HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Skitseforslag Schønherr A/S

Transkript

1 HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Skitseforslag Schønherr A/S

2 INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND for skitseforslaget 3 DIAGRAMMER FLOW OG FORTÆTNING 4 RELEVANTE NABOAREALER 4 NIVEAUFRI ADGANG 5 ETAPEPLAN 5 STEDETS KARAKTER 6 OVERSIGTSPLAN 1:500 7 SNIT 1:250 8 BYENS GULV 10 VISUALISERING TINGHUSPLADSEN 11 PLAN 1: BEPLANTNING 14 INVENTAR 15 BELYSNING 16 VISUALISERING BIBLIOTEK OG HAVE 17 2

3 SØNDERGADE BAGGRUND for skitseforslaget NØRREGADE Politi Kousgaard Plads Tinghuset Bibliotek ØSTERGADE SMEDEGADE OMRÅDETS FYSISKE AFGRÆNSNING Opgaveområdet ligger i den østlige del af Hernings midtbyzone. Tinghuspladsen opleves som gågadens historiske og grønne plads, Østergade øst for pladsen indeholder en stor del af Hernings restaurant og natteliv, og Nørregade forbinder gågaden med den nordlige by, herunder bl.a. Gymnasie, Erhvervsakademi mm. UDGANGSPUNKTET FOR SKITSEFORSLAGET Udgangspunktet for de gågade-nære arealers udformning er konkurrenceforslagets idé om en strukturelt fl ydende belægning og dens fortætning på pladserne. Det har desuden været konkurrencens ide, at hvert byrum skal afspejle sammenhængkraft med den øvrige bymidte, samtidigt med, at det rummer en egen identitet og en fl eksibel anvendelse. 3

4 DIAGRAMMER FLOW OG FORTÆTNING Udgangspunktet for udformningen er konkurrenceforslagets idé om bevægelsen / fl ow et og dens opstemning / fortætning på pladserne. RELEVANTE NABOAREALER For en fuldstændig gennemførelse af projektet er der en række naboarealer som vurderes relevante. Såfremt der kan laves aftale om ny belægning, beplantning og inventar på disse arealer, vil det samle hele området omkring tinghuset og det kommende bibliotek. 4

5 NIVEAUFRI ADGANG Der indarbejdes niveaufri adgang alle steder, hvor det umiddelbart er muligt hvor det ikke er muligt, pålægges de forretningsdrivende at sikre niveaufri adgang inde i bygningen ved først kommende ombygning. ETAPEPLAN Det foreslås, at projektet opdeles i tre etaper. Ift. mulige etapedelinger, er det relevant at vurdere ankomstmuligheder for entreprenøren i anlægsfasen. En samlet etape for Østergade-strækningen mellem Smedegade og Nørregade kan med fordel have jordkørsel og anden tung transport via Nørregade, for ikke at belaste Smedegade og bustrafikken unødigt. Af denne årsag bør Østergade (øst for Nørregade) renoveres før Nørregade, for ikke at belaste en nyrenoveret Nørregade unødigt. 5

6 STEDETS KARAKTER DEN BEVÆGEDE BY Herning er opstået af bevægelse og lever af at være bevægelig. Vores mål er, at genskabe liv og bevægelse i det felt som udgør byens hjertekammer, et liv med afsæt i byens fundament et Herning i bevægelse. OMRÅDET NUVÆRENDE STATUS OG KARAKTERISTIKA Opgaveområdet ligger i den østlige del af Hernings midtbyzone og består overordnet set af tre delområder alle med status af offentligt byrum. Tinghuspladsen, som har en særlig status i gågadebilledet, med sin historiske fremtoning, karakterfulde gamle beplantning og et lille tilstødende grønt areal i umiddelbar nærhed af gågaden. Pladsen bruges i dag til torvehandel to gange om ugen. Østergade (gågade), som i den østlige del er hjemsted for mange restauranter, beværtninger og lignende. Nørregade, hvis sydlige del opleves som en del af Tinghuspladsens østlige afgrænsning, og som forbinder gågaden med den øvrige by mod nord. Det gamle tinghus, pladsen og det lille grønne areal er et markant sted i midtbyen og stedets særlige karakteristika bør fremhæves og forstærkes. Særligt det grønne areals potentiale udnyttes ikke i særlig grad i øjeblikket, men har dog en iboende mulighed for at kunne komme til at fungere som en meget værdifuld del af gågadens miljø. Dele af området præges desuden af en stor mængde inventar, som der med fordel kan ryddes op i herunder hegn, elskabe, skilte, bænke, fl agstænger mm. STEMNING Som en del af Hernings midtby udformes stedet med en indbygget enkelhed og kraft, så det appellerer til en bred vifte af brugere. Arealet skal være fl eksibelt og kunne bruges over hele døgnet, hele året og mange år frem i tiden. Pladsen, haven og gaderne skal derfor være trygge og indbydende at færdes i og omkring. Med renoveringen af Tinghuspladsen, Østergade og den sydligste del af Nørregade sættes fokus på områdets historiske og fi nt proportionerede rum og dets naturlige sammenhæng med den øvrige bymidte. Med det kommende bibliotek opgraderes området yderligere til et aktivt mødested og samler det liv der allerede nu er ved at opstå omkring pladsen. Den eksisterende karakterfulde beplantning omkring Tinghuset og på det grønne areal bidrager i høj grad til at give pladsen en behagelig og menneskelig skala, og bør som udgangspunkt bevares. Den eksisterende mur mellem pladsen / gågaden og det grønne areal foreslås fjernet. Det grønne areal får derved mulighed for at skyder sig lidt ud i rummet, og kan afsluttes med siddetrapper. Trapperne giver mulighed for ophold i solen i forbindelse med biblioteksbesøg, torvedag mm, og vil give mulighed for at skabe en unik sammenhæng mellem en lille nye Bibliotekshave, gågaden og det kommende bibliotek overfor. De markante trærækker i Østergade og Nørregade bevares og forstærkes, og den vestlige del af Østergade foreslås tilsvarende beplantet med en række klippede lindetræer. Herved skabes der sammenhæng i gågadens billede, og pladsen omkring Tinghuset og biblioteket vil med sin mere uformelle beplantning markere sig tydeligt, som et særligt sted i gågadeforløbet. BELÆGNING Områdets nye bund formes med en belægning, bestående af fl y- dende fl ager med langsgående retninger og bevægelser, som en overordnet identitetsskabende og lokalt funderet fælles grund, der underbygger byens nerve. Gågadens billede på isflager, der bevæger sig og fl yder i gaden, er fasthold som styrende element for belægningsprincippet i Østergade. Ved Tinghushuset og biblioteket fortættes granitfl agerne, presses sammen og pakkes ind mod de to bygninger. Herved skabes der en forplads til både Tinghuset og biblioteket samtidig med at rummet bindes sammen på tværs som én sammenhængende plads. Nørregade belægges primært med flækker. TERRÆN OG AFVANDING Den samlede gågade inkl. Tinghuspladsen udformes fremover med et svagt skålformet profi l, og afvandes i midten. Det skålformede profi l giver sammen med de markante trærækker i bl.a. Østergade byrummene en intimitet. FREMTIDIGE FORHOLD Ved en evt. fremtidig ændring af Tinghuset og politigårdens status og indhold, vil det være oplagt, at overveje baggårdenes funktion. En evt. omlægning vil kunne skabe et større fl ow på tværs af byens hovednerve (gågaden). I forlængelse af helhedsplanen for den fremtidige brug af området (udarbejdet af Bascon) er der i dette projektet indarbejdet stier der kobler sig på det foreslåede stisystem i baggårdene. 6

7 OVERSIGTSPLAN 1:500 TINGHUSPLADS, ØSTERGADE OG NØRREGADE Stjernestien Skulptur Skulptur 7

8 SNIT1:250 TINGHUSPLADSEN OG ØSTERGADE SET FRA SYD 8

9 SNIT1:250 BIBLIOTEKSHAVEN OG ØSTERGADE SET FRA ØST 9

10 GRANITMODUL BYENS GULV DEN BEVÆGEDE BY Herning er opstået af bevægelse og lever af at være bevægelig. Byens nye bund formes derfor i en til byen særligt udviklet belægning, bestående af fl ydende fl ager med retning og bevægelse der peger fremad, indad, udad. Store granitfl ager, der fl yder gennem alle gaderum, opstimes ved pladsdannelser og trænger ind i gyder og passager som en overordnet identitetsskabende og lokalt funderet base, der underbygger byens nerve. GRANITMODUL OG FLÆKKER De store granitfl ager fl yder i en let bugtende bevægelse gennem gadernes forløb. Flagerne er stykket sammen af et enkelt modul bestående af otte granitfliser i varierende størrelse. Modulet er udformet således, at dets inddeling accentuerer bevægelsen og har en ydre afgrænsning så belægningsmodulerne griber ind i hinanden og opløser overgangene. Mellem fl agerne sættes små belægningssten kaldet fl ækker som gadens enkle og sammenhængende bund. Flækker er en betegnelse for små, ukurante sten. Stenene er kendetegnet ved både varierende størrelse og facon, og giver derfor en retningsløs belægning, som er meget stabil. En øget dybde på ca. 14 cm og den retningsløse struktur er med til at stabilisere og låse belægningen, således at den er robust og velegnet til kørsel. (fremtidig vægtbegrænsning i forhold til daglig varekørsel i gågaderne vil dog fremover være max. 3,5 t). Både granitfl iser og fl ækker udføres i samme granittype. Overfl aderne skæres og jet-brændes, således at de danner en jævn belægning, som er egnet for gangbesværede. Den faseinddelte renovering af gågaden fordrer, at gaderne skal kunne fungere både med en nutidig og en fremtidig udformning. BUNDOPBYGNING OG FUGER Mht. valg af opbygning for belægningen er det rådgivernes anbefaling at stenene sættes i grus. Vi har gode erfaringer med dette og mener ikke, at trafi kbelastningen på max 3,5 t vil give anledning til problemer. Skulle en reparation være nødvendig, er denne både nemmere at udføre og camoufl ere, hvis stenene er sat i grus. En reparation, hvor stenene er sat i beton, vil være meget tydelig, og generelt er risikoen for større sætningsskader øget. Der arbejdes desuden med et tokomponent fugemateriale, hvor fugen hærder og bliver meget hård. Dette vil sikre et fi nt resultat, så man ikke risikere sætninger og skred i belægningen pga. manglende fuger. TILGÆNGELIGHED Der indarbejdes niveaufri adgang alle steder, hvor det umiddelbart er muligt hvor det ikke er muligt, pålægges de forretningsdrivende at sikre niveaufri adgang inde i bygningen ved først kommende ombygning. Belægningen vil desuden være handicapvenlig, da overfl a- derne på både fl iser og fl ækker skæres og jet-brændes. Dette letter ligeledes de forretningsdrivendes færdsel med tøjstativer ol. PLANUDSNIT 1:50 10

11 VISUALISERING TINGHUS OG PLADS SET FRA VEST 11

12 PLAN 1:250 Træer sat i belægning 12

13 Træ sat i belægning 13

14 FREMTIDIG BEPLANTNING BEPLANTNING De store gamle træer på hver side af Tinghuset bevares og suppleres enkelte steder med nye. Parkens grønne rum trækkes lidt længere ind mod gågaden og pladsen indrammes vha. enkelte grupper af nye store træer mod syd. Det lille grønne område øst for Tinghuset, omdannes til en lille Bibliotekshave og udformes med fi re græsøer. Vest for Tinghuset etableres ligeledes en mindre ø - dels for at indramme den gamle bygning og dels for at sikre gode forhold for de to bevaringsværdige træer. Den østlige del af Østergade og den sydlige del af Nørregade domineres i dag af markante rækker af klippede lindetræer. Trærækkerne forstærker byrummenes intime karakter og den stramme symmetri danner en interessant kontrast til den nye belægnings bevægede struktur. Den østlige trærække i Nørregade forlænges, og den vestlige del af Østergade foreslås tilsvarende beplantet med en række klippede lindetræer. Herved skabes der sammenhæng i gågadens billede, og pladsen omkring Tinghuset og biblioteket vil med sin mere uformelle beplantning markerer sig tydeligt, som et særligt sted i gågadeforløbet. Bevaringen af de eksisterende store træer ved Tinghuset er vigtig for at fastholde stedets karakter, og dermed understrege en mangfoldighed i bybilledet, som er værd at beholde. I projekteringsfasen er det derfor vigtigt at give plads til træerne og få dem godt integreret i den fremtidige udformning. 14

15 OPLÆG TIL INVENTARZONER OPLÆG TIL PLACERING AF TORVEHANDEL INVENTAR OPHOLD Pladserne og gaderne møbleres som en uformel ramme for byens liv. Som fl ager der skyder sig ud i rummet afsluttes de grønne øer med opholdstrapper, der partielt bliver til regulære bænke i siddehøjde. Siddepladserne giver mulighed for ophold i solen i forbindelse med torvedag, biblioteksbesøg mm. Der placeres desuden 1-2 regulære bænke i Østergade. SKULPTURER De to mindre eksisterende granitskulpturer på Tinghuspladsen foreslås fl yttet til en ny stiforbindelse i haven stien vil fremover kunne kobles til de bagvedliggende gårdarealer, og indgå i en mulig ny kulturakse. Denne placering gør at skulpturerne bliver elementer man opdager på sin rute rundt i byen, samtidig med at de er beskyttet ift. bilkørsel de er desuden oplagte elementer for børns leg. Skulpturernes eksisterende indbyrdes afstand er pt. bevaret, da vi ikke ved, om det har været en afgørende parameter for kunstneren denne del undersøges nærmere i det kommende forløb. Den store eksisterende skulptur i parken foreslås placeret et andet sted i byen, da det foretrækkes at græsfl aderne i parken friholdes til ophold og aktivitet. Ved en evt. ændret status og udnyttelse af baggårdene, kan skulpturen evt. integreres her. CYKELPARKERING Med etableringen af det kommende bibliotek, skal der forventeligt indarbejdes en del cykelparkeringspladser i området. Størstedelen forventes placeret i tilknytning til det kommende bibliotek herunder forventeligt ud mod parkeringsarealer mod sydøst, i smøgen ind til parkeringshuset mod vest samt en mindre del i gågaden mod nord. I forbindelse med den videre projektering skal mulighederne for placering af cykelparkeringspladser undersøges nærmere. AFFALD SAMT EL OG VAND Affaldsbeholdere placeres i gaden med passende mellemrum. På Tinghuspladsens indarbejdes et el- og vandudtag i belægningen. Udtaget sikrer en fl eksibel brug ved strømkrævende aktiviteter på pladsen samt vand i nærområdet til brug for renholdning og vanding. KØRSEL OG PARKERING Tinghuspladsen, Østergade og den sydlige del af Nørregade vil efter renovering få en vægtbegrænsning i forhold til daglig varekørsel på max. 3,5 t Der etableres ingen parkeringspladser på pladsen, men fi re kantstensparkeringspladser i Nørregade er bibeholdt. INVENTARZONER Herning Kommune har udarbejdet dokumentet Brug Byen, som bl.a. beskriver regler for inventarzoner med mulighed for vareudstilling og udeservering. Begge dele vil fremover kræve tilladelse fra Herning Kommune Regler: Min. 3,5 meter fri passage til redningskøretøjer mm midt i gaden, der skal friholdes et fortov på min. 1,2 meter, friafstand mellem inventar og træer / fast gadeinventar mindst 0,6 meter, friafstand omkring skulpturer 1,2 meter. TORVEHANDEL Der er markedsdag på Tinghuspladsen tirsdag og lørdag fra 8.00 til 14. Der er for indeværende fem stader: fi sk, ost, grønt, blomster og pølser. Staderne er overvejende varebiler / kølebiler kombineret med et udstillingsbord. Det foreslås, at staderne fremover placeres midt på pladsen, ryg mod ryg. På denne måde åbner torvehandlen sig mod resten af pladsen, parken og opholdsmulighederne og der kan skabes et hyggeligt og uformelt miljø. Ved en placering af staderne langs pladsens kanter, vil markedet i højere grad lukke sig om sig selv. 15

16 BELYSNING Gaderne og torvet udformes og belyses, så de er trygge at færdes i på alle tider af døgnet og over hele året. Den nye belysning skal bestå dels af en samlende grundbelysning og dels af en effektbelysning der understreger områdets stemning og skala. Belysningsprincippet ændres overordnet fra en nuværende belysning med standere til wire-ophængte belysningsarmaturer, fx som LP Charisma til udendørs brug. Gadebelysningen føres gennem gågaden som en sammenhængende fi gur, der dog ved Tinghuspladsen suppleres med to ekstra armaturer på wire. De ophængte armaturer vil forenkle pladsens og gadernes udtryk - særligt i Østergade og Nørregade, hvor de stramme træplantningers mange stammer dominerer gadebilledet Nørregade sydlige del opleves rumligt som en del af Tinghuspladsen og det eksisterende grønne område. Det foreslås derfor, at der ligeledes anvendes wirehængt gadebelysning på denne strækning, og ikke plaza som i de øvrige sidegader. Grupperne af træer på Tinghuspladsen og i Bibliotekshaven forsynes med uplights, som rumligt sætter fokus på de grønne elementer og gør at parken i de mørke perioder får en eventyrlig karakter. Med denne belysning vil pladsen markere sig som et særligt og grønt sted i det samlede gadebillede. I den videre projektering vælges armatur til den samlede bymidte i samarbejde med Herning Kommune og der udarbejdes princip for wirernes og armaturernes placering. 16

17 VISUALISERING BIBLIOTEK OG BIBLIOTEKSHAVEN SET FRA ØST 17