baggrund for afrapportering til forstædernes tænketank marts 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "baggrund for afrapportering til forstædernes tænketank marts 2012"

Transkript

1 baggrund for afrapportering til forstædernes tænketank marts 2012

2 Notat Horsens Kommune analysenotat til midtvejsworkshop 14. juni 2011 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af 1 Karakteristik af Sydbyen Socioøkonomisk analyse Salgspriser Demografi Indkomster Byplananalyse og fokusområder Bæredygtige omdannelsesmuligheder Fra naturgas til fjernvarme Muligheder Fra regnvandsbassiner til rekreativ vandforvaltning Vandløb Overfladevand Forslag til vandforvaltningsmæssige fokusområder Aktører og organisation Borgeren i fokus Segmenteringsanalyse Bylivsanalyse Attraktionsanalyse Det videre arbejde Opsamling Elementer til en strategi for omdannelsen De næste skridt...24 NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks Århus C CVR nr Tilsluttet F.R.I T: F: E: D: E:

3 FORSTADENS FREMTID Dette notat indgår som et forberedende analysepapir forud for Forstædernes Tænketanks midtvejsworkshop i juni og den efterfølgende metodeudvikling. Analysepapiret dækker et bredt spektrum af temaer, der har med omdannelsen at gøre, og dets formål er at få et overblik over problemstillinger og muligheder i forbindelse med projektet. Formålet er desuden at give et vidensgrundlag til at træffe beslutninger om retningen for den videre metodeudvikling. 1 Karakteristik af Sydbyen Projektområdet afgrænset af Vejlevej, Strandkærvej og Bjerrevej i Sydbyen i Horsens, og er ca. 4,5km 2. Området består primært som et villakvarter med parcelhuse fra 60 erne og 70 erne og med ganske få grønne områder. Herunder er der givet en karakteristik af området og dets potentialer baseret på enkelte nøgletal og en byplanmæssig analyse. 1.1 Socioøkonomisk analyse Salgspriser Baseret på BBR oplysninger for hele Sydbyen, er den gennemsnitlige bolig i området på 139 m 2. Mens de ældre udbygninger helt frem til 1992 består af boliger i omtrent samme størrelse, er den nyeste udbygning i den sydligste del af området bebygget med boliger, der er væsentlig større, nemlig knap 180 m 2. Herunder ses en tabel med oplysninger omkring de boliger, der i øjeblikket er til salg i området sammenlignet med Stensballe området og Horsens by. Heraf kan det ses, at de udbudte boliger er omtrent repræsentative for området som helhed, idet den gennemsnitlige boligstørrelse for udbuddet er på 143 m 2. Pris (mio) Pris pr. m 2 Antal værelser Bolig(m 2 ) Grund (m 2 ) Liggetid (dage) Horsens (410 villaer til salg) 2, Sydbyen (77 villaer til salg) 1, , Stensballe (74 villaer til salg) 3, , Salgspriser i Horsens, Sydbyen og Stensballe, søgning på den 1/ Sydbyen ligger markant under både de totale salgspriser (63 %) og salgspriserne pr. m 2 (73 %) sammenlignet med det attraktive Stensballe område nord for fjorden og det er endda selv om de udbudte boliger i Stenballe er væsentlig mindre end Sydbyens. Områdets attraktion er således langt fra den attraktive nordkyst. Det er karakteristisk, at der er en væsentlig større spredning på totalpriserne i Stensballe end i Sydbyen. Således er Sydbyens billigste bolig kun 82 % billigere end Stensballes billigste bolig, mens den dyreste er prissat til under halvdelen. Der er altså tegn på, at et attraktivt område ikke karakteriseres ved et samlet løft i prislejet, men nærmere ved en større spredning i udbuddet. Side 2 / 25

4 Sydbyen ligger dog kun 0,6 % under gennemsnittet for Horsens som helhed, når man kigger på salgspriser pr. m 2. Imidlertid ligger salgspris og boligstørrelser henholdsvis 13,7 % og 10 % under gennemsnittet for byen, mens liggetiden er 8,4 % kortere. Det tyder altså på, at Sydbyen tilbyder mindre boliger til en gennemsnitlig kvadratmeter pris. Som en mulig konsekvens af den deraf følgende lave total pris sælges boligerne i øjeblikket lidt hurtigere end gennemsnittet Demografi Tallene kan pege på, at Sydbyen efterspørges af (børne)familier, der er på vej ind på markedet og derfor leder efter billigere, men også mindre boliger. Såfremt dette er tilfældet, er det endnu ikke slået igennem i den demografiske fordeling som det kan ses af nedenstående tabel. Tallene opdelt i de kohorter, hvor befolkningsfordelingen i Sydbyen adskiller sig mest fra befolkningsfordelingen i hele kommunen. (% af hele befolkningen) 0 18 år år år 75+ Horsens Kommune 23,8 34,6 35,1 6,5 Sydbyen 24,9 29,0 41,3 4,8 Demografisk fordeling i Sydbyen og Horsens, baseret på statistikbanken og Horsens Web GIS Af tabellen kan det ses, at der er marginalt flere 0 18 årige i området 5 % flere end gennemsnittet for kommunen. Når det gælder ældre erhvervsaktive og efterlønnere i alderen år har Sydbyen knap 18 % flere end gennemsnittet for kommunen. Modsat har området næsten 20 % færre yngre erhvervsaktive i alderen fra år, mens der er næsten 26 % færre ældre over 75 i området. Tallene kan samlet set tyde på, at området er et typisk sølvbryllupskvarter, der er i færd med at undergå en forvandling til et område med flere børnefamilier som følge den billige pris. Det vil dog kræve lidt mere analyse at nå endegyldigt til denne konklusion. Uanset ligger der dog et potentiale for at bruge den kommende omdannelse til samtidig at ændre områdets identitet, idet en stor del af områdets aldrende befolkning i den kommende periode sandsynligvis også vil blive udskiftet Indkomster Hvis man kigger på de gennemsnitlige indkomster fordelt i Horsens træder der omtrent det samme billede frem som i salgspris analysen. I størstedelen af området er der en omtrentlig gennemsnitlig indkomst, hvor nordbyen har en indkomst under gennemsnittet og Stensballe har en indkomst over gennemsnittet. Side 3 / 25

5 Denne tendens underbygges, hvis man ser på de lave og høje indkomster. De laveste indkomster er klart centreret i nordbyen, mens de høje indkomster er centreret i Stensballe. Det er bemærkelsesværdigt, at områderne både vest og øst for Sydbyen ser ud til at have en større andel af personer med høje indkomster. Side 4 / 25

6 1.2 Byplananalyse og fokusområder I nærheden af Sydbyen ligger der tre større erhvervsområder, der potentielt set er arbejdsplads for områdets beboere. Mod nord ligger dels midtbyen og havnen, og dels området omkring Fuglevangsvej, og mod syd ligger Horsens Syd, der er et større erhvervsområde i retning af motorvejen. Desuden ligger der flere mindre erhvervsområder mod nordvest i retning af området ved Fuglevangsvej. Side 5 / 25

7 Ekstern mobilitet området set i relation til større arbejdspladsområder Der findes i dag intet sammenhængende stisystem, der leder ud af området. Centralt i området findes der dog et stisystem baseret på to øst vestgående stier omkring skolen. Kun et sted har dette system forbindelse til omverden mod øst ved Bjerrevej. I dag findes der således kun stiforbindelser langs de overordnede veje til de omkringliggende erhvervsområder. Der er dog et potentiale for at etablere en forbindelse mod nord til det grønne strøg langs Dagnæs Bæk, der forbinder de fleste af de nordligt beliggende arbejdspladser. Side 6 / 25

8 Intern mobilitet offentlige funktioner, grønne områder, handel og arbejdspladser Internt i området er stiforbindelserne som nævnt usammenhængende. Det mest sammenhængende system findes centralt øst vest i området. Det forbinder en stor del af området med Føtex, skolen og nogle af daginstitutionerne, mens gymnasium, erhvervsområder, plejeboliger og daginstitutioner mod nord ikke har forbindelse til dette stistystem. Enkelte af stierne har forbindelse til Sydbyens grønne områder, der for det meste ligger som separate øer i bebyggelsen. Kun to steder er der tendenser til større sammenhængende grønne arealer, dels langs Ternevej mod syd og dels langs et beskyttet vandløb, der strækker sig igennem den vestlige del af området. De grønne arealer består dog stort set kun af utilgængelige regnvandsbassiner og idrætspladser. Vandløbet strækker sig fra et beskyttet område mod syd og hele vejen igennem området og videre mod nord indtil det møder Dagnæs Bæk, der leder videre til fjorden. Side 7 / 25

9 Forsyning og forvaltning energiforsyning, kloakering og beskyttede områder Særligt i den vestlige del af området langs vandløbet ligger der flere regnvandsbassiner, der alle er indhegnede og fremtræder som tekniske anlæg. De er markeret på kortet som prikker. Flere af regnvandsbassinerne ligger i de grønne områder. Bassinerne er placeret, hvor kloakeringen er separeret, men to områder mod nordvest og nordøst langs de overordnede veje er stadig fælleskloakerede. Omtrent halvdelen af området er i dag fjernvarmeforsynet fra Dagnæs Bækkelund Fjernvarmeværk, men den vestlige del af området er forsynet med naturgas fra DONG. Hvis man kigger på et samlet kort over de potentialer, der findes i området i dag, står det klart, at særligt den vestlige del af området bør være i fokus fremover. Langs de grønne områder og det beskyttede vandløb findes en række bassiner, der med fordel kan omdannes til rekreative arealer. En del af området er desuden fælleskloakeret, og her kan det undersøges, hvordan en omdannelse kan bidrage til en bæredygtig vandforvaltning som beskrevet i næste afsnit. Samtidig er det i denne del af området, at en omdannelse til en energirigtig forsyning kan komme på tale ligeledes beskrevet i næste afsnit. Endelig har flere af områ Side 8 / 25

10 dets stier fat i de grønne områder, hvorfor der kan være et potentiale for at skabe større sammenhæng via omdannelsen af de grønne arealer. De stiplede linier omkring områderne på kortet viser afstande på 250 meter svarende til 3 5 minutters gang. Fortætning i relation til grøn omdannelse Der er desuden et andet potentiale i at igangsætte en mere traditionel bymæssig fortætning med ændrede anvendelser langs Ternevej for at forbinde og udvide områdets handels erhvervs og uddannelsesmæssige aktiviteter og funktioner mod nord og syd. I denne omdannelse kan energiforsyningen og de kommunalt ejede ejendomme fungere som løftestang, mens vandforvaltningen kun i mere begrænset grad kan bidrage særligt omkring regnvandsbassinerne mod nordøst. Side 9 / 25

11 Fortætning i relation til byfunktioner 2 Bæredygtige omdannelsesmuligheder Der findes 2 potentielle løftestænger for en omdannelse af området, dels i form af en ændret energiforsyning og dels i form af en ændret vandforvaltning. Begge former for omdannelse relaterer sig i udgangspunktet til en øget miljømæssig bæredygtighed. For energiforsyningens vedkommende er der samtidig tale om en økonomisk bæredygtig løsning både samfundsmæssigt og for den enkelte forbruger. I begge tilfælde er der også store potentialer i forhold til den sociale bæredygtighed. For energiforsyningens vedkommende drejer det sig om at tænke omdannelsen sammen med offentlige rum i form af forbedrede vejarealer, og for vandforvaltningens vedkommende er der et potentiale i at forbedre de offentlige rum i form af de grønne arealer. Ved at sammentænke flest mulige aspekter vil der ligeledes være et økonomisk perspektiv i form af koordinering og samgravning i forbindelse med omdannelsen. Herunder er de tekniske og juridiske aspekter af de to omdannelsesmuligheder behandlet. Der er foretaget en analyse af barrierer og muligheder. I slutningen af afsnittet behandles Side 10 / 25

12 det organisatoriske aspekt, der sandsynligvis vil være uomgængelige for succes, men som samtidig er et af de mest komplekse aspekter af en succesfuld omdannelse. 2.1 Fra naturgas til fjernvarme I dette afsnit ses der på, hvordan varmeforsyningen kan ændres til en mere bæredygtig og miljøvenlig drift, og således blive mere attraktiv for nuværende og kommende beboere. Varmeforsyningen i Sydbyen er i dag delt ca. 50/50 mellem DONG og Dagnæs Bækkelund Varmeværk amba (DBVV). DONG s forsyning indeholder et naturgas ledningsnet og individuelle naturgaskedler placeret i de enkelte huse. DBVV s område er et fjernvarmeledningsnet (varmt vand) til kollektiv varmeforsyning af de enkelte huse. Energien til DBVV kommer fortrinsvis fra det CO2 neutrale affaldsforbrænding i Horsens, og med reservelast fra centralt placerede naturgas fyrede kedler. DBVV er et forbrugerejet varmeværk. En mere bæredygtig fremtid for en samlet varmeforsyning i Sydbyen, vil være varmeforsyning leveret som varmt vand via et kollektivt fjernvarme ledningsnet, hvor frembringelsen af energi til opvarmning sker med CO2 neutralt brændsel, der er prisfornuftig og fleksibelt med hensyn til fremskaffelse. Som varmeforsyningsmyndighed kan kommunen på eget initiativ revidere de gældende varmeplaner fra 80 erne, hvor de enkelte områder blev fordelt til hhv. fjernvarme og naturgas. Naturgas er bestemt ikke CO2 neutralt, hvorfor regeringen også har bedt kommunerne om at se positivt på henvendelser fra fjernvarmeselskaber, der ønsker at overtage forsyningspligten i sådanne naturgasforsynede områder. Disse ønsker skal dog begrundes med positive samfunds og selskabsmæssige kalkulationer. Der er ingen juridiske barrierer for et samarbejde mellem varmeselskaber og kommune. Blot skal man overholde Varmeforsyningsloven, Planloven og den øvrige kommunale lovgivning. Den primære barriere for en omdannelse er derfor DONG s naturgas ledningsnet og individuelle naturgasforsyning, idet selskabet må antages at være interesseret i at fastholde forsyningsforpligtelsen. Desuden vil der være behov for at fremskaffe kapital til investeringerne i de nye systemer Muligheder Kommunen har flere muligheder for at opstarte og indgå som part i en omdannelse: 1. Kommunen kan først og fremmest bede varmeselskabet om at udarbejde projektforslag for overtagelse af varmeforsyningspligten for et område. Ved en ændring skal der være fokus på en positiv bruger, selskabs, og samfundsøkonomi. Varmeforsyningsloven siger bl.a. at alle omkostninger skal pålægges varmeprisen og indregnes i angivne økonomiberegninger. 2. Kommunen kan selv overtage varmeforsyningspligten for et nyt område og danne et selskab til dette. Side 11 / 25

13 3. Kommunen kan gøre sin indflydelse gældende som medejer, idet kommunen er medejer af de forbrugerejede varmeselskaber via de kommunale ejendomme som varmeværkerne forsyner. 4. Endelig kan kommunen deltage i fællesprojekter med vand, afløb, fjernvarme mm, hvorved omkostningerne for den enkelte forsyning bliver mindre. Dette kan særligt blive aktuelt, såfremt et udarbejdet projektforslag for overtagelse af varmeforsyning af hele det DONG forsynede naturgasområde ikke er rentabelt grundet store investeringer i et nyt forsyningsnet. DBVV kan dog også beslutte, at det nye område skal forsynes med en differentieret tarif i en afgrænset periode. Når fjernvarmeselskabet først har fået forsyningspligten er næste skridt at finde en energikombination med CO2 neutrale brændsler. Dette kunne være flis, halm, affald, sol og vindenergi, geotermi eller en kombination af disse. Flere af de nævnte energifrembringere vil være synlige, i eller udenfor byområdet, og dermed give bydelen en ny dimension. Eksempelvis kan solenergi opfanges både via jordplacerede elementer, men også i mindre udstrækning via tagplacerede og tagintegrerede elementer. 2.2 Fra regnvandsbassiner til rekreativ vandforvaltning I dette afsnit undersøges det, hvordan vandforvaltning af overfladevand eventuelt kan ændres til en mere bæredygtig og miljøvenlig håndtering/drift, og således bidrage til at området tilføres en værdiforøgelse for nuværende og kommende beboere Vandløb Ned gennem projektområdet strømmer et vandløb fra syd mod nord Thorsted Bæk. I henhold til statens vandplaner, der pt. har været i offentlig høring, er den sydligste del af Thorsted Bæk ikke i en tilstand som findes i overensstemmelse med vandplanens målsætninger (se Figur 1). I henhold til statens vandplan skal der iværksættes tiltag/aktiviteter i de vandløb som ikke forventes at være i overensstemmelse med vandplanen. Side 12 / 25

14 Figur 1 Målopfyldelse i vandløb (blå=ja, rød=nej) i Hvor målene ikke opfyldelse skal der iværksættes tiltag, jf. Statens vandplaner Overfladevand Forvaltning af overfladevand i form af nedbør som falder på befæstede arealer (tage, belægninger, vej, etc.) og som derfor skal håndteres vandforvaltningsmæssigt, er i projektområdet opdelt i henholdsvis områder med fællessystem (nedbør og spildevand løber i samme system) som er markeret med grøn i Figur 2, og områder hvor regnvand/spildevand håndteres i hvert sit eget afløbssystem (separatkloakeret) som er markeret med rød/blå på Figur 2. Side 13 / 25

15 Ligeledes er der regnvandsbassiner inkluderet i de systemer som håndterer overfladevandet, markeret med B på Figur 2, hvor regnvandet samles og der er overløb til en recipient/vandløb. Figur 2 Spildevandsoplysninger, jf. Horsens Kommunes web kort. Grøn markering: fælles system hvor regnvand og spildevand løber sammen. Rød/blå markering: separatkloakeret hvor regnvand løber i sit eget system Forslag til vandforvaltningsmæssige fokusområder Det er formålet at omdanne områdets vandforvaltning til at være mere bæredygtig, forstået ved: 1. Vandløbskvaliteten i Thorsted Bæk skal overholde sin målsætning. 2. Vand i form af nedbør tilstræbes primært håndteret lokalt i området (på matriklen eller internt i projektområdet), sekundært transporteres ud af projektområdet. 3. Vand, både i form af vandløbsmiljø og håndtering af nedbøren, tilstræbes integreret i området med fokus på at højne kvaliteten af fællesområder som gøres mere attraktive at ophold sig på 4. Alle tiltag/aktiviteter forholder sig til en klimaudvikling med større påvirkning af vandforvaltningen Side 14 / 25

16 Ad. 1. Den nuværende tilstand i den øverste del af Thorsted Bæk er ikke tilfredsstillende i henhold til statens vandplan. Det må på den baggrund forventes at Horsens Kommune som forvaltningsmyndighed skal tage initiativ til de foranstaltninger der skal til for at bringe vandløbet op til en tilfredsstillende miljøkvalitet. Den konkrete årsagen til den manglende målsætningsopfyldelse bør kortlægges, og relevante tiltag der skal iværksættes for at ændre vandløbets tilstand skal beskrives. Ad. 2 og 3 Da håndtering af nedbøren er forskellig i projektområdet, henholdsvis fælleskloakeret og separatkloakeret system, bør nuværende håndteringsproblemer og kapacitetsbegrænsninger kortlægges for begge systemer. Det gøres både internt i projektområdet samt for de overordnede kloaksystemer som projektområdet er en del af. Både Horsens Kommune og Horsens Vand A/S bør bidrage til dette. Med udgangspunkt i lokalhåndtering af nedbøren kan der udarbejdes et katalog for forskellige relevante løsningsmuligheder (her tænkes specielt på LAR løsninger), der både kan implementeres på privat matrikel samt på offentlige arealer/områder. Erfaringer fra denne form for vandforvaltning som er synlig på overfladen, har flere steder vist at kvaliteten af byrummet er forbedret, både i form af beboernes oplevelse heraf men også i form af nedbørshåndtering i forhold til reduceret oversvømmelsesrisiko. Eksempelvis kan nævnes omdannelse af et eksisterende regnvandsbassin i Hammel By, som omlægges til et nyt regnvandsbassin som integreres i området så det udover at kunne håndtere regnvand som den primære funktion, også bliver et byrum i lokalområdet hvor beboer både samles og færdes via stier (Figur 3). Forsyningen har ansvaret for bassinet (drift og sikkerhed), og i forhold til sikkerhed bruges velbeskrevne vejledninger for bassiner som bl.a. foreskriver hældninger på 1:5, for at sikre mod ulykker. Side 15 / 25

17 Figur 3 Skitse for omdannelse af et eksisterende traditionelt regnvandsbassin til et nyt bassin/sø som både kan håndtere nedbøren samt et område der løfter kvaliteten af lokalområdet. NIRAS reference fra Hammel By. Et andet eksempel er fra Slangerup og Græse Å hvor der skulle skabes nye forsinkelsesbassiner for separatkloakerede områder i et eksisterende villakvarter: her havde man valget om at gennemføre den traditionelle og dyre løsning med at nedgrave større afløbsrør med en forøget kapacitet, eller at tænke alternativt og i stedet benyttede et grønt område i kvarteret i en løsningsmodel hvor man fokusere på multifunktionelle løsninger som både kan håndtere vandet, er klimarobuste, giver øget vand og naturkvalitet, samt forbedret rekreative værdi for nærområdet, fiskesø, skøjtebane, vadesten, borde og bænke, motionsstier, friluftsoplevelser, og ikke mindst højere ejendomspriser og glade politikere (se Figur 4). Side 16 / 25

18 Figur 4 Øverst Området i Slangerup ved Græse Å, hvor vandhåndtering af nedbør og vandløbsmiljø er løst ved at brug af grønne områder i villakvarteret. Nederst uddrag af en avisartikel efter en monsterregn (se hele artiklen bagerst i notatet). NIRAS reference Der eksisterer altså løsningsforslag og erfaringer, hvor vandforvaltning i eksisterende byområder er løst kreativt med gode resultater, både i forhold til selve vandhåndteringen med også i form af et kvalitetsløft for lokalområdet, hvilket omtales multifunktionelle løsninger. Katalog for LAR løsninger samt kortlægning af områdets udfordringer/begrænsninger i form af vandhåndtering kan danne udgangspunkt for debat/dialog for hvilke løsninger/tiltag der eventuelt kan implementeres. Denne proces kræver, et konstruktivt samarbejde mellem Horsens Kommune og Horsens Vand A/S, samt en høj andel af borgerinddragelse. Umiddelbart kan kommunen ikke pålægge private i området at håndtere regnvand på egen grund. Der er både forvaltningsmæssige og økonomiske aspekter som skal kortlægges før at der kan skabes grundlag for en sådan proces, såfremt dette ønskes. Men en proces hvor Horsens Kommune og Horsens vand A/S viser vand vejen, ved at iværksætte tiltage som de to ovenstående eksempler, og derved skabe et fokus på vandhåndtering og de muligheder som det også skaber når man lave de multifunktionelle løsninger det ville kunne danne grobund for en efterfølgende indsats på privat grund. Side 17 / 25

19 Ad.4 Det er et faktum at klimaet ændres. Et tegn herpå er, at vejret er blevet mere ekstremt. Flere perioder med voldsom nedbør og hyppigere tilfælde af tørke har skabt problemer i mange lande. I Danmark har vi bl.a. set flere voldsomme skybrud efterfulgt af store oversvømmelser. En vandforvaltning i projektområdet som forholder sig til den forventede klimaudvikling og dets konsekvenser med mere og kraftigere nedbør der forøger oversvømmelsesrisikoen, vil bidrage til en mere bæredygtig og fremtidsorienteret profil for projektområdet. Det anbefales at relevante fagpersoner fra, Horsens Kommune Horsens Vand A/S NIRAS, nedsætter en arbejdsgruppe som forholder sig til de faktuelle forhold i projektområdet, og på den baggrund bearbejder de muligheder, begrænsninger, perspektiver som fremstår, både forvaltningsmæssig og økonomisk. Herved bliver opgaven konkret i et faktuelt rum, hvilket giver en større sandsynlighed for brugbare løsningsmodeller og metoder. 2.3 Aktører og organisation Som det fremgår af ovenstående kan en stor del af projektet udfordringer henføres til de meget forskellligartede tekniske aspekter som projektet omfatter. For at kunne lykkes må en lang række parter bringes i samtale om en fælles omdannelse. En væsentlig udfordring for projektet er således de organisatoriske og økonomiske barrierer. Spørgsmålet er: Hvordan bringes alle parter i spil på den rette måde, og hvordan skaffes der midler til omdannelsen? Ud over det politiske niveau udgøres de relevante aktører både af kommunen og dens forvaltninger samt flere privatiserede (men helt eller delvist kommunalt ejede) forsyningsselskaber på energi og vandområdet. Aktørerne er: Horsens Kommunes Teknik og Miljø forvaltning, først og fremmest: Natur og Miljø, der vil være myndighed på vandforvaltningsdelen. Afdelingen kan eventuelt bidrage med midler, der er udløst af Vandplanen. Plan, Byg og Vej, der både er projekt ejer og myndighed på vejdelen ligesom de forvalter de kommunale bygninger i området. Afdelingen kan eventuelt bidrage med allerede afsatte midler til drift af bygninger og vejanlæg i området. Selskaberne, først og fremmest: Dagnæs Bækkelund Varmeværk, der skal kunne se og beskrive et økonomisk og driftsmæssig incitament til en omdannelse som en integreret del af en projektbeskrivelse. Til gengæld vil de kunne bidrage med en del af økonomien i form af graveaktiviteter knyttet til omdannelsen af forsyningsnettet Side 18 / 25

20 Horsens Vand A/S, der skal kunne se bæredygtigheds eller driftsmæssige fordele i at optage en del af regnvandet lokalt. Selskabet vil eventuelt kunne bidrage med midler til en separering af kloaknettet. Kommunen vil både kunne optræde som myndighed og som aktør i projektet. Det er afgørende for organiseringen af projektet, at disse to roller er fastlagt klart, herunder hvornår kommunen ønsker at gøre brug af sin myndighedsrolle. Endelig er områdets beboere, og herunder de enkelte grundejerforeninger, uomgængelige med (eller mod)spillere i processen. Det er nærmere beskrevet herunder, hvordan vi kan skaffe mere viden om og fra dem. 3 Borgeren i fokus I processen med at skabe en bæredygtig udvikling og omdannelse af Sydbyen og herved styrke bydelens konkurrenceevne og identitet, er det helt centralt, at der sættes fokus på borgerne i bydelen og at de inddrages i processen. Det er borgerne, der udgør en bydels kerne og identitet. Og uden at kende Sydbyens borgere og uden et indblik i, hvordan de bruger deres bydel og hvilke ønsker de har til udviklingen her af, er det så godt som umuligt at skabe en bæredygtig udvikling og fælles identitet, der samtidig øger Sydbyens attraktionsværdi og bidrager til en fremadrettet fastholdelse af bydelens borgere. I dette notat præsenteres en model for, hvordan vi via en tretrinsproces sætter Sydbyens borgere i fokus og lader borgerne være omdrejningspunktet for en bæredygtig udvikling af bydelen. De tre trin er: Trin 1) Udarbejdelse af socio demografisk profil og en segmenteringsanalyse for Sydbyen, der både belyser hvem der bor i bydelen, hvordan de bruger området og hvilke behov og ønsker de har for den fremtidige udvikling her af. Trin 2) Udarbejdelse af en bylivsanalyse, der giver en dybere forståelse for, hvordan bydelens forskellige segmenter, som identificeret i trin 1, bruger Sydbyen og dens rum samt hvilke ønsker og behov de har for den fremtidige udvikling her af. For at sikre at alle borgere i Sydbyen oplever, at de har mulighed for at blive hørt gennemføres i trin 2 endvidere en inddragende proces for bydelens borgere, der på en åben workshop får mulighed for at give deres bidrag til bylivsanalysen. Trin 3) Udarbejdelse af en attraktionsanalyse i Horsens Kommunes øvrige bydele med fokus på, hvordan borgere i kommunes andre bydele ser på Sydbyen samt hvad der ville gøre det attraktivt for dem at bosætte sig her. Side 19 / 25

21 0 M E T O D E U D V IK L I N G H E R E R V I N U 1 SOCIO -DEM OGRAFISK PROFIL OG SEGMENTERINGSANALYSE 2 BYLIVSANALYSE 3 ATTRAKTIO NSANALYSE Ovenstående model illustrerer de tre trin i processen, der hver især beskrives nærmere nedenfor. 3.1 Segmenteringsanalyse Formålet med segmenteringsanalysen er via udarbejdelse af en socio demografisk profil for Sydbyen, at få et indgående, men samtidigt bredt, kendskab til, hvem borgerne i Sydbyen er. For det er først, når vi har kendskab til borgerne, at vi kan sikre, at den udvikling, der planlægges for bydelen også stemmer overens med det liv borgerne lever og de behov og ønsker de har for bydelen. Ved at opstille en række kvantitative parametre og bede borgerne placere sig i forhold til disse, kan vi udarbejde en socio demografisk profil for Sydbyens borgere. En sådan profil kan typisk giver os viden om forhold som fx borgernes aldre, familieforhold, uddannelsesniveau, indkomst, arbejdsmarkedstilknytning mv. Der kan dog også medtages andre parametre som fx sundhedstilstand, livsværdier og lign. Den socio demografiske profil gør os i stand til at identificere et antal overordnet segmenter dvs. persontyper i bydelen og giver os et billede af hvilke segmenter, der er de mest udbredte i bydelen er der fx en overvægt af enlige med lav indkomst og svag arbejdsmarkedstilknytning, af børnefamilier med mellemindkomst og lavt uddannelsesniveau, af ældre uden arbejdsmarkedstilknytning eller af noget helt fjerde? Og hvordan er fx deres sundhedstilstand eller livsværdier? Den endelige udvælgelse af parametre sker i samråd med opdragsgiver. I forlængelse af indsamling af data til den socio demografiske profil vil borgerne endvidere blive spurgt ind til, hvordan de bruger og oplever Sydbyen samt hvilke behov og ønsker de har til den fremtidige udvikling her af. Der kan fx spørges til forhold omkring boligtype, naturomgivelser, infrastruktur, kommunal service, fritidsaktivitetstilbud, indkøbsmuligheder, oplevelse af tryghed mv. Herved bliver vi klogere på, hvordan udviklingen af bydelen kan ske på en måde, hvor man forholder sig til alle borgernes behov og ønsker, men hvor udvalgte segmenters behov samtidig kan tilgodeses, hvis man ønsker at gøre bydelen mere attraktiv Side 20 / 25

22 for bestemte segmenter. I denne sammenhæng vil Horsens Kommunes udarbejdede tilflytteranalyse også kunne inddrages. Metoden er en kvantitativ telefonisk interviewundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af Sydbyens borgere, hvilket i en bydel med borgere vil sige interview med ca. 350 borgere (respondenter). Interviewene gennemføres telefonisk på baggrund af et spørgeskema, hvor der spørges ind til de udvalgte parametre, der gør det muligt efterfølgende at udarbejde en socialdemografisk profil for området. På baggrund af den socio demografiske profil identificeres de 4 6 mest udbredte segmenter i Sydbyen. Når de 4 6 segmenter er identificeret analyseres det nærmere, hvordan de forskellige segmenter angiver, at de bruger området samt hvilke behov og ønsker de har til udviklingen her af og der laves kryds for statistisk signifikante sammenhænge. Fra hvert segment udvælges 2 3 repræsentanter, der vil udgøre informanter i bylivsanalysen i trin Bylivsanalyse Formålet med bylivsanalysen er, at skabe en dybere forståelse for, hvordan borgerne i Sydbyen oplever og bruger bydelen i det daglige. Derudover skaber bylivsanalysen en dybere forståelse for, hvilke behov og ønsker borgerne har til den fortsatte udvikling af bydelen og hvilke problemstillinger og overvejelser, der kan være forbundet hermed. Bylivsanalysen supplerer den viden vi får fra segmenteringsanalysen om borgernes brug af bydelen og deres ønsker til udvikling her af, idet bylivsanalysen som udgangspunkt har det samme fokus. Bylivsanalysen går dog niveauet dybere ned, idet den kvalitativt og med en antropologisk inspireret tilgang, forholder sig til, hvordan byens borgere med egne ord bruger og oplever bydelen samt hvad der ligger bag de behov og ønsker de har i forhold til området. I bylivsanalysen får vi således mulighed for at komme i dybden med mere komplekse emner og problemstillinger. Det kunne fx være, hvordan borgerne ser sig selv i forhold til bydelens andre indbyggere, borgernes motiver for tilflytning til området, eventuelle overvejelser om fraflytning og baggrunden herfor mv. Der kan ligeledes trænges mere i dybden med de behov og ønsker borgerne har til bydelen fremadrettet. Metoden er antropologisk inspireret, idet fokus er på, at antropologer sammen med en række udvalgte borgere i bydelen går i dybden med den enkelte borges brug af og oplevelse af bydelen og dens forskellige rum samt borgerens behov og ønsker til den fremtidige udvikling af Sydbyen. Side 21 / 25

23 Der udvælges på baggrund af segmenteringsanalysen 2 3 repræsentanter fra hvert segment og der laves en aftale med hver person (informant) om et guided tour interview på en varighed á 3 5 timer. Interviewet bygges op omkring en tur rundt i bydelen, hvor informanten har rollen som turguiden, der viser turisten (antropologen) rundt. Informanten opfordres til at fremvise udvalgte steder i området det kunne fx være steder, hvor vedkommende har haft en god oplevelse, færdes meget ofte, finder særlig smukt/grimt mv. Antropologen spørger undervejs ind til de historier, der fortælles og supplerer med uddybende spørgsmål om informantens behov og fremtidige ønsker til udviklingen af bydelen. 1 Inddragende proces. For at sikre at Sydbyens borgere oplever, at de får mulighed for at blive hørt i forbindelse med byudviklingen gennemføres undervejs i trin 2 endvidere en inddragende proces for alle bydelens borgere. På en åben workshop får borgerne derfor mulighed for at give deres bidrag til udviklingsprocessen. Fokus på workshoppen vil være borgernes behov og ønsker til den fremtidige udvikling af bydelen. Denne inddragelse er yderst vigtig for at skabe oplevelsen af en fælles identitet blandt borgerne i området og for at sikre, at borgerne føler ejerskab i forhold til den udvikling, der skal ske i området og kan kende sig selv i de tiltag der kommer til at ske. Workshoppen vil være åben i den forstand at alle borgere inviteres via opslag ophængt centrale steder i bydelen. Der vil dog af praktiske årsager være et deltagerloft på ca personer. Tilmeldingen vil foregå efter først til mølle princippet. Personer der er særlig engageret i området fx formænd for eventuelle foreninger mv. vil blive særlig opfordret til at deltage. Derudover vil der blive opfordret til, at en gruppe af bydelens børn også deltager i workshoppen, da børn ofte har en kreativ tilgang til områdeudvikling. Der ligges vægt på, at workshoppen finder sted lokalt fx på skolen. 3.3 Attraktionsanalyse Formålet er at afdække, hvad der kan gøre Sydbyen til et attraktiv sted at bosætte sig for andre borgere i Horsens Kommune samt genere viden om Sydbyens aktuelle styrker og svagheder som bosætningsområde. Samtidig skal attraktionsanalysen give et billede af, hvilke segmenter af borgere, det er realistisk at tiltrække til bydelen, samt om der er forskel 1 For at få et første billede af, hvordan Sydbyens borgere bruger og oplever bydelen samt hvilke ønsker og behov de har for den fremtidige udvikling heraf, kan der tages et indledende trin til bylivsanalysen i forbindelse med metodeudviklingen i fase 3. Der kan eksempelvis gennemføres en række guided tour interview med udvalgte borgere i Sydbyen, hvor borgerne enkeltvis går rundt i Sydbyen sammen med en antropolog fra NIRAS og fortæller sine historier tilknyttet bydelens forskellige rum. Side 22 / 25

24 på disse segmenters ønsker til deres fremtidige boligforhold, herunder naturomgivelser, boligtype, infrastruktur, kommunal service, fritidsinteresser mv. På baggrund af attraktionsanalysen bliver det således nemmere for Horsens Kommune at udarbejde en konkret strategi for tiltrækning af borgere til Sydbyen, hvor der kan tages højde for, hvilke borgersegmenter man fremadrettet særligt ønsker at tiltrække. Metoden er en kvantitativ telefonisk interviewundersøgelse blandt et repræsentativt udvalg af borgere i Horsens Kommune, der er bosat i andre bydele end Sydbyen. Interviewene gennemføres telefonisk på baggrund af et spørgeskema, hvor der spørges ind til respondenternes overordnede indtryk af Sydbyen og dens borgere set i relation til andre områder i kommunen, positive og negative aspekter ved bydelen, sandsynligheden for at respondenten selv ville flytte der til, eventuelle barrierer herfor samt hvad der kunne få respondenten til at overveje at flytte til Sydbyen. Der spørges endvidere ind til en række baggrundsvariable så som respondenternes aldre, uddannelsesniveau, indkomst og arbejdsmarkedstilknytning, hvilket gør det muligt at afdække eventuelle statistisk signifikante sammenhænge mellem respondenternes svar og deres socio demografiske profil. 4 Det videre arbejde 4.1 Opsamling En kort opsamling af analysen frembringer følgende konklusioner: I de kommende år vil der sandsynligvis ske en udskiftning og ændring i beboersammensætningen Det tyder på, at et attraktivt boligområde kan karakteriseres ved en spredning i prisen snarere end generel værdiforøgelse Byplananalysen udpeger 2 typer af fokusområder baseret dels på funktioner, omdannelse af vejarealer, kommunalt ejede grunde og traditionel byfortætning og dels på regnvandsbassiner, grønne strøg og omdannelse af vejarealer Der er få barrierer for en forsyningsomdannelse det drejer sig mest om at vælge en model for den myndighedsmæssige rolle Der er et potentiale i at sammentænke vandløbskvalitet, overfladevand og kloakering, og omfanget af dette potentiale (i hvor grad kan LAR og/eller regnvandsbassiner komme i spil) skal undersøges Side 23 / 25

25 Projektet er karakteriseret ved et forholdsvis komplekst aktørfelt (først og fremmest på grund af komplekse ejerforhold), stort behov for organisation samt behov for en afklaring af kommunens rolle som myndighed og som aktør Der er udarbejdet en række redskaber til at skaffe mere viden om området og beredskab til omdannelsen 4.2 Elementer til en strategi for omdannelsen Ovenstående analyse og opsamling peger direkte eller indirekte på en række elementer til en omdannelsesstrategi: Der kan udpeges 2 typer af omdannelse, hvor de forskellige elementer i varierende grad er i spil. I den vestlige del af området vil både omdannelse af regnvandsbassiner og forsyning kunne bidrage til at skabe/udvikle en rekreativ sammenhæng med punktvise udvidelser i større rekreative områder med søer og tættere bebyggelse. I den østlige del af området vil en omdannelse af energiforsyningen kunne kombineres med fortætning, ændrede anvendelser og anvendelse af kommunale ejendomme til at etablere et bymæssighed omkring Ternevej. Den forventede kommende udskiftning af beboere peger på fortætning som en del af omdannelsesstrategien, så der kan etableres en trinvis værdiforøgelse og skabe større spredning i priserne. Den trinvise omdannelse kan nyde godt af små fokusområder med stor forvaltnings og forsyningsmæssig kompleksitet, hvorved der skabes størst potentiale for økonomiske synergieffekter De organisatoriske ejerforhold og den aktørmæssige kompleksitet taler for budgetmæssig samtidighed snarere end fælles budget. Det taler for en projektorganisation i kommunen (gerne med egne midler til byomdannelsen) med tæt koordination til DBVV og Horsens Vand A/S. Projektorganisationen betyder, at kommunen vil optræde som aktør snarere end som myndighed. Det taler også for at projektet kan løftes igennem ved hjælp af politisk ejerskab, for at skabe investeringssikkerhed og tillid til den organisatoriske forpligtelse 4.3 De næste skridt De næste skridt vil bestå i at afprøve og udvikle strategien i 2 parallelle spor: 1. Afdækning/fastlæggelse af organisatorisk fremgangsmåde og teknisk kompleksitet (første skridt er en fælles ideudvikling og konkretisering med kommunale aktører) Side 24 / 25

26 2. Antropologisk analyse i området (mere viden om området + indhold/beredskab til omdannelsen) 3. Mobilitet? Side 25 / 25

27 Forstadens fremtid Vision, strategi og organisation Horsens Kommune Februar 2012

28 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 FORORD 3 02 VISION 4 03 STRATEGI Nødvendigheder som løftestang Fra naturgasforsyning til fjernvarmeforsyning Fremtidssikret vandforvaltning Overdragelse af private fællesveje Gradvis og langsigtet omdannelse Fokusområder med stor kompleksitet Offentligt ejede arealer med omdannelsespotentiale Små og store projekter Gradvis omdannelse med fælles eksponering Rum til ophold og bevægelse Lokal omdannelse Grønne strøg til bevægelse Organisation med klar rollefordeling Politisk ejerskab Projektorganisation Lokalt engagement 9 04 ORGANISATION Aktører Organisation BAGGRUND Konklusioner 12 2

29 01 FORORD Projektet Forstadens fremtid er udført som en del af et tænketanksarbejde under Realdania og Naturstyrelsen. Formålet med det samlede arbejde har været at kvalificere debatten om og indsatsen for at gøre nye og eksisterende forstæder mere bæredygtige. Tænketanken har været bemandet af 1 formand og 5 videnpersoner beskæftiget med forskning, administration eller i private virksomheder inden for miljøteknologi og planlægning. Herudover har der været deltagelse af en repræsentant fra 4 deltagende kommuner, der hver især har udført projekter som casestudier under tænketanken. Horsens Kommune har som nævnt deltaget med projektet Forstadens fremtid. Projektområdet Torsted- Bankager (Sydbyen) er det største sammenhængende forstadsområde i kommunen. Bydelen har en række udfordringer, herunder blandt andet en mangel på kvalitative offentlige rum og rekreative muligheder, en mangel på sociale mødesteder, et stort og dominerende vejareal samt en lav kollektiv trafik dækning. Disse udfordringer peger i fællesskab på en generel mangel på bymæssige kvaliteter, der rækker ud over eget hus og have. Udfordringerne er af en karakter, der kan medføre, at Sydbyen risikerer at stå svagere end mange andre områder, når fremtidens små årgange skal vælge bolig. Horsens kommune ønsker derfor med dette projekt at styrke bydelens konkurrenceevne. Projektets første fase, der er gennemført i samarbejde med tænketanken, har haft til formål at afdække, hvordan man kan gennemføre en bæredygtig omdannelse af området, der kan imødegå disse udfordringer. Som resultat af denne fase er dette dokument udarbejdet. Det indeholder en vision, en strategi og et forslag til organisation for det kommende arbejde. Samtidig indeholder det en kort opsummering af de opnåede analyseresultater, der ligger til grund for dokumentet. I dokumentet foreslås det, at en omdannelse af Sydbyen mest effektivt kan ske ved at tage udgangspunkt i en række nødvendigheder af forsyningsmæssig karakter, først og fremmest en planlagt omdannelse af energiforsyningen og en fremtidssikring af vandforvaltningen i bydelen. Omdannelsen skal samtidig ske i overensstemmelse med de lokale beboeres ønsker, og den skal være med til at forbedre de offentlige rum i bydelen. Projektet har et langt sigte, og dets succes beror på et velfungerende samarbejde med beboere og implicerede forsyningsselskaber. Det er i den forbindelse afgørende, at begge parter har en sikkerhed for kommunens positive forpligtelse på en langsigtet omdannelse. Derfor er dette visionsdokument udarbejdet til vedtagelse i det politiske system. 3

30 02 VISION Formålet med projektet er at styrke bydelens fremtidige konkurrenceevne i forhold til øvrige boligområder gennem en bæredygtig omdannelse af området, der kombinerer en miljømæssig og økonomisk bæredygtig omdannelse med en socialt bæredygtig indgangsvinkel. De primære elementer i projektet er: en ny bæredygtig energiforsyning, en fremtidssikret vandforvaltning, en lokalt forankret omdannelse af boligveje og grønne rum samt en afledt forbedring af cykelforhold og forbindelser til omgivelserne. Projektets vision er: at skabe en dynamisk, attraktiv og bæredygtig bydel ved at fremkalde Sydbyens kvaliteter, genvinde bydelens tabte rum og nære de sociale bånd. Visionsskitsen har til formål at give et indtryk af de langsigtede muligheder i projektet. De skal forstås som tænkte eksempler på, hvordan en omdannelse kan se ud dels som en samlet plan og dels som et par konkrete nedslag i bydelen. 4

31 03 STRATEGI Strategien er: at foretage en omdannelse af Sydbyen, der kobler et teknisk samarbejde omkring miljømæssig bæredygtighed og ressourcebesparelse med en lokal inddragelse, der kan styrke både fysiske kvaliteter og identitetsfølelse. Strategien baserer sig på følgende 4 principper for en bæredygtig omdannelse: Nødvendigheder som løftestang Gradvis og langsigtet omdannelse Rum til ophold og bevægelse Organisation med klar rollefordeling Principperne er nærmere beskrevet herunder med en række deloverskrifter. 3.1 Nødvendigheder som løftestang Fra naturgasforsyning til fjernvarmeforsyning Fjernvarme er bevist som værende den mest samfundsøkonomiske og bæredygtige energiform. Som konsekvens af en statslig udmelding er omdannelsen af naturgasforsynede områder til fjernvarmeforsynede områder blevet opprioriteret. Helt konkret arbejder Dagnæs-Bækkelund Varmeværk (DBVV) på et projekt for omdannelse af energiforsyningen for en del af Sydbyen, og dette projekt kan agere løftestang for en mere omfattende omdannelse Fremtidssikret vandforvaltning Der findes i øjeblikket en del forsinkelsesbassiner i området, der er udformet som rent tekniske anlæg med indhegning. Samtidig oplever Horsens Vand visse problemer med udformningen af kloaksystemet i området. Det fører til et omdannelsesbehov, hvor vandforvaltningen fremtidssikres og hvor bassinerne bringes i spil som rekreative områder. Omdannelsen kan bruges som løftestang Overdragelse af private fællesveje For en del af områdets vedkommende er boligvejene offentligt ejede. Det betyder, at der er mulighed for at foretage en omdannelse, der samtidig har til formål at indrette vejene som fælles grønne offentlige rum efter beboernes ønsker forud for en overdragelse til grundejerforeningen som privat fællesvej. Denne overdragelse skal måske ikke i samme omfang som de øvrige omdannelser ses som en nødvendighed, men kan snarere forstås som en mulighed for at tilføje et ekstra aspekt til omdannelsen. 3.2 Gradvis og langsigtet omdannelse Fokusområder med stor kompleksitet De ovenfor beskrevne løftestænger kan ses som projekter, der alle kunne være gennemført separat. Der ligger imidlertid et stort potentiale økonomisk og i forhold til en socialt bæredygtig omdannelse i at sammentænke de forskellige aspekter. Derfor må projektet i størst muligt omfang tage udgangspunkt i 5

32 fokusområder med stor forvaltnings- og forsyningsmæssig kompleksitet, så der skabes størst muligt potentiale for synergieffekter. Fokusområderne er ideelt set baseret på alle 3 og sekundært på mindst 2 af de ovennævnte løftestænger. På kortet herunder ses de arealer, hvor en omdannelse kan sættes i gang baseret på et eller flere af de 3 ovennævnte løftestænger. Jo mørkere et areal, des flere løftestænger. Som udgangspunkt er der udpeget 3(4) fokusområder, der alle indeholder et forsinkelsesbassin og som i varierende grad udnytter de udpegede løftestænger Offentligt ejede arealer med omdannelsespotentiale Som de fleste forstadsområder er størstedelen af arealerne i bydelen privatejede matrikler. Der findes imidlertid en masse offentligt ejede sprækker imellem disse privatejede arealer primært i form af offentligt ejede arealer som boligveje, stier, regnvandsbassiner, boldbaner, beplantningsbælter, tiloversblevne arealer, osv. De offentligt ejede arealer skal naturligvis ses som et potentiale for projektet, idet ejerforholdene ikke er en barriere for omdannelse og fremtidig anvendelse. 6

33 3.2.3 Små og store projekter Omdannelsen kan med fordel basere sig på en forsyningslogik, hvilket i praksis vil sige, at den dels vil bestå af en omdannelse af hovedforsyningslinjer og dels af en mere lokal omdannelse af et fintmasket forsyningsnet. Der vil kort sagt være tale om et projektmæssigt hierarki. I den ene ende af hierarkiet arbejdes der med store fællesprojekter for hele eller dele af bydelen, hvor fokus er på at etablere rekreative, trafikale og/eller forsyningsmæssige hovedakser med store grønne fællesrum. I den anden ende af hierarkiet arbejdes der med lokalt funderede projekter, hvor fokus er på at etablere boligvejsforsyning, lokale grønne opholdsrum og forbedrede forhold for cyklister Gradvis omdannelse med fælles eksponering Det samlede omdannelsesprojekt vil have en langsigtet karakter, og vil i praksis bestå af en række mindre omdannelser, der gradvis forvandler bydelen. Det er derfor afgørende, at delprojekterne også forstås og opleves af beboerne som elementer til realisering af det store langsigtede projekt. Der bør således fra begyndelsen arbejdes med en fælles eksponering af delprojekterne under samme titel (som eksempelvis forstadens fremtid Sydbyens fælles forhaver ). 7

34 3.3 Rum til ophold og bevægelse Lokal omdannelse Ved de mindre og lokalt funderede projekter vil der naturligt nok være et større fokus på at inddrage de omkringliggende beboere. Omdannelsen bør ske med fokus på opholdsrum og lokale ønsker for udformningen. Dette gælder især i forbindelse med omdannelse af traditionelle boligveje til eks. lege- opholdsgader, såfremt omdannelsen fører til en efterfølgende overdragelse af vejarealet Grønne strøg til bevægelse De lokalt funderede projekter suppleres af en række større omdannelsesprojekter, hvor både de omkringliggende beboere og beboerne i bydelen som sådan kan have en interesse i udformningen. Projekterne vil typisk have et forsinkelsesbassin som omdrejningspunkt og en målsætning om generelt at øge de rekreative arealer for beboerne i bydelen. Disse store grønne strøg har samtidig et potentiale for at forbedre de overordnede forbindelser til bydelens omgivelser det være sig i rekreativ eller arbejdsmæssig sammenhæng. 8

35 3.4 Organisation med klar rollefordeling Politisk ejerskab Kommunen deltager først og fremmest i projektet som en aktør på linje med øvrige aktører. Det er derfor afgørende, at projektet løftes igennem ved hjælp af politisk ejerskab for at skabe investeringssikkerhed og tillid til den organisatoriske og økonomiske forpligtelse i projektet Projektorganisation De organisatoriske ejerforhold og den aktørmæssige kompleksitet taler for en projektorganisation, hvor budgetmæssig samtidighed er udgangspunktet for ethvert projekt. Projektorganisationen bør omfatte de mest centrale aktører i forhold til økonomien dvs. kommunen (gerne med egne midler til byomdannelsen), DBVV og Horsens Vand A/S Lokalt engagement Det lokale engagement er afgørende for om projektet som helhed fører til større kvalitet og identitetsfølelse i området. I den sammenhæng vil grundejerforeninger kunne danne et udgangspunkt særligt i områder, hvor generationsskiftet allerede er i gang, og hvor det må forventes, at beboerne har en langsigtet interesse i omdannelsen. 9

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral

Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral Skanderborg-Hørning Fjernvarme Danmarksvej 15 8660 Skanderborg Sagsansvarlig Advokat, ph.d. Sagsbehandler Advokat, ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 40 J.nr.

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Partnering i Favrskov Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Favrskov Forsyning Favrskov Spildevand Ledningsnettet Fakta om ledningsnettet i Favrskov 827 km. ledning - heraf 173 km. fællesledninger

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Ressourcer Ren forbrænding Recycling

Ressourcer Ren forbrænding Recycling Ressourcer Ren forbrænding Recycling 3R NÆRVARME LOKALT FRA LOKALE ENERGIKILDER 3R Bæredygtig kollektiv varmeforsyning lokalt fra lokale energikilder 3R varmeservice er den eneste varmeforsyning som sikrer

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger,

Læs mere