeledes af fabrikat Weishaupt. Anlæggets samlet kapacitet er ca. 160 kw. Forslag 1: Varmt brugsvand produceres i 450 l varmtvandsbeholder, isoleret med 50 mm skumisolering. Beholderne er placeret i fælleshusets udhus og er tilkoblet solvarmeanlægget monteret på fælleshusets tag. Når solen ikke kan klare opvarmningen tager naturgasanlægger over. På naturgaskredsen er der installeret en varmvandsbeholder pr. bolig. Beholderen er en 110 l og er placeret i boligernes uopvarmet udhuset. På varmtvandsrør og cirkulationsledning i fælleshus er der monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 60 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning fra centalanlæg i fælleshus til forsyning til de enkelte boliger er placeret i jord. Rørerne skønnes udført som 32 mm præisolerede stålrør. Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2 med rustfri pumpehus. Fordelingssystem Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Varmefordelingsrør fra centralanlæg i fælleshus til forsyning til de enkelte boliger er placeret i jord. Rørerne skønnes udført som 40 mm præisolerede stålrør. På varmefordelingsanlægget i fælleshus er der monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 340 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos Magma UPE Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er desuden gulvvarme i bryggers og bad. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring.

6 SIDE 6 AF 9 Vedvarende energi Solvarme El Andre elinstallationer Der er monteret nyt solvarmeanlæg til produktion af brugsvand. Anlægget er samtidig tilsluttet varmeanlægget. Solfangerne på fælleshusets tag er vakumrør. Solfangere er koblet sammen med solvarmebeholder, placeret i uopvarmet udhus. Der er installeret 2 stk. beholdere, jf. beskrivelse af varmt brugsvandsanlæg. Der er registreret en udendørs belysningsarmatur ved boligernes hoveddøre. Desuden er der registreret 9 park-lamper. I boligernes badeværelse er der installeret vaskemaskine samt tørretumbler begge af fabrikat Zanussi. I køkkenerne er der installeret køleskab med frys, komfur med indbygget ovn og keramiske kogeplader samt emhætte med egen motor. Vand Toiletter I badeværelser er der installeret WC med lav-skyl. Armaturer På hhv. håndvask i badeværelserne og køkkenvask i køkken der der installeret 1-grebs blandingsbatterier med sparefunktion. På bruser er der installeret termostatbatterier.

7 SIDE 7 AF 9 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 2003 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Solvarmeanlæg Boligareal ifølge BBR: 1004 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 1004 m² Anvendelse ifølge BBR: Række/kædehus Kommentar til BBR-oplysninger: Der er ikke i BBR-meddelsen registreret solvarmeanlæg som primær opvarmningsmiddel. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Naturgas: 7,14 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 2,00 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Der er fordampningsmålere (fordelingsmålere) på alle radiatorer og der er er monteret målere på el- og vandforsyningsstikket i hvert enkelt bolig. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte

8 SIDE 8 AF 9 lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Antal værelser: kr. Antal værelser: kr.

9 SIDE 9 AF 9 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Firma: Grontmij Carlbro (Odense) Adresse: Skibhusvej 52 A Telefon: Odense C hfd@gmcb.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.