Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på industrien.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på industrien."

Transkript

1 Der er et gigantisk grønt potentiale i overskudsvarmeprojekter. Desværre er der en stor mængde overskudsvarmeprojekter, der ikke bliver til noget primært pga. afgifter. Det er super-ærgerligt, da det er en gevinst for samfundet at udnytte overskudsvarmen fra industrien i stedet for at bortkøle den (Koch, Jesper, 2014) Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på industrien. Et bachelorprojekt om konsekvenserne af overskudsvarmeafgiften. Af: Claus Buus A12001 & Kasper Jensen A12020 Opgavetype: Bachelorprojekt Vejleder: ES Afleveringsdato: 1/6 2015

2 Forfattere: Claus Buus & Kasper Jensen Studienummer: A12001 & A12020 Titel: Undertitel: Fagområde: Projekttype: Uddannelse: Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien. Et bachelorprojekt om konsekvenserne af overskudsvarmeafgiften. Termiske Maskiner, Erhvervsøkonomi, Administrativ ledelse. Bachelorprojekt. Maskinmester, Professionsbachelor. Uddannelsesinstitution: Aarhus Maskinmesterskole Inge Lehmanns Gade Aarhus C. Bachelorvejleder: Esben Sørensen Afleveringsdato: 1. juni 2015 Antal normalsider: 49,5. ( Tegn, med mellemrum) Antal bilag: 23 Link forside billede: historie-om-danske-afgifter.jpg Aarhus d. / 2015 & Claus Buus, A12001 Kasper Jensen, A12020 Side 1

3 Abstract In the political world more focus has been raised on energy demand and therefor also energy waste. To reduce energy waste the government imposes excise to lead industrial companies not to waste energy. One of these excises is the excess heat tax. Through the project it has been observed that many people have a negative attitude towards reusing excess heat in the industry because of the excess heat tax. It was decided that the purpose of this project was to investigate the consequences of excess heat tax when companies want to reuse heat. The report is divided into four main sections. Each section contributes to answer the problem statement. The first section gives the reader an insight in the overall methods that have been used to collect and validate data through the report. The second section explains the purpose of the tax system and how it works. Furthermore the tax section points out and explains the excises and the tax reductions that surround this project. It can be hard to fully understand when and where taxes and reductions are imposed through a company. To improve the understanding an illustration sums up the chapter in the end. To contribute to the understanding an expert on the area was interviewed. The third part investigates the attitudes towards heat recovery. In the beginning of the report the reader is presented for the hypothesis; people in the industry think that heat recovery is not profitable because of the excess heat charge. The hypothesis is partly confirmed in this chapter. And the survey helps to understand why it is confirmed. The fourth section is a practical investigation preformed on Hammel Furniture. In this section, three different methods to heat recovery are explained. The purpose of the methods is to reuse excess heat from a compressor in different ways. The tax system is included in calculations on all three methods to investigate the economical consequence of the investment. The report concludes that one of the main consequences is that people in the Danish industry often have unnecessary preconceived negative attitudes towards dealing with heat recovery. These attitudes are often based on ignorance surrounding tax reductions. The case study on Hammel Furniture shows that, in some cases there is an economical benefit in reusing the excess heat depending on the chosen method. To determine the correct method it is necessary to make a thorough background research of the company to find out where, when and how much of the energy that can be recovered. Side 2

4 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Bilags oversigt... 6 Forord Indledning Formål Baggrunds historie Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Læsevejledning Rapportens opbygning Forkortelser Citater Referencer Definitioner Metode Videnskabeligtilgang Indsamling af empiri Kvantitativ undersøgelse Kvalitativ undersøgelse Litteratur Sekundære data Metodekritik Casestudie Afgiftsforhold og tilskud Metode Interview Indledende kontakt Udførelsen af interviewet Præsentation Politisk tilgang Afgift systemet Elafgift Side 3

5 3.4.2 Godtgørelse Delvis godtgørelse Overskudsvarme Overskudsvarmeafgiftens indførelse Hvornår skal man betale overskudsvarmeafgift? Lempelser Opsummering Tilskud VE til Proces Energiselskabernes energitilskud Metodekritik Holdninger til varmegenvindingen Metode survey-undersøgelse Præsentation for respondenterne Opbygning af spørgsmålene Analyse af survey-undersøgelsen Opsummering Metodekritik Case Case virksomhed Hammel Funiture Drift Hammel Furniture El pris Produktionstid Fjernvarmeforbrug Komfortopvarmningen Tørrerummet Metodekritik Trykluftsystemet Kompressor opbygning Energifordelingen i kompressoren Lækager i trykluftsystemet Metodekritik Målemetode/databehandling Temperaturer Side 4

6 5.4.2 Luftflowmålinger Effektoptag Overskudsvarme Energi tilførsel til luften Energi i olien Løsningsforslag Investering Tilskud Varmeafsætningsmulighed Afgifternes indvirkning på investeringen Opsummering af løsningsforslag Løsningsforslag Investering Tilskud Varmeafsætningsmulighed Årlige omkostninger Afgifternes indvirkning på investeringen Opsummering af løsningsforslag Løsningsforslag Luft temperatur Valg af varmepumpe Investering Tilskud Varmeafsætningsmulighed Årlige omkostninger Afgifternes indvirkning på investeringen Opsummering af løsningsforslag Opsummering af casen Metodekritik af casen Konklusion Perspektivering Litteratur- og figurliste Side 5

7 Bilags oversigt Bilag 1: Interview guide Sider: 3 Bilag 2: Illustration af spørgeskema Sider: 1 Bilag 3: Survey data Sider: 4 Bilag 4: Mailkorrespondance Jacob Helveg Sider: 4 Bilag 5: Mailkorrespondance Phillip Zierau Sider: 5 Bilag 6: Mailkorrespondance Karsten Pedersen Sider: 3 Bilag 7: Fjernvarmaflæsning Sider: 1 Bilag 8: Dagsprofiler Sider: 11 Bilag 9: Kalibreringscertifikat temp. logger Sider: 2 Bilag 10: Kalibreringscertifikat flowmåler Sider: 3 Bilag 11: Måleusikkerhed Sider: 1 Bilag 12: Tilbud løsningsforslag 1 Sider: 1 Bilag 13: Tilbud Oliekit Sider: 5 Bilag 14: Cirkulationspumpe løsning 2 Sider: 1 Bilag 15: Energitilskuds aftale med oliekøler Sider: 4 Bilag 16: Data varmepumpe Sider: 1 Bilag 17: Køleflade Sider: 1 Bilag 18: Energitilskuds aftale med varmepumpe Sider: 4 Bilag 19: Cirkulationspumpe til vandkredsen Sider: 1 Bilag 20: Cirkulationspumpe til centralvarmesystemet Sider: 1 Bilag 21: Tryk leveret ag blæseren Sider: 1 Bilag 22: Trykfald over køleflade Sider: 1 Bilag 23: Regneark til Casen Til denne rapport er der vedlagt en USB-nøgle, der indeholder lydoptagelse fra interviewet, sekundære data og regneark til casen. Dette skyldes, at filerne er for store eller på andre måder ikke kan udskrives. Mappefordeling USB-nøgle: Usb-nøgle oversigt, eget arkiv Side 6

8 Forord Den følgende rapport undersøger konsekvenserne af overskudsvarmeafgiften og dens indvirkning på varmegenvindingsprojekter til interne opvarmningsformål i industrien. Rapporten er skrevet som afsluttende bachelorprojekt på Aarhus Maskinmesterskole. Der skal rettes stor tak til følgende personer og virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen og været behjælpelig med udlevering af data: o Jacob Helweg, produktionschef, Hammel Furniture A/S o Jan Paakjær Service leder, Kemp og Lauritzen A/S o Esben Sørensen, Lektor, vejleder AAMS o Phillip Zierau, Ingeniør/salg, Kaeser Kompressorer A/S o Thomas Busk Rohde, Energirådgiver, Energi midt energi A/S o Steffan Lohff Nielsen, Energirådgiver, NRGi o Karsten Pedersen, Teknisk chef, Cronborg Aps Derudover skal der lyde et stort tak til alle de personer, der har medvirket i spørgeskemaundersøgelsen. Side 7

9 1. Indledning 1.1 Formål Dette bachelorprojekt har til formål at belyse, hvilke konsekvenser overskudsvarmeafgiften har for industriens incitament til at investere i varmegenvinding og deraf undersøge de holdninger, der florerer i industrien. Der er taget udgangspunkt i en casevirksomhed, Hammel Furniture for at demonstrere afgifternes indvirkning i praksis. Projektet henvender sig primært til momsregistret energiintensive industrivirksomheder. Bachelorprojektet har derudover til formål at opfylde undervisningsplan modul 31, bachelorprojekt V1 (AAMS, 2014) 1.2 Baggrunds historie Baggrunden for dette bachelorprojekt har taget udspring i vores praktikperiode hos Kamp og Lauritsen, hvor vi har haft fokus på at finde energibesparelser. Under praktikforløbet har vi været på besøg på Hammel Furniture, på en rundtur i produktionen bemærkede vi et kompressoranlæg. På Hammel Furniture bruger de pneumatik til styring af de forskellige aktuatorer på produktionsmaskinerne. Det er blevet observeret, at virksomheden ikke udnytter deres overskudsvarme fra kompressoren. Sidenhen har vi stiftet bekendtskab med afgifterne, der berører varmegenvinding. Under undersøgelsen af afgifterne har vi mødt mange påstande omkring, hvad der kan genvindes, og hvad der ikke kan. Vi er blevet opmærksomme på det gentagende gange lyder, at varmegenvinding ikke kan betale sig på grund af overskudsvarmeafgiften. Denne artikel Fyr for mennesker ikke for gråspurve 1, 16. april 2014 skrevet af Jesper Koch, analysechef, Grøn Energi, bekræfter, at der findes et samfundsmæssigt problem i, at overskudsvarmen ikke bliver udnyttet bedre, han skriver bl.a. Der er et gigantisk grønt potentiale i overskudsvarmeprojekter. Desværre er der en stor mængde overskudsvarmeprojekter, der ikke bliver til noget primært pga. afgifter. Det er super-ærgerligt, da det er en gevinst for samfundet at udnytte overskudsvarmen fra industrien i stedet for at bortkøle den (Koch, Jesper, 2014) 1 Side 8

10 Artikler som denne findes der mange af, da mange fagfolk er klar over problematikkerne med varmegenvinding. Disse problematikker danner en solid samfundsmæssig baggrund for denne rapport. 1.3 Problemstilling Gennem de seneste år har der været et øget fokus på klimaområdet, herunder de danske energiafgifter og virksomhedernes forhold til disse, samt politiske reformer. Der er blevet diskuteret på kryds og tværs. Rigtig mange fagfolk har en mening om de danske energiafgifter og ligeledes en holdning til, hvor høje de bør være. Den danske energipolitik påvirker det danske erhvervslivs konkurrenceevne. I et ønske om et grønnere Danmark frem mod 2030, er der ved klimaaftale i EU vedtaget en fælles målsætning om at reducere CO2 udledningen med 40 % fra år 1990 og frem til 2030 (2030 Energy Strategy, 2015) 2. Dette bliver gjort ved diverse reformer, ved at regulere på afgifter og godtgørelser. Vi lægger afgifter på det, vi ikke vil have og reducere afgifter på det, vi vil have mere af (Anders Fogh, 2006). Det er op til den enkelte virksomhed at spare på energien og varetage deres egen økonomi. Afgifterne vanskeliggør virksomhedernes overblik over en mulig investering i varmegenvinding. Der er et hav af afgifter, godtgørelser og lempelser, som driftslederne i virksomhederne skal forholde sig til. Mange steder bliver investeringen aldrig en realitet, fordi det ikke virker rentabelt. Varmen blev engang blæst ind i bygningen, men nu blæser vi det bare ud, fordi de sagde, at afgifterne ville gøre det urentabelt (Jacob Helweg, 2015). I nogle virksomheder rundt i Danmark bliver det ikke engang undersøgt, om det overhovedet kan betale sig at investere i varmegenvinding. I disse virksomheder bliver afgifterne opfattet som noget negativt og noget, man helst skal holde sig fra. En undersøgelse viser, at der skønnes at være et potentiale i at genvinde yderligere TJ/år inden for fjernvarmeformål (Viegand Maagøe, 2013). Trods det store potentiale er det først de seneste år, at der er kommet mere opmærksomhed på udnyttelse af overskudsvarmen. Det er vores erfaringer igennem praktikforløbet, at det ikke er nået ud til alle virksomheder endnu, og mange ser stadig overskudvarmeafgiften som en barriere. 2 Side 9

11 Ud fra overstående er det valgt at antage følgende hypotese: - Danske industrivirksomheder har en negativ holdning til, at varmegenvinde på grund af afgifterne på området. 1.4 Problemformulering På baggrund af overstående problemstilling er der udarbejdet følgende problemformulering, som danner rammerne for undersøgelsen i dette projekt. Hovedspørgsmål Hvilke konsekvenser har overskudsvarmeafgiften på virksomhedernes incitament for at investere i varmegenvinding? Under besvarelse af hovedspørgsmålet vil følgende underspørgsmål også blive besvaret. Underspørgsmål Hvordan påvirkes en investering af overskudsvarmeafgiften? Hvilke tiltag findes der, som giver incitament for at realisere en energibesparende investering? Hvordan kan Hammel Furniture udnytte deres overskudsvarme? Hvad er den generelle holdning til varmegenvinding hos industrivirksomhederne? Side 10

12 1.5 Afgrænsning I henhold til ovenstående problemformulering er det i dette afsnit hensigten at afgrænse faktorer, der kan spille ind på gennemsigtigheden af rapporten. Grunden til dette er den afsatte tid til rapporten. Da Hammel Furniture ikke bruger olie eller gasfyr, ses der i denne undersøgelse bort fra CO2, NOx, SOx og andre miljøafgifter. Der er ikke redegjort for hvor meget, der bliver reduceret i CO 2 udledning i de forskellige løsningsforslag. Der vil ikke blive taget hensyn til graddage korrektion, da der tages udgangspunkt i fjernvarmeaflæsninger fra Aflæsningerne bliver derfor fastsat som generel gældende som et normalår til fremtidige beregninger. Der vil ikke blive undersøgt, om afkølingen forbliver overholdt efter implementeringen af løsningsforlagene. Den overskudsvarme der leveres til centralvarmesystemet kan i værste fald føre til strafafgift fra fjernvarmeselskabet. Mulighederne for ekstern afsætning af overskudsvarmen vil ikke blive undersøgt. Der vil ikke blive redegjort for opbygning og virkemåde af en kompressor. Dertil vil der ikke blive taget hensyn til tabene i trykluftsystemet. I casen vil opbygning og virkemåde af styringen i de forskellige løsningsforslag ikke blive beskrevet, da det ligger uden for formålet af dette projekt. Der vil ikke blive taget hensyn til prisudvikling af: El priser, afgifter eller tiltagene. Derudover er rapporten baseret på love og bekendtgørelser, der er gældende i Der tages derfor ikke højde for ændringer i disse. Side 11

13 1.6 Læsevejledning I dette afsnit vil der blive redegjort for, hvordan rapporten er opbygget og skal læses. Heraf hvordan kilder og henvisninger er anvendt, samt hvilke forkortelser og definitioner der er gennemgående i rapporten. Dette bachelorprojekt er skrevet af dimitterende på Aarhus Maskinmesterskole og bør læses af fagfolk med mindst samme tekniske niveau Rapportens opbygning Kapitel 1 Indledning: Formål, baggrund samt hvilken konkret problemstilling, der er i projektet, fastlægges og udarter sig i en problemformulering og afgrænsning. Kapitel 2 Metode: Den videnskabelige tilgang og overordnet metode for rapporten begrundes. Kapitel 3 Afgiftsforhold og tilskud: Redegøre for afgifter, der påvirker varmegenvindings projekter. Derudover gives der en forklaring af lempelserne, godtgørelser og tilskud, som er vedtaget. Kapitel 4 Holdninger til varmegenvindingen: Undersøgelse af industriens holdning til projekter med overskudsvarme samt, hvad overskudsvarmeafgiften har haft af konsekvenser for dem. Kapitel 5 Case: Den viden, som er opsamlet igennem rapporten, vil blive afprøvet på Hammel Furniture som case virksomhed i tre løsningsorienterede forslag. Kapitel 6 Konklusion: Her afrundes projektet med en samlet konklusion. Kapitel 7 Perspektivering: Hvem kan bruge resultatet, og hvad kan det bruges til. Kapitel 8 litteratur- og figurliste: De forskellige kilder brugt igennem rapporten er listet op Forkortelser Der er igennem rapporten anvendt forkortelser, da ordet eller betegnelsen ofte går igen. Forkortelserne er vist herunder: HF VE COP LBK Hammel furniture. Vedvarende energi. Coefficient of performance. Lovbekendtgørelse. LOV Love. Side 12

14 1.6.3 Citater Til at underbygge den viden, der er erhvervet igennem rapporten, vil der blive anvendt citater fra interview og spørgeskemaundersøgelsen. Disse citater vil være markeret med kursiv, og der vil være henvisning til personen bag citatet, efter den citerede tekst med parentes. (Navn, år) Referencer Igennem rapporten vil der blive henvist til bilag. Disse bilag er placeret i en bilagsrapport. Bilagene har nummer efter den rækkefølge, de bliver nævnt i rapporten. Kildehenvisninger igennem rapporten er udarbejdet efter Harvard-metoden. Ved denne metode bliver der henvist med parenteser (forfatter, evt. sidetal, år). Derudover findes alle referencerne på kilderne i en samlet litteraturliste bagerst i rapporten. Figurer indeholder illustrationer, billeder og tabeller, der gør det lettere for forståelsen i de respektive afsnit, hvor de forekommer. Figurerne har nummer efter rækkefølgen i rapporten. Billedteksten under hver figur forklarer, hvad der ses på billedet, samt en kilde. I tilfælde af at kilden er eget arkiv, menes der, at billedet enten er taget eller produceret af skribenterne selv. Igennem arbejdet med casen har flere personer bidraget til analysen. Med mange af dem har der været løbende kontakt i form af mailkorrespondancer, disse findes under bilag på samme måde som beskrevet ovenfor. Side 13

15 1.6.5 Definitioner I dette afsnit er der, for overskuelighedens skyld, redegjort for en række af de definitioner, der optræder igennem rapporten. Ved at lave et sammendrag af de mest omtalte definitioner undgås der, at læseren mistolker indholdet af projektet. Når der i rapporten refereres til et kapitel, skal det forstås som en reference til et overordnet afsnit i rapporten. Der findes i alt 8 kapitler i rapporten. Med reference til et afsnit menes der underafsnit til kapitlerne. Industri virksomhed skal forstås som en fællesbetegnelse for produktionsvirksomheder, forsyningsvirksomheder m.m. Altså alle virksomheder der enten fremstiller eller bearbejder et produkt. Derudover skal de være momsregistreret. Til beregning af tilbagebetalingstiden af investeringerne omtalt her i projektet er der anvendt den Simple tilbagebetalingstid metode, som ikke tager hensyn til levetid, scrapværdi, kapitalværdi osv. Hvor dette ikke er gældende, vil det være nævnt. Tiltag vil blive brugt som et overordnet synonym for godtgørelser, lempelser og tilskud. Med en lempelse menes der, at man letter på nogle allerede opstillede krav. En godtgørelse er en tilbagebetaling af midler, der allerede er brugt. En godtgørelse er med andre ord en refusion af en del af den betalte afgift. Når der i rapporten nævnes kalkule, menes det, at der er opstillet en økonomisk betragtning af resultaterne. Med komfortvarme menes varme brugt til rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling. Proces bruges i det omfang, at overskudsvarme bliver brugt i produktions sammenhæng ved, at den bidrager til fremstilling eller bearbejdning af et produkt. Med Afkastluft menes der den luft, som bliver blæst ud i udblæsningskanalen og væk fra kompressoren. I dette projekt vil ordet Survey hovedsageligt blive brugt som en betegnelse for spørgeskemaundersøgelse. Side 14

16 2. Metode Formålet med dette kapitel er at redegøre for de metodemæssige valg, der er blevet anvendt i projektet for, at læseren kan opnå indsigt i, hvordan dokumentationen forbindes med konklusionen (Rienecker & Jørgensen, 2011, s. 306). Afsnittet afdækker ligeledes tankerne og vurderingerne bag, hvorfor og hvordan metodevalget kommer til udtryk samt hvilken empiri, der har været relevant for udfærdigelsen af rapporten og arbejdet gennem bachelorprojektet. Dette muliggør, at der igennem projektet kan svares på de spørgsmål, der bliver stillet i problemformuleringen, samt at projektet kan gentages med samme resultat, og derved opnås der gennemsigtighed i rapporten. Kritik af de faglige metoder og deres fremgangs måde vil blive nærmere beskrevet i de respektive kapitler, hvor dataene bliver dyrket. Formålet med opgaven er at undersøge konsekvenserne af overskudsvarmeafgiften. Dertil vil der blive brugt en kvantitativ metode ved at lave en spørgeskemaundersøgelse. Derved bliver virksomhedernes holdninger til afgiften belyst. På baggrund af de holdninger kan der dannes et indblik i, hvordan virksomhederne bliver påvirket, og hvilke konsekvenser overskudsvarmeafgiften har for dem. Derudover vil det blive undersøgt, hvad overskudsvarmeafgiften ligger til grund for, og hvilke godtgørelser, lempelser og andre tiltag der findes. Denne undersøgelse vil blive udført i form af et kvalitativt interview med en ekspert. På baggrund af undersøgelserne bliver indvirkningen af overskudsvarmeafgiften og de tiltag, der er blevet indført, undersøgt. Denne undersøgelse vil blive udført ved brug af et Case-studie på HF. 2.1 Videnskabeligtilgang Det vil i det følgende blive beskrevet, hvilken videnskabsteoretisk retning der er anvendt til at løse denne opgave. Denne opgave tager sit udgangspunkt i det positivistiske paradigme, som har sit udspring i naturvidenskaben (Thurén, 2008, s ), da der i projektet undersøges en formodning ved at analysere og løse problemformuleringen. Det ønskes at opnå så sikker en viden som muligt ved at bruge ekspertviden og holdninger til at komme med et logisk bud på, hvordan virkeligheden er. Til det bruges den hypotetiske-deduktive metode, da der opstilles en hypotese, antagelser og spørgsmål. (Thurén, 2008, s ). Side 15

17 2.2 Indsamling af empiri I dette afsnit opnår læseren indsigt i hvilke metodiske overvejelers, der ligger til grund for opsamling af empiriske data. Til undersøgelse af overskudsvarme genvinding og holdningerne på området, vil der blive benyttet henholdsvis en kvalitativ og en kvantitativ tilgang. Der vil blive beskrevet hvorfor, de nævnte metoder til indsamling af empiri er valgt. Hvordan de bliver udført i praksis, vil blive beskrevet i de respektive kapitler, hvor de anvendes. Dataindsamling vil blive inddelt i primær- og sekundærdata. Primærdata er eksempelvis interview, spørgeskema, observationer og målinger. De primære data udspringer her i projektet som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, et kvalitativt interview samt mailkorrespondancer i casestudiet. De sekundære data er allerede eksisterende data, som f.eks. statistiker, rapporter og interne databaser. Brug af primærdata er altså mere tidskrævende. Derfor er der brugt sækundere data, som er beskrevet i afsnit Kvantitativ undersøgelse Til surveyen er det valgt at benytte to bøger. Den ene er bogen Spørgeskemaundersøgelser skrevet af Merete Watt Boolsen og omfatter udelukkende spørgeskemaundersøgelser. Bogen går meget i dybden med, hvilke videnskabelige sammenhænge forskellige spørgeskemaer der produceres og hvorfor. Til gengæld bidrager den ikke til vejledning af, hvordan man opbygger et spørgeskema. Til det formål er der benyttet bogen Den skinbarlige virkelighed skrevet at Ib Andersen. For at belyse holdningen på den mest reliabel måde, vil her blive benyttet et survey. Et survey er en undersøgelsesmetode, hvor man relativt simpelt kan nå ud til mange individer med forholdsvist få variabler på kort tid. Belysningen af undersøgelsen sker på relativt overfladisk niveau (Boolsen, 2008, s. 14). For at få det mest valide datasæt fra undersøgelsen vil det optimale være at nå ud til samtlige industrivirksomheder i Danmark, det vil sige virksomheder (Danmarks statistik, 2012). For at nå ud til personer, som har en holdning til overskudsvarmeafgiften, vil det være nødvendigt at kontakte personerne på forhånd. Ellers ville surveyen med stor sandsynlighed drukne blandt andre mails eller ende som spam. Da der er en tidsfrist på dette projekt, vil det ikke være hensigtsmæssigt at kontakte alle virksomheder på forhånd, og udvælgelsen af en del af virksomhederne blev vurderet, som værende for tilfældig. Der er i stedet valgt at benytte sig af maskinmesternetværket 3, der består af ca. 3 Maskinmesternetværket er et online netværk af maskinmestre på Facebook, og LinkedIn. Side 16

18 3500 medlemmer. Ved at benytte sig af et koncentreret netværk stilles der et mindre krav til baggrundsvariable 4, da netværket må antages at være et netværk af kompetente teknisk hoveder, der kan sætte sig ind problemstillingen. Vores udvælgelse af respondenter kan kategoriseres som klyngeudvælgelse (Boolsen, 2008, s. 122). Survey-undersøgelsen er konstrueret i det positivistiske paradigme, det vil sige, at man arbejder objektivt og neutralt i forhold til respondenterne (Boolsen, 2008, s. 39). Spørgsmål konstrueret i det positivistiske paradigme er erfaringsmæssige-holdnings spørgsmål og kan blandt andet bruges til at undersøge hypoteser empirisk. Der kræves til disse spørgsmål ikke uddybende svar, hvilket simplificerer senere databehandling betydeligt. Surveyen vil være anonym for respondenterne. De er på den måde frit stillet til at ytre deres virkelige politiske holdning Kvalitativ undersøgelse Der er benyttet en kvalitativ undersøgelsesmetode for at opsamle primærdata. Den kvalitative undersøgelsesmetode er blevet udført i form af et semistruktureret interview, dvs., at der er lavet en interviewguide med åbne spørgsmål. (Andersen, 2006, s ) Dette giver os mulighed for, at interviewpersonen kan inddrage de erfaringer, han har gjort sig uden at være låst fast til nogle specifikke spørgsmål. Dog er det stadig med de overordnede rammer, som er beskrevet i interviewguiden. Opbygning og udførsel af interviewet er udført i henhold til (Kvale & Brinkmann, 2009, s ), hvor et interview opstilles i syv faser. Formålet med de syv faser er at hjælpe den uerfarne interviewer gennem de potentielle genvordigheder, der kan opstå under interviewrejsen. Det semistrukturerede interview er benyttet til indsamling af viden fra en ekspert inden for projektets rammer. Ved at interviewe en ekspert inden for projektets rammer, opnår interviewet og dets opsamlede data en pragmatisk validitet (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 283). Ved at udføre interviewet er der opnået en viden, som gør det lettere for forståelsen af overskudsvarmeafgiften samt de tiltag, som er på området. Den indsamlede viden fra interviewet vil igennem rapporten blive brugt til at validere den viden, skribenterne har erhvervet i praktikperioden. Citater fra interviewet vil igennem rapporten blive brugt til at understøtte pointer. 4 Baggrundsvariable er spørgsmål, der belyser, hvem respondenterne er. Side 17

19 Interviewet er blevet foretaget telefonisk. Dette er gjort på baggrund af, at den viden, der skulle indsamles, udelukkende er faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. Derfor er det vurderet, at den interviewedes kropssprog og ansigtsudtryk ikke spiller nogen rolle for forståelsen af svarene. Derudover bliver der brugt mailkorrespondancer i casen. Dette er valgt i stedet for et fysisk interview, da det menes at være mere praktisk i henhold til skriveperioden. Det ville være tidskrævende at udføre flere fysiske interviews, da der arbejdes ud fra løbende at få besvaret nye spørgsmål for at forsøge at afdække området bedst muligt Litteratur Der vil hovedsageligt blive anvendt anerkendt faglitteratur, som findes i lærebøger. Nogle lærerbøger er kendt fra maskinmesterskolen, imens anden litteratur er fundet nødvendig igennem projektet. Det antages, at anvendte metoder nævnt i faglitteraturen kan anses som valide. Som udgangspunkt vil der ikke blive brugt internetsider som litteratur, dette skyldes, at det kan være svært at vurdere validiteten og kvaliteten af sider tilgået på internettet. Dog vil der blive benyttet internet som videns indsamling til offentlige instanser med love og bekendtgørelser, dette skyldes, at skat og retsinformation generelt kan anses som valide kilder Sekundære data De sekundære data bruges til at underbygge forståelsen af et område og til at bearbejde og støtte en argumentation med (Rienecker & Jørgensen, 2011, s. 238). Disse sekundærdata hjælper med at opnå en tilstrækkelig viden inden for emnet. På baggrund af de sekundære data formår man også at stille de rigtige spørgsmål, som kan ende ud i en dybere emneforståelse. De sekundærdata, der er blevet benyttet, er følgende: -Afgiftsvejledning 2015, Samlet overblik over afregning og godtgørelse af afgifter. Denne vejledning er udarbejdet af PriceWaterhouseCoopers i Vejledningen er udformet som et opslagsværk og har til formål at hjælpe virksomheder til et bedre overblik af energiafgifterne. -Analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrien. Denne rapport er udarbejdet af Viegand Maagøe i Rapporten er udarbejdet for Side 18

20 Energistyrelsen og har til formål at kortlægge vilkårene for udnyttelse af overskudsvarme i industrien samt at belyse, om reglerne for overskudsvarmen evt. skal justeres. De sekundære data er placeret under mappen Sekundær data, som kan findes på USBnøglen. 2.3 Metodekritik Udledning af den indsamlede empiri udgør underlaget for dette projekts validitet (Thurén, 2008, p. 30). De anvendte kilder må derfor tilgås kritisk med henblik på at vurdere, hvorvidt de er anvendelige i forhold til at besvare problemformuleringen. Der er forsøgt at skabe så godt et grundlag for projektets validitet som muligt. Det er dog altid risikofyldt at anvende så få undersøgelser, som er tilfældet, da det kan resultere i en grov generalisering. Det vil være mest optimalt at gennemføre flere gentagne undersøgelser. 2.4 Casestudie Det er valgt at anvende en specifik virksomhed, som casestudie for at vise påvirkningen af overskudsvarmeafgiften, tiltag der findes, og hvad de har af betydning i praksis. Denne virksomhed skal repræsentere alle de energiintensive virksomheder. Derved opnås der også indsigt i, om der er grundlag for de holdninger til overskudsvarmeafgiften, der eventuelt hersker hos virksomhederne. I denne case vil konsekvensen af overskudsvarmeafgiften blive synliggjort i forskellige løsnings orienterede forslag til HF. Yderligere er ideen bag denne case at opstille forskellige eksempler, der viser hvilken indflydelse godtgørelser, lempelser og tilskud har på tilbagebetalingstiden. Ved at anvende en casevirksomhed er der mulighed for, at styrke besvarelse af problemformuleringens spørgsmål. Side 19

21 3. Afgiftsforhold og tilskud. I dette kapitel vil det blive undersøgt, hvilke afgifter der bliver pålagt, når man genvinder på overskudsvarmen. Afgiftssatserne er ens for alle, men det interessante ligger i, hvad den enkelte virksomhed skal betale, deraf hvad de kan blive fritaget for, få godtgjort eller få tilskud til. Dette kapitel vil give svar på, hvor meget virksomhederne reelt skal betale samt på hvilket grundlag, de forskellige tiltag er opstået. 3.1 Metode Til denne undersøgelse vil den viden, der er blevet erhvervet i et interview med Thomas Busk Rohde, blive brugt. Dertil vil der også blive benyttet sekundære data som PWC 5 og en rapport af Viegand Maagøe. Derudover vil der blive benyttet love, bekendtgørelser, punktvejledning fra SKAT og energistyrelsen som reference. Den tillærte viden vil blive understøttet med citater fra interviewet. 3.2 Interview I dette afsnit beskrives det, hvordan interviewet med Thomas Busk Rohde, energirådgiver hos Energimidt, er udført Indledende kontakt Thomas blev kontaktet under praktikforløbet, da der var begyndt at rejse sig spørgsmål til afgifter på varmegenvinding. Under søgning af energirådgivning kom Energimidt i søgelyset. Energimidt er en stor aktør på energimarked. Der blev derfor taget kontakt d. 23/ Efter en dialog med Thomas indvilligede han i at afholde et telefonisk interview onsdag d. 25/ Udførelsen af interviewet Introduktionen er blevet fremsendt i form af en mail med en kort briefing og formålet med interviewet. Udover briefingen er der også fremsendt en interviewguide se bilag 1. Interviewguiden er fremstillet ud fra (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Interviewguiden har været hos den interviewede mindst et døgn før, interviewet er blevet foretaget. Dette er gjort for at give den interviewede mulighed for at forberede sig. I briefingen er den interviewede blevet gjort opmærksom på, at interviewet ønskes dokumenteret med lydoptagelse til senere analyse. Dette vil medføre en mere glidende samtale, da man undgår at skrive det hele ned. Muligheden for at gå tilbage og høre samtalen har vist sig at være et stort plus, da man kan få det forklaret flere gange og derved 5 PricewaterhouseCoopers Side 20

22 opnå en bedre forståelse. Samtidig minimeres fejlrisikoen, da man ved at skrive det ned hurtig kan få noteret noget forkert. Lydoptagelserne er først blevet dokumenteret efter samstykke fra den interviewede - før interviewets begyndelse Præsentation For at validere at Thomas er den rigtige at interviewe, blev han bedt om at præsentere sig selv. Jeg er uddannet Maskinmester og har været ansat som energirådgiver hos Energimidt i ca. 8 år. Jeg har lavet energirådgivning på større industrielle virksomheder i Danmark, og lige nu arbejder jeg på større energiprojekter i Bulgarien og Polen. Igennem min tid som energirådgiver har jeg arbejdet med alle mulige forskellige teknologi arter og har også haft en del med energiafgifter at gøre. Jeg er lige for nylig blevet certificeret som energisyns konsulent. ( Thomas Busk Rohde, 2015) Ud fra interviewet med Thomas bekræftes det, at han er den rette ekspert at spørge til råds. Thomas har mange års erfaring på netop det område, der undersøges. Der vil blive vendt tilbage med citater fra interviewet flere gange i kapitlet. Side 21

23 3.3 Politisk tilgang I forbindelse med genvinding af varme til komfort eller proces er det vigtigt at have afgifter med i tankerne, når man skal undersøge, om en eventuel investering vil være rentabel. Mange virksomheder udvikler overskudsvarme, som har potentiale til at kunne blive genvundet. Fra en artikel læst i Ingeniøren 6 (Wittrup, 2011) fortæller Peter Bjørn, at der udledes 5000TJ overskudsvarme hvert år fra industrien i Danmark, energi som potentielt kunne genvindes. Noget af den varme, som udledes fra industrien, er af så høj kvalitet, at den direkte kan udnyttes. I andre tilfælde er varmen af så lav kvalitet, at det er nødvendigt at benytte sig af varmepumper for at kunne udnytte varmen. Ved anvendelse af varmepumper tillægges der yderligere afgift, godtgørelser, lempelse og i nogle tilfælde støtte. Der er ingen tvivl om, at afgifter spiller en stor rolle, når man skal undersøge, om en investering i et varmegenvindingsanlæg er rentabelt. Ligeså svært er det at fastslå. om en investering er rentabel på længere sigt. Regeringen justerer afgifterne på baggrund af to hovedfaktorer. Den ene er, at regeringen prøver at skære ned på udledningen af CO2 og varmespild ved at gøre det, som forurener, økonomisk uattraktivt. Anders Fog sagde: Vi lægger afgifter på det, som vi ikke vil have, og vi fjerner afgifter fra det, som vi gerne vil have. Vi ønsker ikke fossilt energiforbrug, så derfor har vi øget energiafgifterne der, og vi har lettet dem fra varmepumper. ( Thomas Busk Rohde, 2015) Den anden politiske faktor, der spiller ind på reguleringen af afgifterne, er den økonomiske fordel, som regeringen kan benytte sig af ved at pålægge offentlige eller private afgifter. De omkostninger, der ligger i den danske statskasse, skal jo dækkes, og det bliver de blandt andet som følge af energiafgifterne. Hvis man ikke havde en varmegenvindingsafgift, så ville der blive købt mindre energi, og så ville skatteindtægtsgrundlaget være mindre, og hvor skulle de penge så komme fra. Man har så reguleret varmegenvindingsafgiften, så prisen ikke er nær så høj, som hvis man køber energi. På den måde er der en økonomisk gevinst i, for virksomhederne, at genvinde på varmen. ( Thomas Busk Rohde, 2015) 6 Ingeniøren er et fagblad Side 22

24 Afgifterne er derfor regeringens måde at beskytte miljøet på samt at opretholde balance i den danske statskasse. 3.4 Afgift systemet Afgifterne i Danmark er opdelt i 4 følgende kategorier: energiafgifter, miljø afgifter, afgift på nydelse midler og andre afgifter. Elafgiften, som bliver behandlet herunder, udspringer af energiafgiften Elafgift Afgiftssatserne for energi i form af elektricitet udspringer af LBK nr. 310 af 01/04/2011 bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet. Der findes to afgiftssatser for elektricitet, Elvarmeafgift, som er den afgift, der bliver pålagt helårsboliger, og Afgiftssats for andet forbrug af elektricitet, som er den afgift, der bliver pålagt øvrige. Da denne rapport udelukkende omhandler erhvervsmæssig brug, anvendes derfor kun satserne for Afgiftssats for andet forbrug af elektricitet. Der blev for første gang ved lov nr. 89 af 9. marts 1977 indført en afgift på elektricitet (elafgift) på 2 øre/kwh. Momsregistrerede virksomheder kunne få godtgørelse af den del af elafgiften, der oversteg kr. (SKAT E.A.4.3.2, 2015) Elafgiften er sidenhen blevet omdøbt til energiafgift og reguleret, så den i dag udgør 87,8 øre/kwh, som det ses på figur jan jan jan jan jan dec. 31. dec. 31. dec. 31. dec. 31. dec Energiafgift øre/kwh 87,8 87,8 89,8 89,8 89,8 Figur 1 Energiafgift, (SKAT E.A ) Side 23

25 3.4.2 Godtgørelse Ved lov nr. 292 af 29. juni 1979, blev reglerne ændrede for at opnå godtgørelse af energiafgiften. Efter lovændringen kunne momsregistrerede virksomheder kun få godtgørelse af den elektricitet, der blev brugt til virksomhedens drift. Dette gælder stadig den dag i dag, dog med små ændringer. Momsregistrerede virksomheder har i dag ret til fuld eller delvis godtgørelse af energiafgiften på elektricitet. For at opnå fuld godtgørelse af energiafgiften skal forbruget af elektricitet anvendes til proces f.eks. pumper, maskiner, kontormateriel, belysning osv. (SKAT E.A.4.3.8, 2015) Ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 er reglerne for godtgørelse af elafgift til proces forenklet, således at afgiften brugt til proces fra 1. januar 2014 godtgøres fuldt ud, bortset fra 0,4 øre/kwh som er EU s minimumsafgift, der skal betales. (SKAT E.A , 2015) Delvis godtgørelse Momsregistrerede virksomheder har derimod ikke ret til fuld godtgørelse af elafgift, hvis elektriciteten anvendes til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling. Virksomheder har dog i stedet ret til delvis godtgørelse af elforbruget til overnævnte formål. Fra den 1. januar 2012 har momsregistrerede virksomheder haft mulighed for af få delvis godtgørelse af energiafgiften. Ses på figur 2. År Delvis godtgørelse ,8 øre/kwh Figur 2 Delvis godtgørelse, (SKAT E.A ) Der er krav om, at hvis virksomheden har mulighed for at opnå godtgørelse af elafgiften, skal de måle deres forbrug af elektricitet. Forbruget skal opdeles i proces og komfort. Hvis dette ikke er muligt, kan man anvende en standardmetode til at beregne det afgiftsbeløb, de ikke kan få godtgjort. Det har den konsekvens for virksomhederne, at de får godtgjort en mindre del af afgiften. Virksomhederne kan vælge mellem følgende metoder (SKAT E.A , 2015) 1. Den fremstillede mængde varme opgjort efter varmemåler, ganget med 1,1 og omregnet til kwh. 2. Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned. 3. Den installerede effekt ganget med den faktisk målte driftstid. Side 24

26 3.5 Overskudsvarme Begrebet overskudsvarme beskrives ud fra følgende definition: Overskudsvarme er, energimæssigt set, den varme, som ikke kan anvendes yderligere i produktionsprocesserne, når en virksomhed har gjort alt for at energieffektivisere sine processer. (Viegand Maagøe, 2013, s. 9) Hvis varme eller varmt brugsvand fra en produktionsproces udnyttes ved konstellationer, der er beregnet på genindvinding, skal der som hovedregel betales afgift af den nyttiggjorte overskudsvarme, der anvendes til rumvarme eller varmt brugsvand. Grundlaget for indførelsen af overskudsvarmeafgiften er, at det er muligt at opnå fuld godtgørelse af elafgiften. Overskudsvarmeafgiften skal derfor sikre, at virksomhederne ikke opnår økonomisk fordel i at udnytte den afgiftsfri elektricitet til rumopvarmning. Virksomhederne bliver hindret i at spekulere i overproduktion af overskudsvarme, i form af dårlige virkningsgrader. (Thomas Busk Rohde, 2015) Udfordringen ligger så i, at overskudsvarmeafgiften ikke skal være så høj, at virksomhederne ikke kan drage fordele af at genvinde overskudsvarme og i stedet vælger at benytte sig af fjernvarme forsyningen, olie, gas fyr osv. til opvarmningsformål. Når overskudsvarmen er defineret som overstående, betyder det også, at restmængden af energi, der er tilovers, ofte er ved relative lave temperature på <100 C Overskudsvarmeafgiftens indførelse Overskudsvarmeafgiften blev indført ved lov nr. 418 af 14/06/1995 og skete på samme tid som indførelsen af regeringens afgift pakke fra 1995, hvor man indførte, at rumopvarmning i erhvervsbygninger afgiftsmæssigt skulle koste det samme som i helårsboliger. Ved lov nr. 70 af 30/ blev energiafgiften på fossile brændsler forhøjet. Som følge af stigningen i afgiften på fossile brændsler anvendt til rumvarme er overskudsvarmeafgiften også forhøjet. Da overskudsvarmeafgiften er sat efter et niveau på, hvad rumvarme skal koste. Ved lov nr af 5/ er der sket en reduktion af energiafgiften på fossile brændsler. Som følge af reduktionen i afgiften på fossile brændsler anvendt til rumvarme er satserne for overskudsvarmeafgiften også reduceret. Hvilket også er det niveau, der er i dag. Overskudsvarmeafgiften er 50 kr. pr. GJ. = 18 Øre/kWh (SKAT E.A , 2015) Side 25

27 3.5.2 Hvornår skal man betale overskudsvarmeafgift? Overskudsvarmeafgiften bliver fratrukket den godtgørelse, virksomheden ellers ville kunne opnå, hvis de ikke udnyttede overskudsvarmen. Hvornår, der skal betales overskudsvarmeafgift, og hvornår der ikke skal, er illustreret på figur 3 Der skal betales overskudsvarmeafgift af overskudsvarme udviklet i en proces og som genvindes til rumopvarmning. Der skal ikke betales overskudsvarmeafgift, hvis varmen genvindes til rumvarme i samme rum, som processen foregår i. Det samme gælder, hvis energien føres ud af rummet og tilbage til rummet i form af radiatorvarme. Der skal ikke betales overskudsvarmeafgift, hvis varmen genvindes fra rumvarme til rumopvarmning. Der skal ikke betales overskudsvarmeafgift, hvis varmen genvindes til proces. Figur 3 Overskudsvarmeafgift, (Viegand Maagøe, 2013) Side 26

28 3.5.3 Lempelser Der er vedtaget nogle lempelser, som har til formål at give virksomheder et øget incitament til at genvinde overskudsvarme Varmepumpelempelse Hvis varmen bliver genvundet ved hjælp af en varmepumpe, så skal der kun betales overskudsvarmeafgift af den nyttiggjorte varme, som overgår en COP-factor på 3. Det vil sige, at virksomheden kan få godtgjort den del af overskudvarmeafgiften, der ækvivalerer tre gange det eloptag, varmepumpen bruger til drift af kompressoren. (LBK nr. 310 af 01/04/ stk. 9, 2011) Ved en COP-factor på højere end 3 skal der betales overskudsvarmeafgift af det resterene Sommerhalvårslempelse Virksomheden skal ikke betale overskudsvarmeafgift af overskudsvarme udnyttet internt i virksomheden i perioden 1.april til 30.septemer. Det samme er gældende for varme udnyttet til varmt brugsvand. (LBK nr. 310 af 01/04/ stk. 9, 2011) Dette fører dog ikke til en stensikker økonomisk gevinst, da man skal huske på, at behovet for komfortopvarmning er lav i denne periode. Side 27

29 3.6 Opsummering Med udgangspunkt af gennemgangen i afsnit 3.4 og 3.5 vil det i dette afsnit blive opsummeret hvor og hvornår, afgifterne pålægges energien igennem virksomheden. På figur 4 ses det, hvordan afgift og godtgørelser bliver pålagt energistrømningen igennem en industrivirksomhed. Energien kommer ind i virksomheden som el energi, hvorefter det bliver konverteret til varmeenergi igennem en proces. Herefter bliver varmen udnyttet enten ved direkte genvinding eller med en varmepumpe. Figuren skal fungere som en samlet opsummering af afgifter og tiltag. El Afgiften: Pålægges prisen på el og kan blive godtgjort i momsregistrerede virksomheder. El afgiften udgør 0,878 Kr./kWh. Fuld godtgørelse af elafgift: En virksomhed vil kunne få fuld godtgørelse af elafgiften, hvis varmen ikke genvindes eller, hvis den genvindes til en anden proces. Dog skal der altid betales EU s-minimums afgift på 0,004 Kr./kWh. Delvis godtgørelse af elafgift: Virksomheder kan opnå delvis godtgørelse af elafgiften brugt til rumopvarmning på 0,498 Kr./kWh. Det kan eksempelvis være el optaget til en varmepumpe. Den brugte el vil blive konverteret til varme i kompressoren. Overskudsvarmeafgiften: Pålægges den nyttiggjorte overskudsvarme fra en proces, hvis den genvindes til komfortvarme. Sommerhalvårslempelse: Den andel af overskudsvarmen, der bruges fra 1. april 30. september, skal der ikke betales overskudsvarmeafgift af. Varmepumpelempelse: Den andel af den nyttiggjorte overskudsvarme fra varmepumpen, der svare til 3 * el optaget på varmepumpen, er afgifts frit. Figur 4 Oversigt over afgifter og godtgørelser, eget arkiv. Side 28

30 3.7 Tilskud En barriere for virksomhederne til at gennemføre et energibesparende projekt er ofte prisen på investeringen. En investering af et nyt anlæg kan koste mange penge og kan resultere i, at virksomhederne bliver bekymrede for, om de kan hente pengene hjem igen. For at få flere virksomheder til at gennemføre energibesparende projekter er der blevet indført tilskudsordninger, som er med til at lette på investeringsbeløbet for virksomhederne. Et tilskud vil gøre en investering mere attraktiv for virksomhederne, og tilbagebetalingstiden vil blive forkortet. Der er to muligheder for at opnå tilskud. VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål med VE eller fjernvarme. Tilskud fra energiselskaber: Projekter som medfører energibesparelser hos slutbrugere Både procesenergi og rumvarme VE til Proces VE til Proces er en ny tilskudsordning, som er trådt i kraft d. 1. juli 2013, og er en opfølgning på Energiaftalen, som blev vedtaget af energistyrelsen i foråret For at opnå tilskuddet skal omlægning være af procesenergi, hvilket vil sige, at tilskuddet kun ydes til en investering, der har til formål at optimere eller omlægge en proces, og ydes derfor ikke til komfort. For at kunne betegnes som procesenergi, skal følgende betingelser være opfyldt (Energi styrelsen, 2012): 1. Energien skal være anvendt til en produktion, hvor varen indgår i en forandring. 2. Energien skal være anvendt til at fremstille en vare. For kunne søge tilskuddet, skal konverteringen ydermere være fra fossilt brændstof til vedvarende energi eller fjernvarme. Hvis processen i forvejen bliver forsynet fra fjernevarmenettet eller fra vedvarende energikilder som sol, vand, vind, bio energi, ydes der ikke tilskud. Side 29

31 Det kunne for eksempel være fra naturgas til Flis fyring, hvis man nu tænker sig til, at man ændre en naturgas fyret dampkedel til en flis fyret dampkedler. VE er jo så varmepumper, forskellige former for bio masse, det kan også være konvertering til fjernvarme (Thomas Busk Rohde, 2015) En investering om at spare på f.eks. fjernevarmeforbruget bliver reguleret på andre måder. Fjernvarmeværkerne har nogle andre krav om at finde miljøbesparende tiltag. Det er derved nemmere og billigere at lave energioptimering på værkerne, da det så også berører alle virksomheder, der er tilsluttet det fjernvarmenet. Beløbet, man kan opnå ved en konvertering, er afhængig af virksomhedens størrelse og typen af projektet. Den maksimale støtte, der gives til et projekt, beregnes ud fra 3 forskellige parametre (Energi styrelsen, 2012) som er følgende: 1. Eu s maksimale statsstøttesatser. Figur 5 Statsstøttesatser, (Energi styrelsen, 2012) Thomas Busk Rohde er blevet spurgt om: Hvad er grunden til, at man skal have mindre i tilskud i en stor virksomhed? Det er fordi, at omkostningen ikke vægter så tungt for en stor virksomhed, det betyder jo ikke så meget for en stor virksomhed, som omsætter for mere end 50 mio. Euro. hvis investeringen er på Euro i et proces anlæg. Der vægter det jo ikke ret hårdt til forskel for en lille virksomhed, de skal være fra ansatte omsætte fra mio. Euro. (Thomas Busk Rohde, 2015) 2. Projektets energieffektivitet. Den maksimale støtte beregnes som mængden af energi, der omlægges i GJ, ganget med 230 kr. Side 30

32 3. Tilbagebetalingstid. Det betyder, at den simple tilbagebetalingstid for projektet inkl. støtte, mindst skal være 2 år Energiselskabernes energitilskud Staten har indgået en aftale med energiselskaberne, som forpligter dem til at hjælpe med at reducere danskernes energiforbrug. Energiselskaberne har pligt til at sikre, at der gennemføres energibesparelser i Danmark på 12,2 PJ/årligt i Derved kan de yde tilskud eller rådgivning til at fremme energibesparende tiltag hos forbrugerne og derefter indrapportere det til Energistyrelsen. Det varierer fra energiselskab til selskab hvor meget i tilskud og rådgivning, der ydes. Men som udgangspunkt har energiselskaberne mulighed for at returnere op til 40 øre/kwh. (Krogsgård, 2012) Hvordan man søger tilskuddet: 1. Indhent tilbud på optimeringen. 2. Indgå aftale med energiselskabet/håndværker. 3. Udfør det energibesparende tiltag. 4. Færdigmeld tiltaget til energiselskabet. 5. Energi selskabet indberetter besparelsen til energistyrelsen, og tilskuddet udbetales til forbrugeren. Man kan kun indgå en aftale med ét energiselskab, og tilskuddet kan ikke kombineres med VE-Proces ordningen. Tilbagebetalingstiden af investeringen skal derudover, efter tilskuddet er fratrukket, være på over 1 år. (BEK nr af 16/12/2013, 10, stk. 3, 2013) 3.9 Metodekritik Afgiftssatserne er hentet fra SKAT s juridiske vejledning af punktafgifter. Denne vejledning er generelt en valid kilde, men ved at have brugt den mange gange er det observeret, at mange af de love, SKAT henviser til, er historiske. På baggrund af den erfaring opstår der tvivl om, hvor tit SKAT s vejledninger bliver opdateret. Dermed kunne man med fordel have henvist til love og bekendtgørelser i stedet. Derpå vil man ikke være i tvivl, om kilden er historisk. Side 31

33 4. Holdninger til varmegenvindingen På baggrund af samtaler med personer igennem projektet, som alle mere eller mindre har med overskudsvarme at gøre i dagligdagen, er der flere gange udvist negative holdninger til overskudsvarmeafgiften. Varmen blev engang blæst ind i bygningen, men nu blæser vi det bare ud, fordi de sagde, at afgifterne ville gøre det urentabelt (Jacob Helweg, 2015). Afsnittet har til formål at klargøre, om holdningen er generelt gældende i den danske industri samt en uddybning af, hvorfor de har den holdning. Til dette er der valgt at benytte sig af en survey-undersøgelse. 4.1 Metode survey-undersøgelse I metodeafsnittet blev der redegjort for den valgte metode til indsamling af kvantitativt data. I det følgende beskrives opbygning og udførsel af survey-undersøgelsen. Opbygning og udførsel af undersøgelsen er lavet ud fra (Andersen, 2006, s ). Undersøgelsen blev sendt ud til det i metodeafsnittet nævnte maskinmesternetværk som en online spørgeskemaundersøgelse. Her var den tilgængelig i en uge fra den 15/ til den 22/ Der er visse fordele forbundet med at bruge et online spørgeskema. Af fordele kan der bl.a. nævnes, at det er hurtigere at distribuere, samt hurtigere at lave statistik over. Respondenterne indtaster deres svar på nettet, derved er de allerede gemt i en datadase, man har adgang til. Derudover er det også billigere, da man sparer postomdelingen + trykning af spørgeskemaet. (Andersen, 2006, s ) Der er benyttet googles Forms, som er en online open source 7 tjeneste, der hjælper med udførelsen af surveyen. Der er bl.a. valgt en funktion, der sikrer at alle JA/NEJ spørgsmål SKAL udfyldes, før besvarelsen kan sendes afsted. Derved opnår man, at der bliver taget stilling til alle spørgsmålene. Undersøgelsen kan findes på følgende link: 4.2 Præsentation for respondenterne Indledningsvist blev surveyen præsenteret for respondenterne ved en præsentation af, hvad der ønskes med undersøgelsen, samt hvilken målgruppe man ønskede at ramme. Dette blev gjort for at mindske mængden af personer, der uden den rette kompetence deltog i undersøgelsen. 7 Gratis tjeneste Side 32

34 4.3 Opbygning af spørgsmålene For et bedre overblik over survey-undersøgelsen kan man med fordel benytte bilag 2, illustration af spørgeskema. I det indledende spørgsmål fik respondenterne mulighed for at præsentere deres nuværende titel/profession - dette er igen gjort for at validere, at det er en kompetent person, der deltager. De fleste spørgsmål i surveyen er lavet som JA/NEJ spørgsmål, men der er i alle spørgsmålene mulighed for at tilføje en kommentar. Som det første spørgsmål i selve undersøgelsen blev respondenterne præsenteret for en holdning. Spørgsmål 1: Vi er et par gange stødt på personer, der har den holdning; på baggrund af overskudsvarmeafgiften kan det ikke betale sig at genvinde overskudsvarmen. Er du enig? Hvorefter de kunne svare JA/NEJ til deres enighed. Spørgsmål 1 virker både som et spørgsmål, der skal hjælpe til en bekræftelse/afkræftelse, om holdningen er generelt gældende, men samtidig som et såkaldt filterspørgsmål (Andersen, 2006, s. 175). Filterspørgsmålene bruges for at lede respondenterne videre til et mere dybdegående spørgsmål. Efter spørgsmål 1 ledes de til endnu et JA/NEJ spørgsmål på baggrund af deres første svar. Bekræfter de den opstillede holdning, altså de svare JA til spørgsmål 1, så ledes de til spørgsmål 2. Spørgsmål 2: Er du opmærksom på lempelser og godtgørelser, der kan opnås, når vi taler overskudvarmeafgift? Dette spørgsmål skal undersøge, om respondenterne har været opmærksomme på de tiltag, der findes. Derved kan der undersøges, om det f.eks. er mangel på information, som danner grundlag for deres holdning. Side 33

35 Svare de NEJ til spørgsmål 1, så ledes de til spørgsmål 3. Spørgsmål 3: Har du oplevet en økonomisk besparelse ved at genvinde på overskudsvarmen? Spørgsmål 3 er stillet for, at undersøge om de har haft en positiv oplevelse med varmegenvinding, for derved at forstå om den positive oplevelse med varmgenvinding danner grundlag for, at de ikke deler holdningen i spørgsmål 1. Spørgsmål 2 og 3 virker både som mere dybdegående spørgsmål, men også som filterspørgsmål. Disse dybdegående spørgsmål bliver stillet på baggrund af deres tidligere svar og virker derpå som en redegørelse for, hvorfor deres holdning er blevet ledt i den retning. Svares der JA i spørgsmål 2, ledes de til spørgsmål 4. Spørgsmål 4: Hvilke komplikationer har du oplevet, der danner grundlag for din holdning? I spørgsmål 4 får de mulighed for at beskrive, hvad komplikationen har været, siden de deler holdningen i spørgsmål 1, og på samme tid godt er klar over de tiltag, der er blevet gjort. Altså hvad gør, at det ikke er attraktivt for dem. Svares der NEJ i spørgsmål 2, antages det, at respondenten ikke er tilstrækkeligt informeret omkring tiltagene. Svares der JA i spørgsmål 3, ledes de til spørgsmål 5. Spørgsmål. 5 Er det din opfattelse, at det var på grund af "lempelser og godtgørelser" af afgiften, der gjorde det rentabelt? I spørgsmål 5 bliver respondenterne spurgt, om de mener, det var på grund af tiltagene, at de opnåede økonomisk fordel. Dertil kan de svare JA/NEJ. Svares NEJ til spørgsmål 3 deler de ikke holdningen i spørgsmål 1 og har ikke opnået nogen besparelse ved at genvinde varme. Side 34

36 4.4 Analyse af survey-undersøgelsen Survey-undersøgelsen har i alt modtaget 32 besvarelser på den uge, der blev afsat til undersøgelsen. Survey-undersøgelsens data er vedlagt i bilag 3. Analysen af survey-undersøgelsen vil i dette afsnit foregå, som en redegørelse og diskussion af besvarelserne i hvert spørgsmål. Indledende spørgsmål. I det indledende spørgsmål blev respondenterne bedt om, at skrive deres baggrund/profession/titel? med det formål at skille fårene fra bukkene 8. Det kan derfor konkluderes, at der ikke var nogle af respondenterne, som faldt uden for kategorien Maskinmester. Baggrunden for respondenterne er meget forskellige. Alt lige fra en studerende, der har beskæftiget sig med varmegenvinding til en maskinmester, der er ejer af en fabrik, som producerer forbedringer til vindmøllevinger. Spørgsmål 1. Vi er et par gange stødt på personer, der har den holdning, at det på baggrund af overskudsvarmeafgiften ikke kan betale sig at genvinde overskudsvarmen. Deler du denne holdning? Ja % Nej % I alt % Figur 6 Svarprocent spørgsmål 1, eget arkiv. 21 af de deltagende respondenter svarer ja til, at de deler den opstillede holdning til overskudsvarmeafgiften. Det kan ikke endeligt bekræftes ud fra de 32 besvarelser, der er opnået i undersøgelsen, om holdningen er generelt gældende i industrien. Men det kan ses, at holdningen eksisterer, og når 21 ud af 32 svarer ja til spørgsmålet, så er den generelt gældende blandt respondenterne i denne undersøgelse. De resterende 11 ud af 32, der ikke deler holdningen, udgør mindretallet. 8 Udskillelse Side 35

37 Spørgsmål 2. Er du opmærksom på lempelser og godtgørelser, der kan opnås, når vi taler overskudvarmeafgift? Ja 7 33,3 % Nej 14 66,7 % I alt % Figur 7 Svarprocent spørgsmål 2, eget arkiv. Ud af de 21, der svarede ja i spørgsmål 1, har 14 af dem svaret nej til, om de er klar over tiltagene, som kan opnås. Det vil sige, at 66,7 % af dem, der deler holdningen i spørgsmål 1, slet ikke er klar over, hvad der ellers rører sig på området. Det kan eksempelvis være, fordi de er uniformerede, og det kan være derfor, de deler holdningen i spørgsmål 1. De 7, der svarer ja, er klar over tiltagene, men deres holdning er ikke blevet ændret på grund af dette. I spørgsmål 4 får de lov at uddybe, hvad der ligger til grund for deres holdning. Spørgsmål 4. Hvilke komplikationer har du oplevet, der danner grundlag for din holdning? De 7 respondenter, der svarede ja i spørgsmål 1 og 2, er blevet stillet et uddybende spørgsmål. Spørgsmålet er stillet for at opnå indsigt i, hvorfor de deler holdningen i spørgsmål 1, når de godt er klar over de tiltag, der kan opnås. Herunder er der opstillet eksempler på to af besvarelserne. Resten af besvarelserne kan ses i bilag 3 under spørgsmål 4. Skat har tidligere givet bindende tilsagn om lempelig beskatning. Disse er så ændret efterfølgende. Lovgivning/tilskud ændres konstant. Fjernvarmeselskaber er oftest styret af lokalpolitiske hensyn fremfor varmeforbrugeres hensyn. Energistyrelsen opfører sig som pigesure tøser. (Anon. 2015) I citatet beskriver respondenten sin frustration over den konstante ændring, der omfatter tiltagene. Side 36

38 Mit bachelorprojekt tager udgangspunkt i at etablere et varmepumpeanlæg som varmegenvindingsmiddel til at genvinde varmen fra varm afkastluft. Den genvundne varmeenergi afsættes til fjernvarmeformål, men projektet er ikke særlig rentabel pga. varmeoverskudsafgiften og dels pga. elafgiften. Som resulter i en alt for langt tilbagebetalingstid på investeringen. (Anon. 2015) I citatet beskriver respondenten, hvordan en mulig investering i en varmepumpeløsning ikke har været rentabel på grund af overskudsvarmeafgiften og elafgiften. Begge respondenter bekræfter, at de har erfaring med overskudsvarmeafgiften og tiltagene. Deres erfaringer med overskudsvarmeafgiften må siges at være en dårlig oplevelse, og det kan forklare, hvorfor deres holdning er, at varmegenvinding ikke kan betale sig. Spørgsmål 3. Har du oplevet en økonomisk besparelse ved at genvinde på overskudsvarmen? Ja % Nej 0 0 % I alt % Figur 8 Svarprocent spørgsmål 3, eget arkiv. Alle respondenterne, der ikke deler holdningen fra spørgsmål 1, har efterfølgende svaret ja til, at de har opnået en besparelse ved at genvinde på overskudsvarmen. Det kan ses i kommentarerne til spørgsmålet, at dem der har opnået en økonomisk besparelse, har opnået det på baggrund af forkalkulationer på, om investeringen kan betale sig. Nedenstående citat bekræfter dette. Har lavet mange energioptimeringer. Vi gennemfører jo kun disse projekter, hvis de forrenter sig selv inden for en kort årrække. (Anon. 2015) Da alle respondenterne har svaret ja i spørgsmålet, kan det altså konkluderes, at det er fordi, de har opnået økonomiskfordel, at de ikke deler holdningen i spørgsmål 1. Side 37

39 Spørgsmål 5. Er det din opfattelse, at det var på grund af "lempelser og godtgørelser" af afgiften, der gjorde det rentabel? Ja 3 27,3 % Nej 8 72,7 % I alt % Figur 9 Svarprocent spørgsmål 5, eget arkiv. Af de 11 respondenter, der har oplevet en økonomisk fordel, har 3 svaret, at de mener fordelen var på grund af tiltagene, der kan opnås. 8 af respondenterne har svaret, at det ikke er deres opfattelse, at den økonomiske fordel var på grund af tiltagene. De 8, der har svaret nej, kan eksempelvis have oplevet økonomiskfordel, fordi de har haft en dyr varmeforsyning, og at overskudsvarmeafgiften derfor ikke gjorde varmegenvinding urentabel. Igen kan det tyde på, at det afhænger af besparelsen, som de kan opnå. Side 38

40 4.5 Opsummering I spørgsmål 1 bekræftes det, at en stor del af de personer, der sidder ude i virksomhederne, har den holdning, at det ikke kan betale sig at varmegenvinde på grund af overskudsvarmeafgiften. De efterfølgende spørgsmål tyder dog på, at der er en sammenhæng mellem holdninger, oplevelser og hvor meget de har sat sig ind i tingene. Ses der først på oplevelser, så bekræftes det, at ALLE dem, der mener, det godt kan betale sig, har opnået en økonomisk fordel på den ene eller den anden måde. Af dem, der har holdningen, at det ikke kan betale sig, ses det, at 33 % har kendskab til tiltagene. Af de 33 % kan det så konkluderes, at de har haft dårlige erfaringer med varmegenvinding, og det er derfor, de ikke mener, det kan betale sig. Det kan yderligere konkluderes, at de 66 %, der ikke har kendskab til tiltagene, ikke mener, det kan betale sig at genvinde på varmen, fordi de ikke har den nødvendige viden. Det kan derfor konkluderes, at overskudsvarmeafgiften har haft den konsekvens på mange virksomheder, at de ikke finder det attraktivt at beskæftige sig med varmegenvindings projekter. Men der findes også nogle, der har opnået besparelser på baggrund af varmegenvindings projekter. Hvordan disse holdninger kan være opstået og hvilke økonomiske konsekvenser, der er ved varmegenvinding, vil blive belyst i det næste kapitel med flere løsningsorienteret forslag til et varmegenvindingsprojekt i en Case-virksomhed. 4.6 Metodekritik Der er i undersøgelsen fokuseret på maskinmesternetværket, men man kunne med fordel have fokuseret på en branche i stedet for at højne kvaliteten af survey-undersøgelsen. Det er valgt, at undersøge den generelle holdningerne i danske industrivirksomheder, og deraf er der kun spurgt maskinmestre, derved mangles der den procentdel af ikke-maskinmestre, der har deres hverdag på en dansk industrivirksomhed. Som beskrevet ville det optimale være, hvis man kunne formidle surveyen ud til samtlige industrier i Danmark. Det skal dog nævnes, at der har været kontakt til Dansk Industri i håbet om, at de havde et forum, der kunne benyttes. Det havde de desværre ikke, i stedet kunne man have valgt at sende surveyen ud på mail til mange af de store industrivirksomheder. Ved 32 besparelser ud af 3500 i netværket er det svært at vurdere surveyens succes. Der blev i metodeafsnittet understreget, at maskinmesternetværket blev valgt pga. det tekniske Side 39

41 synspunkt, det besidder. På samme tid var det vigtigt, at det kun var respondenter, der havde arbejdet med varmegenvinding, som svarede på surveyen. Ved at opstille denne forudsætning, bliver det svært, at vurdere hvor stor en svarprocent, der kunne opnås, da det ikke vides, hvor mange i netværket, der har beskæftiget sig med varmegenvinding før. Side 40

42 5. Case I dette kapitel vil indvirkningen og konsekvensen af den omtalte overskudsvarmeafgift og tiltagene blive belyst. Til det er HF valgt som casevirkosomhed. HF skal repræsentere industrien. Til casen vil afgiftsystemet, som beskrevet i kapitel 3, blive inddraget og afprøvet. De faktuelle resultater, der er kommet frem i casen, vil hjælpe til at belyse konsekvenserne af overskudsvarmeafgiften. Ideen bag casen er at udnytte overskudsvarmen fra HF s kompressoranlæg. Casen er opbygget således, at drift- og varmeforhold på HF kortlægges først. Dertil vil der bliver redegjort for de metodemæssige korrekte målninger på kompressorens afkastluft. Med de målte data vil den overskydne varme fra kompressoren blive bestemt. Den overskudsvarme, der er til rådighed, vil blive opstillet i 3 forskellige løsningsforslag: Direkt varmegenvinding til rumopvarming Varmegenvinding med en varmeveksler Varmegenvinding med en varmepumpe I de forskellige løsningsforslag vil man kunne se, hvordan overskudsvarmeafgiften og tiltagene påvirker besparelsen ved forskellige varmegenvindingsmuligheder, dertil vil der blive lavet en opsummering af casen. Ud over den primære kvalitative data, der er samlet i kapitel 3, vil der i casen blive benyttet mailkorrespondancer som vidensindsamling. Personvalidering Igennem casen har der været en dialog med følgende: Jacob Helweg, Produktionschef på HF, mailkorrespondance se bilag 4. På baggrund af Jacobs faglige kompetencer og stilling vurderes det, at han kan agere som sparringspartner på virksomheden. Informationer fra Jacob vurderes at være valide, da han også har interesse i at danne et realistisk billede af, hvor meget HF kan spare. Phillip Zierau, ingeniør/salg, Kaeser Kompressorer A/S, Mailkorrespondance se bilag 5. Phillip er en erfarn salgingenør hos Kaeser, oplysningerne fra Phillip vurderes at være valide på bagrund af hans erfaring og stilling. På trods af det er Side 41

43 Phillip også sælger, og han kan have interesse i sælge det produkt, der gavner Kaeser økonomisk bedst. Karsten Pedersen, Teknisk chef, Cronborg Aps, Mailkorrespondance se bilag 6. Karsten arbejder til dagligt med varmepumper og vurderes derfor at have en god indsigt i, hvordan overskudsvarmen udnyttes bedst muligt med en varmepumpe. Cronborg er et firma, der har specialiseret sig i komplette varmepumpeløsninger, og er, efter egen udtalelse, dem i Danmark, der har solgt flest varmepumpeløsninger. Jan Paakjær, Service leder, Kemp og Lauritzen A/S Jan er serviceleder i køleafdelingen hos Kemp og Lauritzen, hvor han også arbejder med salg og tilbudsgivning. Jan har fungeret som vejleder og har vist stor interesse for projektet, hvor han har forholdt sig objektivt. På trods af det kan han være fristet af sin stilling som sælger til at opnår økonomisk fordel for Kemp og Lauritzen. Steffan Lohff Nielsen, Energirådgiver, NRGi Steffan er ansat ved et andelshaver-ejet-forsyningsselskab, hvilket gør, at han er forpligtet til ikke at yde diskriminerende adfærd. Dermed kan han eksempelvis ikke tilbyde HF en højere eller lavere pris, fordi han godt kan lide dem frem for andre. Dette giver en sikkerhed i, at oplysningerne fra NRGi er valide. Side 42

44 5.1 Case virksomhed Hammel Funiture HF blev grundlagt i 1961 og forkuserer på at skabe kvalitets træmøbler til konkurrencedygtige priser se figur 10. De håndterer møbler fra A til Z, producerer, sliber, maler, samler og pakker møblerne. HF er total afhængig af kundeefterspørgelsen, da de befinder sig i red ocean, hvilket betyder, at de ikke er enerådige over at producere træmøbler i Danmark. Træmøbler er i dag blevet rigtig populære igen, hvilket har sat gang i produktionen. Virksomheden lider under manglende vedligehold. Det afspejler sig i, at de har et højere energiforbrug end nødvendigt. Grundet den store efterspørgelse på træmøbler, har de travlt med at producere. Produktionsmaskinerne har 1. priotet for virksomheden, da de har nogle budgetter, der skal overholdes. Derfor er der ikke brugt mange kroner på at investere i varmegenvinding af deres tunge processer eller optimering på andre måder. Figur 10 Eksempel på reolsystem (Hammel furniture, 2015) HF er ejet af en ejerkreds på 5 personer med Jens Ole Staghøj, som adm. direktør, og Hans Houlind, som bestyrelsesformand. Omsætning ca. 100 mio. kr. Total ca. 65 medarbejdere m 2 administration og produktion, 5000 m 2 tilhører administrationen, og de resterende er produktion. HF defineres som en mellemstor virksomhed efter SMV /361 EU-retten ved henstilling Figur 11 Inddeling af virksomheder(europa, 2013) 9 Små og mellemstore virksomheder. Side 43

45 Oversigt Hammel funiture: Figur 12 Oversigt, (Google Maps, 2015) Produktionsprocessen på HF er som følgende i 6 trin: 1. Materialerne bliver købt hjem og opbevaret på materialelageret. 2. I produktionen opskærer man træet, bore huller og fræser riller i møblerne. Så de får den rigtige størrelse og funktionalitet. 3. Næste step foregår i slibeafdelingen, hvor de tilpassede trævarer bliver slebet og pudset. 4. Derefter bliver varerne malet og tørret i hhv. malekabiner og tørrekabiner. 5. Møblerne bliver samlet og pakket i de respektive kasser. 6. Derefter bliver de færdige møbler kørt på færdigvarer lager og venter på at blive distribueret. Side 44

46 5.2 Drift Hammel Furniture I dette afsnit vil der blive gennemgået og bearbejdet de data, der findes relevante for casen. Dataene er fra tidligere målinger/aflæsninger og viden på HF. Disse data er fra mailkorrespondancen med Jacob Helweg, Se bilag El pris HF el pris er 1,33 kr./kwh inkl. afgifter Produktionstid Arbejdes tiden i produktionen er fra kl til 15.00, dog er fredag kun til Samlet 40 timer om ugen. Produktionen holder lukket i tre uger i sommerferien og to uger til jul, derudover holder de lukket på de ca. 7 helligdage om året. På bilag 23, ark produktionstid, kan det ses, hvor mange produktionstimer de har pr. måned og i alt på et år. HF har ca produktionstimer på et år. Arbejdsdagene er taget ud fra kalenderåret Fjernvarmeforbrug HF bliver opvarmet med fjernvarme leveret fra Hammel fjernvarmeværk. Temperaturen på fjernvarmevandet er blevet målt til 30 C, inden det returneres til Hammel fjernvarme. Dette er aflæst på fjernvarmemåleren hos HF. Fremløbstemperaturen på HF afhænger af udetemperaturen og ændrer sig alt efter vejrforhold. I denne case fastsættes den til 70 C. Fjernvarmeforbruget dækker over komfortvarme, forbrugsvand og procesvand. Der har ikke været tilstrækkelig aflæsninger eller muligheder for at måle på, hvor stor en andel af forbrugsvandet, der udgør fjernvarmeforbruget. Det er derfor valgt at antage, at andelen af forbrugsvand er så lille, at den ikke har nogen indvirkning på resultatet, og andelen vil fremadrettet indgå under komfortvarmeforbruget. Dette vil ikke have nogen betydning for formålet med dette projekt, da afgift reglerne er de samme for både komfortvarme og forbrugsvand. HFs årlige fjernvarmeforbrug er 1108 MWh bilag 23, ark varmeforbrug. Fjernvarmeforbruget er regnet ud fra fjernvarmeaflæsninger af Jacob Helweg se bilag 7. Aflæsningerne er fortaget fra april april Der tages forbehold for fejlaflæsninger. HF har en fjernvarmepris på 355 kr./mwh. Det giver en årlig omkostning på = kr. Side 45

47 Mwh Kasper Jensen & Claus Buus Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien Komfortopvarmningen Der sidder kaloriferer oppe under loftet. Disse fungere ved, at der blæses luft igennem en varmeflade, der er forsynet fra fremløbet på fjernvarmen. Derved sker der en opvarmning af luften, inden den bliver blæst ud i produktionen. Det meste af fjernvarmeforbruget er komfortopvarmningen. Se figur Tørrerummet I Fjernvarmeforbruget ligger også en andel af fjernvarmen, der går til proces. HF har et tørrerum i deres maleafdeling, som bruges til tørring af behandlede overflader. Tørringen foregår ved at blæse varm luft på de behandlede overflader. Som tidligere nævnt i kapitel 3 skal man ikke betale overskudsvarmeafgift, når overskudsvarmen bliver brugt i proces. På siden af tørre rummet er der monteret en bi-måler 10, se figur 13. På bi-måleren kan der aflæses den periode, hvor måleren har siddet der samt hvor mange MWh fjernvarme, der er blevet brugt. Ud fra dataene på bi måleren kan det udregnes hvor meget fjernevarme, tørreprocessen står for ud af fjernevarmeforbruget bilag 23, ark varmeforbrug: 51,62 MWh/år På figur 14 ses fordelingen af fjernvarmeforbruget pr. måned - samlet og opdelt i komfortvarme og tørreproces. Figur 13 Bi måler på tørrerum, eget arkiv. 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Fjernvarmefo rbrug Komfort varme Tørreprocess en Måneder Figur 14 Forbrug fjernvarme, eget arkiv Metodekritik Det er valgt ikke at benytte graddage korrektion. Graferne for fjernvarmeforbruget er lavet for 2014, det vil sige, at det kun er vejledende for forholdet mellem fjernvarmeforbrug og overskudsvarme i En bi-måler er en måler som sidder og måler på eksempelvis en proces Side 46

48 5.3 Trykluftsystemet I Produktionen, som er step 2 for proceduren på HF afsnit 5.1, bliver trævareren skåret, boret osv. Til fremstillingen af det rå møbel, benytter HF sig af styreluft til styringen af deres pneumatikkomponenter, som er alt fra ventiler til stempler, der sidder i produktionsmaskinerne. Anlægget består af to kompressorer samt en stor akkumulerings tank for at holde systemtrykket konstant, da forbruget varierer i løbet af dagen. De to kompressorer forsyner samme luftstreng. Derudover bruger HF også pneumatik til styring af virksomheden brandspjæld. ATEX 11 Produktionsmaskinerne bruger ca. 13 m3 gennemsnit på en produktionsdag se bilag 8, dagsprofiler. min trykluft i Kompressor opbygning Trykluftsystemet har 2 kompressorer til at forsyne det med trykluft - begge fra Kaeser, CSDX 165 SFC og SK 22. Kaeser CSDX 165 SFC(Figur 15) er bygget i Kompressoren er frekvensstyret, så det er muligt at justere mængden af trykluft fra kompressoren. Motoreffekten varierer med forbruget af trykluft, derfor kan motoreffekten være svær at fastsætte, men motoren er opgivet til 90 kw ved 3000 omdr/min. CSDX 165 SFC har et max tryk på 8,5 Figur 15 Opbygning CSDX 165, (Kaeser Kompressor, 2015) bar og har et driftstryk på 7,5 bar. Ved 7,5 bar er den opgivet til at kunne levere mellem 3,84-15,84 m3 Trykluft. (Kaeser Kompressor PDF CSDX 165, 2015, s. 10) min. Kaeser SK 22 er også bygget i 2007 og er styret af et on/off 10 v signal. Så for at holde trykket på en bestemt værdi, stopper og starter motoren. Hvor tit kommer an på lækager og forbrug. Motorens nominelle ydelse er på 11 kw ved 2950 omdr/min. SK 22 har et max tryk på 11 bar og et driftstryk på 10 bar. Ved dette tryk kan SK 22 levere 1,68 m3 min.. (Kaeser kompressor PDF SK22, 2015, s. 5). 11 Eksplosiv atmosfære Side 47

49 Begge kompressorer er af typen skruekompressor, som bruger en tynd oliefilm til at køle og smøre skruerne med. Derudover hjælper olien også med at danne en pakning i mellem skruerne. Oliens temperatur skal gerne ligge på 40 grader i fremløb til skruren og 70 grader i retur fra skrugen. Den varme olie og trykluften bliver luftkølet ved hjælp af en blæser, se figur 15 Pkt. 6,9,11. Når trykluften forlader kompressoren, er den blandet op med olien. Den føres derfor igennem en olieseparator, hvor olien og trykluften separeres, se figur 15 pkt. 5. Herefter genbruges olien i kompressoren efter, den har været igennem oliekøleren. Trykluften køles først i den indbyggede luftkøler og fortsætter dernæst til en køletørre. Olien og trykluften bliver kølet af kompresser rummets friskluft indtag. Rummet ligger op til en ydervæg, og der er lavet en masse friskluftindtag i væggen (rister osv.) På den måde undgår man, at kompressoren kan komme til at stå og suge i sin egen afkastluft, da det i værste fald kan føre til, at kompressoren falder ud pga. manglende afkøling af olien. Jo lavere temperatur indsugningsluften har, jo bedre afkøling af olien opnår man. For at undgå, at afkastluften medfører, at kompressorens olie bliver for varm, kan man føre afkastluften ud i det fri via en rørstrækning. Dette er også løsningen, man har valgt på HF. SK 22 bliver kun brugt til at hjælpe CSDX ved spidsbelastninger og på at holde tryk på brandspjældene om natten. På en uges produktion (40 timer) er SK 22 kun inde og hjælpe CSDX med spidsbelastninger i sammenlagt 2 timer, hvor den leverer mellem 0,5-1,5 m3 se bilag 8, dagsprofiler. Med den tidligere nævnte effekt 11 kw, på SK 22, i 2 timer om ugen bliver der ikke produceret meget overskudsvarme i kompressoren, og da formålet er, at genvinde varme fra kompressorerne, vil vi fremadrettet i rapporten kun kigge på varmen fra CSDX 162. h Side 48

50 5.3.2 Energifordelingen i kompressoren I dette afsnit vil energifordelingen i kompressoren blive undersøgt for at overskueligøre, hvad den tilførte el effekt bliver til. Det er nødvendigt at kortlægge energien i olien og luften for at se hvor meget overskudsvarme, der kan anvendes. Den tilførte el effekt bliver brugt til at komprimere trykluften. At komprimere trykluft er en termisk proces, der udvikler meget varme, så meget at det faktisk kun er 2 % af den tilførte effekt, der er tilbage i trykluften efter afkølingen, når den forlader systemet. Af den tilførte effekt bliver 5 % til varme fra motoren. Ca. 15 % varme kommer fra trykluften, da trykluften har behov for at blive afkølet pga. vandindholdet. Når man kigger på energien i smøreolien, er det ca. 76 % af den tilførte el effekt, der bliver ført væk i olien i form af varme, og derved virker olien som afkøling på skruen i kompressoren. Alt den overskydende varme bliver fjernet ved hjælp af varmevekslere. Vekslerne bliver kølet af luften og bliver derefter ført væk ved hjælp af en blæser. Som det ses på figur 16, bliver 96 % af den tilførte energi fjernet via afkastluften, resten forsvinder via trykluften(2 %) og som varmestråling fra kompressoren til omgivelserne(2 %). Figur 16 CSDX 165 Energi fordeling, (Kaeser compressor, 2015) I princippet er det altså muligt at genvinde op til 96 % af den tilførte energi, i praksis er det dog lidt mindre se bilag 5. Hvis man vælger at udnytte varmen, der er i olien, kan man altså udnytte de 76 % af den tilførte effekt, og 20 % vil gå tabt med mindre, man udnytter afkastluften. Side 49

51 5.3.3 Lækager i trykluftsystemet Før man begynder at genvinde på den varme afkastluft fra kompressoren, vil det være hensigtsmæssigt først at undersøge trykluftsystemet for lækager. Er der lækager i trykluftsystemet, vil det bevirke at kompressoren skal levere et unødvendigt forbrug af trykluft. Hvis der er lækager i systemet, vil dette merforbrug betyde, at man kommer til at genvinde på en del unødvendig energi. For at sikre sig, at der ikke er lækager i systemet vil den optimale målemetode være at montere trykloggere. På den måde kan man kontrollere, om systemet holder tryk, når kompressoren er slukket. Er der lækager i systemet, vil trykket falde. Det har af økonomiske årsager ikke været muligt at fremskaffe det nødvendige måleudstyr til logning af trykluften. Figur 17 Tab ved lækage (Dansk Trykluft Industri A/S) På figur 17 ses omkostningen af lækager ved 7 bar. I trykluftsystemet på HF er der et driftstryk på 7,5 bar. Kaeser har været ude på fabrikken i 2013 for at gennemgå kompressoren og trykluftsystemet. Under gennemgang af trykluftsystemet lavede de logninger for blandt andet at kunne se, om der var lækager i systemet. På figur 18 ses data fra en dags logninger og er et uddrag af bilag 8. HF har nogle brandspjæld, der skal være forsynet med trykluft i løbet af natten. Dette er nødvendigt for sikkerheden. Det kan ses på grafen, at uden for arbejdstiden er der et forbrug på 1,5m 3 /min = 1500liter/min. Det fremgår derfor, at alt det forbrug, kompressoren leverer om natten, er lækager, da systemet ikke kan holde på trykket. Da det ikke har været muligt at gennemgå systemet med trykloggere og på den måde få nogle opdaterede grafer, blev der derfor lavet en gennemgang af trykluftsystemet i produktionen. I en spisepause blev den produktionsansvarlige bedt om at slukke for alle maskiner og stoppe alt udsugning i produktionen. Derved kunne man ved gennemgang af produktionen lytte efter luftudslip og på den måde lokalisere og vurdere, om der er Side 50

52 lækager, som kan repareres. Der blev fundet flere lækager under gennemgangen af produktionen. På figur 19 er vist en lækage. Denne type lækage blev der fundet flere af. Figur 19 Lækage, eget arkiv. Figur 18 Dagsprofil trykluftforbrug (Kaeser kompressor, 2013) Jo mere kapacitet der er i trykluftssystemet, både i akkumuleringstanken og i rørstrækninger, jo færre udsving vil kompressoren have. Hvis systemet ikke har kapacitet nok, vil al trykluften blive brugt, når en af processerne starter op. CSDX 165 varierer i luftmængden. Dette har betydning for kompressorens energioptag. På figur 18 ses tydelige udsving i trykket. Dette vil muligvis kunne forbedres med en større akkumuleringstank. I denne situation ville første step til at energioptimere på HF være at udbedre alle lækagerne. Derved får man et nyt billede af, hvor meget energi kompressoren egentlig skal bruge, når der ikke skal producers spildluft til lækagerne. Udbedringen af dette er ikke formålet med projektet, og der vil forsat blive arbejdet med den overskudsvarme, kompressoren producerer i dag. Da formålet er at vise konsekvenserne af overskudsvarmeafgiften, vil størrelsen af den overskydende energi være underordnet for forståelsen af overskudsvarmeafgiftens påvirkning. Side 51

53 5.3.4 Metodekritik Dagsprofilerne for trykluften er modtaget fra Kaeser og er fra Det kan derfor være misvisende at analysere på dem. Det er alligevel valgt at inddrage dem, fordi det giver et godt billede af, at man er nødt til at kigge på lækagerne først. Hvis der ikke bliver lavet udbedringer af lækagerne før der investeres i varmegenvinding, vil gevinsten ved optimeringen muligvis falde til jorden den dag, lækagerne bliver udbedret. Side 52

54 5.4 Målemetode/databehandling I dette afsnit vil der blive redegjort for korrekt metode ved dataopsamling og validering af målingerne. Som tidligere nævnt i afsnit 5.3.2, er det størstedelen af den elektriske energi, der bliver tilført, som bliver konverteret til varme. Det er energien i afkastluften, der bliver målt og behandlet for at bestemme, hvor meget overskudsvarme HF kan genvinde Temperaturer For at validere temperaturmålingerne på indsugningen og udblæsning, er der valgt en kvantitativ fremgangsmåde. Der er blevet opsamlet en stor mængde data over en uge. Dette er både gjort for at få kendskab til i hvilke tidsrum, det er muligt at genvinde på varmeenergien, og for at fastsætte en valid gennemsnitstemperatur til senere beregninger. Det har ikke været muligt at hente data på temperatuerne i Kaeser-kompressorens Sigma Control 2 styresystem. Der er derfor, med samstykke fra HF, blevet monteret to styk EL-USB-2 DATA logger 12. Se figur 20. Figur 20 EL-USB-2, eget arkiv. Figur 21 Temperaturforløb over en arbejdsdag, eget arkiv. 12 EL-USB-2 er en data logger, som kan monteres i systemer, hvor den kan logge temperatur over en periode. Side 53

55 På figur 21 ses temperatuerne på indsugning og udblæsning over en hel produktionsdag, den 25/ På grafen over indsugningstemperaturen kan det ses, at temperaturen falder, når kompressoren startes op. Dette skyldes, at luften bliver suget ind udefra, og at temperaturen fra de omliggende rum har varmet kompressorrummet op i løbet af natten. På grafen over udblæsningstemperaturen kan det ses, at kompressoren starter op kl.06:30 og lukker ned kl.15:00 fra mandag til torsdag. Om fredagen kører kompressoren fra kl.06:30 til kl.12:30. De store temperaturfald der ses to gange om dagen, kl.9 og kl.12, er henholdsvis frokost- og middagspause. I disse perioder udvikles der stadig varme, og temperaturene i pauserne er medregnet i temperaturgennemsnittet. Da der er logget temperatur for en hel uge, se bilag 23, ark temperatur målinger, er gennemsnitstemperatur for hele ugen: Gennemsnits temperaturforskel over kompressor = 21,86K Måleusikkerhed på temperaturmålingerne Der medfølger et program til EL-USB-2 temperatur-loggerne, der gør det muligt at indstille antallet af logninger. Det er loggernes interne hukommelseslager, der sætter grænsen for antallet af logninger. Der er derfor valgt at logge hvert minut, da der var mulighed for det. Den tilfældige fejl, der kan opstå under målinger, er, på grund af de mange logninger, derfor reduceret (Sørensen, Stampe, & Ludvigsen, 2008, s. 459). Temperatur-loggerne bliver ikke løbende kalibreret, men kommer i kaliberet stand fra fabrikken. Man har mulighed for ved køb af temperaturloggerne at tilkøbe sig et kalibreringscertifikat, se bilag 9. Side 54

56 5.4.2 Luftflowmålinger Flowmålingerne er blevet lavet med et varmetrådsanemometer af typen Velocy Cal Plus, se figur 23. Under optimale omstændigheder vil man kunne have brugt den rekommanderede metode. Optimale omstændigheder vil sige, at afstanden fra måleplanet til foran og efterfølgende strømforhindring skal være opfyldt, se figur 22. Kan de anførte afstande ikke opnås, benyttes der en alternativ metode, som vil sige en forøgelse af målepunkter i forhold til den rekommanderede. (Sørensen, Stampe, & Ludvigsen, 2008, s. 464). Til denne måling er benyttet en alternativ metode se figur 24. Figur 22 Illustration af optimale placering (Sørensen, Stampe, & Lundingensen, 2008 s.464) Figur 23 Varmetrådsanemometer, eget arkiv. Figur 24 Alternativ målemetode med flere målepunkter, eget arkiv. Flowmålingerne er loggede over to gange, dette gælder for alle 27 målepunkter. Det er gjort for at nedsætte den tilfældige usikkerhed og for at bekræfte, at blæseren kører med konstant hastighed. Det er en afgørende faktor for senere beregninger, om luft flowet er konstant. For at bekræfte en konstant hastighed på blæseren, er der derfor lavet målingerne før middagspausen, hvor der bruges en stor mængde trykluft. Herefter er den samme måling lavet ti minutter inde i spise pausen, hvor der ikke bliver brugt noget trykluft. Målingerne fremgår af bilag 23, ark flowmålinger. Gennemsnittet på de to målinger vises her. Gennemsnit før pausen = m 3 /h Gennemsnit i pausen = m 3 /h Det konkluderes ud fra de beregnede gennemsnit, at blæseren kører med konstant hastighed. Side 55

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014

Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014 www.pwc.dk Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, når vi taler varmepumper og overskudsvarme 12. november 2014 ID: Introduktion Hvem er vi? 2 Hvem er vi? Generelt Revisions- og rådgivningsvirksomhed Ca. 1.700

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder

Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder Energiklyngecenter Sjælland Guide til udnyttelse af overskudsvarme i erhvervet Gode eksempler Tilskudsmuligheder Step-by-step Regler og rammevilkår Maja

Læs mere

Afgiftssystemets indvirkning på genvinding af overskudsvarme

Afgiftssystemets indvirkning på genvinding af overskudsvarme Afgiftssystemets indvirkning på genvinding af overskudsvarme Bachelorprojekt, 2014 Mads Balsgaard Nielsen Peter Nielsen [Skriv tekst] Side 0 Titelblad Uddannelsesinstitution: Aarhus Maskinmesterskole Semester:

Læs mere

VE til proces set fra et. energiselskab

VE til proces set fra et. energiselskab VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål

Læs mere

Overskudsvarme fra erhvervsvirksomheder potentialer, barrierer og anbefalinger

Overskudsvarme fra erhvervsvirksomheder potentialer, barrierer og anbefalinger Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 82 Offentligt Af Chr. Jarby og Søren Dyck-Madsen 3. januar 2017 Overskudsvarme fra erhvervsvirksomheder potentialer, barrierer og anbefalinger Indledning Mange

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

VE til proces tilskudsordningen

VE til proces tilskudsordningen VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE 30 min. om: Status: Hvad er der sket på området de seneste år? Før nu Overskudsvarmeafgift PSO-afgiften: Hvad er

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg og Morten Torp Hendricks Industries 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen

Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen 14.00 14.15 Velkomst og Indledning v. John Tang 14.15 14.45 Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen 14.45 15.15 Afgiftsmæssige aspekter ved overskudsvarme

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Afgift på overskudsvarme Hvad er op og ned?

Afgift på overskudsvarme Hvad er op og ned? www.pwc.dk Afgift på overskudsvarme Hvad er op og ned? Sebastian Houe 17. december 2015 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Emner 1. Introduktion til 2. Introduktion til reglerne og baggrunden herfor 3.

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er

Læs mere

Forårspakke 2.0 Energiafgifter. Seniorkonsulent Pernille Blicher Madsen

Forårspakke 2.0 Energiafgifter. Seniorkonsulent Pernille Blicher Madsen Forårspakke 2.0 Energiafgifter Seniorkonsulent Pernille Blicher Madsen Energiafgifter Afgifter fra 2010 Afgift på brændsler Afgift på el Komfortkøling NO x -afgift Eget forbrug/udleje lokaler 2 Energiafgifter

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Et grønnere Danmark, energiafgifter og energiforhold

Et grønnere Danmark, energiafgifter og energiforhold Aarhus Maskinmesterskole Et grønnere Danmark, energiafgifter og energiforhold Et bachelorprojekt om konsekvenserne af Forårspakke 2.0 for energi og afgiftsforholdene i møbelindustrien Lasse Rasmussen Jensen

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Forårspakke 2.0 Energiafgifter. Seniorkonsulent Pernille Blicher Madsen

Forårspakke 2.0 Energiafgifter. Seniorkonsulent Pernille Blicher Madsen Forårspakke 2.0 Energiafgifter Seniorkonsulent Pernille Blicher Madsen Energiafgifter Afgifter fra 2010 1) Afgift på brændsler 2) Afgift på el 3) Komfortkøling 4) NO x -afgift 5) Eget forbrug/udleje lokaler

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af

Læs mere

Afgifter i forbindelse med landbrugsaktiviteter. Landbrugsseminar den 16. marts 2016

Afgifter i forbindelse med landbrugsaktiviteter. Landbrugsseminar den 16. marts 2016 Afgifter i forbindelse med landbrugsaktiviteter Landbrugsseminar den 16. marts 2016 Elforbrug Procesgodtgørelse af afgiften af elforbruget til pumper, løfteværker, ventilation, belysning, kølerum og proceskøling,

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj 2014 Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Hvad for en slags fisk er jeg så Steen Lund Sømod 44 år Maskinmester Energi Nord 4,5

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen AB Jensen Maskinfabrik A/S 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Energibesparelser: Hvad er status, og hvor er vi på vej hen? 01. dec. 15. Energibesparelser. Hvad er status, og hvor er vi på vej hen?

Energibesparelser: Hvad er status, og hvor er vi på vej hen? 01. dec. 15. Energibesparelser. Hvad er status, og hvor er vi på vej hen? Energibesparelser Hvad Dagsorden 2 Velkomst og introduktion til de nyeste energispareordninger Konsulent Anne Lund Andersen, DI Energi Energiforbruget i industrien er faldet fra 1980-2014 Endeligt energiforbrug

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Titel indsættes ved at vælge SKAT menuen. Præsentation og forventninger

Titel indsættes ved at vælge SKAT menuen. Præsentation og forventninger Ajour 2014 Afgifter på energi og køling Odense 27. November 2014 Kenneth Hestehauge Præsentation og forventninger Hvem er jeg? Kenneth Hestehauge Punktafgifter i Køge Har været beskæftiget med punktafgifter

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Tilskud til el-intensive virksomheder. 26. januar 2016, Energistyrelsen

Tilskud til el-intensive virksomheder. 26. januar 2016, Energistyrelsen Tilskud til el-intensive virksomheder 26. januar 2016, Energistyrelsen En energieffektiv industri Index 1975 = 100 Udviklingen i industriens energieffektivitet Manufacturing 140 120 100 80 60 40 20 Final

Læs mere

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Godtgørelse af Vand- og energiafgifter

Godtgørelse af Vand- og energiafgifter Godtgørelse af Vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Momsregistrerede virksomheder kan i et vist omfang få godtgjort vand- og energi- afgifter. I denne folder kan du få et overblik over hovedreglerne

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Årsmøde. Campingrådet. Godtgørelse af afgifter

Årsmøde. Campingrådet. Godtgørelse af afgifter Årsmøde Campingrådet Godtgørelse af afgifter v/ Jens A. Staugaard VAT Director (LLM) Indblik retten til at opnå godtgørelse af afgifter Betingelser (generelt) Procesenergi og energi anvendt til komfort

Læs mere

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Fjernvarmens udfordringer og konkurrencefordele Forudsætning for fjernvarme er, at

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Godtgørelse af vandog energiafgifter. Hvad er jeres muligheder? Januar 2015

Godtgørelse af vandog energiafgifter. Hvad er jeres muligheder? Januar 2015 Godtgørelse af vandog energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Januar 2015 Få et overblik over din virksomheds muligheder for at få godtgjort vandog energiafgifter. Momsregistrerede virksomheder kan i

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Overblik afgiftsreglerne

Overblik afgiftsreglerne Overblik afgiftsreglerne John Tang, Dansk Fjernvarme Energiafgift pålægges fosile brændsler,elektricitet, bioolie (til motorkøretøjer og varme) m.m. Forsyningssikkerhedsafgift pålægges bio brændsler (Ikke

Læs mere

Energirådgivning Hvad betyder det at få eksterne øjne på? v. Ulf Rytter Jensen Fagansvarlig ingeniør Forretningsudvikling & EnergiMidt Rådgivning

Energirådgivning Hvad betyder det at få eksterne øjne på? v. Ulf Rytter Jensen Fagansvarlig ingeniør Forretningsudvikling & EnergiMidt Rådgivning Energirådgivning Hvad betyder det at få eksterne øjne på? v. Ulf Rytter Jensen Fagansvarlig ingeniør Forretningsudvikling & EnergiMidt Rådgivning Agenda 11.15-12.00 Om EnergiMidt Energistyring handler

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Februar 2014 version

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1)

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronordningen

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer

KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM NTC Ejendom A/S Aalborg

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Vedr.: H Høring om ændring i elpatronordningen mv. og afgift på andre klimagasser

Vedr.: H Høring om ændring i elpatronordningen mv. og afgift på andre klimagasser Skatteministeriet Att.: Jens Peter Licht e-mail: pafgft@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk

Læs mere

Varmegenvinding med overskudsvarme. Energirådgivning hos boligselskaber

Varmegenvinding med overskudsvarme. Energirådgivning hos boligselskaber Spar på energien Indhold Varmegenvinding med overskudsvarme... 2 Energirådgivning hos boligselskaber... 2 Lys - nye lyskilder sparer energi... 2 Trykluft - er der styr på utæthederne?... 3 Spar 20 % -

Læs mere

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv 28/4-2014, Gunnar Boye Olesen 2.1. Opsummering Det er generelt muligt at omstille erhvervslivets

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss varmepumper (generelt). Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out

Læs mere

Januar 2014. Godtgørelse af vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder?

Januar 2014. Godtgørelse af vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Januar 2014 Godtgørelse af vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Få et overblik over din virksomheds muligheder for at få godtgjort vand- og energiafgifter. Momsregistrerede virksomheder kan

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere