Sophie:46 ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sophie:46 ISSN"

Transkript

1 Sophie:46 ISSN J. J. Kronstrøm Årbøgernes pioner FAGHISTORIE af Claus Houlberg De brølende 20 ere var starten på astrologien herhjemme i moderne tid. Pioneren Ove Rosmon udgav sine første to bøger om astrologi i , og samtidig var en anden pioner på banen. Hans navn var J. J. Kronstrøm, og astrologisk udgav han en årbog med titlen Stjærner og Skæbner i Aaret. Første årbog blev udgivet i 1926 og den sidste i 1933, samme år som Danmarks første astrologiblad, O.M., så dagens lys. Årbogen nåede dermed Karrikaturtegning af J.J. Kronstrøm i Dansk Forfattertidende 1914 at udkomme i syv år. Årbogen præsenterer ham som Dr. J.J. Kronstrøm, hvilket er lidt af en tilsnigelse, da han ikke blev doktor i noget som helst. Biografi Hans fulde navn var Jens Johannes Kronstrøm, og han blev født den 11. november 1878 i København. Hans fødselstid er indtil videre ukendt. Politiets registerblade har ham noteret som Stud. Art og Kontorassistent. Dansk forfatterleksikon har ham opført som journalist og biliotekar. Han var altså forfatter og debuterede i magasinet Tilskueren i 1905, 27 år gammel. Tre år senere udgav han sin s. 4 : Bonde-Practica s. 6 : Regulus og tidsaldrene SOPHIE 46 [ februar 2013 ] side 1

2 En mere skorpionsk karrikaturtegning af J.J. Kronstrøm i Dansk Forfattertidende første skønlitterære bog. Han havde en omfattende litterær produktion frem til sin død, den 24. juli Han præsenteres her skiftevis som J.I. Kronstrøm, I.J. Kronstrøm og J.J. Kronstrøm, og de fleste af hans værker kan stadig lånes på bibliotekerne. Astrologien Som det vil fremgå af listen over bøger og artikler, så tændes hans okkulte løbebane efter Første Verdenskrig. Hans roman Den Gyldne Kunst fra 1918 handler om en frontfigur i den okkulte verden på den tid. Et par år senere lader han sig interviewe om Stjerner og Skæbne og er begyndt at føre sig frem som astrolog. Dette på en måde, der virkede som om han selv havde opfundet astrologien, som det blev sagt. Nogle år senere, i 1925, bidrager han til et fransk projekt, La Voie d Isis, med et afsnit om Tycho Brahe. Herefter er det tydeligt, han helliger sig astrologien og udgiver den første astrologiske årbog i nyere tid. Den rummer både artikler, forudsigelser og eftervisninger af forudsigelserne fra året før. Første årbog er på blot 40 sider, men allerede året efter er sidetallet knap 100 sider. Et ganske ambitiøst projekt. I samme periode virker det som om han er blevet frimurer, hvor hans sidste værk er en sangbog for Storlogen Syvstjernen. Martinus Der er et ofte citeret optrin, hvor han under et foredrag med Martinus lader sit iltre temperament løbe af med sig og skælder Martinus ud. Uden et ord vender Martinus ham ryggen og går væk. Kronstrøm fortsætter med at skændes med nogle af Martinus tilhængere og ender med at blive vist bort. Optrinet var ikke utypisk for Kronstrøms væremåde, kan man forstå af den samtidige beskrivelse. Horoskop Kronstrøm var født den 11. november 1878 med endnu ukendt fødselstid i København. Ikke blot var han dermed Skorpion af soltegn, men han var endog meget skorpionsk og plutonisk med alle de personlige planeter i dette tegn, bortset fra Månen i Tvillingerne. Netop Månen i Tvillingerne gjorde ham meget nysgerrig og informationssøgende af natur. Herskeren over Månen er Merkur, som står i Skorpionen; en position, der ofte omtales som svigermors skarpe tunge. TITLER på bøger (og visse artikler) af J.J. Kronstrøm Fra Fattiggaden, sange og rytmer Den mørke by, fortælling om proletarer De martrede Arbejdets sange og andre digte Uden om Loven, fortælling om forbrydere Medens de Kæmper, soldaterbreve under Verdenskrigen Luftsport (s.m. P.Kryger) 1916: Festskrift for Husassistenternes Fagskole Valborgs Nat, et foraarsspil i 1 akt Bakkehuset som digterhjem Rahbeks Bakkehus i digt og billeder Arbejdets billedhugger, Constantin Meunier I farens stund, en historisk roman Vor tid, et opgør og et fremblik Dag og Daad og andre digte Den gyldne kunst. Roman i tre dele Stjerner og Skæbne, et interview L influence Astrale d après Tycho-Brahé Jorden og Solsystemet Stjærnerne, tankedigte og sindbilleder Astrologisk Aarbog Sangbog for Storlogen Syvstjernens Ordens-Brødre Merkur er her i aspekt til Saturn, som forøgede hans videnhunger, idet han aldrig selv syntes at vide nok. Nærmest et forskeraspekt. I tilgift er både Saturn og Merkur i aspekt til Pluto, hvilket kan have gjort ham fuldstæn- SOPHIE 46 [ februar 2013 ] side 2

3 dig kompromisløs og til tider nærmest rigid i sin tænkning og tale. Han lod sig med andre ord ikke nøjes med den første, den bedste forklaring, men var konstant sandhedssøgende. Heldigvis er Månen i aspekt til Jupiter, hvilket forlenede ham med en god del humoristisk sans, men måske også et lidt vel storslået billede af sig selv. Dette parres med en Pluto-Måne konjunktion, der kan have givet ham nærmest depressive dyk. Han ejede med andre ord en ret kompliceret psyke. Hans Mars er også i Skorpionen, hvilket gjorde ham kompromisløs i sine adfærd og i perioder meget arbejdsom. Mars er desuden i aspekt til Uranus, hvilket gjorde, at han helst gik sine egne veje plus at dette aspekt ofte er at se blandt astrologer. En opposition fra Mars til Neptun gav ham social bevidsthed med et ønske om at hjælpe, hvilket blandt andet kan aflæses af de første bøger, han skrev. Han fortæller her om fattige, kriminelle, soldater ved fronten og andre marginaliserede personer. Måne-Uranus gjorde ham sensitiv og irritabel som person, så han fik hurtigt nok af andre menneskers selskab. Han egnede sig helt klart ikke til at gå i flok. Den udtalte irritabilitet og skarpe tunge må desuden have skaffet ham en del fjender. Indtil vi har hans fødselstid, kan vi dog ikke gå mere i detaljer med hans person og arbejdsmåde. Den første årbog Det ser ud til, at Kronstrøm var den første i nyere tid til at udgive en astrologisk årbog. Han tager her en tradition op, der går tilbage til renæssancens Prognosticum Astrologicum, der i over fyrre år blev udgivet af Chr IV s hofastrolog, præsten Niels Helvad. Kronstrøms årbog rummer en fortale med et forsvar for astrologien og derefter artiklerne: Aaret 1926 i Stjærneperspektiv, Lande og Folk i 1926, Rundskue over de tolv Maaneder i 1926 samt et tilbageblik over 1925 og de forudsigelser, Kronstrøm må have publiceret andetsteds. Alt i alt et yderst serøst projekt. Data søges Astrologisk Museum er indtil videre blot i besiddelse af den første årbog fra 1926, men ville meget gerne have adgang til de øvrige udgivne årbøger frem til året 1933, hvor han døde. Videre ville museet gerne have Kronstrøms fødselstidspunkt samt nogle flere oplysninger af måske mere personlig art, men især om hans astrologiske virke. apple KILDER Stjærner og Skæbner i Aaret Dansk Forfattertidende Dansk Forfatterleksikon SOPHIE 46 [ februar 2013 ] side 3

4 Bonde-Practica astrologi i 300-årsnatten FAGHISTORIE af Claus Houlberg I virkeligheden begynder denne historie i 1450, hvor Gutenberg trykte sin første bibel med den nye trykkemetode, han havde opfundet. Nogle år senere blev byen, han boede i, angrebet og hans elever flygtede til alle sider. På denne måde blev bogtrykkerkunsten udbredt med lynets hast til alle dele af Europa. Selv til Danmark, hvor der blot en menneskealder senere var fungerende trykkerier. Mest kendt var Lorentz Benedict, der bl.a. udgav Tycho Brahes skrifter. Ud over at trykke salmebøger og bibeler, så indsneg der sig en række småskrifter, der kunne holde trykkepressen i gang. Disse mere eller mindre tilfældige opgaver blev kaldt accidentia og blandt dem dukkede også astrologiske skrifter op. Efter renæssancens indtog i Danmark, hvilket skete ved reformationen i 1536, så blev også astrologien modtaget med åbne arme i den strøm af ny viden, der kom til landet efter nedlæggelsen af præsteskoler, bispesæder og andre levn fra den katolske periode. Enkelte af disse accidientia udviklede sig til astrologiske årbøger, hvoraf den mest navnkundige og vedholdende var Prognosticum Astrologicum, der blev udgivet i hele 44 år, indtil Chr. IV forbød al astrologisk forudsigelse i Dette årstal betød reelt et stop for al astrologi i her i landet og var begyndelsen til 300-årsnatten, der varede til pioneren Ove Rosmon udgav sine første astrologiske bøger i årsnatten Med meget lille margen gik der altså 300 år fra renæssancens astrologi blev lagt i graven af Chr IV, til den genopstod i De Brølende 20 ere. Efter afslutningen af Første Verdenskrig var der en hunger efter at kunne åbne sig op til en større verden, og astrologien kom med ind hertillands, ganske som i renæssancens tid. Denne gang sammen med radio, telegraf, jernbaner, biler og flyvemaskiner. I den mellemliggende periode var der til gengæld ganske stille. Bortset fra et besøg af den ægte Graf von Frankenstein i 1700-tallet, så var astrologien tilsyneladende lagt død - men ikke helt. Astrologi og beslægtede emner overlevede i forskellige former for accidentia fra trykkerierne. Disse kunne på en måde kaldes forløberne for de senere dameblade med deres særegne blanding af husråd, fortællinger, forudsigelser og stjerner. Det er denne særlige publikationsform, der blev kaldt Bonde- Practica, hvilket var kort for praktiske husråd til bønder og andet godtfolk. Publikationerne blev også brugt af kirkefolk til at indflette små opbyggelige tekster som bidrag til den folkelige oplysning. Udgivelserne har i intellektuelle kredse herhjemme haft SOPHIE 46 [ februar 2013 ] side 4

5 et ilde ry, hvorfor der ikke er blevet forsket noget videre i dem. Sandsynligvis fordi mange af skrifterne er skabt efter tysk forbillede, hvilket efter Anden Verdenskrig ikke var noget, man prioriterede højt. Sverige har haft et andet forld til disse skrifter og en del litteraturforskning foreligger herfra. Vejr-Bøger Den danske forskning i nyere tid har været foretaget af en privatmand, en amatør kan man sige, ved navn Per-Olof Johansson. Han genudgav i 1975 et lille værk, kaldet Veyr-Bogen, altså vejrbogen, og har siden fortsat med at finde materiale om disse skrifter, der kaldes Bonde-Practica. De er interessante for astrologer, idet vi her ser populærastrologiens betydning. Vejret har i sig selv stor betydning for os alle, det ved vi, men faktisk er ser vi her rødder tilbage til renæssancens syn på vejret, som var et andet end vort idag. For renæssancens læger var der en intim sammenhæng mellem et givet vejrlig og udbruddet af sygdom. Tilmed var der en sammenhæng mellem vejret og astrologien, således at lægekunst, meteorologi og astrologi var en indlysende og alment kendt enhed. En sammenhæng forsvinder ikke bare, fordi intelligentsiaen ændrer opfattelse. Den bliver hængende som folkevisdom på linie med bestemte udtryk, baseret på konkrete hændelser fra dengang. At noget går ad vandsbæk til referer således til en hændelse i 1597, hvor Tycho Brahe blev tvunget til at forlade Danmark og netop drog til byen Vandsbeck i Holsten. Der findes adskillige sådanne udtryk og viden, som er blevet hængende i århundreder efter de har været officiel viden. Et udtryk som Østen for Solen og Vesten for Månen refererer eksempelvis til Al-Birunis lærebog i astrologi fra år Det er en læresætning, der siger, at hvis en planet er placeret sådan i et horoskop, så står den eksceptionelt godt. Astrologiske årbøger Fænomenet Bonde-Practica og Vejr-Bøger kan tillige anskues som en art astrologiske årbøger i en beskeden form indtil 300-års natten var omme. Faget astrologi har her overlevet som folkekultur og har altså i realiteten aldrig været helt dødt, sådan som det ofte hævdes. Der er en sammenhæng og linie, der kan trækkes fra præsten Niels Helvads Prognostikum Astrologicum, der stoppede i 1533, og til forfatteren J. J. Kronstrøms astrologiske årbøger, der begyndte at udkomme i En hidtil skjult tråd, der fortjener at blive udforsket yderligere. apple KILDER com - SOPHIE nr. 20/2007 Eksempler på Bonde-Practica fra hhv. Sverige, Danmark og Tyskland så sent som i 1820 erne SOPHIE 46 [ februar 2013 ] side 5

6 Regulus og tidsaldrene den babyloniske zodiak FAGHISTORIE af Claus Houlberg VANDBÆRERENS tidsalder, og hvornår den begynder, har været genstand for megen diskussion. Her er endnu et bidrag, baseret på en langvarig debat i juledagene 2012, hvor Astrologisk Selskabs debatside på Facebook lagde lokaler til. Med tak til de deltagende parter, navnlig Skye Løfvander og Annemette Pedersen, gives her min udgave af konklusionen. Definition af tidsalder Helt afgørende for forståelsen af tidsaldrene er opgøret med en populær myte. Den fortæller, at stjernetegnene i vores almindelige zodiak skal stemme overens med stjernebillederne med samme navne. Hvad de naturligvis ikke gør. Man kan ikke gå direkte fra vores (tropiske) zodiak til konstellationerne på himlen. Det er nødvendigt at inddrage en tredje faktor, den sideriske zodiak. Den sideriske zodiak ligger fast forankret i relation til en eller flere fixstjerner. Vores tropiske zodiak følger årstidernes gang, hvilket binder den til forårsjævndøgn, som langsomt flytter sig i forhold til den sideriske. Det er denne forskydning (ayanamsa) mellem de to dyrekredse, der definerer de astrologiske tidsaldre. Denne definition må ligge helt fast ved en meningsfuld diskussion af, hvordan vi definerer tidsaldrene. Umiddelbart skulle vi dermed være på sikker grund, men det er først her problemerne begynder. Vores vestlige (tropiske) zodiak er veldefineret og kan aflæses ganske præcist. 0 Vædder er forårsjævndøgn, 0 Vægt er efterårsjævndøgn. Sommersolhverv er 0 Krebs og vintersolhverv er 0 Stenbuk. Klart og enkelt. Definition af siderisk Ganske anderledes forholder det sig med den sideriske dyrekreds, der anvendes i Indien. Vi har ofte fået at høre, at den ligger helt fast i forhold til stjernerne, men det er en sandhed med store modifikationer. For SOPHIE 46 [ februar 2013 ] side 6

7 sandheden er, at denne fastlæggelse i forhold til himlens stjerner sejler en del. Dermed er ayanamsa, forskydningen mellem de to dyrekredse, ikke en fast størrelse, men har den første snes forskellige værdier. Hvilket man kan overbevise sig om ved at gå ind på Swiss Ephmeris hjemmeside astro. com, hvor de for at kunne lave deres beregningsprogrammer har været nødt til at gennemføre en længere diskussion af netop ayanamsaen. Så dette var første overraskelse. Den vedtagne ayanamsa for den indiske dyrekreds bliver kaldt lahiri-ayanamsa, opkaldt efter en 20. århundredes astronom og astrolog, Nirmal Chandra Lahiri. Det viser sig, at denne ayanamsa blev vedtaget af den indiske regering i 1956 i forbindelse med en stor kalenderreform (Rashtriya Panchang). Det skete på anbefaling af N. C. Lahiri, der sad i reform-kommissionen. Han læner sig for sin del op ad historikeren Sankara Balakrishna Dikshita ( ) og herefter går sporet koldt. Lahiri-ayanamsaen er altså en relativt ny opfindelse. Problemet med den er, at den skaber en siderisk zodiak med 0 Vægt i konjunktion med stjernen Spica (se tegning), hvilket er i modstrid med de SOPHIE 46 [ februar 2013 ] side 7

8 ældre udgaver af den sideriske zodiak. Derfor har indiske astrologer lige siden 1956 været uenige om, hvilken ayanamsa, der er den rigtige at anvende. Af lignende årsager ændredes udgangspunktet for ayanamsaen i 1956 til at blive beregnet ud fra den vestlige (tropiske) zodiak, fordi den er så veldefineret. Det er aktså ikke længere den sideriske zodiak, der er fundamentet for definitionen af den indiske (sideriske) zodiak, det er den vestlige. Den klassisk indiske ayanamsa havde stjernen Spica placeret i 29 Jomfru. At sætte 0 Vægt der er selvfølgelig enkelt og smukt. Det er bare forkert, så første konklusion er at løsrive den sideriske zodiak fra stjernen Spica. Definition af ankerpunkt Det blev nu nødvendigt at gå tilbage til det fælles udgangspunkt for både den indiske og den vestlige zodiak, og det ligger i det gamle Babylon og Persien et eller andet sted i det første årtusinde før vor tidsregning.opgaven var at finde et ankerpunkt, dvs. en klar definition på fastlæggelsen af den sideriske dyrekreds, således at vi samtidig kunne fastslå, hvornår de to dyrekredse (den tropiske og den sideriske) stemte overens. Den amerikanske astrolog Cyril Fagan og historikeren Bartel van der Waerden har peget på, at på denne tid var det de fire persiske kongestjerner, der definerede den sideriske zodiak. Dette lød betydeligt rigtigere end at bruge Spica, der ikke har nær samme vægt, hverken astronomisk eller mytologisk. Dermed flyttedes opmærksomheden til det store stjernekors i faste tegn. Det udgøres af aksen Aldebaran i Tyr og Antares i Skorpion, som ligger præcis over for hinanden i dyrekredsen. Den anden akse udgøres af Regulus i Løven og Fomalhaut som den fjerde Imidlertid viser det sig, at stjernen Fomalhaut ( fiskens mund ) ikke hører til Vandbæreren, men i et selvstændigt stjernebillede, Piscis Australis. Den blev fejlagtigt identificeret som den fjerde kongestjerne af den franske astronom Camille Flammarion i 1800-tallet. En fejltagelse, der er blevet hængende. Dels fordi Fomalhaut er stærkt lysende. Dels måske også fordi den store franske astrolog, Charles Nicoullaud ( ), antog navnet Fomalhaut som sit nom de plume. Den danske historiker og astrolog Ove von Spæth har gjort opmærksom på denne fejlslutning og peger i stedet på den vigtigste stjerne i stjernebilledet Vandbæreren (Alfa Aquarii), som hedder Sadal Malik ( kongens held ), som den fjerde kongestjerne. Flere astrologer og historikere har haft aksen Aldebaran- Antares til at ligge præcis midt i tegnene Tyr-Skorpion, altså i 15 SOPHIE 46 [ februar 2013 ] side 8

9 i hvert tegn. Her udfra kunne himlen enkelt deles i tolv lige store stykker. Dermed når man frem til den kreds af stjernebilleder langs ekliptika, som babylonerne opdelte i tolv lige store sektioner og navngav efter de stjernebilleder der (stort set) blev rummet i de tolv himmelafsnit. Hipparchos Denne definition af den sideriske dyrekreds lå ganske nær den gamle indiske, som giver en overensstemmelse med den tropiske omkring år 300, dvs. omkring Romerrigets splittelse og dannelse af det byzantinske rige. Hvilket godt kunne give mening, hvis man anlagde en historisk vinkel. Grækeren Hipparchos, der tilskrives opdagelsen af forårspunktets præcession, dvs. forskydning i forhold til stjernehimlen, havde imidlertid et nulpunkt, der lå ca. 130 år FØR vor tidsregning. Det giver en afvigelse på over 400 år ved udregning af tidsaldrene, så det kan naturligvis ikke accepteres uden videre. En ting, der her har undret flere astronomer, er, at Hipparchos tilsyneladende Camille Flammarion Hipparchos BC lader 0 Vædder ramme lidt ved siden af en fixstjerne og ikke direkte i konjunktion. Man kunne derfor let få den tanke, at hans udgangspunkt var et andet. Regulus Danske Ove von Spæth har derfor peget på en mulighed, hvor det er kongestjernen Regulus, der er den centrale. Navnet Regulus betyder lille konge og blev givet i 1400-tallet af Nicolai Copernikus som en direkte latisk oversættelse af det græske navn Basiliskos, som Ptolemæus bruger i sit værk Almagest. Babylonerne kaldte den for Sharru ( kongen ), inderne for Magha ( den mægtige ), perserne Magh ( den store ) og så fremdeles. Alle kulturerne tillagde Regulus en ganske særlig betydning som himlens konge. Et særligt tilnavn var det græske Kardia Leontos, som på latin blev til Cor Leonis og på dansk til Løvehjerte. Ved at ændre fokus fra aksen Aldebaran-Antares til Regulus, flyttede de tolv inddelinger sig de 10 den ligger skævt for aksen. Denne ændring får det hele til at falde på plads, både astronomisk, astrologisk og mytologisk. Navnlig bliver nulpunktet hvor de to zodiaker stemme overens placeret ca 130 f.kr., ganske som Hipparchos har angivet det. Sandsynligvis har vi her forklaringen på, hvorfor hans 0 Vædder ikke er i konjunktion med en stjerne. Han har ganske enkelt et andet udgangspunkt. Det bliver logisk, hvorfor Regulus bliver kaldt hersker over himlene, når den definerer den sideriske dyrekreds og dermed også ayanamsaen, der fortæller om tidsaldrenes. På skemaet kan man se, at Regulus ligger (som den eneste af de store stjerner) næsten på ekliptika, kun en halv grad fra. Regulus er derfor i særlig grad knyttet til Solens bane og indgår i direkte relation med planeterne, bl.a. som konjunktioner. Når Solen er i konjunktion med Regulus, så har vi en regulusformørkelse. Ganske som man kan få det med Månen og en sjælden gang med Merkur og med Venus. Tidsaldrene Accepteres udgangspunktet med en babylonisk zodiak, der er defineret ud fra kongestjernen Regulus placeret i 0 Løve, så definerer Regulus alle de tolv sideriske tegns begyndelse. Hele tolvdelingen vil jo udgå fra Regulus position og alle tegngrænser et antal gange 30 fra Regulus. Regulus bliver på denne måde til selve nøglen til himlen, som den er blevet kaldt. Med fokus på den, kan man SOPHIE 46 [ februar 2013 ] side 9

10 rent praktisk gøre sig fri af alle historiske overvejelser, når man skal bestemme overgangen til en tidsalder som eksempelvis Vandbærerens. I stedet kan man blot at følge Regulus position i den tropiske dyrekreds. Denne position vil samtidig definere den sideriske zodiaks tolv tegns position, da der er præcis 30 mellem hver. Vandbærerens tid Naturligvis vil det interessere os vældigt, hvornår Vandbærerens tidsalder begynder, når man tager udgangs punkt i den babyloniske zodiak, forankret i stjernen Regulus. Vi har den nøjagtige astronomiske position for stjernen. Som det ses på omstående skema, stod Regulus ved årtusindskiftet, dvs. ganske nær et tegnskift. Dermed er Regulus placeret i vores zodiak i vores tid ved år Regner vi med en middelhastighed (ayanamsa) på 72 år pr grad, så er 10 en sjettedel af en grad, og en sjettedel af 72 år er 12 år. Lægges disse 12 år til 2000, så får vi året Med alle mulige forbehold for småfejl i bueminutter osv., så ligger tærskelen til Vandbærerens tidsalder ikke desto mindre i indeværende årti, måske endda i det meget omtalte år 2012, som vi netop er gået ud af. Esoteriske kilder nævner årstallet 2017, og det kunne jo også være rigtigt. Forskellen er meget lille set i tidsalder-perspektiv. Forbehold Nu er overgangen mellem to tidsaldre ikke noget, der sker på en eftermiddag. Forårspunktet er 72 år om at bevæge sig en enkelt grad. Normalt regnes med en overgangstid på et par århundreder eller så, svarende til ca. 3 orbis for bevægelsen af forårspunktet. Alligevel ser det på en mærkelig måde ud til, at det er nu, fremtiden begynder... og ankerstjernen Regulus vil de næste to tusinde år være i Jomfruens tegn. apple KILDER - Rejsende i fixstjerner, Sigvard Mahler Dam, Faaborg Science awakening II, Bartel van der Waerden, New York [Great Invocation Chart(?)]David Keston, Journal of Esoteric Psychology, Volume 12, No 2, pp91-95, Fall publ. Seven Ray Institute - https://www.facebook.com/selskabet Spaeth/Ove35/index.html files/cern-arch-pmc pdf aapersian%20astrology5.htm - com/writings/sidereal/index.html - Astrological_age - Axial_precession#Hipparchus.27_ discovery - swisseph.htm#_toc in_vedic2_e.htm - articles/babylonianzodiac Novgorod ikon Nyhedsbrevet Sophie udgives løbende og efter behov af Astrologisk Museum. Tidligere numre kan findes på museets hjemmeside Museets bestyrelse udgør redaktionen, og ansv. red. er Claus Houlberg Artikler udtrykker forfatternes synspunkter og ikke nødvendigvis museets. SOPHIE 46 [ februar 2013 ] side 10

Astrologikon tidsskrift for astrologer

Astrologikon tidsskrift for astrologer Astrologikon tidsskrift for astrologer SÆRNUMMER 22013 Esoterisk horoskoptydning Astrologer over hele verden står over for store udfordringer i vor tid. I sidste nummer tog vi fat på vrimlen af småplaneter

Læs mere

Hvor starter Zodiakken?

Hvor starter Zodiakken? Udgivet af Astrologisk Museum ISSN 1602-9631 No. 4 08.06.2004 side 1:5 Nyhedsbrevet handler denne gang udelukkende om astrologiprogrammet PCA-ARGUS. Astrologiprogrammet er det mest benyttede herhjemme

Læs mere

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi - en tabt dimension i tydningen Susanne Denningsmann har skrevet en vigtig doktorgrad med titlen: Die astrologische Lehre der Doryphorie : eine soziomorphe

Læs mere

Sophie:55 ISSN 1602-9631

Sophie:55 ISSN 1602-9631 Sophie:55 ISSN 1602-9631 Sophie Brahe (1556 1643), Danmarks første kvindelige astrolog Museum Astrologicum FAGHISTORIE af Claus Houlberg Det er lykkedes Astrologisk Museum at eksistere i 15 år - 1999-2014

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere

Stjernerne i dig af Nina Bentzon- Ehlers

Stjernerne i dig af Nina Bentzon- Ehlers HISTORIA Stjernerne i dig af Nina Bentzon- Ehlers Bogens omslag samt de 12 stjernetegn er tegnet af Hanne Passer Stjernerne i dig Af Nina Bentzon-Ehlers HISTORIA »Stjernerne i dig«, ny revideret udgave

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Tyge Brahe og Bonde-Practica

Tyge Brahe og Bonde-Practica http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson Tyge Brahe og Bonde-Practica Tycho Brahe-museet foto: per-olof johansson 2012 per-olof johansson:

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Nattehimlen september 2016

Nattehimlen september 2016 Nattehimlen september 2016 Zodiacal lys set fra La Silla, Chile (credit ESO). Jupiter forsvinder ud af syne i denne måned, men i vest efter solnedgang dukker den strålende Venus op. I begyndelsen af måneden

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

Verdensbilleder Side 1 af 7

Verdensbilleder Side 1 af 7 Verdensbilleder ide 1 af 7 Verdensbilleder A. elvstændigt arbejde som forberedelse: 1. Følgende tekster læses grundigt forud, og der tages notater om personer, årstal, betydningsfulde opdagelser, samt

Læs mere

17. Afsnit. Martinus og astrologien.

17. Afsnit. Martinus og astrologien. 1 17. Afsnit 17.1 Martinus egen indstilling til astrologien. I kredsen omkring Martinus var der flere, der var ret interesserede i astrologi og de horoskoper der kan udarbejdes. Jeg ser i Per Thorells

Læs mere

Nattehimlen april 2015

Nattehimlen april 2015 Nattehimlen april 2015 4. april. Fuldmåne 13.05 UT. I nogle lande kaldes den lyserød måne, æggemåned eller græsmåne. 4. april. En kort måneformørkelse indtræffer tæt på dagens fuldmåne blot to måneder

Læs mere

Verdensbilleder i oldtiden

Verdensbilleder i oldtiden Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Jorden er efterhånden undersøgt på kryds og tværs. Nu er det rummet,

Læs mere

T I D S S K R I F T F O R D A N S K A S T R O L O G I H I S T O R I E. Sophie:60 ISSN ( ) var Danmarks første kvindelige astrolog

T I D S S K R I F T F O R D A N S K A S T R O L O G I H I S T O R I E. Sophie:60 ISSN ( ) var Danmarks første kvindelige astrolog Sophie:60 ISSN 1602-9631 Sophie Brahe (1556 1643) var Danmarks første kvindelige astrolog FAGHISTORIE af Claus Houlberg Moderne dansk astrologi begynder så småt omkring år 1900, men kan først siges at

Læs mere

De 12 hellige nætter før jul

De 12 hellige nætter før jul De 12 hellige nætter før jul Vi taler om "12 hellige nætter", men der er faktisk tale om 12 hellige nætter før julenat og 12 efter. De starter natten mellem den 13. og 14. december og "mødes" julenat.

Læs mere

I N F O R M A T I O N S B R E V. F R A. A S T R O L O G I S K. M U S E U M

I N F O R M A T I O N S B R E V. F R A. A S T R O L O G I S K. M U S E U M Sophie:34 ISSN 1602-9631 Den danske revolution 1788 KULTURASTROLOGI af Claus Houlberg DEN INTERNATIONALE opvågnen til en ny tid blev brat i og med den franske revolution i 1789 og frihedskrigen i Amerika

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356

Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356 1 Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356 Åbningshilsen I dag er vi til juleafslutning. Julen sluttes af og bliver til Hellig tre

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Store Bjørn & Plejaderne

Store Bjørn & Plejaderne 1 Store Bjørn & Plejaderne - solsystemets kosmiske forældre Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Store Bjørn & Plejaderne - solsystemets kosmiske forældre Af Erik Ansvang Johannes Kepler (tv.) & Nicolaus

Læs mere

Redaktørskift. Claus Due, Sophies nye redaktør. INFORMATIONSBREV FRA ASTROLOGISK MUSEUM, Sophie:21, 2007

Redaktørskift. Claus Due, Sophies nye redaktør. INFORMATIONSBREV FRA ASTROLOGISK MUSEUM, Sophie:21, 2007 Redaktørskift Med Sophie nr. 20 sluttede Claus Houlberg som redaktør af Sophie I de senere år har han på fortræffelig måde redigeret mange numre, ikke mindst i renæssanceåret 2006, hvor Sophie som hovedemne

Læs mere

For alle mennesker gælder det, at vi hele tiden er undervejs, og at vi spørger os selv, om vi nu er dér, hvor vi skal være i livet.

For alle mennesker gælder det, at vi hele tiden er undervejs, og at vi spørger os selv, om vi nu er dér, hvor vi skal være i livet. 1 af 5 Prædiken søndag d. 8. januar 2017. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Matt 2,1-1-12 For alle mennesker gælder det, at vi hele tiden er undervejs, og at vi spørger os selv,

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Keplers Love Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet Middelalderens astronomi var en fortsættelse

Læs mere

Nattehimlen februar 2017

Nattehimlen februar 2017 Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica

Læs mere

KOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey.

KOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey. 1 KOSMISK EVOLUTION Alice A. Bailey www.visdomsnettet.dk 2 Kosmisk Evolution af Alice A. Bailey Fra The Consciousness of the Atom 1 (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Østens gamle skrifter

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Projekt 3.8. Månens bjerge

Projekt 3.8. Månens bjerge Projekt 3.8. Månens bjerge Introduktion til hvordan man kan arbejde med dette projekt. Det følgende kan integreres i et projekt om verdensbilleder, hvor man både kommer ind på diskussioner om at opnå erkendelse,

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Opgaver til Det lille Fagbibliotek

Opgaver til Det lille Fagbibliotek Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

De ydre planeters tegnskift

De ydre planeters tegnskift De ydre planeters tegnskift Saturn, Uranus, Neptun og Pluto er de ydre planeter i vores solsystem. De er transpersonelige planeter (dog omtales Saturn normalt ikke som transpersonelig men som værende på

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Vesthimlen den 1.06.2010 kl. 23 vist med planetarieprogrammet Stellarium. Venus. Den 1.6. kl.22 vil den klare Venus kunne ses 16 grader over den vestlige

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

Esoterisk Sommerskole Aarhus 2016

Esoterisk Sommerskole Aarhus 2016 Esoterisk Sommerskole Aarhus 2016 Det er en stor fornøjelse for Center for Esoterisk Astrologi atter at kunne invitere til Esoterisk Sommerskole i Aarhus i juli 2016, hvor landets førende esoterikere,

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i maj 2014? Månen Der er fuldmåne den 14.05.14. Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

de ældste danske astrologer i nyere tid, i kontakt med et barnebarn, der kunne give os biografiske oplysninger.

de ældste danske astrologer i nyere tid, i kontakt med et barnebarn, der kunne give os biografiske oplysninger. Sophie:22 ISSN 1602-9631 Sigrid Blus-Pedersen astrologen, der blev 100 år FAGHISTORIE Claus Houlberg Sigrid Blus-Pedersen vil være ukendt for de fleste i dag med mindre de læste bladet Månedens Roman,

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4

Læs mere

Forord til Planetenergi meditationer

Forord til Planetenergi meditationer Forord til Planetenergi meditationer Følgende teknikker vil aktivisere dig og forøge din evne til at handle i hverdagen Hvad tilstræber teknikkerne Teknikkerne tilstræber at skabe harmoni, indre ro, balance

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar stå nær Syd lige efter solnedgang. I løbet af aftenen vil Jupiter bevæge sig til Vest, hvor den vil gå ned

Læs mere

LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT

LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT AL BEGYNDELSE ER SVÆR I 2012 valgte jeg, efter 18 år som storryger, at kvitte smøgerne. I tiden efter havde jeg brug for at aktivere mine hænder og hoved, så jeg

Læs mere

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 1 Juledag, fredag den 25. december 2015 Jesper Stange Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Lærervejledning 7.-9. klasse

Lærervejledning 7.-9. klasse Lærervejledning 7.-9. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2014? Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens

Læs mere

En af Tychos mest fremragende

En af Tychos mest fremragende Sophie:13 ISSN 1602-9631 Elias Olsen Morsing astrolog og meteorolog BIOGRAFISK SKITSE Claus Houlberg Tycho Brahe havde samlet en række fremragende assistenter omkring sig på Uraniborg i dette forskningscentrums

Læs mere

Nattehimlen marts 2015

Nattehimlen marts 2015 Nattehimlen marts 2015 Om ikke andet i denne måned, kommer foråret til de betrængte stjernekiggere i det østlige Nordamerika, som har udholdt endnu en absurd kold vinter. Denne måned kaldes Ormemåned,

Læs mere

ATTITUDE-ASTROLOGI Første weekend. B. Kim Pedersen

ATTITUDE-ASTROLOGI Første weekend. B. Kim Pedersen ATTITUDE-ASTROLOGI Første weekend B. Kim Pedersen www.bkimpedersen.dk Martinus symbol 33 Det nye tanke klima Gammel tanke klima Hvad er astrologi? Ordet horoskop er græsk og betyder ascendant, hvilket

Læs mere

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU Roman Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen Vild Maskine FUCK OFF / I LOVE YOU er oversat fra nynorsk af Arko Højholt og Mads Heinesen. Copyright Det Norske Samlaget 2013

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Starten på 100 timers astronomi Ole Rømer-Observatoriet torsdag 2. april 14:00 April 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

INDVIELSESVEJEN 1 3 SET GENNEM TAROTKORT ÅNDENS REJSE MOD SJÆLEN B. KIM PEDERSEN OG DEN GYLDNE CIRKEL

INDVIELSESVEJEN 1 3 SET GENNEM TAROTKORT ÅNDENS REJSE MOD SJÆLEN B. KIM PEDERSEN OG DEN GYLDNE CIRKEL INDVIELSESVEJEN 1 3 SET GENNEM TAROTKORT ÅNDENS REJSE MOD SJÆLEN B. KIM PEDERSEN OG DEN GYLDNE CIRKEL WWW.BKIMPEDERSEN.DK Uranus v169 Gid mit klageråb må nå dig, Herre, giv mig indsigt efter dit ord!

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Astrologisk Svedehytte 2014-2016

Astrologisk Svedehytte 2014-2016 5. juli 2014 Astrologisk Svedehytte 2014-2016 Noget er ved at blomstre på vores planet, og når vi i vores klare øjeblikke mærker det, føles det som et hjerteudvidende mix af vild forelskelse, ubetinget

Læs mere

Retrograd Venus 2015

Retrograd Venus 2015 Retrograd Venus 2015 Lars Henrik Rasmussen Når Venus går baglæns, kan kærligheden vokse Mon ridderen på den hvide hest, på vej mod sin udkårne, vil sætte pris på at opdage, at han har mistet sin smukke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Prædiken til hellig tre kongers søndag, Matt 2,1-12. 1. tekstrække

Prædiken til hellig tre kongers søndag, Matt 2,1-12. 1. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 4. januar 2015 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til hellig tre kongers søndag, Matt 2,1-12. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 362: Gør dig nu rede,

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Knud Erik Sørensen HAF

Knud Erik Sørensen HAF Planeten Opdaget 23. september 1846 af Urban Le Verrier, John Couch Adams og Gottfried Galle Tsid = 164 år 323 dage, 21 t 41 min 11 s. Dvs. første fulde omløb den 12. juli 2011 1 Planetdata Data for og

Læs mere

SKÆBNEÅRET 2012 HOLGER STAVNSBJERG

SKÆBNEÅRET 2012 HOLGER STAVNSBJERG SKÆBNEÅRET 2012 HOLGER STAVNSBJERG Ved at analysere horoskopet for år 2000, som også er et horoskop for de næste 1000 år, og dermed Vandmandens tidsalder, kan vi astrologisk forstå den nuværende verdenskrise,

Læs mere

Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet. Kr. 399,-

Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet. Kr. 399,- Esoteriske Egypten Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet Kr. 399,- En usædvanlig bog baseret på åndsvidenskab, symbolforståelse

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Så er det igen ved at være tid for Mars fotografering December 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Radix #2. Løgnen i livet. Peter Orban om astrologi som terapi. Netblad som supplement til Astrologimagasinet HOROSKOPET.

Radix #2. Løgnen i livet. Peter Orban om astrologi som terapi. Netblad som supplement til Astrologimagasinet HOROSKOPET. Radix #2 Netblad som supplement til Astrologimagasinet HOROSKOPET ISSN 1903-4490 Ansv.red: Karl Aage Jensen Kontakt: astrologi@astrologihuset.dk Løgnen i livet Peter Orban om astrologi som terapi af Aase

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Harald og Broen Fra Jelling til Øland

Harald og Broen Fra Jelling til Øland Jens Ole Munk Pedersen Harald og Broen Fra Jelling til Øland Skriveforlaget Om bogen Der hviler en forunderlig tåge over 900-tallets danmarkshistorie. De sparsomme kilder er meget fåmælte. Tågen begyndte

Læs mere

Med en Cirkel for Øje!!!

Med en Cirkel for Øje!!! Med en Cirkel for Øje Man skal ikke sejle langt. Man skal sejle godt - Peer Bruun Med en Cirkel for Øje Den moderne spidsgatters kulturhistorie af Uwe Gräfer og Martin Anker Wiedemann 2015 Uwe Gräfer,

Læs mere

S T J E R N E T E G N

S T J E R N E T E G N STJERNETEGN Stjernetegn dit personlige smykke designet af Pernille Corydon Stjernetegn / Vedhæng 3 Look up at the stars and not down at your feet. Try to make sense of what you see, and wonder about what

Læs mere

Astrologikon. Pioner. arbejderne. tidsskrift for astrologer

Astrologikon. Pioner. arbejderne. tidsskrift for astrologer Astrologikon tidsskrift for astrologer 52012 Pioner arbejderne Det 21. århundrede er begyndt, og vi står i en ny situation som astrologer. Vi har nye planeter, vi har småplaneter, vi har flere tydningsniveauer,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

INFORMATIONSBREV FRA ASTROLOGISK MUSEUM

INFORMATIONSBREV FRA ASTROLOGISK MUSEUM ISSN 1602-9231 Elektionsastrologi Kunsten at finde det rigtige tidspunkt Af Claus Due Elektionsastrologi beskæftiger sig med at vælge det rette tidspunkt for et forehavende. Elektion kommer af latin electio,

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i januar stå nær sydøst lige efter solnedgang. I løbet af aftenen og natten vil Jupiter bevæge sig hen over sydhimlen.

Læs mere

Sophie:26 ISSN 1602-9631

Sophie:26 ISSN 1602-9631 Sophie:26 ISSN 1602-9631 Irene Christensen en milepæl i dansk astrologi FAGHISTORIE Annie Brøndsholm Det var Mads lille Irene, der i 1920 erne løb hjem over markerne på bare fødder søgende efter de første

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12 1 Helligtrekongers søndag I. Sct. Pauls kirke 6. januar 2013 kl. 10.00. Radiotransmission. Salmer: 749/434/138/136//362/439/111/356 Uddelingssalme: se ovenfor: 111 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632.

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632. Indledning Når man hører fortællinger om fysikkens historie, virker det ofte som om, der sker en lineær, kontinuert udvikling af naturvidenskaben. En ny og bedre teori afløser straks ved sin fremkomst

Læs mere

FINANSKRISEN OG TÆRSKELENS VOGTER af Holger Stavnsbjerg

FINANSKRISEN OG TÆRSKELENS VOGTER af Holger Stavnsbjerg FINANSKRISEN OG TÆRSKELENS VOGTER af Holger Stavnsbjerg Finanskrisen har bevirket, at konflikten mellem menneskehedens sjæl og dens tærskelvogter er blevet intensiveret, så vi er nået til et punkt, hvor

Læs mere