SMAASTYKKER. 10. To Tillæg til Pesten i København ", Af Kaptajn Carl v.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "SMAASTYKKER. 10. To Tillæg til Pesten i København 1711 12", Af Kaptajn Carl v."

Laura Lauritsen
8 år siden
Visninger:

1 SMAASTYKKER. 10. To Tillæg til Pesten i København ", Af Kaptajn Carl v. 1. Kohl. En liden og kort Efterretning For en hver Huusfader og Huusmoder, hvorledis de sig selv og samptlige Huusfolk nest GUDS naadige Hielp og Bistand, nogenledis kunde præservere fra den itzige smitsom grasserende Sygdom. KJØBENHAVN, Trykt hos Jørgen Mathisson Wering, boende paa Hiørnet af store P'iolstræde. Anno Først og for alle Ting recommanderis instændig og daglig Hierte-Suk og Bøn til GUD om en naadige Forlindring og Befrielse fra denne overhængende Plage, som er det første og eeniste Middel til en god Præservation. 2. Bør en hver Fader og Huusmoder holde reent i Huusene og Logementerne, hver Dag det allermeest skee kand, siden ryge med Ennebær-Riis, Ennebær, eller RaufF, og om nogen forsigtelig kand onigaaes med Krud, kand de ogsaa bruge det, hvo som pleyer at smøge Tobak kand forblive der ved. 3. Tilholde deris Folck, at blive indgetogen hiemme det meeste mueligt skee kand, og ey komme hos nogen Syg eller Befængt, og foruden alt dette formane dem at leve ædruelig og skikkelig, særdelis at skye Misbrug af Brendeviin, som er høyskadelig i disse Tider. 4. Og i fald nogen skulde blive syge i deris Huuse, skal de strax søge at de kand forlegge dem paa de allerøverste Logementer, og ey tillade, at nogen af deris egne kommer til dem, men forskaffe dem et vis Menniske,

grasserende Sygdom. KJØBENHAVN, Trykt hos Jørgen Mathisson Wering, boende paa Hiørnet af store P'iolstræde. Anno 17

2 Jo som kand forpleye og stedse blive hos dem, saasom denne adskillelse er det beste og sikkerste Middel til at forhindre at Sygdom ikke skulde udsprede sig videre i Huuset. 5. I fald nogen døde af saadanne Folk, maa ingenlunde nogen befatte sig med de Afdødis Gange- eller Senge-Klæder førend videre Anstalt bliver giort, med mindre de vil føre sig selv og andre Ulycke paa. 6. Ellers erindris enhver, at de forlader sig paa GUD i Himmelen, Og være ved et frit Sind, og icke lade sig strax forskræcke, saa som Forskræckelse er lige saa farlig og slem som Sygdom selv, og ofte kand foraarsage og give Leylighed til at Sygdommen dis snarere kunde angribe dem. 7. Her foruden er det ikke tienligt at gaa ud om Morgenen tilig fastendes, mens betiene sig først af disse efterfølgende Sager. Den som er vant til at røge en Pibe Tobak fastende bliver der ved, eller bruges i Munden at tygge paa Eenebær, Myrrhen, Angelik-Rod, Ruder paa Smør og Brød, eller ogsaa kand Ennebær røstes lidet paa en Jern-Pande, og slaas kaaget Vand der paa, og drickes ligesom The. De som haver Raad der til, kiøber Ennebær-Saft hvoraf kand tagis hver gang en half Skee fuld, og kand omvexles hver anden Dag med Elixir propr. Paracelsi cum acido hvoraf tagis da 30 til 40 Draaber i Vin. For hvem som saa behager, kand efterfølgende Præserver-Urter til en Pot Brændevin Hentis fra Apothecket, hvor af indtagis hver anden Dag en half Skee fuld, effter at det har staaet i blød i 24 Timer i Viin eller 01. Derforuden findis paa Apothecket præserverende gelinde Laxer-Piller, hvoraf hver ottende Dag om Morgenen tilig indtagis 20 stycker. Ellers at lugte til recommenderis Bezoar-Edicke med nogle faa Draaber Lavendel-Olie udi, eller ogsaa gemeen god stærck Wiin- Ædicke med nogle Draaber Angelicke-OIie, som kunde brugis i en Svamp eller Tørreklæde førend de gaar ud. 8. Men i Fald nogen bhver angreben af denne grasserende Sygdom, tiener ingenlunde de ofverskrevne Medicamenter, eller hitzige Essentzer og Urter; men at de heller strax hensøger til de som der til ere forordnede, og skal have visse Kiende-Tegn paa deris Værelser, hvo de ere at finde, saasom Hielpen staar i de første Dage.

6. Ellers erindris enhver, at de forlader sig paa GUD i Himmelen, Og være ved et frit Sind, og icke lade sig strax forskræcke, saa som Forskræckelse er lige saa farlig og slem som Sygdom selv, og

3 432 Smaastykker i 9. I fald nogen hastig skulde finde enten af Frygt eller Anstød af Sygdom nogen sær Forandring i sit Legeme, kand de strax ind til videre indtage af et Præserver-Pulver, som findes paa alle Apothecker, et halft quintin udi Cardbenidict-Vand, saa og at bruge og lugte til ofvenstaaende Ædicke. 10. Ellers formanes alle og enhver instændig, at de entholder sig fra de Huuse, hvor nogen Syge iindis, saa og saa vidt mueligt er, give agt paa, at intet bæres udaf de misztænckte Huuse, mens at de strax giver det tilkiende for Sundheds Commissionen paa Raadhuuset, hvorom tilforne af Øvrigheden er giort Advarsel, eftersom de vil drage Omsorrig saa vel for deris Forpleyning, at dem kand tilbringes hvad Fornødenhed fordrer, saa og for deris Gods. Rz Fol : scord: Mj. Rad. angelic. petasitid. aloes puriss. an: 3 p. myrrh: r. 3 iij. bacc. junip. 6 j. cortic citr. aurant: an 3 ij. Misc. D. S. Præserver-Urter til en Pot Brændevin, koster 1 # 8 p. Rz Extr : scord: card: ben. aloes succotr. an 3j myrrh: el, rhabarb: el. succin: pt. an. 3 p Fl: sulphur. 3 j. croc: nitr. an. gr X F. pilul: ex 3 j No: 20. S. Præverserende Piller 16 til 20 hver Gang. 1 Dosis koster 4 fl. Dette Præserver-Pulver kand bekommes hos alle Apotheckerne og recommenderis særdelis, hvoraf en Dosis koster 3 til 4 p. 2. Pestrotter. Vor Tids Bakteriologi har jo tilfulde bekræftet den ældgamle Folketro paa visse Dyrs uhyggelige Rolle ved Udbredelsen af smitsomme Sygdomme. Alt det Dæmonvæsen, som Menneskets opskræmte Sind byggede op, er for saa vidt ikke et blot og bart Fantasifoster, som man saa længe har troet, men det støtter sig til et Erfaringsbegreb, som han i sit Ønske om at finde et Aarsagsforhold har omsat i handlende mystiske og mythiske

et halft quintin udi Cardbenidict-Vand, saa og at bruge og lugte til ofvenstaaende Ædicke. 10.

4 Skikkelser. Det er en Erkendelsestrang, der har affødt Folketroen paa disse Sygdomsdæmoner, og der er derfor intet latterligt ved den. Meget i den medicinske Dæmonologi har vist sig begrundet, saaledes Troen paa de smaa Væsener som Aarsag til de smitsomme Sygdomme. Rottens i vor Tid videnskabelig paaviste Rolle som Pestkilde har saaledes været kendt f. Eks. i det gamle Ægypten; i alt Fald var det underjordiske Dyr dér al Pestsyges Symbol. I Phta-Templet i Theben fremstilledes selve Tilintetgørelsens Gud, Phta, med en Rotte i sin Haand. Da Assyrerkongen Sanherib, Aar 722, mistede 150,000 Soldater af Pest paa én Nat, fortælles det symbolsk, som om det var en Hær af Phta's Rotter, der brød ind i Assyrernes Lejr. Ligeledes siges det om Pesten blandt Filistrene, at Landet oversvømmedes af utallige Museskarer. Instinktivt følte man, at disse uhj'ggelige Dyr førte Fordærvelse med sig; man forstaar de gamle Babylonieres Rædsel og Ærefrygt for Pestguden Namtar s sorte Rottelegioner. Ikke for intet var Proserpina's, den romerske Underverdens Gudindes Slør broderet med Rotter. Rotterne har»onde Øjne«, sagde de germanske Folk; deres Aande var Smitte. Mærkværdigt nok, under de europæiske Pestepidemier hører man aldrig Tale om Rotter, mens derimod andre Dyrs Modtagelighed for Smitten ofte nævnes. Fra Pesten i København 1711 erklærer Dr. Bøtticher, at Ænder, Høns, Duer og forskellige firføddede Dyr døde under lignende Symptomer som Menneskene; overhovedet anfører han i Overensstemmelse med Samtidens Opfattelse som Tegn paa at Pesten nærmer sig, at Insekter, Orme, Krybdyr, Pattedyr, Fugle og Fiske dør i stort Antal. Under Pesten i Stockholm blev det befalet at ombringe alle Hunde og Katte, men intetsteds nævnes Rotten. I Syd-Kina kaldes Pesten derimod ofte Shii-Ji, Rottesyge, og man har dér forlængst lagt Mærke til, at nogen Tid før Pesten bryder løs blandt Menneskene, døde Rotter i Tusindvis. Dette Dyr er nemhg uhyre modtageligt for Pesten, og naar Rotten dør, forlader dens bakteriefyldte Lopper og Lus den, og disse Dyr er, sammen med Moskitoer og Fluer, der svirrer om Pestliget, Sygdommens dødbringende Sende- 30

Rottens i vor Tid videnskabelig paaviste Rolle som Pestkilde har saaledes været kendt f. Eks. i det gamle Ægypten; i alt Fald var det underjordiske Dyr dér al Pestsyges Symbol.

5 434 Smaastykker bud. I Rottelopperne kan Pestkimen holde sig smittedygtig flere Uger, ja endog formere sig. Efter at Dr. Yersin fra Pasteurinstitutet og samtidig med ham Japaneren Dr. Kitasato under Pesten i Hongkong 1894 opdagede Pestbacillen og dermed Rottens Smittefarlighed, har man næret Frygt for, at de Rotter, der altid findes om Bord paa Skibe, skulde bringe Smitten med sig. At denne Frygt ikke er ugrundet, har de nylige smaa europæiske Pestepidemier vist, og yderligere fremgaar det af en Beretning af 1909 fra det hygiejniske Institut i Hamborg. Man havde dér undersøgt 859 Rotter fra 64 Skibe, og mellem dem fandt man 59 Rotter, der var befængt med Pestbaciller. En halv Time efter at de 859 Rotter var afleverede paa Laboratoriet, afgav man allerede Melding om, at der var Mistanke om Pest paa 4 af Skibene, hvilket viste sig at slaa til, og Desinfektionen skete, uden at Skibene blev forsinkede, ved at alle Skibets Rotter dræbtes ved giftige Dampe. Den 20. August 1900 var i Hamborg Stewarten paa Damperen Rosario død af Pest, og dette Varsel kan Bj^en takke for sine nuværende fortræffelige Pestforanstaltninger. Havde man i tidligere Tider f. Eks. her i 1711 haft Øjet aabent for Rottefaren, var megen Elendighed undgaaet.

At denne Frygt ikke er ugrundet, har de nylige smaa europæiske Pestepidemier vist, og yderligere fremgaar det af en Beretning af 1909 fra det hygiejniske Institut i Hamborg.

Relaterede dokumenter

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg