Priselastisk elforbrug og elproduktion i industrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Priselastisk elforbrug og elproduktion i industrien"

Transkript

1 Slutrapport fra PSO projekt nr Priselastisk elforbrug og elproduktion i industrien Oktober 2 Dansk Energi Analyse A/S

2 Slutrapport fra PSO projekt nr Priselastisk elforbrug og elproduktion i industrien Udarbejdet af: Bilag udarbejdet af: Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Mogens Weel, Weel & Sandvig ApS Oktober 2 Dansk Energi Analyse A/S Vodroffsvej 32, 9 Frederiksberg C CVR-nr

3 Indhold Sammenfatning...3 Summary...4. Indledning Forudsætninger Mål Gennemførelse Udarbejdelse af generel metode Analyse af seks virksomheder Styringsmuligheder Praktiske erfaringer med virksomhedernes deltagelse i markederne Nye aftalesystemer og kontraktformer Formidling af resultater Barrierer for industriens deltagelse på elmarkederne Reservemarkedet Regulerkraftmarkedet Spotmarkedet Frekvensstyrede reserver Referencer...9 Bilag. Industrielle kraftvarmeanlæg og affaldsværker som frekvensstyrede reserver...2. Opbygning af anlæg Frekvensstyring Reguleringshastighed på anlægstyper Frekvensstyrede reserver case studies Gasfyret industrielt dampturbine kraftvarmeværk hos CP Kelco Amagerforbrænding AKZO Nobel Salt (Maricogen) Cheminova Er det rentabelt? Mindste bud Potentielle indtjeningsmuligheder Referencer...34 Bilag 2: Generel metode for afdækning af mulighederne for priselastisk elforbrug og elproduktion i industrivirksomheder Indledning Afbrydelige elbelastninger Indkobling af elbelastninger (merforbrug af el) Øget elproduktion Reduceret elproduktion Omkostninger og gevinstmuligheder...4 2

4 Sammenfatning Der er i det danske elsystem et stigende behov for fleksibilitet på forbrugssiden som følge af, at en voksende andel af produktionsanlæggene - især vindkraftanlæg ikke kan styres i samme grad som tidligere. En undersøgelse udført for Energinet.dk i 25 viste, at de store elforbrugere har et betydeligt potentiale af fleksibelt (priselastisk) elforbrug, men at virksomhederne er tilbageholdne med at engagere sig på elmarkederne, bl. a. fordi de mangler overblik over deres egne muligheder. Energinet.dk gav derfor i 26 tilskud til PSO-projektet "", som har til formål at skabe interesse i industrien for gevinstmulighederne på markederne samt at gøre det lettere for virksomhederne at vurdere deres eget potentiale. Projektet er gennemført i perioden februar 26 juli 2, idet det dog har været stillet i bero fra juni 27 til september 28, hvor det grundet flytning af Energinet.dks kontrolrum ikke var muligt at få den nødvendige rådgivning om kommunikationen mellem virksomhederne og kontrolrummet. Til en start udarbejdedes en generel metode til analyse af en virksomheds muligheder for at agere på elmarkederne. Metoden benyttedes til analyse af seks virksomheder med et betydeligt elforbrug. Det blev hurtigt klart, at virksomhedernes interesse var rettet mod reservemarkedet, hvor rådighedsbetalingen udgør en betydelig gevinstmulighed. På spotmarkedet og regulerkraftmarkedet vurderedes gevinstmuligheden som væsentligt mindre og derfor som uinteressant. Da virksomhederne var usikre over for, om de kunne opfylde kravene til reserveeffekt, og også var usikre på, hvad en ageren på markedet ville medføre af produktionsforstyrrelser og tab, blev arbejdet rettet mod dannelsen af en forbrugspulje, så der kunne opnås praktiske erfaringer med priselastisk elforbrug som manuelle reserver. Det lykkedes at danne en pulje bestående af tre virksomheder i Vestdanmark med op til MW afbrydeligt forbrug og med Energi Danmark som balanceansvarlig. Som følge af projektafbrydelsen i 27-8 kunne puljen først agere i efteråret 28. På det tidspunkt var rådighedsbetalingen faldet så meget, at virksomhederne ikke længere fandt reservemarkedet interessant. Der har været flere forsøg på at genoplive puljen og også på at skabe interesse for reservemarkedet hos en stor enkeltvirksomhed, men uden resultat. På den baggrund besluttedes det i 2 at afslutte projektet. Projektet har vist, at der er et potentiale for afbrydeligt elforbrug i industrien, som kan bydes ind på reservemarkedet, hvis de balanceansvarlige danner nogle robuste puljer på væsentligt over MW (så MW kravet opfyldes, selv om en eller flere virksomheder ligger stille) og med belastninger, der kan supplere hinanden ved langvarige afbrydelser og som tilsammen opfylder kravene til hastighed af udkobling og genindkobling. Projektet har også vist, at der er en række barrierer, hvoraf en væsentlig er rådighedsbetalingens størrelse. Er betalingen på 2. kr./mw,år eller lavere, er virksomhedernes interesse for 3

5 reserve-markedet meget lille, mens interessen bliver mærkbar ved en betaling på det dobbelte til tredobbelte. Andre barrierer er manglende overskud hos medarbejderne til at beskæftige sig med en sekundær indtægtsmulighed som rådighedsbetalingen og frygten for produktionsproblemer som følge af afbrydelser af maskineriet. Mindsteeffekten på reservemarkedet på MW udgør også en barriere, dels fordi det kan være svært at samle MW afbrydeligt elforbrug i virksomheder, der har samme balanceansvarlige og alle ligger enten i Øst- eller Vestdanmark, og dels fordi virksomhederne foretrækker at agere alene, uafhængigt af andre virksomheder. Projektet er afsluttet med en undersøgelse af mulighederne for frekvensstyrede reserver, som Energinet.dk siden 6. september 29 har indkøbt på daglige auktioner, hvor betalingen har været høj. I bilaget er de tekniske muligheder undersøgt for affaldsforbrændingsanlæg og for industrielle kraftvarmeanlæg. Kravene til leveringstid for de frekvensstyrede reserver kan generelt opfyldes af affaldsforbrændingsanlæg, gasturbiner og gasmotorer, mens de kan være vanskelige at opfylde for de forholdsvis små dampturbineanlæg i industrien. Summary In the Danish electricity system there is an increasing need for flexibility on the consumption side as a growing share of production facilities - especially wind power plants - can not be controlled in the same degree as before. A study conducted for Energinet.dk in 25 showed that large electricity consumers has a significant potential of flexible (price-elastic) energy consumption, but because the companies lack an overview of their own possibilities, they are reluctant to engage in the different electricity markets. In 26 Energinet.dk therefore gave grants to a PSO project "Price-Elastic electricity consumption and electricity production in industry", which aims to create interest in the industry for profit opportunities in the markets and making it easier for companies to assess their own potential. The project has been conducted from February 26 - July 2, though it was suspended from June 27 to September 28. In that period, it was not possible to obtain the necessary advice on communications between companies and the Energinet.dk control room. As a start, the project elaborated a general method for analyzing a company's ability to act in electricity markets. The method has been used for the analysis of six companies with a significant power consumption. At an early stage, it became evident that the companies interest was directed against the reserve market, where the payment represents a significant profit opportunity. In the spot market and the market for regulating power, payment was estimated to be significantly smaller and therefore uninteresting. As the companies were uncertain about whether they could meet the requirements for the reserve market, and also about whether actions on the market would lead to production disruptions and losses, work was directed towards the formation of a consumption pool to gain practical experience with price-elastic electricity consumption as manual reserves. We managed to form a pool of three companies in western Denmark for up to MW of interruptible 4

6 consumption, all with Energi Danmark as balance controller. As a result of project suspention in 27-8, the pool could first act in autumn 28. At that time the available payment was fallen so much that companies no longer found the reserve market of interest. There have been several attempts to revitalize the pool and also to create interest in the reserve market at a large single company, but without result. Therefor it was decided in 2 to interrupt the project. The project has shown that there is potential for interruptible electricity consumption in industry which could be offered to the reserve market if the balance controller provides some robust pools significantly above MW (so that the MW requirement can be met even if one or more companies are running idle) and with loads which can complement each other in case of a long interruption. The project has also shown that there are a number of barriers, of which a major is available the level of payment. If the payment is 2, kr. / MW,year or less, the companies interest in the reserve market is very small, but it becomes significant if payment is equal to double to triple. Other barriers are lack of time to deal with a secondary source of income as available payment and the fear of production problems caused by disruption of the machinery. The minimum power on the reserve market at MW is also a barrier, partly because it can be difficult to gather MW of interruptible power consumption in enterprises that have the same balance controller and all are situated either in eastern or western Denmark, and partly because companies prefer to act alone, independently by other companies. The project has benne finished with an analysis of the possibilities for frequency-controlled reserves, purchased by Energinet.dk since 6 September 29 at daily auctions where payment has been high. In an annex, the technical options are considered for waste incineration and industrial CHP. The requirements for delivery of the frequency controlled reserves can generally be met by waste incinerators, gas turbines and gas engines, while they can be difficult to meet for small steam turbine plants in the industry. 5

7 . Indledning I 25 fik Energinet.dk gennemført en undersøgelse af de store elforbrugeres potentiale for priselastisk elforbrug (ref. ). Undersøgelsen viste, at der hos de interviewede 25 virksomheder var et betydeligt potentiale på 52 MW priselastisk elforbrug, og potentialet i hele erhvervslivet samt den offentlige sektor opgjordes til 38 MW, 7% af maksimalbelastningen. Undersøgelsen viste også, at virksomhederne var meget tilbageholdne med at engagere sig på elmarkederne, fordi prissignalerne var for svage og fordi virksomhederne manglede overblik over deres egne muligheder for at agere priselastisk. For at vurdere potentialet nærmere og desuden vurdere barrierer og nødvendige virkemidler ansøgte Dansk Energi Analyse, der sammen med Norenergi havde udført potentialeundersøgelsen, i september 25 Energinet.dk om PSO-tilskud til projektet "". Projektet blev bevilget i februar 26 og er gennemført frem til juli 2, hvor det stoppedes som følge af svigtende interesse fra elforbrugernes side. Projektet er udført af en projektgruppe bestående af firmaerne Rambøll, Weel & Sandvig, Norenergi, Nordjysk Elhandel samt Dansk Energi Analyse. Sidstnævnte har været projektleder. 2. Forudsætninger Projektet fokuserede på mulighederne i industrien, fordi industrien står for ca. en trediedel af det danske elforbrug og ifølge den i indledningen nævnte undersøgelse vurderedes at have et betydeligt potentiale for at agere priselastisk. Hertil kommer, at der i industrien er mange virksomheder af en størrelse, så de kan agere på Nordpool Spot (hvor minimumseffekten er, MW) og så engangsudgifterne til bl. a. signaloverførsel er af mindre betydning. Endelig ville et prissignal fra markederne gå forholdsvis uforstyrret igennem til disse forbrugere, da industrien og især de energitunge virksomheder hidtil kun har været belastet af små afgifter. Projektet har analyseret og i praksis undersøgt mulighederne på spotmarkedet og på markederne for regulerkraft og reserver (manuelle reserver), som vurderedes mest interessante for industrien. Det centrale har været en aktivering af elforbruget, men mulighederne ved ændret elproduktion på industrielle egenproduktionsanlæg er også indgået. Såvel opregulering som nedregulering for elforbruget vil det sige afbrydelse af forbrug, hhv. forøget elforbrug ved f. eks. substitution af brændsel med el blev omfattet af undersøgelsen. På ansøgningstidspunktet september 25 var rådighedsbetalingen for opreguleringsreserver høj, ca. 35. kr./mw pr. måned i Vestdanmark. Et niveau af den størrelsesorden var en klar forudsætning for projektet. Samtidig var en implicit forudsætning, at det skulle være muligt at indgå aftale om reserver som udløser rådighedsbetaling for en kortere periode end én 6

8 måned. Denne implicitte forudsætning blev opfyldt ved indførelse af timemarkeder for manuelle reserver i juli 26 i Østdanmark og i februar 27 i Vestdanmark. 3. Mål Projektets overordnede mål har været at fremme industriens udbud af priselastisk elforbrug ved at skabe interesse hos virksomhederne for gevinstmuligheden og gøre det lettere for dem at vurdere deres potentiale i afhængighed af bl. a. aktiveringsbetalingen samt ved at udvikle de aftalemæssige forhold på elmarkederne. Projektets delmål har omfattet en analyse af et antal konkrete, større virksomheders muligheder for og omkostninger ved at tilpasse elforbrug og eventuel elproduktion til prissignalerne i elsystemet. Analysen skulle ud over forholdene i virksomhederne selv også omfatte forsyningsnettet. Styringsudstyret skulle vurderes, og projektet skulle beskrive kontraktformer og aftalesystemer, der kunne fremme virksomhedernes aktive deltagelse på elmarkederne. Et yderligere mål for projektet har været at udbrede kendskabet til mulighederne til erhvervslivet i bred forstand samt til de øvrige aktører. 4. Gennemførelse I projektet blev der opstillet følgende syv faser for projektets gennemførelse:. Udarbejdelse af generel metode 2. Analyse af muligheder, omkostninger og gevinstkrav i de enkelte virksomheder 3. Styringsmuligheder 4. Praktiske erfaringer med virksomhedernes deltagelse i markederne 5. Nye aftalesystemer og kontraktformer 6. Formidling af resultaterne 7. Sammenfatning og rapportering Arbejdet med fase blev påbegyndt straks efter underskriften af kontrakten i februar 26. I maj 26 startede fase 2 med analyse af seks virksomheder, og dette arbejde førte i foråret 27 til, at der i Vestdanmark hvor der var flest interesserede virksomheder - blev forsøgt oprettet en pulje på minimum MW opreguleringsreserver, se afsnit 4.4. Fra juni 27 til september 28 var projektet næsten stillet i bero, fordi Energinet.dk grundet flytning af kontrolrum ikke kunne give den nødvendige rådgivning om kommunikationen mellem virksomhederne og Energinet.dks kontrolrum. Da projektet kunne genoptages i efteråret 28, var rådighedsbetalingen for manuelle opreguleringsreserver i Vestdanmark faldet, se figur, og i 29 lå den på et niveau, som virksomhederne fandt for lavt. Fra projektets side vurderedes faldet at være resultatet af en stor og blivende tilgang til reservekraftmarkedet af decentrale anlæg og egentlige reservekraftanlæg, hvorfor det besluttedes at afslutte projektet med en indsamling og bearbejdning af opnåede erfaringer. Virksomhederne har dog ikke ønsket ar bruge yderligere tid på projektet, hvorfor dette afsluttedes endeligt sommeren 2. Energinet.dk har siden 6. september 29 købt frekvensstyrede reserver på daglige auktioner, 7

9 og de sidste undersøgelser, der er gennemført inden for projektets rammer, vedrører disse reserver, se afsnit Udarbejdelse af generel metode Den generelle metode til systematisk gennemgang af mulighederne for priselastisk elforbrug og elproduktion i en industrivirksomhed er beskrevet i et notat (ref. 2), og er medtaget i denne rapport som bilag 2. Metoden omfatter følgende markeder: - spotmarkedet - Elbas - regulerkraftmarkedet - balancemarkedet - markedet for manuelle reguleringsreserver - markedet for hurtig/langsom driftsforstyrrelsesreserver (Østdanmark) Virksomhederne kan agere på disse markeder med deres elforbrug i form af afbrydelige elbelastninger og ved indkobling af elbelastninger. Virksomheder med elproduktion kan desuden agere ved at øge eller reducere elproduktionen, se tabel. Systemansvarets Netto-elpris Elforbrug Elproduktion betegnelse Opregulering Høj Afbrydelige elbelastninger Øget elproduktion Nedregulering Lav Indkobling af elbelastninger Reduceret elproduktion Tabel. Industrivirksomhedernes muligheder for opregulering og nedregulering Den generelle metode består i, at virksomheden ud fra sin eksisterende viden om produktionsforhold mv. opgør sine reaktionsmuligheder med støtte i en principtegning af produktionsforløbet og et skema for hver af de fire indsatsområder i tabel. Derefter afprøver virksomheden mulighederne ved at vurdere, hvordan den ville/kunne have reageret i nogle forløb med historiske elpriser, dels ekstreme priser og dels knapt så ekstreme priser. Metoden er blevet afprøvet på de deltagende virksomheder. De historiske prisforløb er gode at tage udgangspunkt i ved diskussionen af, hvad priselasticitet kan indebære for en virksomhed. Skemaerne derimod har en del virksomheder ikke behov for, idet de straks kan pege på et eller nogle få forbrug/produktion, der er egnede, og hellere vil undersøge forholdene nærmere ved afprøvning (simulering) af især afbrydeligheden. Notatets appendiks med ekstreme prissituationer udgør et godt grundlag for en sådan drøftelse om virksomhedens muligheder for at agere priselastisk. 4.2 Analyse af seks virksomheder I ansøgningen indgik seks virksomheder med et samlet elforbrug på 44 GWh/år og en elproduktion på 52 GWh/år, se tabel 2. 8

10 Virksomhed Elforbrug Elproduktion Nødstrøm Antal ansatte GWh/år GWh/år Air Liquide 6 (prod.anlægget) Cheminova Dalum Papir 3 28 Haldor Topsøe Novopan Vald. Birn (støberi) Sum Tabel 2. De deltagende virksomheders elforbrug og elproduktion samt antal ansatte Der er gennemført en analyse af hver af de seks virksomheder, og mulighederne er efterfølgende blevet drøftet med de produktionsansvarlige. Analysen og drøftelserne fandt sted i perioden maj 26 sommeren 27. I denne periode blev timemarkederne for manuelle reserver indført, og rådighedsbetalingen i Vestdanmark havde et for virksomhederne interessant niveau, se figur kr/mw pr. måned feb-7 apr-7 jun-7 aug-7 okt-7 dec-7 feb-8 apr-8 jun-8 aug-8 okt-8 dec-8 feb-9 apr-9 jun-9 aug-9 okt-9 dec-9 feb- apr- jun- Figur. Rådighedsbetaling for manuelle opreguleringsreserver februar 27 juli 2 (betaling for reserver, der blev købt i alle månedens timer) Vest Øst Drøftelserne har omfattet alle de gevinstmuligheder, der er på elmarkederne, dvs. på: - spotmarkedet - Elbas - regulerkraftmarkedet - balancemarkedet 9

11 - markedet for manuelle reguleringsreserver - markedet for hurtig/langsom driftsforstyrrelsesreserver (Østdanmark) Som beskrevet i det følgende fokuserede virksomhederne hurtigt på markedet for manuelle reserver, fordi gevinstmulighederne på de andre markeder blev fundet for små. Det gælder også gevinstmuligheden ved substitution af brændsel med billig el. Bruger virksomheden således naturgas til en pris på 2,5 kr./m 3 svarer det ved 9% kedelvirkningsgrad til 25 øre/kwh. Afgifterne på elforbruget kan være næsten nul, hvis der er tale om "tung el" og virksomheden har energiaftale med Energistyrelsen, men PSO-, system-, transmissions- og distributionstarifferne udgør mindst 5 øre/kwh, således at spotprisen skal under øre/kwh, før der kan være en gevinst ved at substituere naturgassen med el. I 29 var der i Vestdanmark 8 timer med spotpriser under øre/kwh (i Østdanmark kun 7 timer), se figur 2, og gevinstmuligheden i forhold til de øre/kwh var 7 kr. pr. kw. Det er alt for lidt til at finansiere f. eks. en elektrokedel. 2 kr./mwh Figur 2. Lave spotpriser i Vestdanmark 29. Priser op til kr./mwh er medtaget og rangordnet Air Liquide Produktionen i Hedensted af oxygen og nitrogen foregår typisk i perioder fra en uge til flere ugers længde. Ved fulde lagertanke stoppes produktionen, og typisk startes der igen efter 2 til 3 dages stop. I gennemsnit produceres i ca. 8% af årets timer. Den totale elbelastning er 9,2 MW, som fordeler sig med 2,3 MW til separationen og 6,9 MW til liquefaction. De afbrydelige belastninger er en 7,5 MW og en,75 MW motor, som i produktionstiden er belastet næsten konstant med hhv. 6,9 og,4 MW. 7,5 MW motoren kan stoppes på under 5 min., men kan først startes igen efter times stop, idet kredsløbskompressoren skal køle af, og der skal tilkaldes ekstra mandskab til opstarten. Typisk tid for at komme på fuld effekt er 3 til 45 min.,75 MW motoren kan stoppe på 45 min. og starte på 9 min. I en række tilfælde ville det være fordelagtigt for virksomheden at kunne fortsætte afbrydelsen i et produktionsstop af et par dages varighed.

12 Air Liquide har været meget interesseret i mulighederne på markedet for manuelle reserver, idet eludgifterne udgør en stor del af fabrikkens omkostninger og rådighedsbetalingen derfor blev set som væsentlig. Virksomheden forventede at indmelde høje aktiveringspriser på regulerkraftmarkedet, så der kun blev tale om få opreguleringer (afbrydelse af forbrug) årligt. Mulighederne på regulerkraftmarkedet alene (uden rådighedsbetaling fra reservekraftmarkedet) og på spotmarkedet samt Elbas fandtes ikke interessante, da gevinstmulighederne blev anset for at være små i forhold til omkostningerne ved et stop. Fabrikken i Hedensted skiftede ledelse i projektforløbet. Den ny leder rettede naturligt primært opmærksomheden mod produktionen, og da den økonomiske gevinst samtidig faldt kraftigt i 29 (se figur ) og Energinet.dk desuden fastholdt kravet om genindkobling af afbrudt forbrug inden for 5 minutter, mente Air Liquide ikke at kunne medvirke i en pulje af afbrydeligt forbrug. Cheminova Cheminova forventede at kunne finde -,5 MW afbrydelige elbelastninger, der kunne stilles til rådighed i 2 timer. Det drejede sig om afbrydelser/forbrugsreduktioner på det biologiske rensningsanlæg (reduceret beluftning, stop af spulevandspumper og snegle m.m.), isværket, kvælstofproduktionen og spildevandsafbrænding. Mulighederne ansås for bedst i andet halvår, hvor rensningsanlægget ikke er så kraftigt belastet. For at simulere en opregulering blev der i november 26 foretaget en enkelt udkobling af 5 kw i rensningsanlægget. Udkoblingen gennemførtes på 5 minutter og varede time. I den aktuelle driftssituation kunne udkoblingen ikke være opretholdt i 3 timer, idet spildevandet ikke kunne tilbageholdes fra rensningsanlægget i så lang tid. Cheminovas tre gasturbiner à 5,2 MW kører efter spotmarkedspriserne, baseret på en prognose for næste dags priser, som firmaet modtager fra den balanceansvarlige kl Ved spotpriser under ca. 22 kr./mwh vil der typisk være omkring 4 MW uudnyttet gasturbineeffekt, som kunne meldes ind på markedet for manuelle reserver. Gasturbinerne vil fra fuldlast kunne nedregulere med typisk 5 MW, hvis nedreguleringstillægget motiverer til det. Gevinstmuligheden for Cheminova ved at agere priselastisk med såvel forbrug som produktion blev vurderet til omkring mio. kr. årligt. Til sammenligning er firmaets værditilvækst omkring 3 mio. kr. dagligt. Den forholdsvis beskedne gevinstmulighed kombineret med resultatet af de praktiske afprøvninger medførte en vigende interesse hos Cheminova for at agere priselastisk med forbruget. Dalum Papir Dalum Papir omfatter fabrikkerne i Dalum og i Næstved (Maglemølle). Ved spotpriser over 5 kr./mwh stoppes produktionen i Maglemølle (dette er sidst sket d. 22. februar 2, hvor spotpriserne i Østdanmark kom over. kr./mwh), hvorved belastningen reduceres med 2

13 MW. Disse 2 MW kan formentlig også udnyttes på de øvrige markeder. I Dalum forventede fabrikken ved projektets start at kunne finde manuelle reguleringsreserver på -2 MW afbrydelige elbelastninger i form af stoftilberedning, udskudspulper, pumper, ventilation og andre apparater. En nærmere gennemgang viste imidlertid en række forbehold, som reducerede potentialet. Der produceres i Dalum ca. 4 MW el på en modtryksturbine, der har kapacitet til at yde 2 MW mere. Der er yderligere en kondensturbine med en 2 MW generator, som producerer, når prisen på spotmarkedet ligger over 7 kr./mwh i flere timer i træk. Det tager 3-6 minutter at starte turbinen. Op- og nedregulering af såvel produktion som forbrug kan igangsættes fra kraftcentralen, der altid er bemandet. Hos Dalum Papir var den energiansvarlige medarbejder ved projektets start meget interesseret, idet han i forvejen fokuserede stærkt på virksomhedens energiomkostninger. I 28 skiftede medarbejderen til en anden virksomhed. I januar 29 blev mulighederne for især øget elproduktion drøftet igen med den nye energiorganisation, som vurderede, at øget regulering eller flere start/stop af turbinen ville øge risikoen for havarier med deraf følgende stop for papirproduktionen. Da gevinstmuligheden samtidig var faldet og skønnedes til 2. kr./år i rådighedsbetaling for MW ekstra generatoreffekt, fandt organisationen det ikke forsvarligt at tilbyde opregulering af egenproduktionsanlægget. Haldor Topsøe Haldor Topsøe har en smelteovn og fire reduktionsovne, der kan afbrydes både kortvarigt og i længere tid. Ovnene belaster i alt godt 2 MW og er i drift i ca. 6. timer årligt. Smelteovnen kan afbrydes momentant, mens det tager ca. 5 minutter at afbryde de øvrige ovne. Smelteovnen tømmes med ca.,5 times mellemrum og belaster da med kw i omkring minutter. Vurderes de manuelle reguleringsreserver og regulerkraften ud fra kontinuerte målinger af 5 minutters middeleffekt, vil smelteovnen derfor ikke kunne medregnes. Firmaet har ved projektets afslutning installeret ca. 3 MW nødstrømsanlæg. Anlæggene vil kunne køre parallelt med nettet og vil levere ind på nettet under belastningsprøver. Anlæggene vil således kunne indgå i en reservekraftpulje. Novopan Novopan producerer i 8 timer årligt og kan afbryde omkring,9 MW i form af to flishuggere og en sav. Den nødvendige betaling varierer for de enkelte apparater fra 8. kr./mwh til 3. kr./mwh og afhænger især af, om afbrydelsen kun influerer på apparatet selv idet den øvrige produktion takket være buffere fortsætter uændret eller den ret hurtigt medfører stop af hele produktionen. Betalingen er opgjort af Novopan ud fra de direkte omkostninger ved en afbrydelse, tillagt % til dækning af gener m.m. 2

14 Novopan ville etablere en helt fast procedure for udkobling, da et varsel på 5 min. ikke giver megen tid til at tænke, herunder til at overveje alternativer for apparater, der måske allerede er udkoblede på det givne tidspunkt. Det træfyrede kraftvarmeværk har en minimumsproduktion på MW og producerer for det meste,5 2,3 MW med en del stop. Anlægget kan opreguleres og nedreguleres. Ved et stop kan produktionen af støjmæssige hensyn først startes igen i dagtimerne. Novopan vurderede i foråret 2, at rådighedsbetalingen var blevet for lav (niveau. 2. kr./mw,år) til, at virksomheden ville deltage på reservemarkedet. Vald. Birn Firmaet har tidligere købt el på spotmarkedet og har erfaringer med at reducere elforbruget under de højeste spotpriser. I 26 overgik Vald. Birn til fastpriskontrakter og har indført en mere jævn produktion over døgnet for bl. a. at begrænse antallet af koldstarter og reducere ovnenes tomgangstab. Den jævnere produktion har også gjort det muligt at tage én af fire varmholdningsovne ud af drift og derved spare 2 GWh/år. Vald. Birn forventer at kunne afbryde 2 MW med 5 min. varsel (plus MW på støberierne Tasso og Uldal). Det kan gøres i produktionstiden, der er mandag til fredag. Det er muligt, at der kan afbrydes væsentligt større effekter, hvis afbrydelsen begrænses til time. Kommunikation fra den balanceansvarlige til ovnoperatøren, der skal afbryde og indkoble belastningerne, skal være sikker. En sms-besked anser Vald. Birn ikke for sikker, da telefonen eksempelvis kan være til opladning. Firmaet ønsker i øvrigt at kunne følge den samlede belastning, så de kan overvåge, at den beordrede belastningsreduktion realiseres. Projektets to kontaktpersoner hos Vald. Birn forlod firmaet i 28 (pensionering, hhv. nyt job). Under indtryk at virksomhedens tekniske begrænsninger især begrænsningen i afbrydelsestid og den lave rådighedsbetaling gik virksomheden ikke ind i yderligere analyser. 4.3 Styringsmuligheder Den praktiske overførsel af kommandoer fra Energinet.dks kontrolrum til virksomhederne har ikke været undersøgt i projektet. Kommandoerne skal gå via de balanceansvarlige, og det har været drøftet med de seks virksomheder, hvorledes de helst ville modtage kommandoerne. Virksomhederne har egne kontrolrum og ønsker som udgangspunkt kommandoerne overført til overvågningsskærmen, men en sms-besked eller en telefonopringning kan også komme på tale som et supplement. 4.4 Praktiske erfaringer med virksomhedernes deltagelse i markederne 4.4. Pulje af afbrydelige forbrug De indledende analyser af virksomhederne viste, at virksomhedernes interesse for at agere priselastisk var rettet mod markederne for reserver med deres i 27 forventede høje 3

15 rådighedsbetaling og med ganske få årlige opreguleringer (forudsat der bydes ind på regulerkraftmarkedet med en høj aktiveringsbetaling). Analyserne viste også, at der var betydelig usikkerhed i virksomhederne over for størrelsen af de effekter, der ville kunne opfylde de tekniske krav, især kravene til udkobling og genindkobling på 5 minutter, og dermed kunne stilles til rådighed som manuelle reserver, lige som der var usikkerhed vedrørende følgerne for produktionen i form af forstyrrelser og tab. Projektet ønskede derfor i 27 at igangsætte forsøg med en pulje af afbrydeligt elforbrug, bygget op om Air Liquide som den virksomhed med det største potentiale og med stor interesse for gevinstmulighederne. Air Liquides balanceansvarlige var Energi Danmark, som skabte interesse for mulighederne hos Skjern Papir (årligt elforbrug 8 GWh) og Strandmøllen ( GWh/år på fabrikken på Fyn). Begge virksomheder belaster under drift ca. 23 kw og ville kunne afbryde ca. 2 kw. Figur 3 viser de tre virksomheders samlede elbelastning og summen af deres afbrydelige effekter i januar og februar 27. Den afbrydelige effekt (rød kurve) ligger over MW (nedre grænse for en pulje af afbrydeligt elforbrug) i blot 547 timer eller 39% af periodens timer. En pulje af den aktuelle størrelse ville således være meget lidt robust, og det var ønskeligt, om den kunne udbygges til den dobbelte størrelse. 6 Air Liquide + Skjern Papirfabrik + Strandmøllen januar-februar / h h k W Time nr Figur 3. De tre virksomheders samlede elbelastning (blå kurve) samt mulige afbrydelige elforbrug januar-februar 27 Arbejdet med puljen gik i stå i sommeren 27 som følge af, at Energinet.dk ikke kunne afse ressourcer til at vejlede om de nødvendige målinger. Et andet problem var, at den balanceansvarlige ikke havde det nødvendige edb-program til administration af en forbrugspulje, hvorfor der blev lagt op til, at forbrugspuljen i første omgang kun skulle løbe i en prøveperiode 4

16 på måske måned, hvor reserverne blev stillet til rådighed kl. 8-6 og hvor den balanceansvarlige ringede til virksomhederne ved aktivering. Da Energinet.dk atter kunne bistå vedrørende målinger, var rådighedsbetalingen faldet og interessen hos virksomhederne aftaget så meget, at det ikke lykkedes at genoplive puljen De balanceansvarliges muligheder For at vurdere de balanceansvarliges muligheder for at håndtere en forbrugspulje aflagdes i december 28 besøg hos Nordjysk Elhandel, Markedskraft og Energi Danmark. Ingen af de tre havde på det tidspunkt administrative rutiner til håndtering af en forbrugspulje, men de to anså det ikke som noget større problem edb-programmerne for håndtering af produktion burde kunne modificeres til også at behandle forbrug mens Energi Danmark forventede, at det blev nødvendigt at gennemføre et ret omfattende edb-udviklingsprojekt til måske 2 mio. kr. De balanceansvarlige kunne kun pege på ret få andre virksomheder, der kunne indgå i forbrugspuljer. De pegede på, at Energinet.dks krav om genindkobling af forbrug inden for 5 minutter efter en opregulering ville kunne løses ved at inddrage en elkedel i forbrugspuljen (forudsat kedlen ikke var indmeldt som nedreguleringsreserve) Aalborg Portland Aalborg Portland har mulighed for alene at udbyde over MW elforbrug i form af mølleriet, der kører det meste af døgnet og under normal produktion belaster op til 2 MW. Virksomheden blev derfor kontaktet i maj 29 efter tidligere kontakter tilbage i 25 og 26. Aalborg Portland viste interesse for reservemuligheden og ønskede i givet fald at agere alene, frem for at indgå i en pulje med andre virksomheder. Ved produktionsforholdene i 29 belaster mølleriet med MW i en væsentlig del af årets timer, og det kunne således i de timer indmeldes som manuel reserve. Der er fulgt op over for Aalborg Portland på denne mulighed, men fabriksledelsen har været stærkt optaget af mere presserende opgaver med tilpasning af kapaciteten til efterspørgslen og har ikke kunnet prioritere det afbrydelige forbrug. 4.5 Nye aftalesystemer og kontraktformer Der har ikke været arbejdet med dette. Virksomhedernes meget begrænsede interesse for at agere på spotmarkedet med betingede bud viser imidlertid, at der er behov for et nyt produkt hos elhandlerne. Ved betingede bud på spotmarkedet bør virksomhederne ikke blot opnå den direkte besparelse i kraft af lavere forbrug ved høje elpriser, men de bør belønnes af elhandlerne, fordi spotprisen statistisk set reduceres for alle elhandlere og de dermed sparer betydelige beløb. På reservemarkedet er der behov for, at de balanceansvarlige opstiller puljer med en række forbrug, der kan supplere hinanden og tilsammen kan opfylde Energinet.dks krav om aktivering i lang tid ( i princippet hele den tid, hvor reserverne er solgt) og kravene om afbrydelse og genindkobling af forbruget inden for 5 minutter. 5

17 4.6 Formidling af resultater Formidlingen var planlagt at omfatte virksomhedernes praktiske erfaringer med at agere på elmarkederne. Da der ikke er opnået sådanne erfaringer, har der kun været afholdt nogle mindre indlæg om elmarkederne og især om reservekraftmarkedet ved møder i DFIE (Dansk Forening for Industrielt Elforbrug) og i ERFA-gruppen af aftalevirksomheder. 5. Barrierer for industriens deltagelse på elmarkederne Dette afsnit beskriver de vigtigste barrierer, som er kommet frem i projektet. Barriererne beskrives for reservemarkedet, regulerkraftmarkedet og spotmarkedet. 5. Reservemarkedet Den helt overordnede barriere er, at fokus i en produktionsvirksomhed er på produktionen og produkterne. Personalet bruger kræfterne på disse områder og har sjældent overskud til at beskæftige sig ret meget med en omkostning som eludgiften heller ikke selv om omkostningen kunne reduceres ved at agere på reservemarkedet. (Dette er helt parallelt til virksomhedernes ageren på området energibesparelser). Selv om en sekundær omkostning som eludgiften ikke er i fokus, ville en høj og sikret rådighedsbetaling øge sandsynligheden for, at virksomhederne vil agere. Rådighedsbetalingen skal være mindst kr./mw,år. Er betalingen under 2. kr./mw,år synes interessen at være forsvindende. Virksomhederne foretrækker at forholde sig til et tilbud fra Energinet.dk eller den balanceansvarlige frem for at skulle byde ind på de daglige auktioner. Et tilbud giver sikkerhed for indtægten og reducerer de administrative omkostninger. Kunne virksomhedens balanceansvarlige tilbyde et enkelt, overskueligt produkt, der også omfattede etablering af målere og administrationen m.m., ville virksomhedernes krav til fortjenesten falde. Muligheden for stigende rådighedsbetaling om nogle år (hvor vindkraftandelen er øget i elsystemet) øger ikke virksomhedernes interesse her og nu. Når det gælder andre opgaver end virksomhedens primære, afventer man udviklingen. En vigtig barriere er også risikoen eller frygten for havari eller produktionsproblemer som følge af afbrydelser af produktionsmaskineri. Interessen for at agere priselastisk afhænger ofte af en enkelt person i industrivirksomheden. Ved jobskifte vil den nye person koncentrere sig om de primære opgaver, nemlig produktionen. (I projektets løbetid 26- skiftedes kontaktpersoner i fem af de seks virksomheder. De to blev pensioneret, mens tre skiftede firma). Virksomhederne vil helst ikke være afhængige af eller moralsk forpligtede over for andre virksomheder. Helst ville de kunne melde ind på markedet helt alene. Minimum for buddene skal derfor være lavere end MW, gerne,5 MW. 6

18 Opretholdes minimumsbudet på MW, vil det lette arbejdet med at etablere puljer, hvis deltagerne kunne have forskellige balanceansvarlige, kunne deltage med både forbrug og produktion og der både kunne deltage firmaer i øst og vest. Kravet om genindkobling på 5 minutter giver problemer nogle steder og betyder, at maskineriet ikke kan tages ud til vedligehold og lign. under afbrydelsen. (Barrieren kunne måske reduceres ved, at den balanceansvarlige havde aftale om alternative forbrugsindkoblinger, f. eks. af elkedler). En virksomhed kunne måske afbryde mange mindre forbrug. Kan de pågældende forbrug kun måles med hver deres måler, udgør omkostningerne til målerne en barriere. Med en målerpris på 2. kr. og krav om højst 2 års tilbagebetalingstid, skal det afbrydelige forbrug være på mindst 5 kw (forudsat rådighedsbetaling 2. kr./mw,år og forudsat forbruget er til rådighed hele året). 5.2 Regulerkraftmarkedet Industrivirksomhederne er ikke interesserede i at agere på regulerkraftmarkedet, med mindre det er i forbindelse med ageren på reservemarkedet. Rådighedsbetalingen på reservemarkedet kan set over et år have et volumen af en interessant størrelse, mens aktiveringsbetalingen på regulerkraftmarkedet historisk set har været en til to størrelsesordener mindre. 5.3 Spotmarkedet De ansvarlige for virksomhedernes energiindkøb vil gerne kunne sove roligt, hvorfor de dækker indkøbene ind ved finansiel afdækning (plus at PSO-betalingen også medvirker til afdækning). Dermed får virksomhederne ikke nogen belønning for at agere priselastisk på spotmarkedet. Barrieren er elhandlerne og de finansielle aktører, der ikke tilbyder kunderne en lavere pris, hvis de lægger betingede bud ind på spotmarkedet. 6. Frekvensstyrede reserver Energinet.dk indførte d. 6. september 29 daglige auktioner over de frekvensstyrede reserver. Betalingen har været meget høj, især for opregulering (afbrydelige forbrug), se figur 4. Mindste budstørrelse var fra starten MW og blev i foråret 2 sat ned til,3 MW. De indtil videre høje betalinger og den lave effektgrænse gør, at virksomhederne kunne finde markedet interessant. Projektet har derfor scannet mulighederne hos en række virksomheder og har haft konkrete drøftelser med to virksomheder. Interessen er imidlertid begrænset, mest fordi der ikke er nogen garanti for de fremtidige priser og eksemplet fra reservekraftmarkedet viser, at niveauet kan falde meget. 7

19 kr/mw pr. måned okt-9 nov-9 dec-9 jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- Primær regulering (Vest) FNR (Øst) Figur 4. Rådighedsbetaling for frekvensreguleringsreserver, opregulering Projektet har også set på mulighederne på produktionssiden hos industrien og forbrændingsanlæg (ref. 3). Analysen, der er gengivet som bilag, viser, at mange af disse anlæg vil kunne opfylde de tekniske krav til reguleringshastigheden. Anlæggenes ligevægtspris for op- og nedregulering er beregnet i bilag og er sammenfattet i tabel 3 (i beregningerne indgår Energinet.dks statistik for frekvensafvigelser i Østdanmark, hvorfor den absolutte størrelse af priserne i tabel 3 gælder Østdanmark). Anlægstype Forudsætninger Regulering Elspotpris, kr./mwh Affaldsforbrændingsanlæg Uændret indfyring af affald Varmepris 25 kr./mwh Afgift varmepr. 62,36 kr./mwh Op Ned Afgift elprod. 8 kr./mwh Naturgasfyrede Naturgaspris 2 kr./mwh Op anlæg Varmepris 25 kr./mwh Virkningsgrad 85% Ned Tabel 3. Ligevægts-timepris i kr./mw for frekvensstyrede reserver i Østdanmark Det ses, at ligevægtsprisen er negativ for naturgasfyrede anlæg ved en elspotpris på 2 kr./mwh, idet den lavere elproduktion medfører en større produktion af varme, som er forudsat afregnet til 25 kr./mwh, dvs. til en højere pris end elprisen. I de øvrige beregnede tilfælde er ligevægtsprisen over kr./mw og mindst ved nedregulering, hvor der ikke forudsættes en permanent reduktion i elydelsen (m. h. p. at anlægget skal kunne opregulere). Ligevægts-prisen 8

20 ligger i alle de i tabel 3 anførte tilfælde under gennemsnits-timebetalingen i maj 2 på 47 kr./mw ved opregulering og 565 kr./mw ved nedregulering. Den ligger også under de betalinger, der i gennemsnit er opnået i 2 frem til 3. maj, se tendenslinierne i figur 5. Figur 5. Betaling for frekvensstyrede normaldriftsreserver i Østdanmark januar 3. maj 2, opgjort som funktion af spotprisen. De to rette linier viser den gennemsnitlige betaling (opregulering angivet med blåt, nedregulering med rødt) Melder et anlæg ind med frekvensstyrede reserver, vil det kunne betale sig at melde ind med både opregulering og nedregulering, forudsat den forventede betaling er højere end de aktuelle ligevægtspriser. I bilag er der også en beregning af den potentielle indtjeningsmulighed for et affaldsforbrændingsanlæg ved deltagelse i markedet for frekvensstyrede normaldriftsreserver. I perioden. januar til 4. maj 2 har indtjeningsmuligheden under de i bilag opstillede forudsætninger været,4 mio. kr. ved opregulering og,6 mio. kr. ved nedregulering, gældende for MW op- og nedreguleringseffekt. 7. Referencer. Priselastisk elforbrug hos større elforbrugere. Norenergi og Dansk Energi Analyse. August 25 9

21 2. Generel metode for afdækning af mulighederne for priselastisk elforbrug og elproduktion i industrivirksomheder. Dansk Energi Analyse. Januar Primær reguleringsydelser fra industrielle og affalds-kraftvarmeværker. Weel & Sandvig. 28. juni 2 2

22 Bilag. Industrielle kraftvarmeanlæg og affaldsværker som frekvensstyrede reserver I industrien var der i 29 i alt 8 kraftvarmeværker med en elydelse på 5 MW (se Tabel ). Inden for affaldsforbrændingssektoren er der tilsvarende installeret cirka 2 MW (se Tabel 2). Anlæg Effekt Anlægstype Brændsel Driftsform timer/år Udlagt til Ø-drift Skagen FF 6 GT Gas 5 Cheminova 5 GT Gas 7 AAK, Århus 5 DT Olie 8 Akzo Nobel Salt 29 GT+DT Gas 8 Danisco Grindsted.5 DT Kul 8 Fuglsangs maltfabrikker 2 x 4 MT Gas 5 (Thisted, Haderslev) Danfoss 2.5 MT Gas 5 Bdr. Hartmann 2 GT Gas 8 Shell Raffinaderiet 24 GT Gas 8 Ja Dalum Papir 7 DT Bio 8 Sukkerfabrikker Nykøbing 2 x 6 DT Kul/Olie 2 Nakskov: Ja og Nakskov Novopan 3 DT Bio 8 Novo Bagsværd 5 GT Gas 5 Carlsberg i Fredericia 6 GT Gas 8 DMG MT Gas 5 CP Kelco 5.5 DT Gas 8 Ja I alt 5 Tabel. Kraftvarmeværker i industrien. (GT: Gasturbine; DT: Dampturbine; MT: motoranlæg) Anlæg Effekt Anlægstype Brændsel Driftsform timer/år Amagerforbrænding 3 DT Affald 8 Vestforbrænding 34 DT Affald 8 Kara DT Affald 8 Fasan 8 DT Affald 8 Nykøbing 6 DT Affald 8 Slagelse 5 DT Affald 8 Odense kraftvarme 6 DT Affald 8 TAS 6 DT Affald 8 Renosyd 3 DT Affald 8 Århus Nord 6 DT Affald 8 Reno-Nord DT Affald 8 L9 2 DT Affald 8 Thisted 3 DT Affald 8 Sønderborg 6 DT Affald 8 Nordforbrænding 6 DT Affald 8 I alt 8 Tabel 2. Kraftvarmeværker på affaldsforbrændingsanlæg Udlagt til Ø-drift 2

23 . Opbygning af anlæg Generelt er langt de fleste industrielle kraftvarmeanlæg og affaldsforbrændingsanlæg udlagt for at køre grundlast (primært affaldsforbrænding) eller modtryksdrift (primært industrielle anlæg). Ved dimensionering og udlægning af kontrolsystemet har der derfor ikke været tanker om hurtig effektregulering. En undtagelse kan dog være de anlæg, som er udlagt for at kunne køre Ø-drift.. Frekvensstyring Frekvensregulering eller proportional regulering (governor speed drop control) betyder at anlægget umiddelbart reagerer med en ændring af kraftmaskinens speeder med en proportional faktor gange med afvigelsen i frekvensen i forhold til 5 Hz, således som vist ideelt i figur. Hvis enheden har en effekt på MW og den ved en frekvensafvigelse på, Hz skal give MW, vil man udtrykke karakteristikken som: R = (df/f)/(dp/p) =(./5)/(/) =,2 (som kaldes 2 % drop). For at få en godkendelse af frekvensreguleringsydelsen skal elproducenten kunne eftervise at han opfylder responsen indenfor tidsrammen, samt at anlæggets ydelse kan holdes i minimum 5 minutter, hvis frekvensen vedbliver med at afvige fra den nominelle frekvens. Frekvensen vil typisk være normalfordelt omkring de 5 Hz, som vist i figur 2 (hyppighed). Oftest skal man derfor kun regulere med en langt mindre ydelse end man har kontraheret. Det akkumulerede energiindhold ved op og nedregulering er ligeledes vist i figur 2 (energirespons). Som det kan ses, udgør ned- og opreguleringen i gennemsnit ca. 5 % af den kontraherede effekt. Hvis man både tilbyder ned- og opregulering vil den totale leverede energiproduktion typisk være uændret. Figur. Ideal effekt respons ved afvigelse i netfrekvens for et anlæg, som leverer frekvensstyrede reserver 22

24 Figur 2. Hyppighed af frekvensafvigelser samt akkumuleret energirespons [kilde: Energinet.dk] Område Reserve Leveres ved frekvens på Vestdanmark Primær reserve 49,98 49,8 Hz 5,2-5,2 Hz Østdanmark Frekvensstyret normaldriftsres erve Frekvensstyret driftsforstyrrels es-reserve 5,-49,9 Hz 5,-5, Hz Leveres inden Reserven skal kunne for opretholdes i 5 sek. (5%) Højst 5 min. 3 sek. (%) 49,9 49,5 Hz 5 sek. (5%) 3 sek. (%) 5 sek. Løbende skal leveres en reserveeffekt svarende til frekvensafvigelsen Ved frekvenser under 49,9 Hz leveres en reserve svarende til frekvensafvigelsen Aktiverings-hyppighed Få gange pr. døgn og kun lille effekt. Fuld reserve leveres ca. en gang årligt Enten opregulering eller nedregulering er aktiv med i snit ca. 5% af solgte reserveeffekt Få gange pr. døgn og normalt kun meget lille del af reserveeffekten Typisk indkøb ± 26 MW ± 6-23 MW + - MW Tabel 3. Krav til frekvensreguleringsydelser i Vestdanmark og Østdanmark.2 Reguleringshastighed på anlægstyper Typisk er der indlagt nogle rampefunktioner i reguleringen, som sikrer at der ikke kan laves for store lastændringer inden for kortere tidsrum, da det vil kunne gå væsentligt ud over anlæggets levetid. Samtidig er ramperne også valgt således at kritiske parametre (tryk, temperatur, level, gradient, etc.) ikke overskrides med risiko for at anlægget falder ud. Det sidste forhold kan dog i nogen grad skyldes at reguleringen ikke nødvendigvis er optimal (det er mere undtagelse end reglen at reguleringen er optimeret). Gasturbineanlæg:-spolet og flerspolet Gasturbineanlæg er normalt udlagt til at køre enten effektregulering (kw-mode) eller temperaturregulering (T_max-mode). Reguleringshastigheden vil i området 6 % last 23

25 typisk være % point last pr. sekund uden at gasturbinen vil tage skade som følge af for høje temperaturgradienter i kritiske dele af gasturbinen. Den nævnte lastgradient forudsætter at der ikke nedstrøms er andet udstyr som har mere restriktive begrænsninger. Dampturbineanlæg For et dampturbinebaseret anlæg er lastgradienten typisk begrænset til 3 % point per minut når man anvender brænderregulering. For et kunne tilbyde MW frekvensregulering ved hjælp af regulering af indfyringen, skal anlægget således være på mindst 2-3 MW el. Den primære begrænsning for lastgradienten ved brænderregulering er risikoen for for høje mekaniske spændinger i kedlen som følge af for høje temperaturgradienter. For dampturbinen kan der være begrænsninger i form af termiske spændinger i turbinehuset, samt uensartet udvidelse af rotor og statordele, som kan føre til strejfninger. Disse begrænsninger optræder især ved opstart af en kold turbine, som ikke er oppe på arbejdstemperaturen. Typisk anbefales fra leverandøren her en korteste opstarttid efter synkronisering på 65 minutter. Effektregulering ved anvendelse af bypass på dampturbine Bypass systemet på en dampturbine er normalt udført således, at det sikrer driften under opstart af anlægget samt ved situationer, hvor dampturbinen ikke kan sluge al den producerede damp. Åbning af bypass ventilen inden for 3 sekunder til et koldt rør/vekslersystem kan forårsage store termospændinger i bypass systemets rør og vekslere. Store spændinger vil betyde reduceret levetid af dette system. Hvis rør og vekslere i bypass systemet holdes på en temperatur, som svarer til dampens temperatur (fx ved at der altid er et vist bypass af damp), vil dette problem blive væsentligt mindre. Effektregulering ved anvendelse af bypass systemet vil i mange tilfælde kræve modificeringer af kontrolsystemet. Figur 3. Bypass-ventil med indbygget vandindspøjtning 24

26 Kombianlæg (Combined cycles) Et kombianlæg er en gasturbine kombineret med en dampkedel og dampturbine. Den maksimale gradient vil være begrænset af både restriktion på gasturbine og dampkredsproces. Figur 4. Frekvensregulering på et kombianlæg (combined cycle) ved hurtig åbning at turbine governor med deraf følgende øgning af gasturbinelast. Bemærk at her er der ikke tale om bypass drift. Kilde: Siemens. Motoranlæg Motoranlæg vil teknisk set formodentlig ikke have problemer med lastgradienter i relation til frekvensregulering. Der kan dog være problemer med at overholder krav til emissioner under dellast og meget varierende belastning. 2. Frekvensstyrede reserver case studies 2. Gasfyret industrielt dampturbine kraftvarmeværk hos CP Kelco Der er udført simuleringer af et industrielt dampturbinebaseret kraftvarmeværk svarende til det, der er hos CP-Kelco. Hovedbilleder fra simulatoren er vist i figur 5, og den simulerede response er vist i figur 6. 25

27 Figur5. Hovedbilleder af dynamisk simulator af dampkedel og dampturbinesystem hos CP- Kelco 26

Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere

Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere.. MWh/h Elbasmarkedet Regulerkraftmarkedet Tid for. Markedet Spotmarkedet resever. Dansk Energi Analyse A/S & Norenergi ApS for Energinet.dk August 2005

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 25. februar 2015 MSO/CPL 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Workshop for projektet Remote Services for CHP ForskEL projekt nr. 10242. Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65

Workshop for projektet Remote Services for CHP ForskEL projekt nr. 10242. Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65 Workshop for projektet Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65 Dagens program Formålet med projektet Hvad er formålet med 1. del af denne workshop? -At fortælle om et ForskEL

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 1, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 1, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 1, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2010 Klaus Frederiksen, Teknologisk Institut Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Indledning...

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7 Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund

Læs mere

Dansk Fjernvarme Kraftvarmegruppen 2/6-15: Fremtidsmuligheder for gasfyret kraftvarme

Dansk Fjernvarme Kraftvarmegruppen 2/6-15: Fremtidsmuligheder for gasfyret kraftvarme Dansk Fjernvarme Kraftvarmegruppen 2/6-15: Fremtidsmuligheder for gasfyret kraftvarme Tommy Mølbak, AddedValues, tmo@addedvalues.eu, +45 2447 9544 1 Disposition 1. Ultrakort om AddedValues 2. Baggrunden

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044)

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) Slutrapport for Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) KS: Side 1 af 6 Indhold 1. Indledning... 2 2. Markedsoptimering af de eksisterende

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. 2009 Året har som

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder

Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder Intelligent styring af varmepumper i de forskellige elmarkeder Forord Denne bilagsrapport er en del af READY-projektet, hvor storskalastyring af individuelle

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Gældende fra 1. juni 2015 Dok. 13/80940-84 1/43 Indholdsfortegnelse 0. Indledning... 3 1. Systemydelser... 4 1.1 Primær reserve, DK1... 5 1.2 FRR-A

Læs mere

PBAS V.9 Brugervejledning i indmelding

PBAS V.9 Brugervejledning i indmelding PBAS V.9 Brugervejledning i indmelding Indholdsfortegnelse Produktionsplanlægning fra ét skærmbillede... 3 1 Produktionsplanlægning... 4 1.1 Indmelding af spot-produktion, blokbud og systemydelser... 4

Læs mere

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg?

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? 3 hurtige spørgsmål? Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? Kan Regionen bygge et lige så stort solcelleanlæg, som de har lyst til? På hvilke afværgeanlæg skal

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden

Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden Kim Behnke Energinet.dk Forsknings- og miljøchef kbe@energinet.dk Energiforliget 21. februar 2008, udvalgte punkter Vindkraften vil stige med 40 % frem til

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

En virksomhed med visioner

En virksomhed med visioner En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter

Læs mere

Muligheder for anvendelse af Compressed Air Energy Storage for ellagring i fremtidens elsystem - procesorienteret projekt

Muligheder for anvendelse af Compressed Air Energy Storage for ellagring i fremtidens elsystem - procesorienteret projekt Muligheder for anvendelse af Compressed Air Energy Storage for ellagring i fremtidens elsystem - procesorienteret projekt ForskEL 6567 Energinet 14. juni 2006 Outline Udførelse Baggrund Elmarkedet og CAES

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Elbiler i distributionsnettene

Elbiler i distributionsnettene Elbiler i distributionsnettene Et case study af 2 lavspændingsradialer og mulighederne for tilslutning af elbiler v/ Allan Norsk Jensen, DEFU Dansk Energi Net temadag, Vejle 24.november 2009 Fleksibelt

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups Embracing the full life cycle of the wind turbine Liftra develops and supplies services to

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens

Læs mere

Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering

Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering Til Produktionsbalanceansvarlige aktører m.fl. 8. januar 2014 HEP-KDJ/HEP Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering Version 2.0 af 8. januar 2014 Dok. 13/91893-57 1/9 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Stategier for opladning af elbiler

Stategier for opladning af elbiler Stategier for opladning af elbiler Ph.D. Jakob Munch Jensen Udviklingsingeniør, DONG Energy, Danmark Oversigt DONG Energy Edison projektet Elmarkedet Ladestrategier 2 Oversigt DONG Energy Edison projektet

Læs mere

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Intelligent elforbrug samspillet mellem produktion og forbrug Smart Grid & Intelligente

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Intelligent elforbrug samspillet mellem produktion og forbrug Smart Grid & Intelligente Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Intelligent elforbrug samspillet mellem produktion og forbrug Smart Grid & Intelligente bygninger - Workshop, indlæg, minimesse og networking

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43

Læs mere

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg.

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Lidt om Fjernvarmeselskabet Christiansfeld Fjernvarmeselskab blev etableret i 1965. Der

Læs mere

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att:

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att: Cronborg ApS Offenbachsvej 321 75 Holstebro Denmark Tel. +45 426 955 For BD CVR nr. : 31859948 Att: www.cronborg.dk E-mail: info@cronborg.dk Eksempel Dato indsendt: -1- Dato: tilbud 27-5-13 11:25:54 Vor

Læs mere

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4. Erhvervspolitisk INDSIGT Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.9-2002 Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked AF CHEFKONSULENT HANS-ERIK KRISTOFFERSEN, hkn@di.dk, OG CHEFKONSULENT

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning 212 Sammenfatning AF ELBILER Vindenergi Danmark Hvordan kan elbilers opladning effektivisere udnyttelsen af vindkraft til fælles gavn for elbilejernes kørselsøkonomi, vindkraftproducenternes driftsøkonomi

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER. AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø

INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER. AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Frem mod 2030 ønsker Aarhus Byråd : Forsyningssikkerhed

Læs mere

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Om Nord Pool Spot Nord Pool Spot er det førende elmarked i Europa Day-ahead og intraday markeder 350 selskaber fra 18 lande

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Umiddelbart er der ingen tekniske argumenter for at placere store møller på land frem for mindre møller. Dette skyldes flere faktorer, f.eks.

Umiddelbart er der ingen tekniske argumenter for at placere store møller på land frem for mindre møller. Dette skyldes flere faktorer, f.eks. Fra: Finn Alsgren [mailto:finn.alsgren@norwin.dk] Sendt: 18. juni 2012 13:23 Til: Arne Graae Jensen Cc: Bruno Andersen Emne: FW: Godkendt dansk 750 kw mølle - Kan leveres som ny - Kan holdes under 80m

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Bedre integration af vind

Bedre integration af vind Ea Energianalyse Evaluering af elpatronloven, treledstariffen for mindre kraftvarmeanlæg m.m. Delrapport 1: Analyse af markedsdata for vindkraft, decentral kraftvarme m.m. Udarbejdet af Ea Energianalyse

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Bilag:

Indholdsfortegnelse: Bilag: 1 Indholdsfortegnelse: 0.0 Resumé Side 3 1.0 Indledning Side 4 2.0 Hvad forstås ved prisfleksibelt elforbrug. Side 5 3.0 Hvorfor prisfleksibelt elforbrug? Side 6 4.0 Prisfleksibelt elforbrug og dets betydning

Læs mere

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc. Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Energieffektivisering i industrien

Energieffektivisering i industrien Energieffektivisering i industrien Brian Elmegaard Sektion Termisk Energi DTU Mekanik Teknologisk Institut Århus 2. Marts 2015 Indhold Potentielle besparelser Udnyttelse af overskudsvarme Analyseværktøjer

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Frederikshavn Forsyning A/S. Orientering fra direktionen 29. oktober 2013

Frederikshavn Forsyning A/S. Orientering fra direktionen 29. oktober 2013 Frederikshavn Forsyning A/S 1. Lederudvikling Direktion og chefgruppe gennemgår i første halvår af 2014 et lederudviklingsforløb ved Mercuri Urval. Forløbet afvikles som individuelle timer/enkeltdage ved

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Velkommen til Silkeborg Kraftvarmeværk

Velkommen til Silkeborg Kraftvarmeværk Velkommen til Silkeborg 1992 September Oktober 1993 April Oktober 1994 April Oktober 1995 Juli-november December 2011 Januar Opførelsen af et Pilot projektet færdigt Silkeborg A/S etableres Tilladelse

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15.

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15. Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15. marts 2012 Dansk Gas Forening - Gastekniske Dage 2012 - Vejle INDHOLD

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere