BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding"

Transkript

1 BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af affald danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen. Indhold 1 Resumé 2 2 Forbrændingsanlæg 3 3 Økonomi 7 4 Rammevilkår 11 5 Energi og klima 14 6 Emissioner 15 7 Om BEATE 20 1 / 20

2 1 Resumé Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på anlæg i Danmark, der har forbrændt affald i perioden Benchmarkingen blev gennemført på frivillig basis for årene , men er i år obligatorisk for alle landets 32 anlæg. Der er tre typer anlæg, der forbrænder affald: 1. Dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, der primært brænder husholdnings og erhvervsaffald (24 anlæg). 2. Multifyrede affaldsforbrændingsanlæg, der både brænder husholdningsaffald og erhvervsaffald samt biomasse og/eller naturgas (3 anlæg). 3. Øvrige specielle anlæg, der medbrænder affald, eller brænder slam eller farligt affald (5 anlæg). I figurer og tekst optræder enten alle anlæg eller hvor det giver mest mening kun anlæg af type 1 eller 1 og 2. Anlæg af type 2 og 3 indgår i benchmarkingen med begrænsede data. Samlet giver denne rapport et overordnet billede af status på forbrændingsområdet i Danmark. I 2010 var der 32 anlæg, der forbrændte 3,5 mio. tons affald fra husholdninger og erhverv svarende til ca. 630 kg affald pr. dansker. Den samlede betaling fra husholdninger og virksomheder ekskl. affaldsvarmeafgifter var på ca. 1,88 mia. kr. svarende til i gennemsnit 535 kr. pr. ton. Siden 2007 er affaldsmængderne til forbrænding faldet med 5%. Mængderne steg frem til 2008 og er derefter faldet støt. Siden 2007 er omkostningerne på de dedikerede forbrændingsanlæg faldet med 3%. Fra 2009 til 2010 er de faldet 6%. Den gennemsnitlige omkostning pr. ton affald er enten faldet eller steget fra 2009 afhængig af, om beregningsgrundlaget alene er affaldsmængder eller både affald og biomasse. Den gennemsnitlige affaldstakst pr. ton affald faldt fra 2007 til 2009, men steg igen i år Mellem anlæggene er der stor forskel på både takster og omkostninger. Takstforskellen skyldes bl.a., at indtægter fra salg af varme har stor betydning for anlæggenes økonomi, og at varmepriserne lokalt er meget forskellige. Forskellene på omkostninger kan skyldes forskellig effektivitet, men også, at der er forskel på driftsvilkår samt hvilke driftsaktiviteter, der varetages på de enkelte anlæg. Der er fastsat miljømæssige minimumskrav til forbrænding i EU. Mange anlæg har mange kortvarige overskridelser af de vilkår, der er fastsat i miljøgodkendelserne. 2 / 20

3 2 Anlæg der forbrænder affald Der er i alt 32 anlæg i Danmark, der forbrænder affald. Anlæggene er lokaliseret i de fleste egne af landet. De største anlæg ligger ved de største byer og deres udbyggede fjernvarmesystemer. På kortet er anlæggenes kapacitet angivet ved størrelse. De dedikerede anlæg er angivet som røde, mens multifyrede anlæg er grå og øvrige specialanlæg sorte. To mindre anlæg i Herning og Vejen er lukket i 2010 og er derfor ikke med i benchmarkingen for Figur 1 Anlæg der forbrænder affald i Danmark Dedikerede Multifyrede Øvrige 3 / 20

4 Figur 2 viser den miljøgodkendte kapacitet på alle anlæg, der forbrænder affald. Figur 2 Forbrændingskapacitet (alle anlæg) Vestforbrænding Amagerforbrænding Odense Kraftvarmeværk A/S Aalborg Portland KARA/NOVEREN Århus Nord Måbjerg Værket L90 (Esbjerg) Reno Nord Kommunekemi a/s Nordforbrænding Trekantområdets affaldsselskab REFA AffaldPlus (Næstved) AffaldPlus (Slagelse) AVV Horsens Kraftvarmeværk Reno Syd Sønderborg Kraftvarme Haderslev Kraftvarmeværk Aars Varmeværk I/S Kraftvarmeværk Thisted Svendborg Kraftvarme A/S Spildevandscenter Avedøre Frederikshavn Affaldskraftvarmev. Hammel Fjernvarme Amba Fælles Forbrænding Renseanlæg Lynetten Grenaa Forbrænding a/s Bofa Skagen Forbrænding Special Waste System A/S Årlig kapacitet i tons Hovedparten af de danske forbrændingsanlæg er kommunale eller fælleskommunale anlæg. En række anlæg er ejet af energiselskaber, mens de store specialanlæg, Kommunekemi og Aalborg Portland, er ejet af private virksomheder. 4 / 20

5 Figur 3 Ejerskab af anlæg, opgjort efter forbrændt mængde affald, 2010 (alle forbrændingsanlæg) Andet Elværksejet (A/S) Fælles kommunalt ejet (I/S) Kommunalt ejet Note: Kategorien Andet dækker privatejede A/S, AMBA og kombinationer af de øvrige kategorier. Figur 4 Affaldsmængder og kapacitet (alle forbrændingsanlæg) Mio. tons 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Brændt affald Kapacitet Note: Kapaciteten i figuren er anlæggenes miljøgodkendte kapacitet. Affaldsforbrændingsanlæggenes reelle kapacitet afhænger af flere faktorer, bl.a. affaldets brændværdi. Kapaciteten er angivet som en fed streg i figuren. For anlæg, der ikke var med i , er værdierne for 2010 indsat for disse år. Graferne for kan således ikke sammenlignes direkte med graferne i den tidligere BEATE rapport. De mængder af biomasse, der forbrændes på anlæggene, fremgår ikke af denne figur. 5 / 20

6 Figur 4 viser udviklingen af affaldsmængderne fra sammenholdt med affaldsforbrændingsanlæggenes nuværende kapacitet. Figuren viser et fald i affaldsmængderne til forbrænding i 2009 og 2010 fra ca. 3,7 mio. tons i 2009 til ca. 3,5 mio. tons i 2010 (inkl. ca. 0,2 mio. tons affald fra mellemdeponering). Derudover har en række af de dedikerede forbrændingsanlæg valgt at udnytte noget af den ledige kapacitet til at producere energi på i alt tons biomasse 1. Den samlede kapacitet er ligeledes faldet, bl.a. fordi to mindre anlæg er lukket i De fleste danske forbrændingsanlæg er bygget som kraftvarmeanlæg for år siden, men er dog i en række tilfælde siden moderniseret med nye ovnlinjer. Andelen af forbrændingsegnet affald fra husholdninger udgjorde i ,2% og fra erhverv 41,8% 2. 1 Det er vanskeligt at skelne korrekt mellem biomasse og biomasseaffald. Anlæggene er blevet spurgt om en opdeling, men den kan være usikker. 2 Affaldsstatistik 2009 fra Miljøstyrelsen. 6 / 20

7 3 Økonomi Figur 5 nedenfor viser de takster, affaldsproducenterne betaler for behandling af forbrændingsegnet affald. Figur 5 Affaldstakster inkl. afgifter totalt og kr. pr. ton (alle forbrændingsanlæg) Mio. kr. i alt og kr. per ton Takster i alt, mio. kr. Afgifter i mio. kr. Takst per ton Note: For anlæg, der ikke var med eller ikke oplyste takster i , er værdierne for 2010 indsat for disse år. Afgiftsdelen af taksten (lysegrå) er for 2007 til 2009 sat til 250 kr./ton affald svarende til den gennemsnitlige afgift pr. ton affald (inkl. refusion for slagge). For 2010 består den tilsvarende afgift af tillægsafgiften og CO 2 afgiften, der som udgangspunkt skal pålægges affaldstaksten svarende i gennemsnit til 224 kr./ton affald. Den såkaldte affaldsvarmeafgift indgår ikke i figur 5. Fra 2010 er et tilskud til elproduktion bortfaldet. Affaldsvarmeafgiften betales som udgangspunkt af affaldsvarmekunderne, mens tillægsafgiften og CO 2 afgiften som udgangspunkt betales af affaldsleverandørerne. Der er dog visse anlægsforskelle omkring fordelingen af omkostningerne og afgifterne, ligesom forbrug af biomasse kan påvirke de samlede takster. Den vægtede, gennemsnitlige takst er faldet svagt i perioden og steg igen i Det kan delvist skyldes et lille fald i den gennemsnitlige el indtægt på anlæggene. Der er i øvrigt sket en gennemgribende ændring af forbrændingsafgiften i Den vægtbaserede afgift blev afskaffet og erstattet af nye og mere komplicerede energi og 7 / 20

8 miljøbaserede afgifter samtidig med, at el produktionstilskuddet på 7 øre/kwh 3 blev afskaffet. De nye afgifter har været kompliceret at beregne, og det var forventet, at afgifterne sammen med tabet af el produktionstilskuddet ville medføre øgede takster. Efterfølgende kan det konstateres, at den samlede afgiftsbelastning pr. ton affald i 2010 inkl. tabet ved bortfald af elproduktionstilskuddet ligger nogenlunde på samme niveau som i Det er her forudsat, at affaldsvarmeafgiften ikke betales af affaldsleverandørerne. Figur 6 viser anlæggenes gennemsnitlige affaldstakst inkl. afgifter for hvert enkelt anlæg. Der er stor spredning i den gennemsnitlige affaldstakst på de dedikerede og mulitifyrede forbrændingsanlæg fra 275 kr. pr. ton til 860 kr. pr. ton med et vægtet gennemsnit i 2010 på 474 kr. pr. ton. Figur 6 Affaldstakster i kr. pr. ton affald i 2010 inkl. afgifter for affaldsproducenten (dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit. Kr. pr. ton inkl. afgifter Anlæg Både varme og elproducerende Kun varmeproducerende Hvis de 5 specialanlæg for farligt affald og slam medregnes, stiger den gennemsnitlige takst til 535 kr./ton, da forbrændingsprisen her i gennemsnit er højere. For dedikerede forbrændingsanlæg er taksten 481 kr./ton i gennemsnit. 3 Tillægsafgift udgør 26,5 kr. pr. produceret GJ varme og CO 2 afgiften udgør ca. 5 kr. pr. ton CO 2 af den samlede energiproduktion. CO 2 afgiften er beregnet efter fossilt indhold i affaldet. Begge afgifter, og tabet ved afskaffelse af el produktionstilskuddet, skal som udgangspunkt pålignes affaldstaksten. Affaldsvarmeafgiften udgør 19,6 kr. pr. solgt GJ varme i 2010, mod 13,6 kr. i / 20

9 De lokale varmepriser har stor betydning for forbrændingsanlæggene, og de varierer meget fra område til område. Der er ikke alene variationer i selve varmeprisen, men også i forhold til leveringsbetingelser mellem anlæg og varmeforbruger samt i nogle tilfælde i forhold til betaling af energi og miljøafgifter. Benchmarking af de samlede omkostninger er mere retvisende end benchmarking af affaldstaksterne, der således påvirkes af de varierende varmepriser. Desuden er omkostninger kun relateret til regnskabsåret, mens affaldstaksterne kan afspejle for høj eller for lav opkrævning til dækning af omkostninger i foregående regnskabsår. Figur 7 Omkostninger totalt og kr. pr. ton affald (dedikerede forbrændingsanlæg) Mio. kr. i alt og kr. per ton Omkostninger i alt, mio. kr. Omkostninger, kr. per ton Note: Omkostninger = driftsomkostninger + afskrivninger + finansielle udgifter + henlæggelser. I totale omkostninger indgår også udgifter til forbrænding af en andel biomasse, mens biomassen ikke medregnet i affaldsmængden. Bemærk, at der er skiftet beregningsmetode i 2010, og derfor er tallene fra justeret for at være sammenlignelige med tallene fra Figur 7 viser de samlede omkostninger og omkostningerne i kr. pr. ton affald (ekskl. betaling af afgifter). De gennemsnitlige omkostninger var på 838 kr. pr. ton i Fra 2007 til 2010 er de samlede omkostninger faldet med 3%. Dette dækker dog over stigninger fra 2007 til 2009 og et fald fra 2009 til 2010 på 6%. Faldet svarer til 152 mio. kr. Heraf skyldes de 90 mio. kr. lukning af to mindre anlæg i Vejen og Herning. Nogle forbrændingsanlæg udnyttede i år 2010 ledig forbrændingskapacitet til forbrænding af en andel biomasse og biomasseaffald. Andre anlæg modtog ekstraordinære mængder af forbrændingsegnet affald, der kom fra mellemdeponi (ca. 0,2 mio. tons). Indkøb af biomasse kan have medvirket til, at omkostningerne pr. ton affald er steget fra 9 / 20

10 2009 til 2010 med 2% ( 14 kr. pr. ton affald). Det har dog samtidig skabt indtægter ved øget energisalg. Tabellen nedenfor viser omkostningerne inkl. og ekskl. biomasse. Tabel 1 Omkostninger pr. ton affald hhv. affald + biomasse (dedikerede forbrændingsanlæg) År 2010 Omkostninger, mio kr Mængde, mio. tons Omkostninger, kr. pr. ton Affald , Affald + biomasse , Note: Tallene er afrundede. Omkostningerne pr. ton er således steget henholdsvis faldet i forhold til 2009, hvor den var på 824 kr. pr. ton 4. Figur 8 Omkostninger i kr. pr. ton affald (dedikerede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit Kr per ton Anlæg Både varme og elproducerende Kun varmeproducerende Note: Andel af forbrændt mængde biomasse indgår ikke i affaldsmængden. 4 I BEATE rapporten for 2009 var den på 859 kr. pr. ton, men der er som nævnt skiftet beregningsmetode. Med den nye beregningsmetode er taksten for 2009 på 824 kr. pr. ton. 10 / 20

11 Figur 8 viser anlæggenes omkostninger i kr. pr. ton affald. Der er stor variation i omkostningerne fra 507 kr. pr. ton til kr per ton. Forskellene i omkostninger skyldes bl.a., at der for nogle anlæg også indgår omkostninger til bl.a. forbrænding af biomasse, neddeling og mellemdeponering, omlastning samt transportudligning. Afskrivninger og renter udgør i gennemsnit 34% af et forbrændingsanlægs samlede omkostninger i Rammevilkår Indtægter ved forbrænding består af indtægter fra salg af både varme og elektricitet. De omkostninger, der ikke dækkes af energiindtægter, opkræves som affaldstakst blandt affaldsproducenterne. Figur 9 viser, at gennemsnitligt 40% af anlæggenes indtægter stammer fra affald, mens indtægterne fra varme udgør 46%. De resterende 14% er indtægter fra el. 47% af indtægten for affald består af afgifter til staten (tillægsafgiften og CO 2 afgiften). Tilsvarende udgør 33% af indtægten fra varme afgifter til staten (affaldsvarmeafgiften). 5 Figur 9 Fordeling af totale indtægter inkl. afgifter (dedikerede forbrændingsanlæg) Indtægter el 14% Indtægter varme 46% Indtægter affald 40% Note: Kun for dedikerede forbrændingsanlæg (dvs. multifyrede anlæg og specielle anlæg indgår ikke). Der er dog store forskelle anlæggene imellem. Indtægten fra affaldstakster inkl. affaldsafgifter svinger således fra 32% til 56% af de totale indtægter inkl. afgifter. 5 Her er det som udgangspunkt forudsat, at affaldsvarmekunderne betaler affaldsvarmeafgiften, mens affaldsproducenterne betaler tillægs og CO 2 afgiften. Det er imidlertid ikke tilfældet for alle anlæg. 11 / 20

12 Indtægten fra salg af el er baseret på markedsprisen. Den gennemsnitlige el indtægt på et dedikeret affaldsforbrændingsanlæg med el produktion udgør ca. 188 kr. pr. ton affald. Indtægterne fra salg af varme varierer mellem 37 og 100 kr. pr. GJ med et vægtet gennemsnit på 73 kr. pr. solgt GJ varme. Det svarer til gennemsnitligt 553 kr. pr. ton affald. Figur 10 Variation i varmepris inkl. afgifter i 2010 (dedikerede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit Kr. per GJ Anlæg Figuren viser, at der er stor variation i varmeprisen inkl. afgifter. Der gælder særlige regler for at fastsætte affaldsvarmeprisen. Princippet er, prisen på affaldsvarmen kun må dække de nødvendige omkostninger, dog sådan at prisen heller ikke må overstige det mulige alternativ i varmeforsyningsområdet eller et udmeldt loft for maksimalprisen for affaldsvarmen. 12 / 20

13 Figur 11 Variation i elafregningspris i 2010 (el producerende, dedikerede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit kr. pr. MWh Anlæg Vest Anlæg Øst Den gennemsnitlige indtægt fra el salg mellem anlæggene varierer ikke så meget som varmeindtægten mellem de enkelte anlæg. Der er dog variationer, der bl.a. skyldes forskellige elpriser i Øst og Vestdanmark samt anlæggenes forskellige muligheder for at indgå som balancekraft, regulerkraft og/eller reservekraft i elmarkedet. 13 / 20

14 5 Energi og klima Langt de fleste forbrændingsanlæg producerer både el og varme. Enkelte mindre forbrændingsanlæg producerer kun varme. Figur 12 El og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse (dedikerede forbrændingsanlæg) Den røde firkant angiver gennemsnittet. 0,7 0,6 MWh el pr. ton affald og biomasse 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, GJ varme pr. ton affald og biomasse Note: Anlæg, der alene producerer varme, er markeret ud for 0,0. I nogle anlægs energiproduktion indgår også energi fra forbrænding af en andel biomasse. Figur 12 viser netto el og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse. 6 af de 24 dedikerede forbrændingsanlæg producerer alene varme, mens de øvrige anlæg producerer både el og varme. Forskellen på energieffektiviteten kan i mange tilfælde findes i konstruktionen af anlægget. Enkelte affaldskraftvarmeværker var i år 2010 påvirket af længerevarende turbineudfald, der gav anledning til lavere elproduktion. 14 / 20

15 6 Emissioner Der er fastsat miljømæssige minimumskrav til forbrænding i EU. Når forbrændingsegnet affald brændes, opstår der en aske og slaggedel, som er de dele, som ikke kan brænde og dermed ikke omsættes i forbrændingsprocessen. Slaggen udgør typisk 18% af den samlede indfyrede affaldsmængde og består især af uorganiske stoffer og mineraler samt metaller. En stadig større andel af metallerne i forbrændingsslaggen genanvendes. Den største andel af slaggen anvendes i forbindelse med vejbyggeri, havneudvidelser og andre bygningskonstruktioner. Forbrænding af affald medfører desuden en mængde restprodukter fra røggasrensningen. Mængden svarer til cirka 2,9% af affaldet og afsættes i dag til Norge og Tyskland. Endelig giver forbrændingsanlæggene anledning til en række luftemissioner, herunder CO, SO 2, NO X og totalstøv (partikler). Disse parametre måles alle kontinuerligt. Emissioner af dioxin og tungmetaller måles ved stikprøver. Der er i år gennemført særlige analyser af forbrændingsanlæggenes miljøforhold. Miljødata er kvalitetssikret ved sammenligning med de offentligt tilgængelige grønne regnskaber og dialog med anlæggene. Det er første gang, at der præsenteres en samlet oversigt over anlæggenes emissioner sammenholdt med grænseværdierne. Det er muligt, at oversigten vil give anledning til, at nogle anlæg fremover vil revidere praksis, og at benchmarking indberetningen vil blive ændret, således at tallene på tværs af anlæggene fremover bliver opgjort på et endnu mere ensartet grundlag. 15 / 20

16 Figuren nedenfor viser udledninger af forskellige stoffer pr. ton forbrændt affald. Figur 13 Gennemsnitlige udledninger af forskellige emissioner der måles kontinuerligt (g pr. ton affald) (dedikerede forbrændingsanlæg) g per ton brændt affald (bemærk logaritmisk skala) de stiplede linjer er grænseværdier 0,1 Partikler CO SO2 NOX (lav grænse) NOX (høj grænse) Anlæg Note: Visse anlæg har ikke oplyst tal for alle værdierne. For at få et overskueligt billede er data for hver emission sorteret i størrelsesorden. Man kan således ikke finde samtlige emissioner på grafen for ét forbrændingsanlæg, men snarere se niveau og variation i udledningerne. Note: For et enkelt anlæg er der i 2011 konstateret målefejl, og emissionsværdierne er derfor fejlbehæftede for dette anlæg. Figur 13 viser de samlede emissioner pr. ton affald for hver af de parametre, der skal måles kontinuerligt for ved forbrænding vist fra mindste til største emission for hvert stof. Endvidere vises EU grænseværdierne omregnet til g/ton affald, som prikker over hvert anlæg og for hvert stof 6. Forbrændingsanlæggene er udstyret med rensningsudstyr, der under normal drift er beregnet til at overholde disse grænseværdier. I år 2010 var der ingen anlæg, der udledte mere end grænseværdierne beregnet som årsmiddelværdier, da anlæggenes udled 6 Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/nm 3 ), og da røggasmængden pr. ton affald varierer fra anlæg til anlæg, vil grænseværdierne også variere fra anlæg til anlæg, når de som her omregnes til g/ton affald. For NO X er der to forskellige grænseværdier, idet der er en højere grænseværdi for ovnlinjer, der var i drift den 28. december 2002 og som har en kapacitet på højst 6 ton/time. I figuren er angivet den høje grænseværdi for et anlæg, hvis mindst een af ovnlinjerne på anlægget har denne grænseværdi. 16 / 20

17 ninger i hovedparten af driftstiden ligger væsentlig under grænseværdierne. Der ses dog variationer anlæggene imellem. Figur 14 viser emissionerne for de enkelte anlæg (som søjler). Hvis emissionerne er målt til under detektionsgrænsen, er de udeladt. Figur 14 Gennemsnitlige udledninger til luften af forskellige stoffer fra de enkelte anlæg (g pr. ton affald) en søjle pr. anlæg (dedikerede forbrændingsanlæg) g per ton brændt affald (bemærk logaritmisk skala) ,1 0,01 0,001 0,0001 0, , , E 08 1E 09 Dioxin Partikler CO SO2 NOX Tungmetaller Anlæg Note: For et enkelt anlæg er der i 2011 konstateret målefejl, og emissionsværdierne er fejlbehæftede for dette anlæg. Der er gennemført en statistisk analyse af sammenhængen mellem niveauet for emissioner og en række karakteristika for forbrændingsanlæggene 7. Selvom der er variationer, så viser analysen en sammenhæng mellem niveauet for hhv. NO X og SO 2 (når den ene er høj, er den anden også). Det samme er tilfældet for niveauerne for hhv. dioxin, partikler og CO. Der er ikke altid forbrændingstekniske årsager til disse sammenhænge. I stedet tyder det på en tendens til, at anlæg generelt ligger højt henholdsvis lavt i forhold til udledning af flere stoffer. 7 Analyserne er gennemført som sædvanlige regressionsanalyser med fx emissionen på venstresiden og de øvrige karakteristika én for én på højresiden. 17 / 20

18 Analysen viser også, at anlæggets alder har betydning for emissioner af NO X og SO 2, dvs. nyere anlæg har signifikant lavere emissioner end ældre anlæg 8. I takt med at de ældre ovne udfases, vil de samlede emissioner pr. ton fra forbrænding derfor falde. Herudover viser analyserne, at NO X udledes i mindre omfang pr. ton på store anlæg. Affaldets brændværdi, andel stikprøver og visuel kontrol med affaldet lader ikke til at påvirke emissionerne. Herudover viser tallene en sammenhæng mellem antallet af vilkårsoverskridelser pr. ton (se nedenfor) og den samlede udledning SO 2 og NO X. Jo flere vilkårsoverskridelser, jo højere samlet emission. Endelig peger analyserne på, at anlæg med semi tør røggasrensning generelt har en højere udledning af SO 2, mens anlæg med våd røggasrensning generelt har højere partikelog dioxinemissioner. Miljøreguleringen af forbrændingsanlæg omfatter bl.a. vilkår om overholdelse af emissionsgrænser i løbet af et døgn (døgnmiddelværdier) for hver enkelt ovnlinje. Emissionsoverskridelser på alle ovnlinjer på et anlæg tæller med. Den statistiske analyse dokumenterer da også en sammenhæng mellem antal overskridelser og antallet af ovne 9. Figur 15 viser antal overskridelser (døgnmiddelværdier) af luftemissionerne. Figur 15 Antal enkeltoverskridelser af luftemissioner (dedikerede forbrændingsanlæg) Antal overskridelser Anlæg Note: For et enkelt anlæg er der i 2011 konstateret målefejl. Dette anlæg indgår derfor ikke i figuren. 8 På et 10% signifikansniveau. 9 På 10% niveau. 18 / 20

19 Flere af de 24 dedikerede forbrændingsanlæg har haft overskridelser af vilkår for døgnmiddelværdier i miljøgodkendelsen varierende fra 0 til 172 overskridelser i løbet af For langt de fleste anlæg er der sket en reduktion i antallet af overskridelser i Tallene er dog lidt vanskelige at sammenligne, da mange anlæg ikke afgav oplysning om overskridelser i Ét anlæg har haft en kraftig stigning i Typisk er der særlige driftsmæssige forhold forbundet med mange overskridelser. Det tages der hånd om i samarbejde med myndigheder. Anlægget med flest overskridelser i år 2010 har i år 2011 opnået betydelige forbedringer. Antallet af overskridelser viser noget om driftsstabiliteten på et anlæg, og reduktionen af overskridelser er typisk nået ved øget fokus på den komplekse driftsstyring, som er nødvendig på forbrændingsanlæg, fordi affald er mindre homogent end almindelige brændsler. De kortvarige overskridelser giver ikke direkte fare for sundheden eller miljøet omkring anlægget. Fastsættelse af og håndhævelse af vilkårene til luftemissioner i anlæggenes miljøgodkendelse kan variere anlæggene imellem. Miljøstyrelsen arbejder på ensretning i håndhævelsen af anlæggenes krav til luftudledning i forbindelse med gennemførelsen af reviderede EU miljøkrav til affaldsforbrændingsanlæg. Figur 16 viser, hvilke vilkårsoverskridelser anlæggene i øvrigt har haft i Figur 16 Vilkårsoverskridelser, 2010 (dedikerede forbrændingsanlæg) Generelt er de kortvarige vilkårsoverskridelser især konstateret omkring luftemissioner og støvgener fra oplag mv. samt i forhold til spildevand udledt til recipient eller kloak. 19 / 20

20 7 Om BEATE Kriteriet for at indgå i BEATE (BEnchmarking Affaldsmodel Til Effektivisering) er, at anlægget kan modtage affald efter kravene i forbrændingsdirektivet/den danske forbrændingsbekendtgørelse. Følgende typer af anlæg er blevet bedt om at indrapportere til BEATE: Dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, hvor mindst 80% af den producerede energi stammer fra affald. Øvrige anlæg, der forbrænder mere end tons affald om året. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen. Incentive Partners har udarbejdet redskabet i samarbejde med foreningerne, samt indhentet, indsamlet, kvalitetssikret og behandlet data. Foreningerne har haft adgang til data fra de anlæg, der er medlem af de respektive foreninger, og har bistået med kvalitetssikringen af data. Det er anden gang, anlæggene har indberettet data i denne form, og det er erfaringen, at benchmarking bliver mere præcis efter flere forsøg, fordi fejl og forskellige definitioner ofte først opdages, efterhånden som benchmarkingtallene bruges. Redaktionen er afsluttet pr. 31. oktober Efter redaktionens afslutning foreligger der nye miljødata fra Haderslev Kraftvarmeværk. 20 / 20

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Forbrænding Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 126 Offentligt BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI

Læs mere

Prislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2015

Prislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2015 Affaldsforbrændingsanlæggene, jf. bilag 1 Dansk Affaldsforening Dansk Fjernvarme Dansk Energi 15. oktober 2014 Sag 14/05870 / TBHO Prislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2015 I medfør af

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2010 Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2010 Forbrænding Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 286 Offentligt BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2010 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af affald danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Data for L90 Affaldsforbrænding II

Data for L90 Affaldsforbrænding II Version 6. 17.06.11. Data for L90 Affaldsforbrænding II dato 20. juni 2011 sagsnr 07040004 reference /dj L90 fremsender hermed et notat med oplysninger om L90 Affaldsforbrænding II. Notatet er lavet på

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD

MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD Amagerforbrænding ELSAM KARA Nordforbrænding Reno-Nord Vestforbrænding Århus Kommunale Værker Til producenter og transportører af forbrændingsegnet affald Folderen

Læs mere

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 211 Deponering Rapporten er udarbejdet af Affald Danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

BUDGET 2011. INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET

BUDGET 2011. INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET BUDGET 2011 INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET Koncernen Regnskab 2009 Budget 2010 Omsætning: Energianlæg... 149.665 134.000 127.700 Losseplads... 16.131 15.600 14.300 Kølemøbler og elektronikaffald...

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

Modernisering af affaldsforbrændingssektoren

Modernisering af affaldsforbrændingssektoren 16. januar 2014 Modernisering af affaldsforbrændingssektoren Indikation på værdier af de danske affaldsforbrændingsanlæg 1. Indledning I december 2010 fremlagde en tværministeriel embedsmandsgruppe rapporten

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 17. januar 2012, kl. 9.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 17. januar 2012, kl. 9. 17. januar 2012 1600 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 17. januar 2012, kl. 9.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Ingen

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt Ingen sammenhæng mellem genanvendelse og ejerskab af affaldsenergianlæg har analyseret på data, der kunne ligge til grund

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres?

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? DEBATOPLÆG Frit erhvervsaffald til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? Europas mest effektive affaldsbehandling RenoSam har dokumenteret, at

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 215-16 EFK Alm.del Bilag 126 Offentligt BEATE Benchmarking af affaldssektoren 215 (data fra 214) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

INTERESSENTSKABET. Reno-Nord BUDGET

INTERESSENTSKABET. Reno-Nord BUDGET INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET 2009 Koncernen Regnskab 2007 Budget 2008 Omsætning: Energianlæg... 125.458 143.800 119.300 Losseplads... 16.239 14.700 14.900 Elektronikaffald... 2.143 143.840 2.100

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord Budget 2005 INTERESSENTSKABET Reno-Nord (1.000 kr.) Koncernen Regnskab 2003 Budget 2005 Budget 2004 Omsætning: Energianlæg... 76.049 85.620 68.300 Losseplads... 16.028 12.300 12.150 Køleskabsordning...

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Budget 20 Reno-Nord INTERESSENTSKABET

Budget 20 Reno-Nord INTERESSENTSKABET Budget 20 I N T E R E S S E N T S K A B E T Reno-Nord Koncernen Regnskab 2011 Budget 2012 Omsætning: Energianlæg... 156.805 137.400 137.500 Losseplads... 18.522 16.400 16.400 Kølemøbler og elektronikaffald...

Læs mere

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Bilag 1. Oversigt nuværende og kommende afgifter 2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Enhed Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift

Læs mere

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved) Affaldsforbrænding Stranded cost 1. Indledning Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket forskellige modeller for modernisering af forbrændingssektoren. Som led i den proces herunder Kammeradvokatens undersøgelse

Læs mere

AFFALDPLUS E.T. J.NR. 13/10729 KLAGE FRA NÆSTVED VARME- VÆRK

AFFALDPLUS E.T. J.NR. 13/10729 KLAGE FRA NÆSTVED VARME- VÆRK Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 www.horten.dk Energitilsynet Att. Marianne Larsson Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Eigil Worm Dir +45 3334 4212 Mob +45 5234

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6)

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6) Budget 2013-1 Side 1 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0130-0019 2. november 2012 SH/JMP Det er tidligere besluttet at udsætte godkendelse af budget 2013-1 til november måned, da det var forventningen, at Forsyningssekretariatet

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

budget INTERESSENTSKABET Reno-Nord

budget INTERESSENTSKABET Reno-Nord budget INTERESSENTSKABET Reno-Nord Koncernen Regnskab 2012 Budget 2013 Omsætning: Energianlæg... 139.999 140.000 137.400 Rærup Deponi... 15.629 15.800 16.400 Elektronikaffald... 1.948 157.576 1.900 157.700

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 213 (data fra 212) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013 Svendborg Kraftvarme A/S Virksomhedsplan for 202-203 Forord Nærværende dokument er den første virksomhedsplan for Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplanen er udarbejdet det af selskabets direktion og

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget GRØNT REGNSKAB 2014 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: AffaldsCenter, Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N Virksomheden ejes af:

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland

Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland Nærværende aftale indgås mellem ejerkommunerne (interessenterne)

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 8. januar 2009. AffaldVarme Århus

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 8. januar 2009. AffaldVarme Århus Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 8. januar 2009 AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Affaldscenter Århus, ny ovnlinje 5, anlægsbevilling til forprojekt og myndighedsbehandling

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Effektivisering af affaldsenergisektoren

Effektivisering af affaldsenergisektoren NOTAT Effektivisering af affaldsenergisektoren Dansk Affaldsforening bemærkninger til rapport afgivet af arbejdsgruppen til effektivisering af affaldsforbrændingssektoren september 2016 Indledende bemærkninger

Læs mere

En model til fremskrivning af ISAG-data

En model til fremskrivning af ISAG-data En model til fremskrivning af ISAG-data FRIDA - 28 Risø DTU Frits Møller Andersen Miljøstyrelsen November 28 1 1 Fremskrivning af den økonomiske udvikling. Udgangspunktet for denne affaldsprognose er Finansministeriets

Læs mere

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06 NOTAT, den 27. september 2011 Benchmarking med Sønderborg Fjernvarme Indledning Der har været en debat i medierne omkring prisniveauet for Varmeværk i forhold til andre varmeværker blandt andet Sønderborg

Læs mere

FUSION TRANSPORTANALYSE AF FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD. Opdateret august Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding

FUSION TRANSPORTANALYSE AF FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD. Opdateret august Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Intended for I/S, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 2 Date Oktober 2008 Opdateret august 2012 FUSION TRANSPORTANALYSE AF FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD FUSION TRANSPORTANALYSE AF

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For VVM for Energnist Esbjerg Forbrænding af farligt affald Øgning af mængden af affald Etablering af røggaskondensering Juni 2015 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på SWS, Special Waste System A/S, Affaldsforbrændingsanlæg

Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på SWS, Special Waste System A/S, Affaldsforbrændingsanlæg Special Waste System A/S Hertadalsvej 4a 4840 Nr. Alslev post@sws.dk Roskilde Ref. molut Den 1. april 2011 Påbud om indberetning af overskridelser af emissionser på SWS, Special Waste System A/S, Affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende: P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:

Læs mere

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Vigtigste miljøgodkendelser og revision godkendelserne: REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

Læs mere