UDKAST FORSLAG TIL AFFALDSPLAN ODDER OG SKANDERBORG KOMMUNER

Transkript

1 UDKAST FORSLAG TIL AFFALDSPLAN ODDER OG SKANDERBORG KOMMUNER

2

3 INDHOLD NYE TIDER NY AFFALDSPLAN... 3 MÅLSÆTNINGER... 5 STATUS AFFALDSPLAN RESSOURCESTRATEGIENS INITIATIVER... 7 TEMA 1: ENERGIRESSOURCEN I AFFALDET TEMA 2: ORGANISK HUSHOLDNINGSAFFALD TEMA 3: PROBLEMAFFALD TEMA 4: ØGET INDSAMLING AF TØRRE FRAKTIONER TIL GENANVENDELSE TEMA 5: STORSKRALD FRA BOLIGSELSKABER TEMA 6: ERHVERV PÅ GENBRUGSPLADSERNE TEMA 7: AFFALDSFOREBYGGELSE PLANLAGTE INDSATSER BILAG 1: INDSAMLINGSORDNINGER BILAG 2: STATUS PÅ AFFALDSPLAN BILAG 3: AFFALDSKORTLÆGNING BILAG 4: POLITISKE RAMMEBETINGELSER BILAG 5: PORTRÆT AF EN BORGER BILAG 6: MILJØVURDERING (SCREENING)... 60

4

5 Nye tider ny affaldsplan Odder og Skanderborg kommuner udarbejdede sammen med Renosyd senest en affaldsplan i Det var den plan, der skød Mission Mulig i gang. Den begyndte i maj 2012, da alle husstande i Renosyds område fik nye beholdere, så dagrenovationen kunne opdeles i to strømme: Genanvendelige emballager af glas, metal og hård plast i den ene restaffald i den anden. Mission Mulig har været en succes ikke mindst takket være en stor og engageret indsats ude i hjemmene. Vi er kommet rigtig langt mod målet om at gøre affald til værdi. Mængden af emballager indsamlet til genanvendelse er fordoblet, siden den ny ordning blev indført, så vi bevæger os i den rigtige retning, når det gælder at opfylde EU s og Folketingets mål om at øge genanvendelsen og ressourceeffektiviteten. Regeringen offentliggjorde i oktober 2013 en national ressourcestrategi med titlen Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre. Heri ses affald som en ressource. Det er regeringens mål, at mindst 50 pct. af vores husholdningsaffald skal genanvendes i Det er med den måde, som det regnes ud på et ambitiøst mål. Til sammenligning genanvendes 33 pct. af husholdningsaffaldet i Renosyds område efter gennemførelsen af Mission Mulig. Ressourcestrategien er fulgt op af en national affaldshåndteringsplan, der tegner et tydeligt billede: Der skal genanvendes mere, og det bliver nødvendigt at se på udnyttelsen af madaffaldet, hvis vi skal leve op til målet om 50 pct. genanvendelse i Den kommunale affaldsplan beskriver, hvordan disse målsætninger kan omsættes til tiltag, der giver mening lokalt. De nye tiltag skal passe til de geografiske forhold, og den infrastruktur, der i forvejen er opbygget i området. Og vi skal bygge videre på alle de gode resultater, vi har opnået med Mission Mulig. Udarbejdelse af affaldsplan Det er kommunerne, der skal udarbejde planer for den kommunale håndtering af affald. Udgangspunktet er affaldsbekendtgørelsen, der udstikker rammerne for planens indhold og opbygning. Odder og Skanderborg Kommuner udarbejder en fælles affaldsplan i samarbejde med Renosyd. Planen skal dække perioden med en perspektivdel, der rækker frem til Planen skal være vedtaget senest den 1. oktober De kommunale affaldsplaner skal udarbejdes med udgangspunkt i den nationale affaldshåndteringsplan, og må ikke stride mod denne. Her har udfordringen været, at den nationale plan har ladet vente på sig. Ressourcestrategien blev således offentliggjort i oktober 2013 og fulgt op af et høringsudkast til en national affaldshåndteringsplan en såkaldt ressourceplan - fra Miljøstyrelsen i november Ressourceplanen er godkendt i maj Høringsudkastet til den nationale affaldshåndteringsplan fastlægger et mål for indsamling af husholdningsaffald til genanvendelse. Det er målet, at 50 pct. af følgende materialetyper i husholdningsaffaldet: organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald fra de danske husholdninger skal indsamles til genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse i På landsplan er det beregnet, at der i 2011 blev genanvendt 22 pct. af de nævnte materialetyper, mens 75 pct. blev forbrændt. Bemærk at genanvendelsen her er beregnet som den procent, de genanvendelige affaldsfraktioner udsorteret til genanvendelse udgør af den samlede mængde af både dagrenovation, forbrændingsegnet, storskrald og de genanvendelige affaldsfraktioner i alt. Den seneste affaldsplan fra 2010 vendte op og ned på indsamlingsordningerne. Dagrenovationssækken blev afløst af to beholdere til henholdsvis restaffald og kasserede emballager af glas, metal og hård plast. Genanvendelsen af disse materialer er fordoblet siden indførelsen af husstandsindsamlingen, hvilket 3

6 betyder at vi lægger ekstra ton værdier til side til genanvendelse om året. Alligevel når vi ikke op på de 50 pct., som den nationale plan formentlig kommer til at foreskrive, hvis man følger ovennævnte beregningsmetode. En foreløbig beregning viser, at vores genanvendelsesprocent i dag ligger på ca. 33 pct. af husholdningsaffaldet. Hvis vi skal nå op på indsamling af 50 pct. af husholdningsaffaldet skal der altså yderligere tiltag til. Ved at udsortere en større mængde genanvendelige, tørre fraktioner af affaldet til forbrænding og deponering vil genanvendelsesprocenten kunne hæves til pct. For at nå op på 50 pct. bliver det nødvendigt at udsortere den organiske del af dagrenovationen til f.eks. bioforgasning. Det er imidlertid uklart hvilke teknologier, der vil blive henregnet under genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse. Miljøgevinsterne ved de forskellige løsninger debatteres også fortsat. Der er derfor behov for at få større klarhed over fordele og ulemper ved en omlægning fra forbrænding af dagrenovationen til udsortering og anden behandling af det organiske affald her fra, inden en større omstilling af indsamlingssystemet iværksættes. Samtidig arbejdes der fortsat fra Folketingets side på en omorganisering af forbrændingssektoren. Det er altså ikke kun behandlingsformerne men også ejerforholdene der er i spil. Affaldet som energiressource forventes fortsat i en årrække at tegne sig for 20 pct. af fjernvarmeforsyningen i Danmark, men om det bliver fra forbrændingsanlæg, biogasanlæg eller andre anlæg vides ikke. Under alle omstændigheder skal energiproduktionen indpasses i en ny struktur med nye ejerforhold, nye behandlingsteknologier og helt nye krav til forsyningssikkerhed og fleksibilitet i et energisystem under forvandling som følge af den øgede produktion af elektricitet fra vindmøller og til dels solceller. De politiske rammebetingelser er skitseret i bilag 3, hvor blandt andet fokusområderne fra Ressourcestrategien er beskrevet. På baggrund af de usikre rammebetingelser og behovet for en tilbundsgående undersøgelse af de fremtidige muligheder er det besluttet, at denne affaldsplan skitserer hvilke tiltag og projekter der skal igangsættes i de kommende to år for at kunne træffe beslutning om fremtidens ressourcehåndtering på et kvalificeret grundlag. Affaldsplanen revideres igen i 2016 med den forhåbning, at rammebetingelserne er mere klare end de er på nuværende tidspunkt. I de to år frem mod 2016 vil der blive iværksat justeringer af nuværende indsamlinger og ordninger, og der vil ske forundersøgelser, kortlægning og planlægning, som kan sikre, at Odder og Skanderborg Kommuner sammen med Renosyd opfylder de centralt opsatte mål på affaldsområdet. Den 11. marts 2014 blev der afholdt et temamøde om affaldsplanen med de tekniske udvalg i Odder og Skanderborg Kommuner samt bestyrelsen for Renosyd. Formålet med mødet var at sætte fokus på de spørgsmål og temaer, der skal arbejdes videre med i planforslaget og i undersøgelsesarbejdet i de kommende to år. Ideer og synspunkter fra temamødet er indarbejdet i dette planforslag. Forslaget til affaldsplan er godkendt af Odder Kommunes Miljø- og Teknikudvalg den 2014 og Skanderborg Kommunes Miljø- og Planudvalg den Forslaget er i offentlig høring fra den 25. juni til den 10. september Eventuelle høringskommentarer behandles derefter politisk, og affaldsplanen for Odder og Skanderborg forventes endeligt godkendt i oktober

7 Målsætninger Det er Renosyd, der i samarbejde med kommunerne skal sikre en fornuftig affaldshåndtering, som bygger på varige affaldsløsninger, set ud fra både en miljømæssig og økonomisk synsvinkel. Det er vigtigt, at løsningerne er robuste og driftssikre, og tilrettelagt således, at værdierne i affaldet altid udnyttes optimalt. Vores lokale mål skal tage afsæt i den nationale affaldspolitik. Vi vil med udgangspunkt i de virkemidler, der er til vores rådighed, arbejde for at realisere disse mål og retningslinjer med et vedvarende fokus på en teknisk, økonomisk og miljømæssigt optimeret drift af affaldsordningerne. Vi vil sikre en miljørigtig affaldshåndtering ved at Forebygge tab af ressourcer ved at tilrettelægge affaldshåndteringen i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder at forebygge affaldsdannelse og øge genanvendelsen Mindske miljøbelastningen ved bortskaffelse af affald ved konstant fokus på affaldets indhold af problematiske stoffer Leve op til sigtelinjerne i den nationale ressourcestrategi med fokus på at øge den reelle genanvendelse, hvor det giver mest værdi Vi vil sikre en god sammenhæng mellem pris, kvalitet og serviceniveau ved at Gøre det lettere at gøre det rigtige Øge valgmulighederne for brugerne Tilpasse vores ordninger til forskellige brugergruppers behov Vi vil sikre, at vores løsninger er effektive ved at Evaluere ordningernes effekt på de indsamlede mængder, økonomi og miljø Optimere eksisterende ordninger med henblik på at realisere potentialerne for øget genanvendelse Tilvejebringe et velfunderet grundlag for beslutning om fremtidige mål for nye ordninger, herunder udnyttelsen af ressourcerne i det organiske affald Være aktive medspillere i strategiske samarbejder med andre aktører i affaldssektoren Dokumentere omkostningsægte ydelser og god service Involvere vores brugere i udviklingen af affaldssystemer 5

8 Status Affaldsplan Affaldsplan havde i høj grad fokus på håndteringen af dagrenovation og udsortering af genanvendelige emballager her fra. Det tostrengede system med en ekstra beholder til emballager af glas metal og hård plast er etableret, og driften kører nu tilfredsstillende. Det har vist sig, at mængden af emballager af hård plast, der kan genanvendes, ikke er så stor som forudsat, men samlet set er indsamlingsmålene nået, og mængden af fejlsorteringer er på et tilfredsstillende lavt niveau. Det var en forudsætning for etableringen af det ny indsamlingssystem, at det kunne holdes inden for de økonomiske rammer af det eksisterende renovationsgebyr. Dette er også lykkedes. I samarbejde med renovatøren er indsamlingen omlagt fra ugetømning af sække fra standplads til beholdertømning hver 14. dag (restaffald) og en gang om måneden (emballager). Beholderne skal stilles til vej. På den måde har de samlede omkostninger kunnet holdes på samme niveau som tidligere, samtidig med at genanvendelsen er øget. Der er i efteråret 2013 udarbejdet en evalueringsrapport om første normale driftsår for emballageindsamlingen. En tilsvarende evalueringsrapport er under udarbejdelse for indsamlingen af restaffald. Et andet væsentligt element i Affaldsplan har været udvikling af kommunikationen med fokus på kundernes ønsker og behov. Der er udviklet digitale løsninger, der gør det muligt løbende at følge tømninger og fejlmeldinger på de enkelte beholdere, så kunderne kan få klare og hurtige svar, når de henvender sig, f.eks. vedrørende manglende tømning. Kunderne kan også tilmelde sig en besked-service, så der sendes en sms eller en forud for tømning, så man ikke glemmer at sætte sin beholder frem til tømning. Ca adresser i Odder kommune og adresser i Skanderborg kommune er tilmeldt denne besked-ordning. I forbindelse med etableringen af det tostrengede indsamlingssystem for dagrenovation er der opbygget et Agent-univers under titlen Mission Mulig. Sigtet har været at øge kendskabet til de ny ordninger og til korrekt sortering. At dette er lykkedes afspejler sig først og fremmest i kvaliteten af materialer indsamlet til genanvendelse. Men det kan også måles i landsdækkende undersøgelser af kendskabet til affaldssortering. Respondenterne i Renosyd adskiller sig markant og positivt fra respondenterne i resten af Region Midtjylland ved, at de har et væsentlig større kendskab til hvem, der er ansvarlig for deres renovation. I Renosyds område er det 63 pct., der spontant nævner Renosyd som deres renovationsansvarlige 24 pct. svarer ved ikke'. I Region Midtjylland eksklusiv Renosyd svarer hele 59 pct. ved ikke'. Kundeanalyser viser, at man rigtig gerne vil gøre en forskel og sortere mere og at det er vigtigt at vide, at man gør en forskel, når man sorterer. Det er selvfølgelig ikke det samme, som at man så også rent faktisk gør det, men viljen er der og affaldssortering matcher danskernes værdigrundlag. Det er et ekstremt solidt afsæt for at påvirke affaldssorteringen i Renosyds dækningsområde. Planen indeholdt også et initiativ om affaldsforebyggelse, der ikke er tilendebragt og derfor overføres til denne plan. I Bilag 2 er de planlagte og gennemførte handlinger fra Affaldsplan 2010 oplistet i skemaform. 6

9 Ressourcestrategiens initiativer Regeringens ressourcestrategi og ressourceplan udstikker rammerne for den fremtidige affaldshåndtering. Danmark uden affald sætter ambitiøse mål for genanvendelsen. Blandt andet skal vi genanvende mere end dobbelt så meget husholdningsaffald i Kommunerne skal bidrage til at opfylde målet, men det er op til den enkelte kommune at skrue den bedste løsning sammen til deres lokale forhold. Fokus i strategien er, at vi fremover skal brænde og deponere mindre affald og være bedre til at udnytte de værdier og ressourcer, der er i affaldet. Der er 6 indsatsområder: 1. Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor 2. Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald 3. Fra affaldsforbrænding til bioforgasning og genanvendelse 4. Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffer som fosfor 5. Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald (beton, tegl, asfalt m.v.) 6. Grøn omstilling nye erhvervsmæssige muligheder Ressourcestrategien forventes at føre til, at: Vi genanvender dobbelt så meget af vores husholdningsaffald i 2022 (dagrenovation, storskrald og kildesorterede affaldsfraktioner) Vi udnytter fire gange så meget madaffald fra restauranter og dagligvarebutikker til biogas i 2018 Vi genanvender en fjerdedel mere papir-, pap-, glas-, metal- og plastemballage i servicesektoren i 2018 Vi fjerner de miljøfarlige stoffer fra byggeaffaldet i 2018 Vi indsamler 75 % af al elektronik fra husholdninger i % af shredderaffaldet genanvendes eller nyttiggøres til energifremstilling i I dag deponerer vi det hele som farligt affald. Husholdningsaffald Ressourceplanen angiver målet for indsamling af husholdningsaffald til genanvendelse til 50 procent. Ved at opstille et samlet mål, skal man være opmærksom på, at f.eks. batterier og appelsinskræller sidestilles, og at der dermed ikke tages højde for de forskellige miljøgevinster, der er ved at indsamle forskellige materialer. Og at det ensidige fokus på indsamling frem for kvaliteten af genanvendelsen, herunder hvor meget der reelt materialegenanvendes efter indsamlingen, ikke nødvendigvis fører til etablering af de løsninger, der giver mest miljønytte. Beregningen af genanvendelsesprocenten forudsætter indgående kendskab til potentialerne. I forbindelse med etableringen af husstandsindsamlingen af emballager har vi erfaret, at statistikken over emballageforsyningen f.eks. ikke skelner klart mellem husholdnings- og erhvervsaffald. Det er heller ikke muligt at vurdere ud fra statistikken, hvor store mængder, der reelt er genanvendelsesegnede. En del af emballagerne vil have været i kontakt med fødevarer uden at kunne skylles tilstrækkeligt f.eks. remouladetuber. Andre plastemballager er indfarvet med sort farve, som umuliggør mekanisk udsortering 7

10 med kendte sorteringsteknologier. Det er vigtigt at kende de reelle potentialer, inden der træffes beslutning om indførelse af ny indsamlingsordninger. Ressourceplanen angiver en beregningsmetode, som kommunerne skal anvende, når indsamlingsprocenten opgøres. Foreløbige beregninger med tilgængelige data viser, at viser, at vores genanvendelsesprocent i dag ligger på ca. 33 pct. af husholdningsaffaldet. Hvis vi skal nå op på indsamling af 50 pct. af husholdningsaffaldet, skal der altså yderligere tiltag til. Ved at udsortere en større mængde genanvendelige, tørre fraktioner af affaldet til forbrænding og deponering vil genanvendelsesprocenten kunne hæves til pct. For at nå op på 50 pct. bliver det nødvendigt at udsortere den organiske del af dagrenovationen til f.eks. bioforgasning. Det er imidlertid uklart hvilke teknologier, der vil blive henregnet under genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse. Miljøgevinsterne ved de forskellige løsninger debatteres også fortsat. Der er derfor behov for at få større klarhed over fordele og ulemper ved en omlægning fra forbrænding af dagrenovationen til udsortering og anden behandling af det organiske affald her fra, inden en større omstilling af indsamlingssystemet iværksættes. Den nationale affaldsstrategi afstedkommer altså behov for at se nærmere på følgende forhold for husholdningsaffald: Generel højnelse af indsamlingen af genanvendelige materialer fremfor forbrænding og deponering Særligt fokus på udnyttelsen af det organiske affald/madaffald med henblik på at kunne udnytte fosforressourcen heri Udsortering af byggeaffald, der er forurenet med miljøfarlige stoffer (PCB, asbest, klorparaffiner etc.) Øget indsamling af elektronikaffald og batterier Affald fra servicesektoren Ressourceplanen beskriver initiativer for at øge genanvendelsen af affald fra servicesektoren. Virkemidlerne, der er beskrevet i ressourceplanen, ligger uden for den kommunale affaldsplanlægning, da kildesorteret erhvervsaffald, der ønskes genanvendt, kun må håndteres af private aktører i markedet. Renosyd oplever imidlertid, at der efter flere år med frit marked for kildesorteret affald fra erhvervsvirksomheder (affaldsreformens første fase) fortsat ikke er private aktører på markedet for indsamling af visse affaldsfraktioner. En række virksomheder som f.eks. restauranter og kantiner efterspørger f.eks. mulighed for at kunne tilmeldes husstandsindsamlingen af genanvendelige emballager af metal, glas og hård plast. I vores område er der p.t. ingen private indsamlere, der tilbyder denne mulighed, men Renosyd må som offentligt ejet virksomhed ikke tilbyde at afhente disse fraktioner til materialenyttiggørelse hos virksomheder. Kommunerne kan kun tilbyde virksomhederne, at de køber sig adgang til genbrugspladsen og afleverer materialerne der, hvilket ikke sker. Ressourcen går med andre ord tabt, så længe der ikke er private aktører på markedet. Det samme kan tænkes at ske ved etablering af indsamlingsordninger for organisk affald til bioforgasning. Dansk Affaldsforening har derfor foreslået, at der f.eks. i forbindelse med evalueringen af affaldsreformens fase 1 kunne kigges på, om der kan skabes lige adgang til markedet for alle, også de offentligt ejede virksomheder. Den nationale affaldsstrategi afstedkommer behov for at se nærmere på, hvordan kommunerne kan understøtte ønsket om at øge indsamlingen af genanvendelige materialer fra servicesektoren. 8

11 Kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald Ressourceplanen beskriver initiativer til øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald, der skal sikre, at miljøfremmede stoffer ikke spredes med genanvendte byggematerialer som f.eks. knust beton. I Norge har man i flere år også haft fokus på PCB ens afløsere, klorparaffinerne og senest disses afløsere, phthalaterne samt på tungmetaller i f.eks. maling. Spørgsmålet er, om man ikke med fordel kan udvide fokus fra PCB til også at omfatte disse stofgrupper for at sikre, at genanvendte byggematerialer ikke på sigt viser sig at være problematiske. Ressourceplanens initiativer retter sig kun mod nedrivning. Langt de største mængder bygge- og anlægsaffald leveres imidlertid til blandt andet genbrugspladserne fra renoveringer og nybygninger, der ikke er omfattet af reglerne om nedrivning. Det drejer sig både om udskiftede materialer (opbrudt beton, tegl, træværk, ruder osv.) og om fraskær af ny materialer. Mængderne leveres af håndværkere og af private gør-det-selv husejere. Kendskabet til f.eks. reglerne om screening for PCB er lav i disse målgrupper. Kommunerne og Renosyd forsøger at løfte vores del af opgaven ved information på genbrugspladserne, dialog med lokale bygherrer og håndværkere osv. Det øgede fokus på miljøfremmede stoffer kan betyde, at en større del af affaldet må forbrændes, deponeres eller specialbehandles. Den nationale affaldsstrategi afstedkommer behov for at se nærmere på, hvordan vi lokalt kan sikre, at vi fortsat får indsamlet og genanvendt flest mulige byggematerialer, samtidig med at vi har en høj sikkerhed for, at miljøfremmede stoffer ikke spredes med disse materialer. Deponeringsanlæg Den forventede stigning i mængderne af mineralsk affald som følge af fokus på miljøfremmede stoffer i bygge- og anlægsaffaldet kan føre til lokal underkapacitet for mineralsk affald til deponering, samtidig med at der i hvert fald frem til 2020 er rigelig kapacitet på anlæg for blandet affald i vores område. Hvis kapaciteten på de lokale anlæg skal udnyttes bedst muligt og unødig transport reduceres, skal det undersøges, hvorvidt der kan etableres lokal behandlingskapacitet til øgede mængder mineralsk affald. Affaldsforebyggelse En national strategi for affaldsforebyggelse skulle også have været en del af ressourcestrategien, men Regeringen har valgt at udskyde denne del af strategien til senere i Den kommende affaldsforebyggelsesstrategi forventes at afstedkomme et behov for at undersøge, hvilke initiativer, der kan igangsættes for bl.a. at øge det direkte genbrug og for at reducere madspild. Se Bilag 4 for en lidt mere uddybende gennemgang af Ressourcestrategi og plan. 9

12 10

13 Tema 1: Energiressourcen i affaldet Affaldet som energiressource forventes fortsat i en årrække at tegne sig for 20 pct. af fjernvarmeforsyningen i Danmark, men om det bliver fra forbrændingsanlæg, biogasanlæg eller andre anlæg vides ikke. Under alle omstændigheder skal energiproduktionen indpasses i en ny struktur med nye ejerforhold, nye behandlingsteknologier og helt nye krav til forsyningssikkerhed og fleksibilitet i et energisystem under forvandling som følge af den øgede produktion af elektricitet fra vindmøller og til dels solceller. Samtidig er der tanker om at markedsudsætte en større del af affaldet, f.eks. ved at lovgive om udlicitering af alt kommunalt affald og selskabsgørelse af forbrændingsanlæg. Dette kan få betydning for, hvor affaldet behandles, og dermed også hvor energien produceres. Hvis implementeringen forløber, som udlagt på nuværende tidspunkt, kan konsekvensen være, at Renosyd skal konkurrere med andre danske og udenlandske forbrændingsanlæg om forbrændingsegnet affald fra erhverv og muligvis også fra husholdninger. Dette kan medføre strandede omkostninger på de anlæg, der ikke sikrer sig tilstrækkelige mængder. Kraftvarmeværket på Norgesvej i Skanderborg Kraftvarmeværket i Skanderborg er ejet af Renosyd i/s, og her brændes affald fra virksomheder og husholdninger, hvilket bliver lavet om til fjernvarme og el. I 2013 blev der indfyret tons affald, og det omtrent er på niveau med de foregående ni år, hvor den indfyrede mængde har varieret mellem ca og tons. Som det fremgår af figuren, peger de seneste års udvikling dog i retning af, at der bliver leveret stadig mindre forbrændingsegnet affald fra Renosyds eget opland. Renosyd har som konsekvens importeret affald fra Norge og England for at sikre tilstrækkeligt affald til forbrændingen Total indfyret Heraf brændbart fra Renosyds kommuner Heraf brændbart fra private Ved at sikre en stabil tilførsel af affald og udnytte så stor en del af anlæggets kapacitet som muligt, sikres den mest optimale drift af anlægget. Samtidig har Renosyd indgået en aftale med Varmeplan 0 Århus, som aftager al fjernvarme fra Renosyds affaldsforbrænding. Aftalen nødvendiggør således, at der brændes en vis mængde affald for at sikre fjernvarmeleverancen. 11

14 En undersøgelse af kraftvarmeanlæggets udviklingsperspektiver viser, at det fortsat vil kunne betale sig at investere i forbedringer og forny værket. Samspil med andre sektorer og aktører Det organiske husholdningsaffald bliver i dag overvejende brændt med energiudnyttelse. Affaldsbaseret fjernvarme har haft første prioritet i varmeforsyningen, og der er etableret et balanceret system, hvor udbud og efterspørgsel følges ad. Renosyd indgik i 2008 en aftale med Varmeplan Århus om levering af affaldsbaseret fjernvarme frem til og med Som det ses af oversigten på modstående side, er varmeforsyningen et vidtforgrenet net af producenter, distributører og aftagere, der rækker langt ud over kommunegrænserne. Ved siden af det store net, der udgør Varmeplan Århus, findes der små lokale fjernvarmeværker, der afsætter fjernvarme i afgrænsede områder. Når der skal træffes beslutning om, hvorledes energiressourcen i affaldet kan udnyttes bedst muligt, er det nødvendigt at skele til de øvrige aktører og interessenter i energiforsyningen, og beslutningen bliver ikke kun et anliggende for affaldsplanen, men også en del af kommunernes strategiske varmeplanlægning. En strategisk varmeplan har et fremadrettet fokus og skal vurdere fremtidige forsyningsmuligheder i forhold til nuværende kollektivt og individuelt forsynede områder. Den strategiske varmeplan skal give et bud på forskellige fremtidige udviklingsmuligheder, som f.eks. Udfyldning af fjernvarmenettet (restpotentialer i fjernvarmeområder) Udbygning af fjernvarmenettet til nabobyer og nærliggende områder Etablering af nye fjernvarmeområder Sammenkobling af fjernvarmenettet (transmissionsledninger). Den strategiske varmeplan ser derudover på den samlede anvendelse af brændsler til opvarmningen. 12

15 13

16 Varmeplanlægningen skal, ifølge varmeforsyningsloven, ske i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter, f.eks. virksomheder med særlige energi- og varmebehov eller med særlige muligheder for at foretage el- og varmeproduktion. I dag sker varmeplanlægningen ved at kommunen godkender projektforslag for kollektiv varmeforsyning. Et projektforslag beskriver bl.a. hvilke konsekvenser opvarmningsformen har for samfundet og miljøet. Hvis et kollektiv varmeforsyningsselskab ønsker at forsyne et område med varme, skal de indsende et projektforslag, som kommunen skal godkende, inden de kan få lov til at levere varme til området. Inden kommunen kan godkende et projektforslag fra et forsyningsselskab, vurderes de samfunds- og de miljømæssige konsekvenser ved at gennemføre projektet. Udfordringen er, at de enkeltstående projektgodkendelser ikke nødvendigvis sikrer en sammenhængende planlægning for større geografiske områder og på tværs af kommunegrænser. Formålet med den gældende regulering er at finde den bedst mulige forsyning i forhold til et forsyningsnet. Der tages således ikke højde for, at forsyningen er baseret på begrænsede ressourcer, der kun kan anvendes én gang, og derfor undersøges det ikke, om ressourcerne måske med større effektivitet kunne anvendes et andet sted. Det giver risiko for, at den enkelte kommune modarbejder tiltag i andre kommuner. Øget anvendelse af vedvarende energi, der bl.a. er en forudsætning for at nedbringe udledningen af CO2, vil også kræve et mere fleksibelt energisystem, hvor det i højere grad er muligt at regulere energiproduktion og -forbrug, eksempelvis ved øget anvendelse af varmepumper og/eller ved at oplagre energi i kortere eller længere tid. En forventet omlægning af energiforsyningen til transportsektoren, til øget anvendelse af el og biobrændstoffer frem for olie, vil påvirke det samlede energisystem betydeligt, og medføre behov for endnu mere fleksibilitet i energisystemet. Hvis udnyttelsen af energiindholdet i affaldet omlægges fra forbrænding til andre udnyttelsesformer, skal der tages højde for dette i forhold til varmeproduktionen ind i Varmeplan Århus. Hvis f.eks. det organiske affald anvendes til andre formål, skal energiproduktionen substitueres med noget andet, der mindst er på samme miljø- og klimamæssige niveau. På samme måde skal der tænkes i alternative kilder til energi, hvis det forbrændingsegnede erhvervsaffald finder andre steder hen i et frit marked, og/eller behandlingen af husholdningsaffaldet skulle tilfalde andre anlæg efter krav om udbud. Øget genanvendelse af fraktioner som f.eks. papir, pap og plast vil også kunne indvirke på energiproduktionen fra affaldet. Samtidig med gennemførelsen af denne affaldsplan bør det undersøges, om der kan etableres et samarbejde mellem kommunerne og forsyningsselskaberne i et større område, så den strategiske varmeplanlægning og andre aktiviteter kan koordineres og ressourceudnyttelsen optimeres. Ressourcestrategiens tiltag Ressourceplanen åbner op for, at rødder, stød og vedmasse fra have/parkaffald i højere grad udnyttes til energiproduktion ved forbrænding, da indholdet af næringsstoffer er ringe, og materialet ikke er egnet til hverken kompostering eller biogasproduktion. Denne fraktion udgør dog kun en lille mængde, som langt fra vil kunne substituere de mængder, der potentielt kan forsvinde. Det bør dog undersøges, hvorvidt der med fordel kan udsorteres mere vedmateriale af have-/parkaffaldet. Kraftvarmeanlæggets kapacitet søges i dag udnyttet ved at tilbyde ledig restkapacitet til behandling af udenlandsk affaldsbaseret brændsel. Det bør også undersøges, om ovnkapaciteten kan udnyttes til 14

17 behandling af affaldsfraktioner, der i dag enten sendes til specialbehandling eller til forbrænding i udlandet, på et miljømæssigt tilfredsstillende niveau. Hvis en større del af det forbrændingsegnede affald skal markedsudsættes, vil tendensen med faldende affaldsmængder efter al sandsynlighed fortsætte. Det vil i givet fald betyde en kraftig ændring i rammebetingelserne for driften af kraftvarmeanlægget. Det vurderes derfor relevant, at der gennemføres en undersøgelse af kraftvarmeanlæggets fremtidige rammebetingelser, når indholdet af de politiske strategier foreligger i konkret form. En eventuel affaldsbaseret produktion af f.eks. biogas vil muliggøre, at der flyttes rundt på produktionen, og at fjernvarme kan nå ud til nye fjernvarmekunder, mens forsyningen af de eksisterende kunder varetages af andre aktører. Planområde Aktivitet Energiressourcen i Etablering af samarbejdsforum om energi affaldet Undersøgelse af kraftvarmeanlæggets fremtidige rammebetingelser Øget udsortering af vedmateriale fra have- /parkaffald til forbrænding Undersøgelse af muligheder for medforbrænding af nye affaldsfraktioner 15

18 Tema 2: Organisk husholdningsaffald Regeringens ressourcestrategi og den opfølgende nationale ressourceplan indebærer, at den organiske del af husholdningsaffaldet formentlig skal udnyttes ved bioforgasning frem for forbrænding, hvis Odder og Skanderborg Kommuner skal leve op til målet om indsamling af minimum 50 pct. af husholdningsaffaldet til genanvendelse i Hvad skal vi? Ressourcestrategien medtager formentlig det organiske affald til genanvendelse ud fra et ønske om at få udnyttet fosforressourcen, men her mangler der både miljømæssig og samfundsøkonomisk dokumentation for, at bioforgasning er et attraktivt alternativ til forbrænding. Der findes i Danmark allerede flere gode eksempler på, at indsamlingen af organisk affald fungerer, men vi skal have styr på hele kæden fra jord til bord, før vi kan investere i nye teknologier. Forbrændingsegnet affald fra Odder og Skanderborg kommuner udnyttes i dag til produktion af el og fjernvarme, der leveres ind i Varmeplan Århus, og dermed substituerer kulvarmen fra Studstrupværket. Renosyds Kraftvarmeanlæg er løbende renoveret og optimeret således at energiressourcen i affaldet udnyttes optimalt. Inden vi omstiller udnyttelsen af det organiske affald, skal vi sikre os, at vi har styr på, at vi rent faktisk opnår nogle fordele herved: Hvordan er energiudnyttelsen af det organiske affald ved bioforgasning? Hvis formålet er at få næringsstoffer tilbage til naturen, hvordan sikrer vi os så, at denne næringskilde kan udnyttes? Hvis formålet er at udnytte biogasproduktionen som et fleksibelt brændsel i energiforsyningen eller som drivmiddel i transportsektoren, hvilken teknologi skal vi så satse på? Kan kulstoffet i det organiske affald udnyttes til helt andre formål, f.eks. som byggesten til produktion af fremtidens miljøvenlige plast? Hvis det organiske husholdningsaffald skal bioforgasses, skal det undersøges, om det mest hensigtsmæssigt kan ske i et anlæg, der kun er dedikeret til dette, eller om det skal ske sammen med andre typer af affald eller husdyrgødning. Her er der også nogle juridiske aspekter, der skal undersøges nærmere, da kommunerne ikke kan eje eller drive anlæg, der behandler andet affald end husholdningsaffald. En anden mulighed er at forbehandle det organiske affald til f.eks. en biopulp, der kan afsættes til bioforgasning. Hvis det organiske affald udnyttes til biogas, skal der findes anvendelse for denne, enten ved direkte produktion og afsætning af fjernvarme, eller ved distribution af gassen. Endelig er der spørgsmålet om udnyttelsen af næringsstofferne i det afgassede affald. Hvis det skal give mening at omlægge behandlingen af affaldet til bioforgasning, skal der være et behov for næringsstofferne et andet sted i systemet. Hvilke muligheder er der for at udnytte disse næringsstoffer inden for acceptable afstande, så de positive effekter ikke opvejes af negative effekter af transport? Eller skal næringsstofferne gøres lagerstabile eller koncentreres, så de kan handles over større afstande? Indsamling og kvalitet Der er som sagt flere gode eksempler på, at det kan lade sig gøre at indsamle det organiske husholdningsaffald i tilstrækkelige mængder og i en kvalitet, hvor det afgassede affald kan anvendes til gødningsformål efterfølgende. En af udfordringerne kan være at få plads til flere fraktioner i 16

19 husstandsindsamlingen. Skal vi have flere beholdere, eller skal vi indføre beholdere med to eller flere kamre? Her er der behov for at få undersøgt, hvordan indsamlingen kan organiseres i et samspil med øvrige indsamlinger, som vi ønsker at have i området. Når disse undersøgelser er tilendebragt, vil det hvis resultaterne viser, at det vil være en god idé at udsortere organisk affald fra husholdninger være hensigtsmæssigt at afprøve resultaterne lokalt i et forsøgsprojekt i to udvalgte områder: Et mindre bysamfund med enfamiliehuse og et etagebyggeri. Formålet er bl.a. at tilvejebringe viden om Hvilke motivationsfaktorer har forskellige kundetyper for at frasortere madaffald? Hvordan kan indsamlingen tilrettelægges, så der opnås en tilstrækkelig høj sorteringskvalitet? Hvordan kan materialerne udnyttes efterfølgende? Planområde Aktivitet Organisk Undersøgelse af tilgængelige husholdningsaffald behandlingsteknologier, herunder deres relative miljøperformance Undersøgelse af mulige organiseringsformer for (for)behandlingsanlæg Undersøgelse af muligheder for afsætning af slutprodukter og energi Undersøgelse af hvordan indsamlingen kan tilrettelægges Evt. beslutning om gennemførelse af forsøgsprojekt 17

20 Tema 3: Problemaffald Ressourcestrategien lægger stor vægt på indsamlingsprocenten, men det er også vigtigt at have for øje, at affaldsstrømme med miljøfarlige stoffer håndteres forsvarligt. Det drejer sig ikke kun om kemikalieaffald, men også om batterier, elektronik, sparepærer, asbest, byggeaffald med PCB osv. osv. Indsamling af elektronik, sparepærer og batterier Elektronik og sparepærer indsamles i dag kun via genbrugspladserne. Bringeordninger har generelt en noget lavere indsamlingseffektivitet end henteordninger, og en del forsvinder i dagrenovationen. Elskrot er udpeget til et af fokusområderne i den nationale ressourcestrategi. Mængden af elektronikaffald i dagrenovationen er i Miljøprojekt 1547 opgjort til ton årligt og i brændbart på genbrugsstationerne til 784 ton årligt på landsplan. I den forbindelse er bl.a. følgende problemer fremhævet: At mange boligselskaber ikke er tilstrækkeligt informeret om reglerne, hvilket medfører at elektronikaffald ikke bliver håndteret korrekt Mange borgere ikke kender tilstrækkeligt til reglerne, heller ikke i de kommuner, som har husstandsindsamling af elektronikaffald. Information er et væsentligt virkemiddel i denne sammenhæng, men der vil også kunne opnås en del ved at tilvejebringe tilpassede indsamlingssystemer. Det vil være relevant at undersøge hvilke virkemidler, der kan tages i anvendelse for at højne indsamlingen af småelektronik. Miljøfarlige stoffer i byggeaffald Byggeaffald som f.eks. beton og murbrokker genanvendes traditionelt nedknust til forskellige anlægsformål. Her er der et behov for at sikre, at de genanvendte materialer, der leveres som produkt fra sorterings- og behandlingsanlæg, ikke indeholder miljøfarlige stoffer, der kan sprede sig til omgivelserne fra deres ny placering. PCB PCB (polychlorerede bifenyler) og PCB holdigt affald er et af de emner, der diskuteres mest i affaldsbranchen på nuværende tidspunkt. Stoffet findes i en række forskellige byggematerialer som f.eks. termoruder, beton, gummilister og flere andre ting. Stoffet har været i brug i Danmark fra 1950 til 1977, hvor det blev forbudt (med få undtagelser al PCB anvendelse blev forbudt i oktober 1986); en række af materialerne i de bygninger, der efterhånden er renoverings- eller nedrivningsmodne, indeholder således PCB. Det kan f.eks. være de bygninger boligblokke, skoler og parcelhuse der blev bygget i 1960 erne og 1970 erne. I seneste udgave af affaldsbekendtgørelsen er der indføjet krav om, at bygherrer skal foretage en PCBscreening i forbindelse med større bygningsarbejder samt udskiftning af termoruder. På baggrund af screeningen skal der foretages en anmeldelse af affaldet til kommunen. Det forventes, at såvel de regler som bygningsmassens generelle tilstand medfører, at kommunerne i de kommende år vil opleve en stigning i mængden af PCB-holdigt affald. I henhold til deponeringsbekendtgørelsen skal affald med et PCB indhold på over 50mg/kg håndteres som farligt affald og destrueres. Indeholder affaldet mindre end 1 mg PCB/kg, kan det deponeres på specielt indrettede etaper på deponeringsanlæg, såfremt affaldet i øvrigt lever op til kravene for deponering af affald på de pågældende anlæg. 18

21 Der er uklarhed omkring regler og retningslinjer for udtagning af prøver til at teste affald for PCB koncentrationer. Det vil sige, hvordan skal affaldet opbevares og lægges an, inden der udtages prøver. Som eksempel: PCB er et stof, der spredes. Hvis der er PCB i en fuge nær en betonvæg, vil den sprede PCB til betonvæggen; og det er f.eks. uklart, hvor på væggen der skal udtages prøver. Samme uklarhed gælder, hvis affaldet er blevet anbragt en i bunke. Alt efter hvor i bunken prøverne udtages, kan der være store forskelle på, hvad analyseresultaterne i sidste ende viser i forhold til indholdet af PCB i affaldet. På Affaldscenter Skårup er der i 2012 indrettet en specialetape til deponering af PCB-holdigt affald, men det er ikke alt byggeaffald, der leveres til Affaldscenter Skårup, som bliver analyseret. En stor mængde af det byggeaffald, der leveres til Affaldscenter Skårup kommer fra Renosyds genbrugspladser; og affald afleveret på genbrugspladsen vil typisk ikke være undersøgt for PCB. På baggrund af ovenstående vurderes det relevant at undersøge muligheder for en fremskudt sortering af PCB holdigt affald på de kommunale genbrugspladser. Tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer Tungmetaller og særligt bly er en anden stofgruppe, som der bør være fokus på i håndteringen af bygge- /anlægsaffald. Bly er bl.a. anvendt i maling og i glasur på farvede fliser og sanitet. I Norge kigger man også på PCB ens afløser, klorparaffinerne. Spørgsmålet er, om man ikke med fordel kan udvide fokus fra PCB til også at omfatte disse stofgrupper for at sikre, at genanvendte byggematerialer ikke på sigt viser sig at være problematiske. Flere og flere virksomheder, særligt i nedbrydningsbranchen, efterspørger muligheder for at kunne komme af med kontaminerede materialer til miljøgodkendt behandling.. Store mængder bygge- og anlægsaffald leveres imidlertid til genbrugspladserne fra renoveringer og nybygninger, udført af private husejere eller små håndværksfirmaer. Det drejer sig både om udskiftede materialer (opbrudt beton, tegl, træværk, ruder osv.) og om fraskær af ny materialer. Kendskabet til f.eks. reglerne om screening for PCB er lav i disse målgrupper, og incitamentet til at gennemføre screening og målinger er ikke stort. Det kan være ret bekosteligt at få udført målinger, og hvis disse påviser miljøfarlige stoffer i bygningen, stiger bortskaffelsesomkostningerne. Der kan altså ligge et skisma i, at der stilles krav om analyser ved levering af hele læs til behandling, mens de små (men mange) læs i praksis går fri ved levering til genbrugspladsen. Skal man her (forsøge at) stille det samme analysekrav til hver enkelt leverandør på genbrugspladsen, eller skal man løse opgaven fælles ved at udtage stikprøver af de mængder, der tilføres behandlingsanlæggene fra genbrugspladserne? Indsamling af asbest Asbestindsamling er i dag organiseret som en bringeordning, hvor borgere og virksomheder med erhvervskort til genbrugspladsen kan aflevere asbestaffald på Affaldscenter Skårup hver onsdag mellem kl og Tidligere var det muligt at aflevere asbestholdigt affald på genbrugspladserne, men den ordning blev afskaffet af hensyn til arbejdsmiljøet på genbrugspladserne. Der er i øvrigt krav om, at asbestaffaldet bliver afleveret dobbeltemballeret i plast, og at kunden selv skal kunne læsse affaldet af. Med jævne mellemrum har der været kundeønsker om en udvidelse og en forenkling af mulighederne for at komme af med asbestaffald. På den baggrund vurderes det relevant at undersøge mulighederne for en indsamlingsordning for asbestaffald i form af en husstandsindsamling, som vil kunne gøre det nemmere for kunderne at komme af med asbestaffald uden at kompromittere arbejdsmiljøet på de kommunale affaldsanlæg. Ordningen vil muligvis også med fordel kunne omfatte tilbud om indsamling af asbestaffald hos f.eks. håndværkere 19

22 Planområde Aktivitet Problemaffald Undersøgelse af hvilke virkemidler, der kan tages i anvendelse for at højne indsamlingen af småelektronik. Undersøgelse af mulighederne for fremskudt sortering af PCB-holdigt affald på genbrugspladserne. Undersøgelse af mulighederne for at etablere en henteordning for asbestaffald. Undersøgelse af mulighederne for at udvikle et koncept for håndtering af øvrige miljøfarlige stoffer i affaldet. 20

23 TEMA 4: Øget indsamling af tørre fraktioner til genanvendelse Regeringens Affaldsstrategi har som målsætning, at 50 pct. af husholdningsaffaldet genanvendes i Husholdningsaffald er i denne sammenhæng defineret som det affald, der ellers ville ende i skraldespanden (dagrenovationen). Beregningerne i Bilag 3 viser, at hvis det fulde potentiale for indsamling af tørre materialer til genanvendelse realiseres, vil genanvendelsesprocenten kunne øges fra 33 til 37 pct. Nogle af disse potentialer kan realiseres på den korte bane. Papir Det teoretiske potentiale er opgjort på kommuneniveau i Miljøprojekt 1411/2012: Skanderborg Odder Total Renosyd Ton Der er til sammenligning indsamlet ton i Hvis benyttelsespligt genindføres for samtlige boliger i hele Renosyds opland, vurderes det, at mængden af indsamlet papir til genanvendelse vil øges med ca ton. Mængderne af fraktionerne restaffald og småt brændbart reduceres tilsvarende. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt at indføre benyttelsespligt for alle på nuværende tidspunkt, hvor behovet for indsamling af organisk husholdningsaffald kan blive aktuelt. Det samlede affaldssystem, herunder antallet af beholdere ved hver husstand, bør overvejes nøje. Der iværksættes kampagner for at få flere til at tilmelde sig husstandsindsamlingen. Samtidig undersøges det, om ordningen kan gøres yderligere attraktiv ved at omfatte pap, se nedenfor. Indsamling af pap Potentialet er opgjort på kommuneniveau i Miljøprojekt 1411/2012: Skanderborg Odder Total Renosyd Ton Der er i 2013 indsamlet 864 ton pap via genbrugspladserne, hvoraf en fjerdedel stammer fra erhvervsmæssige kilder iht. gennemførte brugerundersøgelser. Indsamlingen overstiger altså allerede 100 pct. af det teoretiske potentiale, men vi ved, at pap, særligt småpap fra emballager, nævnes af mange kunder som et oplevet problem, og at en del af dette derfor ender i restaffaldet. På basis af erfaringer fra bl.a. forsøg i København, vurderes det, at tonnagen i papirbeholderne vil kunne øges med ca. 20 pct., hvis man tillader samtidig indsamling af pap i disse. En stor del af denne mængde vil dog være pap, der tidligere blev afleveret til genanvendelse via genbrugspladsen. Et bud kunne være, at den reelle vækst i papmængden til genanvendelse vil udgøre ca. 200 ton, som forsvinder fra restaffald og småt brændbart (se overslag i bilag 3). Den indsamlede blanding af papir og pap kan afsættes til produktion af pap og karton såkaldt greyboard. Prisen pr. ton er lavere end for rene fraktioner, men dette opvejes af de øgede mængder. 21

24 Det undersøges hvorledes indsamling af pap sammen med papir i husstandsindsamlingen vil kunne realiseres. Træ Der er opstillet containere til genanvendeligt træ på alle genbrugspladser. Mængden vil muligvis kunne øges ved øget fokus på fraktionerne småt og stort brændbart, men hvor meget vides ikke. Medtages ved gennemførelsen af kampagneaktiviteterne på genbrugspladsen beskrevet under Andet. Plast emballager Plastfolier (blød plast) indsamles i dag kun til genanvendelse via genbrugspladserne. Erfaringsmæssigt kan den indsamlede mængde som minimum fordobles ved at overgå fra bringe- til henteordninger. Ved at medtage plastfolier i en husstandsindsamling vurderes mængden derfor at kunne fordobles svarende til en øget mængde på ca. 100 ton pr. år fra husholdninger. Mængden af restaffald og småt brændbart reduceres tilsvarende. Mulighederne undersøges nærmere. Plast andet Mængden af anden plast i dagrenovation er på basis af rapporten Idékatalog til øget genanvendelse af dagrenovation (Miljøstyrelsen 2011) beregnet til 188 ton i Renosyds opland. Der blev via genbrugspladserne indsamlet 28 ton i 2013 (havemøbler af plast). Ved at indsamle anden hård plast via genbrugspladserne vurderes det, at der kan indsamles op til 100 ton plast til genanvendelse pr. år. Restaffald og småt brændbart reduceres tilsvarende. Containere til hård plast etableres på genbrugspladser efter vurdering af pladsbehov. Andet Vi har på genbrugspladserne gennemført (uvidenskabelige) tjek af det affald, der afleveres som småt brændbart. Ved at sortere affaldet op og veje det, kan det konstateres, at op mod pct. af denne fraktion teoretisk kunne genanvendes (papir, pap, plast og træ). Dette svarer til, at ton affald skulle kunne konverteres fra forbrænding til genanvendelse, hvilket overstiger de samlede mængder ovenfor. Potentialet for øget udsortering bør undersøges nærmere. Der iværksættes kampagneaktiviteter på genbrugspladserne, der skal sætte fokus på udsortering af genanvendelige materialer fra brændbart og deponi. Planområde Aktivitet Tørre fraktioner til Gennemførelse af salgskampagner for genanvendelse husstandsindsamlingen for papir. Undersøgelse af mulighederne for at indsamle pap sammen med papir i husstandsindsamlingen Undersøgelse af muligheder for husstandsindsamling af plastfolier Containere til hård plast på genbrugspladser Gennemførelse af kampagneaktiviteter på genbrugspladserne med henblik på udsortering af genanvendelige materialer 22

25 TEMA 5: Storskrald fra boligselskaber Boligselskaber kører ofte affald på genbrugspladserne via den vicevært eller de driftsmedarbejdere, som er ansat til at vedligeholde boligselskabet ejendomme. De transporterer beboernes affald, men de transporterer også haveaffald, elektronikaffald og byggeaffald fra driften af bygningerne og området altså decideret erhvervsaffald. På den baggrund, og da flere boligselskaber i øvrigt har efterspurgt hyppigere storskraldsafhentning, igangsætter Odder og Skanderborg Kommuner udvikling af et nyt koncept for afhentning af storskrald. Konceptet bygger på, at der etableres minigenbrugspladser hos de enkelte boligforeninger, hvilket giver beboerne bedre muligheder for at sortere og komme af med deres affald ved deres bolig. En række af de sorterede fraktioner bliver herefter indsamlet som en del af storskraldsordningen. Derudover indeholder konceptet, at boligselskaberne som tilvalg og mod betaling kan opjustere tømningsfrekvensen, så der afhentes storskrald flere gange om året i stedet for de otte gange, som er en del af det traditionelle storskraldskoncept. Samtidig forsøges det at lade konceptet omfatte afhentning af farligt affald fra boligselskabets beboere. Det nye koncept fungerer som en forsøgsordning i samarbejde med udvalgte boligselskaber. Ordningen kører i 2013 og 2014, hvor den løbende bliver evalueret. Mens ordningen kører på forsøgsbasis stiller Renosyd en del af det nødvendige indsamlingsmateriel til rådighed for boligselskabet. Den første boligforening, der gik ind i forsøgsordningen, var Ryparken Andelsboligforening i Skanderborg. De indviede en ny containergård til formålet den 1. maj 2013, og evaluering af forsøgsordningen er iværksat i foråret Planområde Aktivitet Storskrald fra Udvikling af nyt koncept for storskraldsafhentning boligselskaber hos boligselskaber Igangsættelse af forsøgsordning med det nye storskraldskoncept i udvalgte boligforeninger Evaluering af forsøgsordninger med nyt storskraldskoncept Justering og implementering af nyt storskraldskoncept 23