FREMTIDENS. Danmarks Naturfredningsforenings FORBRUG. med respekt for natur og miljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FREMTIDENS. Danmarks Naturfredningsforenings FORBRUG. med respekt for natur og miljø"

Transkript

1 s FORBRUGSPOLITIK FREMTIDENS FORBRUG med respekt for natur og miljø 1

2 1 Vision for fremtidens forbrug og produktion s POLITIK FOR FREMTIDENS FORBRUG Maj 2012 Masnedøgade København Ø Tlf.: Se mere på: INDHOLD 1. Vision for fremtidens forbrug og produktion 3 2. Vækst, BNP og et bæredygtigt forbrug 8 3. Fødevarer Energi Godstransport og infrastruktur Forbrugerprodukter 28 Det skal altid være billigst og nemmest at handle bæredygtigt. Det nuværende forbrug af nye naturressourcer pr. dansker skal reduceres til en fjerdedel inden En bæredygtig fremtid er vort fælles, globale ansvar. I en tid med økonomiske kriser og naturkatastrofer, hvor jordens befolkning netop har rundet 7 mia. mennesker, er det ekstra tydeligt, at noget helt grundlæggende skal ændres. I dag bruger de rigeste lande 12 gange så mange ressourcer som de fattigste. Den vestlige verden har derfor et særligt ansvar for at nedbringe ressourceforbruget drastisk. Forbrugsvaner, økonomi og lovgivning er afgørende for borgeres og virksomheders daglige valg. I dag er situationen den, at de borgere, der ønsker at handle bæredygtigt i bred forstand, betaler og yder mest. Der mangler troværdig dokumentation og mærkninger, og borgerne bliver ofte mødt af vildledende markedsføring. DN ønsker, at de daglige frustrationer erstattes af en selvfølgelig bæredygtig adfærd ved at det fremover altid bliver billigst og nemmest at handle bæredygtigt. 2 3

3 Solen er den eneste uendelige energikilde, vi har. Den skal vi blive meget bedre til at udnytte. Der er således brug for en omstilling til et ressourcebevidst forbrugs- og produktionsmønster. En sådan omstilling kræver ændringer af både økonomiske virkemidler, produktionsmetoder og ejerskabsmodeller. Men det kræver også en holdningsændring til forbrug hos alle aktører, især forbrugere, virksomheder og myndigheder samt finansielle institutioner. Viden om ressourcesituationen, det offentlige som rollemodel samt innovative virksomheder er afgørende for, at fokus ændres fra overdrevent materielt forbrug til mere immaterielt forbrug altså fra nyt fladskærms-tv hvert tredje år til f.eks. oplevelser med kultur og natur. Brug-og-smid-væk-kulturen skal erstattes af en brugigen-kultur, og privateje skal suppleres med fordelagtige fællesskaber, dele- og leasingsordninger mv. DN mener, at Danmark har et ansvar for at forvalte naturens ressourcer langt mere bæredygtigt end det sker i dag. Det gælder både inden for de primære erhverv landbrug, skovbrug og fiskeri og i anden produktion. Danmark må også tage et medansvar for verdens samlede ressourcer ved at stille krav om, at egen produktion ikke forudsætter ødelæggende produktion andre steder i verden. DN anser det som vejen frem at omdanne en del af det intensive landbrug til natur og lægge det resterende landbrug om til økologi 1. Desuden skal det samlede energiforbrug halveres og vores energiproduktion omlægges til vedvarende energi 2 og transporten omlægges overvejende til el, suppleret med biogas og biobrændsler. Valgfrihed sælger mange produkter, men vi bliver bombet med så mange valgmuligheder hver dag, at vi har svært ved at fokusere på de vigtige ting i livet. Endvidere mener DN, at Danmark bør gå foran med at skabe en efterspørgsel efter produkter, der kan repareres og opgraderes, holder længere, kan genanvendes, når de er udtjente, og er produceret med minimalt brug af ressourcer specielt de knappe ressourcer. 1 DNs landbrugspolitik DNs energiforsyningspolitik 2010 Vi bruger en masse penge, vi ikke har på en masse ting, vi hurtigt bliver trætte af, for at gøre indtryk på folk vi ikke kan lide... men bliver vi mere lykkelige af det? 4 5

4 De truede økosystemer Fra de levende naturressourcer samt vand, areal og luft får vi økosystemtjenester som kulstoflagring, luftrensning og vandrensning. Desuden udvindes solenergi og vindenergi samt i Danmark råstoffer i form af sten, grus, ler, kridt og kalk. Vandets kredsløb er centralt for en god natur- og miljøtilstand i Danmark men også for den enkelte borger, som skal bruge rent drikkevand hver eneste dag. Men vandressourcen er truet på næsten alle planer: grundvandet forurenes med sprøjtegifte, søer og vandløb med næringsstoffer og industrielle udledninger, og havet forurenes med næringsstoffer og kemikalier og belastes af overfiskeri og råstofudvinding. Jorden er grundlag for både fødevarer, materialer til bygninger og anlæg, energi og andre produkter. Men jorden skal også danne grundlag for en rig natur og et velfungerende økosystem og er desuden i areal-forstand en knap ressource i Danmark. Når 58% af samlede areal er under plov, levnes der ikke meget plads til natur. Metaller udvindes i udlandet og indbygges ofte i blandinger i komponenter i produkterne. Men mange af disse ressourcer bliver mere og mere knappe, og det bliver derfor vigtigere og vigtigere at holde bedre hus med ressourcerne: prioritere anvendelsen af dem, genbruge og genanvende. Ved at nedbringe såvel ressourceforbruget som forureningstrykket, fås bedre natur og miljø og et forbrug i bedre balance med jordens ressource. Delebiler bliver mere og mere udbredte. En delebil erstatter i gennemsnit seks biler, som ellers ville holde for det meste i garagen. Men en delebil giver også mindre kørsel, fordi den ikke er lige ved hånden. Derfor vælger man oftere at bruge cyklen fremfor delebilen. Foto: Tue Schmidt Rasmussen Målene er: Det skal altid være billigst og nemmest at handle bæredygtigt. Med handle forstås adfærd i bred forstand. Det nuværende forbrug af nye naturressourcer pr. dansker skal reduceres til en fjerdedel inden Der skal opstilles indikatorer, så udviklingen kan følges. Jo mere, vi genanvender ressourcerne, desto mindre behov får vi for at udvinde nye, så målet kan nås med en blanding af øget genanvendelse og reduktion i brugen af ressourcer. BIODIVERSITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET EUs Europa 2020-plan, som bl.a. fokuserer på ressourceeffektivitet, konkretiseres i en række strategier i løbet af Planen fokuserer ret ensidigt på optimering og stort set ikke på forbrugsmønstre eller alternative økonomiske tilgange var biodiversitetsår, og topmødet i Nagoya resulterede i en global strategisk plan for at stoppe tilbagegangen i iodiversitet. Planen indeholder bl.a. en række mål om bæredygtig produktion og forbrug, som understøttes i DNs politik. 6 7

5 2 Vækst, BNP og et bæredygtigt forbrug For at få et øget fokus på ressourcernes egenværdi bør beskatning flyttes fra arbejde til forbrug. Arbejde skaber værdi, mens forbrug trækker på jordens ressourcer. Der er desuden behov for økonomiske analyser af, hvordan et balanceret forbrug kan gå hånd i hånd med velfærd og stabilitet. Vækst er et centralt begreb i den gængse forståelse af samfundsudviklingen. DN mener, det er på tide at stille spørgsmålstegn ved den gængse væksttilgang. I stedet for at tale om, hvor meget vækst, samfundet kan skabe, bør politikerne i stedet fokusere på spørgsmålet: Vækst i hvad?. Nu og her ser DN gerne vækst i f.eks. energiproduktion, hvis den er baseret på sol og vind, bølger og tidevand. DN ser også gerne vækst i fællesskaber, uddannelse, genanvendelse og immaterielt forbrug. BNP-BEGREBET BNP-begrebet blev udviklet i starten af det tyvende århundrede som et mål for økonomisk aktivitet i produktionen i et land. Begrebet er udelukkende snævert økonomisk, men i dag bruges det som et langt bredere udtryk for landets generelle tilstand. Det svarer til at aflæse elmåleren i et hus og på den baggrund udtale sig om, hvordan beboerne har det. DN mener, at det haster at implementere supplerende opgørelser, som giver dækkende indikatorer og mål for et bæredygtigt samfund. Frem for at gå efter kendt kvalitet til den lavest mulige pris bør Danmark udvikle, producere og efterspørge det nye, det holdbare, det bæredygtige produktudvalg. Alle væsentlige aktører (borgere, detailhandlen, producenter, den finansielle sektor, osv.) skal involveres, så det bliver attraktivt for erhvervslivet at skabe denne omstilling, og det bliver nemmest og billigst at være en bæredygtig borger. De eneste ressourcer, som findes i rigelige mængder er sol- og vindenergi. Alle andre ressourcer end solens energi koster i princippet samfundet om ikke andet så et tab af ressourcen til brug for senere generationer. Derfor er det helt centralt, at en ressource bruges og genanvendes så effektivt, det overhovedet kan lade sig gøre. Ifølge de gængse økonomiske modeller har en ressource ikke en værdi i sig selv, men den får det først, når nogen forarbejder den og sælger den videre. Bl.a. derfor er det som regel billigere at udvinde den jomfruelige ressource end at skaffe den ved genanvendelse. Det skyldes også, at de jomfruelige ressourcer i høj grad udvindes i områder af verden, hvor hensynet til miljø og natur ignoreres, og lønnen er lav. HAPPY PLANET INDEX Happy Planet Index er én af de modeller, der kan supplere BNP i vurderingen af, hvor godt det går for Danmark. Indexet er udviklet af det britiske New Economic Foundation og udregnes som: HPI = (tilfredshed med livet * forventet levetid) / økologisk fodaftryk og afspejler altså, at mange års lykkefølelse trækker op, mens miljøbelastningen fra vores samlede forbrug og dermed ressourcetræk og forurening trækker ned. Danmark ligger i seneste HPI-opgørelse på en 105 te plads ud af 143 lande, fordi vi på trods af, at vi måske opfatter os selv som lykkelige, trækker voldsomt på klodens ressourcer for at nå denne lykke. I toppen ligger Costa Rica her ser befolkningen også sig selv som ret lykkelige men med et langt lavere fodaftryk. 8 9

6 ANBEFALER REGERING OG FOLKETING: 4-årig horisont, økonomiske virkemidler At gennemgå hele afgiftssystemet og revidere det, så alle afgifter og tilskud kommer til at understøtte, at det bliver nemmest og billigst at vælge og producere bæredygtigt. Der skal eksempelvis større afgifter på energiforbrugende produkter og produkter med knappe materialer, og lavere afgifter på solcellepaneler og økologiske grøntsager. At indføre eller justere grøn beskatning på: ejendomme, køretøjer, energiforbrug osv. Læg grønne afgifter på materielt forbrug og fjern afgifter på immaterielt forbrug. At overveje inddragelsen af momsdifferentiering i afgiftssystemet. Man kan reducere momsen på produkter, mærket med økologimærket, svanemærket eller blomstmærket og forøge momsen på de tilsvarende grå produkter. Også oplagte miljøteknologiske produkter som vandsparehoveder, varmepumper og solcellepaneler kan momsreduceres. At afprøve et supplerende, nationalt regnskab, som trækker de bedste erfaringer fra BNP-alternative modeller ind i et praktisk system med tilknyttede indikatorer, som eksempelvis afspejler biodiversitet, forureningsgrad, ressourcetræk og sundhed. At parcelhuse energimærkes med faste intervaller og ejendomsbeskatningen fastsættes på dette grundlag. Dermed indføres et incitament for husejere til at investere i energirenovering. For at det kan blive nemmest og billigst for forbrugeren at træffe de mest bæredygtige valg, er en række forbrugerpolitiske virkemidler også en del af løsningen. DN anbefaler regering og folketing: At undersøge fordelene ved fælles forbrug (delebiler, delecykler, delesommerhuse, deleboremaskiner, deletrailere) og leasingmodeller samt skabe incitamenter til at fremme disse (produkt-service-systemer, leasing-modeller). At stille krav til produkternes levetid, reparérbarhed og opgradérbarhed. Denne udvikling kan understøttes af lejeordninger i stedet for ejerskab af produkter og af udbud med fokus på totale levetidsomkostninger. At skabe gennemsigtighed i produkters ressourcetræk gennem tvungen dokumentation og mærkning, f.eks. i form af miljøvaredeklarationer, miljømærkning eller anden certificering, som viser produktets ressourcetræk og miljøbelastning. Formidlingen af disse skal pålægges i reklamer, og det offentlige Danmark skal gå foran ved at efterspørge i indkøb. Da mange af vore ressourcer nærmer sig knaphed er målet på længere sigt: At arbejde for at alle ressourcer på sigt kommer tilbage i en materialecyklus frem for at blive deponeret eller brændt efter brug. Start med øget genindvinding af de mest knappe ressourcer, som f.eks. metallerne fra elektronikprodukter. At indføre en langt mere omfattende beskatning af ressourcer, f.eks. i form af en gradueret punktbeskatning af varer efter deres træk på nye knappe ressourcer

7 Økonomiske virkemidler Økonomiske virkemidler er f.eks. skatter, afgifter og tilskud. Et eksempel på en skat er den generelle moms på 25%, som gælder for alle varer. En afgift kan pålægges en enkelt produkttype, f.eks. som vi kender det fra biler eller plastikposer. Skatter og afgifter er statens indtægt og indgår som sådan i den årlige Finanslov. Nogle af midlerne på Finansloven kan Folketinget vælge at bruge på at yde tilskud til f.eks. en fast pris på el fra vindmøller eller til håndværkere, som opsætter solcelleanlæg. Der er imidlertid et skisma ved de økonomiske virkemidler. Hvis en afgift er høj nok, giver den en ændring i forbrugernes adfærd, men det betyder også, at den forventede indtægt fra afgiften bliver lavere. Personbiler beskattes f.eks. i dag efter udledningen af CO2 pr. kilometer. Alle biler er mærket efter deres CO2-udledning og denne information skal være tilgængelig ved salg. Mærkningen kan bruges i andre sammenhænge, f.eks. en gradueret pris for at passere en trængselsring. Sættes afgiften derimod for lavt, vil den ikke give anledning til den ønskede ændring i adfærd hos befolkningen, men til gengæld giver den en ret forudsigelig indtægt til staten og bliver dermed en skjult skat. Det så vi med partikelfilterafgiften på 1000 kr/år, som har haft meget lav effekt, fordi det koster 7000 kr at få monteret et partikelfilter. Tilskudsordninger har på samme måde en suboptimerende effekt i form af forhøjede priser fra markedet som reaktion på faste tilskud på standardløsninger. Sådanne ordninger fungerer derfor bedst som udviklingsordninger eller meget tidsbegrænsede og velovervågede ordninger. På trods af udfordringerne ved økonomiske virkemidler anbefaler DN, at disse bruges langt mere målrettet i arbejdet for en mere bæredygtig fremtid. Når vi bliver ved med at acceptere produkter uden andre krav end at de skal være billige, så understøtter vi den fortsatte rovdrift på ressourcer med kummerlige forhold for arbejderne. Affaldshierarkiet BEDST: UNDGÅ AFFALD NÆSTBEDST: GENBRUG GODT: GENANVENDELSE HALVGODT: ENERGI-GENVINDING SKIDT: DEPONERING Foto: scanpix.dk Affaldshierarkiet er anderkendt og bør bruges langt mere som rettesnor når det handler om affald og ressourcer. I Danmark var vi i blandt de første til at gå fra deponering til energi-genvinding, men siden er vi ikke for alvor kommet videre op i hierarkiet - det er mange af vore naboer

8 3 Fødevarer Fødevarer bør primært dyrkes til forbrug i nærområdet, og miljøbelastning fra fødevaretransporten bør afspejles i priserne. Lagring og transport af fødevarer bruger meget energi, som kan nedbringes ved et større fokus på brug af årstidens fødevarer og fødevarer fra den danske natur, f.eks. vildt, fisk, urter og bær. Afgrøder fra den tredje verden bør som minimum være økologisk certificerede. Derved understøtter vi en bæredygtig udvikling i udviklingslande. Til gengæld skal al import af f.eks. gensplejset soja, der lægger beslag på store landområder i syd, helt undgås i fremtiden. mener, at vores fødevarer skal produceres mere bæredygtigt, end det sker i dag. Årstidens fødevarer og minimeret varetransport skal have større vægt i det daglige fødevareforbrug. Den danske fødevareproduktion, baseret på industrilandbrug med brug af sprøjtegifte og kunstgødning, dominerer det danske landskab og levner alt for lidt plads til naturen. DN mener, at produktionen skal omlægges til 100 % økologi. Desuden skal arealet, som anvendes til produktion, reduceres for at skabe bedre plads til naturen og skåne miljøet. Dette skal følges op af en nødvendig reduktion i produktion og forbrug af kød, og en udvikling og udbredelse af planteproduktion, der er direkte egnet til menneskeføde. Målet er en fødevareproduktion med en højere kvalitet og større respekt for natur og miljø, samtidig med, at landbrugsarealet kan blive brugt til natur. Dyrene er vigtige spillere i naturplejen. Kød fra sådanne dyr er en del af fremtidens bæredygtige fødevareløsninger. DN mener, at der bør eksperimenteres med alternative løsninger inden for fødevareproduktion, som optimerer ressourceudnyttelsen f.eks. brugen af energi og næringsstoffer. Der er endvidere behov for en ændring af madkulturen fra mange billige fødevarer med en høj grad af industriel forarbejdning, til overvejende sunde, økologiske grøntsager og frugt, suppleret med mindre mængder af økologisk kød eller kød fra dyr, der afgræsser naturområder. Også havet som ressource for fiskeri skal forvaltes langt mere bæredygtigt end tilfældet er i dag. Fiskeriet skal justeres, så det sker i respekt for naturen. Overfiskeri skal stoppes, og fiskeri med skrabende fiskeredskaber som f.eks. bundtrawl, muslinge- og østersskrabere skal udfases. Økologimærket er en succes. mener, vi skal omlægge hele den danske landbrugsproduktion til økologi i løbet af de næste 30 år. Der er ikke mangel på fødevarer i verden, men der er et fordelingsproblem. Svind, spild og spekulation betyder, at der sløses med verdens fødevareproduktion, og at der sker en skævfordeling. Spild forekommer både i forbindelse med høst og fangst, forarbejdning, indkøb og brug. Derfor er der behov for, at der bliver strammet op i reglerne for fødevareerhvervene, så ressourceudnyttelsen bliver bedre. Foto: Christian Poll 14 15

9 anbefaler regering og folketing: 4-årig horisont At forøge afgifterne på sprøjtegifte og kunstgødning og kanalisere dem til forskning og udvikling indenfor økologisk landbrug. At pålægge produkter, der er dyrket med brug af sprøjtegifte en punktafgift. At omlægge til økologisk, lokal, årstidsbestemt, mindre kød-domineret offentlig bespisning (institutioner og andre offentlige arbejdspladser) og nedbringe madspild i denne sammenhæng. Det giver større økologisk areal og sundere kost. At opprioritere økologisk drift i landbrugsuddannelserne bl.a. i form af mere obligatorisk økologiundervisning. At stimulere markedet for de naturlige, danske råvarer i form af vildt, naturplejedyr, fisk, skaldyr, urter, bær, rødder osv. ved f.eks. at indføre en certificering af danske naturprodukter. Lejre Den Økologiske Kommune Vision for projekt Lejre Den Økologiske Kommune Lejres offentlige køkkener tilbyder økologiske måltider Landmænd i Lejre omlægger til økologi Kirkens jorder drives økologisk Lejres skoleelever kender sammenhængen mellem økologi, natur og miljø Kommunens grønne arealer er frodige og fri for sprøjtegifte Samarbejde mellem landbrug og erhverv øger afsætningen af lokale, økologiske fødevarer Lokalt producerede, økologiske fødevarer er nemt tilgængelige for Lejres borgere Lejres private haver dyrkes naturligt og er fri for sprøjtegifte Længere horisont At indføre differentieret beskatning af kød, grøntsager og andre fødevarer efter produkternes miljøbelastning. At stille krav til, at fisk og skaldyr ikke må fanges med skrabende redskaber og på truede bestande. Lejre Kommune er økologidestination nummer et Projekt Lejre dokumenterer, at økologi skaber større biodiversitet Lokalt samarbejde om en god sag samler folk og skaber fællesskaber, hvor nye idéer opstår og føres ud i livet. I Lejre er det økologien, der samler borgere, landmænd, kirken, institutionerne, erhvervslivet og borgmesteren

10 4 Energi mener, at Danmark må tage ansvar for eget energiforbrug. Det er en forudsætning for vækst med respekt for natur og miljø, at energiforbruget halveres i 2040 og at energiforsyningen baseres på 100% vedvarende energi i Danmark har gode muligheder for at prioritere en målrettet omstilling til vedvarende energi. Teknologier og infrastrukturbehov er kendte og kan implementeres over det næste årti. Men der er brug for politiske beslutninger om at lukke ned for fossile energikilder og i stedet sætte alt ind på sol, vind, geotermi, bølger, tidevand og andre vedvarende energikilder. Havne og havet bør bl.a. udnyttes til energiproduktion i form af vindmøller, solceller, bølgeenergi, energilagre osv. Placering af vindmøller på land er ofte problematisk. peger på havne som gode placeringer - her står de tæt på andre tekniske anlæg og med gode vindforhold. Biomassen bliver fremtidens olie dvs. den ressource, som vil møde store efterspørgsel, og som derfor vil være præget af stigende og svingende priser og ustabil forsyning. Derfor skal biomassen reserveres til de anvendelser, hvor der ikke kan konverteres til el, f.eks. biogas i store lastbiler og skibe samt biobrændsel i fly. Derfor er det bl.a. vigtigt at dæmpe kraftværkernes overgang til biomasse og i stedet sætte ekstra skub i geotermi-efterforskningen. Illustration: DONG Energy Princippet i et geotermisk anlæg. Varmt vand pumpes op fra undergrunden, varmen overføres til fjernvarmesystemet, og vandet pumpes ned igen. 3 DNs skovpolitik Levende skove 2011 Biomasse skal produceres lokalt f.eks. ved omlægning af landbrugsjord til energiskov 3 frem for import af træpiller fra Canada og Sydamerika. Fremtidens energiforsyning skal ikke bindes til produktion af gylle, men afgasning af gylle skal primært ses som et bidrag til næringsbalancen i økologisk landbrug. Biogas fra afgasning af gylle er således et supplement til fremtidens vedvarende energisystem, ofte i sammenhæng med den grønne affaldsfraktion. Mængderne af husholdningsaffald skal nedbringes ved en målrettet indsats for forebyggelse, genbrug og genanvendelse. På denne måde reduceres el- og 18 19

11 I Danmark forbrænder vi i dag alt for mange materialer, som i stedet bør genanvendes. varmeproduktionen fra affald i takt hermed og erstattes af sol, vind, geotermi, varmepumper osv. Den eksisterende praksis med forbrænding af husholdningsaffald skal erstattes af andre behandlingsformer, som giver en højere grad af genanvendelse af materialer og større nytteværdi, f.eks. som Solums Aikan-proces til det organiske affald, genanvendelse af visse plasttyper i nye produkter samt direkte genbrug af malingrester. Energibesparelser kan hentes i bygninger men også i høj grad i pumper og tekniske anlæg. Adskillelse af sort spildevand fra regnvand vil umiddelbart nedbringe pumpebehov og desuden skabe færre overløb af spildevand og dermed forbedre vandmiljøet. Fremtidens energisystem er baseret på el. Solums Aikan-proces I Aikan-processen omdannes biologisk affald til kompost og biogas i en lukket proces. Komposten bringer værdifulde ressourcer tilbage til jorden og biogassen kan sendes i naturgasnettet, bruges i transportsektoren eller som fleksibel reserve i el- og varmeforsyningen. I fremtidens vedvarende energisystem er kilderne til energi langt mere uforudsigelige end kul, olie og gas. Derfor er det vigtigt, at solceller, der giver mest el om sommeren og om dagen, installeres i takt med flere vindmøller, der giver mest el om vinteren og om natten. For at udligne forskellene i energiproduktion bliver der et øget behov for lagring af energi. Elbilerne er en vigtig brik i dette spil, for de kan lagre el i batterierne og indstilles til at lade op om natten, hvor der er overskud af elproduktion. Men el kan f.eks. også lagres i udtjente havnebassiner, hvor vandet pumpes ind og ud efter behov. Endelig kan energien oplagres i bygningers varmesystemer. Når der installeres varmepumpe i et hus, mener DN, at der skal indføres krav om installering af et stort varmelager i form af en velisoleret varmetank, som kan indeholde varmt vand, svarende til mindst et døgns forbrug. Varmepumpen kan så indstilles til at køre, når der er overskud af el og være slukket, når der er rift om energien; den vil i øvrigt spille godt sammen med solceller på taget. På den måde vil hver enkel bygning også bidrage til balancen i det fremtidige energisystem

12 Landbruget fylder næsten 2/3 af areal. Derfor er det oplagt at placere flere vindmøller på landbrugsarealer, langt fra beboelse og natur. DN-budskaber Danmark skal tage ansvar for eget energiforbrug, dvs. producere minimum samme mængde energi, som vi bruger. Vi skal omlægge til 100 % VE i Det kræver en halvering af energiforbruget, udvikling af det intelligente elnet og lagringsteknologier, yderligere udvikling af fjernvarme baseret på vedvarende energikilder, udfasning af olie- og gasfyr samt massiv satsning på vind, sol og geotermi. Biogas, baseret på forskellige affaldstyper, skal supplere energiproduktionen. En del af bioenergien skal komme fra ny skov og fra pleje og genopretning af naturarealer. Energiproduktionen i Danmark skal således kombineres med ny energiskov, som drives efter FSC-kravene. anbefaler regering og folketing: 4-årig horisont At sætte præcise mål for energirenovering af hele bygningsmassen i Danmark, kombineret med økonomiske virkemidler som f.eks. fradragsberettigelse til energirenovering, grøn ejendomsbeskatning og tilskud til omstilling fra olie- og gasfyr til fjernvarme og jordvarme. At skabe optimale betingelser for fremme af geotermien ved at afgiftsfritage el til drift af geotermivarmepumper, støtte og etablere forsikringsordninger for efterforskningen og gøre økonomien i geotermi uafhængig af konkurrerende, fossile teknologier. At fjerne barrierer for opstilling af vindmøller og andre vedvarende energianlæg på havne og langs motorveje. At skabe langt større folkeligt medejerskab af landmøller og andre vedvarende energianlæg. At indføje i lovgivningen, at jordvarmeanlæg altid skal installeres med varmelager, der modsvarer mindst eet døgns forbrug. At forøge loftet for afgiftsfri solcelleinstallation på private boliger for huse med jordvarme. Skab økonomiske incitamenter for installation af solceller på store tagflader hos landbrug og andre erhvervsbygninger. Det kan være ejerskabsmodeller, som involverer ejere og energiselskaber samt evt. andelshavere. At gennemføre adskillelse af regnvand og spildevand, så det kun er spildevandet, der skal bruges energi på at pumpe væk

13 5 Godstransport og infrastruktur mener, at godstransportarbejdet skal nedbringes væsentligt. Det betyder øget fokus på varens transportbelastning og lokal produktion. Transportsektorens mange negative påvirkninger af natur, miljø og klima skal minimeres. Transportsektorens ressourceforbrug handler om fossile brændstoffer, arealanvendelse og materialer til selve transportmidlerne og infrastrukturanlæggene. Derudover forurener sektoren især med CO 2, partikler, NOx og støj. Udviklingen indenfor produktion og forbrug har betydet, at varer i dag transporteres længere og længere. Der er en forventning om, at alle slags varer kan købes alle steder hele året. Resultatet er øget varetransport og dermed et stort forbrug af ressourcer. Nye effektive løsninger til at håndtere gods har flyttet meget af godstransporten fra lastbil til bane på strækningen fra Stockholm via Helsingør til Nordtyskland. En fødevare rejser i gennemsnit km fra jord til bord, og afstanden er øget 25% over de sidste 25 år 4. Foto: Peter Lydén - Der er behov for at ændre på det nuværende globale mønster for transport af varer. Helt overordnet handler det om, at miljøbelastningen fra en vares transport, bør afspejles i prisen. Hermed vil det blive mere fordelagtigt at købe og bruge lokalt producerede varer med et minimalt transportforbrug. Transportmønstret for transport af gods bør ændres radikalt i de kommende år. Varerne bør transporteres smartere og mere bæredygtigt. På den ene side skal kapacitetsudnyttelsen forbedres, således at halvtomme transportmidler bliver et særsyn. På den anden side er der behov for at flytte gods fra lastbil og fly til tog og skib og dermed nedsætte CO 2 -udledningen. Og sidst men ikke mindst skal størstedelen af transportsystemet omstilles til el-drift på både vej og bane men suppleres med biogas i store lastbiler og skibe samt biobrændsler i fly. Skibstransport bør fremmes og gøres mere bæredygtigt ved omstilling til biomasse, udvikling af vind som bidrag til fremdrift samt integration med andre transportformer Food miles (Andrea Paxton) 25

14 Nærhedsprincippet Varer rejser langt i dag når de produceres fra råstofudvindingen til butikken. Den tendens giver anledning til en masse godstransport. Som forbruger kan man lægge større vægt på nærhedsprincippet, altså gå efter varer, der er produceret i nærheden og dermed være med til at nedbringe transportbehovet. Men også virksomhederne har mulighed for at lægge vægt på at nedbringe den samlede transport, og i sidste ende er det myndighedernes ansvar igennem virkemidler at gøre det attraktivt for borgere og virksomheder at træffe de bæredygtige valg. Der skal altså udvikles virkemidler, der sikrer, at varer generelt afsættes så nært ved produktionskæden som muligt, og at produktionskæder bliver så lokale som muligt. Eet af de vigtigste virkemidler er at pålægge transportarbejdet afgifter, som afspejler transportens miljø- og samfundspåvirkning i form af forurening og arealbeslaglæggelse samt sundhedsaspekter som ulykker, astma, lungekræft og støjgener. Den højere pris på transport som følge af de øgede afgifter vil gøre lokalt producerede varer mere konkurrencedygtige, og understøtte en udvikling fra store, tunge produkter til små, lette produkter og mere immaterielt forbrug. Samme principper vil være gældende for affald, som ikke bør transporteres langt men behandles regionalt. Her bør også arbejdes med virkemidler som sikrer, at ordinært affald behandles lokalt, mens farligt affald håndteres på særlige anlæg, dog indenfor det regionale område. anbefaler regering og folketing Foto: Nikolaj Stagis, Stagis A/S 4-årig horisont At beslutte en fuld elektrificering af den danske jernbane. At fastsætte ambitiøse mål for omstilling af det meste af vejtransporten til el-drift. Dette bør understøttes af økonomiske virkemidler og infrastruktur. At beslutte at reservere biogas og biobrændstoffer til brug i store lastbiler, busser, fly og skibe, hvor eldrift ikke ligger lige for. At klima- og miljøbelastningen, afledt fra varens transport, afspejles i varens pris f.eks. via afgifter på ressourcetræk og forurening. At indføre kørselsafgifter for godstransport på vejnettet i stil med den tyske kilometerafgift. Det vil gøre transport af gods på jernbane mere konkurrencedygtigt. At fastsætte ambitiøse mål om godsandel på bane og understøtte målene med økonomiske virkemidler samt infrastruktur og tekniske/logistiske løsninger. Længere horisont At gennemføre en omstilling til fuldt elektrificeret jernbane over en 20-årig periode i takt med omstillingen af energisystemet til el. At prioritere og udvikle udvalgte havne til i højere grad at kunne omlaste gods fra international skibsfart til gods på jernbane i stedet for lastbiler og dermed fungere som effektive transportcentre. Arbejde videre med udbredelsen af miljøzoner, roadpricing og trængselsringe. At stille krav om montering af partikelfiltre og katalysatorer på alle skibe der anløber danske havne, eksempelvis i form af miljøzoner for havne

15 6 Forbrugerprodukter mener, at genanvendelse af metaller, plastik, glas og andre ressourcer skal sikres bl.a. gennem krav til produkters levetid, samt større mulighed for at blive repareret og genanvendt. Miljøbelastningen fra transport af varer skal minimeres i handel med produkter, og nye ejerformer kan skabe grundlag for et mere bæredygtigt forbrug. Livet i den vestlige verden handler i overdreven grad om forbrug, og samtidig står udviklingslandenes befolkninger i kø for at komme til at nå samme forbrugsniveau. Derfor er det afgørende, at forbrugskulturen bliver vendt fra den gældende brug-og-smid-væk-kultur af i dag til en kultur med respekt for natur og miljø og klodens ressourcer. Mange af verdens ressourcer nærmer sig knaphed, og der er i dag meget langt til en bæredygtig ressourceanvendelse. ANBEFALER NÅR DU SKAL KØBE ET PRODUKT 1. Har du brug for det, du er ved at købe? 2. Non-food kan det købes brugt? 3. Ellers gå efter mærkerne: Miljømærkning Miljømærkning A A B C D E F G 28 29

16 Alle kender Den Blå Avis som stedet man kan købe og sælge brugte ting. Danskerne er med på genbrugsbølgen med en stigning i annoncer på omkring 30% om året i perioden fra I dag ligger niveauet på ca. 7 mio. annoncer om året, domineret af møbler, tøj og elektronik. En indsats omkring produktion, forbrug og håndtering af affald handler derfor på den ene side om teknik og praktiske løsninger og på den anden side om holdningsændringer. Mange tekniske løsninger trækker i den bæredygtige retning f.eks. udskiftningen af oliefyr med varmepumper og benzinbiler med elbiler. Men elbilerne løser f.eks. ikke trængselsproblemerne, og de store fordele ved dem kommer først, når det vedvarende energisystem bliver yderligere udbygget. Derfor er der samtidig med de tekniske løsninger behov for en indsats overfor holdninger. f.eks. er det svært at gennemføre en konsekvent energiplanlægning, hvis den enkelte husejer har fri ret til at vælge opvarmningsform. Det er også svært at indføre udvidet producentansvar, hvis forbrugeren fortsat kan købe ny mobiltelefon hvert halve år på det frie marked og smide den gamle i skraldespanden under køkkenvasken. At eje eller lease Ejerskab til forbrugsgoder udgør en væsentlig drivkraft for at vise status og overlegenhed i dagens forbrugssamfund. Mobiltelefoner er et godt eksempel; disse udskiftes i snit hvert 1½ år, selvom den tekniske levetid nok er omkring 10 år. Problemet med ejerskab er, at når forbrugeren skifter sin telefon ud, så ender den gamle enten som et ekstra apparat altså et ekstra forbrug eller bliver smidt i skraldespanden under vasken. Dermed øger den emissionerne fra affaldsforbrændingsanlægget og fjerner materialerne endeligt fra mulig genanvendelse. Hvis man i langt højere grad går over til at lease eller indgå i abonnementsordninger omkring produkter, så vil det blive meget nemmere for producenterne at indsamle egne, udtjente produkter. Hvis der samtidig er skrappe krav til graden af materialegenanvendelse, så vil virksomhederne begynde at designe og producere produkter, der kan repareres, opgraderes og adskilles i materialer mhp. genanvendelse i nye produkter. Princippet hedder direkte producentansvar. Forbrugeren vil så skulle vælge en abonnementsordning f.eks. hos en producent af mobiltelefoner. Mod en månedlig betaling på f.eks. 40 kr. får hun en bestemt type af telefon stillet til rådighed. Forbrugeren betaler desuden pant på 200 kr. ved modtagelsen af den første telefon og skal sende sin telefon tilbage til producenten, når denne sender den næste model eller opgradering. Ønsker abonnenten at udtræde af abonnementet, afleverer hun telefonen og får panten tilbage. Den sociale status kommer så til at handle om, hvilket abonnement, man har og dermed hvor hurtigt, man modtager de nye modeller, hvilke modeller, man får, samt om tillægsprodukter i abonnementet

17 Vi skal have drejet samfundet væk fra den overdrevne fokus på materielt forbrug til større fokus på fællesskab og værdier, der kræver lavere ressourceforbrug. Det kan f.eks. være naturoplevelser, foreningsliv, kulturoplevelser, sport, lokalt engagement osv. DN anbefaler regering og folketing: 4-årig horisont At skabe incitamenter til genbrug, reparation og opgradering af produkter 5. Det kan f.eks. være pantsystemer, direkte producentansvar, støtte til reparation, støtte til opgradering af produkter og infrastrukturudvikling. At opprioritere træ og andre naturmaterialer samt genanvendte materialer som byggematerialer. Dette vil kunne understøttes via afgifter, der baseres på materialers ressourceforbrug og miljøbelastning set i et livscyklusperspektiv. At forøge råstofafgifter på danske og udenlandske råstoffer. At sikre en ambitiøs og troværdig miljømærkning som hjælpes meget mere på vej i form af økonomiske virkemidler og information. Forbrugeren skal kunne se produkternes bæredygtighedsprofil i købssituationen. At indføre afgifter baseret på materialers knaphed, energimærkning, miljømærkning og et livscyklusperspektiv. At skabe et marked for højere grad af leasing og leje af produkter i stedet for ejerskab, fordi det så bliver nemmere for virksomhederne at reparere og genanvende. Dette kan understøttes af direkte producentansvar og pantordninger for langt flere typer af produkter. At skabe incitamenter til ejerfællesskaber til store forbrugsgoder som f.eks. vedvarende energianlæg, sommerhuse, biler og hårde hvidevarer. At indføre Reklamer Ja tak, så borgerne i Danmark slipper for reklamer i postkassen, med mindre de selv beder om at få dem. Længere horisont At sikre, at forbrænding er sidste udvej for udtjente produkter, og at det kun er forbrændingsegnede produkter, der forbrændes. Der skal ikke investeres så massivt og ensidigt i affaldsforbrændingsanlæg, som skal drives de næste 40 år. I stedet skal der investeres i genanvendelse på alle områder, og affaldsforbrændingen skal nedbringes til kun at omfatte de fraktioner, der absolut ikke kan genanvendes. At styrke standardiseringen, så flere produkter kan tale sammen. Eksempelvis er der vedtaget standard for mobiltelefonopladere, så hver telefon ikke behøver sin egen oplader. 5 Se f.eks. og og

18 I den lineære varekæde, som vi kender i dag, udvindes råvarerne - ofte i ulande - bygges ind i produkter, som sælges til forbrugere, og ender til sidst som affald, som det offentlige Danmark typisk forbrænder. Her er ingen incitamenter til at bevare eller genanvende ressourcer. Direkte producentansvar BOMULD Linær varekæde BUTIK Det offentlige Udskiftning Opgradering BUTIK FORBRUGER GENANVENDELSE vedligehold Reparation ALUMINIUM DESIGN OG PRODUKTION OUTPUT INPUT DESIGN OG PRODUKTION FORBRUGER BORTSKAFFELSE Med direkte producentansvar har virksomheden ansvaret for produktet - også når forbrugeren er færdig med det. Dermed er der klare incitamenter til at designe produktet, så det kan repareres, genanvendes og opgraderes. Konceptet kan understøttes af pant og abonnement/leasingordninger, og kunden og virksomheden bliver knyttet tættere sammen omkring ydelsen. Frem for at eje og kassere, skal vi altså vende os til at betale for en ydelse - f.eks. en spisegruppe til 8 personer - som vi så tegner abonnement på - lige som vi kender det fra mobiltelefoner

19 FREMTIDENS FORBRUG s FREMTIDENS FORBRUG Læs mere på Masnedøgade København Ø Tlf Redaktør: Christian Poll. Design: Westring + Welling. Forsidefoto:

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse 1 2 DANMARK UDEN AFFALD II 2 Affaldshierarkiet Waste Prevention Preparing for Re-use Recycling Recovery Disposal DANMARK UDEN AFFALD II 3 Baggrund

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

VÆKST OG BÆREDYGTIGHED

VÆKST OG BÆREDYGTIGHED VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Dette papir skitserer SFU's holdninger til vækst og bæredygtighed. Papiret skal ses som en konkretisering af den bæredygtighedspolitik, som allerede er beskrevet i vores principprogram

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk - den danske status INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk mere end det intelligente elsystem - er kun en del af systemerne. Energy og City er komplette og komplekse systemer

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere