MILJØVURDERING VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MILJØVURDERING VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE"

Transkript

1 MILJØVURDERING VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE

2 MILJØVURDERING VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE Dato 2011/01/27

3 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1. Indledning 1 2. Resume af miljørapport 2 3. Planens formål og indhold 3 4. Forbindelse til andre planer alternativ 7 6. Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Energi Klima Forslag til overvågningsprogram 17 BILAG Bilag 1 screening/scoping skema

4 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 1 1. INDLEDNING Hvad er en miljørapport Formålet med en Strategisk Miljøvurdring (SMV) er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan påvirke miljøet væsentligt. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program. Miljøvurderingen er baseret på Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). Miljøvurderingen tager udgangspunkt i et bredt miljøbegreb omfattende alt fra den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft og klimatiske faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse parametre. I henhold til loven skal der i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer, foretages en indledende vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering kaldes for en screening, og er første fase af miljøvurderingen. Screeningen sendes til høring hos berørte myndigheder. Hvis planen eller programmet i screeningen vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, gennemføres fase 2 af miljøvurderingen, som hedder scoping. I scopingen afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. Scopingen sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Scoping/ screening af Varmeplanen for Silkeborg Kommune er vedlagt som bilag 1. Udarbejdelse af en miljørapport er den 3. fase af miljøvurderingen, hvor der sker en grundig behandling af de enkelte emner, som forventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens eller programmets realisering. Når miljørapporten og forslaget til planen eller programmet foreligger, foretager myndigheden en offentlig høring med en 8 ugers frist for offentlighedens og myndigheders fremsendelse af bemærkninger. Efter høringsperioden gennemgår planmyndigheden de indkomne forslag, bemærkninger og kommentarer med henblik på at skabe et samlet overblik over høringsresultatet. De indkomne forslag behandles inden der træffes beslutning om den endelige vedtagelse af planen eller programmet. Den endelige godkendte plan med tilhørende miljørapport offentliggøres samtidig med en sammenfattende redegørelse og et program for overvågning. Indhold og afgrænsning Silkeborg Kommune har gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos berørte myndigheder og har vurderet, at Varmeplanen kan medføre væsentlige (positive) påvirkninger af miljøet. Følgende emner er derfor behandlet i miljørapporten: Energi Klima Varmeplanens formål er at sandsynliggøre, at Silkeborg Kommune kan blive CO 2 -neutral i 2030 samt at der i 2050 ikke længere bruges fossile brændsler i varmeforsyningen i Silkeborg Kommune. Varmeplanen er derfor vurderet at have en væsentlig, positiv påvirkning i forhold til temaerne energi og klima.

5 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 2 Emnerne behandles på baggrund af det vidensniveau, der ved planens udarbejdelse er tilgængelig. Emnerne behandles således på et overordnet niveau idet Varmeplanens scenarier på nuværende tidspunkt ikke er konkretiseret. En mere detaljeret miljøvurdering vil blive foretaget i den nærmere planlægning og myndighedsbehandling, som er nødvendig for at realisere scenarierne. 2. RESUME AF MILJØRAPPORT I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at Varmeplanen er omfattet af krav om miljøvurdering, jf. lovens 3, stk. 1, nr. 1, idet planen fastlægger anvendelsesbestemmelser for anlæg opført i lovens bilag 4. Denne miljørapport er udarbejdet som en del af den lovpligtige miljøvurdering og fremlægges offentligt i samme periode som forslag til Varmeplanen. Energi Ved gennemførelse af Varmeplanens scenarier, eller dele heraf, vil der ske en optimering i Silkeborg Kommunes varmeforsyning, og er dermed et væsentligt bidrag til Kommunens samlede mål for varmeforsyningen om at blive CO 2 -neutral i Gældende for flere af tiltagene er, at udledningen af drivhusgasser reduceres ved at nedbringe forbruget af fossile brændsler og erstatte naturgas med solvarme, biogas eller affaldsvarme. Desuden skal der så vidt muligt opføres lavenergibebyggelse, og søges en effektivisering og bedre udnyttelse af den producerede varme. Klima Ved gennemførelse af Varmeplanens scenarier, eller dele heraf, vil der ske en væsentlig forbedring af det globale klima og det lokale miljø, og er dermed et væsentligt bidrag til Kommunens samlede mål for varmeforsyningen om at blive CO 2 -neutral i Afhængig af varmeforsyningsområde, er effekten af de forskellige scenarier forskellige. Nedenfor ses en gennemgang af de forskellige scenarier delt op på områder. Ans: Tiltagene med størst effekt i forhold til reduktion af CO 2, er i Ans etablering af en biomassekedel med Stirling motor, mulighed for varme fra affaldsforbrændingsanlægget i Kjellerup eller et biogasanlæg. Desuden er der stor effekt af en varmepumpe i Tange Sø, hvis varmepumpen udelukkende kører når elektriciteten er CO 2 -neutral. Fårvang: I Fårvang er der størst effekt af konvertering af individuelle naturgaskunder til fjernvarme og ved at sikre at nye udstykninger forsynes med fjernvarme frem for individuel naturgas. Gjern: I Gjern kan de største CO 2 -reduktioner opnås ved at konvertere individuelle naturgaskunder til fjernvarme samt ved at modtage varme fra et biogasanlæg. Kjellerup: I scenarierne for Kjellerup Fjernvarme, er der størst effekt i forhold til CO 2 -reduktion, ved udvidelse af fjernvarmeområdet og konvertering af individuelle naturgaskunder til fjernvarme. Silkeborg: Som det fremgår af nedenstående skema, opnås der den største reduktion af CO 2 ved at producere varme med biomasse og geotermi/solvarme eller en kombination af affald og biomasse/geotermi.

6 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 3 3. PLANENS FORMÅL OG INDHOLD Varmeplanen er en sektorplan, som beskriver kommunens planlægning inden for varmeforsyningssektoren. Planen er underlagt Kommuneplan for Silkeborg Kommune. Planen er det administrative grundlag for Silkeborg Kommunes forvaltning af varmeforsyningsområdet, og den beskriver tiltag, der skal arbejdes med i de forskellige forsyningsområder i kommunen. Varmeplan er således byrådets bud på, hvordan varmeforsyningen i Silkeborg Kommune skal udvikle sig frem til Formålet med Varmeplanen er, at opstille udviklingsscenarier for varmeforsyningen i Silkeborg Kommune, der gør, at Silkeborg Kommunes varmeforsyning kan blive CO 2 -neutral i 2030 og i 2050 er uafhængig af fossile brændsler. Udledning af CO 2 fra varmeforsyningen kommer fra anvendelse af de fossile brændsler kul, olie og naturgas til produktion af varme. I planen er der angivet en række scenarier for de forskellige forsyningsområder, der bidrager til at erstatte kul, olie og naturgas med vedvarende energikilder. Scenarierne kan kort præsenteres således: Ans Tilslutning af restpotentiale Udvidelse af fjernvarmeområdet og konvertering af individuelle naturgaskunder Etablering af varmepumpe Etablering af Stirling motor og biomassekedel Varme fra affaldsforbrændingsanlæg i Kjellerup Solvarme Biogas Kraftvarme fra Fårvang Udviklingsmuligheder Samfundsøkonomøkonomi økonomi Selskabs- Bruger- Kort sigt (0-5 år) Tilslutning af restpotentiale IB IB IB Udvidelse af fjernvarmeområdet ++ + Nye udstykninger Varmepumpe,Tange Sø Forklaring til tabel: ++ Meget positiv økonomi + Positiv økonomi - Neutral økonomi Negativ økonomi Meget negativ økonomi IB Økonomien i tiltaget er ikke beregnet Varme fra affaldsforbrænding IB + IB Andre tiltag IB IB IB Mellemlang sigt (6-10 år) Solvarme IB + IB Biogas IB + IB Andet produktionsanlæg IB + IB Lang sigt (over 10 år) Kraftvarme fra Fårvang IB IB IB Ny teknologi IB IB IB Fårvang Tilslutning af restpotentiale Udvidelse af fjernvarmeområdet Varme fra affaldsforbrænding i Hammel eller Kjellerup Solvarme Kraftvarmeproduktion på Fårvang Varmeværk

7 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 4 Forklaring til tabel: ++ Meget positiv økonomi + Positiv økonomi - Neutral økonomi Negativ økonomi Meget negativ økonomi IB Økonomien i tiltaget er ikke beregnet Andre tiltag IB IB IB Mellemlang sigt (6-10 år) Solvarme IB + IB Biogas IB IB Lang sigt (over 10 år) Kraftvarme på Fårvang Varmeværk IB IB IB Ny teknologi IB IB IB Gjern Tilslutning af restpotentiale Udvidelse af fjernvarmeområdet Effektivisering af produktionsanlæg Solvarme Biogas Biomassekraftvarme produktion i Hammel Udviklingsmuligheder Samfunds- Selskabsøkonomi økonomi Brugerøkonomi Kort sigt (0-5 år) Tilslutning af restpotentiale IB IB IB Udvidelse af fjernvarmeområdet Nye udstykninger Varme fra affaldsforbrænding IB IB Udviklingsmuligheder Samfunds- Selskabsøkonomi økonomi Brugerøkonomi Kort sigt (0-5 år) Tilslutning af restpotentiale IB IB IB Udvidelse af fjernvarmeområdet Nye udstykninger Effektivisering af produktionsanlæg IB IB IB Forklaring til tabel: ++ Meget positiv økonomi + Positiv økonomi - Neutral økonomi Negativ økonomi Meget negativ økonomi IB Økonomien i tiltaget er ikke beregnet Andre tiltag IB IB IB Mellemlang sigt (6-10 år) Solvarme IB + IB Biogas IB IB Biomassekraftvarme produktion i Hammel IB IB IB Lang sigt (over 10 år) Ny teknologi IB IB IB Kjellerup Tilslutning af restpotentiale Udvidelse af fjernvarmeområdet og konvertering af individuelle naturgaskunder Nyt biomasse varmeværk/kraftvarmeværk i Kjellerup Varme fra affaldsforbrændingsanlæg i Kjellerup og evt. geotermi Solvarme

8 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 5 Biogas Sammenkøring på transmissionsnettet Forklaring til tabel: ++ Meget positiv økonomi + Positiv økonomi - Neutral økonomi Negativ økonomi Meget negativ økonomi IB Økonomien i tiltaget er ikke beregnet Varme fra affaldsforbrænding IB + IB Andre tiltag IB IB IB Mellemlang sigt (6-10 år) Sammenkøring på varmetransmissionsnet IB IB IB Solvarme IB + IB Biogas IB IB Lang sigt (over 10 år) Ny teknologi IB IB IB Silkeborg Tilslutning af restpotentiale Udvidelse af fjernvarmeområdet Varme fra nyt affaldsforbrændingsanlæg i Kjellerup samt biomasse kraftvarme eller geotermi Varme fra biomassekraftvarme samt geotermi eller solvarme Biogas Udviklingsmuligheder Samfunds- Selskabsøkonomi økonomi Brugerøkonomi Kort sigt (0-5 år) Tilslutning af restpotentiale IB IB IB Udvidelse af fjernvarmeområdet IB IB IB Nye udstykninger Nyt biomasse varmeeller kraftvarmeværk + + IB Udviklingsmuligheder Samfunds- Selskabsøkonomi økonomi Brugerøkonomi Kort sigt (0-5 år) Tilslutning af restpotentiale IB IB IB Udvidelse af fjernvarmeområdet Andre tiltag IB IB IB Mellemlang sigt (6-10 år) Forklaring til tabel: ++ Meget positiv økonomi + Positiv økonomi - Neutral økonomi Negativ økonomi Meget negativ økonomi IB Økonomien i tiltaget er ikke beregnet Varme fra affaldsforbrænding samt biomasse kraftvarme eller geotermi Biomasse kraftvarme samt geotermi eller sol. Ingen varme fra affaldsforbrænding ++ + IB - + IB Lang sigt (over 10 år) Biogas IB IB IB Ny teknologi IB IB IB Desuden ses der på: Varmeforsyning af nye udstykninger

9 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 6 Konvertering udenfor fjernvarmeområdet Varmepumpe og el-patron Virkningsgrader og nettab Præmissen for scenarierne er, at de skal være samfundsøkonomisk rentable i forhold til den eksisterende varmeforsyning (ifølge Varmeforsyningsloven). I beregningen af de samfundsøkonomiske konsekvenser indgår bl.a. udledningen af emissioner, herunder CO 2. Dette medfører, at de scenarier, der på baggrund af beregningen udvælges til at indgå i planen, er vurderet i forhold til emissioner. For at Silkeborg Kommune kan nå sit mål om at varmeforsyningen er CO 2 -neutral i 2030, er der opstillet nogle delmål og værktøjer, og følgende scenarier er derfor en del af Varmeplanens handlingsplan: For at nå målet om 5 % CO 2 reduktion i 2015, skal følgende eller tilsvarende tiltag gennemføres: 1. Udbredelse af fjernvarmen til nærtliggende områder Fjernvarmen skal udbredes til nærtliggende områder, som ikke har fjernvarme. Det drejer sig især om Funder Kirkeby, Funder, Lysbro, industriområdet Høje Kejlstrup, Resenbro-Skærbæk, Voel, Sejs-Svejbæk og Virklund, samt områderne i og omkring Kjellerup, som ikke har fjernvarme. Desuden skal fjernvarmen udbredes i og omkring Ans, Fårvang og Gjern. 2. Mere miljøvenlig varmeproduktion på Ans Kraftvarmeværk og Silkeborg KraftvarmeværkDer skal indføres en mere miljøvenlig varmeproduktion på Ans Kraftvarmeværk (f.eks. varme fra et muligt kommende affaldsforbrændingsanlæg ved Kjellerup) og for Silkeborg Forsyning (f.eks. varme fra et muligt kommende affaldsforbrændingsanlæg ved Kjellerup, biomasse kraftvarme eller geotermi) 3. Tilslutning af mindst 80 % af restpotentialet i fjernvarmeområder Mindst 80% af de opvarmede ejendomme i fjernvarmeområderne i Ans, Fårvang, Gjern, Kjellerup og Silkeborg, som i dag ikke har fjernvarme, skal tilsluttes fjernvarmen. For at nå målet om 45 % CO 2 reduktion i 2020, skal følgende eller tilsvarende tiltag gennemføres: 1. Færdiggøre udbredelse af fjernvarmen til nærtliggende områder Udbredelsen af fjernvarme skal gøres færdig i Funder Kirkeby, Funder, Lysbro, Høje Kejlstrup, Resenbro-Skærbæk, Voel, Sejs-Svejbæk og Virklund. 2. Indførelse af CO 2 -neutral fjernvarme i byerne Them, Bryrup, Sorring og Thorning Ovenstående byer skal forsynes med fjernvarme 3. Færdiggøre indførelse af en mere miljøvenlig varmeproduktion på Ans Kraftvarmeværk og Silkeborg Kraftvarmeværk Indførelsen af en mere miljøvenlig varmeproduktion på Ans Kraftvarmeværk (f.eks. varme fra et muligt kommende affaldsforbrændingsanlæg ved Kjellerup) og for Silkeborg Forsyning (f.eks. varme fra et kommende affaldsforbrændingsanlæg ved Kjellerup og biomasse kraftvarme, geotermi m.v.) skal gøres færdig. 4. FORBINDELSE TIL ANDRE PLANER Kommuneplan Bæredygtighed og Klima er et af hovedtemaerne i Kommuneplan for Silkeborg Kommune. Visioner indenfor bæredygtighed og klima er, at: "Hensyn til miljø og natur vejer tungt i alle beslutninger og handlinger i Silkeborg Kommune. Vi er CO 2 neutrale, og vores påvirkninger af miljøet, naturen og klimaet er i balance. Vi forbruger mindre og vores forbrug og aktiviteter er bæredygtige, så resten af verden og kommende

10 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 7 generationer også har mulighed for velstand og velfærd. Vi går foran og inspirerer andre til at følge efter." Målet for Silkeborg Kommune er, at: Nedbringe udledning af drivhusgasser Afbøde effekterne af de klimaændringer, der er på vej Arbejde for at hensyn til klimaet indgår i de beslutninger, der træffes En af handlingerne er, at udarbejde en Klimastrategi og handlingsplan, hvor man med udgangspunkt i kortlægningen vil udarbejde og vedtage en klimastrategi og handlingsplan for Silkeborg Kommune. Klimastrategien og -handlingsplanen skal omfatte Silkeborg Kommune som geografisk område og pege på de områder, hvor Silkeborg Kommune kan gøre en forskel, som myndighed, som arealforvalter, som driftsvirksomhed og som det gode eksempel. I forhold til Miljøbelastning, vil Silkeborg Kommune desuden arbejde for at gennemføre en bæredygtig energiforsyning og -forbrug med fokus på at begrænse anvendelsen af fossile brændsler. En af handlingerne i denne sammenhæng er netop at udarbejde en plan for varmeforsyningen i Silkeborg Kommune. Klimaplan og Klimapolitik 2011 I 2010 lavede Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i Silkeborg Kommune et forslag til en Klimapolitik og Klimaplan 2011, som skal sætte de pejlemærker, kommunens klimaindsats skal styre efter. En af visionerne for klimaarbejdet er, at området Silkeborg Kommune, gennem involvering af og partnerskaber med relevante aktører, kan håndtere klimaudfordringen med en sådan volumen, innovation og dynamik at: Kommunen som område reducerer sit bidrag til den globale opvarmning så meget, at Silkeborg Kommune er CO 2 -neutral i 2030 En af de konkrete handlinger i klimaindsatsen er udarbejdelse af en samlet varmeforsyningsplan for Silkeborg Kommune med fokus på CO 2 -udledning og vedvarende energi. I planperioden har Kommunen valgt at have primær fokus på de kollektive varmeforsyningsområder, da Kommunen har størst mulighed for at påvirke udviklingen her. Varme og el er blot et af indsatsområderne, og arbejdet med klima i denne sektor skal ses i samspil med de andre indsatsområder, herunder bl.a. Planlægning og Byudvikling, Nybyggeri og eksisterende bygninger og Transport. Indenfor Varme og el, er Varmeplanen én ud af fire indsatsområder. De øvrige indsatsområder omfatter: Termografisk registrering af varmetab i samlet bygningsmasse, CO 2 -mål indarbejdes i ejerstrategi for Silkeborg Forsyning samt Strategisk samarbejde med EnergiMidt om elforsyningens CO 2 -mål ALTERNATIV Miljøvurderingen foretages ud fra et 0-alternativ. 0-alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af Varmeplanen. 0-alternativet indeholder således en betragtning af, hvordan varmeforsyningen kan se ud uden en vedtaget varmeplan. 0-alternativet er en videreførelse af situationen i dag, og vurderet på baggrund af den viden, der på nuværende tidspunkt er tilgængelig. Beskrivelser af den nuværende situation i forhold til Energi og Klima kan ses under Bestående forhold i afsnit 6.1 og 6.2.

11 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 8 Energi Uden en overordnet plan for varmeforsyningen i Silkeborg Kommune forventes det, at en stor del af samarbejdet mellem værkerne ikke ville eksistere, eller ville ske i et langsommere tempo. Det indvirker, at samarbejdet med produktion af varme ville være mindre effektivt. Dermed ville der bruges mere energi på at levere samme mængde varme i fjernvarmeområderne. Indføres der endvidere solvarme og/eller geotermi vil der blive sparet mere energi i varmeforsyningen. I fremtiden må det påregnes at naturgas og olie bliver mindre attraktivt til varmeproduktion pga. stigende priser som resultat af færre ressourcer. Dette vil under alle omstændigheder føre til valg af andre brændsler, men uden en varmeplan kan det ske uden at tage hensyn til helheden i kommunen. Klima Uden en Varmeplan kan der ikke forventes at blive opnået de brændselsbesparelser, som varmeplanen lægger op til. Med et større forbrug af brændsler, vil udledningerne af drivhusgasser være større. Herudover vil der være en større andel af fossile brændsler i varmeforsyningen, som også vil resultere i en større udledning af drivhusgasser. 6. MILJØVURDERING AF VÆSENTLIGE MILJØPÅVIRKNINGER I det følgende behandles emnerne Energi og Klima. Behandlingen udføres systematisk i forhold til at beskrive: Bestående forhold Hvad gælder her? Miljøpåvirkning Afbødende foranstaltninger Beskrivelse af kumulative effekter Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Forslag til overvågning

12 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE Energi Formålet med Varmeplanen for Silkeborg Kommune er at reducere udledning af drivhusgasser. Baggrunden for udvælgelse af scenarier for de enkelte varmeområder er således at bidrage til Kommunens samlede mål for varmeforsyningen om at blive CO 2 -neutral i Vurderingerne tager udgangspunkt i lovbekendtgørelse nr. 347 af 17/ om varmeforsyning, som har til formål at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til opvarmning. Sammen med Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet er der lavet samfundsøkonomiske beregninger til at udpege de rentable løsninger. Bestående forhold I Silkeborg Kommune bruges der ca MWh varme per år, hvilket beskriver en udledning på tons CO 2 -ækv. årligt. Hvad gælder her? Der er ingen mål på energiområdet Miljøpåvirkning Varmeplanens miljøpåvirkning indenfor Energi er væsentlig positiv. Varmeplanens scenarier for fremtidens varmeforsyning i Silkeborg Kommune vil alle bidrage til en forbedring af energiforbruget. Scenarier gældende for alle områder: Tilslutning af restpotentiale Erfaringen viser, at varmeforsyningens miljøbelastning reduceres ved, at + udvidelse af individuelt opvarmede ejendomme i fjernvarmeområder konverteres til fjernvarmeområdet fjernvarme. Dette sker til dels, fordi der anvendes færre brændsler samt at der ofte bruges færre fossile brændsler i fjernvarmeforsyningen. Solvarme Udledningerne af drivhusgasser og andre emissioner reduceres ved at erstatte naturgas med solvarme. Biogas Udledningerne af drivhusgasser reduceres ved at erstatte naturgas med varme fra biogas. Konvertering udenfor Ved at udskifte opvarmningsformerne løbende i eksisterende bygninger kan fjernvarmeområdet der installeres mere effektive installationer og dermed spares energi på økonomisk forsvarlig vis. Nye bygninger bør opføres som lavenergibyggeri for at spare på energibehovet. Varmepumpe og Varmepumper er mere effektive end el-patroner og bruger derfor mindre el-patron elektricitet, men anvendelsen bestemmes af formålet. Virkningsgrader og Ved at forbedre virkningsgraderne og reducere nettabene kan der spares nettab brændsel på at producere samme mængde varme, og dermed udledes der færre drivhusgasser og mindre forurening. Nye udstykninger I Ans, Fårvang, Gjern og Kjellerup er der regnet på at forsyne fremtidige udstykninger ifølge kommuneplanrammerne med fjernvarme. Erfaringen viser, at bygninger i fjernvarmeområder normalvis kan forsynes med fjernvarme med stor samfunds-, selskabs- og brugerøkonomisk fordel, da der allerede ligger fjernvarmeledninger tæt på disse ejendomme. Samtidigt reduceres varmeforsyningens miljøbelastning, og forsyningssikkerheden forbedres gennem reduceret afhængighed af bestemte fossile brændsler. Scenarier for Ans: Etablering af varmepumpe, Tange Sø Stirling motor og biomassekedel Varme fra nyt Ved hjælp af varmepumper med en effektfaktor på langt over 3 vil varmeværkerne kunne producere mere end 3 gange så meget varme ved anvendelse af 1 enhed el. Samtidig med at varmepumpen kan dække 52 % af varmebehovet, skal den resterende del produceres på Ans Kraftvarmeværk. Udledningerne af drivhusgasser reduceres ved at erstatte naturgas med biomasse. Udledningerne af drivhusgasser reduceres ved at erstatte naturgas med

13 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 10 affaldsforbrændingsanlæg, Kjellerup Kraftvarme fra Fårvang affaldsvarme. Udledningerne af drivhusgasser reduceres ved at erstatte naturgas med biomasse. Scenarier for Fårvang: Overskudsvarme fra affaldsforbrænding, Kjellerup/Hammel Kraftvarmeproduktion fra Fårvang Varmeværk Scenarier for Gjern: Effektivisering af produktionsanlæg Biomassekraftvarme produktion i Hammel Scenarier for Kjellerup: Nyt biomasse varmværk/kraftvarmeværk, Kjellerup Varme fra affaldsforbrændingsanlæg i Kjellerup samt evt. geotermi Sammenkøring af transmissionsnet Kraftvarme er mere effektivt end ren varmeproduktion, og dermed mindskes mængden af brændsel. Kraftvarme er mere effektivt end ren varmeproduktion, og dermed mindskes mængden af brændsel. Ved at gennemføre effektiviseringer på Gjern Varmeværk anvendes der mindre brændsel til varmeproduktionen. Produktionen ændres evt. fra affalds- til biomassefyring, men det vil være samme mængde varme som i dag, der leveres fra Hammel til Gjern. Nye produktionsanlæg er mere effektive end de ældre, og derfor vil der anvendes mindre mængde brændsel til samme varmeproduktion. Der er ikke regnet på noget specifikt. Ved at forbinde flere områder kan evt. overskudsvarme bedre fordeles til steder, der ikke har overskudsvarme i samme time. Dermed kan der produceres mindre varme og der bruges mindre brændsel. Hermed reduceres den lokale udledning samt udledningen af drivhusgasser. Scenarier for Silkeborg: Varme fra Udledningerne af drivhusgasser reduceres ved at erstatte naturgas med affaldsforbrændingsanlæg i affaldsvarme, biomasse og geotermi. Kjellerup samt biomassekraftvarme eller geotermi Varme fra Udledningerne af drivhusgasser reduceres ved at erstatte naturgas med biomassekraftvarme samt biomasse, geotermi og solvarme. geotermi eller solvarme Varme fra biogasanlæg Udledningerne af drivhusgasser reduceres ved at erstatte naturgas med biogas. Gældende for flere af tiltagene er, at udledningen af drivhusgasser reduceres ved at nedbringe forbruget af fossile brændsler og erstatte naturgas med solvarme, biogas eller affaldsvarme. Desuden skal der så vidt muligt opføres lavenergibebyggelse, og søges en effektivisering og bedre udnyttelse af den producerede varme. Med Varmeplanen sikres således en sammenhæng og helhed i varmeforsyningen i Silkeborg Kommune. Afbødende foranstaltninger Ingen. Beskrivelse af kumulative effekter Der er en positiv kummulativ effekt hvis flere tiltage gennemføres.

14 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 11 Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Beregninger og vurderinger er foretaget på baggrund af den viden, der på nuværende tidspunkt er tilgængelig. Ændringer i udvikling, politiske beslutninger og brændselssituationen generelt, kan således ændre forudsætningerne for denne Varmeplan. De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget med udgangspunkt i Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Dette er valgt for at skabe et gennemskueligt grundlag. Disse forudsætninger justeres dog jævnligt og kan ændre grundlaget for beregningerne. Der er ikke medtaget energibesparelser i vurderingerne ligesom der heller ikke er inkluderet befolkningstilvækst. Det forventes, at disse to udviklinger vil udligne hinanden og at varmebehovene således vil være stabile. Dermed bruges der ikke mere energi over tid. Fremtidige teknologier er måske ikke færdigudviklede i dag, men de kan blive attraktive i fremtiden. Dette drejer sig bl.a. om brint og brændselsceller. Den bedste anvendelse af dem vil være at anvende CO 2 -neutral elektricitet til elektrolyse og derefter bruge brinten til opvarmning. Ved at udskyde anvendelsen til fremtiden bliver teknologien mere effektiv og dermed også besparende på energimængder og økonomi. Forslag til overvågning Silkeborg Kommune vil løbende følge op på de handlinger, der er opstillet i Varmeplanen. Blandt andet ud fra opgørelser, som varmeforsyningsselskaberne skal indsende til kommunen hvert andet år med data for udvikling i kundegrundlaget, varmeproduktion, forbrug af brændsler/energikilder m.v. Silkeborg Kommune vil derudover hvert andet år gøre status for udarbejdelsen og myndighedsbehandling af varmeprojektforslag for omstilling til mere fossil-fri og vedvarende varmeforsyning. Herudover vil de kollektive, varmeproducerende anlæg være reguleret af miljøgodkendelser samt være underlagt myndighedernes miljøtilsyn. Herigennem udføres en overvågning af virksomhedernes miljøpåvirkning, bl.a. af emissioner.

15 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE Klima Reduktion af CO 2 er et vigtigt indsatsområde i Silkeborg Kommunes klimaplan, og Varmeplanen spiller her en væsentlig rolle. Formålet og baggrunden for planen er at kunne bidrage til kommunens samlede mål om at blive CO 2 -neutral i 2030, og CO 2 -reduktionen er derfor en central parameter i udvælgelse af Varmeplanens scenarier. Vurderingerne tager udgangspunkt i lovbekendtgørelse nr. 347 af 17/ om varmeforsyning, som har til formål at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til opvarmning. Sammen med Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, er der lavet samfundsøkonomiske beregninger til at udpege de rentable løsninger. Bestående forhold I Silkeborg kommune bruges der ca MWh varme per år, hvilket er årsag til en udledning på tons CO 2 -ækv. årligt. Udledningen af drivhusgasser svarer til 1,77 tons CO 2 -ækv per år per borger i Silkeborg Kommune. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på ca. 7,2 tons CO 2 -ækv pr. år/borger. At drivhusgasudslippet per borger i Silkeborg Kommune er så meget lavere end landsgennemsnittet skyldes primært at der ikke er ret mange virksomheder med stort energiforbrug i kommunen, samt at elektriciteten stammer fra vind og samproduktion med fjernvarme ved hjælp af naturgas, som giver en meget renere el end dansk gennemsnitsel. Hvad gælder her? Kommunen har et mål om at have CO 2 -neutral varme i Miljøpåvirkning Varmeplanens miljøpåvirkning indenfor Klima er ligesom Energi væsentlig positiv. Varmeplanens scenarier for fremtidens varmeforsyning i Silkeborg Kommune vil alle påvirke det globale klima og det lokale miljø positivt. Scenarier gældende for alle områder: Konvertering udenfor Oliefyr, elvarme og naturgas bør udskiftes med biomassefyr, varmepumper fjernvarmeområdet og solvarme. Dette vil medføre en reduktion af drivhusgasser på 79 % svarende til ca ton. (Gennemsnitligt ton drivhusgasser per år.) Varmepumpe og el-patron Virkningsgrad og nettab Varmepumpe og el-patron benytter elektricitet, som sommetider forurener mere end andre brændsler. Primært bør de to dog bruges, når der er overskud af vindmølle-elektricitet, og dermed er udledningerne af drivhusgasser meget lave. Ved at forbedre virkningsgraderne og reducere nettabene kan der spares brændsel på at producere samme mængde varme, og dermed udledes der færre drivhusgasser og mindre forurening. Scenarier for Ans: Som det fremgår af nedenstående skema er tiltagene med størst effekt i forhold til reduktion af CO 2 etablering af en biomassekedel med Stirling motor, mulighed for varme fra affaldsforbrændingsanlægget i Kjellerup eller et biogasanlæg. Desuden er der stor effekt af en varmepumpe i Tange Sø, hvis varmepumpen udelukkende kører når elektriciteten er CO 2 -neutral. Scenariet med brug af biomasse er dog ikke det mest realistiske, da det ikke er muligt at erstatte naturgassen med biomasse med den nuværende lovgivning. Levering af varme fra affaldsanlægget i Kjellerup er dog muligt, hvis det opføres, og der er overskudsvarme, der kan leveres til Ans. På kort sigt er det mest realistiske at etablere en varmepumpe ved Tange Sø, hvis der gives de fornødne miljøgodkendelser. Tilslutning af restpotentiale Ud fra restpotentialet på 42 husstande i fjernvarmeområdet er der regnet drivhusgasbesparelser på konvertering af hhv. 80 % og 50 % af potentialerne.

16 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 13 Udvidelse af fjernvarmeområdet + konvertering af individuelle naturgaskunder til fjernvarme Etablering af varmepumpe, Tange sø Etablering af Stirling motor og biomassekedel Varme fra affaldsforbrændingsanlæg, Kjellerup Solvarme Biogas Kraftvarme fra Fårvang Nye udstykninger Besparelserne i drivhusgasudledningen er ca.: 100 ton CO2-ækv. pr. år ved 80 % konvertering og 60 ton CO 2 -ækv pr. år ved 50 % konvertering. Hvis de 150 huse konverteres fra individuel naturgas til fjernvarme er besparelserne i drivhusgasudledningen ca ton CO 2 -ækv. over 20 år (ca. 125 ton CO 2 -ækv. pr. år) Besparelserne i drivhusgasudledningen er minus ton over 20 år (ca. minus ton pr. år), hvis varmepumpen leverer 52 % af varmeproduktionen. Det skal bemærkes, at det er en negativ besparelse og dermed øges udledningen af drivhusgasser. Dette skyldes, at varmepumpen forbruger kulkraft el, som udleder meget CO 2 sammenlignet med en naturgasmotor, som producerer el og udleder færre drivhusgasser. Hvis det antages at varmepumpen kun kører når elektriciteten er CO 2 neutral, spares der ca ton CO 2 -ækv. pr. år. Besparelserne i drivhusgasudledningen er ca ton CO 2 -ækv. pr. år, hvis ORC anlægget eller biomassekedlen med Stirling motor leverer 90 % af varmeproduktionen, og de resterende 10 % produceres på naturgasmotor. Men det skal bemærkes, at der i dette scenarie vil blive produceret væsentligt mindre el, som derfor skal produceres på andre anlæg f.eks. centrale kulkraftværker. Besparelserne i drivhusgasudledningen er ca ton CO 2 -ækv. pr. år hvis affaldsforbrændingen i Kjellerup leverer 90 % af varmeproduktionen. Hvis Ans Kraftvarmeværk vælger at investere i et solvarmeanlæg, vil der være besparelser i drivhusgasudledningen på ca. 500 ton CO 2 -ækv. pr. år, hvis solvarmen leverer 25 % af varmeproduktionen, og resten af varmeproduktionen stadig kommer fra naturgas. Hvis Ans Kraftvarmeværk vælger at modtage varme eller biogas fra et biogasanlæg, vil der være besparelser i drivhusgasudledningen på ca ton CO 2 -ækv. pr. år, hvis biogasvarmen leverede 65 % af varmeproduktionen, og resten af varmeproduktionen stadig kommer fra naturgas. Der er ikke regnet på besparelserne i drivhusgasudledningen, da det naturligvis kommer an på produktionen og varmemængden. Hvis huse i nye udstykninger forsynes med fjernvarme frem for individuel naturgas vil der kunne opnås en reduktion på 237 tons CO 2 -ækv. Scenarier for Fårvang: Som det fremgår af nedenstående skema, er der i Fårvang størst effekt af konvertering af individuelle naturgaskunder til fjernvarme og ved at sikre at nye udstykninger forsynes med fjernvarme frem for individuel naturgas. Både at konvertere naturgaskunder, og at sikre at nyudstykninger forsynes med fjernvarme, er meget realistiske mål for Fårvang. Dog kan det kræve, at værkets omkostninger til tilslutningen reduceres for at gøre det mere attraktivt for nye forbrugere. Tilslutning af restpotentiale Ud fra restpotentialet på 15 husstande i fjernvarmeområdet er der regnet drivhusgasbesparelser på konvertering af hhv. 80 % og 50 % af potentialerne. Udvidelse af fjernvarmeområdet Besparelserne i drivhusgasudledningen er ca.: 70 ton CO 2 -ækv. pr. år ved 80 % konvertering og 40 ton CO 2 -ækv pr. år ved 50 % konvertering. Hvis de 20 huse konverteres fra individuel naturgas til fjernvarme er besparelserne i drivhusgasudledningen ca ton CO 2 -ækv. over 20 år (ca. 90 ton CO 2 -ækv. pr. år)

17 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 14 Varme fra affaldsforbrændingsanlæg, Kjellerup/Hammel Solvarme Biogas Kraftvarmeproduktion på Fårvang Varmeværk Nye udstykninger Da de to forslag med varme fra affaldsforbrændinger ikke er økonomisk rentable, er der ikke regnet på evt. forandringer i drivhusgasudledningerne. Hvis Fårvang Fjernvarme vælger at investere i et solvarmeanlæg, vil der være besparelser i drivhusgasudlendingen på ca. 30 ton CO 2 -ækv. pr. år, hvis solvarmen leverer 25 % af varmeproduktionen, og resten af varmeproduktionen stadig kommer fra naturgas. Hvis Fårvang Varmeværk vælger at modtage varme eller biogas fra et biogasanlæg, vil der være en forøgelse af drivhusgasudledninger på ca. 60 ton CO 2 -ækv. pr. år, hvis biogasvarmen leverer 65 % af varmeproduktionen, og resten af varmeproduktionen stadig kommer fra biomasse. Denne forøgelse skyldes, at der i forvejen anvendes biomasse, og der er lidt flere drivhusgasser ved at brænde 1 enhed biogas i en motor end der er ved at brænde 1 enhed biomasse. Det bør dog bemærkes, at ved at behandle gylle i et biogasanlæg i stedet for at lade det afgasse på markerne, frigives der færre drivhusgasser, men denne miljøfordel tillægges normalvis landbruget. Der er ikke regnet på besparelserne i drivhusgasudledningen, da det naturligvis kommer an på produktionen og varmemængden. Hvis huse i nye udstykninger forsynes med fjernvarme frem for individuel naturgas vil der kunne opnås en reduktion på tons CO2-ænv. Scenarier for Gjern: I Gjern kan de største CO 2 -reduktioner opnås ved at konvertere individuelle naturgaskunder til fjernvarme samt ved at modtage varme fra et biogasanlæg. I Gjern er det mest sandsynlige at konvertere naturgaskunder til fjernvarmen samt at modtage varme fra et biogasanlæg. Dette skal dog ses i sammenhæng med muligheden for at modtage mere varme fra Hammel, som producerer varme på affald og måske biomasse i fremtiden. Tilslutning af restpotentiale Ud fra restpotentialet på 15 husstande i fjernvarmeområdet er der regnet drivhusgasbesparelser på konvertering af hhv. 80 % og 50 % af potentialerne. Udvidelse af fjernvarmeområdet Effektivisering af produktionsanlæg Solvarme Biogas Biomassekraftvarme produktion i Hammel Nye udstykninger Besparelserne i drivhusgasudledningen er ca.: 40 ton CO 2 -ækv. pr. år ved 80 % konvertering og 30 ton CO 2 -ækv pr. år ved 50 % konvertering. Hvis de 40 huse konverteres fra individuel naturgas til fjernvarme er besparelserne i drivhusgasudledningen ca ton CO 2 -ækv. over 20 år (ca. 110 ton CO 2 -ækv. pr. år) Da der fyres med træpiller, vil en øget virkningsgrad kun give en marginal besparelse i drivhusgasudslippet. Hvis Gjern Varmeværk vælger at investere i et solvarmeanlæg, vil der være besparelser i drivhusgasudlendingen på ca. 500 ton CO 2 -ækv. pr. år, hvis solvarmen leverer 25 % af varmeproduktionen, og resten af varmeproduktionen stadig kommer fra naturgas. Hvis Gjern Varmeværk vælger at modtage varme eller biogas fra et biogasanlæg, vil der være besparelser i drivhusgasudledningen på ca ton CO 2 -ækv. pr. år, hvis biogasvarmen leverede 65 % af varmeproduktionen, og resten af varmeproduktionen stadig kommer fra den nuværende produktion. Produktionen ændres evt. fra affald til biomasse, men det vil være samme mængde varme som i dag, der leveres fra Hammel til Gjern. Hvis huse i nye udstykninger forsynes med fjernvarme frem for individuel naturgas vil der kunne opnås en reduktion på 520 tons CO 2 -ækv.

18 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 15 Scenarier for Kjellerup Fjernvarme: I scenarierne for Kjellerup Fjernvarme, er der størst effekt i forhold til CO 2 -reduktion, ved udvidelse af fjernvarmeområdet og konvertering af individuelle naturgaskunder til fjernvarme. I Kjellerup er der gode muligheder for både at udvide fjernvarmeområdet samt at konvertere naturgasforbrugere, så længe prisen fra Kjellerup Fjernvarme er konkurrencedygtig. Tilslutning af restpotentiale Ud fra restpotentialet på 10 husstande i fjernvarmeområdet er der regnet drivhusgasbesparelser på konvertering af hhv. 80 % og 50 % af potentialerne. Udvidelse af fjernvarmeområdet og konvertering af individuel naturgas til fjernvarme Nyt biomasse varmeværk/kraftvarmeværk, Kjelllerup Varme fra affaldsforbrændingsanlæg, Kjellerup og evt. geotermi Solvarme Biogas Nye udstykninger Sammenkøring på transmissionsnettet Besparelserne i drivhusgasudledningen er ca.: 50 ton CO 2 -ækv. pr. år ved 80 % konvertering og 30 ton CO 2 -ækv pr. år ved 50 % konvertering. Ud fra et potentiale på 600 husstande i er der regnet drivhusgasbesparelser på konvertering af hhv. 80 % og 50 % af potentialerne. Besparelserne i drivhusgasudlendingen er ca.: ton CO 2 -ækv. pr. år ved 80 % konvertering og ton CO 2 -ækv. pr. år ved 50 % konvertering. Hvis der opføres et kraftvarmeværk frem for et varmeværk er besparelserne i drivhusgasudledningen ca ton CO 2 -ækv. over 20 år (ca. 300 ton CO 2 -ækv. pr. år). Der er ikke regnet på noget specifikt Hvis Kjellerup Fjernvarme vælger at investere i et solvarmeanlæg, vil der være besparelser i drivhusgasudledningen på ca. 100 ton CO 2 -ækv. pr. år, hvis solvarmen leverer 25 % af varmeproduktionen, og resten af varmeproduktionen stadig kommer fra naturgas. Hvis Kjellerup Fjernvarme vælger at modtage varme eller biogas fra et biogasanlæg, vil der være en forøget drivhusgasudledning på ca. 250, ton CO 2 -ækv. pr. år, hvis biogasvarmen leverede 65 % af varmeproduktionen, og resten af varmeproduktionen stadig kommer fra den nuværende produktion. Denne forøgelse skyldes, at der udledes mere drivhusgas per enhed biogas end per enhed biomasse. Det bør dog bemærkes at ved at behandle gylle i et biogasanlæg i stedet for at lade det afgasse på markerne, frigives der færre drivhusgasser, men denne miljøfordel tillægges normalvis landbruget. Hvis huse i nye udstykninger forsynes med fjernvarme frem for individuel naturgas vil der kunne opnås en reduktion på tons CO 2 - ækv. (Gennemsnitligt 150 tons drivhusgasser per år.) Ved at bruge mindre brændsel til varmeproduktion udledes der færre drivhusgasser. Scenarier for Silkeborg Forsyning og Silkeborg Kraftvarmeværk: Som det fremgår af nedenstående skema, opnås der den største reduktion af CO 2 ved at producere varme med biomasse samt geotermi/solvarme eller en kombination af affald og biomasse/geotermi. Umiddelbart afhænger valget af, om affaldsværket i Kjellerup etableres. Sker dette, vil der sandsynligvis købes varme fra affaldskraftvarmeværket. Etableres dette ikke, vil der sandsynligvis ske en omlægning af brændslerne til en kombination af biomasse, geotermi og solvarme.

19 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 16 Tilslutning af restpotentiale Udvidelse af fjernvarmeområdet Silkeborg Fjernvarme har ikke kunne oplyse størrelsen på restpotentialet indenfor det nuværende fjernvarmeområde, og derfor er det ikke beregnet, hvor store udledninger af drivhusgasser der kan reduceres. Ved at skifte til fjernvarme er der følgende reduktioner af drivhusgasudledningerne at opnå: Byområde Drivhusgasreduktion (i ton over 20 år) Funder Kirkeby Funder Lysbro Høje Kejlstrup Resenbro-Skærbæk Voel Sejs-Svejbæk Virklund Totalt kan der spares tons CO 2 -ækv. (Gennemsnitligt tons drivhusgasser per år.) Varme fra nyt Afhængigt af sammensætningen af produktionsanlæggene kan der spares affaldsforbrændingsanlæg, tons CO 2 -ækv. (Gennemsnitligt tons Kjellerup samt evt. biomasse drivhusgasser per år.) kraftvarme eller geotermi Varme fra Afhængigt af sammensætningen af produktionsanlæggene kan der spares biomassekraftvarme samt tons CO 2 -ækv. (Gennemsnitligt tons geotermi eller solvarme drivhusgasser per år.) Biogas Ved at erstatte naturgassen med biogas kan der spares tons CO 2 -ækv. (Gennemsnitligt tons drivhusgasser per år.) Afbødende foranstaltninger Ingen. Beskrivelse af kumulative effekter Reduktionen af CO 2 skal ses i sammenhæng med Klimaplanens øvrige tiltag. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Beregninger og vurderinger er foretaget på baggrund af den viden, der på nuværende tidspunkt er tilgængelig. Ændringer i eksempelvis udvikling, politiske beslutninger og brændselssituationen generelt, kan således ændre forudsætningerne i denne Varmeplan. De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget med udgangspunkt i Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Dette er valgt for at skabe et gennemskueligt grundlag for de der måtte være interesserede i at kigge beregningerne efter. Der er ikke medtaget energibesparelser i vurderingerne ligesom der heller ikke er inkluderet befolkningstilvækst. Det forventes, at disse to udviklinger vil udligne hinanden og at varmebehovene således vil være stabile. Dermed bruges der ikke mere energi over tid. Fremtidige teknologier er måske ikke færdigudviklede i dag, men de kan blive attraktive i fremtiden. Dette drejer sig bl.a. om brint og brændselsceller. Den bedste anvendelse af dem vil være at anvende CO 2 -neutral elektricitet til elektrolyse og derefter bruge brinten til opvarmning. Ved at udskyde anvendelsen til fremtiden bliver teknologien mere effektiv og dermed også besparende på energimængder og økonomien. Forslag til overvågning Silkeborg Kommune vil løbende følge op på de handlinger, der er opstillet i Varmeplanen. Blandt andet ud fra opgørelser, som varmeforsyningsselskaberne skal indsende til kommunen hvert andet år med data for udvikling i kundegrundlaget, varmeproduktion, forbrug af

20 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 17 brændsler/energikilder m.v. Silkeborg Kommune vil derudover hvert andet år gøre status for udarbejdelsen og myndighedsbehandling af varmeprojektforslag for omstilling til mere fossil-fri og vedvarende varmeforsyning. Herudover vil de kollektive, varmeproducerende anlæg være reguleret af miljøgodkendelser samt være underlagt myndighedernes miljøtilsyn. Herigennem udføres en overvågning af virksomhedernes miljøpåvirkning, bl.a. af emissioner. 7. FORSLAG TIL OVERVÅGNINGSPROGRAM Det vurderes, at der ikke bør opstilles et selvstændigt overvågningsprogram på baggrund af miljøvurderingen. Silkeborg Kommune vil dog løbende følge op på de handlinger, der er opstillet i Varmeplanen. Blandt andet ud fra opgørelser, som varmeforsyningsselskaberne skal indsende til kommunen hvert andet år med data for udvikling i kundegrundlaget, varmeproduktion, forbrug af brændsler/energikilder m.v. Silkeborg Kommune vil derudover hvert andet år gøre status for udarbejdelsen og myndighedsbehandling af varmeprojektforslag for omstilling til mere fossil-fri og vedvarende varmeforsyning. Herudover vil de kollektive, varmeproducerende anlæg være reguleret af miljøgodkendelser samt være underlagt myndighedernes miljøtilsyn. Herigennem udføres en overvågning af virksomhedernes miljøpåvirkning, bl.a. af emissioner.

21 0-1 BILAG 1 SCREENING/SCOPING SKEMA

22 Screeningsskema til Miljøvurdering Silkeborg Varmeplan Sag nr. Beskrivelse af planen (formål og omfang) Planen beskriver fremtidige udviklingsmuligheder for varmeforsyningen i Silkeborg Kommune. I planen regnes der på scenarier for Ans, Fårvang, Gjern, Kjellerup og Silkeborg Forsyning samt principper for omkringliggende landsbyer. Varmeplanen er bygget op omkring fem fjernvarmeområder, hvorudfra der er udarbejdet forslag til forskellige løsningsmodeller. Der er således en række scenarier, der er helt eller delvist uafhængige af hinanden. Scenarierne er derfor vurderet selvstændigt på baggrund af det enkelte fjernvarmeområde. Miljøscreeningen er som udgangspunkt bygget op omkring de enkelte fjernvarmeområder. De emner i miljøscreeningen, hvor det på nuværende grundlag ikke er muligt at lave en miljøvurdering af med udgangspunkt i et konkret geografisk område, er beskrevet med en generel bemærkning. Der kan således under det enkelte emne være skrevet en generel bemærkning ift. et konkret scenarie der er gældende for alle fjernvarmeområdet, samtidig med at der for de enkelte fjernvarmeområder er vurderet de områdespecifikke miljøpåvirkninger. Hvilket punkt i 3 i loven 1) er planen omfattet af? 3, stk. 1, 1 (Varmeplanen er omfattet af bilag 4, pkt. 3 a+b) Find planens miljøpåvirkninger og vurder om de er væsentlige. Brug skemaet på de næste sider. SKAL PLANEN MILJØVURDERES? Begrundelse/bemærkninger - Tekst der overføres til lokalplanen Ja Nej - Øvrige bemærkninger Dato 1) Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Lovbekendtgørelse nr af 22. oktober 2007, jf. Lov nr. 316 af 5. maj Skabelon revideret 2. september 2010 af Teknik- og Miljøafdelingen

23 Udfyldt af 1) Er der miljøpåvirkninger? 2) Er miljøpåvirkningerne væsentlige? Der skal tages hensyn til følgende (Bilag 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer): Påvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet. Påvirkningens kumulative karakter Er påvirkningen grænseoverskridende? Er der fare for menneskers sundhed og miljøet? Påvirkningens størrelse og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning der kan blive berørt) Værdi og sårbarhed af det område som kan blive påvirket som følge af: - Særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv - Overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller grænseværdier - Intensiv arealudnyttelse Påvirkning på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt eller internationalt plan. Natur Væsentlig Mindre væsentlig Ingen Er der miljøpåvirkninger? Er miljøpåvirkningerne væsentlige? Begrund kryds i Mindre væsentlig og Væsentlig Landskabelig værdi Generelt: Det antages at nye anlæg placeres hensigtsmæssigt i landskabet. Jordbund Flora

24 Fauna Bilag IV-arter Biologisk mangfoldighed Grønne områder Geologiske særpræg Fredning Skovrejsning Skovnedlæggelse Fredskov Generelt: Der er en række skovområder med fredsskovpligt i områderne omkring Ans, Fårvang, Kjellerup, Gjern og Silkeborg. Der er på baggrund af det nuværende materiale ikke grundlag for at måtte nedlægge fredskov. Beskyttelseslinier Generelt: Der er en række beskyttelseslinjer i områderne omkring Ans, Fårvang, Kjellerup, Gjern og Silkeborg. Særligt er der en del beskyttede jord- og stendiger, skovbyggelinjer og åbeskyttelseslinjer. Disse beskyttelseslinjer antages ikke at blive påvirket væsentligt idet ledningsarbejder forventeligt anlægges langs eksisterende vej, og nye større anlæg antages at blive placeret hensigtsmæssigt i forhold til disse beskyttelseslinjer. Nationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Generelt: Der er en række 3 beskyttede vandløb i områderne omkring Ans, Fårvang, Kjellerup, Gjern og Silkeborg blandt andet i forbindelse med Gudenåen, der løber fra Silkeborg Langsø til Tange Sø. I forbindelse med de 3 beskyttede vandløb er der desuden en række 3 beskyttede naturtyper. Anlæg i forbindelse med disse beskyttede naturtyper må antages ikke at ændre tilstanden i disse områder og i øvrigt overholde gældende lovgivning (naturbeskyttelsesloven). Generelt: I området omkring Gudenåen (fra Silkeborg Langsø til Tange Sø) og ved Gjern Bakker (umiddelbart vest for Gjern), er der registreret et EF-habitatområde. Hvis der skal etableres en ny transmissionsledning fra Fårvang til Ans, skal det sikres, at der hverken i anlægsfasen eller i driftsfasen er risiko for en påvirkning af dette område. Værdifuld natur Generelt: Området omkring Gudenåen og Gjern Bakker er registreret som internationalt beskyttelsesområde. På baggrund af nuværende projektmateriale, antages det, at disse områder ikke påvirkes væsentligt. Vandløb og søer Generelt: Der er registreret en række vandløb omkring Ans, Fårvang, Kjellerup, Gjern og Silkeborg med basis målsætning og skærpet målsætning. På baggrund af nuværende projektmateriale, antages det, at disse områder ikke påvirkes væsentligt.

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

tilslutningspligt til fjernvarme i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby

tilslutningspligt til fjernvarme i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby Silkeborg Kommune Søvej 1-3 8600 Silkeborg Att.: Borgmester Hanne Bæk Olsen 25. oktober 2013 Sagsnr. 4507 JCD Sekretær Hanne Secher tlf. 8743 5510 - has@sagfoererne.com Vedr. tilslutningspligt til fjernvarme

Læs mere

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Nationale, energipolitiske målsætninger...4 Syddjurs Kommunes lokale Agenda 21-strategi...5 Klimastrategi...5 Varmeplan... 6

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion 1. juli 2009 Indholdsfortegnelse Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning, baggrund og formål...

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 23. november 2011 Sagsnr.: 201105138 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4835 Fax +45 8888 5501 Vicki.schmidt@middelfart.dk

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Strategisk varmeplan JULI 2015

Strategisk varmeplan JULI 2015 Strategisk varmeplan JULI 2015 Indhold 1. Forord 4 2. Indledning 6 3. Udviklingsscenarier 10 4. Hovedkonklusioner og perspektivering 18 5. De konkrete tiltag 24 6. Holbæk by 26 7. Øvrige byer 30 8. Det

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba.

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere FAF, Foreningen Af Fjernvarmeforbrugere LNTV, Landsforeningen Naboer Til Vindmøller Forbrugernes stemme i energidebatten! Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt

Læs mere

Innovative Løsninger til Landsbyer

Innovative Løsninger til Landsbyer Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab

Læs mere

STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOMMUNE

STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOMMUNE STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOMMUNE OKTOBER 2010 STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I Revision 01E Dato 2010-07-08 Udarbejdet af PTRH Kontrolleret af HLLM Godkendt af PTRH Rebild Kommune

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse af 18. marts 2013 om tilslutningspligt til Mellerup Kraftvarmeværk

Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse af 18. marts 2013 om tilslutningspligt til Mellerup Kraftvarmeværk [XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012 August 2013 Status på Klimaplan 2011 2012 Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling... 10 Indsatsområde

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere