Analyse tosprogsområdet for 6 til 25-årige

Transkript

1 Click her e to ente r te xt. Dokum ent: N eutr al titel «edocadd resscivilc ode» Analyse tosprogsområdet for 6 til 25-årige Juni 2016 Tid Almen klasse Almenklasse evt. skift til Distriktsskole Indskrivning UngAUC fx Erhvervsklasse Prøveklasse Ungdomsuddannelse eller job Efter konkret vurdering ophører indsatsen i tokulturel klasse Udskrivning fra modtageklasse/basishold Efter individuel vurdering dog senest efter 2 år Udslusning til UngAUC Efter individuel vurdering dog senest ved 16 år Udslusning til ungdomsuddannelse eller job Supplerende undervisning i dansk som andetsprog Indskrivning Indskrivning Distriktsskole Distriktsskole/ Almen klasse naboskole Tokulturel klasse Delintegration Modtageskole Almen klasse Indskrivning Modtageskole Modtageklasse M0, M1, M2 el. basishold + Indskrivning Modtageskole Udvidet modtageklasse M3 og M4 Indskrivning UngAUC fx Basis Praktik Ungeklasse 6 år 9 år 14 år 16 år Alder ved skoleindskrivning

2 Indhold Baggrund for og formål med tosprogsanalysen...2 Lovgrundlag...3 Læsevejledning...4 Den nuværende model på tosprogsområdet...5 Visitering til tilbud på tosprogsområdet...6 De enkelte tilbud på tosprogsområdet...7 Virkningen af tilbuddene til tosprogede elever i Aalborg Kommune...11 Analysemetode...11 Analyse...11 Styrker og udfordringer i indsatsen på tosprogsområdet...15 Styrker...15 Udfordringer...15 Handlemuligheder og anbefalinger...16 Bilag Bilag Bilag Kolofon: Læring og pædagogik 21. juni / /24

3 Baggrund for og formål med tosprogsanalysen I forbindelse med Skoleudvalgets budgetlægningsproces 2015 bestilte udvalget en analyse af tosprogsområdet 1 med det formål at undersøge: Virkningen af indholdet i de tokulturelle klasser, modtageklasserne og den supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Virkningen at ressourcetildelingen til de tokulturelle klasser, modtageklasserne og den supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Konsekvenserne af de ændringer i bevillingsmodellen for supplerende dansk som andetsprog, der blev foretaget i skoleåret 2011/12. Analyse af tosprogsområdet aktualiseres af den store tilstømning af flygtninge Danmark og resten af Europa har stået overfor siden 2014 og som ser ud til at fortsætte med uformindsket styrke i Opgavens stadig større omfang betyder et øget behov for at se på den samlede opgaveløsning på området med henblik på at sikre den bedst mulige tilrettelæggelse af arbejdet og anvendelse af ressourcerne på området i årene fremover. Tosprogede børn og unge, der bor i Aalborg Kommune, har Skoleforvaltningen til opgave at tilbyde undervisnings- og fritidstilbud, der kan bidrage til den bedst mulige integration af disse børn, unge og deres familier i det danske samfund. Det er denne indsats, der med en samlet betegnelse benævnes tosprogsområdet, hvor arbejdet bl.a. organiseres inden for rammerne af strategi for modtagelse af flygtninge. Indsatsen, der består af en række delområder, som supplerer elevernes undervisning i almene klasser, er beskrevet i afsnittet side Lovgrundlag Dele af det tokulturelle område er en udmøntning af love og bekendtgørelser mens andre dele er organiseret på grundlag af styrelsesvedtægten for skolevæsnet i Aalborg Kommune. Basisundervisning De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisningen til nyankomne elever fremgår af Folkeskolelovens 5 med tilhørende bekendtgørelse 2. Nyankomne elever, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ikke ved optagelsen i folkeskolen kan få udbytte af at deltage i den almindelige undervisning, skal tilbydes basisundervisning 3. Basisundervisning kan organiseres som 1) modtageklasser, hvor eleverne i begyndelsen har alle eller den overvejende del af deres timer, således at de efterhånden får en del af deres timer i en almindelig klasse, 2) særlige hold (modtagelseshold) eller som enkeltmandsundervisning og 3) udvidede modtageklasser på klassetrin for tosprogede elever, der er flyttet til Danmark, efter de er fyldt 14 år. 1 Gruppen af tosprogede børn og unge består dels af børn og unge der er født og opvokset her og af børn og unge der er kommet hertil som flygtninge eller immigranter. 2 Bekendtgørelse nr. 690 af 20. juni 2014 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog 3 Basisundervisning er den form for undervisning, som skolen giver tosprogede elever, der ikke taler og forstår det danske sprog godt nok til at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse. Ved tosprogede elever forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. 3/24

4 Tokulturelle klasser De tokulturelle klasser er målrettet tosprogede elever med integrationsmæssige behov. Det er en indsats som er udviklet i skolevæsnet i Aalborg Kommune i årene siden Grundlaget for de tokulturelle klasser fremgår af bilag til styrelsesvedtægten 4. Supplerende undervisning i dansk som andetsprog Tosprogede elever, som deltager i den almindelige undervisning i klassen, skal ifølge bekendtgørelsen og efter behov tilbydes supplerende undervisning i dansk som andetsprog 5. Sprogstøtten gives som en integreret del af undervisning i klassen eller på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. Modersmålsundervisning De lovgivningsmæssige rammer for modersmålsundervisningen fremgår af Folkeskolelovens 5 med tilhørende bekendtgørelse 6 og er et tilbud for tosprogede elever der kommer fra et andet land i EU eller et land der er omfattet af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Læsevejledning Analysen er opdelt i tre dele; redegørelse, analyse og vurdering af den nuværende model på tosprogsområdet. Redegørelsen indeholder en grafisk illustration af indsatserne på tosprogsområdet set i forhold til elevens alder ved skoleindskrivning. Derudover er der en beskrivelse af den nuværende praksis for visitering til de enkelte tilbud på området. Den sidste del af redegørelsen er en gennemgang og beskrivelse af målgrupper og indhold i hvert enkelt tilbud. Analysen er bygget op omkring pointer og opmærksomhedspunkter fra litteraturen forsknings- og evalueringsviden, der kobles med statistik og viden fra en række fokusgruppeinterview på 11 skoler i Aalborg Kommune. Herigennem belyses opmærksomhedspunkter i konteksten af skolerne i Aalborg Kommune. I vurderingen konkretiseres styrker og udfordringer i indsatsen på tosprogsområdet på baggrund af analysen. Afsnittet afsluttes med en række anbefalinger til den fremtidige indsats på tosprogsområdet. 4 Bilag til styrelsesvedtægten for Aalborg Kommunale Skolevæsen, jf. 5 Bekendtgørelse nr. 690 af 20. juni 2014 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. 6 Bekendtgørelse nr. 689 af 20. juni 2014 om folkeskolens modersmålsundervisning 4/24

5 Den nuværende model på tosprogsområdet Tosprogsområdet er en fælles betegnelse, der dækker Skoleforvaltningens indsatser til tosprogede børn og unge på skolerne i såvel undervisnings- som DUS delen, og som består af: Basisundervisning i dansk som andetsprog (modtageklasser og basishold) Tokulturelle klasser Supplerende undervisning i dansk som andetsprog Modersmålsundervisning og De fire indsatsområder i DUS UngAUC (Ung Aalborg Uddannelsescenter) Indsatserne for tosprogede elever i folkeskolen tilrettelægges ud fra den enkelte elevs forudsætninger på grundlag af en løbene individuel vurdering og justering af indsatsen i forhold hertil. I praksis er det ikke alle tosprogede elever, der har behov for disse indsatser. Gruppen af tosprogede består dels af børn og unge der er født og opvokset i Danmark og dels af børn og unge, der kommer hertil som flygtninge eller immigranter. Aalborg Kommune modtager således løbende tosprogede børn og unge, som alt efter alder og forudsætninger skal have et kvalificeret undervisningstilbud på tosprogsområdet. Herunder er en oversigt over den nuværende model på tosprogsområdet for så vidt angår tilbuddene inden for modtageklasser, tokulturelle klasser og supplerende undervisning i dansk som andetsprog. 5/24

6 Henvisning til tilbud på tosprogsområdet Henvisning til undervisningstilbud for de tosprogede elever sker som nævnt ud fra en konkret individuel vurdering baseret på elevens forudsætninger sprogligt niveau på dansk og på modersmålet. Derudover indgår elevens alder som en del af grundlaget for beslutning om, hvilken indsats og støtte der udgør et kvalificeret tilbud. Henvisning til modtageklasser og tokulturelle klasser foretages af konsulenterne for tosprogede i Læring og Pædagogik, mens henvisning til supplerende undervisning i dansk som andetsprog foretages på den enkelte skole med formelt ansvar hos skolelederen. De 6-9 årige - indskolingen For de 6-9 årige tosprogede elever er der tre muligheder for skoleindskrivning 1) Almen klasse 2) Tokulturel klasse eller 3) Modtageklasse/ basishold. Ad. 1) Nogle 6-9 årige tosprogede elever indskrives i en almen klasse og tilbydes supplerende undervisning i dansk som andetsprog efter individuelt behov. Denne gruppe består overvejende af elever, der er født og opvokset i Danmark. Ad. 2) Nogle 6-9 årige tosprogede elever henvises til tokulturel klasse og tilbydes supplerende undervisning i dansk som andetsprog efter individuelt behov. Denne gruppe består overvejende af elever, der er født og opvokset i Danmark. Ad. 3) 6-9 årige tosprogede elever, som ikke kan få tilstrækkeligt udbytte af undervisning i almen klasse eller tokulturel klasse, henvises til modtageklasse/ basishold. 6-9 årige tosprogede elever, som henvises til modtageklasser, består således af elever, der for nyligt er ankommet til Danmark, men også af elever, der har gået i børnehave/ vuggestue. De årige mellemtrin og overbygning Tosprogede elever, der ankommer til Danmark i en alder af år, taler som hovedregel ikke dansk på et niveau, der muliggør, at de kan få udbytte af at deltage i undervisningen i almen klasse eller tokulturel klasse. Disse elever henvises derfor overvejende til modtageklasser/ basishold. Elever mellem 17 år og 25 år UngAUC Tosprogede elever, der er mellem 17 og 25 år, når de ankommer til Danmark og som har behov for basisundervisning og undervisning i dansk som andetsprog henvises til et tilbud på UngAUC (Ung Aalborg Uddannelsescenter) årige tosprogede elever, der har været i Danmark i en årrække, og som fortsat har behov for et udskolingstilbud, henvises ligeledes til et tilbud på UngAUC. 6/24

7 De enkelte tilbud på tosprogsområdet På de følgende sider redegøres for målgrupper og indhold i tilbuddene på tosprogsområdet. Modtageklasser og basishold I modtageklasser og basishold varetages basisundervisning i dansk for tosprogede elever 7. Eleverne og deres forældre får desuden den første indføring i den danske folkeskoles normer og regler. Der tilbydes følgende modtageklassetyper: M0: Børnehaveklasse M1: klassetrin M2: klassetrin M3: klassetrin M4: klassetrin Basishold: klassetrin (dog max 7 klassetrin på det enkelte basishold) En modtageklasse har tilknyttet lærere og pædagoger, der er uddannede i dansk som andetsprog eller som har tilsvarende kompetencer. Der optages og udskrives løbende elever i modtageklasserne hen over året. Samtidig med indskrivning i modtageklasse delintegreres eleven i en almen klasse på den skole, hvor modtageklassen ligger. Når eleverne er klar til undervisning i almen klasse på fuld tid, dog senest efter to år eller når elever fylder 16 år, udskrives eleverne fra modtageklassen. Begrænsningen på to år gælder ikke for elever, der optages i en udvidet modtageklasse (M3 eller M4) eller i øvrigt optages i folkeskolen i tilfælde, hvor eleven ikke tidligere har modtaget undervisning i at læse og skrive. Basishold er et tilbud, der erstatter modtageklasser i yderområder, hvor der er langt til nærmeste skole med modtageklasser. Også på basishold indskrives eleven samtidig i en almen klasse, hvor der sker en delintegration sideløbende med undervisningen på basisholdet. Tosprogede elever mellem 6 og 14 år overgår efter udskrivning fra modtageklasse eller basishold til almen undervisning i en alderssvarende klasse på distriktsskolen. Forældrene kan søge om optagelse på anden skole end distriktsskolen efter reglerne om frit skolevalg. Elever over 14 år overgår efter konkret individuel vurdering til et kvalificeret tilbud på UngAalborg Uddannelsescenter (UngAUC). Disse elever delintegreres derfor kun i få tilfælde i almene klasser på distriktsskolen. Modtageklasser og basishold søges placeret optimalt i forhold til hvor i kommunen, behovet er størst. Placeringen afhænger dog også af, hvilke skoler der har bygningsmæssig kapacitet til det. Der tilstræbes kontinuitet i placeringen af hensyn til opbygningen af faglig ekspertise på skolerne og elevernes sociale tilknytning til skolen. 7 For uddybende information om rammer og retningslinjer for modtageklasser og basishold henvises til bekendtgørelse nr. 690 af 20. juni 2014 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. 7/24

8 Opgjort 19. maj 2016 er der 181 elever fordelt på 18 modtageklasser og to basishold på folkeskolerne i Aalborg Kommune. Af bilag 1 fremgår fordelingen af modtageklasser og basishold på de enkelte skoler. Tokulturelle klasser En tokulturel klasse er en almindelig klasse, hvori der er integreret en mindre gruppe elever med samme modersmål normalt 3 til 6 elever. Der kan samtidig også være andre tosprogede elever i klassen med samme eller andre modersmål. I klassen foregår almindelig undervisning i fagrækken som varetages af et almindeligt lærerteam på årgangen, der har ansvaret for at inddrage DSA som dimension i undervisningen. Klassen har derudover tilknyttet en tosproget lærer eller børnehaveklasseleder, som ved brug af modersmålet supplerer undervisningen for gruppen af børn med samme modersmål. Derudover undervises alle tosprogede elever i klassen i nogen timer om ugen af en lærer med kompetencer i dansk som andetsprog. Den tokulturelle indsats ophører efter konkret vurdering, hvorefter klassen fortsætter som en almen klasse, hvor lærerteamet fortsat har ansvaret for at inddrage DSA som dimension i undervisningen. For skoleåret 2016/17 er der (opgjort i maj 2016) indskrevet i alt 394 elever i tokulturelle klasser på folkeskolerne i Aalborg Kommune. Det svarer til en andel på omkring 18 % af alle tosprogede elever. Af bilag 1 fremgår fordelingen af tokulturelle klasser på de enkelte skoler. Supplerende undervisning i dansk som andetsprog Supplerende undervisning i dansk som andetsprog er betegnelsen for en undervisningsindsats, der tilbydes tosprogede elever i almindelige klasser og tokulturelle klasser. 8/24

9 De tosprogede elever i klassen har tilknyttet en lærer med DSA-kompetencer i nogle timer. Indsatsen foregår som en integreret del af undervisningen i klassen (indbygget i den almindelige undervisning), på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. Undervisning i dansk som andetsprog, der ikke kan foregå som en integreret del af den almindelige undervisning i klassen, skal foregå i tiden til understøttende undervisning eller uden for den almindelige undervisningstid. Det er elevens forudsætninger, der er styrende for valg af metode samt omfang og varighed af undervisningen. I skoleåret 2014/15 modtog i alt 1183 tosprogede elever supplerende undervisning i dansk som andetsprog, hvilket svarer til en andel på næsten 60 % af alle tosprogede elever, jf. bilag 1. Modersmålsundervisning Modersmålsundervisning er undervisning for tosprogede elever i det sprog, der tales af en eller begge forældre, og som er elevens første sprog. Målgruppen for modersmålsundervisning er politisk fastlagt til at omfatte børn af forældre, der er statsborgere i et land i EU eller EØS samt børn, i hvis hjem færøsk eller grønlandsk benyttes som talesprog. Hvis forældrene ønsker at eleven skal modtage modersmålsundervisning, undersøges grundlaget, og undervisningen oprettes efter forpligtelserne i bekendtgørelsen herom, hvis mindst 12 børn af EU/EØS-borgere tilmeldes, og der kan findes en egnet lærer. Modersmålsundervisningen består af tre ugentlige lektioner uden for almindelig undervisningstid. I skoleåret 2015/16 er er oprettet modersmålsundervisning for i alt 84 elever, jf. bilag 1. De fire indsatsområder i DUS Målgruppen for indsatsen i DUS er tosprogede børn i 0. til og med 3. klasse med integrationsmæssige behov. Integrationen foregår med udgangspunkt i det enkelte barns tosprogede og tokulturelle forudsætninger og med mulighed for at udvikle egen personlig og kulturel identitet inden for rammerne af den danske institution. Integrationsindsatsen sker i samarbejde med DUS-ordningens øvrige personale og i tråd med DUS-ordningens overordnede indholdsplan. Den tokulturelle integrationsindsats i DUS sigter på at børnene så vidt muligt integreres i sproghomogene sammenhænge. Herved bliver det muligt at tilrettelægge indsatsen, så den tager udgangspunkt i det enkelte barn og børnegruppens samlede sproglige og kulturelle kompetencer. Indsatsen i DUS varetages af tokulturelle medarbejdere i samarbejde med pædagogerne. De tokulturelle medarbejdere spiller en vigtig rolle som sproglige og kulturelle brobyggere og i at etablere og understøtte godt forældresamarbejde. 9/24

10 UngAUC UngAUC er en del af den koordinerede integrationsindsats for tosprogede unge årige, der består af et netværk af samarbejdende institutioner 8. Indsatsen består i praksis af tre hoveddele: - undervisningsindsatser for tosprogede unge, som ikke har, eller ikke forventes at få fuldt grundskoleforløb, eller som har behov for støtte for at få fodfæste i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i ungdomsmiljøer/foreninger. - koordineret helhedsorienteret samarbejde på tværs af institutioner om opgaver vedrørende tosprogede unge - samarbejdsaftaler mellem kommunale og ikke-kommunale aktører og interessenter på ungeområdet UngAUC tilbyder en vifte af differentierede undervisningstilbud, der bidrager til, at den enkelte til enhver tid kan tilbydes undervisning tilpasset den unges forudsætninger og undervisningsbehov. UngAUC tilbyder således den enkelte flere veje til ungdomsuddannelser, job og/ eller videregående studier. I bilag 3 er en uddybet oversigt over den vifte af muligheder, der tilbydes i regi af UngAUC. Siden 2014 har antallet af nytilkomne unge årige udenlandske unge været støt stigende. Hvor UngAUC i 1. kvartal 2014 modtog 23 elever er tallet i 2. kvartal af 2016 oppe på 136 nytilkomne elever, jf. bilag 1. 8 Nogle af de samarbejdspartnere UngAUC gennem flere år har haft samarbejdsaftaler med er Tech College, VUC (Aalborg afdeling), Jobcenter Aalborg og UU-Aalborg. 10/24

11 Virkningen af tilbuddene til tosprogede elever i Aalborg Kommune Analysemetode I analysen trækkes på følgende forskellige datakilder: Statistiske og økonomiske nøgletal Litteraturstudie af udvalgte forskningsrapporter og artikler Fokusgruppeinterview med skoleleder, DSA-koordinator og evt. lærer og pædagog på 11 skoler Analysen er bygget op omkring pointer og opmærksomhedspunkter fra litteraturen, som gennem statistik og viden fra fokusgruppeinterview bliver belyst i konteksten af skolerne i Aalborg Kommune. De 11 skoler er udvalgt så skoler med forskellige indsatser på tosprogsområdet er repræsenteret, hvilket fremgår af nedenstående oversigt: Skole Antal elever/ Andel tosprogede Modtageklasser Tokulturelle klasser Svenstrup Skole 446 / 5% Vester Hassing Skole 455 / 2% Filstedvejen Skole 707 / 16% + Gl. Lindholm Skole 501 / 23% + Løvvangskolen 155 / 71% + Mellervangskolen 328 / 37% + Sønderbro Skole 364 / 32% + Stolpedal Skole 657 / 11% M1 Herningvej Skole 411 / 50% M0, M1, M2 + Sofiendal Skole 593 / 25% M0, M1, M2 + Tornhøjskolen 253 / 69% M2, M3, M4 + Analyse Resultater i forhold til de nationale målsætninger Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet står bag et nationalt integrationsbarometer, der skal synliggøre status for integrationsarbejdet på baggrund af regeringens målsætninger herfor. Et udtræk af integrationsbarometeret for Aalborg Kommune er vedlagt i bilag 4. Heraf fremgår tal for andelen af indvandrere ankommet som 0-12 årige og efterkommere med ikke vestlig oprindelse, der opnår karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve. 11/24

12 Resultaterne viser: I mundtlig dansk og retskrivning opnår 94 % af eleverne karakteren 2 eller derover mens tallet er 92 % i skriftlig dansk og matematisk problemløsning. Resultaterne på området i Aalborg Kommune har været i fremgang siden basismålingerne i 2011 og Derudover ligger Aalborg Kommune over landsgennemsnittet og forrest i feltet når resultaterne sammenlignes med kommuner som København, Århus, Odense, Esbjerg og Randers. Tallene tyder således overordnet set på, at tilbuddene på tosprogsområdet virker efter hensigten. Samtidig viser statistikken også, at tosprogede elever, der har gået i tokulturelle klasser, i ringere grad kommer i gang med en ungdomsuddannelse end etnisk danske elever, jf. bilag 1. Der er således stadig behov for fokus på at udvikle indsatsen på tosprogsområdet, så andelen af de tosprogede elever, der kommer i gang med en ungdomsuddannelse kommer på niveau med etnisk danske elever. Organisering af modtagelsestilbuddet Vi ved, at fysisk placering af modtagelsestilbuddet på almene skoler har positiv betydning, da det giver eleverne mulighed for hurtigt at påbegynde relations opbygning gennem deltagelse i timer i almentilbuddet (Rambøll, 2016 s. 4). Modtageklasserne er placeret på udvalgte skoler i Aalborg Kommune, hvor eleverne fra starten delintegreres i en almen klasse. De tokulturelle klasser er en integreret del af almene klasser i indskolingen. Det er således et grundlæggende princip i modellen på tosprogsområdet i Aalborg Kommune, at tilbuddene er tæt knyttet til den almene undervisning. Indsatsen for tosprogede børn i dagtilbud Vi ved, at det i Aalborg Kommune er det en udfordring, at en del af de tosprogede børn, der enten er født i Danmark eller som tidligt i deres liv er ankommet til landet og har været indskrevet i dagtilbud, ikke kan indgå i den almene undervisning ved skolestart, men i stedet har behov for basisundervisning i modtageklasser. Af de 40 tosprogede elever, der indskrives i modtageklasse i 2016/17 har 29 elever været indskrevet i dagtilbud i minimum 1 år inden skolestart. Ud af de 29 elever er 17 elever født i Danmark. Rollefordelingen mellem forvaltningen og skolerne Vi ved, at det er en udfordring for arbejdet med nyankomne elever, at der ofte er en uklar ansvars- og rollefordeling mellem kommune og skoler (Rambøll, 2016 s. 5). I Aalborg Kommune er henvisningen af nyankomne elever i tosprogsteamet baseret på klare procedurer og retningslinjer, som giver en tydelig ansvars- og rollefordeling mellem tosprogsteamet og skolerne, jf. beskrivelserne heraf i afsnittet om nuværende model på tosprogsområdet. Vurdering af parathed til at overgå fra modtageklasse til almen klasse Vi ved, at det typisk er en udfordring for skolerne/ lærerne at vurdere, hvornår en elev er parat til at overgå fra modtageklasse til almentilbud, da der ofte mangler klare kriterier for en sådan vurdering (Rambøll 2016, s. 4 og EVA 2016, s. 6). Vurderingen af parathed til at overgå til almentilbud opleves også af medarbejdere på skolerne i Aalborg Kommune som en udfordring. Af fokusgruppeinterviewene fremgår det, at der ikke arbejdes systematisk med vurderingerne af parathed til at overgå fra modtageklasse til almen klasse hverken på tværs af skoler eller på den enkelte skole. Der lægges i varierende grad vægt på sproglige og faglige kompetencer. Dette er ikke alene en udfordring i Aalborg Kommune men en udfordring i mange kommuner landet over 9. 9 Jf. informationsmøde marts 2016 i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. 12/24

13 Udfordringen omkring overgangen fra modtagelsestilbud til almenklasse er mindre i de tokulturelle klasser end i modtageklasserne. Det skyldes, at de tosprogede elever fra starten placeres i almenklassen, hvortil der knyttes de tilbud de har brug for. Det betyder, at de tosprogede elever alt andet lige er velintegrerede både fagligt og socialt i den almene klasse, når tilbuddet ophører. Tilbud til tosprogede elever i de tokulturelle klasser forudsætter, at der som minimum er tre elever med samme modersmål. Varighed af modtagelsestilbuddet Vi ved, at det har en positiv betydning for elevernes udbytte, hvis modtagelsestilbuddet er tidsbegrænset til mellem 6 og 12 måneders varighed (Rambøll 2016, s. 6). I Aalborg Kommune ved vi, at varigheden af basisundervisningen for elever udskrevet af modtageklasser ligger på 6-12 måneder for ca. 13 % af eleverne, mens ca. 87 % af eleverne har fået basisundervisning i en periode på mellem 1 og 2 år, jf. bilag 1. Denne udfordring skal ses i sammenhæng med udfordringerne med at foretage vurdering af, hvornår den enkelte elev er klar til at overgå til almentilbud. Lærernes kompetencer i dansk som andetsprog Vi ved, at det er væsentligt, at lærerne, der underviser i modtagelsestilbud, er kvalificerede hertil (Rambøll 2016, s. 5). Den store stigning i antallet af tosprogede elever, der har behov for basisundervisning betyder, at det er en stigende udfordring at finde medarbejdere, der på forhånd har formelle kompetencer til opgaven (EVA 2016, s. 7). Denne tendens opleves også i Aalborg Kommune især efter at dansk som andetsprog ikke længere udbydes som et linjefag på læreruddannelsen. Der er således ikke længere ret mange uddannede ansøgere til stillingerne men alene ansøgere med erfaringer med DSA. Til gengæld opleves det, at ansøgere med erfaringer fra modtageklasser i andre kommuner eller fra sprogcentre, søger ledige stillinger i vores modtagelsestilbud. De nuværende lærere, pædagoger og børnehaveklasseleder i modtageklasser har tilegnet sig linjefagsniveau i DSA, ved at have bestået linjefag i DSA eller opfylde kombinationen erfaring og længerevarende kurser. Gruppen er generelt aktiv i forhold til at opsøge viden om feltet både hvad angår deltagelse i konferencer samt flere både længere- og korterevarende kurser. Yderligere oplysninger fremgår af bilag 5. DSA som en dimension i undervisningen i alle fag Vi ved, at undervisningen af tosprogede elever både bør være en almen opgave og en særlig opgave. Det betyder, at alle lærere har en rolle i undervisningen af tosprogede elever ikke alene lærerne med særlig viden om andetsprogspædagogik. Og det betyder at dansk som andetsprog både er en dimension i den almindelige klasseundervisning, hvor der er tosprogede elever, og en opgave der kræver supplerende undervisning målrettet de tosprogede elevers andetsprogstilegnelse. Det er vigtigt, at alle lærere, der underviser tosprogede elever, har andetsprogspædagogiske kvalifikationer, da opgaven netop skal løftes af alle lærere i alle fag og ikke alene af nogle få specialuddannede i særlige, supplerende lektioner (EVA 2007, s. 2) På baggrund af fokusgruppeinterviewene kan det konkluderes, at der arbejdes med, at integrere DSA som en del af den almindelige undervisning i fagrækken på hovedparten af skolerne. På mange skoler er der en opmærksomhed på vigtigheden af, at DSA ikke bliver en opgave der parkeres hos DSA ressourcepersonerne, men at det er et ansvar, der skal løftes af alle lærere på skolen. På de skoler, hvor der er udfordringer med at lykkes med dette, er der forskellige forklaringer og begrundelser. Disse skoler er dog klar over, at der her er et område, der kræver ledelsesmæssigt fokus og opmærksomhed. 13/24

14 Vi ved, at det er vigtigt, at undervisningen tager udgangspunkt i et fagligt indhold herunder at både undervisningsmaterialer og elevernes andetsprogstilegnelse tager afsæt i tematisk eller faglig indlæring (Rambøll 2016, s. 5). Sproget er ikke noget, der skal være på plads, inden man tager fat på det faglige stof. Det, at tilegne sig et sprog, er netop en naturlig del af elevernes læring i alle fagene (EVA 2007, s. 3) Det er kendetegnende ved tilbuddene til tosprogede elever i Aalborg Kommune, at de netop tager udgangspunkt i det faglige indhold, uanset om eleven kommer i modtageklasse eller tokulturel klasse, jf. beskrivelsen i forrige afsnit. Forældresamarbejde Vi ved, at det er vigtigt, at der er særskilt fokus på samarbejde med forældrene til nyankomne elever (Rambøll 2016, s. 5). Af fokusgruppeinterviewene fremgår det, at de tokulturelle medarbejdere spiller en vigtig rolle i forældresamarbejdet. De tokulturelle medarbejdere er i høj grad med til at etablere et godt samarbejde med forældrene. De arbejder bl.a. med at etablere gensidig kulturel og social forståelse mellem elev/ forældre og skole/ DUS og er således en vigtig brik i integrationsindsatsen. Indsatsen for sent ankomne tosprogede elever Vi ved, at det er en særlig udfordring at imødekomme de sent ankomne elevers undervisningsbehov. Disse elever indskrives sent i grundskoleforløbet og har varierende kompetencer og forskellig baggrund. De har kortere tid til at indhente det alderssvarende niveau både sprogligt og fagligt for at kunne deltage på lige fod med elever i almentilbuddet (Rambøll 2016, s. 7). I Aalborg Kommune varetages tilbuddene til de sent ankomne elever overvejende af UngAUC, jf. oversigt i bilag 3. UngAUC har tilrettelagt indsatsen ud fra en bred palette af undervisningstilbud, som muliggør særligt tilrettelagte forløb, der tilgodeser den enkelte elevs udgangspunkt og undervisningsbehov. I indsatsen for sent ankomne tosprogede unge er der fokus på at skabe sammenhæng for den enkelte unge på tværs af familie/ bolig, uddannelse/ job og fritid. Der er således også for de sent ankomne elever mulighed for en udstrakt grad af individuel tilpasning og fleksibilitet i tilbuddene. Bevillingsmodellen Med virkning fra skoleåret 2011/12 blev bevillingsmodellen for tildeling af midler til undervisning i DSA ændret. I dag fordeles midlerne til skolerne baseret på antallet af tosprogede elever. Det er således skolelederen, der har ansvaret for at disponere midlerne til undervisning i DSA til skolens tosprogede elever. Fra fokusgruppeinterviewene ved vi, at nogle skoler har fastlagt en praksis, hvor midlerne til undervisning i DSA fordeles efter konkret vurdering af elevernes undervisningsbehov. Andre skoler har fastlagt en praksis, hvor midlerne først fordeles ud på klasser eller team i forhold til antallet af tosprogede elever hvorefter midlerne her fordeles på de enkelte elever efter konkret vurdering af undervisningsbehovet. Hovedparten af skolerne oplever at have færre midler eller for få midler til undervisning i DSA med den nye bevillingsmodel, mens enkelte skoler oplever at have mange midler. Der er forskellige opfattelser af den nye bevillingsmodel. En del skoler kritiserer den nye bevillingsmodel for, at midlerne ikke længere fordeles til skolerne i forhold til elevernes konkrete undervisningsbehov. Nogle enkelte skoler roser den nye bevillingsmodel for at være fleksibel og fair. 14/24

15 Vurdering af indsatsen på tosprogsområdet På baggrund af analysen fremstår følgende generelle styrker og udfordringer i indsatsen på tosprogsområdet på skolerne i Aalborg Kommune: Styrker Der opnås generelt gode slutresultater for så vidt angår de tosprogede elevers faglige niveau ved 9. klasses afgangsprøve, Modtagelsestilbuddene på tosprogsområdet er tæt knyttet til det almene undervisningstilbud på skolerne, Hvis tokulturelle tilbud ikke var en del af tosprogsområdet, ville antallet af elever i modtageklasser være højere. Henvisning af nyankomne elever til tilbud på tosprogsområdet er baseret på klare procedurer og retningslinjer, Tosprogede elever i tokulturelle klasser integreres fra starten i den almene klasse de på længere sigt skal være en del af, Hovedparten af skolerne har opmærksomhed på at DSA skal integreres som en del af den almindelige undervisning i fagrækken, således at opgaven og ansvaret løftes af alle lærere på skolen, Indsatsen tager udgangspunkt i det faglige indhold uanset om eleven kommer i modtageklasse eller tokulturel klasse, Der er fokus på at etablere godt forældresamarbejde fra starten en indsats hvor de tokulturelle medarbejdere spiller en vigtig rolle i arbejdet med at skabe gensidig kulturel og social forståelse, For de sent ankomne elever mellem 17 og 25 år er der gennem årene udviklet fleksible tilbud på UngAUC, som muliggør tilrettelæggelse af målrettede forløb, der er tilpasset den enkelte unges undervisningsbehov og forudsætninger. Udfordringer Der er et forholdsvist stort antal tosprogede børn, der har været indskrevet i dagtilbud i mindst et år, som ikke har opnået et niveau i dansk til at kunne få tilstrækkeligt udbytte af undervisningen i en almen klasse fra skolestart, Manglende metodesikkerhed og systematik i vurderingerne af parathed til at overgå fra modtageklasse til almen klasse, At etablere et gensidigt tæt samarbejde blandt involverede lærere om nyankomne elevers overgang fra modtageklasse til almen klasse, Tendens til at de tosprogede elever opholder sig længere end anbefalet (jf. litteraturstudier) i modtageklasse før de overgår til undervisning i almen klasse med supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Det er ikke i tilstrækkelig grad almen praksis på alle skoler, at DSA indgår som en dimension i al undervisning og således løftes af alle medarbejdere på tværs af fagene. Det øgede antal flygtninge udfordrer den økonomiske model på tosprogsområdet. 15/24

16 Handlemuligheder og anbefalinger Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i en række forskningsbaserede anbefalinger 10, som bør tages med videre som en del af grundlaget for videreudvikling af indsatsen på tosprogsområdet på skolerne i Aalborg Kommune. Samlet set giver analysen anledning til følgende anbefalinger til det videre arbejde: 1. Basisundervisningens tætte tilknytning til den almene undervisning bør fastholdes og gerne udbygges. 2. Det bør undersøges nærmere, hvordan indsatsen for tosprogede børn i dagtilbud kan forbedres med henblik på at en større andel af børnene kan opnået et tilfredsstillende niveau i dansk inden skolestart. Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen bør samarbejde om at undersøge området og iværksætte en indsats. 3. Der bør udvikles et bedre vurderingsværktøj baseret på sproglige og faglige kompetencer, der kan anvendes til at målrette indsatsen for den enkelte elev med henblik på hurtig integration i den almene undervisning. 4. Der bør arbejdes på at nedbringe varigheden af basisundervisningen til mellem 6 og 12 måneder for flest mulige af de tosprogede elever. 5. Der bør være fokus på, hvordan det kan sikres, at Aalborg Kommune også på længere sigt har medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer i DSA. 6. Der bør fortsat være fokus og opmærksomhed på arbejdet med at sikre at DSA indarbejdes som dimension i fagene. Dette ses i sammenhæng med læsepolitikken og har fokus på: a. Tæt opfølgning ift. tosprogede elever, der har behov for støtte i DSA med udgangspunkt i erfaringerne fra projekt Uddannelsesløft og projekt Tosprogs Taskforce b. Opkvalificering af medarbejderne i forhold til at integrere DSA som en dimension i undervisningen 7. De tokulturelle medarbejdere bør fortsat være en del af indsatsen, men deres roller og opgaver bør kvalificeres og udvikles. De gode resultater med de tokulturelle medarbejderes indsats i etablering og fastholdelse af et godt forældresamarbejde bør fastholdes. 8. Indsatserne på UngAUC for sent ankomne tosprogede elever bør fortsættes og udvikles i takt med udviklingen på to-sprogsområdet og inden for ungdomsuddannelserne. 9. Der bør fortsat være fokus på at andelen af tosprogede elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afslutningen af folkeskolen øges og kommer på niveau med alle elever i Aalborg Kommune. 10 Rambøll, Litteraturstudie om modtagelsestilbud for nyankomne elever, 2015, bestilt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Danmarks Evalueringsinstitut på vegne af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Basisundervisning for tosprogede elever, /24

17 Bilag 1 Udvikling på tosprogsområdet Tosprogede elevers fordeling på folkeskoler klasse og UngAalborg Uddannelsescenter Antal tosprogede elever klasse Antal elever % del tosprogede elever Antal tosprogede elever klasse Antal elever % del tosprogede elever Folkeskoler Folkeskoler Bislev Skole % Nr. Uttrup Skole % Byplanvejens Skole % Nørholm Skole % Ellidshøj Skole % Nøvling Skole % Farstrup Skole % Sebber Skole % Ferslev Skole % Seminarieskolen % Filstedvejens Skole % Skansevejens Skole % Frejlev Skole % Sofiendalskolen % Gandrup Skole % Stolpedalsskolen % Gistrup Skole % Sulsted Skole % Gl. Hasseris Skole % Svenstrup Skole % Gl. Lindholm Skole % Sønderbroskolen % Grindsted Skole % Sønderholm Skole % Gudumholm Skole % Tofthøjskolen % Gug Skole % Tornhøjskolen % Hals Skole % Tylstrup Skole % Herningvej Skole % Ulsted Skole % Hou Skole % Vaarst/Fjellerad Skole % Højvangskolen % Vadum Skole % Klarup Skole % Vejgaard Østre Skole % Kongerslev Skole % Vestbjerg Skole % Kærbyskolen % Vester Hassing Skole % Langholt Skole % Vesterkærets Skole % Løvvangskolen % Vester Mariendal Skole % Mellervangskolen % Vodskov Skole % Mou Skole % 0-9. klasse i alt % Nibe Skole % UngAUC årige % UngAUC årige % Tosprogede elevers fordeling på indsatser Antal nyankomne unge årige på UngAUC Antal elever % af alle tosprogede Indsats Basisundervisning (modtageklasser og hold) pr % Tokulturelle klasser (indskrevet skoleåret 2016/17) % I alt % Supplerende undervisning i dansk som andetsprog (skoleåret 2014/15) % Modersmålsundervisning (skoleåret 2015/16) 84 4% 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 136 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter 9. klasse 2013 Alle elever i Aalborg Kommune To-sprogede elever fra tokulturelle klasser Andel Antal Andel Antal Gymnasiale uddannelser 66,5% ,8% 46 Erhvervsfaglig uddannelser 17,7% ,3% 12 STU 2,5% 44 0,0% 0 I alt 86,7% ,1% 58 17/24

18 Modtageklasser og basishold pr Skole Klasse Elevtal pr Byplanvejens Skole M0 5 M1 6 Farstrup Skole Basishold 3 Herningvej Skole M0 12 M1 9 M1 12 M2 8 Skansevejens Skole M2 11 M3 6 Sofiendalskolen M0 13 M1 12 M2 8 M2 8 Stolpedalsskolen M1 13 Tofthøjskolen Basishold 3 Tornhøjskolen M2S 17 M3S 8 M4 11 M4S 16 Vejgaard Østre Skole M0 11 I alt 181 Ledig kapacitet i M0 klasser skoleåret 2016/17 Skole Antal elever pr Ledig kapacitet Byplanvejens Skole 5 7 Sofiendalskolen 13-1 Herningvej Skole 12 0 Vejgaard Østre Skole 11 1 Skansevejens Skole 0 12 I alt Elever indskrevet i tokulturelle klasser i skoleåret 2016/17 Skoler med Indskrevne elever skoleåret 16/17 tokulturelle klasser Klassetrin I alt A B C Byplanvejens Skole kl Filstedvejens Skole kl Gl. Lindholm Skole kl Herningvej Skole kl Løvvangskolen kl Mellervangskolen kl Seminarieskolen kl Sofiendalskolen kl Sønderbroskolen kl Tornhøjskolen kl Vejgård Østre Skole 4. kl I alt Elever i modtageklasser pr inddelt efter modersmål Sprog Antal elever i % Arabisk 91 51,7% Polsk 14 8,0% Russisk, tjekkisk, lettisk, bosnisk, bulgarsk og rumænsk 13 7,4% Thailandsk, philippinsk, vietnamesisk og kinesisk 12 6,8% Grønlandsk 11 6,3% Tysk, engelsk, hollandsk, spansk og portugisisk 10 5,7% Tyrkisk og kurdisk 9 5,1% Ukrainsk 3 1,7% Færøsk 2 1,1% Urdu 2 1,1% Ungarsk 2 1,1% Swahili og ugandisk 1 0,6% Somalisk 1 0,6% Farsi 1 0,6% Malaysisk 1 0,6% Litauisk 1 0,6% Græsk 1 0,6% Islandsk 1 0,6% I alt ,0% Varighed af basisundervisning for elever udskrevet af modtage-klasser pr Varighed af basisundervisning Antal elever i % ½-1 skoleår 15 12,7% 1-2 skoleår ,3% I alt ,0% Antal hold og elever i modersmålsundervisningen de seneste tre år Skoleår Antal hold Elevtal 2013/ / / /24

19 Resultater i 9. kl. afgangsprøve for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund Andelen af indvandrere (ankommet som 0-12 årig) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der opnår karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk og matematisk problemløsning. Basismåling i Status pr. April 2016 Udvikling siden basismåling 92% 11% Andelen af indvandrere (ankommet som 0-12 årig) med ikke-vestlig oprindelse, der opnår karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve i mundtlig dansk og retskrivning. Basismåling i % 3% 19/24

20 Bilag 2 Økonomi på tosprogsområdet Tildelingsmodel Den samlede bevilling til to-sprogsområdet i skoleåret 2015/16 er på godt 58 mio. kr., som fordeles på følgende poster: Indsats Budget, kr. Modtageklasser kr Udslusning fra modtagerklasser kr Dansk som andetsprog kr Modersmålsundervisning kr Pulje til særlige behov kr Beløb til understøttende undervisning kr Tokulturelle klasser kr Tokulturelle medarb. i DUS kr I alt kr Tildelingsmodellen fremgår herunder. TILDELINGSMODEL Lærere Pædagoger Pædagogmedhjælpere TOSPROGSOMRÅDET Driftsmidler Aktivitet Timer kroner Modtageklasser og basishold M0 (0. klasse og DUS)* ,8 1679,8 kr M1 (1.-3. klasse og DUS)* ,8 1679,8 kr M2 (4.-6. klasse)* kr M3 (7.-8. klasse)* kr M4 ( klasse)* kr Basishold kr. - Udslusning fra modtageklasser** kr. - Tokulturelle klasser Tokulturelle klasser*** kr Tokulturelle medarbejdere til skoler med mere end 14 tosprogede børn i DUS 0-14 tosprogede børn i DUS kr tosprogede børn i DUS kr tosprogede børn i DUS kr tosprogede børn i DUS kr. - Dansk som andetsprog Dansk som andetsprog**** kr. - Modersmålsundervisning Modersmålsundervisning***** 1161 kr. - Pulje til særlige behov*** Undervisningsdelen kr. - DUS-delen kr. - * Pr. klasse pr. år ** Pr. elev det første år efter udslusning *** Fordeles til skolerne efter behov som vurderes af tosprogskonsulenterne **** Fordeles til skolerne efter forholdsmæssig del a tosprogede elever ***** Årligt beløb til 6 hold 20/24

21 Bilag 3 Oversigt over undervisningsforløb og forløb til sent ankomne unge Tilbud markeret med grønt er udbydes i regi af UngAUC. 21/24

22 Bilag 4 Integrationsbarometeret for Aalborg Kommune 22/24

23 23/24

24 Bilag 5 Kompetencer blandt lærere og pædagoger i modtageklasser 24/24