bladet Sejre, nederlag og kram Kom med til Special Olympics Idrætsstævne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bladet Sejre, nederlag og 10.000 kram Kom med til Special Olympics Idrætsstævne"

Transkript

1 ISSN: Udvikling for udviklingshæmmede. Nr. 4. juli årgang bladet Sejre, nederlag og kram Kom med til Special Olympics Idrætsstævne Et matchende tilbud til Helle Men tilbuddet om en ny bolig var tvang og ulovligt Ulovlig administrationspraksis af førtidspension Løsningen ligger dog lige for

2 2 n LEV JUli 2014 II

3 Kort nyt 5 Leder Indespærring 6 Et matchende tilbud til Helle Men tilbuddet om en ny bolig var tvang og ulovligt kram Kom med til Special Olympics Idrætsstævne 18 Ulovlig administrationspraksis af førtidspension Nem løsning: Udsend en præciserende vejledning 21 Nyt fra rådgivningen Får lov at beholde forkert udbetalt bistandstillæg 23 Befordring til lægebesøg Minister tydeliggør reglerne 24 Når ens søster er baglænsudviklet På kursus i at have en søskende med udviklingshæmning 31 Indkaldelse til landsmøde og ekstraordinært repræsentantskabsmøde 32 Debatten 35 Arbejdstilsynet overser mennesker med udviklingshæmnings arbejdsmiljø 42 Vores børn er på vej Kursus om den vanskelige overgang fra børnehave til folkeskole 45 LEV nyt 46 Kort nyt LEV JUli 2014 n 3

4 Kort nyt Stig Langvad genvalgt til FN s Handicapkomité Stig Langvad, formand for DH, er blevet genvalgt som uafhængig ekspert i FN s Handicapkomité. Det er Stig Langvads anden valgperiode. Vigtigt nyt om boligstøtte Bor du i et alment boligselskab og får boligstøtte, skal du ikke længere give besked til Udbetaling Danmark, hvis din husleje ændrer sig, eller der sker ændringer i din bolig, fx fordi den bygges om. Udbetaling Danmark får nu automatisk besked om det fra dit boligselskab. Du modtager altid et brev fra Udbetaling Danmark, hvis der sker ændringer for dig. Husk at tjekke, at oplysningerne i brevet er rigtige. Bemærk, at du stadig skal give besked til Udbetaling Danmark, hvis der sker andre ændringer i din situation, fx hvis: Du flytter også selv om du har givet besked til folkeregistret Indkomsten for dig eller én, du bor sammen med, ændrer sig Antallet af personer, der bor i boligen, ændrer sig Det er vigtigt, at du giver Udbetaling Danmark besked med det samme, så du får det rigtige beløb. Så undgår du at skulle betale penge tilbage. Læs mere om boligstøtte på borger.dk/boligstoette. Du kan også kontakte Udbetaling Danmark på telefon De lande, der har ratificeret FN s Handicapkonvention, forpligter sig til regelmæssigt at sende rapporter til handi capkomitéen. Her skal regeringerne redegøre for, hvor langt man er kommet med at etablere lige mulig heder for personer med handicap. Komitéen kan sætte undersøgelser i gang, hvis medlemmerne får mistanke om alvorlige brud på rettigheder for personer med handicap. Danmarks første rapport behandles i september lande har i dag ratificeret FN s Handicapkonvention, mens 89 har ratificeret tillægsprotokollen. Folketinget har netop vedtaget at ratificere tillægsprotokollen. GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN Ny guide: IT-frivillige i kommunen IT-frivillige kan hjælpe og inspirere borgere med funktionsnedsættelser til at bruge social IT teknologi til at kommunikere, fastholde sociale relationer, lære og få nye kompetencer. Det kan gøre borgerne mere selvhjulpne og give øget livskvalitet i hverdagen. En ny guide fra SUS Social IT Lab giver inspiration til kommuner, der vil arbejde med IT-frivillige på sociale tilbud. Guiden beskriver en model for, hvordan kommuner, frivilligcentre, sociale tilbud og IT-virksomheder kan arbejde sammen om at inddrage IT-frivillige fra lokalsamfundet. Og den indeholder konkrete redskaber til at komme i gang med arbejdet. IT-frivillige giver værdi til borgere med funktionsnedsættelser Og borgere med funktionsnedsættelse giver værdi til IT-frivillige IT-frivillighed i samskabelse mellem civilsamfund, kommuner, sociale tilbud og det lokale erhvervsliv Download guiden på sus.dk/udgivelser. 4 n LEV JULi

5 leder Indespærring Af Sytter Kristensen, LEVs landsformand Helt centralt i regeringens handicappolitik står et samlet, overordnet mål om at skabe øget inklusion i samfundet. Inklusion handler om at sikre, at alle har lige muligheder og kan deltage i samfundslivet. Det handler om at kunne deltage og høre til og om at yde sit bidrag til fællesskabet. Inklusion er samtidig det vigtigste redskab til at sikre et godt og selvstændigt liv for personer med handicap. Disse flotte ord stammer fra den handicappolitiske handlingsplan, Et samfund for alle, som regeringen lancerede i oktober Men måske er det bare ord og måske er det ikke noget, som regeringen føler sig synderligt forpligtet af? En ny undersøgelse, som Socialpædagogerne (SL) netop har udgivet, viser i hvert fald, at udviklingen bevæger sig i den stik modsatte retning. Mennesker med udviklingshæmning og andre indgribende handicap har over de seneste fire år fået forringet deres muligheder for at deltage i samfundet og for at opleve et godt og selvstændigt liv. Undersøgelsen dokumenterer, at der de seneste fire år er sket markante og beskæmmende forringelser af basale livsvilkår for de mennesker med handicap, som har størst behov for hjælp i hverdagen. Jeg efterlades med et klart og bedrøveligt billede af, at Danmark er i fuld gang med at spærre nogle af sine mest sårbare borgere inde. Det sker i et fængsel, hvor der ganske vist ikke er tremmer for vinduerne, men hvor konstante nedskæringer i den nødvendige hjælp og støtte grad vist lukker af i forhold til omverdenen. Et helt voksenliv vel at mærke. Det mest nedslående ved SL s undersøgelse er, at der i årene siden 2011 praktisk taget er tilbagegang over hele linjen. Tendensen er nådesløs. Lad mig her kort gengive to af de mest markante resultater fra undersøgelsen, der er baseret på spørgeskemainterview blandt pædagoger i botilbud, dagtilbud mv. til mennesker med udviklingshæmning og andre handicap (gennemført i 2011, 2013 og 2014): Færre og færre får en ledsageordning med 15 timer månedligt (Servicelovens 97). I 2011 svarede 57 procent af pædagogerne, at få eller ingen af borgerne var tildelt en ledsageordning. I 2014 er det hele 74 procent som svarer dette. Stadig flere afskæres fra udflugter og ferie. I 2011 angav 20 procent af pædagogerne, at borgerne i ringe grad eller slet ikke havde mulighed for at vælge at tage på ferie, festival mv. To år senere, i 2013, var dette oppe på 28 procent og i 2014 er det 43 procent, der angiver dette svar. Dette er klare og uhyggelige tegn på en igangværende indespærring. Dem som spærres inde er mennesker, som er helt afhængige af andres hjælp for at kunne deltage i samfundet og for at opleve et godt og selvstændigt liv. Dem, som spærrer dem inde, er et samfund, der åbenbart oplever en så dyb krise, at der ikke har været nogen vej uden om den stadigt tiltagende indespærring. Hvis regeringen skal forholde sig til resultaterne af SL s undersøgelse, vil den med garanti henvise til det kommunale selvstyre og til borgernes mulighed for at klage. Med denne afværgeteknik fralægger man sig måske nok det formelle ansvar. Men hvor længe kan bukserne snart holde? Hvornår bliver afstanden mellem virkeligheden og de flotte ord i handlingsplanen, løfterne om at prioritere de svageste osv., trods alt for stor? Du kan læse mere om SL s undersøgelse på lev.dk. LEV JUli 2014 n 5

6 Et matchende tilbud til Helle Af Sonja Pelle Nielsen, LEVs rådgivning Foto: Hans Juhl Ankestyrelsen ophævede den 17. marts Ishøj Kommunes beslutning om at flytte Helle fra hendes egen lejlighed gennem næsten 20 år til et 108 tilbud. Dermed sluttede en halvandet år lang kamp for Helle og hendes mor... 6 n LEV JUli 2014

7 LEV JUli 2014 n 7

8 Liff Hansen får den opfattelse, at hun er på vej ud i en kamp for sin datters bolig, som hun vil tabe Da Liff Hansen i august 2012 modtager en indkaldelse fra Ishøj Kommune til et møde om indholdet i hendes datter Helles botilbud, aner hun uråd. Hun er på det tidspunkt klar over, at kommunens socialforvaltning sysler med at ændre datterens almene bolig gennem 20 år til et midlertidigt tilbud. Men hvad hun ikke ved er, at det bliver startskuddet til et langt og traumatisk forløb, som først slutter i foråret Heldigvis med det rigtige resultat for Helle og Liff. Her kan du læse en gennemgang af den lange sag, som i den grad viser, at en kommune ikke kender til, eller synes at den skal følge, den eksisterende lovgivning. Helle Helle Schou er 42 år og har Rett syndrom. Det betyder, at hun er meget udviklingshæmmet og ikke kan klare sig selv. Helles mor, Liff, er derfor personlig værge for sin datter. Helle flyttede hjemmefra i 1994 og ind i en fin lejlighed på 46 m 2 beliggende i det nyrenoverede botilbud Løkkekrogen i Vallensbæk. Her har hun boet lige siden. Ejendommen blev opført efter lov om almene boliger det betyder, at beboerne har individuelle lejekontrakter, modtager boligsikring og betaler indskud. Helle er glad for sin lejlighed, hun trives i den og nyder livet og fællesskabet med de øvrige beboere, hvoraf hun har boet sammen med nogle siden indflytningen i Ejendommen er beliggende i Vallensbæk, men på grund af kommunalreformens kattelemsaftaler hører ejendommen under Ishøj Kommune. Efter Liff Hansen har modtaget brev med indkaldelse til møde med Ishøj Kommune, kontakter hun lederen af bofællesskabet, som oplyser, at Ishøjs opfattelse er, at Helle ikke hører til målgruppen for Løkkekrogen og derfor skal visiteres til et andet og permanent tilbud. Hun nævner flere botilbud, som hun finder relevante for Helle blandt andet et tilbud i Køge. Lejekontrakt den opsiger vi da bare Ishøj Kommune oplyser, at Løkkekrogen er et tilbud efter Servicelovens 107, som er et midlertidigt tilbud, og da Liff spørger, om lejekontrakten kan opsiges fra kommunens side uden videre, oplyser lederen af botilbuddet, at det kan den da godt. Liff Hansen får den opfattelse, at hun er på vej ud i en kamp for sin datters bolig, som hun vil tabe. Hun besøger derfor et af de steder, som kommunen gerne ser Helle flyttet til. Men kommunen har ikke kun haft flytning i tankerne eller talt med hende om det. Dét finder Liff ud af, da hun besøger botilbuddet. Ved besøget oplyses Liff fra stedet om, at kommunen da allerede har udsendt en forespørgsel og får til sin overraskelse en kopi af et brev, som Ishøj Kommune har udsendt uden at fortælle hende om det. Ved aktindsigt finder Liff ud af, at Ishøj har sendt et tilsvarende brev til ti kommuner. Liff Hansen undrer sig fortsat meget over, hvordan en kommune kan sige, at det er et midlertidigt tilbud, når der er en lejekontrakt, hvis opsigelse er omfattet af Lov om almene boliger. Liff Hansen henvender sig derfor i august 2012 til Landsforeningen LEV, der administrerer Løkkekrogen, hvor Helle bor. LEV oplyser, at ejendommen ikke kan være et tilbud efter serviceloven, da beboerne har lejekontakter og har betalt indskud, og at den blev opført efter lov om almene boliger. Den enkelte beboer er således lejer, og lejerens ret til boligen er varig og i princippet uopsigelig fra udlejers side. LEV oplyser endvidere, at disse oplysninger er Ishøj Kommune bekendte, da LEV tidligere har været i dialog med en kontorchef i Ishøj Kommunes Ejendomme om grundlaget. Liff henvender sig herefter i sensommeren 2012 til LEVs rådgivning, som herefter bistår hende i det efterfølgende langvarige sagsforløb. Intern kommunal uenighed Den 21. december 2012 træffer Ishøj Kommunes Centrale visitationsudvalg afgørelse om, at Helle ikke er i målgruppen for botilbuddet Løkkekrogen og derfor skal flytte. I stedet skal hun flytte i et matchende tilbud. Det Centrale Visitationsudvalg tilkendegiver ikke, hvordan kommunen professionelt og pædagogisk kan imødegå de udfordringer, som den tydeligt giver udtryk for, at Helle repræsenterer. Der er således tale om, at det er Helle, som ikke passer til tilbuddet, ikke om at tilbuddet tilpasses Helle. 8 n LEV JUli 2014

9 På afgørelsestidspunktet er der ellers opnået enighed mellem administratoren (Landsforeningen LEV) og en anden afdeling i Ishøj Kommune, Kommunale Ejendomme, om det juridiske grundlag for Løkkekrogen. LEV og Kommunale Ejendomme er i god ro og orden blevet enige om, at Løkkekrogen er en selvejende institution opført efter lov om almene boliger og skal drives efter denne. Så det den ene afdeling (Kommunale Ejendomme) træffer aftale om og som i den her sag har afgørende betydning for Helles juridiske stilling når altså ikke frem til den anden afdeling (visitationsudvalget), der beslutter, at Helle skal flytte eller også er de ligeglade. Efter afgørelsen om, at Helle skal flytte, fortsætter Borger- og Socialservice alligevel sin egen undersøgelse af boligens juridiske grundlag og formår i forløbet på cirka 16 måneder at udsætte sin egen afgørelse tre gange. Der er ved denne artikels udgivelse ikke modtaget en afgørelse om Borger- og Socialservices holdning til ejendommens juridiske grundlag. Borger- og Socialservice fastholder i hele forløbet, at Løkkekrogen er et 107 tilbud, fordi det står på tilbudsportalen. En registrering som i forløbet blev undersøgt hos Socialstyrelsen, som er ansvarlig for tilbudsportalen.dk. Socialstyrelsen oplyste, at Ishøj Kommune er den udførende og godkendende myndighed af registreringen, så dermed kan kommunen selv ændre registreringen. Nul dokumentation af boligens status Liff Hansen kæmper for at overbevise Borger- og Socialservice om, at Løkkekrogen ikke er et 107 tilbud og gennemlæser samtlige af Vallensbæks kommunalbestyrelsesreferater omkring kommunalreformens igangsættelse uden at finde beslutningen. Hun kontakter Vallensbæk Kommune og beder om dokumentation for beslutningen om, at Løkkekrogen er et 107 tilbud. En medarbejder meddeler hende, at der intet foreligger på skrift, men at ejendommens status alene beror på en mundtlig beslutning indgået mellem to embedsmænd i forbindelse med kommunalreformen. Hun beder også om aktindsigt i kommunalbestyrelses- og udvalgspunkter vedrørende Løkkekrogen, hende selv og Helle. I den forbindelse støder hun på, at Vallensbæk Kommunes socialudvalg har behandlet et lukket punkt om dem, hvori de beskriver Helle som havende et massivt plejebehov og det bevirker, at de øvrige beboeres udviklingsbehov ikke kan tilgodeses. Helles nærmeste pårørende medvirker i høj grad til at sætte dagsorden for arbejdet omkring Helle, og dermed indirekte for de øvrige beboere. LEV har under hele forløbet i Helles sag været i skriftlig og mundtlig kontakt med Ishøj Kommune om ejendommens status og har hele tiden fastholdt, at Løkkekrogen skal drives efter lov om almene boliger. Afgørelse: Fuldt medhold til Helle og Liff Ankestyrelsen træffer afgørelse i sagen den 17. marts Ankestyrelsen giver Liff og Helle fuldt medhold i klagen og ophæver Ishøj Kommunes beslutning om at flytte Helle fra hendes egen lejlighed gennem 19½ år, og ophæver således også Ishøj Kommunes afgørelse om at revisitere hende til et 108 tilbud. Samtidig med afgørelsen vælger Ankestyrelsen at supplere med en side Bemærkninger til Kommunen, hvor Ankestyrelsen over næsten en A4-side indfører Ishøj Kommune i regelgrundlaget for at kunne ændre en afgørelse. Ankestyrelsen har ikke kompetence til at behandle klage over kommunens medarbejderes omtale af Liffs datter og deres adfærd i forbindelse med sagsbehandlingen. Den skal behandles af kommunalbestyrelsen/borgmesteren, som er den øverst ansvarlige ledelse i kommunen. Liff Hansen sender derfor mandag den 14. april en klage til borgmester Ole Bjøstorp med kopi til Vallensbæks borgmester Henrik Rasmussen. Den 7. maj skriver Ishøjs borgmester Ove Bjørstorp til Liff og Helle, at han forstår, at det har været et følelsesmæssigt hårdt forløb for dem. Han tilkendegiver, at der under sagsforløbet har været nogle utilsigtede formuleringer om dem, hvilket Borger- og Socialservice beklager. Han håber, at hun i samarbejde med Borger- og Socialservice vil få oparbejdet et gensidigt og konstruktivt samarbejde til gavn og glæde for Helle. Borger- og Socialservice havde ved LEV Bladets deadline ikke søgt kontakt med Liff Hansen med henblik på oparbejdelse af gensidigt og konstruktivt samarbejde. Der er ikke modtaget reaktion fra Vallensbæk Kommune. En hård sejr Liff Hansen fik den afgørelse på sagen, som hun kunne håbe på. Men det har været en hård og drøj kamp at nå så langt. - Det har været hårdt, rigtig, rigtig hårdt, og nogle hårde år. Jeg valgte i forløbet ikke at fortælle langt hovedparten af de øvrige pårørende i Helles botilbud om sagen og kommunens intentioner med Helle. Jeg talte kun med Helles familie og LEVs rådgivning om sagens indhold, og jeg tvivlede flere gange på, at det var rigtigt, at Ishøj kommune ikke måtte flytte Helle. For det var jo dét, jeg fik at vide derfra. Og nu, hvor det hele er overstået, er jeg glad for at jeg valgte at klage og forfølge sagen. Men jeg har i den grad lært og følt, hvor følelsesmæssigt hårdt det er, og hvor høj prisen er for at få ret. Derfor bliver jeg også vred, når skiftende socialministre udtaler, at borgeren kan jo bare klage. Nej, man kan ikke bare klage. Det er benhårdt arbejde og konstant mentalt overarbejde at føre en klagesag som Helles. Den ligger hele tiden i baghovedet. Minister om 107 tilbud i en almen bolig I december 2013 bliver Socialministeren spurgt om rammerne for at etablere 107 botilbud i en almen bolig. Socialministeren beder By- og boligministeriet svare på dette spørgsmål, og svaret er ganske klart: Det kan ikke lade sig gøre (Socialudvalget SOU Alm. Del endeligt svar på spørgsmål 44). LEV JUli 2014 n 9

10 10 n LEV JUli 2014 III

11 Tak for at du tog kampen. Hvis du ikke havde gjort det, var min søn blevet den næste Man klager og klager og deltager i konfliktfyldte møder. - Jeg er forundret over et system, hvor en kommune kan få lov til at trække en forsvarsløs borger gennem et så omfattende forløb og så bare kvittere med et nå for søren, så undskyld. Jeg savner begrundelse for, at en forvaltning undlader at efterleve oplysninger fra egne kommunale rammer om grundlaget for en ejendom, og så hårdnakket forfølger sin egen opfattelse, hvor borgeren og borgerens pårørende betaler prisen. - Jeg fik medhold i Ankestyrelsen, men jeg fik også rigtig triste oplevelser af, hvor uetisk en omtale af min datter, der har været gennemgående i sagsforløbet. Min datter er multihandicappet, og så bliver hendes handicap problema tiseret i den grad i et forsøg på argumentation for en flytning. Denne udtrykte holdning bekymrer mig alvorligt, og synes jeg strider imod Ishøjs Kommunes egen værdipolitik. Jeg er bekymret i forhold til, at denne holdning sandsynligvis ikke har ændret sig, blot fordi jeg har fået medhold i sagen. DaTTer blev brik i uigennemsigtigt spil Liffs datter Helle kan ikke selv sige så meget om, hvad hele sagsforløbet har betydet for hende. Men Liff beskriver forløbet som meget forvirrende for Helle: - Jeg har oplevet min datter som usikker under sagens forløb, hvor der blandt andet blev læst en handleplan op for hende, hvori der stod, hun ikke passede ind i målgruppen, og at det ville være bedst, at hun flyttede til en anden bolig. Jeg var ikke informeret om dette, og min datter er ikke i stand til verbalt at spørge ind til det oplæste. Så jeg kunne ikke møde min datter i kommunikation om dette, før en måned senere, hvor jeg fandt ud af det. - Jeg havde under hele forløbet LEV med som rådgiver, hvilket har haft helt uvurderlig betydning for mig, ellers tror jeg simpelthen ikke, jeg havde klaret presset og været i stand til ene og alene at stå op mod Ishøj Kommunes ageren og påstande. Via Ishøjs borgmester har Borger- og Socialservice undskyldt sin adfærd og sine formuleringer om Helle og mig. Jeg er nu indstillet på at se fremad og jeg er glad for, at jeg kan se mig selv i øjnene. Efter afgørelsen har jeg fortalt pårørende i Helles botilbud om sagen, og som en af mødrene sagde: Tak for, at du tog kampen. Hvis du ikke havde gjort det, var min søn blevet den næste. Så jeg vil gøre det igen, hvis det bliver nødvendigt. LEVs rådgivning Ugentligt henvendelser om retten til at blive i egen bolig Helles sag er desværre ikke enestående. Vi får ugentligt henvendelser om retten til at blive i sin bolig, uanset om det er et servicelovstilbud eller en almen leje bolig. Vi anslår, at i syv ud af ti sager trækker kommunen følehornene til sig, når der bliver henvist til lovgivningen, og folk samtidigt afviser flytning og beder om en afgørelse. Så er der de tre ud af ti sager, som bliver til grumme sager som Helles, hvor en forvaltning kører på, uden viden om og refleksion over sin sagsbehandling. Vi kan konstatere, at i de sager, hvor den pårørende fastholder retten til boligen, og den går i en klageinstans så får borgeren medhold. Ankestyrelsen har efterhånden udsendt et par afgørelser på området, og LEV er derfor uforstående overfor, at disse sager fortsat dukker op. For lovgivningen og fortolkningen er ganske klar. Vi kan mistænke, at visse kommuner spekulerer i, at det er nemmere at opnå tilgivelse end tilladelse til flytning. Ligeledes er retten til frit valg af, hvor man vil bo og ikke vil bo, vanskeligt stof for mange kommuner. Vi kan dokumen tere via personsager, at cirka 30 procent af landets kommuner i større eller mindre grad har været involveret i denne type sager i de forløbne tre-fire år. Desuden er der sager, som ikke kommer til LEVs kendskab, fordi personen med udviklingshæmning ikke har en pårørende/værge, som kæmper for dem. SPN LEV JUli 2014 n 11

12 Af Arne Ditlevsen Foto: Hans Juhl kram 12 n LEV JUli 2014

13 Floorballspillerne drøner ind på banen i gymnastiksalen på Ådalens Skole i Frederikssund. De råber og elsker den fysiske udfoldelse, at hamre et skud mod mål eller blokere modstanderens angreb. Helt anderledes er stemningen i ridehallen på Jægerspris Ridecenter. Der råbes lidt mindre, men fokus på at slå til, når man er på, er den samme. At deltage i et Special Olympics Idrætsstævne handler ikke om at vinde ikke kun i hvert fald. For vel er det fedt at være med, men det er endnu federe at vinde. Uanset om det bliver til en medalje eller ej, skal vi nok få det sjovt, lyder det dog fra mange af deltagerne. Stemningen skifter fra idræt til idræt, men glæden og engagementet er helt i top på Special Olympics Idrætsfestival i Slangerup og omegn i Nordsjælland. Idrætsfestivalen arrangeres af Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) og er helt basalt et idrætsstævne for mennesker med udviklingshæmning. Det er tre dage med idræt, udfordringer, glæde, socialt samvær, fest og spændende idrætskonkurrencer for personer over 16 år med generelle indlæringsvanskeligheder eller udviklingshandicap. De cirka 600 atleter kommer fortrinsvist fra Danmark, men der er også deltagere fra Spanien og Sverige, som dyster i i alt 11 forskellige idrætter. Farvel og tak og på gensyn Både atleterne, tilskuerne og arrangørerne er begejstrede for arrangementet. DHIF har selv opgjort resultatet af idrætsfestivalen således det er nok ikke alle tallene, der kan verificeres : - Der deltog over 750 atleter og trænere - Der var over 100 officials og idrætshjælpere - Og der blev givet over kram, knus og smil. I forbindelse med afslutningsceremonien i Slangerup Idræts- og Kulturcenter blev det afsløret, at Holstebro Kommune bliver den næste vært for Special Olympics Idrætsfestival i På de næste sider kan du møde nogle af deltagerne på årets festival. LEV JUli 2014 n 13

14 Jonas Gylling Madsen 29 år, badmintonspiller, Aabenraa - Jeg har kæreste med, så der er styr på det! Jonas tripper, fyldt med spænding. Der er kun få minutter til hans første kamp starter. - Selvfølgelig regner jeg med at vinde. Jeg stoler på min far, fortæller Jonas med henvisning til faren, som også har trænet Jonas. - Jeg spiller både single og double. Jeg brænder for sport men også for at være sammen med andre mennesker. 14 n LEV JUli 2014

15 Anders Hansen 25 år, fodboldspiller, KIFU (Københavns Idrætsforening for Udviklingshæmmede) Anders er angriber og har lige scoret et enkelt mål i KIFUs 2-0 sejr over et hold fra Sverige: Camilla Bergstrøm 23, ridesport, Skibby - Det er mit første ridestævne, men jeg kan bare godt lide at ride. Det er sjovt at være med og møde nogle af de andre. - Det vigtigste er at have det sjovt. Og så bare at vinde! LEV JUli 2014 n 15

16 Sommeren 2014 står for døren på Birkegården Vi har igen i år fokus på kommunikation med brugerne med særlig fokus på anvendelse af ipad. Vi har haft en del udfordringer med opsætning og opdatering af vores ipad. I skrivende stund er vi i gang med at oprette: e mail konto, appel konto, til hver enkelt bruger. Det betyder, at vi kan designe ipad mere personligt og individuelt, ud fra hver enkelt brugers behov. Desuden har vi installeret en ny dagbog, da den vi startede med viste sig ikke at være speciel brugbar. Anvendelse af ipad vil nu blive dagligdag for vores brugere, - d.v.s. at anvendelse af ipad er daglig på vores uge skema. Der er stadig udfordringer, som vi skal løse hen ad vejen, som fx.: hvordan vi får organiseret transport af ipad, og sikring af at der bliver taget de billeder, brugerne gerne vil tage. Det er især udfordringen, når vi tager på ture og øvrige situationer, hvor brugerne har brug for hjælp til anvendelse af deres ipad. Vores traditioner på Birkegården bliver virkelig holdt ved lige. Vi indledte året med den traditionelle nytårskur - der har været afholdt fastelavn med tøndeslagning og fastelavnsboller på menuen, ligesom påskefrokosten som var et hit. Sommerperioden indledes med en fælles udflugt til Frilandsmuseet, sommerfest i haven med Keld og Hilda der underholder, og ikke at forglemme alt godt til ganen: grillstegt pattegris cafeens hjemmelavede salater fadøl og softice i lange baner. Vi håber på godt vejr og mange gæster. Brugerbestyrelsen har trukket i arbejdstøjet, og truffet de beslutninger der skulle til, for at vi har kunnet sætte alle de her aktiviteter i gang. De fortjener et stort bifald for indsatsen. Det er med stor glæde, vi i skrivende stund kan konstatere, at vi har alle pladser belagt. Desuden er der interesserede brugere, der venter på, at der med tiden bliver plads til dem på Birkegården. Hvis nogen har lyst til at være en del af vores fællesskab og eventuelt komme på venteliste til Birkegården, er man velkommen til at kontakte vores forstander Lise Jørgensen på nr Yderligere oplysninger kan hentes på vores hjemmeside, der er ny og med mange flere billeder af vores dagligdag på Birkegården, den er virkelig et besøg værd: Tranegårdsvej Hellerup Telefon: Fax: n LEV JUli 2014

17 Camilla Pedersen 27 år, floorballspiller, Ikast Camilla er fyr og flamme, da vi spørger hende, om hun vil være med til et lille interview til LEV Bladet. Glad fortæller hun, at hun også er med i det officielle Special Olympics-magasin, som er udgivet op til festivalen, med et stort billede. - Jeg træner en gang om ugen og er topscorer på D-holdet. Sidste år fik jeg fighterpokalen. - Det er en sjov sport, og man forbrænder en masse. Men jeg er også med for at vinde. Camilla vil gerne med til festen om aftenen, så hun vil prøve at holde sig vågen. Men hun har også behov for sin søvn, fortæller hun. Philip Hassager 33 år, svømmer, fra Nivå Philip er lige kommet i mål som sidste mand i sit heat under store klapsalver: - Jeg svømmer en gang om ugen, mere har jeg ikke tid til. Men jeg er vild med det. Bare det at være med er en præstation i sig selv, så jeg er ikke sur over at blive nummer sidst kun lidt sur indvendigt. - Jeg glæder mig også til festen senere på dagen, for jeg er vild med at være sammen med andre mennesker. LEV JUli 2014 n 17

18 En enkel præcisering kan løse et stort Ulovlig administrationspraksis om førtidspension i kommunerne betyder usikkerhed, angst og ikke mindst krænkelse af mennesker med udviklingshæmning. Men beskæftigelsesministeren kan løse sagen, ved ganske enkelt at sende en tydelig vejledning til kommunerne Af Dan Schimmell, politisk konsulent i LEV Sommeren er ved at være over Danmark, mange er begyndt at planlægge ferie, Folketinget har holdt afslutningsdebat og er selv på vej på ferie trods det, at problemet omkring førtidspension til mennesker med udviklingshæmning stadig er uløst. I 2012 blev førtidspensions- og kontakthjælpsreformen vedtaget. I forbindelse med de afsluttende forhandlinger blev LEV fra flere sider kontaktet af forligskredsen, fordi Landsforeningen både i medier og til politikkerne havde udtrykt en stor bekymring over, at der i oplægget var en betydelig risiko for, at mennesker med udviklingshæmning ville komme i klemme. Alle som en fortalte forligskredsen, at man i LEV kunne være ganske rolig, for det handlede jo slet ikke om mennesker med udviklingshæmning. Som en ekstra beskyttelse blev der indføjet en undtagelsesbestemmelse nemlig: Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressourceforløb og skal stadig kunne tilkendes førtidspension. Det kan fx være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning. En forsikring, som burde give den nødvendige beskyttelse mod unødig usikkerhed. Men virkeligheden har vist sig at være helt anderledes. Ulovlig administrationspraksis Igennem hele foråret og den tidlige sommer har vi her i LEV set mange kedelige eksempler om Mie, om Kim, Lise og mange, mange andre. De er alle sammen udviklingshæmmede og er alle kommet i klemme, fordi de ikke kan få førtidspension. Lovgivningen er som nævnt klar, og der er for så vidt ikke ændret på tildelingskriteriet, hævdes det fra både Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Men noget er der sket. For man har helt klart ændret praksis i kommunerne. I begyndelsen, da de dårlige eksempler begyndte at rulle ind, havde vi et billede af, at enkelte kommuner trådte ved siden af. Men nu synes virkeligheden at være, at hovedparten af kommunerne bevidst tilsidesætter god forvaltningspraksis, misinformerer borgerne og i nogle situationer bevidst bryder lovgivningen. Beskæftigelses- og socialministrene har samstemmigt meddelt i svar til Folketinget, at man forventer, at kommunerne stadig begynder sagsbehandlingen af glatte sager, inden det unge menneske fylder 18 år, idet det ikke giver mening at udsætte en afklaring om forsørgelsesgrundlag. Virkeligheden er, at mange kommuner opsøger forældre til udviklingshæmmede og fortæller, at man ikke længere kan søge førtidspension. 18 n LEV JUli 2014

19 De unge mennesker, der her er tale om, er ellers velbeskrevne i det kommunale system. 99 procent af dem har modtaget specialundervisning. Der er derfor foretaget mange PPR vurderinger, som dokumenterer behovet for netop dette tilbud, der har for mange af de unge mennesker ligeledes været foretaget psykologiske og neuropsykologiske tests, som alle fastslår graden af For at være umiddelbar uddannelsesparat kræves det, at den unge umiddelbart vil kunne starte på et kompetencegivende uddannelsesforløb. For at være uddannelsesparat kræves det, at man inden for et år vil kunne supplere den unges kvalifikationsniveau, så den unge vil kunne påbegynde en kompetencegivende uddannelse. For at være aktivitetsparat kræves det, at man igennem et længere udrednings- og opkvalificeringsforløb på mere end et år og dog administrere i modstrid med lovgivningen, for det danske samfund bygger på en antagelse og forståelse af, at kommuner og stat forvalter neutralt og i henhold til lovgivningen. Det er katastrofalt for den enkelte unge, fordi udviklingen af livsperspektivet bliver sat på hold. Det skaber en stor usikkerhed, som den unge måske ikke problem udviklingshæmning, deres IQ og deres generelle funktionsnedsættelse. Den praksis, der er i en række kommuner om ikke at tillægge eksempelvis PPR udredninger eller testmateriale, som dokumenterer udviklingshæmningen, betydning, når ansøgninger om førtidspension skal vurderes, ja, det er ulovligt, for kommunerne skal indhente og bruge de informationer, der ligger. Som LEV ser det, er disse unge mennesker glatte sager og burde i forhold til lovgivning og vejledning blot tildeles førtidspen sion. Men i stedet for at følge loven lader kommunerne det være op til den unge udviklingshæmmede og dennes familie at bevise, at kommunen har handlet uretmæssigt. Vurderingssystemet I forbindelse med førtidspensions- og kontanthjælpsreformen blev der indført et nyt vurderingssystem. Når et ungt menneske søger om førtidspension, skal kommunen foretage en vurdering af, om borgeren er en glat sag. Hvis kommunen vurderer, at det unge menneske ikke er en glat sag, skal kommunen indplacere den unge i en af følgende tre kategorier Umiddelbar uddannelsesparat Uddannelsesparat Aktivitetsparat. maksimalt fem år skal kunne kvalificere den unge til at kunne starte på en kompetencegivende uddannelse. At nægte førtidspension til unge udviklingshæmmede og i stedet indplacere det unge menneske som enten uddannelses- eller aktivitetsparat og måske samtidig kobler det med et STU-forløb, er ikke blot ulovligt, det er også ekstremt selvmodsigende. For indplaceringen tager sigte på at bringe den unge i stand til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Men forudsætningen for at blive visiteret til et STU-forløb kræver, at Ungdommens Uddannelsesvejledning har afklaret den unge og er nået til konklusionen, at den unge selv ikke med massiv social- og specialpædagogisk støtte vil kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Med andre ord siger den ene del af kommunen, at den unge kan bringes til et niveau, hvor vedkommende kan gennemføre en kompetencegivende uddannelse, og en anden del af kommunen siger, at den unge er for handicappet til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Det er både dumt og ulovligt. Appel om lovlighed og anstændighed De problemer, vi nu oplever omkring førtidspension, er både alvorlige og katastrofale. Det er alvorligt, når så mange kommuner bevidst vælger at forstår og opfanger, men det er helt sikkert, at det gør far og mor. Som forældre bliver man rystet i sin grundvold. Troen på, at samfundet trods alt vil tage over på et tidspunkt forsvinder og erstattes af håbløshed og afmagt. Løsningen ligger lige for Landsforeningen LEV afleverede i maj et nødråb til alle folketingsmedlemmerne. Pas på, det er ved at gå galt, skrev vi. Rigtig mange folketingsmedlemmer har skrevet tilbage, at sådan var det jo ikke tænkt, det kan ikke være rigtigt osv., men vi mangler her i midten af juni stadig, at folketingsmedlemmerne går i løsningsmode. Der er ikke plads til flere gratis omgange. Problemstillingen er ikke uløselig, faktisk ligger løsningen lige til højrefoden. Det hele kan løses ved, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen udsender en præciserende vejledning, hvor man angiver nogle konkrete eksempler, der illustrerer, hvad det vil sige at være en åbenlys eller glat pensionssag i relation til unge under 40 år. Måske kunne der ligefrem være brug for en hotline, hvor jobcentermedarbejdere, der er usikre på, om en borger er en glat sag, vil kunne søge råd og vejledning. Sværere er det ikke... LEV JUli 2014 n 19

20 Kontakt leder Vibeke Rasmussen Tlf Nørreheden får snart en ledig plads, og brænder du for udeliv i form af beskæftigelse med dyr, marker, skov og køkkenhaver, er det måske dig, der skal flytte ind og bo her? Du får støtte og vejledning til at håndtere de problemer, der er for svære at klare selv. Her arbejder dygtige pædagoger, og her bor yderligere seks mænd og en kvinde, der alle gerne vil møde dig og være dine nye venner. Her foregår mange spændende ting og du kan se meget mere om os på Familielignende tilbud 20 n LEV JUli 2014

21 Nyt fra rådgivningen Får lov at beholde forkert udbetalt bistandstillæg En afgørelse fra Ankestyrelsen viser, at der påhviler kommunerne en helt særlig forpligtelse i forhold til ordentlig og gennemarbejdet sagsbehandling og efterfølgende information til borgere med blandt andet udviklingshæmning. Hvis det ikke opfyldes, bærer kommunen ansvaret for forkerte afgørelser En nu 58 årig mand, bosiddende i Frederiksberg Kommune, fik i 2012 bevilget højeste førtidspension i stedet for mellemste. Han fik samtidig, på kommunens foranledning, reguleret sin pension for blandt andet manglende udbetaling af bistandstillæg i perioden fra 2010 til september Det betød, at han fik ekstraudbetalt kr. pr. september I slutningen af september 2012 fortrød kommunen imidlertid udbetalingen der var tale om en fejl. Som det fremgår af din tilkendelse af førtidspension er du tilkendt højeste førtidspension. Du er aldrig blevet tilkendt bistandstillæg. Du burde have rettet henvendelse til om den fejlagtige udbetaling af bistandstillæg, hed det således i et brev fra kommunen. Kommunen krævede pengene tilbagebetalt, men det nægtede mandens svigerforældre, der har hjulpet ham meget i mange forskellige sammenhænge. Den 58-årige er udviklingshæmmet og havde ingen mulighed for at gennemskue kommunens kommunikation om sagen. Så han var i god tro, da han brugte pengene til blandt andet at afdrage på en gæld, mente de. Sagen endte i Ankestyrelsen, som i april i år afgjorde, at vi ændrer kommunens afgørelse. Det betyder, at NN ikke skal tilbagebetale den ydelse i form af bistandstillæg, som han har modtaget i perioden 1. februar 2010 til den 30. september Som begrundelse for afgørelsen anførtes det: Vi har lagt vægt på, at kommunen som udgangspunkt uanset at det fremgår af pensionsmeddelelsen, at der også udbetales bistandstillæg er nærmest til at bære ansvaret for, at kommunen har udbetalt bistandstillæg ved en fejl. Vi har herved særlig lagt vægt på, at NN på grund af sin funktionsnedsættelse ikke kan forventes at kunne sætte sig ind i, hvordan hans pension er sammensat endsige at nærlæse en pensionsmeddelelse. AD Af Sonja Pelle Nielsen, LEVs rådgivning Det mener LEV Selve uenigheden er usædvanlig i og med, at det er sjældent, at vi ser, at en person tilkendes en højere førtidspension. At en kommune samtidig begår fejl i udbetalingen i et sådant omfang, gør den bare lidt mere speciel. Når man ser på, hvordan Ankestyrelsen overhovedet blev forelagt afgørelsen, og hvorfor den i det hele taget blev påklaget, er sagen desværre ikke speciel. Vi får med denne historie endnu et eksempel på, at mennesker med udviklingshæmning er dybt afhængige af at have pårørende, som vil og kan kæmpe for dem. Hvis ikke manden havde haft sine svigerforældre til at klage for sig, så var den ganske sandsynligt aldrig blevet påklaget, og kommunen havde fastholdt, at han skulle betale hele beløbet tilbage. Mandens svigerforældre var desuden nødt til at henvende sig til Frederiksbergs borgmester, og bede ham om, at der ikke skulle iværksættes en tilbagebetalingsordning, inden Ankestyrelsen var kommet med sin afgørelse, hvilket borgmesteren imødekom, da forvaltningen ikke ville. Så det evige mantra om, at man da bare kan klage, passer ikke med virkeligheden for man skal også have forudsætningerne for det. Eller være så heldig, at man har pårørende, som kan og vil kæmpe for én. LEV JUli 2014 n 21

22 22 n LEV JUli 2014

23 Befordring til lægebesøg og indlæggelser hvem betaler? I årevis har der været stor usikkerhed om, hvem der egentlig skal betale for transporten til lægebesøg og indlæggelser for mennesker med udviklingshæmning, som har behov for ledsagelse. På foranledning af et spørgsmål fra Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti har socialminister Manu Sareen nu givet et svar, som viser, at betalingen afhænger af, hvilken myndighed der står for leveringen af lægeydelsen. Her følger spørgsmålet fra Karina Adsbøl og svaret fra ministeren: Vil ministeren oplyse, om det er kommunen eller regionen, der har ansvaret for at finansiere leveringen af den nødvendige ledsagelse og støtte til mennesker med handicap i forbindelse med lægebesøg og indlæggelser? Svar: Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som oplyser følgende: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan oplyse, at kommunerne i medfør af sundhedsloven yder befordringsgodtgørelse til visse patienter til praktiserende læge og speciallæge, mens regionerne yder befordring eller befordringsgodtgørelse til visse patienter til sygehus. Kommunerne og regionerne er forpligtede til at yde en forsvarlig og rimelig befordring af patienten eller godtgørelse herfor. Derfor må det efter ministe riets opfattelse lægges til grund, at det påhviler den for den pågældende befordring/godtgørelse ansvarlige myndighed at sikre ledsagelse/yde godtgørelse for udgiften hertil, hvis en efterlevelse af kravet i forbindelse med befordringsreglerne om forsvarlighed forudsætter ledsagelse af patienten, og den pågældende patient ikke selv har den nødvendige ledsager i forbindelse med befordringen. Manu Sareen LEVs kommentar Svaret er vanen tro kringlet formuleret, men kort og godt står der, at regionen betaler ved indlæggelser og kommunen ved lægebesøg. AD LEVs nyhedsbrev Nyheder og holdninger Her er et udpluk af de artikler, vi har bragt i LEVs nyhedsbrev de seneste måneder: Markant ulighed i sundhed for udviklingshæmmede Institutionernes genkomst er ikke tilbagevist, Socialminister Åbent samråd om ledsagelse for mennesker med handicap Hvis du vil følge med i, hvad der sker ved rørende mennesker med udviklingshæmning, så tegn et abonnement på LEVs nyhedsbrev. Du skal bare gå ind på og klikke på Nyhedsbrev. AD n 23

24 Tekst og foto: Lasse Rydberg Det er svært at tage venner med hjem, når ens søster smider med alle ting og er baglænsudviklet Det kan være svært at være barn til en søskende med handicap, som tager meget tid og opmærksomhed. 11 børn har været på kursus i, hvordan man kan tackle at have en søskende, som man måske på det ene side er flov over men også meget glad for og stolt af Det er en stille søndag eftermiddag. Jeg sidder på en bænk ved Ådalskolen i Ringsted og venter på en gruppe børn, der i weekenden har været på søskendekursus i en spejderhytte på Vestsjælland. Snart dukker der to skolebusser op på den tomme parkeringsplads, og ti børn i alderen ni-tolv år myldrer ud og ind på skolen. Her skal man fejre afslutningen på hele kurset, der har løbet over to lange lørdage og en weekend i foråret. Alle børnene 11 i alt, for en tog hjem lidt før tid har deltaget i et søskendekursus målrettet børn, der har en bror eller søster med et handicap. De fleste af børnene kommer fra Midtsjælland, men der er også deltagere fra København og Midtjylland. Specielt og dejligt Børnene sætter sig sammen med de tre kursusledere i en rundkreds i samlings 24 n LEV JUli 2014

25 De 11 børn har lært at åbne sig og reflektere over det at være søskende til en person med udviklingshæmning. rummets gode lænestole. Her skal den alvorlige del af kurset afsluttes med det, man vel kan kalde en pressekonference i miniformat. Hvad fik jer til er tage på et søskendekursus? spørger jeg, og flere fingre ryger i vejret, end jeg kan nå at registrere i farten. En dreng, der fejrede sin fødselsdag på kurset i går, svarer, at det lød spændende, og at hans mor og en lærer anbefalede det. Han fortæller, at han har en lillesøster: - Hun er født med en hjertefejl, og har været rigtig meget syg, og hvis ikke lægerne var så gode, var hun død i dag. Han fortsætter med at fortælle om det at være bror: - Det er meget specielt, det fylder mere, end man regner med det er rigtig svært at skulle leve med det det er li som at have en bror eller søster, der har brug for mere opmærksomhed. En pige på ni år fortæller: - Min handicappede lillebror, der er seks år, kræver rigtig meget opmærksomhed. Jeg har også en lillebror på fire år, der ikke er handicappet. Ved hans fødselsdag skete der et uheld, fordi ham, der er handicappet, troede, at det var ham, der havde fødselsdag det er lidt svært, men også dejligt, at han er der altid. Klædt ud som fugleskræmsel En pige på 12 år fortæller om sin storebror på 15 år, der har epilepsi: - Han virker som en ti-årig, er lidt bagud og er mærkelig. Han kan ikke selv se det, altså forleden tog han bussen iført et fugleskræmselkostume. Der var nogle, der grinede, det var der, men han troede ikke, at det var af ham. Hun fortsætter senere med at sige: - Jeg elsker ham, handicappede er ofte mere omsorgsfulde. Jeg spørger hende om kurset, og hun siger: - Det er godt at være her hjemme har jeg en god ven at snakke med, men jeg tror ikke, han forstår mig helt. Hvordan skulle han også vide, hvad det er, det handler om? Det er godt at tale med andre, der kender problemet. En pige på ti år har en tvillingesøster, der lider af en sjælden sygdom, hvor hun altid er sulten, så køkkenet må være låst af. - Hun har ikke fantasi, hun kan ikke lege med dukker. Hun fortæller, som mange af de øvrige: - Kurset har lært mig mange ting, jeg har lært nogle at kende, snakke med andre, der har det lige som mig selv. LEV JUli 2014 n 25

26 En pige på 12 år fortæller: - Kurset har lettet mig lidt. Alt det, jeg har båret rundt på alene, de andre kunne ikke forstå det på samme måde. En dreng på 12 år, der har en bror med Downs syndrom, siger: - Han (broderen, red.) er rigtig omsorgsfuld og hjælpsom og kan være irriterende, hvem er ikke det? Han er rigtig god til at hygge. Jalousi Alle vil give sit besyv med, så jeg skriver i hast brudstykker af børnenes ivrige meddelelser: De fleste mener, at deres søskende tager meget opmærksomhed. Man kan blive jaloux: Man skal hjælpe derhjemme med rigtig mange ting og hun eller han er svær at lege med. En dreng siger: - Jalousi er noget, der præger oplevelsen. Jeg er den mellemste. Selvfølgelig har en søskende brug for opmærksomhed Jeg er så heldig, at jeg har en computer, så jeg skal ikke forlade huset for at snakke med mine venner. Familien har brug for, at hun (søsteren med handicap, red.) er her, fordi hun har et dårligt immunforsvar, så hun let bliver syg. Det er også godt, at jeg leger med hende, det støtter hendes udvikling jeg har hjulpet hende rigtig meget. At have venner med hjemme er et af temaerne på kurset. Pigen med tvillingesøsteren siger: - Det kan godt være ret svært, jeg kan komme til at blande mig i, hvad hun gør jeg har ikke lyst til, at venner kommer hjem til mig, for jeg er bange for, at de gør grin med min søster. En anden fortæller: - Jeg havde en ven med hjemme, han ville ikke forstyrre min lillebror, det er svært, for han vil gerne blande sig. Og piger! Han er vild med blondiner og vil kramme dem. Høje piger kan han helt enormt godt lide. Og så var der denne beretning: - Det er svært at tage venner med hjem hun (søsteren med handicap, red.) kan finde på at blive ked af det og forstyrre os meget. Hun smider med legetøj. Hun er fire år og baglænsudviklet. Så slutter kurset med børnechampagne og en stor flot kransekage. Til allersidst er der opstilling til fotografering og uddeling af kursusbeviser. Venskaber er opstået, og det lader sig ikke skjule piger som slyngveninder nærmest groet sammen, og drenge med et særlig omsorgsfuldt nærvær midt i de voldsomme attituder. 26 n LEV JUli 2014

27 Alle børnene fik selvfølgelig et kursusbevis efter et vel gennemført forløb. Men kurset var meget andet end snak om søskenderelationer det var også sjov og glæde og nye venskaber. Et lille frø bliver sået 45 timers kursus er afsluttet. Meget trætte, men stolte og glade, sætter Birgit Buch Jensen, Birgitte Folkenberg og John Frandsen, idemagere og undervisere på søskendekurset, sig i sofaen. Jeg lader dem tale med en mund, for de er faktisk enige om det meste: Da de kom, kendte de ikke hinanden. De havde en maske på. Det er først, da de ser filmen Jeg vil ikke bytte, hvor man ser søskende til en person med handicap, der fortæller om udfordringer og vanskeligheder i deres liv, at de begynder at åbne sig og reflektere. - Efter filmen taler vi samme sprog huj, der røg masken jeg er sammen med nogle, der har det lige som mig. Herfra er de åbne og ærlige, fortæller de tre kursusledere. På mit spørgsmål om, hvad børnene fik ud af kurset, lyder svaret: Vi sår et lille frø både bevidst og ubevidst, rykker noget i deres tankegang. De får så at sige et sprog at behandle det med. De ser konstruktionen, der bliver talt om den, og de får set deres egen rolle i konstruktionen: Det er godt nok svært, hvor jeg hader min søster og jeg elsker hende også. De får en forståelsesramme, hvor de kan begynde at være sammen med deres søskende på en anden måde der sker noget nyt i samspillet. Under kurset bruger vi redningsvest og sten som metaforer. Vesten er, hvem der kan hjælpe dig stenen er, hvilke udfordringer der er, når jeg har en søskende med handicap. Vi opfordrer dem til at skrive på vesten og stenen (som symboler tegnet på papir). Det er svært at skrive, men det blev mødt med åbenhed og stor indlevelse. En anden måde at arbejde på, er at lave sig et landkort skrive sig selv i midten, og så liste op, hvem er mit netværk. Vi så, at nogle skrev navnet på en anden deltager fra kurset. Der er enighed om, at weekendkursus er en rigtig ramme, hvor der er tid ikke mindst til samtalen, også den udenfor kursets rammer. Under min samtale med børnene fortalte de noget, som var nyt for kursuslederne. Det bekræfter, at de har fortsat deres undersøgelse af søskenderelationerne i pauserne. Søskendekurset er ved at være slut, og der skal siges farvel på en god måde. Det gør man med uddeling af kursusbevis og en skål i champagne og et held og lykke fremover. LEV JUli 2014 n 27

28 Onsdag den 3/9 Jacob Haugaard På Slaget 12- Peter Vildmann Fede Finn & Funny Boys Husorkestret De skæve Pop og Kompagn i - og mange flere. Torsdag den 4/9 Jacob Haugaad Kandis Diskofil Muddi Klub 85 Karavana Sonny og Brian - og mange flere Priser: 1 dag med buffet 400 kr 2 dage med buffet 700 kr 1 dag uden buffet 300 kr Billetter: mail til eller / Der er rabat på ledsagebilletter, se Festival plads: Sødisbakke Havndalvej Mariager 28 n LEV JUli 2014

29 Er du pårørende til et barn/en voksen, der har vanskeligheder med at kommunikere? Så udbyder Kommunikationscenteret i Hillerød i september en række kurser, hvor brug af ipads er omdrejningspunktet, som måske kunne være noget for dig: Kurser til pårørende i alternativ og støttende kommunikation 11. september september september 2014) 30. september 2014 App ipad og kommunikationsprogrammet GoTalk Now GoTalk Now er en fleksibel og brugervenlig app til kommunikation. Med GoTalk Now kan du lave en enkel kommunikationsbog, der også kan anvendes af et menneske med betydelige kognitive vanskeligheder. ipad og kommunikationsprogrammet AVAZ Avaz er en kommunikationsapp, som er oversat og tilpasset dansk kultur og sprog. App en indeholder tre færdige kommunikationsopsætninger på forskellige niveauer. Opsætningerne kan anvendes direkte som de er. De kan også ændres og redigeres, så indholdet passer til den enkelte bruger. Avaz er symbolstyret. App en kan bruges til tale eller til symbol- og tekstskrivning. Eller til begge dele samtidig. Avaz henvender sig primært til mennesker som har et vist overblik og velfungerende finmotorik. ipad og kommunikations- og strukturprogrammet Autismate AutisMate kan anvendes til kommunikation og til at give bedre struktur i hverdagen. I AutisMate opbygger du scener. En scene består af et foto af det miljø, som personen har brug for støtte i. Til hvert miljø kan du tilføje en visuel vejledning til at udføre en bestemt opgave trin for trin et såkaldt strukturforløb. Du kan også knytte udsagn til det enkelte miljø. Hver scene linker til en talemaskineopsætning og et mindre kerneordforråd. ipad og apps til sprogstimulering Sprog og kommunikation udvikles i relationer og i samværet med hinanden. Og ofte i samspillet omkring fælles oplevelser. På kurset sprogstimulering udnytter vi ipadens tiltrækningskraft. Vi kobler sprog, leg og læring sammen med muligheden for gode oplevelser. Du vil blive præsenteret for en mængde spændende apps, som stimulerer sprog og basis-kommunikation. Det kan være træning af: årsag/virkning, at sige efter, at matche ord og billeder, at sortere elementer efter farver, størrelse eller andet; at lære ord, opbygge sætninger og at lave historier med tekst og billeder. Tilmelding og yderligere oplysninger om kurserne kan fås på Kommunikationscenterets hjemmeside: kc-hil.dk/kurser/kurser.html LEV JUli 2014 n 29

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar HER GÅR DET GALT G LAT Når førtidspension er det soleklare svar Det åbenlyse valg HER Folketinget er i gang med at kigge på, hvordan fremtidens førtidspension skal se ud. Regeringen har blandt andet lanceret

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Værkstedsgården, Kastanievej 28, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6605 Email: vaerkstedsgården@langelandkommune.dk Hjemmeside: vaerkstedsgaarden.langelandkommune.dk

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Forslag til visitationsramme for tilkendelse af førtidspension. D. 11. december 2014

Forslag til visitationsramme for tilkendelse af førtidspension. D. 11. december 2014 Forslag til visitationsramme for tilkendelse af førtidspension. D. 11. december 2014 Overordnet visitationsramme Overordnet visiteres førtidspension ud fra gældende lovgivning, retspraksis samt udmeldte

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Til: Bruger/pårørenderåd i Botilbud JOB & FAMILIE Udviklingshæmmede - Administrationen. Referat

Til: Bruger/pårørenderåd i Botilbud JOB & FAMILIE Udviklingshæmmede - Administrationen. Referat Til: Bruger/pårørenderåd i Botilbud JOB & FAMILIE Udviklingshæmmede - Administrationen Dato: 9. september 2010 Tlf. dir.: 4477 3832 Fax. dir.: 4477 2771 E-mail: bib@balk.dk Kontakt: Bibi Lund Referat Fra

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet

Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet Bilag Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap 2015/1 BSF 36 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 20. november 2015 af Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP

BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP 1 BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...3 Hvem kan få en ledsager?...4 Hvad kan du bruge din ledsager

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV Maj Velkommen til det første nyhedsbrev, du får fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, og som du fremover vil modtage en gang

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Referat fra burger/pårørenderåd møde

Referat fra burger/pårørenderåd møde Referat fra burger/pårørenderåd møde Mødedato Den 29. september 2015 kl. 16.30 18.30 Mødested Deltager Vesterbrogade 23 C fælleslejligheden. Søren Mouritsen, Svend Børge M. Nielsen, Jacob Mølgaard, Ole

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere