FREMTIDENS. Danmarks Naturfredningsforenings FORBRUG. med respekt for natur og miljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FREMTIDENS. Danmarks Naturfredningsforenings FORBRUG. med respekt for natur og miljø"

Transkript

1 s FORBRUGSPOLITIK FREMTIDENS FORBRUG med respekt for natur og miljø 1

2 1 Vision for fremtidens forbrug og produktion s POLITIK FOR FREMTIDENS FORBRUG Maj 2012 Masnedøgade København Ø Tlf.: Se mere på: INDHOLD 1. Vision for fremtidens forbrug og produktion 3 2. Vækst, BNP og et bæredygtigt forbrug 8 3. Fødevarer Energi Godstransport og infrastruktur Forbrugerprodukter 28 Det skal altid være billigst og nemmest at handle bæredygtigt. Det nuværende forbrug af nye naturressourcer pr. dansker skal reduceres til en fjerdedel inden En bæredygtig fremtid er vort fælles, globale ansvar. I en tid med økonomiske kriser og naturkatastrofer, hvor jordens befolkning netop har rundet 7 mia. mennesker, er det ekstra tydeligt, at noget helt grundlæggende skal ændres. I dag bruger de rigeste lande 12 gange så mange ressourcer som de fattigste. Den vestlige verden har derfor et særligt ansvar for at nedbringe ressourceforbruget drastisk. Forbrugsvaner, økonomi og lovgivning er afgørende for borgeres og virksomheders daglige valg. I dag er situationen den, at de borgere, der ønsker at handle bæredygtigt i bred forstand, betaler og yder mest. Der mangler troværdig dokumentation og mærkninger, og borgerne bliver ofte mødt af vildledende markedsføring. DN ønsker, at de daglige frustrationer erstattes af en selvfølgelig bæredygtig adfærd ved at det fremover altid bliver billigst og nemmest at handle bæredygtigt. 2 3

3 Solen er den eneste uendelige energikilde, vi har. Den skal vi blive meget bedre til at udnytte. Der er således brug for en omstilling til et ressourcebevidst forbrugs- og produktionsmønster. En sådan omstilling kræver ændringer af både økonomiske virkemidler, produktionsmetoder og ejerskabsmodeller. Men det kræver også en holdningsændring til forbrug hos alle aktører, især forbrugere, virksomheder og myndigheder samt finansielle institutioner. Viden om ressourcesituationen, det offentlige som rollemodel samt innovative virksomheder er afgørende for, at fokus ændres fra overdrevent materielt forbrug til mere immaterielt forbrug altså fra nyt fladskærms-tv hvert tredje år til f.eks. oplevelser med kultur og natur. Brug-og-smid-væk-kulturen skal erstattes af en brugigen-kultur, og privateje skal suppleres med fordelagtige fællesskaber, dele- og leasingsordninger mv. DN mener, at Danmark har et ansvar for at forvalte naturens ressourcer langt mere bæredygtigt end det sker i dag. Det gælder både inden for de primære erhverv landbrug, skovbrug og fiskeri og i anden produktion. Danmark må også tage et medansvar for verdens samlede ressourcer ved at stille krav om, at egen produktion ikke forudsætter ødelæggende produktion andre steder i verden. DN anser det som vejen frem at omdanne en del af det intensive landbrug til natur og lægge det resterende landbrug om til økologi 1. Desuden skal det samlede energiforbrug halveres og vores energiproduktion omlægges til vedvarende energi 2 og transporten omlægges overvejende til el, suppleret med biogas og biobrændsler. Valgfrihed sælger mange produkter, men vi bliver bombet med så mange valgmuligheder hver dag, at vi har svært ved at fokusere på de vigtige ting i livet. Endvidere mener DN, at Danmark bør gå foran med at skabe en efterspørgsel efter produkter, der kan repareres og opgraderes, holder længere, kan genanvendes, når de er udtjente, og er produceret med minimalt brug af ressourcer specielt de knappe ressourcer. 1 DNs landbrugspolitik DNs energiforsyningspolitik 2010 Vi bruger en masse penge, vi ikke har på en masse ting, vi hurtigt bliver trætte af, for at gøre indtryk på folk vi ikke kan lide... men bliver vi mere lykkelige af det? 4 5

4 De truede økosystemer Fra de levende naturressourcer samt vand, areal og luft får vi økosystemtjenester som kulstoflagring, luftrensning og vandrensning. Desuden udvindes solenergi og vindenergi samt i Danmark råstoffer i form af sten, grus, ler, kridt og kalk. Vandets kredsløb er centralt for en god natur- og miljøtilstand i Danmark men også for den enkelte borger, som skal bruge rent drikkevand hver eneste dag. Men vandressourcen er truet på næsten alle planer: grundvandet forurenes med sprøjtegifte, søer og vandløb med næringsstoffer og industrielle udledninger, og havet forurenes med næringsstoffer og kemikalier og belastes af overfiskeri og råstofudvinding. Jorden er grundlag for både fødevarer, materialer til bygninger og anlæg, energi og andre produkter. Men jorden skal også danne grundlag for en rig natur og et velfungerende økosystem og er desuden i areal-forstand en knap ressource i Danmark. Når 58% af samlede areal er under plov, levnes der ikke meget plads til natur. Metaller udvindes i udlandet og indbygges ofte i blandinger i komponenter i produkterne. Men mange af disse ressourcer bliver mere og mere knappe, og det bliver derfor vigtigere og vigtigere at holde bedre hus med ressourcerne: prioritere anvendelsen af dem, genbruge og genanvende. Ved at nedbringe såvel ressourceforbruget som forureningstrykket, fås bedre natur og miljø og et forbrug i bedre balance med jordens ressource. Delebiler bliver mere og mere udbredte. En delebil erstatter i gennemsnit seks biler, som ellers ville holde for det meste i garagen. Men en delebil giver også mindre kørsel, fordi den ikke er lige ved hånden. Derfor vælger man oftere at bruge cyklen fremfor delebilen. Foto: Tue Schmidt Rasmussen Målene er: Det skal altid være billigst og nemmest at handle bæredygtigt. Med handle forstås adfærd i bred forstand. Det nuværende forbrug af nye naturressourcer pr. dansker skal reduceres til en fjerdedel inden Der skal opstilles indikatorer, så udviklingen kan følges. Jo mere, vi genanvender ressourcerne, desto mindre behov får vi for at udvinde nye, så målet kan nås med en blanding af øget genanvendelse og reduktion i brugen af ressourcer. BIODIVERSITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET EUs Europa 2020-plan, som bl.a. fokuserer på ressourceeffektivitet, konkretiseres i en række strategier i løbet af Planen fokuserer ret ensidigt på optimering og stort set ikke på forbrugsmønstre eller alternative økonomiske tilgange var biodiversitetsår, og topmødet i Nagoya resulterede i en global strategisk plan for at stoppe tilbagegangen i iodiversitet. Planen indeholder bl.a. en række mål om bæredygtig produktion og forbrug, som understøttes i DNs politik. 6 7

5 2 Vækst, BNP og et bæredygtigt forbrug For at få et øget fokus på ressourcernes egenværdi bør beskatning flyttes fra arbejde til forbrug. Arbejde skaber værdi, mens forbrug trækker på jordens ressourcer. Der er desuden behov for økonomiske analyser af, hvordan et balanceret forbrug kan gå hånd i hånd med velfærd og stabilitet. Vækst er et centralt begreb i den gængse forståelse af samfundsudviklingen. DN mener, det er på tide at stille spørgsmålstegn ved den gængse væksttilgang. I stedet for at tale om, hvor meget vækst, samfundet kan skabe, bør politikerne i stedet fokusere på spørgsmålet: Vækst i hvad?. Nu og her ser DN gerne vækst i f.eks. energiproduktion, hvis den er baseret på sol og vind, bølger og tidevand. DN ser også gerne vækst i fællesskaber, uddannelse, genanvendelse og immaterielt forbrug. BNP-BEGREBET BNP-begrebet blev udviklet i starten af det tyvende århundrede som et mål for økonomisk aktivitet i produktionen i et land. Begrebet er udelukkende snævert økonomisk, men i dag bruges det som et langt bredere udtryk for landets generelle tilstand. Det svarer til at aflæse elmåleren i et hus og på den baggrund udtale sig om, hvordan beboerne har det. DN mener, at det haster at implementere supplerende opgørelser, som giver dækkende indikatorer og mål for et bæredygtigt samfund. Frem for at gå efter kendt kvalitet til den lavest mulige pris bør Danmark udvikle, producere og efterspørge det nye, det holdbare, det bæredygtige produktudvalg. Alle væsentlige aktører (borgere, detailhandlen, producenter, den finansielle sektor, osv.) skal involveres, så det bliver attraktivt for erhvervslivet at skabe denne omstilling, og det bliver nemmest og billigst at være en bæredygtig borger. De eneste ressourcer, som findes i rigelige mængder er sol- og vindenergi. Alle andre ressourcer end solens energi koster i princippet samfundet om ikke andet så et tab af ressourcen til brug for senere generationer. Derfor er det helt centralt, at en ressource bruges og genanvendes så effektivt, det overhovedet kan lade sig gøre. Ifølge de gængse økonomiske modeller har en ressource ikke en værdi i sig selv, men den får det først, når nogen forarbejder den og sælger den videre. Bl.a. derfor er det som regel billigere at udvinde den jomfruelige ressource end at skaffe den ved genanvendelse. Det skyldes også, at de jomfruelige ressourcer i høj grad udvindes i områder af verden, hvor hensynet til miljø og natur ignoreres, og lønnen er lav. HAPPY PLANET INDEX Happy Planet Index er én af de modeller, der kan supplere BNP i vurderingen af, hvor godt det går for Danmark. Indexet er udviklet af det britiske New Economic Foundation og udregnes som: HPI = (tilfredshed med livet * forventet levetid) / økologisk fodaftryk og afspejler altså, at mange års lykkefølelse trækker op, mens miljøbelastningen fra vores samlede forbrug og dermed ressourcetræk og forurening trækker ned. Danmark ligger i seneste HPI-opgørelse på en 105 te plads ud af 143 lande, fordi vi på trods af, at vi måske opfatter os selv som lykkelige, trækker voldsomt på klodens ressourcer for at nå denne lykke. I toppen ligger Costa Rica her ser befolkningen også sig selv som ret lykkelige men med et langt lavere fodaftryk. 8 9

6 ANBEFALER REGERING OG FOLKETING: 4-årig horisont, økonomiske virkemidler At gennemgå hele afgiftssystemet og revidere det, så alle afgifter og tilskud kommer til at understøtte, at det bliver nemmest og billigst at vælge og producere bæredygtigt. Der skal eksempelvis større afgifter på energiforbrugende produkter og produkter med knappe materialer, og lavere afgifter på solcellepaneler og økologiske grøntsager. At indføre eller justere grøn beskatning på: ejendomme, køretøjer, energiforbrug osv. Læg grønne afgifter på materielt forbrug og fjern afgifter på immaterielt forbrug. At overveje inddragelsen af momsdifferentiering i afgiftssystemet. Man kan reducere momsen på produkter, mærket med økologimærket, svanemærket eller blomstmærket og forøge momsen på de tilsvarende grå produkter. Også oplagte miljøteknologiske produkter som vandsparehoveder, varmepumper og solcellepaneler kan momsreduceres. At afprøve et supplerende, nationalt regnskab, som trækker de bedste erfaringer fra BNP-alternative modeller ind i et praktisk system med tilknyttede indikatorer, som eksempelvis afspejler biodiversitet, forureningsgrad, ressourcetræk og sundhed. At parcelhuse energimærkes med faste intervaller og ejendomsbeskatningen fastsættes på dette grundlag. Dermed indføres et incitament for husejere til at investere i energirenovering. For at det kan blive nemmest og billigst for forbrugeren at træffe de mest bæredygtige valg, er en række forbrugerpolitiske virkemidler også en del af løsningen. DN anbefaler regering og folketing: At undersøge fordelene ved fælles forbrug (delebiler, delecykler, delesommerhuse, deleboremaskiner, deletrailere) og leasingmodeller samt skabe incitamenter til at fremme disse (produkt-service-systemer, leasing-modeller). At stille krav til produkternes levetid, reparérbarhed og opgradérbarhed. Denne udvikling kan understøttes af lejeordninger i stedet for ejerskab af produkter og af udbud med fokus på totale levetidsomkostninger. At skabe gennemsigtighed i produkters ressourcetræk gennem tvungen dokumentation og mærkning, f.eks. i form af miljøvaredeklarationer, miljømærkning eller anden certificering, som viser produktets ressourcetræk og miljøbelastning. Formidlingen af disse skal pålægges i reklamer, og det offentlige Danmark skal gå foran ved at efterspørge i indkøb. Da mange af vore ressourcer nærmer sig knaphed er målet på længere sigt: At arbejde for at alle ressourcer på sigt kommer tilbage i en materialecyklus frem for at blive deponeret eller brændt efter brug. Start med øget genindvinding af de mest knappe ressourcer, som f.eks. metallerne fra elektronikprodukter. At indføre en langt mere omfattende beskatning af ressourcer, f.eks. i form af en gradueret punktbeskatning af varer efter deres træk på nye knappe ressourcer

7 Økonomiske virkemidler Økonomiske virkemidler er f.eks. skatter, afgifter og tilskud. Et eksempel på en skat er den generelle moms på 25%, som gælder for alle varer. En afgift kan pålægges en enkelt produkttype, f.eks. som vi kender det fra biler eller plastikposer. Skatter og afgifter er statens indtægt og indgår som sådan i den årlige Finanslov. Nogle af midlerne på Finansloven kan Folketinget vælge at bruge på at yde tilskud til f.eks. en fast pris på el fra vindmøller eller til håndværkere, som opsætter solcelleanlæg. Der er imidlertid et skisma ved de økonomiske virkemidler. Hvis en afgift er høj nok, giver den en ændring i forbrugernes adfærd, men det betyder også, at den forventede indtægt fra afgiften bliver lavere. Personbiler beskattes f.eks. i dag efter udledningen af CO2 pr. kilometer. Alle biler er mærket efter deres CO2-udledning og denne information skal være tilgængelig ved salg. Mærkningen kan bruges i andre sammenhænge, f.eks. en gradueret pris for at passere en trængselsring. Sættes afgiften derimod for lavt, vil den ikke give anledning til den ønskede ændring i adfærd hos befolkningen, men til gengæld giver den en ret forudsigelig indtægt til staten og bliver dermed en skjult skat. Det så vi med partikelfilterafgiften på 1000 kr/år, som har haft meget lav effekt, fordi det koster 7000 kr at få monteret et partikelfilter. Tilskudsordninger har på samme måde en suboptimerende effekt i form af forhøjede priser fra markedet som reaktion på faste tilskud på standardløsninger. Sådanne ordninger fungerer derfor bedst som udviklingsordninger eller meget tidsbegrænsede og velovervågede ordninger. På trods af udfordringerne ved økonomiske virkemidler anbefaler DN, at disse bruges langt mere målrettet i arbejdet for en mere bæredygtig fremtid. Når vi bliver ved med at acceptere produkter uden andre krav end at de skal være billige, så understøtter vi den fortsatte rovdrift på ressourcer med kummerlige forhold for arbejderne. Affaldshierarkiet BEDST: UNDGÅ AFFALD NÆSTBEDST: GENBRUG GODT: GENANVENDELSE HALVGODT: ENERGI-GENVINDING SKIDT: DEPONERING Foto: scanpix.dk Affaldshierarkiet er anderkendt og bør bruges langt mere som rettesnor når det handler om affald og ressourcer. I Danmark var vi i blandt de første til at gå fra deponering til energi-genvinding, men siden er vi ikke for alvor kommet videre op i hierarkiet - det er mange af vore naboer

8 3 Fødevarer Fødevarer bør primært dyrkes til forbrug i nærområdet, og miljøbelastning fra fødevaretransporten bør afspejles i priserne. Lagring og transport af fødevarer bruger meget energi, som kan nedbringes ved et større fokus på brug af årstidens fødevarer og fødevarer fra den danske natur, f.eks. vildt, fisk, urter og bær. Afgrøder fra den tredje verden bør som minimum være økologisk certificerede. Derved understøtter vi en bæredygtig udvikling i udviklingslande. Til gengæld skal al import af f.eks. gensplejset soja, der lægger beslag på store landområder i syd, helt undgås i fremtiden. mener, at vores fødevarer skal produceres mere bæredygtigt, end det sker i dag. Årstidens fødevarer og minimeret varetransport skal have større vægt i det daglige fødevareforbrug. Den danske fødevareproduktion, baseret på industrilandbrug med brug af sprøjtegifte og kunstgødning, dominerer det danske landskab og levner alt for lidt plads til naturen. DN mener, at produktionen skal omlægges til 100 % økologi. Desuden skal arealet, som anvendes til produktion, reduceres for at skabe bedre plads til naturen og skåne miljøet. Dette skal følges op af en nødvendig reduktion i produktion og forbrug af kød, og en udvikling og udbredelse af planteproduktion, der er direkte egnet til menneskeføde. Målet er en fødevareproduktion med en højere kvalitet og større respekt for natur og miljø, samtidig med, at landbrugsarealet kan blive brugt til natur. Dyrene er vigtige spillere i naturplejen. Kød fra sådanne dyr er en del af fremtidens bæredygtige fødevareløsninger. DN mener, at der bør eksperimenteres med alternative løsninger inden for fødevareproduktion, som optimerer ressourceudnyttelsen f.eks. brugen af energi og næringsstoffer. Der er endvidere behov for en ændring af madkulturen fra mange billige fødevarer med en høj grad af industriel forarbejdning, til overvejende sunde, økologiske grøntsager og frugt, suppleret med mindre mængder af økologisk kød eller kød fra dyr, der afgræsser naturområder. Også havet som ressource for fiskeri skal forvaltes langt mere bæredygtigt end tilfældet er i dag. Fiskeriet skal justeres, så det sker i respekt for naturen. Overfiskeri skal stoppes, og fiskeri med skrabende fiskeredskaber som f.eks. bundtrawl, muslinge- og østersskrabere skal udfases. Økologimærket er en succes. mener, vi skal omlægge hele den danske landbrugsproduktion til økologi i løbet af de næste 30 år. Der er ikke mangel på fødevarer i verden, men der er et fordelingsproblem. Svind, spild og spekulation betyder, at der sløses med verdens fødevareproduktion, og at der sker en skævfordeling. Spild forekommer både i forbindelse med høst og fangst, forarbejdning, indkøb og brug. Derfor er der behov for, at der bliver strammet op i reglerne for fødevareerhvervene, så ressourceudnyttelsen bliver bedre. Foto: Christian Poll 14 15

9 anbefaler regering og folketing: 4-årig horisont At forøge afgifterne på sprøjtegifte og kunstgødning og kanalisere dem til forskning og udvikling indenfor økologisk landbrug. At pålægge produkter, der er dyrket med brug af sprøjtegifte en punktafgift. At omlægge til økologisk, lokal, årstidsbestemt, mindre kød-domineret offentlig bespisning (institutioner og andre offentlige arbejdspladser) og nedbringe madspild i denne sammenhæng. Det giver større økologisk areal og sundere kost. At opprioritere økologisk drift i landbrugsuddannelserne bl.a. i form af mere obligatorisk økologiundervisning. At stimulere markedet for de naturlige, danske råvarer i form af vildt, naturplejedyr, fisk, skaldyr, urter, bær, rødder osv. ved f.eks. at indføre en certificering af danske naturprodukter. Lejre Den Økologiske Kommune Vision for projekt Lejre Den Økologiske Kommune Lejres offentlige køkkener tilbyder økologiske måltider Landmænd i Lejre omlægger til økologi Kirkens jorder drives økologisk Lejres skoleelever kender sammenhængen mellem økologi, natur og miljø Kommunens grønne arealer er frodige og fri for sprøjtegifte Samarbejde mellem landbrug og erhverv øger afsætningen af lokale, økologiske fødevarer Lokalt producerede, økologiske fødevarer er nemt tilgængelige for Lejres borgere Lejres private haver dyrkes naturligt og er fri for sprøjtegifte Længere horisont At indføre differentieret beskatning af kød, grøntsager og andre fødevarer efter produkternes miljøbelastning. At stille krav til, at fisk og skaldyr ikke må fanges med skrabende redskaber og på truede bestande. Lejre Kommune er økologidestination nummer et Projekt Lejre dokumenterer, at økologi skaber større biodiversitet Lokalt samarbejde om en god sag samler folk og skaber fællesskaber, hvor nye idéer opstår og føres ud i livet. I Lejre er det økologien, der samler borgere, landmænd, kirken, institutionerne, erhvervslivet og borgmesteren

10 4 Energi mener, at Danmark må tage ansvar for eget energiforbrug. Det er en forudsætning for vækst med respekt for natur og miljø, at energiforbruget halveres i 2040 og at energiforsyningen baseres på 100% vedvarende energi i Danmark har gode muligheder for at prioritere en målrettet omstilling til vedvarende energi. Teknologier og infrastrukturbehov er kendte og kan implementeres over det næste årti. Men der er brug for politiske beslutninger om at lukke ned for fossile energikilder og i stedet sætte alt ind på sol, vind, geotermi, bølger, tidevand og andre vedvarende energikilder. Havne og havet bør bl.a. udnyttes til energiproduktion i form af vindmøller, solceller, bølgeenergi, energilagre osv. Placering af vindmøller på land er ofte problematisk. peger på havne som gode placeringer - her står de tæt på andre tekniske anlæg og med gode vindforhold. Biomassen bliver fremtidens olie dvs. den ressource, som vil møde store efterspørgsel, og som derfor vil være præget af stigende og svingende priser og ustabil forsyning. Derfor skal biomassen reserveres til de anvendelser, hvor der ikke kan konverteres til el, f.eks. biogas i store lastbiler og skibe samt biobrændsel i fly. Derfor er det bl.a. vigtigt at dæmpe kraftværkernes overgang til biomasse og i stedet sætte ekstra skub i geotermi-efterforskningen. Illustration: DONG Energy Princippet i et geotermisk anlæg. Varmt vand pumpes op fra undergrunden, varmen overføres til fjernvarmesystemet, og vandet pumpes ned igen. 3 DNs skovpolitik Levende skove 2011 Biomasse skal produceres lokalt f.eks. ved omlægning af landbrugsjord til energiskov 3 frem for import af træpiller fra Canada og Sydamerika. Fremtidens energiforsyning skal ikke bindes til produktion af gylle, men afgasning af gylle skal primært ses som et bidrag til næringsbalancen i økologisk landbrug. Biogas fra afgasning af gylle er således et supplement til fremtidens vedvarende energisystem, ofte i sammenhæng med den grønne affaldsfraktion. Mængderne af husholdningsaffald skal nedbringes ved en målrettet indsats for forebyggelse, genbrug og genanvendelse. På denne måde reduceres el- og 18 19

11 I Danmark forbrænder vi i dag alt for mange materialer, som i stedet bør genanvendes. varmeproduktionen fra affald i takt hermed og erstattes af sol, vind, geotermi, varmepumper osv. Den eksisterende praksis med forbrænding af husholdningsaffald skal erstattes af andre behandlingsformer, som giver en højere grad af genanvendelse af materialer og større nytteværdi, f.eks. som Solums Aikan-proces til det organiske affald, genanvendelse af visse plasttyper i nye produkter samt direkte genbrug af malingrester. Energibesparelser kan hentes i bygninger men også i høj grad i pumper og tekniske anlæg. Adskillelse af sort spildevand fra regnvand vil umiddelbart nedbringe pumpebehov og desuden skabe færre overløb af spildevand og dermed forbedre vandmiljøet. Fremtidens energisystem er baseret på el. Solums Aikan-proces I Aikan-processen omdannes biologisk affald til kompost og biogas i en lukket proces. Komposten bringer værdifulde ressourcer tilbage til jorden og biogassen kan sendes i naturgasnettet, bruges i transportsektoren eller som fleksibel reserve i el- og varmeforsyningen. I fremtidens vedvarende energisystem er kilderne til energi langt mere uforudsigelige end kul, olie og gas. Derfor er det vigtigt, at solceller, der giver mest el om sommeren og om dagen, installeres i takt med flere vindmøller, der giver mest el om vinteren og om natten. For at udligne forskellene i energiproduktion bliver der et øget behov for lagring af energi. Elbilerne er en vigtig brik i dette spil, for de kan lagre el i batterierne og indstilles til at lade op om natten, hvor der er overskud af elproduktion. Men el kan f.eks. også lagres i udtjente havnebassiner, hvor vandet pumpes ind og ud efter behov. Endelig kan energien oplagres i bygningers varmesystemer. Når der installeres varmepumpe i et hus, mener DN, at der skal indføres krav om installering af et stort varmelager i form af en velisoleret varmetank, som kan indeholde varmt vand, svarende til mindst et døgns forbrug. Varmepumpen kan så indstilles til at køre, når der er overskud af el og være slukket, når der er rift om energien; den vil i øvrigt spille godt sammen med solceller på taget. På den måde vil hver enkel bygning også bidrage til balancen i det fremtidige energisystem

12 Landbruget fylder næsten 2/3 af areal. Derfor er det oplagt at placere flere vindmøller på landbrugsarealer, langt fra beboelse og natur. DN-budskaber Danmark skal tage ansvar for eget energiforbrug, dvs. producere minimum samme mængde energi, som vi bruger. Vi skal omlægge til 100 % VE i Det kræver en halvering af energiforbruget, udvikling af det intelligente elnet og lagringsteknologier, yderligere udvikling af fjernvarme baseret på vedvarende energikilder, udfasning af olie- og gasfyr samt massiv satsning på vind, sol og geotermi. Biogas, baseret på forskellige affaldstyper, skal supplere energiproduktionen. En del af bioenergien skal komme fra ny skov og fra pleje og genopretning af naturarealer. Energiproduktionen i Danmark skal således kombineres med ny energiskov, som drives efter FSC-kravene. anbefaler regering og folketing: 4-årig horisont At sætte præcise mål for energirenovering af hele bygningsmassen i Danmark, kombineret med økonomiske virkemidler som f.eks. fradragsberettigelse til energirenovering, grøn ejendomsbeskatning og tilskud til omstilling fra olie- og gasfyr til fjernvarme og jordvarme. At skabe optimale betingelser for fremme af geotermien ved at afgiftsfritage el til drift af geotermivarmepumper, støtte og etablere forsikringsordninger for efterforskningen og gøre økonomien i geotermi uafhængig af konkurrerende, fossile teknologier. At fjerne barrierer for opstilling af vindmøller og andre vedvarende energianlæg på havne og langs motorveje. At skabe langt større folkeligt medejerskab af landmøller og andre vedvarende energianlæg. At indføje i lovgivningen, at jordvarmeanlæg altid skal installeres med varmelager, der modsvarer mindst eet døgns forbrug. At forøge loftet for afgiftsfri solcelleinstallation på private boliger for huse med jordvarme. Skab økonomiske incitamenter for installation af solceller på store tagflader hos landbrug og andre erhvervsbygninger. Det kan være ejerskabsmodeller, som involverer ejere og energiselskaber samt evt. andelshavere. At gennemføre adskillelse af regnvand og spildevand, så det kun er spildevandet, der skal bruges energi på at pumpe væk

13 5 Godstransport og infrastruktur mener, at godstransportarbejdet skal nedbringes væsentligt. Det betyder øget fokus på varens transportbelastning og lokal produktion. Transportsektorens mange negative påvirkninger af natur, miljø og klima skal minimeres. Transportsektorens ressourceforbrug handler om fossile brændstoffer, arealanvendelse og materialer til selve transportmidlerne og infrastrukturanlæggene. Derudover forurener sektoren især med CO 2, partikler, NOx og støj. Udviklingen indenfor produktion og forbrug har betydet, at varer i dag transporteres længere og længere. Der er en forventning om, at alle slags varer kan købes alle steder hele året. Resultatet er øget varetransport og dermed et stort forbrug af ressourcer. Nye effektive løsninger til at håndtere gods har flyttet meget af godstransporten fra lastbil til bane på strækningen fra Stockholm via Helsingør til Nordtyskland. En fødevare rejser i gennemsnit km fra jord til bord, og afstanden er øget 25% over de sidste 25 år 4. Foto: Peter Lydén - Der er behov for at ændre på det nuværende globale mønster for transport af varer. Helt overordnet handler det om, at miljøbelastningen fra en vares transport, bør afspejles i prisen. Hermed vil det blive mere fordelagtigt at købe og bruge lokalt producerede varer med et minimalt transportforbrug. Transportmønstret for transport af gods bør ændres radikalt i de kommende år. Varerne bør transporteres smartere og mere bæredygtigt. På den ene side skal kapacitetsudnyttelsen forbedres, således at halvtomme transportmidler bliver et særsyn. På den anden side er der behov for at flytte gods fra lastbil og fly til tog og skib og dermed nedsætte CO 2 -udledningen. Og sidst men ikke mindst skal størstedelen af transportsystemet omstilles til el-drift på både vej og bane men suppleres med biogas i store lastbiler og skibe samt biobrændsler i fly. Skibstransport bør fremmes og gøres mere bæredygtigt ved omstilling til biomasse, udvikling af vind som bidrag til fremdrift samt integration med andre transportformer Food miles (Andrea Paxton) 25

14 Nærhedsprincippet Varer rejser langt i dag når de produceres fra råstofudvindingen til butikken. Den tendens giver anledning til en masse godstransport. Som forbruger kan man lægge større vægt på nærhedsprincippet, altså gå efter varer, der er produceret i nærheden og dermed være med til at nedbringe transportbehovet. Men også virksomhederne har mulighed for at lægge vægt på at nedbringe den samlede transport, og i sidste ende er det myndighedernes ansvar igennem virkemidler at gøre det attraktivt for borgere og virksomheder at træffe de bæredygtige valg. Der skal altså udvikles virkemidler, der sikrer, at varer generelt afsættes så nært ved produktionskæden som muligt, og at produktionskæder bliver så lokale som muligt. Eet af de vigtigste virkemidler er at pålægge transportarbejdet afgifter, som afspejler transportens miljø- og samfundspåvirkning i form af forurening og arealbeslaglæggelse samt sundhedsaspekter som ulykker, astma, lungekræft og støjgener. Den højere pris på transport som følge af de øgede afgifter vil gøre lokalt producerede varer mere konkurrencedygtige, og understøtte en udvikling fra store, tunge produkter til små, lette produkter og mere immaterielt forbrug. Samme principper vil være gældende for affald, som ikke bør transporteres langt men behandles regionalt. Her bør også arbejdes med virkemidler som sikrer, at ordinært affald behandles lokalt, mens farligt affald håndteres på særlige anlæg, dog indenfor det regionale område. anbefaler regering og folketing Foto: Nikolaj Stagis, Stagis A/S 4-årig horisont At beslutte en fuld elektrificering af den danske jernbane. At fastsætte ambitiøse mål for omstilling af det meste af vejtransporten til el-drift. Dette bør understøttes af økonomiske virkemidler og infrastruktur. At beslutte at reservere biogas og biobrændstoffer til brug i store lastbiler, busser, fly og skibe, hvor eldrift ikke ligger lige for. At klima- og miljøbelastningen, afledt fra varens transport, afspejles i varens pris f.eks. via afgifter på ressourcetræk og forurening. At indføre kørselsafgifter for godstransport på vejnettet i stil med den tyske kilometerafgift. Det vil gøre transport af gods på jernbane mere konkurrencedygtigt. At fastsætte ambitiøse mål om godsandel på bane og understøtte målene med økonomiske virkemidler samt infrastruktur og tekniske/logistiske løsninger. Længere horisont At gennemføre en omstilling til fuldt elektrificeret jernbane over en 20-årig periode i takt med omstillingen af energisystemet til el. At prioritere og udvikle udvalgte havne til i højere grad at kunne omlaste gods fra international skibsfart til gods på jernbane i stedet for lastbiler og dermed fungere som effektive transportcentre. Arbejde videre med udbredelsen af miljøzoner, roadpricing og trængselsringe. At stille krav om montering af partikelfiltre og katalysatorer på alle skibe der anløber danske havne, eksempelvis i form af miljøzoner for havne

15 6 Forbrugerprodukter mener, at genanvendelse af metaller, plastik, glas og andre ressourcer skal sikres bl.a. gennem krav til produkters levetid, samt større mulighed for at blive repareret og genanvendt. Miljøbelastningen fra transport af varer skal minimeres i handel med produkter, og nye ejerformer kan skabe grundlag for et mere bæredygtigt forbrug. Livet i den vestlige verden handler i overdreven grad om forbrug, og samtidig står udviklingslandenes befolkninger i kø for at komme til at nå samme forbrugsniveau. Derfor er det afgørende, at forbrugskulturen bliver vendt fra den gældende brug-og-smid-væk-kultur af i dag til en kultur med respekt for natur og miljø og klodens ressourcer. Mange af verdens ressourcer nærmer sig knaphed, og der er i dag meget langt til en bæredygtig ressourceanvendelse. ANBEFALER NÅR DU SKAL KØBE ET PRODUKT 1. Har du brug for det, du er ved at købe? 2. Non-food kan det købes brugt? 3. Ellers gå efter mærkerne: Miljømærkning Miljømærkning A A B C D E F G 28 29

16 Alle kender Den Blå Avis som stedet man kan købe og sælge brugte ting. Danskerne er med på genbrugsbølgen med en stigning i annoncer på omkring 30% om året i perioden fra I dag ligger niveauet på ca. 7 mio. annoncer om året, domineret af møbler, tøj og elektronik. En indsats omkring produktion, forbrug og håndtering af affald handler derfor på den ene side om teknik og praktiske løsninger og på den anden side om holdningsændringer. Mange tekniske løsninger trækker i den bæredygtige retning f.eks. udskiftningen af oliefyr med varmepumper og benzinbiler med elbiler. Men elbilerne løser f.eks. ikke trængselsproblemerne, og de store fordele ved dem kommer først, når det vedvarende energisystem bliver yderligere udbygget. Derfor er der samtidig med de tekniske løsninger behov for en indsats overfor holdninger. f.eks. er det svært at gennemføre en konsekvent energiplanlægning, hvis den enkelte husejer har fri ret til at vælge opvarmningsform. Det er også svært at indføre udvidet producentansvar, hvis forbrugeren fortsat kan købe ny mobiltelefon hvert halve år på det frie marked og smide den gamle i skraldespanden under køkkenvasken. At eje eller lease Ejerskab til forbrugsgoder udgør en væsentlig drivkraft for at vise status og overlegenhed i dagens forbrugssamfund. Mobiltelefoner er et godt eksempel; disse udskiftes i snit hvert 1½ år, selvom den tekniske levetid nok er omkring 10 år. Problemet med ejerskab er, at når forbrugeren skifter sin telefon ud, så ender den gamle enten som et ekstra apparat altså et ekstra forbrug eller bliver smidt i skraldespanden under vasken. Dermed øger den emissionerne fra affaldsforbrændingsanlægget og fjerner materialerne endeligt fra mulig genanvendelse. Hvis man i langt højere grad går over til at lease eller indgå i abonnementsordninger omkring produkter, så vil det blive meget nemmere for producenterne at indsamle egne, udtjente produkter. Hvis der samtidig er skrappe krav til graden af materialegenanvendelse, så vil virksomhederne begynde at designe og producere produkter, der kan repareres, opgraderes og adskilles i materialer mhp. genanvendelse i nye produkter. Princippet hedder direkte producentansvar. Forbrugeren vil så skulle vælge en abonnementsordning f.eks. hos en producent af mobiltelefoner. Mod en månedlig betaling på f.eks. 40 kr. får hun en bestemt type af telefon stillet til rådighed. Forbrugeren betaler desuden pant på 200 kr. ved modtagelsen af den første telefon og skal sende sin telefon tilbage til producenten, når denne sender den næste model eller opgradering. Ønsker abonnenten at udtræde af abonnementet, afleverer hun telefonen og får panten tilbage. Den sociale status kommer så til at handle om, hvilket abonnement, man har og dermed hvor hurtigt, man modtager de nye modeller, hvilke modeller, man får, samt om tillægsprodukter i abonnementet

17 Vi skal have drejet samfundet væk fra den overdrevne fokus på materielt forbrug til større fokus på fællesskab og værdier, der kræver lavere ressourceforbrug. Det kan f.eks. være naturoplevelser, foreningsliv, kulturoplevelser, sport, lokalt engagement osv. DN anbefaler regering og folketing: 4-årig horisont At skabe incitamenter til genbrug, reparation og opgradering af produkter 5. Det kan f.eks. være pantsystemer, direkte producentansvar, støtte til reparation, støtte til opgradering af produkter og infrastrukturudvikling. At opprioritere træ og andre naturmaterialer samt genanvendte materialer som byggematerialer. Dette vil kunne understøttes via afgifter, der baseres på materialers ressourceforbrug og miljøbelastning set i et livscyklusperspektiv. At forøge råstofafgifter på danske og udenlandske råstoffer. At sikre en ambitiøs og troværdig miljømærkning som hjælpes meget mere på vej i form af økonomiske virkemidler og information. Forbrugeren skal kunne se produkternes bæredygtighedsprofil i købssituationen. At indføre afgifter baseret på materialers knaphed, energimærkning, miljømærkning og et livscyklusperspektiv. At skabe et marked for højere grad af leasing og leje af produkter i stedet for ejerskab, fordi det så bliver nemmere for virksomhederne at reparere og genanvende. Dette kan understøttes af direkte producentansvar og pantordninger for langt flere typer af produkter. At skabe incitamenter til ejerfællesskaber til store forbrugsgoder som f.eks. vedvarende energianlæg, sommerhuse, biler og hårde hvidevarer. At indføre Reklamer Ja tak, så borgerne i Danmark slipper for reklamer i postkassen, med mindre de selv beder om at få dem. Længere horisont At sikre, at forbrænding er sidste udvej for udtjente produkter, og at det kun er forbrændingsegnede produkter, der forbrændes. Der skal ikke investeres så massivt og ensidigt i affaldsforbrændingsanlæg, som skal drives de næste 40 år. I stedet skal der investeres i genanvendelse på alle områder, og affaldsforbrændingen skal nedbringes til kun at omfatte de fraktioner, der absolut ikke kan genanvendes. At styrke standardiseringen, så flere produkter kan tale sammen. Eksempelvis er der vedtaget standard for mobiltelefonopladere, så hver telefon ikke behøver sin egen oplader. 5 Se f.eks. og og

18 I den lineære varekæde, som vi kender i dag, udvindes råvarerne - ofte i ulande - bygges ind i produkter, som sælges til forbrugere, og ender til sidst som affald, som det offentlige Danmark typisk forbrænder. Her er ingen incitamenter til at bevare eller genanvende ressourcer. Direkte producentansvar BOMULD Linær varekæde BUTIK Det offentlige Udskiftning Opgradering BUTIK FORBRUGER GENANVENDELSE vedligehold Reparation ALUMINIUM DESIGN OG PRODUKTION OUTPUT INPUT DESIGN OG PRODUKTION FORBRUGER BORTSKAFFELSE Med direkte producentansvar har virksomheden ansvaret for produktet - også når forbrugeren er færdig med det. Dermed er der klare incitamenter til at designe produktet, så det kan repareres, genanvendes og opgraderes. Konceptet kan understøttes af pant og abonnement/leasingordninger, og kunden og virksomheden bliver knyttet tættere sammen omkring ydelsen. Frem for at eje og kassere, skal vi altså vende os til at betale for en ydelse - f.eks. en spisegruppe til 8 personer - som vi så tegner abonnement på - lige som vi kender det fra mobiltelefoner

19 FREMTIDENS FORBRUG s FREMTIDENS FORBRUG Læs mere på Masnedøgade København Ø Tlf Redaktør: Christian Poll. Design: Westring + Welling. Forsidefoto:

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Hvad er affald? Hvad er ressourcer? Affald er det der ikke har økonomisk værdi Affald er det vi ikke

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden) 2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Ressourceplanen - overvejelser i det fremadrettede arbejde

Ressourceplanen - overvejelser i det fremadrettede arbejde Ressourceplanen - overvejelser i det fremadrettede arbejde Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd Erhv.panelet f. Grøn Omstilling, 21. januar 2014 Ressourceplanen er et fremskridt! Ressourceplanen

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Fra affald til ressource. Kom med din idé til den nye affalds- og ressourceplan 2014

Fra affald til ressource. Kom med din idé til den nye affalds- og ressourceplan 2014 Fra affald til ressource Kom med din idé til den nye affalds- og ressourceplan 2014 1 Forord dit AFFALD ER GULD VÆRD Frode Sørensen Formand for Teknik- og miljøudvalget Borgerne i Sønderborg Kommune har

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Ny bæredygtighedspolitik for Syddjurs

Ny bæredygtighedspolitik for Syddjurs Ny bæredygtighedspolitik for Syddjurs Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti i Syddjurs Kommune går til valg på en fælles politik for Bæredygtig Udvikling en målrettet

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere