Vedbæk Havn 11. november 2010 Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land

Transkript

1 Vedbæk Havn 11. november 2010 Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land - Kort beskrivelse af omfanget af udbygningsplanerne Udvidelsen af Vedbæk Havn omfatter fl ere elementer: En havneudvidelse. En mulighed for frembygning af strandene nord og syd for havnen. En omlægning af dele af havnens landarealer. En omstrukturering og mindre udvidelse af bebyggelsen på havnen. I det følgende er de enkelte elementer kortfattet beskrevet med henvisning til vedhæftede plantegninger, 3D-modeller og visualiseringer. Endelig er der kort redegjort for planprocessen med henblik på, at screening for VVM / miljøvurdering, kommuneplantillæg og lokalplan kan igangsættes. Havneudvidelsen Havneudvidelsen omfatter en udbygning med i alt ca. 160 pladser. Havneudvidelsen fremgår af bilag 1. og indebærer, at de nuværende moler forskydes ca. 90m mod øst. I forbindelse med havneudvidelsen gennemføres samtidig en omformning af indsejlingen, så der skabes en nødvendig dækning af havnebassinet mod bølger fra nord. I forbindelse med havneudvidelsen kan der ske en beskeden fremrykning af strandene nord og syd for havnen. Strandenes land-skabelige og rekreative kvaliteter vil kunne udvikles i forbindelse med fremrykningen. Havneudvidelsen er visualiseret som vist på bilag 1-7 Visualiseringerne giver indtryk af, hvordan de nuværende oplevelser af kystlandskabet påvirkes oplevet hhv. nord for og syd for havnen. Strandene Udsigts-, adgangs-, parkerings- og bebyggelsesforhold for strandene er uændrede i havneforslaget, bortset fra at der i forbindelse med Klubhus Syd på Vedbæk Havn (se efterfølgende afsnit) kan indgå overvejelser om en modernisering af toiletfaciliteterne for badestranden. I forbindelse med havneudvidelsen vil havnens rolle som parkerings-sted for strandgæsterne kunne opretholdes i uændret omfang. I forbindelse med den ønskede regulering af arealanvendelsesforholdene på en del af havnen vil arealerne til vinteropbevaring og til parkering herunder gæsteparkering kunne udvides. Som det fremgår af bilag 8 fl yttes alle jolleaktiviteter til en ny jolleplads i forbindelse med Søndre Mole. Denne jolleplads frigør samlet ca. 450 m2 areal i hhv. den centrale del og den sydlige af havnen. Dette vil i den forventede fremtidige situation kunne dække efterspørgsel efter vinteropbevaring og bådejernes egen parkering, som den udvidede havn og de ændrede bebyggelsesforhold (se efterfølgende) indebærer. Der er ikke normer for, hvordan en lystbådehavns parkerings- og vinteropbevaringsarealer skal dimensioneres. Erfaringerne fra Vedbæk Havn peger på, at 170 af de i alt 460 hjemmehørende både svarende til ca. 37% af bådene ønsker vinteropbevaring på land på havnen. Mange både vinteropbevares uden for havnen i haller og på værfter, samtidig med at stadig fl ere ønsker at lade deres båd ligge i vandet vinteren igennem. De stadig større både fremmer også denne udvikling. Dette er slået igennem i Vedbæk, selvom havnen er meget urolig. En ændring af indsejlingen med et velbeskyttet indre havnebassin forventes at åbne for, at fl ere vil lade deres båd ligge i vandet vinteren igennem. Det samlede nye nettoareal til vinteropbevaring vil med den viste udformning kunne rumme i alt både svarende til ca. 32 % af den samlede kapacitet. En parkeringsdækning svarende til at hver fjerde båd er i aktivitet 1 P-plads pr. 4 både i havnen dækker erfaringsmæssigt fuldt ud den almindelige havnebrug. Med de viste ændrede arealressourcer vil parkeringsarealerne på Vedbæk Havn kunne øges fra 375 P-pladser til 418 P-pladser. Det svarer til 1 plads pr. 1,5 båd af det samlede bådtal. Havnens eget forbrug af parkeringspladser (også med havneudvidelsen) dækkes således rigeligt inden for de eksisterende og planlagte arealer. Behovet for P-pladser for gæster ændres ikke af planerne. Det vil stadig være således, at de to badestrande i vid udstrækning vil kunne serviceres parkeringsmæssigt af havnens arealer, som erfaringsmæssigt rummer et stort antal tilgængelige pladser i sejladssæsonen. I en kort periode i det tidlige forår kan der erfaringsmæssigt blive pres på en lystbådehavns landarealer. Et sammenfald imellem mange både under klargøring og godt forårsvejr tidligt kan lokke mange gæster til havnen for at besøge restaurant, iskiosk mv. og dermed give et pres på parkeringskapaciteten. Men sådanne sammenfald er sjældne og udløser normalt ikke problemer. Vinterbadernes bro og vanddybden ved denne skal nærmere vurderes i den videre bearbejdning. Landarealer På bilag 8 er vist, hvilke arealer der vil kunne disponeres til hhv. bebyggelse, vinteropbevaring af både, jolleplads, parkering for havnens brugere samt gæsteparkering. Den nuværende vinteropbevaringsplads servicerer alene Vedbæk Havn og har i de senere år ikke været udnyttet 100 %. Der er til stadighed en uudnyttet vinteropstillingskapacitet på ca pladser. Derudover reserveres der i forbindelse med vinteropbevaringen parkeringsarealer i hhv. den nordlige og sydlige del af havnen, så der i to delområder til stadighed er hhv. 72 P-pladser og 36 P-pladser til rådighed. Samt P-pladser langs de vinteropbevarede både.

2 Bebyggelse Den nuværende bebyggelse foreslås suppleret med en udvikling af Klubhus Syd som fælles hjemsted for søspejdere, kajakklub og sejlklub (sejlerafdeling, juniorafdeling og surferafdeling). I den centrale del af havnen udvikles et nyt havnehus med faciliteter som havnekontor, bade- og vaskefaciliteter for sejlere / gæstesejlere samt mødelokale. Det nuværende juniorhus kan omdisponeres til andet formål, fx dykkere, og i Klubhus Nord frigøres havnekontor og nuværende klubloka-le for sejlklubben til andet formål fx en udvikling af restauranten og dens køkken, depotfaciliteter mv. Klubhus Syd Der er ikke foretaget en detailprogrammering af det fremtidige behov ved en placering af alle sejlklubbens aktiviteter her, samtidig med at søspejdere og kano og kajak fastholdes i Klubhus Syd. Det skønnes, at der er behov for en samlet udvidelse af etagearealet på 380m2, som kan tilvejebringes ved en forlængelse af Klubhus Syds to bygningskroppe mod vest på henholdsvis 10m og 15m. Hvordan husets indre skal disponeres er åbent, men det viste princip muliggør: At søspejdernes forhold forbliver uændrede. At sejlklubben disponerer over hele den centrale og østlige del af Klubhus Syd. At kajakklubben etableres med udbyggede opbevaringsfaciliteter for kajakker mv. i den østlige udbygning. At der etableres fælles omklædning. Sammen med bygningsudvidelsen er det også muligt at indarbejde en ny bygning for strandens toiletter, servicerum mv. Der vil være store arkitektoniske fordele i at samtænke disse ting, bl.a. fordi der kan skabes en meget mere indbydende sammenhæng mellem havnens søndre promenademole og Strandvejen. Nyt havnehus Centralt i havnen foreslås placeret et havnehus på i alt 325m2 med havnekontor, depot, omklædningsrum mv. for havnens personale samt et fælles mødelokale til brug for alle havnens klubber og foreninger samt et sejler- / gæstesejlertoilet, bad mv. Dette hus med et stueareal på 205m2 og 120m! på 1. sal vil kunne udformes i overens-stemmelse med de arkitektoniske principper, der præger de eksisterende mindre bygninger på havnepromenaden. Havnekontoret vil få en central placering i havnen med en god sammenhæng med havnens forskellige aktivitetsområder. Ny jolleplads Imellem stenkastningen på den eksisterende Søndre Mole og den indre bro ligger et uudnyttet, delvist opfyldt areal. Det foreslås, at havnens jolleplads (primært med aktiviteter tilknyttet søspejdere og sejlklub) fl yttes hertil. Der åbnes ikke for en trailerrampe eller kørende trafi k på Søndre Mole. Arealet på ca. 1000m! har en størrelse og en beliggenhed, der vil tilføre havnen nye kvaliteter som jollested med stor værdi - bl.a. for ungdomsarbejdet. Som beskrevet ovenfor frigør denne disponering i alt ca. 450m2 areal på havnens nuværende landarealer. Jollepladsen forudsætter ikke bebyggelse ud over det allerede beskrevne i forbindelse med udvidelsen af Klubhus Syd. Jollepladsen vil ikke være udsigtshindrende. Stativer til optimistjoller foreslås fx placeret i max. 2 lag. Der er de nødvendige arealressourcer til stede hertil. Jollepladsen vil kunne serviceres med et rampeanlæg der både har tilsejling gennem havnebassinet, men også direkte imod øst. Flytning af jollepladsen og dens rampeanlæg muliggør en omdannelse af havnebassinets afslutning ind mod Klubhus Syd, hvor der foreslås indrettet et rampeanlæg specielt egnet for kajakker. Dette vil muliggøre en bedre indretning af denne del af havnebassinet. Visualiseringer af bebyggelse På bilag er vist visualiseringer af de beskrevne bebyggelser. Visualiseringerne viser, hvordan det er muligt at føje til den eksisterende bebyggelse med respekt for den karakteristiske arkitektur og uden at udsigtskvaliteterne langs kysten og fra Strandvejen ud mod vandet bliver væsentligt påvirket. Proces På bilag 19. er vist et forslag til planproces for det videre forløb. Planprocessen indebærer, at der skal træffes politisk beslutning i Ruders-dal Kommune om en igangsætning af planlægningen, og en anmodning om stillingtagen fra Kystdirektoratet mht. om udvidelsen vil kræve VVM. Tids- og aktivitetsplanen viser det foreløbige estimerede, samlede tidsforbrug med en hurtigst muligt gennemført planproces. Den muliggør, at et udvidet havneanlæg, hvis den fornødne fremdrift kan holdes, kan ligge klart ved start af sejlsæsonen Dan B. Hasløv Nyt klubhus Sejlklubbens juniorafdelings lokaler bliver frigjort i forbindelse med en fl ytning til Klubhus Syd. Huset kan stilles til rådighed for andre maritime aktiviteter, f.eks. en dykkerklub evt. med en mindre udvidelse på 40m! mod vest. Ingen af de beskrevne funktioner vil med deres indpasning øge parkeringspresset på havnen. Friarealer vil i vid udstrækning være orienteret mod den nuværende havnepromenade og inddrage denne.

3 LUFTFOTO EKSISTERENDE FORHOLD BILAG 1

4 EKSISTERENDE FORHOLD OG SKITSEPROJEKT BILAG 2

5 SKITSEPROJEKT BILAG 3

6 Standpunkt Standpunkt 1. eksisterende forhold. BILAG 4

7 Strandudvidelse Havneudvidelse Standpunkt 1. fremtidige forhold. BILAG 5

8 Standpunkt Standpunkt 2. eksisterende forhold. BILAG 6

9 Forlænget bro Havneudvidelse Strandudvidelse Standpunkt 2. fremtidige forhold. BILAG 7

10 Udsigtpunkter Ledigt klubhus BILAG 8

11 BILAG 9

12 Set fra syd - eksisterende forhold. BILAG 10

13 Set fra syd - med udbygningsforslag. BILAG 11

14 Set fra nord - Klubhus Syd eksisterende forhold. BILAG 12

15 Set fra nord - Klubhus Syd - med udbygningsforslag. BILAG 13

16 Set fra vest - eksisterende forhold. BILAG 14

17 Set fra øst- med udbygningsforslag. BILAG 15

18 Klubhus Syd udbygningsforslag. BILAG 16

19 Havnehus bygningsforslag. BILAG 17

20 Ledigt klubhus med tilbygning - forslag. BILAG 18

21 Vedbæk Havn Oplæg til tids- og aktivitetsplan Aktivitet 1. projektforslag - interssentundersøgelse - havnplanudvidelse/omdannelse - visualiseringer - notat om trafik, kyst, parkering - folder - præsentation, offentligt møde Sag nr. RUD 23.0 Den Planlægning - politisk beslutn. om start planproces - screening (MV/VVM) - evt. undersøgelser - miljøvurdering (evt.vvm) - lokalplan - kommuneplantillæg* 3. Projekt/udbud - projektering - udbud 4. Udførelse - havneudvidelse - omdannelse på nuværende havn 5. Indvielse af havneudvidelsen * Forudsat at der ikke er tale om hovedstrukturændring (med forudgående høring mv.) BILAG 19

22 Vedbæk Havn udvidelse RUD januar 2011 Udvidet anlægsbeskrivelse til Kystdirektoratets screening for VVM Kystdirektoratet har ved mail af 20. december 2010 bedt Rudersdal Kommune om yderligere oplysninger vedrørende anlægsbeskrivelsen i notatet Vedbæk Havn Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land, 11. november 2010 til brug for deres screening og stillingtagen til om der kræves VVM-redegørelse for de ønskede, fremtidige anlæg på søterritoriet. Oplysningerne der efterspørges ses herunder: 1. Anlæggets karakteristika: - Anlæggets dimensioner, nyt areal på søterritoriet, antal nye bådpladser med kort og snittegninger. - Kumulation med andre havne i området med kort. - Materialemængder der afgraves/klappes/opfyldes - Affald, forurening, gener og risiko. 2. Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området: - Den nuværende anvendelse af søterritoriet og strandområdet. - Naturværdierne i de arealer, der påvirkes. - Miljøets bæreevne, kortfattet: Natura 2000-områder, kystmorfologi, sedimentspredning, vandkvalitet (herunder tang), marinbiologi, skibstrafik, marinarkæologi, m.fl. 3. Anlæggets potentielle miljøpåvirkning: - Kortfattet beskrivelse af påvirkningens begrænsede / kendte omfang, grad og kompleksitet, sandsynlighed og varighed / hyppighed / reversibilitet. På de følgende sider findes de efterspurgte oplysninger som en udvidet anlægsbeskrivelse, baseret på ovennævnte specifikationer. Der kan desuden henvises til notatet: Vedbæk Havn 11. november 2010 Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land - Kort beskrivelse af omfanget af udbygningsplanerne - Her vedlagt som Bilag 2

23 Anlæggets karakteristika: Anlæggets dimensioner, nyt areal på søterritoriet, antal nye bådpladser med kort og snittegninger Havnen udvides mod øst med ca. 75 m i hele havnens udstrækning. Strandlinjen mod nord fremrykkes fra 0 - ca. 30 m over en strækning på ca. 100 m, mens den sydlige strand fremrykkes med 0 ca. 20 m over en strækning på ca. 150 m. Nyt areal på søterritoriet: Havn: ca m! Fremrykning af strande: ca m! Udbygningen omfatter etableringen af ca. 160 nye bådpladser. Se også Bilag 1 Kumulation med andre havne i området med kort Kortet viser kapaciteten i de nærliggende havne

24 Espergærde Havn: 100 pladser Humlebæk Havn: 100 pladser Sletten Havn: 150 pladser Nivå Havn: 400 pladser Rungsted Havn: 776 pladser Tårbæk Havn: 100 pladser Skovshoved Havn: 300 pladser jollepladser (Udvidelsesplan ~ 220 pl.) Hellerup Havn: 100 pladser Materialemængder der afgraves/klappes/opfyldes Mængdeangivelser: Afgravning: ca m 3 Klapning: ca m 3 Opfyldning: ca m 3 Alle mængdeangivelser er estimerede da der endnu ikke foreligger projekt. Affald, forurening, gener og risiko. Med hensyn til affald forventes det at der i anlægsperioden kun genereres byggeaffald i begrænset mængde. Anlægget skal omgives af siltgardin i anlægsperioden, hvilket vil mindske udslip til omgivelserne. I drift vil anlægge kun generere meget begrænsede mængder affald fra brugerne. Det kan ikke forudses at der skulle genereres forurening fra anlægget i væsentlig omfang. Der etableres ca. 35 nye p-pladser (Tilvækst ca.10%) som nyindretning af allerede etableret havneareal og antallet af bådpladser øges med ca. 160 (Tilvækst ca. 40%). Der etableres ny jolleplads ca m! (Tilvækst ca. 50%) på indersiden af nuværende sydmole. Der vil være tale om mindre gener i anlægsperioden i forhold til den omgivende bebyggelse da anlægsarealet ligger på den østlige del af havnen. Afstand til nærmeste beboelse er ca. 200 m. Der vil være tale om støj og evt. støv fra byggepladsen, samt kørsel til og fra byggepladsen. For brugerne af havnen vil der være tale om visse gener i anlægsperioden, men det forventes at havnens drift kun vil være påvirket i mindre grad i anlægsperioden. Der kan ikke forudses væsentlige risici ved projektet. Der etableres midlertidig afmærkning af arbejdsområdet i etableringsfasen og projektet registreres hos Kystdirektoratet.

25 Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området: Den nuværende anvendelse af søterritoriet og strandområdet Nuværende anvendelse af søterritoriet omfatter indsejling til havnen og strande nord og syd for havnen. Strandområdet syd for havnen anvendes som rekreativt areal. Strandlinien fremrykkes 10-20m i forbindelse med havneudvidelsen. Strandområdet nord for havnen anvendes ligeledes som rekreativt areal med bl.a. vinterbadebroer. Der kan etableres fremrykket strand nord for havnen. Fremrykning til max. 30 m. I den forbindelse skal vinterbadebroen forlænges. Naturværdierne i de arealer, der påvirkes Der findes ikke oplysninger om væsentlige naturværdier der påvirkes af anlægget. Miljøets bæreevne, kortfattet: Natura 2000-områder, kystmorfologi, sedimentspredning, vandkvalitet (herunder tang), marinbiologi, skibstrafik, marinarkæologi, m.fl. Anlægsområdet er ikke omfattet af Natura 2000-områder (EF - fuglebeskyttelsesområde, EF - habitatsområder eller Ramsar områder). Anlægsområdet er dog i berøring med et fugleovervågningspunkt: DMU har siden 1965 overvåget fugle på regelmæssig basis. De geografiske lokaliteter omfatter de overvågningsflader, -linjer og -punkter, hvor der er observeret fund af fuglearter. De tilhørende naturdata ligger i Danmarks Naturdata, og kan fremsøges der. Data stammer fra de landsdækkende flytællinger og midvintertællingerne af havfugle. Desuden omfatter de data vedr. trækfugle og ynglefugle fra de tidligere feltstationer, særligt Tipperne og Vejlerne i Jylland, samt optællinger fra de jagtfrie kerneområder. De aggregerede data benyttes både i lokale sammenhænge i forbindelse med forvaltningen af de konkrete lokaliteter, men også i forhold til naturplanlægningen, herunder specielt Natura 2000 planerne. Ansvarlig myndighed: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Kontakt: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Grenåvej 14, 8410, Rønde

26 Kystmorfologi og tangaflejringer, nuværende forhold* Den nuværende Vedbæk Havn har haft indvirkning på kystmorfologien i tilstødende områder som beskrevet i det følgende. De fremherskende bølger (hyppighed og højde) ved Vedbæk er fra sydøstlige retninger, idet der er størst frit stræk mod SØ, men der forekommer ligeledes betydende bølger fra nordlige retninger. Bølgerne fra nordlige retninger synes ofte mere voldsomme end bølger fra SØ fordi der oftest er højvande ved storm fra nordlige retninger mens der typisk er lavvande ved storm fra SØ. Bølgerne forårsager transport af sand langs kysten, den såkaldte langstransport eller materialvandring. Da bølger fra SØ er fremherskende, er netto langstransporten mod nord ved Vedbæk Havn. Det vurderes at den nordgående nettotransport er ca m 3 /år fordelt på brutto transporter på ca m 3 /år mod nord og ca m 3 /år mod syd, jævnfør Ref. /1/. Transporten er af så beskedent omfang bl.a. fordi der ikke frigives meget sand til kystzonen ved erosion idet størstedelen af strandene såvel syd som nord for Vedbæk Havn er beskyttede med diverse kystsikringskonstruktioner. Dog er der en næsten naturlig sandstrand ca. 1 km syd for Vedbæk Havn ved Struckmanparken medens Skodsborg Strand er reguleret af høfder, bølgebrydere og skræntfodssikring. Vedbæk Havn har forårsaget ansamling af sand syd for havnen, hvilket har medført dannelsen af Vedbæk Sydstrand, som har en længde af ca. 250, se nedenstående satellit billede af området (Figur 1). Det fremgår ligeledes af billedet at der er en veludviklet sandrevle langs kysten syd for Vedbæk Havn, som har udviklet sig hele vejen uden om østmolen, således at den når helt op til indsejlingen. Tilstedeværelsen af revlen viser at der er transport af sand. Udviklingen af denne revle har dog ikke forårsaget dannelse af et lavvandet område ud for Vedbæk Sydstrand som det er sket ved Rungsted. Dette skyldes at kystprofilet fra naturens hånd er noget stejlere ved Vedbæk end ved Rungsted. Dannelsen af det lavvandede område i bugten syd for Rungsted Havn har medført at der ofte forekommer generende aflejringer af tang i denne lavvandede bugt syd for havnen. Dette fænomen forekommer ikke i bugten ud for Vedbæk Sydstrand. Al det sand som føres mod nord langs østmolen op til indsejlingen ender med at aflejre sig i indsejlingen, hvor det årligt oprenses. Der føres således ikke noget sand forbi havnen og videre op langs kysten nord for havnen. Dette har betydet at kysten nord for Vedbæk Havn i mange år ikke har fået tilført noget sand, og derfor er denne kyststrækning stærkt plaget af erosion, hvilket har forårsaget at hele kyststrækningen op til ca. 2 km nord for havnen er totalt sikret med skråningsbeskyttelser og at der ikke er nogen strand på denne strækning. Umiddelbart nord for Vedbæk Havn er der dog en 200 m lang strand, Vedbæk Nordstrand, se figur herefter. Den nordligste del af denne strand er dog ikke en egentlig strand idet den er sikret med en træspuns med foranliggende stenkastning. Den sydlige del af Vedbæk Nordstrand er dannet i hjørnet, hvor der er læ for de fremherskende bølger fra sydøstlige retninger, men hvor bølger fra nordøstlige retninger har medført en lokal aflejring af sand. Der pågår ligeledes en vis tilførsel af sand fra nord til indsejlingen under kraftige nordlige storme. I hjørnet mellem Nordstranden og havnens nordmole forekommer der en del tangaflejringer, som skylles op på stenkastningen, hvorfra det er vanskeligt at fjerne. Der forekommet ligeledes en del tangansamlinger i selve havnebassinet idet afrevet tang (hovedsagelig ålegræs) som flyder i overfladen, ved nordlige vinde og stigende vandstand føres ind gennem havnemundingen. Dette fænomen forekommer hyppigst i eftersommeren og efterårsmånederne, hvor ålegræsset fælder flest blade. Dette giver anledning til en del tangansamlinger i hjørnerne af havnen, typisk i det sydlige hjørne.

27 Området mellem Skodsborg strand og Vedbæk Havn!

28 Satellitbillede af Vedbæk Havn med tilstødende strækninger Kystmorfologi og tangaflejringer, fremtidige forhold* Den planlagte udbygning af Vedbæk havn udmærker sig ved følgende forhold, som er af betydning for kystmorfologi og tangaflejringer: Østmolen rykkes ca. 75 m mod øst men med en meget afrundet tilslutning mod syd, østmolen flyttes således ud på betydelig større vanddybde end der er langs den eksisterende østmole (ca. 5 m), se pejleplan herefter. Havnemundingen rykker mod NØ og vender mod NNV, der er en vanddybde på 4 til 5 i det nye indsejlingsområde. Der etableres en forhavn. Udbygningen af havnen mod nord medfører at bugten nord for havnen bliver mere beskyttet for de fremherskende bølger fra SØ, men udbygningen vil ikke ændre på bølgeeksponeringen for bølger fra NØ-lige retninger. Der foretages udbygning af Sydstranden som en del af projektet. Der foretages udbygning og omformning af Nordstranden s sydlige del, således at der dennes en sandstrand inderst i hjørnet mellem havnen og stranden.

29 Pejleplan ud for Vedbæk Havn, udført i februar 2008 af DHI. Disse ændringer i udformningen af havnen vil medføre ændringer i de kystmorfologiske forhold som beskrevet i det følgende. Forholdene ud for Sydstranden* Udbygningen af østmolen længere mod øst vil medføre at der fanges mere sand ud for Sydstranden som følge af den fremherskende nordgående langstransport. Som nævnt ovenfor er det dog påregnet at tilføre sand til stranden som en del af havneprojektet for at undgå at der bliver for stor forsætning mellem stranden og den nye østmole. Det vil sige, at der efter udbygningen stadig vil være en jævn overgang mellem Sydstranden og østmolen, hvilket vil minimere risikoen for tangansamlinger i bugten ud for Sydstranden. Der vil til stadighed blive transporteret ca m 3 sand/år fra syd hen mod havnen, hvoraf en del vil aflejre sig på Sydstranden indtil en ligevægt er opnået. Hvor meget der vil aflejre sig afhænger bl.a. af hvor meget Sydstranden udbygges i forbindelse med projektet. Herefter vil sandet transporteres ud langs den nye østmole, hvor det gradvis vil opbygger en ny revle,

30 som den forefindes for nærværende. Denne revleopbygning vil foregå på vanddybder af omkring 5 m og op til en vanddybde, hvor sandet kan transporteres videre, dvs. til omkring 2 m. Det vurderes at der til opbygning af revlen vil medgå m 3, hvilket vil sige at det vil tage mindst 10 år før der kommer nævneværdig tilsanding i den nye indsejling. Når tilsandingen begynder vil sandet blive oprenset, og det vil således ikke blive overført til stranden nord for havnen. Dette er nøjagtigt som i den nuværende situation. Det vil sige at bygning af den udvidede havn ikke vil medføre ændringer i transportforholdene nord for havnen, bortset fra lokale ændringer i bugten umiddelbart nord for havnen. Frembygningen af havnen mod NØ medfører ændrede bølge- og ligevægtsforhold for stranden i bugten umiddelbart nord for havnen. Dette skyldes at havneudbygningen giver læ i bugten for bølger fra SØ-lige retninger medens bølger fra retningsintervallet ØNØ til N ikke vil blive ændret. Dette medføre at udbygningen af havnen danner grundlag for en lokal stabil sandstrand i hjørnet nord for havnen med en orientering mod NØ. Det er planlagt at også denne nye strandudbygning vil blive udført som en del af projektet. Implementeringen af denne strand vil medføre at overgangen mellem nordmolen og Nordstranden vil blive mere jævn, hvilket til reducere koncentrationen af tang per længdeenhed på denne strækning medens den totale mængde tang som fanges i bugten vil være af samme størrelsesorden som tidligere. Aflejringsmønsteret for tangen vil ændres fra tang opskyllet på stenkastningen til tang opskyllet på stranden. Sidstnævnte aflejringer vil lettere kunne flyde til havs igen ved fralandsvind og højvande og vil lettere kunne fjernes maskinelt, hvis det vurderes at dette til tider vil blive nødvendigt. Den nye havnemunding er udført mere strømlinet end den eksisterende havnemunding hvilket vil medføre at der ikke føres så meget tang ind i havnen. Den tang der måtte blive ført ind gennem havnemundingen vil for en dels vedkommende blive fanget i forhavnen og vil derfor kun i mindre omfang danne generende ansamlinger inde i havnebassinerne. Sedimentspredning*! Det er skønnet at følgende materialemængder afgraves/klappes/opfyldes! Afgravning: ca m 3! Klapning: ca m 3! Opfyldning: ca m 3!!! I forbindelse med opgravning af eksisterende havbund i det nuværende havnebassin er det påregnet at etablere et siltgardin med henblik på at reducere spredning af fint suspenderet havnesediment til omgivelserne. Afgravning af materiale udenfor de eksisterende dækværket vil hovedsagelig forgå i de rene sandaflejringer som danner revlen langs den eksisterende østmole og vurderes ikke at give anledning til spredning af fint materiale i nævneværdigt omfang.!!! Opfyldning på Sydstranden og på Nordstranden vil blive udført med rent strandsand og ventes ikke at medføre spredning af suspenderet sediment til tilstødende strækninger i nævneværdigt omfang.!!! Klapning af overskydende materiale vil foregå efter indhentning af klappetilladelse på anerkendt klapplads.! Vandkvalitet Udbygning af havnen vil ikke påvirke den generelle vandkvalitet i området, uanset en øget kapacitet i havnen og under forudsætning om, at gældende regler om spildevandshåndtering i havnen overholdes. I selve anlægsperioden vil der kortvarigt være forøgede mængder af suspenderet materiale fra gravearbejderne, men da hovedparten af de afgravede materiale er sand, vil

31 hovedparten af det suspenderede materiale falde ned igen meget tæt på graveområdet. De finere partikler, som måtte frigives sammen med sandet, vil alt efter strømretning kunne spredes hhv. nord og syd for havnen. Der kan evt. ganske kortvarigt, ske en frigivelse af næringssalte fra de suspenderede materiale, men disse vil hurtigt blive spredt og optaget i vandområderne i området. Marinbiologi Af Satellitbillede af Vedbæk Havn med tilstødende strækninger fremgår det, at der langs selve kysten er et bælte med sand, mens der længere ude er et vegetationsbælte, primært bestående af ålegræs. En del af dette ålegræsbælte ud for den eksisterende østmole vil blive påvirket under anlægsarbejdet, dels ved direkte påvirkning, da dele af bæltet vil blive afgravet/dækket af den nye østmole. Den efterfølgende sandtransport langs den nye mole vil desuden dække nye ålegræsområder og der vil netto ske et tab af ålegræsområder, som vil være permanent. På det foreliggende grundlag kan det areal, der tabes, ikke opgøres. Nord for havnen vil en nyetablering af en fremskudt strand ikke medføre tab af ålegræsområder idet den nye strand maksimalt vil blive rykket ca. 30 m ud. Øvrige påvirkninger på fauna i området vil dels være direkte relateret til tab af ålegræsområder og den tilknyttede fauna og flora, mens påvirkning af øvrig fauna fra anlægsaktiviteterne forventes at være meget begrænsede. Forøgelsen af hård substrat, repræsenteret ved den nye mole, vil have en positiv effekt for en række arter, der er knyttet til den hårde bund, herunder muslinger og visse tangarter. Der vil være tale om de samme arter, der i dag er knyttet til den eksisterende østmole, men udvidelsen af molen vil medføre et større areal til rådighed for disse arter, både grundet en længere mole og også foirdi molen anlægges på større dybde. Det anbefales i øvrigt at anlægge molen således at de biologiske muligheder understøttes bedst muligt, hvilket sker ved anvendelse af store sten til etablering af molens søværts side. Referencer: /1/ Undersøgelser af luv- og læsidestrækninger på indre kyster og den jyske vestkyst. Kystinspektoratet, januar *Kilde: DHI Skibstrafik Anlægsområdet berører udelukkende den kystnære rute for lystfartøjer. Moleudformninger mv. vil ikke indebære ændrede forhold for sejladssikkerhed i forhold til reflekterede bølger mv. Afstanden til skibstrafikken i Øresund er ca. 2,5 sømil (Lous Flak). Det øgede antal både vurderes ikke at give gener i forhold til skibstrafikken. Erhvervsfiskeriet i havnen består af 5 kuttere der har deres faciliteter i den nordlige del af havnen, samt to turbåde, en ombygget stenfisker og en kutter. Omfang og antal forventes som minimum bevaret. Der er ikke fiskeinteresser på den del af søterritoriet der inddrages i forbindelse med havneudvidelsen og anlæggelsen af strande. Marinarkæologi Der er ingen oplysninger der skulle indikere at der kunne være arkæologiske interesser knyttet til anlægsområdet. Det er dog muligt at der i forbindelse med strandområderne nord og syd for havneanlægget kan findes spor efter menneskelig aktivitet der stammer fra området, hvor jægerstenalderens

32 samlere, jægere og fiskere slog sig ned ved Øresundskysten og Vedbækfjorden for år siden. Disse vil ikke blive forstyrret af en fremrykning af strandene. Anlæggets potentielle miljøpåvirkning: I anlægsperioden vil der kunne forekomme en mindre miljøpåvirkning som resultat af byggepladsens etablering og drift, som tidligere beskrevet mht. bl.a. sedimentspredning og støj. Der er ingen kendte forureningsproblematikker i området. Med hensyn til anlægsperioden regnes med fysisk opstart primo oktober måned. Dermed kan havnens mole- og broanlæg være færdigt i sejlsæsonen året efter. Herved opnås der ikke mærkbare gener for havnens nuværende brugere. Dernæst vil det nok tage ca.! år ekstra med supplerende arbejder, som belægninger, afvanding, vand, belysning, el etc. på havnens øvrige områder. Dvs. at selve hovedentreprisen med havnearbejderne forventes udført på ca. 7 mdr. og de supplerende arbejder vil nok være ca. 5 mdr., med diverse overlap, således at alle anlægsarbejder udføres på 1 anlægsår. Anlægget vurderes som totalt reversibelt da konstruktioner hovedsagelig består af naturmaterialer og havbunden vil genetableres naturligt efter nedbrydning og bortfjernelse af anlægget. Strandlinjerne nord og syd for anlægget vil ligeledes genetablere sig naturligt i ligevægt med bølgepåvirkningen. Hasløv & Kjærsgaard (BB/DBH) DHI (KM) Niras (JJ)