BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding"

Transkript

1 BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af affald danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen. Indhold 1 Resumé 2 2 Forbrændingsanlæg 3 3 Økonomi 7 4 Rammevilkår 11 5 Energi og klima 14 6 Emissioner 15 7 Om BEATE 20 1 / 20

2 1 Resumé Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på anlæg i Danmark, der har forbrændt affald i perioden Benchmarkingen blev gennemført på frivillig basis for årene , men er i år obligatorisk for alle landets 32 anlæg. Der er tre typer anlæg, der forbrænder affald: 1. Dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, der primært brænder husholdnings og erhvervsaffald (24 anlæg). 2. Multifyrede affaldsforbrændingsanlæg, der både brænder husholdningsaffald og erhvervsaffald samt biomasse og/eller naturgas (3 anlæg). 3. Øvrige specielle anlæg, der medbrænder affald, eller brænder slam eller farligt affald (5 anlæg). I figurer og tekst optræder enten alle anlæg eller hvor det giver mest mening kun anlæg af type 1 eller 1 og 2. Anlæg af type 2 og 3 indgår i benchmarkingen med begrænsede data. Samlet giver denne rapport et overordnet billede af status på forbrændingsområdet i Danmark. I 2010 var der 32 anlæg, der forbrændte 3,5 mio. tons affald fra husholdninger og erhverv svarende til ca. 630 kg affald pr. dansker. Den samlede betaling fra husholdninger og virksomheder ekskl. affaldsvarmeafgifter var på ca. 1,88 mia. kr. svarende til i gennemsnit 535 kr. pr. ton. Siden 2007 er affaldsmængderne til forbrænding faldet med 5%. Mængderne steg frem til 2008 og er derefter faldet støt. Siden 2007 er omkostningerne på de dedikerede forbrændingsanlæg faldet med 3%. Fra 2009 til 2010 er de faldet 6%. Den gennemsnitlige omkostning pr. ton affald er enten faldet eller steget fra 2009 afhængig af, om beregningsgrundlaget alene er affaldsmængder eller både affald og biomasse. Den gennemsnitlige affaldstakst pr. ton affald faldt fra 2007 til 2009, men steg igen i år Mellem anlæggene er der stor forskel på både takster og omkostninger. Takstforskellen skyldes bl.a., at indtægter fra salg af varme har stor betydning for anlæggenes økonomi, og at varmepriserne lokalt er meget forskellige. Forskellene på omkostninger kan skyldes forskellig effektivitet, men også, at der er forskel på driftsvilkår samt hvilke driftsaktiviteter, der varetages på de enkelte anlæg. Der er fastsat miljømæssige minimumskrav til forbrænding i EU. Mange anlæg har mange kortvarige overskridelser af de vilkår, der er fastsat i miljøgodkendelserne. 2 / 20

3 2 Anlæg der forbrænder affald Der er i alt 32 anlæg i Danmark, der forbrænder affald. Anlæggene er lokaliseret i de fleste egne af landet. De største anlæg ligger ved de største byer og deres udbyggede fjernvarmesystemer. På kortet er anlæggenes kapacitet angivet ved størrelse. De dedikerede anlæg er angivet som røde, mens multifyrede anlæg er grå og øvrige specialanlæg sorte. To mindre anlæg i Herning og Vejen er lukket i 2010 og er derfor ikke med i benchmarkingen for Figur 1 Anlæg der forbrænder affald i Danmark Dedikerede Multifyrede Øvrige 3 / 20

4 Figur 2 viser den miljøgodkendte kapacitet på alle anlæg, der forbrænder affald. Figur 2 Forbrændingskapacitet (alle anlæg) Vestforbrænding Amagerforbrænding Odense Kraftvarmeværk A/S Aalborg Portland KARA/NOVEREN Århus Nord Måbjerg Værket L90 (Esbjerg) Reno Nord Kommunekemi a/s Nordforbrænding Trekantområdets affaldsselskab REFA AffaldPlus (Næstved) AffaldPlus (Slagelse) AVV Horsens Kraftvarmeværk Reno Syd Sønderborg Kraftvarme Haderslev Kraftvarmeværk Aars Varmeværk I/S Kraftvarmeværk Thisted Svendborg Kraftvarme A/S Spildevandscenter Avedøre Frederikshavn Affaldskraftvarmev. Hammel Fjernvarme Amba Fælles Forbrænding Renseanlæg Lynetten Grenaa Forbrænding a/s Bofa Skagen Forbrænding Special Waste System A/S Årlig kapacitet i tons Hovedparten af de danske forbrændingsanlæg er kommunale eller fælleskommunale anlæg. En række anlæg er ejet af energiselskaber, mens de store specialanlæg, Kommunekemi og Aalborg Portland, er ejet af private virksomheder. 4 / 20

5 Figur 3 Ejerskab af anlæg, opgjort efter forbrændt mængde affald, 2010 (alle forbrændingsanlæg) Andet Elværksejet (A/S) Fælles kommunalt ejet (I/S) Kommunalt ejet Note: Kategorien Andet dækker privatejede A/S, AMBA og kombinationer af de øvrige kategorier. Figur 4 Affaldsmængder og kapacitet (alle forbrændingsanlæg) Mio. tons 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Brændt affald Kapacitet Note: Kapaciteten i figuren er anlæggenes miljøgodkendte kapacitet. Affaldsforbrændingsanlæggenes reelle kapacitet afhænger af flere faktorer, bl.a. affaldets brændværdi. Kapaciteten er angivet som en fed streg i figuren. For anlæg, der ikke var med i , er værdierne for 2010 indsat for disse år. Graferne for kan således ikke sammenlignes direkte med graferne i den tidligere BEATE rapport. De mængder af biomasse, der forbrændes på anlæggene, fremgår ikke af denne figur. 5 / 20

6 Figur 4 viser udviklingen af affaldsmængderne fra sammenholdt med affaldsforbrændingsanlæggenes nuværende kapacitet. Figuren viser et fald i affaldsmængderne til forbrænding i 2009 og 2010 fra ca. 3,7 mio. tons i 2009 til ca. 3,5 mio. tons i 2010 (inkl. ca. 0,2 mio. tons affald fra mellemdeponering). Derudover har en række af de dedikerede forbrændingsanlæg valgt at udnytte noget af den ledige kapacitet til at producere energi på i alt tons biomasse 1. Den samlede kapacitet er ligeledes faldet, bl.a. fordi to mindre anlæg er lukket i De fleste danske forbrændingsanlæg er bygget som kraftvarmeanlæg for år siden, men er dog i en række tilfælde siden moderniseret med nye ovnlinjer. Andelen af forbrændingsegnet affald fra husholdninger udgjorde i ,2% og fra erhverv 41,8% 2. 1 Det er vanskeligt at skelne korrekt mellem biomasse og biomasseaffald. Anlæggene er blevet spurgt om en opdeling, men den kan være usikker. 2 Affaldsstatistik 2009 fra Miljøstyrelsen. 6 / 20

7 3 Økonomi Figur 5 nedenfor viser de takster, affaldsproducenterne betaler for behandling af forbrændingsegnet affald. Figur 5 Affaldstakster inkl. afgifter totalt og kr. pr. ton (alle forbrændingsanlæg) Mio. kr. i alt og kr. per ton Takster i alt, mio. kr. Afgifter i mio. kr. Takst per ton Note: For anlæg, der ikke var med eller ikke oplyste takster i , er værdierne for 2010 indsat for disse år. Afgiftsdelen af taksten (lysegrå) er for 2007 til 2009 sat til 250 kr./ton affald svarende til den gennemsnitlige afgift pr. ton affald (inkl. refusion for slagge). For 2010 består den tilsvarende afgift af tillægsafgiften og CO 2 afgiften, der som udgangspunkt skal pålægges affaldstaksten svarende i gennemsnit til 224 kr./ton affald. Den såkaldte affaldsvarmeafgift indgår ikke i figur 5. Fra 2010 er et tilskud til elproduktion bortfaldet. Affaldsvarmeafgiften betales som udgangspunkt af affaldsvarmekunderne, mens tillægsafgiften og CO 2 afgiften som udgangspunkt betales af affaldsleverandørerne. Der er dog visse anlægsforskelle omkring fordelingen af omkostningerne og afgifterne, ligesom forbrug af biomasse kan påvirke de samlede takster. Den vægtede, gennemsnitlige takst er faldet svagt i perioden og steg igen i Det kan delvist skyldes et lille fald i den gennemsnitlige el indtægt på anlæggene. Der er i øvrigt sket en gennemgribende ændring af forbrændingsafgiften i Den vægtbaserede afgift blev afskaffet og erstattet af nye og mere komplicerede energi og 7 / 20

8 miljøbaserede afgifter samtidig med, at el produktionstilskuddet på 7 øre/kwh 3 blev afskaffet. De nye afgifter har været kompliceret at beregne, og det var forventet, at afgifterne sammen med tabet af el produktionstilskuddet ville medføre øgede takster. Efterfølgende kan det konstateres, at den samlede afgiftsbelastning pr. ton affald i 2010 inkl. tabet ved bortfald af elproduktionstilskuddet ligger nogenlunde på samme niveau som i Det er her forudsat, at affaldsvarmeafgiften ikke betales af affaldsleverandørerne. Figur 6 viser anlæggenes gennemsnitlige affaldstakst inkl. afgifter for hvert enkelt anlæg. Der er stor spredning i den gennemsnitlige affaldstakst på de dedikerede og mulitifyrede forbrændingsanlæg fra 275 kr. pr. ton til 860 kr. pr. ton med et vægtet gennemsnit i 2010 på 474 kr. pr. ton. Figur 6 Affaldstakster i kr. pr. ton affald i 2010 inkl. afgifter for affaldsproducenten (dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit. Kr. pr. ton inkl. afgifter Anlæg Både varme og elproducerende Kun varmeproducerende Hvis de 5 specialanlæg for farligt affald og slam medregnes, stiger den gennemsnitlige takst til 535 kr./ton, da forbrændingsprisen her i gennemsnit er højere. For dedikerede forbrændingsanlæg er taksten 481 kr./ton i gennemsnit. 3 Tillægsafgift udgør 26,5 kr. pr. produceret GJ varme og CO 2 afgiften udgør ca. 5 kr. pr. ton CO 2 af den samlede energiproduktion. CO 2 afgiften er beregnet efter fossilt indhold i affaldet. Begge afgifter, og tabet ved afskaffelse af el produktionstilskuddet, skal som udgangspunkt pålignes affaldstaksten. Affaldsvarmeafgiften udgør 19,6 kr. pr. solgt GJ varme i 2010, mod 13,6 kr. i / 20

9 De lokale varmepriser har stor betydning for forbrændingsanlæggene, og de varierer meget fra område til område. Der er ikke alene variationer i selve varmeprisen, men også i forhold til leveringsbetingelser mellem anlæg og varmeforbruger samt i nogle tilfælde i forhold til betaling af energi og miljøafgifter. Benchmarking af de samlede omkostninger er mere retvisende end benchmarking af affaldstaksterne, der således påvirkes af de varierende varmepriser. Desuden er omkostninger kun relateret til regnskabsåret, mens affaldstaksterne kan afspejle for høj eller for lav opkrævning til dækning af omkostninger i foregående regnskabsår. Figur 7 Omkostninger totalt og kr. pr. ton affald (dedikerede forbrændingsanlæg) Mio. kr. i alt og kr. per ton Omkostninger i alt, mio. kr. Omkostninger, kr. per ton Note: Omkostninger = driftsomkostninger + afskrivninger + finansielle udgifter + henlæggelser. I totale omkostninger indgår også udgifter til forbrænding af en andel biomasse, mens biomassen ikke medregnet i affaldsmængden. Bemærk, at der er skiftet beregningsmetode i 2010, og derfor er tallene fra justeret for at være sammenlignelige med tallene fra Figur 7 viser de samlede omkostninger og omkostningerne i kr. pr. ton affald (ekskl. betaling af afgifter). De gennemsnitlige omkostninger var på 838 kr. pr. ton i Fra 2007 til 2010 er de samlede omkostninger faldet med 3%. Dette dækker dog over stigninger fra 2007 til 2009 og et fald fra 2009 til 2010 på 6%. Faldet svarer til 152 mio. kr. Heraf skyldes de 90 mio. kr. lukning af to mindre anlæg i Vejen og Herning. Nogle forbrændingsanlæg udnyttede i år 2010 ledig forbrændingskapacitet til forbrænding af en andel biomasse og biomasseaffald. Andre anlæg modtog ekstraordinære mængder af forbrændingsegnet affald, der kom fra mellemdeponi (ca. 0,2 mio. tons). Indkøb af biomasse kan have medvirket til, at omkostningerne pr. ton affald er steget fra 9 / 20

10 2009 til 2010 med 2% ( 14 kr. pr. ton affald). Det har dog samtidig skabt indtægter ved øget energisalg. Tabellen nedenfor viser omkostningerne inkl. og ekskl. biomasse. Tabel 1 Omkostninger pr. ton affald hhv. affald + biomasse (dedikerede forbrændingsanlæg) År 2010 Omkostninger, mio kr Mængde, mio. tons Omkostninger, kr. pr. ton Affald , Affald + biomasse , Note: Tallene er afrundede. Omkostningerne pr. ton er således steget henholdsvis faldet i forhold til 2009, hvor den var på 824 kr. pr. ton 4. Figur 8 Omkostninger i kr. pr. ton affald (dedikerede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit Kr per ton Anlæg Både varme og elproducerende Kun varmeproducerende Note: Andel af forbrændt mængde biomasse indgår ikke i affaldsmængden. 4 I BEATE rapporten for 2009 var den på 859 kr. pr. ton, men der er som nævnt skiftet beregningsmetode. Med den nye beregningsmetode er taksten for 2009 på 824 kr. pr. ton. 10 / 20

11 Figur 8 viser anlæggenes omkostninger i kr. pr. ton affald. Der er stor variation i omkostningerne fra 507 kr. pr. ton til kr per ton. Forskellene i omkostninger skyldes bl.a., at der for nogle anlæg også indgår omkostninger til bl.a. forbrænding af biomasse, neddeling og mellemdeponering, omlastning samt transportudligning. Afskrivninger og renter udgør i gennemsnit 34% af et forbrændingsanlægs samlede omkostninger i Rammevilkår Indtægter ved forbrænding består af indtægter fra salg af både varme og elektricitet. De omkostninger, der ikke dækkes af energiindtægter, opkræves som affaldstakst blandt affaldsproducenterne. Figur 9 viser, at gennemsnitligt 40% af anlæggenes indtægter stammer fra affald, mens indtægterne fra varme udgør 46%. De resterende 14% er indtægter fra el. 47% af indtægten for affald består af afgifter til staten (tillægsafgiften og CO 2 afgiften). Tilsvarende udgør 33% af indtægten fra varme afgifter til staten (affaldsvarmeafgiften). 5 Figur 9 Fordeling af totale indtægter inkl. afgifter (dedikerede forbrændingsanlæg) Indtægter el 14% Indtægter varme 46% Indtægter affald 40% Note: Kun for dedikerede forbrændingsanlæg (dvs. multifyrede anlæg og specielle anlæg indgår ikke). Der er dog store forskelle anlæggene imellem. Indtægten fra affaldstakster inkl. affaldsafgifter svinger således fra 32% til 56% af de totale indtægter inkl. afgifter. 5 Her er det som udgangspunkt forudsat, at affaldsvarmekunderne betaler affaldsvarmeafgiften, mens affaldsproducenterne betaler tillægs og CO 2 afgiften. Det er imidlertid ikke tilfældet for alle anlæg. 11 / 20

12 Indtægten fra salg af el er baseret på markedsprisen. Den gennemsnitlige el indtægt på et dedikeret affaldsforbrændingsanlæg med el produktion udgør ca. 188 kr. pr. ton affald. Indtægterne fra salg af varme varierer mellem 37 og 100 kr. pr. GJ med et vægtet gennemsnit på 73 kr. pr. solgt GJ varme. Det svarer til gennemsnitligt 553 kr. pr. ton affald. Figur 10 Variation i varmepris inkl. afgifter i 2010 (dedikerede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit Kr. per GJ Anlæg Figuren viser, at der er stor variation i varmeprisen inkl. afgifter. Der gælder særlige regler for at fastsætte affaldsvarmeprisen. Princippet er, prisen på affaldsvarmen kun må dække de nødvendige omkostninger, dog sådan at prisen heller ikke må overstige det mulige alternativ i varmeforsyningsområdet eller et udmeldt loft for maksimalprisen for affaldsvarmen. 12 / 20

13 Figur 11 Variation i elafregningspris i 2010 (el producerende, dedikerede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit kr. pr. MWh Anlæg Vest Anlæg Øst Den gennemsnitlige indtægt fra el salg mellem anlæggene varierer ikke så meget som varmeindtægten mellem de enkelte anlæg. Der er dog variationer, der bl.a. skyldes forskellige elpriser i Øst og Vestdanmark samt anlæggenes forskellige muligheder for at indgå som balancekraft, regulerkraft og/eller reservekraft i elmarkedet. 13 / 20

14 5 Energi og klima Langt de fleste forbrændingsanlæg producerer både el og varme. Enkelte mindre forbrændingsanlæg producerer kun varme. Figur 12 El og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse (dedikerede forbrændingsanlæg) Den røde firkant angiver gennemsnittet. 0,7 0,6 MWh el pr. ton affald og biomasse 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, GJ varme pr. ton affald og biomasse Note: Anlæg, der alene producerer varme, er markeret ud for 0,0. I nogle anlægs energiproduktion indgår også energi fra forbrænding af en andel biomasse. Figur 12 viser netto el og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse. 6 af de 24 dedikerede forbrændingsanlæg producerer alene varme, mens de øvrige anlæg producerer både el og varme. Forskellen på energieffektiviteten kan i mange tilfælde findes i konstruktionen af anlægget. Enkelte affaldskraftvarmeværker var i år 2010 påvirket af længerevarende turbineudfald, der gav anledning til lavere elproduktion. 14 / 20

15 6 Emissioner Der er fastsat miljømæssige minimumskrav til forbrænding i EU. Når forbrændingsegnet affald brændes, opstår der en aske og slaggedel, som er de dele, som ikke kan brænde og dermed ikke omsættes i forbrændingsprocessen. Slaggen udgør typisk 18% af den samlede indfyrede affaldsmængde og består især af uorganiske stoffer og mineraler samt metaller. En stadig større andel af metallerne i forbrændingsslaggen genanvendes. Den største andel af slaggen anvendes i forbindelse med vejbyggeri, havneudvidelser og andre bygningskonstruktioner. Forbrænding af affald medfører desuden en mængde restprodukter fra røggasrensningen. Mængden svarer til cirka 2,9% af affaldet og afsættes i dag til Norge og Tyskland. Endelig giver forbrændingsanlæggene anledning til en række luftemissioner, herunder CO, SO 2, NO X og totalstøv (partikler). Disse parametre måles alle kontinuerligt. Emissioner af dioxin og tungmetaller måles ved stikprøver. Der er i år gennemført særlige analyser af forbrændingsanlæggenes miljøforhold. Miljødata er kvalitetssikret ved sammenligning med de offentligt tilgængelige grønne regnskaber og dialog med anlæggene. Det er første gang, at der præsenteres en samlet oversigt over anlæggenes emissioner sammenholdt med grænseværdierne. Det er muligt, at oversigten vil give anledning til, at nogle anlæg fremover vil revidere praksis, og at benchmarking indberetningen vil blive ændret, således at tallene på tværs af anlæggene fremover bliver opgjort på et endnu mere ensartet grundlag. 15 / 20

16 Figuren nedenfor viser udledninger af forskellige stoffer pr. ton forbrændt affald. Figur 13 Gennemsnitlige udledninger af forskellige emissioner der måles kontinuerligt (g pr. ton affald) (dedikerede forbrændingsanlæg) g per ton brændt affald (bemærk logaritmisk skala) de stiplede linjer er grænseværdier 0,1 Partikler CO SO2 NOX (lav grænse) NOX (høj grænse) Anlæg Note: Visse anlæg har ikke oplyst tal for alle værdierne. For at få et overskueligt billede er data for hver emission sorteret i størrelsesorden. Man kan således ikke finde samtlige emissioner på grafen for ét forbrændingsanlæg, men snarere se niveau og variation i udledningerne. Note: For et enkelt anlæg er der i 2011 konstateret målefejl, og emissionsværdierne er derfor fejlbehæftede for dette anlæg. Figur 13 viser de samlede emissioner pr. ton affald for hver af de parametre, der skal måles kontinuerligt for ved forbrænding vist fra mindste til største emission for hvert stof. Endvidere vises EU grænseværdierne omregnet til g/ton affald, som prikker over hvert anlæg og for hvert stof 6. Forbrændingsanlæggene er udstyret med rensningsudstyr, der under normal drift er beregnet til at overholde disse grænseværdier. I år 2010 var der ingen anlæg, der udledte mere end grænseværdierne beregnet som årsmiddelværdier, da anlæggenes udled 6 Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/nm 3 ), og da røggasmængden pr. ton affald varierer fra anlæg til anlæg, vil grænseværdierne også variere fra anlæg til anlæg, når de som her omregnes til g/ton affald. For NO X er der to forskellige grænseværdier, idet der er en højere grænseværdi for ovnlinjer, der var i drift den 28. december 2002 og som har en kapacitet på højst 6 ton/time. I figuren er angivet den høje grænseværdi for et anlæg, hvis mindst een af ovnlinjerne på anlægget har denne grænseværdi. 16 / 20

17 ninger i hovedparten af driftstiden ligger væsentlig under grænseværdierne. Der ses dog variationer anlæggene imellem. Figur 14 viser emissionerne for de enkelte anlæg (som søjler). Hvis emissionerne er målt til under detektionsgrænsen, er de udeladt. Figur 14 Gennemsnitlige udledninger til luften af forskellige stoffer fra de enkelte anlæg (g pr. ton affald) en søjle pr. anlæg (dedikerede forbrændingsanlæg) g per ton brændt affald (bemærk logaritmisk skala) ,1 0,01 0,001 0,0001 0, , , E 08 1E 09 Dioxin Partikler CO SO2 NOX Tungmetaller Anlæg Note: For et enkelt anlæg er der i 2011 konstateret målefejl, og emissionsværdierne er fejlbehæftede for dette anlæg. Der er gennemført en statistisk analyse af sammenhængen mellem niveauet for emissioner og en række karakteristika for forbrændingsanlæggene 7. Selvom der er variationer, så viser analysen en sammenhæng mellem niveauet for hhv. NO X og SO 2 (når den ene er høj, er den anden også). Det samme er tilfældet for niveauerne for hhv. dioxin, partikler og CO. Der er ikke altid forbrændingstekniske årsager til disse sammenhænge. I stedet tyder det på en tendens til, at anlæg generelt ligger højt henholdsvis lavt i forhold til udledning af flere stoffer. 7 Analyserne er gennemført som sædvanlige regressionsanalyser med fx emissionen på venstresiden og de øvrige karakteristika én for én på højresiden. 17 / 20

18 Analysen viser også, at anlæggets alder har betydning for emissioner af NO X og SO 2, dvs. nyere anlæg har signifikant lavere emissioner end ældre anlæg 8. I takt med at de ældre ovne udfases, vil de samlede emissioner pr. ton fra forbrænding derfor falde. Herudover viser analyserne, at NO X udledes i mindre omfang pr. ton på store anlæg. Affaldets brændværdi, andel stikprøver og visuel kontrol med affaldet lader ikke til at påvirke emissionerne. Herudover viser tallene en sammenhæng mellem antallet af vilkårsoverskridelser pr. ton (se nedenfor) og den samlede udledning SO 2 og NO X. Jo flere vilkårsoverskridelser, jo højere samlet emission. Endelig peger analyserne på, at anlæg med semi tør røggasrensning generelt har en højere udledning af SO 2, mens anlæg med våd røggasrensning generelt har højere partikelog dioxinemissioner. Miljøreguleringen af forbrændingsanlæg omfatter bl.a. vilkår om overholdelse af emissionsgrænser i løbet af et døgn (døgnmiddelværdier) for hver enkelt ovnlinje. Emissionsoverskridelser på alle ovnlinjer på et anlæg tæller med. Den statistiske analyse dokumenterer da også en sammenhæng mellem antal overskridelser og antallet af ovne 9. Figur 15 viser antal overskridelser (døgnmiddelværdier) af luftemissionerne. Figur 15 Antal enkeltoverskridelser af luftemissioner (dedikerede forbrændingsanlæg) Antal overskridelser Anlæg Note: For et enkelt anlæg er der i 2011 konstateret målefejl. Dette anlæg indgår derfor ikke i figuren. 8 På et 10% signifikansniveau. 9 På 10% niveau. 18 / 20

19 Flere af de 24 dedikerede forbrændingsanlæg har haft overskridelser af vilkår for døgnmiddelværdier i miljøgodkendelsen varierende fra 0 til 172 overskridelser i løbet af For langt de fleste anlæg er der sket en reduktion i antallet af overskridelser i Tallene er dog lidt vanskelige at sammenligne, da mange anlæg ikke afgav oplysning om overskridelser i Ét anlæg har haft en kraftig stigning i Typisk er der særlige driftsmæssige forhold forbundet med mange overskridelser. Det tages der hånd om i samarbejde med myndigheder. Anlægget med flest overskridelser i år 2010 har i år 2011 opnået betydelige forbedringer. Antallet af overskridelser viser noget om driftsstabiliteten på et anlæg, og reduktionen af overskridelser er typisk nået ved øget fokus på den komplekse driftsstyring, som er nødvendig på forbrændingsanlæg, fordi affald er mindre homogent end almindelige brændsler. De kortvarige overskridelser giver ikke direkte fare for sundheden eller miljøet omkring anlægget. Fastsættelse af og håndhævelse af vilkårene til luftemissioner i anlæggenes miljøgodkendelse kan variere anlæggene imellem. Miljøstyrelsen arbejder på ensretning i håndhævelsen af anlæggenes krav til luftudledning i forbindelse med gennemførelsen af reviderede EU miljøkrav til affaldsforbrændingsanlæg. Figur 16 viser, hvilke vilkårsoverskridelser anlæggene i øvrigt har haft i Figur 16 Vilkårsoverskridelser, 2010 (dedikerede forbrændingsanlæg) Generelt er de kortvarige vilkårsoverskridelser især konstateret omkring luftemissioner og støvgener fra oplag mv. samt i forhold til spildevand udledt til recipient eller kloak. 19 / 20

20 7 Om BEATE Kriteriet for at indgå i BEATE (BEnchmarking Affaldsmodel Til Effektivisering) er, at anlægget kan modtage affald efter kravene i forbrændingsdirektivet/den danske forbrændingsbekendtgørelse. Følgende typer af anlæg er blevet bedt om at indrapportere til BEATE: Dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, hvor mindst 80% af den producerede energi stammer fra affald. Øvrige anlæg, der forbrænder mere end tons affald om året. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen. Incentive Partners har udarbejdet redskabet i samarbejde med foreningerne, samt indhentet, indsamlet, kvalitetssikret og behandlet data. Foreningerne har haft adgang til data fra de anlæg, der er medlem af de respektive foreninger, og har bistået med kvalitetssikringen af data. Det er anden gang, anlæggene har indberettet data i denne form, og det er erfaringen, at benchmarking bliver mere præcis efter flere forsøg, fordi fejl og forskellige definitioner ofte først opdages, efterhånden som benchmarkingtallene bruges. Redaktionen er afsluttet pr. 31. oktober Efter redaktionens afslutning foreligger der nye miljødata fra Haderslev Kraftvarmeværk. 20 / 20

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 211 Deponering Rapporten er udarbejdet af Affald Danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Modernisering af affaldsforbrændingssektoren

Modernisering af affaldsforbrændingssektoren 16. januar 2014 Modernisering af affaldsforbrændingssektoren Indikation på værdier af de danske affaldsforbrændingsanlæg 1. Indledning I december 2010 fremlagde en tværministeriel embedsmandsgruppe rapporten

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD

MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD Amagerforbrænding ELSAM KARA Nordforbrænding Reno-Nord Vestforbrænding Århus Kommunale Værker Til producenter og transportører af forbrændingsegnet affald Folderen

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013 Svendborg Kraftvarme A/S Virksomhedsplan for 202-203 Forord Nærværende dokument er den første virksomhedsplan for Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplanen er udarbejdet det af selskabets direktion og

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord Budget 2005 INTERESSENTSKABET Reno-Nord (1.000 kr.) Koncernen Regnskab 2003 Budget 2005 Budget 2004 Omsætning: Energianlæg... 76.049 85.620 68.300 Losseplads... 16.028 12.300 12.150 Køleskabsordning...

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

AFFALDPLUS E.T. J.NR. 13/10729 KLAGE FRA NÆSTVED VARME- VÆRK

AFFALDPLUS E.T. J.NR. 13/10729 KLAGE FRA NÆSTVED VARME- VÆRK Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 www.horten.dk Energitilsynet Att. Marianne Larsson Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Eigil Worm Dir +45 3334 4212 Mob +45 5234

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09. 27. maj 2014 1825 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Birthe Andersen

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Kunde AffaldPlus. Dokumenttype Projektforslag. Dato Juli 2013 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING

Kunde AffaldPlus. Dokumenttype Projektforslag. Dato Juli 2013 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING Kunde AffaldPlus Dokumenttype Projektforslag Dato Juli 2013 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING Revision 1 Dato 17. juli 2013 Udarbejdet af

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06 NOTAT, den 27. september 2011 Benchmarking med Sønderborg Fjernvarme Indledning Der har været en debat i medierne omkring prisniveauet for Varmeværk i forhold til andre varmeværker blandt andet Sønderborg

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk Debatoplæg Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk 1 INDHOLD INDLEDNING 2 HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ? 4 MILJØPÅVIRKNINGER 5 ÆNDRING AF PLANGRUNDLAGET 7 MYNDIGHEDSBEHANDLING 8 Vattenfall

Læs mere

Affaldsforbrænding i Danmark. Europas mest effektive affaldsbehandling

Affaldsforbrænding i Danmark. Europas mest effektive affaldsbehandling Affaldsforbrænding i Danmark Europas mest effektive affaldsbehandling Europas mest effektive affaldsbehandling Indhold Organisering...4 Rammebetingelser Kommunal anvisning Affaldsmængder Organisering af

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Reno Djurs tilvejebringelse af forbrændingskapacitet

Reno Djurs tilvejebringelse af forbrændingskapacitet Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 15. april 2015 Reno Djurs tilvejebringelse af forbrændingskapacitet 1. Formål og indhold i Formålet med notatet er at belyse en række aspekter i forholdet mellem

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Budget. med. overslagsårene. Version 3,2 20. maj 2014 Godkendt i bestyrelsen 28.05.2014

Budget. med. overslagsårene. Version 3,2 20. maj 2014 Godkendt i bestyrelsen 28.05.2014 Budget 2015 med overslagsårene 2016 og 2017 Version 3,2 20. maj 2014 Godkendt i bestyrelsen 28.05.2014 1 2 / INDHOLDSFORTEGNELSE / INDLEDNING... 5 / OPBYGNING... 5 / BUDGET 2015-2017 FOR KONCERNEN KARA/NOVEREN...

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse. Miljøstyrelsen Dok.nr: 48758 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 17. januar 2011 HØRINGSSVAR JOURNALNUMMER MST 7759-00121 Miljøstyrelsen har med brev af 16. december 2010 anmodet om høringsparternes kommentarer

Læs mere

Bilag 3/15-3. Miljøredegørelse. Marts 2015

Bilag 3/15-3. Miljøredegørelse. Marts 2015 Bilag 3/15-3 Miljøredegørelse 2014 Marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Ledelsens beretning 4 3. Beskrivelse af virksomheden 6 4. Redegørelse for miljøpåvirkninger 2014 8 5. Ledelsessystem, miljømål

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2012 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2012 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

forbrænding af affald

forbrænding af affald Kommunernes fremtidige rolle vedrørende forbrænding af affald Analyse af konsekvenser for kommuner og kommunale anlæg ved konkurrenceudsættelse, herunder pligt til udbud af husholdningsaffald Kommunernes

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

RenoSam. Benchmarking på affaldsområder for 2009

RenoSam. Benchmarking på affaldsområder for 2009 Indhold 1. Indledning 1 1.1 Baggrund og formål 1 1.2 Deltagere 2 2. Metode 4 2.1 Indsamling og kvalitetssikring af data 4 2.2 Definitioner og nøgletal 6 2.2.1 Definitioner 6 2.2.2 Nøgletal 6 2.2.3 Støtteprocesser

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2014/2015 Vamdrup Fjernvarme fik i regnskabsåret 2014/2015 et resultat på 2.219.000 kr. i overskud. Det flotte resultat skyldes blandt

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Frederikshavn Forsyning A/S. Orientering fra direktionen 29. oktober 2013

Frederikshavn Forsyning A/S. Orientering fra direktionen 29. oktober 2013 Frederikshavn Forsyning A/S 1. Lederudvikling Direktion og chefgruppe gennemgår i første halvår af 2014 et lederudviklingsforløb ved Mercuri Urval. Forløbet afvikles som individuelle timer/enkeltdage ved

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Det fremtidige grundlag for affaldsforbrænding

Det fremtidige grundlag for affaldsforbrænding Det fremtidige grundlag for affaldsforbrænding i Hjørring 23-05-2011 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København K T: 88 70 70 83 F: 33 32 16 61 E-mail: info@eaea.dk Web:

Læs mere

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv.

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv. 28. februar 2011 Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Kommunes forsyningsvirksomheder mv. I Kommunes budget for 2011 er der afsat 1 mio. kr. til undersøgelse af muligheden for eventuelt

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

Bilag 1 De overordnede gebyrprincipper

Bilag 1 De overordnede gebyrprincipper Den 27. november 2012 Init. HMD/lns Sagsnr. 11-00891 Bilag 1 De overordnede gebyrprincipper Ændring af gebyrstruktur I 2012 og i bestyrelsens beslutning på mødet d. 5.september om forslag til gebyrer for

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, -registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013 Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013 17-04-2013 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse

Læs mere

Bilagsrapport Udnyttelse af overskudsvarme

Bilagsrapport Udnyttelse af overskudsvarme RENOSYD I/S Bilagsrapport Udnyttelse af overskudsvarme Fra kommunale affaldsforbrændingsanlæg 16-12-2013 1 Indholdsfortegnelse Bilag 1: Projektplanen... 4 Bilag 2: Projektstyring af projekt... 7 1.1 Projektets

Læs mere

Grønne regnskaber 2012

Grønne regnskaber 2012 Grønne regnskaber 2012 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: Marts 2013 Titel: Grønne regnskaber 2012 for slamtørringsanlægget

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING FORNYELSE AF KAPACITET PROJEKTFORSLAG FOR NY OVNLINJE

FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING FORNYELSE AF KAPACITET PROJEKTFORSLAG FOR NY OVNLINJE FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING FORNYELSE AF KAPACITET PROJEKTFORSLAG FOR NY OVNLINJE Maj 2011 Revision Version 03b Dato 2011-05-24 Ref. 1057603 / NFL5-322-002-3 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10. 16. december 2011 1587 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Ingen

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1

Læs mere

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere